j
JL
»Danskere1
(
et balvugentlig Nybed s- Ig Ii,Orlv:«is!
ningsblad for der km sfc it .
i Amerika,
ndmvest as ;
DAleH LlTH ll I l IlUlIN lZI
Blatt, Nkbc (
«
«- 1
«DtsIm-u« III-kommst uvcr can-g os«
Undan- !
Iris N. Anman 1 Te Kokpnrde Eurer
sl 50; m Uolrmcrl s: 00.
Ilsdet betates ( Jotssuzx Vesnllch Beto
lmg,Adteg-efo1snn:n.1g og ou unt-et
qngaaenve Biadei adresvckesz
DANlSH Ll"Tll. l’l."lzL.110L"le,
Man-, Nest-.
Mel-ums Harald Jenserk
Esteisdntthe t0-1()ftjcc st«.·«1..Xkuc
II second- -( m-- tniutt I
Advcsnissiax Rate-.- msidk Lin-ou uns-us
spplicsti011.
,,Danitkcen«
Iliver sendt til Subfkrtbekstek mdtil »du-sk
Ielig cpsigelie wonaqu of lldgweme og u
Geld et demn, I L1)e1«::-Li«.·::mehe mep De
soc-wehe Staters Ponlovr.
Nara Ecke-ne hunderan skg n: Zeit« des
spannt I Bindu, ersten sok at lobe has des
sh. Zo: ei faa Lowsmign am del qvemi
ade, bedes de autv mumie, q: de m
Ivmisjememet 1 dem Blau da ou use
til gensimg Nym.
Aaksmødet i Albett Lea.
Minn.
Sidstc Artikel.
Af Aarzmsdejs Slumingsatbejoe
sial endnu tun fremhæves entelte
Ting.
Pan Forsiag af Komite Nr. Z veds
toges Anerkendelse af det Llrbejbe, fom
var udføtt gennem Ungdomsudvwiges
og der opfordredeg til Fortsættelst med
den Art Fellesmpder, som havde vift
sig frugtbtingende for Arbejdet gen-»
nem det forlpbne Aar. En skøn liden
Stund var det, da Formanden —— eftkr
Aatsmpdets Bestemmelse — ovetraxte
»den gamle SIster i Albett Lea«, MkH."
Frands Christensen, en hende of Anti
msdet stæntet, ftorftilet Satmebog.
»Den gamle Ssster« fylvte 80 Aar
d. 16. Juni; hun er aandsfrisi, kq
glædede sig Ved Teltagelfe i Aarsmei
det. Hun kunde for Tauter knap nd
trykke sin Tat for Gar-en
J Slutningssssionen blev det end: :
videre vedtaget, at der optettes en
Ssmandsmissionstasse, og at Pasior
R· Andetsen i Brootlyn ftptteg as
dens Midler.
Angaaende den her i Bladet Um
talte nystiftede Latimer - Menigbed,
fom spgte Optagelse i Samfundet, be
stemtes det. at Anspgningen lægges
paa Bordet til nceste Aargmødr.
Endelig vedtoges det at udtale Tot
til Menigheden i Albert Lea for dens
opoftende Tjenestr. Ligesaa assattc
des en Takte-Resolution til Byen i
Almindelighed.
Neste Aatsmsde sial afholdes i
Racine, Wis» hvis denne Bys Me
nighedet vil indbyde dertiL
III If II·
Folgende Menigheder, fom havde
anspgt om Optagelse i Samfundet,
hat tget Samfundgtredsem Verha
nia danste ev.-luth. Menighed, Amble,!
Mich. — Zion dansie ev.-luth. Me
nighed, Ward Co» N. Dat. — Be
thania dansie ev.-luth. Menighed, Bo
ston, Mass. — Bethesda dansie ev.
luth. Menighed, Eugene, Ore. —- samt
Bethel danske ev.-luth. Menighed,
Dwight, Jll.
Og foruden de to tidligere nævnke,
ved Aarömsdet ordinetede Kandidater,
antoges Kand. Latsen, som efter att
have studeret i Blair,
Studiekne ved Chicagos luthersie Pest
stestole, til Ordination i Aarets Leb.
« «- i l
Onsdag Akten holdtes des Obng
gelige Slutninggmøde i den danske
Ritte, der var fvldt til sidste MADE-,
skønt mange Gæster allereve havde
maattet afrejse forinden. spawa
Ostergaard fCouncil Blufst Ja.)
talte over den guddommelige ,,Kabi
netsordret »vere: stætke;« Paftot So-»
holm (Luck, Wis.) over Joh. 15, M:
»J have itke udvalgt mig, men jeg hat
ubvalgt edek og sat ever, at J stulle«
gaa hen og bete Fragt, og edets Fragt
stal blive ved, at hvadfomhelst J bebe
Fadeten i mit Ravn, stal han give
eder. Dette befaler jeg eher, at J
stulle elske hverandre.« Pastor P. L«
E. hausen (Eugene, Ore.) benyttede
»den stønne Tempeld·t« i Ap. Gern·
s. Kap. — og Postvr Harald Jensen
(Blair, Neb.) heb. 12, 1—2, om ct
asiægge al Bytde og Synden, for at oi
hum- lsbe vaa Bauen, med den ftp-e
M as Bivuer omtting os, og seende
hu til Ttmi Begynder og Fulds
baue-, Jesus. l
Wer beagtei augle Famlhilsp
Ist st« ists-MI- Ptcstm on des
F
stsnne Mode stuttedes af Formctgdewl
Dei kneb en Del med at komme ad
igen: man var saa underlig samtnen-1
smeltet gennem Msdets Oplevelset.
Men der maatte jo siges For-Ich og
alletedc sammt Aften og Nat fstte To
gene Deltagernes Flotte uv over det«
vive Land. s
Dkg endnu klinger det i Lre og
Sind-: »Herrens Venner ingen Sindp
mpdes ssal fok sidste Gang." l
Give Gud da, at Aargmodets ann
delige Velsignelfe maa spredegs rundt
om iblandt det danfke Folt betonte,
optcknrse Missionsaanden iblcmdt os,
ftvrte Kæriighedens Samfund og be
rede Sind og Villie til Opfyldelfe af
Hexreng hellige Krav til dort Sam
fund.
Drt tongcligk Budstub.
Elias tiädctteve sit Anstat.
Idtong lu. H.
Under Denne Oderitrift finde-; i
,,Ll!lqemeine Evangelisch - Lutheriidte
Kirchenieitung« eiteriølgende lille
Etntte, fom viitnok scrrliq takter Ein
te raa den moberne Bibettritik, mkn
kmig er om usemmelig Hexen If Lrs
det Dg om Futen for at vise Ringen-it
mod- Det belliae. so nckrmere man er det,
ioqsaa bar Lifrinde til Prceitetz Bild-st
chesere cg Zäirkegckngere as Den gjtnle
Itfple.
! ,,tFlia:« bar ttte siceset Tini-ne ned
»for- Llchms truende EpemgmaaE Nr
Jet die, som icrfkyrter Israel? De
W« rasende B-Jat5rrcester part Aartnel
ajorde intet Jnktrnt paa imm- Wen
cum Okreb nie-die Kongernes Konne
darn. Te titkmllede han sit Atti-irrt mer
iin Rappe for at tntte til fm Glis-Z
tongetizte B·udstab. Nu taler tmn mee
hani, for twem onfoa Abrabam var
selben ten sit Ansiqt, da ban talte
Trieb hom. Hmd Eliaz hørte pag mzsd
zillmllct Ansiqt Vg Abtabam ligqende
Paa Jorden. bvad de andre Profetcr
lnttede til ined ærefrngtgfuld Bcevem
er i Grunden det samme, som Vi bar-e
indeboldt i den hellige Ztrift. Te
fromme i Israel plejebe at børe Das
Verme, ligesorn man betet pacx et tange
ligt Budikab. Lgiaa Jesus rejfxr
Tug, da bnn lasset oV as Jeinja i sm
Fødebn Atgzareth og scrtter sig fortt,
do kmn gsv Tjeneren Den bellige Bei-;
tilbsage Tet var bang For-ers Ord:
»Hele Jorden Vcere stille for Herren.«4
Lige over for Zttiiten itaar Men:(
neftet pack hellig Jota Tet stal til—
hylle sit Ansigt og drage sine Sto af;
thi Gud alene taler fra tin Helligdotm
Israel-I Born bleve forfcerdede, form
Der tom en Tit-, da de itte mere vilcse
draqe deres Sto af, nuar de hcrte
Gut-S Ort-. »De itulle bete mev Dre
ne og itte fotftaa,« soc-Von lob Gut-H
Tom over dem. Jesus formcmer as
verlig sine Tilborere til at give Ast
paa, bvordan de hpre Order Man
Lan here LrDet paa ussmmetig Maj
de og bervev undergrctve Troen be!t.
,.Oqfaa det, han har, stal ham stete
ges.« Men jo ncermere, man træder
Helligdommem des starre bliver XI
ren for at ringeagte den. Foltet til
Sad rned Ydmyabed i Sito, men Pras
ijerne, Hopbni og Pinehas, vare Spo
tere. Foltet i Efesus troede i itrrt
Antol Order: nen ibtgth Lcrrerne
optraudte Mennefter ,,fordcervede i
Einoet«, »den-bebe Zandheden«. J
Ztedet for at drage beres Eto af, vil
de de voere Strifteng Herre. »L,
Timotheu5, bevar hvnd diq er betroet«,
fand-»Im ranbet Paulus til sin ume
Medtzjælpen
Da Elias tilkmllede sit Ansigt, fnidt
Guds Leb tiaesom en vcdertvægende
Dng paa hans SjceL Tidligere on
ftebe han at do, men nu gaaer bcm
glad tilbage fra Horeb og bliver i
Kraft en Herrens Profet, indtil Iw
vognen tager ham bort fra Jorden.
Nu til Dags er det svcert at naa til]
denne Vetsignelse, forvt vet bliverl
gjort vansteligere og vanfteligere at;
modtage og lytte til Striften som
Guds tongelige Budstakx Den ligneri
nu et Legeme som Blodet er tappet af.
Ttrstende tommer Mennestene; men
de man fynte ned ved udtsnede Kil
det. Med Smerte se de sig den Vet
signelse bersvede, som de ellers fandti
i Sktiften, da de endnu ttak deres
Sko af for den. Samvittigheden vtli
ogsaa nu og da gpre Jndsigelse imod,
at det er Pauli foragtede Evangelium,
hvotefter Gab vil dsmme Vordem at
den formegtebe Moses efter Kristi Büs
nesbytd vtl aptrcede som Antlager.i
hvem der vil have en Lygte for sin·
Fad, Olie for sine Saat t den hellige
Strift, hvem der vil naa Livet fsr
hcm der, hatt gaa tnd t sit Kammer og
lutte sitt Dir for-alle bibellrttiste Ri
stet t den nyereHTid Ligeføm Elias
MW has It Ansigt for sin Gut-s
sonstige Dukftkah ligesom atze Fabre
It Miettlsepehgu og Idee. hont
W sigsk M Its-« us fts IMM
«Ist« M U- ttmer WI«
H Um m W umkng ei
MMPIUWJWU
—l
Bibelkritiken san saa fOt RIEMANka
De etc en elektrist Gnift af det reli
giøse Liv og lang: farligere for Bibel
ktitiken end de manae helt og halvt
uvidenstabetige Amer som blive ret
tede imod den. Tet blivet den besin
dige og tteende Bibelttititers Opgave
i Livet at Vise, at ban oqfaa kan hpu
paa Gut-L- Otd som biet tongelige Bud
stab med tilhvllet Ilnsigt og verfot
ogfaa i det have en Ungte for fm chv
og Olie for sine "E«:ar. og det er min
faer Lvetbevigning, et rette er mu:
ligt.
————,----.———-.
Jocden tuttdt.
Ægyptene lesaget og Littekantr.
RIar man ver-, brorledegs Ægnpten
er bleven udplnnrtet, ltoor tnange Sto
ttter, Obelisser on Entlosnger der «t
bleone forte til London. Paris og Ber
lin, ftttlde man tro, n: Landet ncesten
muntre ocere udtoiiit. Lg bog sindeg
det tneit Værdifuibe ckgttrstifte Museum
i Catto. Tette sittler feist og frem
meft den iranite «Llrl;rolog August
Morietteö utrcrttelizte Arbeitse. Hatt
bleo feist unteritottet oi cg maatte
oirle uden at vix-re rel iet its den cegyw
tifte Regering okt i its-bin Strid met·
England Men endelizt efter ntnnge
Aarg Forlols, N Jsmctil Paslm blev
Aedio, tom der bei-re Tage for den
Email-it proper-e Bioenftgsz bitt-leid Han
sit T :tel as Bett sit itdnæonteg til Di
reltor for »3elit.ltet for Bedarelsen
of ckgnrtisle leiaiter.« Terncest er
both Inn en narlig llnderstottelse for
It tttnne fortfcrtte fine Univers-Zellen
Fruqten of bang Alt-beide sindes nti
fatnlet i det itore Illnietitn bviö met-g
titte Heller on Veftibttler er fulde Of
Etatie fra det gatnle J.Ileiitpl)is. Her
txtn man ie, at alt, bono Evropæerne
bar ranet, tilhører de senere Tiber.
Lied titrcktteliqe lltsgraoninqet er Mo
riette tteinliq nitcet neo til de ældste
Dttnaitier on ltar faul-Idee bevift, thd
man alt-tin iorben link anei, at den
ægnrstiile Kunst-J lijlcnitteriode var
under lfbeotterne U dan Forfold un
Der Raineiei Z. iEesoitxiE). Jlte alk
ne Itimitem men Sittlturen on den poli
tifte Lrnanisation tote-Z tilbatte til det
tredie Tonnfti, on Menee, Den forste
bistorifle Flotte-te Eifer iig itle at hat-e
oeeret en oild Barbar, nten toertimoo
Resultatet ni en lang lldviklingspe
riode. Einen Cstinmttollion fandt ngs
len til Hieronlnferne lBillebstriftenh
hat ingen kostet mere Lng over Ægnvp
tenI Lio on Historie end August Mari
ette. Fotben Mode mon tun en eneste
Atttoritet aneinaenbe Vlfgnptetts Llo
tid, nemlig Monetlto, en ceqnptisl
Priest, sont leis-ehe i Bennndelfen as del
treoie Aarbunorede for Kiiititgp Hrm
fix-ev LngptenL Historie vna Gut-il,
fctmlet eftzt de Ijiindeginckrier, sont
onr ottbeoitrede i Tetnxslerne i Mem
obis og Helioooli5. Tette Viert der
ofte anforeg of Joieftig on lfttiejsit:5,
er ukzeloiqvis tobt meo Untitozztelfe as
en ironologift Tadel over iredive DI
nciitier, der begnnoer tneo Meneo og
endet meo Perieensxg Jnoircengen t
Æqnpten Men ntt er, sont sagt, Mc
riette nanet endnu langere tilege i
Tiden. De Monuinenter, fom nu ior
forste Gang finde? Side oin Sitte i det
itore Museum, viier nteget sorilelline
Karatterer on Stilurter, hol-Idee at
man lan ie Zintuerg on Zartofagers
Alber uden at lieh-ne of lex-se Ind
itriftertte part dein· Her fes- De crldste
«Zarlofager. som nogen Sinne er nd
grnvede. Te er of mossiot Grnnit
med finde Lang og uden nogen sont
helft Prndelse. Pac- en nf Dem staat
strevet med Hieroglnfekt »Komme
Se5n.'« De tidligste Dnnastier hat de
beofte Pladser i MitseeL Her er
en Loerflod af Afguder, Kiitssr on
Sarlofager; men intet er san total
teeifl sont disse vidunderlige Former
of ttdstagret Trw eller malet Lallsten
fra de tredie og fjerde Tynastier,
som er Minder om den celdste Kultur
i Ægypten. Lignende Statuer hat
aldrig forhen vieret udgravede. Her
er saaledes tre Staluer sra Hyrdelo·t
geeneö Tid lhylsoö), der erobrede
Ægypten 2200 Aar ist Kr. og rege
rede messen i fent Aarhundteder. Der
hat vor-et megen Strid ont, hvem disle
hytder var, og alle Artteologer er
blevne forbavsede ved at opdage den
udptægede Tortaetype i deees Ansig
ter og hele Kindben, lange og fntalle
Øjne, flor Mund og veeldigt Steg.
De er hvetlen af den Egyptisie ellee se
mitisie Rate, men ligner paafaldende
Calmttcterne i Ausland Statuerne
er sundne i nedre Ægypten. Ver fin
des ogsaa mange andre legemzftoce
Statut-e of malet Kaltsteth Oder
Banden betet de et Klebe, der ben
ger i en Split- ned mellem Dinene og
feer ned ad Wne til Knocrnr.
Wen Ufer et oenhyggeligt Ra
Midian se «- Im Ort-Mil- It
klitsch-aiment De er inme
Mgk Es de
Blickes-, sont tax-ai
W I seine Tiber, da sse sta
l— —
tuet staat med Handerne hvilende
fladt paa Knirekne med luttede Lee
dee og stive Blitte. Den ene sotestil
let en Prasst, den anden en civil Em-J
dedgmand hdis Grad endnu sindes
aber-et i Mempbis. Fakvetne et
endnu saa brillante, som om de var
malede i Gaain Ægdptens Klima dgl
den Sand, hvorunder Grankamrenev
saa lænae bat liaaet, sdneg at hindrek
al Fortaadnelse da Tdelaeggelse, san
tedeizkit disse ckldste, tusmdaariae Mo-,
numenter sorctommet moderne i
Zammentigning med dem, der bat
dastet ndsatte sot Lusten « En as de
værdisuldeste Statte i dette Museum
er en liaaende Pyramide, sont blev
fanden ved Nilen snd for Caim Den
liar aldtia dceret aabnet, men antages
at date banget as Kong Zur-from
Clseoperness Formand Ved dens Side
staat to Etatuer as Prins RaiHateso
oa Prinsegse Reser:t. Te et begge
omlmaaelig modellerede. og Hovedekne
tan i enlider Henseende satteg ved Si
den as de bedste, modetne Stute-tur
ocrrter. Den mandliae Figur et ma
let tod, oa den tdindelige lnsegtsn,
men Lein-neun viset, at de hstte til
samme Rase. Han er stolt, tlog csg
majestætist, bun nndig og dog syr
stelia vertdig, som en, der er oant til
at besalr. Ljnene lnser, som om rel
dar lebende. —- Arlckoloaerne ligger
stadig i Zttid onl, hvotsot den asldsteI
Kunst seemstikler Inder-, som et ganste
sorslelliae sta de senere Tidets. Te
sorste liane lFaucasiere oa Ariere, liaei
som dereg lldtrnt er langt mere per
sonliat og stolteke end de senete Ty
iiastiers.
Matietteg Lpdagelse hat oasaa ta
stet mete Lns oder Jstaelitetnes Lp
liold i Tilfanmeik Det er saaledeS tem
melia dist, at Joses maa have dekret.
net paa Oyrdetonaemes Tib, der som
stemmede lettere lod sia paavirte as
en lldleknding. Moses bled opdragen
under Rameses 2., as hoig Son, Mes:
neptithali, der sindes en ndpeelia Bustel
i Marieneg Museum. Navnet Moses;
er del asanptiste Mele som betnder
Barn eller Trena. lsn nnlia opdas
get Papurugkullet indeholder en offi
ciel Beretnina om en dis ,,’.Uiesu«, der
siaes at sve stor Jndslydelse paa »Sie
fremmede Folt«, saaledeg som man
tatdte alle Lauter-T Jstaelitet oa se
mitiste Ztamnien der havde slaaet sig
neo i Deltaen
J et as de sidste Verrelser staat ei
litlagstaty snldt med straalende Jude
lek, der hat tilhprt Dronning Anh
dotev, 17«« for Kr. Den ayldne
Kasse blev fanden usladt tun to eller
tre Fod under Jorden i en lille Lands
bn i Jttrttieden as Thebeg. Den an
taaeg at vaee stjaalet as Tyve, sont
sorsulgtez og i Hast gemte den Vaa
Besen. Jngen as vor Tidg Dronniw
get dar kiaere Smyttek end disse Dia
demer, Halgtlaedek oa Armbaand
Men endnu interessanten er alle te
Verm-set aa Hueholdninggkedstabek,
sain et samtcde i den sidste Sal. Her
er Stole. Vorte, Finive, Flaster, Nag
le, Nekt, Rappen malede Æster og
smaa Kurve en lige saa sokslellig
attet oa riaholdig Zamling som i no;
gen som helft modekne Bazar. Men
diese Lager er alle slere tusind Aar
gamlr. Her et en Meenade Toiletgen
stande, sZmintettuttet o. s. v., der vi
see, at Wanpteeinderne i Oldtiden itse
oae mindre onllznageliae sor at bevare
dereH llnadom og Stpnhed end Nati
dens Pariserinder.
For at socstaa Betndningen as Ma
tietteg Lpdaaelser maa man erindre,
at Vaniteliaheden ried at tnde den gam
le Billedstrist nu er overvunden, san
ledes at man nu læset den omtkent med
samme Lethed som Hebraist og Ly
kist. Endstpnt Champollion tun sandt
nglen til sytten Hundtede Boastaver,
hat man nn naaet saa langt. at man
tan lasse site Tusind sem Hundrede.
Den-ed er man kommen til Bished am,
at Ægyvten havde sit sleevne Sprog,
lange sprend Pyramidetne blev bog
gede, og tillige en udvitlet, politist
Organisation. Estethaanden som det
gamle Ægyptens Religion et bleven
udsoestet, hat man opdaget, at i Ste
det sor en batnagtig Mythologi. havoe
de et symettist teologist System, grun
det paa en silososisk Opsattelse as Na
turtreestetne. Paa Toppen as det
Egyptiste Pantheon stod en eneste Gad,
sont var uslabt, udsdelig, usnnlig og
stjult i sin egen Tilvcetelseö hemme
lighed. han slabte Himmel og Jord,
og intet stee uden hans Villie. Kund
staben otn denne Gud er sorbeholdt de
indviede i helligdomtnenr. Men den
etgyptiste Tenlntng tunde ille holde
sig paa denne beide. Den deteagledes
Juden, deng Formation, de Lode,
lsvoeester Naturen standes, Mennei
stet og dets Stiel-ne som ei stoet Dra
ma, hvoei det guddoinmelige Besen er
den eneste handlendr. Alt kommen ja
sam, os alt vendee tilbage til « ,
Ren han hat Webstuh, sont et Ott
dq s ftp-UT Clikselse;«sei«les"’9hgt VI
Messe-heb te MWFM des ee
MUWMW des-Miete og
IMM- isus Eis-IMM- -
t
Vi inaa antage, at et Fett. der paa
alle Omraader var udvitlet som
Ægypterne under de gamle klangen
ogsaa Inaa have hast en Littetatuk.
Detes bildende Kunst asiagaer inne-«
tndige Vidnesdytd hemm. Der maa
have vcetet sitevei, sunget og teciteteis
baade Sange og Pakablet, og om delI
end var sotbudt at indhngge den
Slags Værter Paa solide Stentavlehi
maatte de vistnot date opdevakede i
Papntustullee med Foksattetnes Por
trwttet og Navne. Stribentetne sy
nes at have vaeet en eaen Klasse, som
alletede under det sserde Dynasti bad
Bonn-r og paataldte Guddommens
Bistand i Templetnr. Disse Bpnnee
blev senere opbevatede og beugte
usotandrede i de senere Tidek. As
verdslig Litteratur et det endnu ilte
snndet noget: nien detimod hat Ma
tiette oversat en Masngde teligiøse og
historiste Ftaainentek, det hat has po
etist Beerdi. As diese aandelige San
ge etsarek man, at Æavpterne troede
paa Sjcelens Udpdeligded og dens
Straf eller Belønning sor, hvad den
hadde virtet daa Jotden, Mythetne
otn Jsig og Qsiris« der Personisicerer
Kampen mellem Motte og Lns, den
unge Gud Hokus slønne Egenslabek,
Solopaanaen reprafentetet i Hawa
ctateg, som sprinaer ud as Lotus
blomsten, og Inangsoldige andre it
Billeder, som eanee sig til at tande
den poetisle Fantasi. En as de celdste
Prover paa denne Diatning et sundet
i Memphis naa en Stentavle. J
Folge Jnssriptionen børte den til en
Grav, hvorpaa der stod »An-um Kon
aespn«. oa denne sormodes altsaa at
date Forsattetem Det et en glpdende
Hymne til Solen. Men bog den ma
tetielle Sol splet man Gub, Lnset og
Rand-en, paa hville den er Symbol.
J et andet Digt bewmmes That-.
mec- IRS Seite. Dette blev fundet paaj
en Tavle i Karnats state Tempel.s
Tbotmes Z. var en Hell, »der satte?
Æanpteng Gransen hvor han selvl
snstede det." Han undettdang Nie-«
bien, Enrien, Mesovotamien og en
Tel as Lille-isten. Dei er itte alene
et historist Dolunient, men et vieleliat
Diatervcerl, strevet as en Priest. Tet
foctcellet, hvorledeg Avngen midt nn
det Slaget blev sorladt as sine Hod
dinger og sme Rhttere, men han sei
rede over Tussndek, sordi hans Sjael
heutede Kraft sra de hsiete Regionet.
Der sandt han Hinsle da han stod ene
mellein sine Fjender.
Diese Brudslyttee herek til den
mennestelige Rates tidligste Litteta
tut; thi det sidste as dem et strevet,
medens Moses endnu var Bam.
Augusto Mariette Bett sortallek, at
de folgende Liniek findes saa oste paa
Sattosagek og Sientavlek i Tonwer
ne, at man maa antage dem soe at
vake en Del as Ægyptetnes daglige
Bon: »Ved Katlighed er jeg kom
men Gud nar. Jeg hat givei Brod
til den hungrige, Band til den tsrsiige,
Kladee til den nsgne og Husly til den
hjemlsse.« Hetas tan tnan se, at Her
ren ogsaa hat strevet sm Lov i Hed
ningens Hinte.
——-.o.———
Fangekne paa Ceylon.
En Danskec iortæller.
Hr. Johannes Mudfem Agfiftent ded
Robenhadng Zoologiste Hade, dar nd
lig odholdt fig i Endasien for at som
le Dnr til Hoden Pan Reier be
siegte han Boetsangerne, som Englams
derne har anbragt paa Ceylon og for-«
mller Derom folgende i ,,Jllus1reret
Tidende«:
To Frankriq maatte betale Tdstlcmd
5 Milliarden oltsaa fem Tusinde Mil
lion-er Franks-, faldf hele Evropa i
Forbavselse over den fvimlende Susry
og nu Var allerede Englands Udgifter
til Boertrigen naoet den samme Stor
relse. En itke ubetydelig Post blandt
digse er Udgifterne ved de fang-re Boc
res Underhold. Alene de 5,000 Bo
ere paa Ceylon koster ugentlig over
100,«0O Krone-r og dereg Forplejning
er ingenlunde floi.
Landstabet mangler itke noget her i
irapisk Ynde. the uden Grund hats
man udpeget Ceylon som det Steh,
hvor Paradisets Have hat ligget, men
dersom det hat været her ved Ragarnzi,
faa er anbenbart meget forandret siden.
Stote Baratter er opferte saa vel for
de fangne Boere, hvoraf der her sindes
ca. 400 -—- som for den engelske Br
vogtning, og et Gas- og Vandværk er
anlagt for Boernes Styls-. De hygi
ejniste For-hold, hvorundet de herbe-»
rende Boere —- der saa godt som alle
er Udlændinge, 100 Franstmænd, caJ
250 Tystere og Vollendete og 6 Stern-»
dinavet· lever, er fortrcksseligr. (
En af disse, Kaptajn Aal-ersah der
har Skudsaat i Benene og desuden har»
ligget to Maunedet til Sengs as thea-l
matist Feder, et for Tit-en ltsladt
pas sit Mesord og opholdet sig i
Diapna for at faa Sibadey De andre
fern, Not-standen Bergsee-Im Spenstei
ten Carl Freitag srs Stocksolrm A. (
E. Wien-up advanc- ss d. W
Reismsller fka Ratt-diene samt Dans
steten Frantg Henkit Michelsen, fsdt i
Brindfted Prastegaard i Jylland, for:
dkivek Tiden sotn de lan bebst. Deees
Korrespondanre et jo under Sensuk,
faa viatige Meddelelsek udefra faar de
ittr. Da jeg forteilen at Rygtet gil,
at alle Fangerne sial tkl England, bli
vet Bevægelsen stot. Jntet Sted paa
Jorden habet de mete, og de ded, at
Flugt deefra er utnnlig. Der et næppe
en Fange, i lwis Hjette itle dcemeer
et Haab ocn Flugt ved Lejlighed. hvor
vandittig end Tanten fones ber, hvor
Afspærring og Beoogtning et saa
streng. Da jeg vil taae et Billet-e til
»Jll. Tid.« af Standinaverne, outdat
tet de i en Fatt detes Sollmtte med de
rigtige Bockhatte, som bar datet i Jl
den ved Ptetokia, Spionlop og alle de
andre betomte Slaa, sont de hdet isckr
fortæller otn. Da jeg just flal lage
Billedet, siger en: Vi manaler vote
Rissers Den engekste Ectgeant let
ondstadsfuldt, men jeg lasset i Baetnes
Ansigter, at om blot en af dem hat-de
haft en Flitsbue, vilde ban sittett for
spge at »amte« Englanderen.
Dansketen Micheler hat vaeket SI
ossicersaspitant i Kabenhavn da sont
faadan vcetet med ved Suezlanalens
Aabning. Det var M» som forspgte
at flygte fta Transportstibet »Dam
ria« paa Colombns Rhed den 4de
Seth i Fick, men Forspget mislvl
tedes, og Michelsen blev lagt 4 Dage
nagen i Jertn paa Band og Brod.
Da jeg atter fotladet Boeene, bedu
de fotftellige Nationaliteter mig hille
den civiliferede Vetden, den, de alle
langes ud til. Rysgertig spstget de,
hvok Sympathien er i de fotstellige
Lande, men i den Henseende lunde feg
betoliae dem. Oa en Tyfter taabte til
mig, da jeg allerede var passeret
Stildvagtem »Man De ille sitide i etc
Links, at steigen fta Englands Side
er tent Revertogt, og at vi, der er
fangne her i NagamcU er spdte udens
for Transvaal og lunde viere singtede,
om di vilde, men vi hat vceret rede «il
at osre Livet i Lampen mod Utetten.«
Lsd oc- minde Dem om, at en gov
danft Brg ek den bedste Gabe ved
lionssrnmtiom Tødselsdag SIlvbkyLs
lup oa andre hsjtidelige Lejligheder,
eller fom Fokasking lil Venner og
Zlægtningr.
Striv til Danile Luth. Publ. Deus-z
Plain Nebr» eftet en eller slete Boge-,
sont Insles tilsendl. Summe Dag,
fom Btevet og Pengene er medium-L
stal Bogerne blive affendt til Dei-es
Adresse. Recl Behandling og hur:
tig Elspedition gutanteres.
Rolang over vore Boger fril til
sendi.
Dunsqu Lullk Publ. Nisus-u
Bloit Neb.
Missionsmgvk
afholdes om Gud vil 1 St Pauli Me
niglzed Ved Gkaettingek i Dagene ska
den 12. til H. Juli, hvoriil alle het
veb hietteligt indbydes. Fremmede
bedes melde detes Komme til under
legnedr.
Paa Menighedens Vegne,
C. A r o g h.
Missiottsittode.
Lm Gab vi1, bliver der Mission
mode i Rolfe, Josua, i Tagene fm TM
Juni til Z. Juli, hour flere Pia-sur
hat lovct at vwre tilstebe og deltach
Vermes, scm mimtte ønske at bessssce
og for ut Dcle Herrens Velfiqnelse met
oE, shl Uckre chtxclizx veltommen.
M.(7.Jensent7nk1holm.
Aatsvcretuiugen
« O- for 1901
Aargbcrctninqen for 1901 spukh
ger nu fastdig i Danish Luth. Publ.
Hmlsk.
Befiil scm mange som mulig sinij
og faa dem udbttdt hurtigt blandt heke
det danste Falk i Amerika. Husi, at
VMMMU en Del as den
vanfteNLirkkH Historie i Amerika, og
but-de fiddeg i ethvert danst Hiern.
Den kostet tun 10 Caris
Til Tauftcrue M
i Bkown Co., Minu.
En ftor Forsendelse as gode dansie
Boget er afgaaet fta D. L. P. H. til
Lorz Lamp, Evan, Btown Co» Minn.
ht. Lamp vil paa dette Steh være
Agent for os, og enhver, som Insier
gode danske Bogey bedes henvenbe sig
til ham, da han hat et itke alene up
mcerket, men ogsaa temmelig right-l
vigt Udvalg.
Dr. Lamp vil tillige væte vor Agent
for »Dansieken«, ,,Kiktebladet«, »De
Ungeö Blad«, »Bsrnebladet« og an
dre Binde, Striftet og Bsger.
En gov, smatt invbunden Bog med«
fund og interessant Læsning er altiv
en sit-kommen Gavr. Dust dette i Til
iskde of Mel-We og l.
sum un. pas. Ins-;
Blutk, Nob. .