. scf
-——
»Danskeren«,
et halvugentlig Nybedss og Ople
ningsblad for det daufke Folk
i Amerika,
ndqwet of
DÄleH Ll«TH. ITBL II()l,«sE
l
(
Malt-, Nebr. !
-Dsasiekeu« nstommek hvek cuovag II I
Lin-up
Iris pr. sorgt-nat Te Formen-: Ztatet
sl Em; m llvianoe183.00.
Ilsdet betales 1 Forfkud. Besuan Beta
lmg, Avkeepesorancnag og an anoet
angaaende Blavet adkcsjeresz
DÄleH LFTIL I’L«BL. HOUSE.
Blatt, Nein-.
Redutton Emka Jenien
i
-
« f ,
III-kehrt atthc !«.-«-:;:««.«".t««·f.:ca: Umir. Jst-«
s- Iecumk lass Diones
—
-- r -
Advsofsjnx kalt-.- nmslc Luxswn upon
Minos-.
«» »
,,Danftckkn«
Iliver tmdt txt Substnbemet. mdcjk umwe
kelig Opftgelce monequ of Udgmeme og tu
Geld et bemit. I Lxsumss.-Usmehe uer Oe
Herr-Jede Stank-s Vomorr.
Nackt Lesen-e dem-Judex ng n: Foxh dkk
spertekn I Money ern-I Im at Lebe hob dem
es- sor m fes Links-»Nun om de: avems
rede, bedes de amo Donau n: de Du
Institut-unter i dem OW- DU vu un
til geusidkg Nym.
Fka Aatsmodet i Albekt Len.
Minn.
(Fortsat."l
Aarkmcsdexs storfje Tag er Ok: Tor
vcere Ltbinmionedanen De de n: e
Llrbejdere i Herrens Ninanard nwc!.
aer Naadegaven ved Hændernes Pan
lceagelfe.
Der var Tirgbag Morgen Irdis
nationen flulde formaa Beim havde
tlatet. og eftee de tolde Tage Var Der
alter kommen Lug og Bank-e
Den dansle Kiste var allerede en
tum Tid forinden Hanblingen flulkie
jage sin Begyndelfe fnldt til Erste
Siddepladg.
Saa Kl. 9 kom de as de lilfiedevæ
tende Præster. som bar Senat, i Pre
cegsion op gennem Kisten og th Pladi
i Kom.
Pastor H Haufen hOlDt for s! eris
temaal, med Tale ud fra Z l siZ
2—«0,
Efter Striflemaalet tog den eaentl
ge Ordinations sihandling sin Begvnrel
se med Salmesang og Prcedilen.
Samfundetå Næftfoemanp, Pakt-r
Søholm holdt Jntimationglnlen Eise-r
Esajas 57, T, idet han ovetfor Ledi
nandee og Menighed fremhoth Prasse
gerningeng svrsiellige Krav under Wes
lysning af Dens Jndhold sont But-—
bering af et Fredgbudslah Ternatf
fremftillede han for den forsaxnlede
Menighed de wende Ordincmixex p
lod digfe offenlig oplæfe dereg ,,Vita«
Jnden selve Ordinationghandlnmen
talte Samfundets Formand, Basler
G. B. Christianer, fea Alter::, zdet
han gik ud fea Ordet i 1 Tim. 4 sQ
Giv Agt paa dig felv oa vaa Umr
dommenz hold ud dekvedx tbi n.:·:: Zu
gør Vette, flal du frelse baute ri-; sesv
og dem, som høre Dig.
Dette Ord blev fremlagt som Irdi
nandernes Jndoielfezord, og Der-sites
fotetogeg den hellige Hanklina as
Formanden, mens Det tilstedeværende
Præstefkab lagde Hcenderne paa Ordi
nanvernes Hoved.
De to nye Arbejdeke, bvis Naan er,
Lars Jensen ff. i Thorslunde, Sie-!
land, 1866) og Olaf Rye Olsen (f. i
Odense 1867); de er Ungdomsvenner,
og fandt samtnen Vejen her til Alme
rita for at faa Uddannelse som Evan
geliets Tjenere.
Efter Ordinationen fandt Der Li
ting Sied, hvoepaa den hIiliJeläae
Stund afsluttedes med, at Ordinar
detne gik til Alters samtnen med Pra
stestabet og andre, sum ikke hat-de del
taget i SIndags-Altergangen.
-J
II If III
Om Estermiddagen holdtes en lort
Session, hvotefter det paa Byen Al
bett Leas anbydelse fandt en Aste
tur Sted runvt vm den til Blyen
grænsende smukke S
Byens Beboere havde alle sokn ecn
pg een som alle vist al Elsivætdigbed
speiset detes Gesten men Kteetueen
var KulminationspunkleL
Dei var Ittetsjey baade fta bøiez
sg lade, rede til at optage de danste
Mr. Man saa Millioncetens
elegante Forfpand ved Siven af jaevns
ctbejdiheste —- hist sad Regmu paa
; Wessss Jst-In «s1
DOHRN-Mai
som alle tunde glæde sig over oe man
ge stonne Udsigtet« sont aabnede sig alt
iotn den lange Katavane dtog irent.
Tuten git helt udenom Seen, ov
gennem Perlen og tilbage til Vyen
— ialt en ca. 5 Mils Kotetun Tei
blev talt mellein 130 og 150 Vogne,
hvotaf nogle til 2, andre til 10 Pet
sonet.
Hele Tuten fotlsb setdeles geht«
hvillet for en itte ringe Del Dei Anl
deg D·hkr. Motiv, Alderman Ame
streng og Southwicls omsorgsfulde
Ledelse. De vifte sig at viere Meiste i
Arrangementsoæfenet.
Tirsdag Witen fortsattes Sektim
nen, da der var san ineget Akbejde til
boge, at man næppe tunde se Udoej for
at tilendebtinge det til Onsdag Aften
;Men5 man oni EfteknL havde forhcinik
’let nngaaende Muligheden as at flaa
,.Kirtebladet'« og »De Unges Blao««
samtnen — hviltet imidlertid belaste
des —. tog man »Dansleren« under
Behandling om Aftenen; tillige blicv
der forliandlet om Regler for »Damle
Luth. Publ. Houle". Fotfamlingen.
fom omtrent uvelultende beftod nf
Jlle-Forretningsmc:nd, var jo unægs
ztelig saa tompetsknt sont Vel inulig til
kat bestemme sandanne Regier
Der var et vigtigt Stellesme
mcial tilbage, netnlig angaaenoe den
famsfe »Ferie vna Ubeitemt Tio«, fotn
Aaksmodet i Hutshinson 1899 gav
Prof. P. S. Vig· Denne Ubeftemthed
mnatte bog en Gang bestemme5, og
Llatsmødet beslnttede Verfor at opfer
dte Prof. Vig til at ovettage sin Post
oed Stolen i Blait helft oed Clown
rets Begnndelse 1901 ellet feneft ved
komme Tibspuntt IRS-, og bei paa
lagdes harn snarest muligt, fenest l.
Zept. 19(,I1. at give definitin Svar
til Kittetaadet.
Denne Sag fremtnldte en Tel For
bandling, og en Gang imellem lneb
det at boloe Biene itive i den »uftn:(
dige" Politilg Talent-tin og spore
denne heftige- Omforg for, hoao An
denmand, endda en ilte-tilftedev(eren:
de, et i Stand til eller ej.
Tei- fmdes endnu Anledning for
vor Kitle til at bebe Gud fti os ft-:
det ondr.
J Trinitatis notste Kiele holdtee
famme Aften et ltort Ungdotnsniøde,
book Prcestetne N. Damstov. Hatalk
Jensen og M. Engholm teilte.
Dei aubenbatede Gud for de unsol
dige, hvad De vier Forftand git uoens
Om
If III If
Aaksmpdets sidste Dag var lam
men. Det haode allerede begyndt at
tnnde lidt i Retter-ne efter Ordinatios
nen — men heldigvis both det stor
Flettal mandhaftigt uo til Modete
Slutning. «
Ongvag Morgen indlededes met
Tale as Jndianermisiioncer N. L.
Nielsen —— og ved Sessionens Begon
delie lom de mindre ftaaenoe Komi
teer til Orde
Pastor N. Haner aflagde Rappott
fra lldvalget angacende en ftenitidig
Hedningemission —- Udoalget frem
lom med fiete Forslag om nsjeke Be
lteinnielse af dets Lpgavez men alt,
bvao Aarsmødet tillod det, var: Eisi
Lensen Dets Medlemmet lN. Han
fen, Harald Jenseit og J. Dixenj gen
valgtes.
Paftot Harald Jenlen aflagde Rav
port for »Ungdoinssageng Udvalg«·
CDer vil sinoes in extento i »de unges
Blad«). Aaråmpdet syntes at omfatte
det ossicielle Arbejde blandt Ungdom
nien med stor Interesse i Aar. Til
Qotnitemedlemmer valgtcs: Ptæfterne
Gettsen, Harald Jenfen, L. Pedetsen,
Engliolm og Bing (den sidfte nyvalgt).
Fra »meteenlekasse-Kommiteen'«
rappotteredes, at 4 Enket havde fanet
Hjcelp, i alt Mö. Komiteen genvalg
les. (Sluttes.)
Dei fandc —-- dct grimme.
i
I
L
i Anaaaende KirscmodeL fom nnlig
er holtt i All-m Lea, Minn» fkkev un
sdcrteanede i »Danst luth. Kickedlad"
Nr. 22, at en stor Del af vort Folt i
Amerika er opslugt af »en vervgliq
»gjort aftristnet Grundtvigianisrne«.
Denne Udtalesse er bleven anholdt of
,,Kitkelig Samler«s Redattørz han
talder den »den grimmeste Udtalklse
om mange af den danske Rittes Ven
ner, han endnu hat set«.
Dertil er at spare, at Skpnhedshem
fynet kan ikke være det afgptende i
denne Sag. Spskgstnaalet maa blive,
om det et sandt, og site netmest om
det er stsnt eller grimt. Tet er en
Kendsgerning, at der blandt vote
Landsmænd i dette Land findes man
ge, der, naar Sptrgstnaalet er om
derej Kristendom og tirkelige Stab-,
sige, at de hsre til den grundtvigste
Retning, sttnt de anbenbati leve som
mdikise es vantro Menmfter; men
et det da fejl at betegne saadannes
Grundfbigläniime som «vetdsliggjort
og asiristnetk
l r
Redaktsren udtaler. at han hause-»
at »den dansie Kirkes Vetmet i Alvot
ville husie paa denne Udtalelse«. Den
et dog itke adtessetet til den danfke
Kitte, men taget Henstm til Fort-M
dene baade i og udenfot den. Von
siget ogsaa, at denne Udtalelse om
verdsliggjort afttiftnet Grundtvigia
nisme rammer mange af den danstc
Kittes Vennet. Teri synes at lich
en Erklakring af. at den dansie Kiste
hat mange Venner. som er Jndehavere
af den Slags Grundtvigianigmr. For
holder det sig fault-des. da vilde det
oæte langt bedre at arbejve paa at faa
dem omvenvte, end at Redaktsten vi
set bort fra Det rette Forhold.
!
» Redaktsken emstrp at Udtalelfen
Imaatte blive afbedet hos Mennester.
YEkal man bebe om Fotladelfe for ci.
lhave sagt sandt? Tersom den verdi
fliggjorte afkriftnede Grundtvigianis
Ime bliver ombvtget med lebende Kn
;ftenbom, faxder Ursmlelsen of sig few
F
«x.:Uk.Han1en. I
l
i
- · « i
sung-tm 01 tin- Uns-rundesW
-.-—
Jmellem de hemmt-Eine Foreningsxt
i dort Land, er demng en, fokn bit
rer det Rad-n der st; :r over denne Ae
titei. J »Ehe Wes-il —- Almanac »L
Encnclovædia« nf UMI meddeles der,
J: denne weiternqu er itiftet 1889 im
"i,·;s!(js,,1elti««'e d »Kame famtlsb
ssfl TUcedlemmeL Lejlighedsvig e.
holdt jeg fdr en Tid siden tillaans et
Ekkemdlnr of Foreningeiss RituaL
bunten ,,Redised Ritual of The
Kninth of the Lilkaccndees of ihr
Worid«, ttdh i Fort Hutdn,Mici1-.
bis-L Tenne Von et ans-Ja en ci
Joreninkiensz numentiske Meddelelisr
om den ielv, iite kwssd andre siqer our
den. men hrad den fixer om sig fel:,
men rigtignok iite bete-quer non ander-.
Ljne end bete-J eqne I.1iedlen1merk,
men saa meget todte kunde vi lide prm
deng Udsagn.
Bogen meddeier os, hvorledes det
ital gaa til ded e: of Foreninqens lob
formeiige M ret. Heini finl jeg give
en ldrt Eiildkinq on dettil isje nonle
Beine-stimmen Fern ialdes Mødi
ellet »Teliet« til Erden, bdorundek der
af Modetxs Kacmjn hoides Bon,
dritten feinean fdretdmmen
«Supn-mc knien strengthesn
our imniis in i)ni1(1in;: up this
»rein-. Äici us in carryinzz uul
the grerii princika us fr:itc-rnitz«
which umlerlic il. Ässist us in
iyringing species un ein-M nnd
good will lowzmi nicn.« ·
Hvad det er for et Brod-ersieh der her
menciz fee afBønnenLZlmningslinier:
«M««Ike us wnthy esxponcntSC kiic
prcicmantew of the- hmthesrhuud
»sama« Broderiinbet, der wenig,
er altha et. der oxnianer alle Meinu
sser. Eli Moccabeeg ital vckke Reduk
senianter hetfor, vil iiie sige, at de du«
til er fort-sie dq frigidne ved Kriims,
thi de udelutter Pan det hojtideligite ol
Religion indenfor Foreningentz Lin
raade, det vil da sige med llndtageiie
af theningenz egen Relinimk men at
denne itie er vor tristne Religion, fes
ai, at Krifii Aktion dg Gerning itte
er ncevnt i hele Minuten
As ovenstanende Citnt As bin Bkm
lærer vi fnlticm to Tinle l) at beie
EUiennefieheden er fort-net med en Bu
desrhaand; og L) at der im denne Beo
deriredg tun bedes til en Gut-, iom
venies at Ville bpnhøre denne Bnn.
Eiter Striften et der imidlertid tun
en Stand, i hvilien alle staat tilsmns
men, nemlig den uomvendte, eller
uigeniødte Natur eller Syndestnnd.
»Alle have syndet og dem faitees Æxe
for Gut-« fRotn Z, ZU De Krisis-e
dannet gansie vist ogsaa en fcelles Bec
derkredg, men dettil derer itte alle«
men tun san mange, sdm modtage Je-;
ins sont der-es Ftelfek, dem som trzri
pag hans Navn sJoh.1, 12). »Mac
cabees" Brodersiab er derive det na«
tutlige, uomvendte Mennefies Bro
dersialx
Fremdeles leerer Siriften, at den,
der trader frem for Gad, maa tro, at
han et til, og at han bliver deres Be
lsnnet, fom ssger ham Gebt-. 11, 6).
Man maa altfaa vcere et troende Men
nesie for at blive bsnhsrt af Gud. Og
vor Gud kein tun tikbedes af sine
Bam; faaledes tan det itke være den
sande Gud »Ehe Maceabees" iilbeder,
men det maa væte en Afgud Sitifs
ten latet oö imidleriid om eet ovetnail
tutligt Besen, sont vgfaa de tilde-sey
der tilbeder Afgudee, enten det km
er Afguder, lavede as Mennestetantee
ellek af Tre- (1 Cor. 10, 210) og som
alle pag det nomvendte Stabe staat P
samefothold til: »F m of oen Feder
Die-elekt« (Jph. s, 44). »Th- Max
Icams Many-use a ansa- nfguq
gudis esse Mut-quelle
Ud fes den-e Behagenin et det
www ex fes- Mseude Anker i
en MI, fest fes-sei ester stumm T
s » —
"thh the sum- fok out Tent
And Um Deity out- ngkm
sjnging the juyful sang ok glatt
ness" o. i. v.
l
Ligeledes et der noget frygteligt ved
at betænte den egentlige Mening i del
Ord« hvokmed »Teltets« Kommandant
stutter denne fptste Del af Msdet:
«ln the- name of Jud-is Klar-;
ca bei-s. the libcratur Of his
people-. aml with a ftrm belief
in the bmtberhood of man«
o s. v. " 13. Judas Muts-haus
fremstillc—3c andetsteds S 45 som et!
Forbilledr. Men da nu KommcmdanJ
ten vil eftetligne Judas i bang Frist
telfegarbejde« og han Jamtidig beken
dek fm faer Tro paa Mennestehedens
fælleszs og vedvarenbe Brodersiab, maa
Inn af aanfte Magt betæmpc bvad der
lisgefaa af gansie Magi vil akbejoe paa
at føre Mcnnestet ud of det almindc-!
Lige og natuklige Broderstab og ind s
Gudg Vskns Brodetsiab, nemlig Gurts
Ritte. »Ur Maccabees« er altfaa
rrincipielt Modstandere as Gudg
Ritte, bevidst ellet abwide
2.
« Eftcr at Modet er faldt til Lede.1,
fort-quer Lptagelse as nne Wer-lern
nker. Tenne bestaat as et teligiøst
Zlusespil i site Alter« bestanende af
Handlnuer« tagne sra Mattabcketneå
Bonn i Forbindelse med Tilsætninqm
J dem Etuespil er de spillende ist-et e
ofterlsrnkssse Ronge og Soldaterdrag
ter, jødiske Vonde og Prastedkagter.
INen men det smnmer sig for en fand
Mkiften at se paa eller deltnge i, at der
ispjlles Fiomedie med Herreng helliJe
jTinnZ --— Ten fskste Akt as Skuespils
IIet begnndet med, at en. der stal fote
Issålle Jud-IT Makkabqu, fortckllet
Rand-Daten som stal optagek, rn
Usuxndhed Jdet han spsrgskk ham,
csm ban vil optage:, siger han:
1 can nssurc you there is noth
ing in the Ccrcmmtics ofthc Ur
slcr that will cuntsct your relig
iuus »t« puljrical upiniut18."
Men mon itke Asgubgdnrtelsen
tommer i Konflikt med en fand Kri
stenE Lverbevigning?
Fremde-leg lover Kandidnsem ikke i
Fokeningen at stemscktte bvetken reli
Jiøfe eller Politiste MeningeL Side 18,
oetintcd lovek han siden højtideligt, ct
non »mil! nevet soil the Ordet«, altsaa
ogsaa som en no Ordengbroder del
lage i beng Moder og Gudgjjenester.
Han loer aufna, at hnn itte vil no
fce::e sine Lstdengbwdre for bang
Fresserg Jnkflndelfe, gennem hanc
!Ukund, rnen bcm sowliqter sin til at
vckre unt-et Tjævelens Jndslydelse
qennexn berste-. Og naat man i For
eningen dnrter en Maul-, er en Lri
sten san itte sorpligtet iil at belendt:
»Du stal itte have andre Gudek for
miq!« Gor han det iste, san saldet
han und-er Gut-H Dom. ,,Men hvo
som helft vil ncegte mig for Menn:
siene, dem vil jeg ogfaa nagte for min
Feder, forn er i Himlen« iMattkL M,
«)«
Terefter sortckllet Judan Randidcw
ten en historist Usandhed, idet hnn
Hat-kalten at Elenser f2 Mat. m anar
ztil Fiona Antioku5, og beklagt-r sig
Jover hang- Religionsforsplge1se, cg
dersor Vræbetz as Fiongeng Trabanten
medeng 2 Math. 6 form-Um at Eli
afeL soin flere andre mnatte lade Li
oet biennne vcm Besaling as en as
seongeng Udfendinge.
Reften as 1ste og 2den Akt stol jqu
ikke komme ind paa. Men fzdie Alt
desto-at as en ligesao ma, som assfn-!
tig Handling. Kandidaten søkeb ns
Judas ind paa Scenen, som sorestil
ler en sykist Leit, hvotpaa ban forta
det hom. Knndidaten gtibes san as
Foreningens Mehlemmet, udtlcedte
som Soldaten som teuer med at dkcebe
hom, bindet ham til en Mel og bindek
ham sot Øjnenr. Medens han staat
saaledeg bunden og intet Lan se, bester
han, at de andre jalet om at koste til
Maalg efter ham med Spyd, han ho
tee dem taste Smdene, hsrer diese
salde omtring sig, og solch hvotledez
nogset berstet hans hats og Bryst.
Det tommer dems, at en med en Fin
ger toter hans Hals og Brnst, mens de
andre laster. Nackt han nu hstek Ly
den og sslet Bei-stellen, ligger des nar,
at han trot, at man vittelig kaster es
ter hatn med Spyd og rammet hom·
Fotundetligt, at en saa letsindig
Leg med Mennesieliv og Mennestesor
stand Lan tillades i vors eiviliserede
Land. Esset denne batbakiste band-«
ling kommer san sjerde og sidste Att,
hvor Kandidatens endelige Optagelse
sindet Sied
Hee moa han for Kapellanen aktcgge
et hsjttdeligt Liste em, at han Use dil
tydesDrdmns hemmlighedee, blive
i den M pphdlde den —- all til band
Did. —- Men hvot lan en send Kri
sten forpligie sig til at dlkde ded sus
dant Wiss-H pg smalst Wen M
Ha Dm .
W
Eftet at have stildtet dette Optagel
ses-Skuespil i 4 Akten ftemsættes
san Ritualet i en wrtete Form for Op-«
tagelse« hvor bl. a. den barbakisie
Handling et udelavt.
Men dels invstætpes estektrykkeliqt.
at hvot det itte er umuligt. der sial
den længete Form btuges, dels et de.
der btugkr den kottete Form, medslyi
dige i Fslqerne af den langenf dek:
neb, at de selv staat i Foreningcn.
Eiter Optagelsescekemonietne folget
Modus Slnming. Her siger Kom
mandanlen bl. a.: ,,.Hvad er en Math
bæet Ridders sidste og stadige Span
ve?« —- hvorpcm en enden Embkdss
mand svarer »at ihulomme sine Lu
vengløftet o· s. v.
Men vi hat i vor Bornelckrdorn
lært, »at vet sial fremfor all ligge os
vaa Hiern. at vi man være og bliuc
Gudg taste Born. der leve ham til
Velbehag og i hans Samfund blioie
falige«. «
Lg at »spge fetst GUDH Rige og
bang Netfckrbighed«.
Dei hat i denne lille Artikel albe
les ikfe vætet min Hensigt at haane
eller fotnærme hvekten Foreningm
»Ehe Knights of Moccabees« eller
dens- entelte Medlemmer.
Nänjm Nimm mw Unowdu
oet Spptgsmcoh Kan en fand Kri-!
ften være Mehlem af nannte For
Mng
01t der kan vckre sande Kristne 1 For-«
eningen, eristne, son1 itte tet bat set
ind til, hvad Foteningens Gut-Ido
telse egentlig bei-d, tvivler jeg itte orn,
sisnt de bog sillerligt sommetider f
let sig Ubvggellgt betptL
Men man tun itke faa Djnene klart
op for, bvad tnan hat cned at gote og
lsan vedblive at verre en Kristrnz thi
»man kanikk vateen Ktsskn og kve
imed Velbehag i bevidsi Entw. Det er
Imit Haab og min Von, at den Helm
saand ogfaa ved dem singe Arbejde
FVU holdeen og anden udefra og hjælpe
en og anden ud af de hemmelige Foc
eningets Tryllettch
CatlLyneborg.
Den mir Rienki.
For nnliq jordeoeg i Rom en Mand,
iom lkeiare Loinbsoso havbe qivet Nav
nel ,,Cola oi Rienzi rekioious«. Der
vor neinlig i det ndre en viS Lighcd
mellem ham og den Detenote Cola di
Rienii. der i oet lit. Aarhundrede -
Deo det inenige Follg Hiælp — svang
fig op til Follctribun i Rom og var
Staoeiig Herre, ioa lænqe indiil Geist
Highedem Der haooe bennttet hani moo
»leelen, ilte mere haode Vruq for dann.
seen nne Rienzi. Francesco Simonie-!
’ler, blev ogiaa bennttet loni Redstub
ifor andre; ved Follets Gunst indtog
hon virlelig en Tid en Stags berstet
fiilling i Rom, indtil man ille mere bei
booede dani, og lmn iorioanot af Sa
gan. Gansle viit blev han ille mitk
Det as Podelem iom den gainle Rienzi,
»men han oode faltig og upaaagtet,
iftont han ti Aar igennem havoe været
zoen populcrreste Folletribun, Romi
««Llarhunoreder hat set.
Han hed oprindelig Franz Gnggerp
buller og ftammede fra en Schioeizer:
familie i Knnton Lausanne, der under
Leo 1«. traadte i paoelig Tjencste.
Franz bleviodt Jst-L blev 14 Aar
gammel Tomer ved Schweizergari
den og lenere Muttetossicer, men rømie
bereitet og qit i Garilnldig Zweit-«
Hnn var en af de forite, der 1870 flin-!
tede ino i »det tredie Rom«.
Her drev Francesco Coccapieller,
sont han nu toll-leg, alle Stegs Er
hoem Han var Kunstberider, Politi
betjent, Opfinder og Folletaler, men
altid original. Original var han vg
saa i Klædedragtem fort var hans
fncevre Vamz lorte var Ridelzoferne
og fort hans Diplomathat. Altid gil
han ined Stsvler og bar baade Spore-:
oq Ridepisl. han havde gode Tale
quoee og ialte, sorn Folket taler, saa at
Foltet forslod hom. Da han var eke
lig og blev veo at være faltig, vandt
lmn ogsaa det menige Falls Kæeliglzed.
Hans sitse Joc, at han var bleoen ad
nævnt lil Folletribun, lom den dane
eende Ministerptaesibent Depreiis nie
get til Pas.
J Aaeene 1870-»--80 voldie Nepubli
tanetne fea 1849 nemlig Regeeingen
tneget Bryderi ved at naere bei gamle
Hab til Pavedsinmet og ophidfe Fol
tet til anlillerilale Optsier. Sau
fanot man paa at benylte Coccapiellee
mod Republilanerne. han udgav enl
Api-, ver kskst hev »Ezip 2.«, dekefteki
»Carl-o di Checco« (Franz’s Vogio
—- han sammenlignede nemlig sig selv
med Strivsvognem der staderlnusee
Kotruptionen under fine Hinl. Stint
Aoilens Redattsr var ganfle allerd,
blev Bladel dog snart hole Roms Yndi
Angst-stark Ovad han sites-, tm
fom strevet ud as Zoll-l- 0jerte, og del
imponeredes as Haut paid-list Mel-.
»Motive-this og Blitooxcnuuul z
Vm«, sont hatt selv lachte fig, ital
W
henfynslsst Fingkene i enhvet Hvepfe
rede, lystr ind i alle Kotkuptionens
Kkoge og flehte mangen hsjtstaaende
Mond for Edsvotneretten. Natur
ligvig maatte han leve i stadige PU
cegsm men bang Blab Voksede til 80,
i)(,)«, ja en Gang 70,00» Etsemplqter.
J 1882 sad han engang i Fængse!, da
Foltet valqte bam til Assenbing og
forte ham i Triumf til Deputeker
tamret.
Han blev »Nein-Z Heut-C Ostetiek,
Statuts« Bisse 031 Hatte optaldtes ef
ter bann, og Imar Inn gis i Kasten eller
Vinhuset. omgaveszi lmn af en Livvagt
of Klienten J 1886 var him fot an
den Gang Foltetg Reismsentant men
detefter var bang Rolle væsentlig nd
fpillet. Hovedanføreren for de vilde
Republikanere fra Trastevere havde
fokladt Rom, de Krebse, der havde nd
nmtet Coccapieller, som i det smaa
hoode vcecet, hvnd senere Cavalotci
vilde vckre i det store: »Foltets Gen-!
mlsissal«, tastede ham til Eide fom et
brugt Vcrtktpi. Hoffet xmv ham et
lille Embede som Opsvngmand i Mat
stall. Han forsvnndt for O«ssentlighe
ken, en Hiertelidelse flog sig til, og til
sidst Hunde han tun møjfommeligt
sterbe ssg om ved Amster, sssnt Spo
terne endnu stedse prangede paa hans
Stsvlehælr.
——0---« —
Faden stip ittc min Hund. «
Jeg gil en Asten gennem de bescees
dede Hader med min lille Pige.
De stckrlt oplnste Vinduee sængslede
hende, og as og til flap lzun min Haand
for nt se pna et eller andet.
Plndselig lød der et sättig- Et
Vorn var bleven ovetlott as en Vogu
Det vor mit Bam! ch stnetedc
deehen og need det i mine Atme. Gub
oeeee tatlet, den lille var ilte tommen
til Stode og lom snatt til sig selv igen
estet Elræltm
Jeq tog nu den lille Haand i min,
og hun slap mig itle mete, for di
naoede hen under vor Boligg hjemliqe
Tag; slete Gange underij hskte jeg
hende sige l)nlvl)pjt: »Lad mig blive
bog dsg, Fa’t. Slip ille min Haand
snere!««
Da hun om Astenen vae indslumket
san blidt i den lille Seng. bojede jeg
mig ned over hende og horte« hvotdnn
hun i Sovne endnu sagde de sammt
Ord: ,,3lip ilte min Haand me:e,
Fa·e.«
Min lille Pige et nu ille met-e her
Hpoo Jordan men hine Oed et blevne
"mig usoeglemmelige, og min lille Pud
ling hat lætt mig, at det er umuligt
at totnme igennent dette ueolige, saec
fulde Liv ved egen Kraft uden at blive
sont-et Vi behover en stceelere, mag
tigeee Hoand til at holde os fast.
- J alle Vanstelighedee bedee jeg i
baenlig Tillid: «Fader, behold mig
hos dig og flip ilte min Haand.«
F If sc
Moody soktcellen
»Da jeg var Dreng, plejede min
Moder at sende miq ud estet et Bitte
eis, hvormed hun vilde strasse mig,
noae hun sandt det nsdvendigt.
J Begyndelsen holdt jeg mig saa
langt botte ska Stastet, som jeg vel
tunde.
Men jeg fandt snaet nd, at det da
gjoede meee ondt, end naat jeg var
nennen; jeg stillede ntig deesoe saa
næe ind til min Moder-, som jeg lande;
og jeg etsaeede da, at hun ilte tunoe
sloa mig hnlot soa haaedt sont soeben.
Naat Gud tevsee os, ladet os da
losse Riset, og holde os saa neee til
hom, som vi tan!«
II It it
Det er stadig sandt, hvad Luther
sigee, at naor der predites Retscetdsxp
goeelse as Tro, saa blivee det tun sor
staaet as dem, der sont den gamle Si
meon kommee til Templet »as Ann
dens Drift«, nten ellets siddee Folk
usoestaaende og sover, iadtil man med
deler, at nu tommet der en Historie,
saa spidsee de begge Oren og lytter.
Tit Tanskcmc m
i Bkown Co., Minn.
(.7n stor Forscndelse as gode danste
Beger et afgaaet fra D. L. P. H. til
Larg Lamp, Evan, Broan Co» Minn.
.Hr. Lamp vil pao dette Steh være
Agent for os, og entwer, som pufter
gobe danste Bogen bedes hcnvende sig
til hom, da han hat et itte alene no
mærtet, men ogsaa temmelig tighob
digt Udvalg.
Hr. Lamp vil tillige verre vor Agent
for ,,Dansteten«, ,,Kiktebladet«, »De
Unges Blad«, »Botnebladet« og an
dre Blade, Sttiftet og Bsger.
En gov, ftnutt tut-banden Bog med
fund og interessant Læsning et altid
en tættommen Gove. hast dettc i Til
fælde af« Fsdfelsdage og l.
out-s litt-. Mi. lum.
Mast-, Neb.
f