—
Valdemxr Sejetx
B. S. Jngemann.
effort-at
»Hvo jeg er?«« — genng ban langsotnt — »ja betont
Inn du spprge min Her eea Westen han ved Det vel bebst
Det var en Tib. da man t..ikte tnig Heere og Rippen nu
kalt-e de staunst-.- Hereer mik! siet og ret Thord Knudspn
sonde. Man talder mig ellersjs her til Lande Kullemanden
fvtdi jeg hat bjemme Oaa Kullenx men bar jen itte dremt
feil. saa er du Kong Volmar Volmnxsøn on hat Lnst til
It vire bvad jeg« nn just sad og tcenkt .::.«
»Du see hehre end jeg txt-edel« searede Valdenmr
sprundret —— »Jeg troede du Var Hind: men du snnzs
jo eneoa at tunnes epaa Folt hegt de :ænte!«
·.Zligt tan vel time-:- mit id!:n:i:," tnumkede den
garnte —— ,,hvotoel jeg need-ne se er Ter: tære Guldete Tron
ninJ mer, naar bun stinnee tin-er se: den Stabe sit jeg, A:
Leg frost gik gennsem Jxren set di en Dir Elæatsö Ttnlzx
»Du taler i Gtstder r, Uns-te . men er du blind, bis-or
lunbe bar Du da fix. n.:« « Be en Did sJI langt sen?«
,,3er du itte « n ?eDen:-e tText estaek han tman nrx
one txt kenne under Et: meet-en m s- mler mig Tordensten
pg Bernsten ti ereä se Txenzr ubenX
Valdenxar ssqs den. txt-Dr Den gamte Degene, bis-or bng
pp. sc nt «- »He ":- V!:::e: Tiggerdtettg, sotn denkt-e In:
.el!e.13!ettene.
»Heute bar kam-set bevckge dig til at th san land
fra dit Hce!n, med tin Alt-or ng Ttreteti ;ber-.’«
Keine-n nu den ga. le i Tret.
»Hm-r gammel jeq er, kein jzze endnu man-sie everleixe
Zig« — sontede Ltdinnen —- ,,t-Jerb1inrs jeg er, see je;
og maaste lasnaee ene Ot. s-- ins-O : : V jeq er derer je:
bog, hvav du amt« dres: Te Ont — oc- twot stredeti;. je;
er, tun den Tid Teg ve. termne Da Lo eng ntoln er bei-zwee.
min Etnrte kg sie-ger- wiss. Time Ein Te mantte Leg gjtr
dig i M ede; nten utatd et sen-Je jeq tttet er dit thtsnrt sie-;
stal stsnge dig en Bise, Kreuzes sont text serste Uang snxxf
i dir-. Fedselistund cg sorn Lea itte bge erlernt endnm Det
kan du have gebt af at taente Isan ne. Jr Lntten tntteg Hi-;
gunskigsp Ze, den Vise var De: just , je; tæntte ren, c:
bin tongelige Huand scht paa tnån Tkulder on dint " .- s:
Rest beugte miq ein stere Heere Feder i Hu.«)
· I
»En afttndig M nd!« —- sagde Pulver-nat sagte eg
gruede fast vert at betr gzte ban: Blasen — ,,N:1,sa;«nn.k
mig da din Vtse qaknze Tremmer!" —- sa ade han bejt r;
vilde rcette den gJTnIe et Guldstntte; men det gleD urert
nd af hans Haand og bkeo bot-te i Samt-et
Kongen lænede stg tax-Z til stt Tvcerd, met-sengt den
tandlpfe Olving med itzt-. Flps Zternme og lallenbe Junge
were hvistede end sang:
»Til Zeigt v; Lnkke blev VIIIer fod:
Men kernig-I Wand Legt ej Tem,
Lg Lnlken Jan Denk-ei- nm ti! Not-;
J Etjernerne staat Der site-Jet
Tin Lnkkessjcrne i Gierig je; f:.::
Den horde i Nord ej III-age:
J Lesen sca jeg den heriizq fu«-«
Lg langt fm Log- cg fra Tuge.
Men Eis-leg bkinkcr mer« ffenctlizx ";Ll?c;t,
Oq sen-Läg Jomfruen fmiler:
k-. Fclft Starken sigtser nsa mein-« sagt,
Meng Leben blundek og bviler.
Er Havet wollen« Tom blanke E!;o!:, 4
.; Du fove ej Vers Vers Bredderk 1
Er Lgler stille ok: ftiv og kolo,
Du spøge ej med denss Ende-ei
Eik
I
For Snare vogt Viig og falfke Baan
Doq Baandet agte du nøjes
,·»- Thi brister Bacmdet for mckqtigst H.:.1no,
Der thernen i Løoeng Lie.«
»O«
D: dtn gamle bavde sinnge: ftn Bis-; un vom-c
ban uvmottet tilbage kil Etenen o-; fcnk tkumrrgget sxxn
men pag sit forrige Bade, neeoeng han bøjeoe den ftasggeksz
Hage neb mod Bknftet og sum-IS at bkundr.
»He-in qaar i Barndont, EtattelI on snnqer not snakt
paa det sidfte V«et5!« « sagrge Lungen Deo qu felv og be
tragtede Den irogede Ztitkelfe, sont nu faa helt dvcrtskz
agtig og ubetndeliq un. —-- Rullemanden, Thord KnuknkspnVi
—- hm, det Navn er mig itke nnt — gamle Egbern kaltes
jo en Gang helt fotblmnmet om den tloge Thord Effektes-«
tyden og Helene — me det itke med Den forte Kullekonqe
hun vilde danse pnc mit Bryllup i Bierggrubem hint vilde
Øjeblih da jeg kalte om min For·mæling? Hm, var det
Ete Kullemanden og hans hemmelige Visvorm hin fromme
Slagelfe-Profet advarede mig for? — Nu vel! ved han
min Stabne, faa lad ham beholde sm Bis-vom for sig selv!
—- jeg vil ikke vide et Ord mere verom —- det vilde tun
fvrftyrte mig min friske Livslyst og gsre mig til en over
ttoist Drommet. Svætmetiet cg Tons er det bog til Hohe
tm itte noget vertre. —- Jntet Menneste stal vide sen Be
stikkelse2 Dog jeg vil sprge for hom, den gamle! hans
Msmmetier vise vog, han er mig og min Slcegt hengiven.«
Dekpaa gik Valvemar tilbage til sit Islge og gav
W til, at den gamle, blinde Mund mev samt hans
Drang stulde sttaks fskes tilbage til sit hjem paa Kullen
szk ists-trüben forittges pag Kostng Regningz mcn det
M streng-läg fotbydes ham nogen Sind- at fette sm
- w m des-te Side If Saat-et
zj M steg Volum-et til hest og faa endnu eu Gang
- Hm W, M han bangt beste Lande jer Skibex
IM- fstt M M gcv han siu Gang-r Tok
.. MI- tki II sek, Wi In need siu udmeers
« Hei-Wie Ocd for Drd sent-g KWUMI
M Denkst-Use set memt im- wogt-s
s WHHMWH os- ais-Mc
« ish- Mg i de mdefulde
- « M se W
J ,
Tillokkelier, den ttdlevede Alderdotn er ivtigsi i at predite
itnod, dg fotn dan -.fter sin heilige Natur ogsaa var melt
udsat int. Uagtet hatt itte engang vilde tilitaa sig feln
at han laade ncgen Vckgt paa din gantle Trommers Orl
dar hatt dog itle fri for sitt Tidledert Hang til det over
naturli tge og bemnteliabedsfttlde ca ban gentog saa oer
hine dunkle er i sinr Tanter at de med den gamle Kullei
stund-E Bille- de blede undslse ttelige i hatte Erindring; tncn
han tiltagettæHztte med mattdig Kraft disse Foteitilling:r
oa siiulte detn ligeidtn i Eielens inderste Mle medenss
snart inskn det frikle muntre Liv med ssne driftige For.
baabninger ozr de ftolte Planet otn Eejer oa Untie, bvortil
ban folte itzt iedt da baaren, i flpnne ca derlige Billedet
svasvede dant for Lie.
Kotigen var redet tildaae til Nile-ebne. bvot en stot«
JJ cengsde R: ddere da Verbriere aller-ed e de. .t hang- Veialinrx
boldt i fuizs kriaerft Rttitning i Fldtsztaatderu for straig at
.ledfs.,te harrt til Heeren, der tned tjvred Bildert i Evidfxn
Zdat dreier irrt-d oder lilden til Po tntnekland Valdernat
wilde end-ritt tun uddele tin-Je Beil-Ei nger til llin Drost ca.
t:: : Jad :,t tsae Llffted med ftn Zeiten Saasnart deste
Je: stet, trachte ltan nd its sitt Vaabeninl ttted Hjæltn c;««
Neltknfet Da der blanke-, tret.:titede Eljeid tua thmenc sont
»Ent: dar den ierite reinste Flonth der hndde Prndet nies
tre idtpdlss Vover on fire on tttve anldne Hinter. Ve-l
- Hut-sen nnd den til-je Stein«-hinan tier fnnsende Das
- H d irrer-: hg tn Ærletsiits Andreas og Brode-1
ikiunner hart-e tllJ rede lasn ae itaaet r- ietl ædte i Højelofte
Taten, betete-: til at flo aze derei« Konse. Messer Harve
T:rcrnkt. sent LT.:l:scttt»tr herbe ttdtttrrskst tiL sitt Livlckge. stets
med ftn Ltrgedotnsstakfe itnker Armen txt fin grsnne Uttes
etc-se das Rennen der klsrxebisttene Eite. For at forlnin
,en ..: Distttuntxsz Strizxertte tsxt der strenge Vintertxs
Ure Ilion-seit Danailiald rki den iJ landiie Etjald »Hi«
nett blend: Itsnaene nasrtheite Les-di :ete. Den stalded
Gren Kinzi- nii. ast:.:iteli:; e-: sitt-M Ja tin pmtfeliaft
Claibeixtferteä ist« sog ned i Eglen en terrede Sveden n
sin d Ente thut-e Hm dits tt at lkl erse ne as Ichmerin
var- Den texttttserfte sktsrtei Venner ec nagtet stonaes
Tirdtse let et s: fette irrt-- hin ti! 3.tt3:seritt daa Tilbaasx
« " .«: wert-speisen i Illigriabed met Nrevinde JJ -.,
.:-Oa »r, -s.t —
.-3: te Zog flitlre lata-ne Hindrina·:.
edrlsints e ie Llfrtedean ’thnfred, der oastxx
darste- it.:e: T-! itselie til .t folge met. fis te in: iom Kost
tensz Ekriiteictser, itan en Mund ai Betntsenned, nien be
trattede Istsrteltistkn on Brodet Gunner med et flævt t:
nikitndelr Blit: thi linn irttatede tned Grund for at fo:
.rcx-n-,te—:- af dem i den ttnte Dienste-S Gunst da Fortrolighet
,.Til Heft, astsle Herr e!« ——- led nn Llitrad Franctee
Ttærle Rest s-- Og Pan Irr-stetig- Antnrsdnina ilede alle tgj
Zlot:tratspen sont dissnzxett nllerede stea ned af, ledsakrsst
If Ridderne Jatrls ca aLark Ermessen
Men ligxfont Nonnen tsiide fcetie Foden i Eliabsjlcn
For en bei fremtned :tiidder, i Fetnirret Klædedtaal og be
Jeettet tneti Stett1 da Hesteitttt:t, ind i Zlotiiaactrdem sprann
iastia ai Tit-. udmattede täten-gen op. tastede fig, bleg og ne:
wirt. sc : Konnens »oddet.
»Haad itetndet dettek min tro, brave Jst-hart Gar-Sk«
!-—- ttdtxtpd Nonnen fortsttdfet -« »jaae2 dtt af onde Aanderk
-- ftat ep! naar forlanate jea slia Holding as en Lehng
csinnt-? —— er der hæntstez dig en Ulntlef eller bringet J«t
nia Bude om et Lsdederlaaf — - fac. tal don, MenttefleI
Ja itaa taad .ne Ben! er du slxtaen med Stutnlied og Lam
Eies-tm
»Naade ca Himer tnin tonneliae Herte da Veslntter!«
--- iagde den ultslteliae Nits der oza reiste ssa --- »jea tut
ielt fle: decogtet den riztiae Brsrg, J betroede mia —
Jraabo lisiaer i Grttk J iet en iorjaaen Mattd for ederx
rien iea bar ikle iorraadt min Konae - -- jea er lttmsleliq
imod Iro Da Leise otser:: Jitzsxet i den dnbeite Freis: liaxt
Jer lagde Grasbo i Vlftly Ost en Lehngmand as Danmarts
Krone, iom Zec- «
»Hu-) var det? tak!" — raabte Valdetnar heftig, ng
Breden dlttiiede daa bang brune Kinder. --— ,,Gudgdpd!
oet ital ingen bade ajort tnig uitrasset!«
»Grev Henril af Echwerin var Boldgtnanden!« —
sGered-e Ridderen »den-. ital i Lsn have nndsagt mig de;
ivoret min Undergana, fordi jeg i en Ordfttid en Gang
naatte etindre han: orn bang Lehngpligi mod Dantnarts
Krone. Jeg læazer tnin retiærdige Sag i tnin Ronacs
»He-endet ca fdrventer med Tillid edetg tongelige Bestms
telfe.«
»Den Et. Knud ca alle helliaek den ital du ille savne!"
-— svarede Kongen —— ,,tnen, Gabe-den livor var det nist
ligt?«' — idurgte lian lsxzitig igen —- »hvi forlvarede Zu
cig ille? du er ilte den Mand, sont plejer at liste sig nd
If Bagdøren og lade Fjenden dritte Veltotnst i Hsjfalen.«
»Bei er svrste Gang, J ser rnig saulede5, Hecre
Konge3« -— svarede Ridderen nedbsjet og flog del stolte Zje
beslæmntei til Jorden s—— »fo: ederB og disle tapre Red
Ieres Øjne staat jeg forste Gang sont en Flygtning as
slagen Eli-and; tnen jeg fortrsster mig til for hele Verderts
Øjne at tunnse beoise tnitt Ullyldiglied og forsvare nein
ridderlige Ærr. Er der Lsgn og Svig i min Mund, og
er Grev Henrit ille en Niddirtg, saa maa Bsddelen bange
mit Stjold nied Spidien i Vesret paa Galgen, og den
usleste Hoppe flehe det bagvendt ved Halen gennern Star
»net! hat-de Grev Henrik rnsdt mig sont en cerlig Fjende
Iog ille beugt nedrig Svig, da stulde disselig Graetbo have
sftaaet endntt, og jeg ille ftaaet her. fom en flet husholder
over mirt herres Golds, og sont en httsvild Flygtning uden
andet Liggendefæ, end min hest pg mit gode Spind«
»Ved mitt tongelige Ærel du steil faa fuld Oprejss
ning og Retfcrdighed!« —- fagde Kotigen nu rslig pg be
siemt — ,,det tilsiger jeg dig her for alles Dim; men jeg
Wetter tilgen nhtti — Grev Hentit steil have Ret iil at
Itale sitt Sag for min DomstoL Sau lcnge intet Ord
»wer om den Sag, Riddet Ganz! ent fslger du mlg i
Lein-ist«
Detpaa spang Kotigen sig sag sm Sttldshingft og
for nd as Stetsgaarden med sit ialrige I-lge. Widder
Sanz besieg, tavz og betolsigey en still Magen spat Dro
ßes m Nonsens Blut W ladet hast bringe. De Inn-«
deede Wsto sie-pred- W Eil-e Gab-, vs sm- ps
EW Fislede til W cis-g fee at se M.
Datum-www est-immerw
GEMEINER-MICqu
co- KÄF- MCIH .H
i
Tiende Kapitel.
Tet vor en lmut, mild Vintettnotgen i en of de ftdste
Tone af Tedeum-: en let Nitnftost ondkedse Grenene i
Nordtvstlnnds lisgeftodr. Ved Stalden i et enligt Herberg,
itle lonqt inden for den schtvekinste Gkænfe, stcd en rast,
sint bnnnet Flut-Hing nted et Edelt dannet Ansigt, men i
:n ftmpel Vnsdners Tront, og lagde lelv Bis-let poa sin lette
Zangen Tet one Vctldemarg Solteklom den unge Greo
Stro, sont Var folgt tned Junker Etrnnge til Bodmen og
sont i dssntte Forlltrdning buttinst on sitt-est ttoede at tunm
dringe stn tongelige Motbkodee et vigtigt Bndftab. Otto
»vor for ins Tone siden ndteden fto Ptog tilligemed Abl:
Ion Brequ tnen de havde fnnrt fttlnt sotftellige Befe, on
Absaan Vtrlkx sont sonnodede endnu at ttcesse Valdetnnr
i det Pomtnerlth ttoede« ved itle strennt at folge Kotigen-;
Gesottnen at være desj- ftlrete oan at ten-sie bam forst
toter Ltto oidfte o:l. ’nt Valdetttor endnn sittlde ocere i
tlotntnetm book ban nilerede med litten Albett haode singst
Hertng Kadix-long ni Matten oq tt1ttnnet ham til Unver
eitelfez tnen TanJtct lagde onst-m, at stongen alt var pna
Tälbaaetoktetx Ltto fortnodede Verlor sitt-est at tteesse han«
Z Ectnvetin otn san Tage. Lin ijendtlig Etetnninn tnod
de dantjle tue-de hnn ftralcs paa Entner lnft Ocjltgbed lij
:t bemerkte-, on den Inte, hatt til-satte siq tot-, Ved tm ot
fide ene nennetn dette Land, indstm ltnn fttolix Hatt teilst
oft ttrsxsd kecker-toben dog noqet for dlodt i lldtslem tbi
uni- Modetg llonne Lilinnl var hnm terrest: didtil out Det
Ton lnttedesi dont nt ncrlde for en tro- Undersact as Det
rettetfle Tliiktr.
,,.cJt-ilten Vej tider jen nasrtnest til Ewtrskein?« fourgse
mn os» Encttltft, tnen blttndede i Gn Haft et III-Inst Ltd i
in Tale. nden n: tnostte det, idet non spann ftg i Endlen
Ten lille, tolle, btatnasstde stro-Vcktt, fom»n:ed efs
.1.tdden Onk- ouet det forte, uredte Hint, ftod i den anonede
Zolodot on zuliebe. bettcgtede ltntn nn flath ro tned et
mderfnndjnt EntiL ,,Ftnn J folge den lnndizlteelise Otto-:
"s.-·«-oi,1ter, scitn nnszs teo ud nf Vol-ein« isoreds hrn —
»Hm lontmek J tnnetfle fnnrere til Eilig-versit, end J lnstesx
nor ltotet ten tet zum ever-J Tunxtentnnk o-: lnoer ilte eiser:
Ein-a Piteotnn dar let Moder fret hin Zide (ijdeten."
»Ist Perle-r itnlde jeq itle ockte deltentnten i Schwert-,
nenet JZ« spnmte Ltto hastig o-; locker-: alleiecie Zinsqu
Tor at spore tin Heft.
»Holt-— det et sandt, bono man sizter, itt den dnnlh
Heer der lnxleret llexnt i Pontrnkrlnnd on tsil ackft Zchtoetin
. Tag ellxr i Lljkotnem san beltotser J tite .:t inne Livet Ei
er node Heft, tin-ge Herre! for at tomtne i forte Hrers Herr
:tt-J HttndednL Oliv-et J tnikt detintod en Hmnxfuld If
Iderg fine tssnloftntten ital jen ftnsse set Ell-er tildcszte over
ftlicensett.«
,,.Lwot Monden nf Tunnmrt et Lebngdrrre,« s- —- fo-«
»ede Ltto ftolt -- »dem-der innen tinnft ett lobe fig Sitte-:
«1ed; i nlt Feld betnlek jen den heller Ined Smal, end med
ilnlo F.1ttsel!« dertned soorcde hatt sinsHinktft on er
if Sied for nt ittdhente den frettmterse Mutter, der stulde
komme Bei, lont ban.
Breiten lo dennlin efter baut: ,,rid on tun, dumme
Stronftcllinn!" -- nuttnlede bnn »du lotntnet tidgnokli
Etat-de vi san sandt din Nonne on hang- dnntoriltizte Zotte
sonnek her ene, ina stuer J itte mal-: ret lenge tned jcr
Lehssdsided.«
Eiter et stærtt Foesotinn of nogle bundtede Stridt»
ndhentede Ltto den stentmede Rtttter on spukgte, otn how
runde note Folgettab tned Schtoetin !
,,Det tgn dn net-ne, nnne Gewinnsan » sont-To
Rtttteren med en ddb on met Etemnte s-- »l)t)ig du hat Lust!
til at ie, lwotlunde Greo Henrit vender det holde ud If
Linkne ntod de dnnlte Drenqex vil du ellers gelde for en
the Tollen flal du toqe Monden lidt nteke ft;ld. naat dnJ
ncevner vok node Sind Schtoetin."
Rdtteten, som nnd ham dette ZEan var en friert-, btedss
fluldtet Karl tned fort Kulka og i tttnq Jemthtftninsgj
han bitt en laadden Etridglnte med et Vildlvinchooeo lom
fad dont dodt ned over Ljnme, og lwokpon Hngtasndernex
ltat fmn oret Banden lotn et Var Horn og gar hatn et
vildt cg fronteligt Udseende. J en Rein over Stulderen
bar hatt en Ztaitlbue tned et ftort Piletogner, og oed non-I
venftte Erste bang der et langt Elagsvcktry sont set iynteg
Kernwetrnst til ot lpstr.
Gm Ltto betragtede sin dtktbeline Eidemand nsge
og indlao Rats-, at hatt her xtjorde tlogest i nt Holde Fted »
nagtet Modet togte i bang Anker over den sornættneligel
Tiltnle- »F inne-J i edeks Mondlntstiglted at glernme, all
J selv Hur vætet dunhaget en Gang, sont ieg.« —--— ldakedel
hatt i san kolig en Tone, sont mulint - »tnen oil J give?
Tid til sen sank udrettet mit Ærinde i Schwerdt, dil jng
gerne let-e set noget of ederg Trobelighed ask
»Jen- agter ilte at slaas tned Dtettge!« —-— beummede
Rytteken —- »vi ital desuden not komme til Rette med Bett
gabe, tænter jeg, helft hvig du. lom jeg nu hatte-d trot, -:t«
et litt-, voll-ket, fornuntmet EZtytte PigednrtU
Den-te Spot oder den loaedlemtnede Ynglittgs Uno,
dom og næsten jotnstuelige Udleende tunde erd Otto itle
leengek udholde, og uden at teknte paa Folgetne, hat-de hon
olletege sit lot-te Sdeetd dtaget og ventede tun paa, nt hand
Modstandet oglaa stulde gste sig tampfærdig, for alvotlig
at ptsve Kkæfter med denne Goliath. Men Rotteten lot
llet itle til at bemerkte hans Vtede; i Stedet for at gttbe
til det lange Spend, gabede hatt ligegyldig, idet han drog
en Mundgodtsbimpel ud of sin Sadeltaltr. Detpaa togl
hnn sig i al Magelighed en dygtig Hieriestyrining. »Nun
du tunl- en lrafttg Motgenflukl i dit Kyllingehoved, lac
gtt mig Befiel-P sagde hatt nu og kalte Otto Bimplen
aden nt se paa hatt-. U
Ovet Meint-end Ltgegyldighed blev denhidsige Aug-J
ling san forbavset, at han strdte Svætdet l Both og togJ
imst- Bimplen uden Jndvendtnger. Men tot dog at vifel
ftn gigqntiste Lebst-gen at han innen fornummet Pige dat,
Isinte hatt i tin Ætgrelfe Teeesiasten nd til Banden og
raste ham den tom tilbnge.
"« · »Nu, dritte lau du dog som en Karl, det man jeg
lade dist« —- lngde Rotteteu tsrt og ital Pistolen t Sabel
W —- »Led guts nu se, out du ten rtde i Spring- txt-en
at Ell-e Its-Unwett« der-need satte has kelv ftn fsett de
swoetimwsiitwwsidwwnuw
Kap med Besten, medens Otto paa sin lette Springer traf
vede ham forbi uden mindste Anstrengelse.
»Dir! Heft er bedre end min!« — sagde Rotteren, da
de atter rede jævnsides. H- »Naak du holdes IV US PM
»hin Side den forste Bro, bar du den lige LIMIij soc US
til Schwerin og lan itte tagt feil Of Vklmi MM leg hsk
stsrre Dosten-eh end du« oa du er not saa god at bntte Heft
med mig rned det gode; hvisk ilte. maa du finde dig i« at
jeg uden mange Lrnstændigheder brnger den fis-tiefes Rkt
og beri solger den mandhaftine dansle Zion-Its ETZCMPtI-«
Med disie Lied ajorde ban nanlle rolis1 MW til St Villk
drage sit lange Slagsvcerd then L:!O. sOM th Vled thls
venstre Side, havde i et Lieblit lit lorte Zocrrd i DAM
den oa overbuagede bebæiidig Lademmmm booei Kam-.
pens stote Svcrrd hang, on den«-ed havde its-n for et Lieblil
lmlot afvckbnet sln langsomme Fjendez der-zum aav ban
hastig sin lette Heft as Spanne tattedc heilig sor god
llnderretning oa oiite nu den sorbaviere Ratten at ban gth
tunde ride i Elsrina nden at blive Grase-reiner- En bvi
ciende Pil sra Rutterens Staat-sue flsl NR M spkbi LET
men uden at krumme et Haar i bang- akzlc Holler »s- vis.
hed i Hodedet af den nnlia scrrnlndne Harm- rsa den llckkke
Drit, for Otto nu saa hurtig af Eteo, at Tun faan itle
mere tnnde ojne sin uforstammerse VexviieL ästi: falot hine
Vasrtens er Vom ind our sorte Hieb Oenritiz Hundean
saa del lom irr-ad Rutteren haode niumler rar- .:: ie Greven
cende det lwide nd as Linene mod de dankte Inn-ge
sansle rolig bleo ban rel itle ved slire llosi.::er til en
Jaunstia Modtagelfe: rnen lian trink-e dra ttte onaioe sit
Forsast at oder-raste stonaen stritt-J ded hang- antomst til
HEchwetin tned et glædeliat Bridslab, oa han b:.:be:se. udexl
lat rede sit Norm ca frt Melan-« at timne sac- leama nas
;Zlottet og selo rnagsle udforfte om halt-:- tongeiiae Mos
broder intet Forræderi davor a: lkesrisake der. Etiilde
endoaiaa riet darste band-eg. og man flaldc scrrsriike såg ril
Jt satte hanc fast, som en illiotlriltelia Person. lag tin-r
bede llan don, at Absalon Bett-a man-ne trank- llcnaem og
Valdemar Lesers Arm vilde dasre itasrt not til a: niælpe
ham nd as enlxver Fort-geritten
llden flere Vlkoentnr lara den raer Ylnalinj til Schwe
rin, oa ltan den-rede itte at slsorae oni Elrttegz dirs rskrede
saa lion ca mirs-Hat frem cver be lade Vor,:s.-rd::ie, at tun
trat-—- tm::se se, del maatte dare- de stolxe ltirenerii Noli-D
Elottet las-r ene daa en lille O, sont var forbnnden med
Ztaden rsed en Vinrebrox del dar itcrrlt des-reiten men
Liindedroen var iredelrg neoslaaen, ca da cito sortlarede
Elildrgaten, at han var en sremkned Widders Basbner Ig
stuloe lernt-: sin Heere paa Flotte-L blev det ham itte for
nent at ride oder Eletgsdroen oa sertte fm Hest i Herer
")et5 Estald, boorbosz det dlev harrt scat, at Greverne date
gaa start med alle r-: fremmede Herstaber, on at han land
bolde sia til de andre Evende, som oentede derees Hersladxr
oed Voraeltdet.
Her tog hatt sia sorsiasia i Vare for at indlade sig i
nogen udiorlia Zarntale need de fremmede Evende, book
oed han let tunde robe sin, da tnn nojedecs med i al Korr
Hed at ertvndige sia onl, irdilte de fremmede Herstaber dare,
lom ovholdt sig her-. da nn vare paa Jazrt med tssretsernr.
Der bled da blandt andre nlront bam den unae Grev ,
leolph ai Holften, hol-J Fader nnlia var ndlost as sit Dante-U
ffanaenitab, den lvendisle Ftirste Henrit Borwin og hons
tre Brodre, Gred Henrit ai Tannebera oa Bild Konrad
as Hildeshejrm hoille fast alle rate Vatdemarg aabenbare
og beinmelige Fjender; desiuden nævntes der en portugisist
Prinsegse, som dog andre paaitode tun dar en Grevinde
as Flandernk men at den danste stonae hverten var tom
rnen ller ventedes, var andernbart. Ta Nred Otto badoe
saaet at vide, hdad han onst-ede, indlod ban sia itte videre
med noaen, men betraatede det lsrceatiae Zlot med de site
hoje Taarne, bvoraf det vaa Nordflden iserr tildrog Trg
bang Lvmærlsonihed ved sit stnmle lldseende og de lmaa,
boje Litschnller, med Jernslasnaer i de tntte Mute. »Uden
Tviol Grevernes Fangetaarri!« -- - benurrtede han, og hans
lerlte Ost-etc hjemsogtes as en told Guten. — - »Den, der
forst sidder der, stal have ondt ved at se Sol og Manne
igen.« Tog snart var denne ubehaaelige Forestillina for
svunden for hans ungdomrnelige Letfmd og Munterlzed.
oa da Iiden faldt harn lang oed Voraeledet, aiorde han sig
ingen Betenlelighed ded at gore sig en liden Lastvandring
rundt orn Borgens Mute og Fæstningsdasrter. Med sit
starpe Blitz troede han at bemerkte, at Elottets ostlige Side
var den smgest besæsiedr. oa at man der leitest oed Hjælp
as Gravsoiner lunde gaa liae ind til Grunden as Murene
og undergraoe drin. Dog mange slige trigerste Betraatnim
zier sit lun itte Tid til at anftille; tlyi pludselia traadre
fire stcrrtt bedæbnede Kriaslncrgte itnod liam og spurgte i
en raa og barst Tone: lzoo han var og bvorsor han san op
sneertfornt detraatede Stanserne. Pan bang Svirr og For
legenbed, saa oel sont paa den sremmede Tone i hang
Sprach foretom han Krigstncegtene rnistcentelia, og de gabs
ham med saa Ord at sorftaa. at de ansaa ham for en danil
Spion, sont de itle tunde lade aaa los og ledig her omlting
og udspejde Borgeneg Forsvarstilstand
,,Jngen har sagt mig, det var mig sormeni at gern
her!« svarede Otto forbavset. — ,,Jeg stammer mig
itte ved at lnlde mig Danslx men anser J mig for mis
tcrnlelig, lan jeg ilte hindre jer i at holde mig med Selstab
til jeg tan retscrdiggsre mig for min Konges Vasaller.«
»De dansle Drenge satte nu Nasen i Befret, sordi
de bar en Kong Volmar igen at gsre sig store af!« —
brurnrnede den ældste as Krigstncegtene, en sperr, rodneeset
Karl, og sit-g ssg om sit groaspreengte, rode Mundslceg —
«men J leere not at stille Piben ind, tænler jeg; lommer
Tit-, lotncner Rand: her sporge vi endnu ille Kotigen of
Danmorfi lwillet Tree vi vil bange hans Spioner.«
Oper denne Tiltole blev Grev Otto dog noget betten
lelig og vogtede sig llogelig for at give sme fiendtliglindede
Bevogtere Anledning til at miöbruge derei Oben-tagt
»Jeg er kommen l et lovligt og feedellgt Anllggende,« —
sagde han —- «og en Borg, der bar san drabelige For
soorere, help-ver visi ille at frygte for Spioner. Wen leg
Haar her og lebet mig; Geeoerne og de seemrnede hersta
ber komme oel llle fro Jagten for Malt-. Jeg hat redet
kais Hallen suld of Stop. Don J tlte for gove Drd os
setoltns Hase mig et Poe sonder god Bin og hjclpe Inlg
at dritte dem her i del fris«