Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, July 03, 1901, Page 7, Image 7

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    v Sowneraadsforhaudling. T
Fortsetttelle of
»Mus, Piet- qa Willes ss »Steine gik te te!«
" I
N. chtittiausesh
Otten- i Evtnne dick-.
(Fortsat.)
A. Der scet oi en gue Leis. —- Nej. lce jee no et sæt
Steuer i Hued’e act Wolle-E Brpol oni Foltetjert aa Mis
sion, san de gaar otoe wem Faustand no laant ind i Prei·
ften5. — Las toog sej nej na san blees djce Mission e Stot,
ha, ha, ha!
Fotmanden. Æ de no et mal flot aa sann lig frein
btæg de hiele e SM. Vil di negt an bedilg djer Anden
gende, soa ta oi da et aodt oce betjend aa motiviek toaa
Nentelsz mæ de: men o ved et, hvn vi stat, san der ce jo nagte
ander Hensyen aa ta. De stider jo e paa Slnelen mce sse
ftne Moder, na Deinen holder visJ et aa dem; a oed et, hva
Prejsten gier, for hon er et nein aa dlmo tlog e paa.
H Hvis de passier, sont Wolle sejer, te vi ftotte
hade maa Foltekjert an tooa Fotteftuel de aa stil wos
ventia owe san TIJtiLisionssoltem san tottes et, vi stu las dem
fna Stuelen te die Moder; aa fom a san sak, huefor sta
di et ligse godt ha Lov te aa bkna Stueten sont Atohoth:
foltens
F. Jo, da aon a nd nllmoal stue FnaftjeL for Aw
liotdssanein de er en faastandia Sag, ncek en sit hen te,
hioa Fott seetter otoeitnk de Drit, aa hvetten Elendiahier
de drinae mer see dein aall· Mnaderx nien de andt, de tottes
a no, rein nd saa, ee no: endlest htoa to, nce rii daade Prejst
aa Dein. huefoe la de san et das not? -— Nce Boden gaar
i Etuet na ten-« hoa di stat dek, an Folt qaae i chkl n
dor, boa Prejsten seje der, saa totteg a, cette mi Fanitand,
te oi behowet et di ander Præditanten s- Eaa stn «i
nasse how e paa, sont toaa Formand san, te de ftid«er e
daa Stueten. Men de æ jo en naan Sag, oin de a- tlog
aa negt dein Stuelem der to mnaste vcet and’e Ting, di oil
gis Fotdrina e paa, sont la der tout end de her, aa na· di tto
qi dem Low te aa drna Stuelem sna la di da et sei, te di
innen Hensnn haa taan te dem.
E. A tottes no, vi itnld neat dem Stint-m, faa der
a- no Balle der ud e paa Hien, han te jo snaat et te an totn
nett te, fm drin ce dlotoen helle. - A kam te ham den neun
Taro e pag a- Mattind aa da tone a- faale, hmo han tatd
op om den llaudelizihier, dcc watx saan haar han et weit
tar, da haat hon da kund snatter ligsotn ander Foti. -—
A saa te hnnt, te han tund da tvat degriv, e Yttartindss
plads et war en Etei aa snat orn Worhein Te haa Da
aaller toot Etjet, snotcena a ta how·
B. War han te Martind mer hans broa·e sto?
ts. Jn, han todt.
B. Mon dan fcet hend sold?
E. Ja, han gjor; inen han toor en gue Nat, for han
fett et sue moj for hend. Hatt kund sajt na iaat ZU Ar.
mie for hend, nett han et daa goan aa facttnld, te hitn
dui et te aa malt. Kan en et handel e paa and’e Mand,
end en sta fnan aaa aa faatakl aall’ Tinte, saa tun e et de
taal see aa dlyto helle.
B. Gjo do nce Hand’el?
E. Nei, a haat et noj te Martind, aa a vild heller et
hn noi tjowt: men to a tot allytval, a Vitd mei, faa der a
jo aolti noj on lior no si e poa en Mattind.
Fonnnnden Lce tvog no dold toog te den Sag, oi
ee ve.
B. Ja« saa vit a sei, te a totteo et, vi sta sei ja te
djer Ltndtogende: tot trtte tni Faastand saa maa vi hetst
si aa hold di Bistteeinem das sann eend’er onitking an prei
ter, free wos, de leengst oi tan; fna der te ajan nuer, das
blyioe faastyreed an aa hot dem. Si no te Mooten Spit
mand, no feie di, han vil et sdil te Liegstolo lckna’er, aa
de ce di Idee Stylo i; for a ded, te hatt haa wot mej aa
her e paa dein.
H. A tan et indsi, der te blotoen saa noj, dee Inn bes
viå’, te di gjo nee geil i aa beoitg djer Andtagende· A oil
da stem for, te di faa Lov an beugt Stuelen.
Formanden Jn, a vil no nasse ttent for, te di faa
Loo ca brug Stuelen, san de ttoek a, der dlntoe de tlog’est,
aa san er e mal innen Not te aa soehand’et lceng’et oni den
Sag. — No ton J sna rcet jer høtoer Hnand op, dem, dce
stenitnee soe, te oi sta beoitg djer Andragende. -« —- ———
Der ce 4 Summen Sau blmoek dce jo et uden It imuer.
oa soa er e attsaa vetaan, te di niaa hold Missionstnodei
i Stuelen.
Fotmandem Salt a- dce de her Andeanende om m
hold Tomboln i D. Æ das san nuer aa jet, der vil 11’tac1ll’
jer deromf
A. Ja hun, de ta Sownerandet wol et haa nej inmer;
san de æ jo wi, di dam- sck manns- Stejcr no dm Stnahn.
B. Sidft Aar war o te Tombola i Bestrup, aa der
hear a gue Held, for a wand e Scet Bringt-w, aa de tost
mir et mier end l« Nr. te 53 str. It» Dre.
E. Ja, do hac: jo njan Held mce dæ te sann Ting. -- -
Hoden war e; wand do et noj i er Ltotteri faa næ Aar fin?
B. sow, men de war innen stue Gevinst, aa de tva
fa- feel dnt an spil i de Lotteri; men de her Tombola, de
lan en bejek tom øtven
Formanden. Las tvos no hold tvos te Sagen.
Wolle. Der E jen Ting i djer Andkagende, fom
a tølte5, Sowneraadet abselut maa fcet dem imuer; aa
de er, te di vil ha en Sondæ mei. De cr for stuer en Van
helligels aa Herren-Z Dam, at di et ta sei ja te de, hvis vi
vil tald’es stiften Mennesien -— J de hiele taget haat a
imuer de Tombolavesem for a lan et si nce godt dane, men
deeimuet msj undt. Manne fatte Foll gaa mej aa blywe
see betaan aa Spillelyst, te di spillee aall’ dje Peng hen m
faar et nsj faa dem. No ved a nol, dee la fejes, te laa ta
di blyw dæfeæ, aa te di help-wer et aa spil mier heu, end
di haa Naa te; men der te manne, dee tommer i see stuee en
Itiftelö mer aa blyw ve, me di fest faa begynd, te di la et
hold op i tet Ti’; aa vi stal et led Folt i Fristelö.
A. De et godt, di haa faat en Ptejst mej i waa Sow
neeaad. No ca vi da faa waa Synd’ee aa ved, ha, ha, ha!
F. De Ia jo gjan vee nsi i de, Wolle sau. —- hva
de angaae aa hold Tombola om Studen, saa titles a
je et, de has nsj as fei; a la da i ald Fald et se retter’, end
di godt ta vte lristen Mennesler, saade vi gi Lov te de.
Deritnuer er a enig ma- ham i, te manne paa en Usaastandig
Maad gi dje Peng ud aa saar et noj saa dem, di haa met
Not aa: men hda, —-—- saa tan en jo sei, te de saar aa blyw
djer ejen Sag. H
h. Narr a sta sej mi Mienning, saa totles a et om
Tomdoln. "
» A. Ja, da tolles a aodt om e. A haa woi mej stie
;Gaana, hue di haar hat Tontbola. Riatignot haar c
aalle wenden non nten en haa sa da en alaa Dann aa saan
sStejer dehotver en da et an aaa aa da: rej sor, te en sta ha
sen Prejten, ha, ha, ha!
) Welle. Ter æ sen Tina te’, sont Sotdneraadet nasse
smaa set iæ imt:er. an de er U’stjcentnina an Spiritus; te
Jbor abselut et sind Stej e paa saan en Bindi-. « Hva del
jnangaar an holder onr Sonden, saa vil a gjor opntcerlsotn
’paa, te den Tntv dlmde manne ung aa nbesceste sriste te An
Jana mei. an di ia ta stue Staa e daa saan en Pladsz
Jsan da- folle asnn nof-tnej, sont ce war end an ta en Nr. i
äTomdcla Ban’en, Tritten aa slie Zlnm Ugudelighier a
iajan sitler Folleivend·. isasr otn Sonden, desidar. « A la
no heller et ti retter, end de er utristelia oisentlia aa erlleer,
Tat Tombola er en das-sind Tina aa hold e dnn den Dam,
siom Herren haar helliaet sremsor nnd’e Tale-. Tæsor vil
Ja henstil te di arede Zownernadsmedlemmer aa snady
ETomdola atdhdldt om Sonden, na san aaese saabn nal
U’stjæntnina an Edirritug i Faadind’els tnce Tombola.
Vl. To troer inaasli et. di la sind den te te Kramer.
hdig vi dil da wo: en Drainf Ha, ha, ha!
Wolle. Jo:d, desldar. Manne a- id snnten ice dydt
i Sand aa Zinsn, te di inndia Krotdere cr die ljcerest Op
holdgstejer, na di iln jo not st cetter aa tom der: men Fri
stelsen er et ice stuer saa dem, der eitan et a- snld’en sa
dyvt: dcefdr man di nior, hdn di lan, for ag; dærn om dem.
Formnnden Læ Idog no tom te en Atdajorelsz No
la di rat djer Hannd op, dce stetnme for, te Soldneraadet
-:t haa noj innrer, da dlntde holdt Tomdola i L. --— —
5 steinme sor, da Z stemme ilte. -—— --- Te er altina detaan.
Vil di san rcet djer Hannd op, da- itemme for, te di
sta lut Tomlsolnen om Sonderi. --—- tl stemtne sor. - Hvem
stemme san sor, te Tdtndolaen man daer oden dm SondenZ
Aas-sie J-: Summen - Ja, a haar et itenrt endno, an
saa tan n altan Jsdnion htdette de sia dast: an san stemmer
n sor. te den ila liltteg otn Zonden, san de ce dis allywal
de miest rinti.
Odem stetnmer ian sor, te der et man dasr U·stjeent-s
nina aa Eisirritztg i Fnadindelg mee Toki:l«sdlnen? —— 4
stemme for, 1 stemmer itle, on 2 stenttne imdd. No ja,
san oe den Zaa asdajdr.
A. No trnr n inaar, Wolle ta lomnundizr Sotvnei
rnadetk -- »- ikag no dan, do et dlytde statt, Wolle, saa de
de do not er Ednd, da, ha, ha!
» Formanden Jan hnar di di 2 Von scm Fattehuse,
hda sta di aio de Jem?
Fi. Ja, dda, dein itn di ldnl ha saat ltr i Plng
H. Hdo annimel ce di?
Formnnden Ten jen as 4, an den thun ce I Plan
A. Vi ta jo hold «tltdtjon e paa dein. - Ja, a tnent
jo da Liiitaskdm h.t, ha, ha!
B. Er cr Drenai hcelle Piger?
For-wandern Den unge’st er en Drenn. an den ældit
er en Pig’.
E. Hand Trenaen endda lvot nee celd’er, san tund t
an drujt ham te Hidrdrena.
B. Huer ce den Trena irre, do haar i Aar?
E. Hatt re free itljitrnix
B. Ham, r-: lxaad sidit Aar, de tda die en aritn Trenn»
ts. Jn, de war en stit Knejt. Narr hat-. stiild flnt or
Hemden san die-it en anller, enten di dlord fldt heller set;
saa nær dan stiild eine dem los« nier i ttjare san rend han
igjan hen de di ander stnejl an lo Hotdderen das dem sj:l.
Saa lda der nasse ins manne Zlnangitytter i dam. Te
tdn jen Manns-L dan dnnd tow llnanodder djer Haaller inm
mel, an san rette di ja hocr te si Eis sann te ten jen rat
Haalen an den nann. ---— Jen Olaana hanr han grauser in
sttie Hidol lia niedt i den Sti, dce gaar otde ldan stink, an
saat Wand aa tsjrokdten te an lod deri, sann den ointrent
sto suld, an saa haar han lan ncr Pfad aa ne Jlier dir
otder, saan de et lu sieg, nasr en et saa noid te·
B. Fild da san nue deri?
E. Ja. Palle Peiteng Pia« tam aaaend den inin
Ettemeje, aa hnn tlotd jo dænier lia te hear-Ue Beltites
B. Uhn! --- De war en slsem Faaslrætlelg aa san.
E. Ja, sann ajord" hnn tnanne Ldnften -- De tdnr
en arim Trenn.
Fortdanken Vi komme te aa hold ich te de, di
haa sor, helles dil as ta saa lanna Ti.
A Ja, ja, — di han da godt not Forhnndlina ont
Kneth » De her, de lda Zjotv. —— War e et, Wolle?
Wolle. Vo«n tn nein dlytv olaa, isar satte Von
Manne sta tile ud imeld sremtned, aa maasti di tii haar e
daarlig Hjem heller aagse slet ing’en. Tit komme di e dar
Stein« hue der re mnnne Tienestesolt, das maasti holder
dem saa Nat aa leere dem Daarlighier; aa da no Wenn-:
stenaturen er ond sta: Fodselen aa, saa ta Bo«n let odlcea’«.-«J
A totteg diesen-, de tu dar godt, om di tun saa di 2 Von sta
Fattehuse anbragt i jen aa di gue Botnehjeni, di no hanr
i Ivaa Land, i al Fald te di blywe nce æld«er.
F. Itej, de vil blytv aalt saa dyr; de ka vi et ha tnej
;aa gjor. Helleg dil a godt not sei, te de tu wal das bejst san
iBo’enen; men di sla da angse si ætter aa brug Kommunens
Peng paa en saastandig Mand.
Wolle. Ja, de er n suldstcendig enig irrte-des i, te di
sta brug Rommunens Peng paa en saastandig Maadz
nien de troer a nasse, vi gjor, næe vi sorre sor an gi, dein
den bejst Opdrnwels, vi tan. —- hdis di faar en daneng
Dpdratvels aa blywe te me daarlig Mennesler, næe di
blhtve ihrer-, saa ta di let torn te aa tost Kommunen flie
Peng, end djer Ophold paa e Bornehjem vil tost; aa san sta
di nasse how e paa, te di haar en Sich aa ta di Slaa e
paa den« san taa Peng et erstat de. Dieser sta di et
nackte-mer tent e paa dje Kred, men aazse paa dje Sjcelz
saa no biete Solvneraadet Answar’e san djer Opdrawels.
A. Sta di et lie Wolle san dje Sich ha, ha, ha!
(Fortsættes.)
Hosiwfer.
Te fsrfte Hsftwfer havde faret ltenl
over Mailand De havde redet Bill
dene as Trceerne og hvitvlende ladet,
dem falde ned«paa Jordan og de hav-:
de rnftet del sine højftammede Rosen
trer hid og did, faa Blomfletbladecte
dceltede Gan-gen i den lille Have foran
Hilfet.
tlun den dejlige, gute »Glokie
diszl« hodde fejrrig lrodfet Elemen
tenxesz Musik de merke, glinfende Bla
de fad endnu paa Stillene, de flatte,
leiste-de Blomflee var endnu lige valre,
on hell opre paa de rsdbrune Grene
fvinsede endnu en Del frifke Knoppee
i ksrn raatolde Bind.
Teile er vel de sidfte, He. Profes
for.« fagde Portneren, »der tillige
forsexlede Gartnemrbejdet, ca hxin
beste-ihn disfe Otd til Hufetg Herre,
fett netop var ftegen nd of en Voqm
flxxz Den flckke dem af til Tereg Feue3«
,..7«·ej, lad dem bar-e blomftre, de
laue Rosen fom hat lrodfel Ursein-L
.Ln;«-.sledes3 ftaar del for Reften til, bar
alte Lejeme betalt?«
,.."ll er i Orden, He. Profesfcn
rer ex tun Damerne i Eidefløjexis«
tr-. se El acte, fom beder om .c)enftanks. I
Te pat del vift meget fletnt, for Tat -
t-::»::1 er dødgfng, og alligedel malrr
nun innig vcet paa fine Billedet «
..Lsed De, om hun hat nagen La« .e,
Ilej, del tror jeq itke, der anar al
diiss ndaen derov.«
Te lfedder jo Berlmtng -, itte sandt,
on Eir alletøverft?«
Ln i det han fulgte en Pludfelin
Ifrtcstisdelfr. greb Professoren tin
Lmtunetniv, oq efter nt bars: afflnatet
ne- :ie kliofer gil han ind i Hufet.
than-Z unge Huftru, fom fka Hjømei
dinrxtet bavde iaxiltaget denne lille
Jene-, ventede længfelisfuldl paa jin
Mkan
thun forlod tilsidft sin Pladg on tse
Hirt-die utcmlmodig at gaa frem on lixc
t.-«:.1e. Hun havde jo fet, at hendecs
Mino havde ftaaret Roferne af, rsg
lmn Vidfte jo godt, at hun elflede disfe
fene Blomfter, fom Høftftoemene endnu
ille ltnvde lnceltet. J Taq Var dt
lsenrseg Brnllupsdag —— altfaa elftedc
lex-m hende endnu. ftønt hun ofte havde
lrsiulel bekom, fordi hans Kalb oftel
lnpde lagt strav paa ham til en factil
Jan Grad, at han ofte maatle for-I
femme Huflru oa Hiern.
Hendeö Liv forbittedes nf en pinsi
liq Stinfnqe, fom hun aldrig tunc-B
:.1oervinde, og felv i Dag lunde hun
itte vcerge fig Inod den Tonle, at han
lnaafle havde beftemt Roferne for en
anden.
Men tom han dog ilte? Hun vilde
lage faa hierlelig imod hann Ro
ferne vilde hun fætle paa Middagg
bordell
Ta lmadle han ind i Værelfet, blcg
on isedroveL
LI."en hvor ftuffet hun blev — hun
mantede itle at galt ham i Mode
Woferne lfnvde lmn itte med fig!
»T-u lommer sent, Ernst. Jeg faa
dig allerede for en Time siden nede i
Hals-en, oq jezi hat ventet paa dig, --—
del et jo vor Btyllupgdng —--— hat du
glemt det? Jeg glasdede mig til, at da
flutde lomme — med Roserne ——-«
»Tn maa virteliq tmdflylde niiq;.
jeq maatte i fidfte Øjeblil aflckgqe et:
Beføq ——- og Rofeme- ja, jea steil i
lfflermiddaig plutke nogle lanat fmut i
leie til dig«
,,T-.1t, det er itle nøddendiqt.«
Lq de full-e flg ftiltiendc til bot
festlixf dasllede Middagstord
Eilet at have spift gik Lcegen ind
tun fit erbejdsværelfe, og hun fulqte
efter lmm for at gsre kliegnflab for den
lnodmgne Hin-leie.
»Der er Pengene.« fande hun; »all:
lxiar bemlt med Undtagelfe af Dainerxxe
i Sidefløjem de beder om Henftand.«
,.Tet ftal de ogfaa faa,« faqde Pre
fegforen beflemt. »Man flal itte plaae
dem, og jeq Jlluminde
»Mutter du dem, Ernst? Jeg hat
nldrig fet dem, men Hartman siger, at
del er to tiunftnerinder, Moder og
Dattel-. Men det er galtet tilbage for
dem; faadanne lvivlfomme Dame-r
but-de vel egentlig itte faa Lov til at
bo her.«
»Die-se Damer ftal imidlertid blive
boende her, leere Marie, felv otn de itke
tan betale deres Husleje.«
Han talte faa beflemt, at hnn ilke
turde fremlomme med Jndvendingek.
J dybe Tanter blev hun gaaende
feem og tilbage i sit eget lille Kabinet.
Altsaa detoppe havde yan veret med
Blomfternr. Hvotdan mon hun faa
ud, hun fotn havde faaet Rosetne?
Nu bat hun dem vel paa sit Bryft, og
hun var ftolt af den Gove, fom egent
lig hans Huftru stulde og burde have
haft paa denne Dag — hendes Beni
lupsdag.
Nu havde han netop Kontos-tun og
san tunde det vel gaa an, at hun af
lagde Beftg hos de to Damet — hun
tunde jo sige, at det itke haftede med
huclejenz ja, rigtigt, det vilde hun
Aste. -
Huktig sprang hun op ad Trappet
ne i Sitzen-jen, yvor hun endnu awkig
hat-de sat sm For-. En ældte, for
greemmet Rotte luttede op.
»Im ProfessorindenI Ja, jeg soa
Dem paa Baltonen i de fidste Septem
betdage, da jeg sidste Gang var ude
med min Datter. Professoren har
sanfte sortalt Futen, yvor daatlig net
staat til hos os. Ja, han totn yet i
Dag som en Engel, sendt fra Gud, og
hang Middel hat allerede gjort Mi
katler.«
Den ellets saa tavse Kone et plud:
selig bleven snatsom, saa glad et hun,
sordi nogen tagek Tel i hendes Kum
nier.
Nu lutker hun Deren op til det lille
Sidevætelse.
J Ncerheden as Vinduet, stottet op«
med Puder, sidder en dødbteg, ungl
Pige, hvis mai-te Øjne stinner saa un
derlin, hvig smalle, hvide Hænder føretl
Penselen, og som tun holder op med
Arbeit-ten fordi den nimntonme for
sfnrter hende.
Pan Bordet somn hende staat et
Glas med gule Roset, som øjensynlig
tjcner Lende til Model.
Fru Marie overvældeg as Stam-v
fuldhed og tan ikte faa et er freisi;
hun presser sit Lommetørtlcede til Lji
nene, thi bun vil itte, at den syge ftal
se hendetz Taaretn
»Jeg hat grcedt saa meget.« sagke
Moderem ,,men nu begynder jeq attcr
at hande, for siden hun hat faaet de
dejlige Roset, vacgnede hendeg Ar
bejdglyft paa nt), og nu tan hun fuh
feire sit for længst paabegyndte Ar-:
beide. Se bate, Frue.«
Professorinden ttnktede et sagte Kys
paa Malerindengs Bande, hviskede gan
ste forlegent, nt hun snart vilde komme
igen, rg sorlod stcelvende Vcerelset.
Den sidste Patient havde forladt den
hemmte Lægeg Kontos-, da Døren
same git op, og han«- Huftru traadte
ind.
Oun slcg Armene om hanå Hals og
udbrød:
»Hvorfor sortalte du mig itke, at
den stattels unge Pige et saa syg?«
,,Saadant hat io ingen Interesse
for dies, Marie: jeg vil helst se dig
munter og glnd bestandig.«
»Tilgiv mig, tære Mand! J ch
er jeg bleven tureret for min Stinsyzxen
Jeg blev mistroist og«bitter, da jeg
sokstod, at du havde givet Roserne
bott.«
»Dein man du unde hende, mit
Bam, thi hun tommer aldrig mere til
at se Rosetne blomstre.«
»Lad mig i Fremtiden hjcelpe dig
at sørge for dine sattige Patienter —
vær overbærende med mig, saa stal du
se, at ogsaa jeg tan udrette lidt godt
her i Verden.«
Han slyngede henkytt sin Arm om
hendes Liv.
Sau stod de en lang Stand sam
men ved Hiernevinduei. De store,
svulmende Knapper paa den tødbrune,
tornede Dijonrose var balvt udstUUR
ne og vistede sagte i Binden.
Det var vistnot Hoffens sidste Roset.
Dr kenns«k—6010kll Rkllklk
«-.x
«-XvI-,«x L - il .
71 «cllstl.I.TIlI-17.s,-«-Isms «
BETÆNDELSERT
III. unst- -«H; n lIHOlankls .kI- l- n«1
sus ! Us« Isi ( l-!
Fsstsk »Hm- nhnwnshnsls Fllsshssc Okilp
cH
i« lo. « ,«- U. min- -
;u«Ji-1-.i!· «)(1-H«-«·1stt D« «- t- »so lkssl ins
AmericanLina
Mutt, sikte1, hurtig
oa dumm-Im Ruck viellan
Punkt-tu oq Inmitan
Hjnviknikmnt rn-. Enntlmmt sIIlnI L xnizdmk
zko Phimnpshm Numman tut Lord-m
lutes-national FULL-.
ltu III-;«I«««IA"
MATTHIESEN gsios« U.s—lIHlL:I·-1IH1—.
Ins-U. XEVJ . CH!CA(«O.
Akt-Ins
Tit storfns nq most fonwlrkc Istffc ng Liner
Lstctlsltisinnrnt I »Form«
CIJI Eint III-,
Fscrjb og Saltvaitdo- Fisk
Osten- og Cclcri. O
H. H. Vogt a- Co.
Fiskcns oq F01«handln·c,
Tavciwott, Ja
Dct Kgl. Dunste
Konsulat,
Room 407——408 Real Estate Ums-·
ZELJIIEMJUEWLLII LL Chicsgm Its
100,000 Fussko
Iris M alle Abend-.
For at beine det state Vækdi. sont Zwan
sons "5 brav-» vcsidder ved Heu-met
sen ei allehaande fertige og Inn-Cletus Ein -
dem-ne vu vI atdeies Stand bonqw
l00,000 Probe-Junker af Swam
fsns »k- Isropsss tu hver Lkoenve, sum
til os Indiendek 4 Centj c Ftimærkek nl Be
talmg af Postpokto.
Sturms-us «5 Ismpsss er den for
demqtiqfte Medicin I Veto-u o,; er en go—
kann-m Dim- ior Nhrumausme,
Haman made-wri. Runda-ts
Lq Gruppe- « Asthmm Mantis
Nkatqlgtm warne og versend
hkuqk IUU Lcdck, chåkksh Tllspcpsic, LE
vkrmgosnh Ratesqus-Ia Hovedpim og
Rerzvositct. Prisca vaa en stot- Flusse «:k00
EVEN er tun Ost-Mk vg » sendet Wer
Zagisnt pr. tsscprefs ved Modmgelscn of
cum
spr. N. «)eo—.-dkkotm. Dassel. Min» , first-cr
Jssg hat læJgs vcersct plaqct af Rheumas
Its-m- 1 to re Arn-m og var ei tstand til at
arbeidku Im Ieudte euer en Flaste af
Cwanfousö »F III«0III«. Jeg tvg det(
scgelmægng oq den t1e«t1tedede mtg fnldstcrm
dqu MmAxm havos oæret angrebct i fjre
qur as neune sursærdeuqc Bin-L ch er
overbevtst onl, at Summon "5 brav-«
licldtrdck Rhcumatxsmss jclv om den et
man-ge Aar gamm(-I. Ei er Inten, iorsog
Ewansons «5 pro-du« og du stal alvrtg
angre det. «
Ugmtcr mitnqu vaa mcgetsovc
Vilkmun Sktiv idag til
Swanson Rheumatic cui-e co.."
tsc- 164 ID« halte St« til-losko. Ill
J den Lutke Koloni paa «Soo« Baum
IWORD cOUNTYp
NORD DAKOTAi
Lver til-« Dunste bar tnqet Land i
denne stoloni. udvalgt of lslirlesani4
fundetg Koniite, on af diese bar alle
retse de flefte lsofnt fig der. Endnu
lnn der fang godt Land til »Home
fteab« der.
Der tiltreenqess danfle Forretningsi
Inn-nd i Den nne Bn ,,Florton« (Post
ville P. LJ i EettlementeL
Ten 1fte on t-ldie Tirsdag i hvek
Manned sattqu vaa de flefte Stationer
billige Returbilletter til Landføgere
eller de kan fang fra Minneapolis til
Landet ved at henvende sig til ,,Soo«
Baneng Lanbtontor.
Lilieledes have-J Prasrieland i Min
nesota rq Dakota, og b i l l i gt Stoy
lnnd i Wisconsin on Ijkichigan paa
»Eoo« Jernbanen. Lave Jernbane
Mist-L -- Etriv efter Landkort og
illustrerede Fortlaringer til
1).w. CASSEDAY,
Land aml Intlustrial Agpnt «soo" Ky,
Minneavolis. Minn.
Pianocr
on Okglck.
Kun qtv mig AslledI
Unmut atgzrvesplyØ
nsnguongaacxmejkw
W ng Vesloltn zwil
sa(11. M man Ikal »in
dr. m maen hnr bedtc
B-Zitsgclsnaknllsnkc.
s ksluxs 1 am Tc jhi
« - nu Insnd Te- ølllfrh
Imka rllu srpci.
Carl Roman
M s s« «s ·-’ s« U ..--L
( » I.1’IX,
’ Eh » sx «».,
.; n -
VI fasse-«
. 40 Pund
, lnps alifrrct
- ? tcr im sl
ts. U.s--- H «ls--« hunksli l
ts « lo113,»«(««-.x LIs-I-·« :-,( hnxsginnL
»i- ».1,. .
VÆRDIFULUFJ SALVE.
—s rn ntm . Stier Hut kar- ea w
neue « Antrilnpsfsg las-; Imb sweh
Saslgess bos
F R U 0 L s’E N
B7W.20. st.13:1)s»uno. BLJ
PKIS Asc.
Ptu Oloeaa sah-o m- udmorket tot
bund-mat- bylder. gnmlc sum. Nimm-.
Skjmgaop. sxmko brystvottcr ug alle sa
dkc hudsygdumtno. . «
"l«i1(-nhnsr. sum intlsendcr 25 contes-i
lVriinitsrkeh vi! vi sondc sitlwm krit.
Danmarks Kutt.
Stsrrelse 23x28 Tonarten Trykk i
fotstellige Jan-eh miet klatt Jernbanet,
»Ber Ktbsiæber og Flatter, samt alle
betydeligeke Landsbyey state Guard
og Kitker.
Tilsendes paa en Poprulle poktofrit
for 45 Cts.
Danisb Luth. Publ. Ilouss,
Blatt-, Nebr.