Torheit-treten
s Ny Stitse af fnnsk Landsbyliv
f
of
Danks P Lande
Thomas vaagner. Sovndkulten
ftitrek han paa Utstiven, der lhset i
Sommergkyetg rpde Stin. -—— Goot
tre.
Han gaben tnnttet sine titrede
Handet og stratter Atmene tilbage
mod Vaggen oed Hovedgcerdet, pm og
ftkam at Torvefleeringen.
Hang None, Marie, og der-es to
Smaabøtn sover endnn.
Da Thomas hat ligget og doset
lidt, reitet han fig. stitlet Benene i ct
Var lappede Lartsedgbutgek, faar sine
foctre« jckrnbeslaane Ttæsto paa og
gaar faa nd i sin kille Hade. l
Juni Manneds Mocgensol als-;
der over en fjern Stotx OmegnenSJ
ttirtetlotte tin-get bono Beoidsihed
op of Sovnens Toager, oa den ftifteJ
Lcetletana, der tlingek fra Mart on
Himmel, fcktter ham i en kys Stern-»
ning, naar Fuglene indleder Da
gen paa den Mande, fakdet Livet hatn
oltid lettere, end naat de tier; hans
Sind er til Dels undertastet Aarets
Watnromstiftelsen
Thomas taaer Stodden Paa Hon
sehnsockagcn fta og strer Asde til de
fem, fels rodlammede Stabninger,
der stnrtek ud paa deteg lillc, omgit:
rede Plade Han fee paa dem, mens
de huager i sta. Vinder saa en Spand
Band op af Vrøndem oafler sia af en
LetftaaL on med Vandet rindende fta
Vlnfiat oa Heendek gaar han ind i
Brnagerset
Marie cr kommen op, hnn staat i
llndetftort oa smorer Mad til ham.
Thomas faar LlJtadkasfen fnld of
tnttftaatne Rngbrødstytter med tt)ndt
fennrt Margarine oa tigelig Plads
melkem Paalcraet Soa slænter hun
Rassen op og tilfcrtter den nogie
Draaber Gedemcklt.
Medeng de langsomt dritter deresI
Rasse . siget Marie:
»Je§ tommer til at aaa nd til Kot
manden i Tan, nu har vi to Snese
Ist-g, og vi feiler jo et og and-et. —
Men jea ftal not naa at komme til
thue taa betid5, at Anton tan komme
nd med Eljciddansmaden til dig.«
,,Hitft san endelia, at jeg faar et
Fjerdinaspnnd Tob.1t.« - - Thomas
tommek sin hantelose Kop og sporgez
oin der er met i Redlen
»Im stal fe ad.«
stedken giver en Straale, der er
tnnd sont en Sntraad.
Thomas smiler, mens han bider et
Sthtle Kandis l Anas:
»Man der blioe et Finaerbelfukds«
»Im har jo itle flere Banner, in
den jeq faar nozten tobt.«
»Hdordnn stnldcr di ncget«.’«
fis-mer han.
»Ja, - - om rieb site Kronen Mcn
det haften itte, sagte han. Det er nn
en flint Lehmann
»Na faar jeg snatt Penge for Tot-I
vene !
Thomas rejfer fig og gaar hen til
Gengen, hvoki Bornene sooee. Kett-!
tegnet de smaa nden at vætte dems
tcender saa tin Pibe. Qg med Dnnt
rg Madlaszse hcengt over VltSken ganr
han, fulgt til Laugen of Marie.
Vejftooet springe-r op for hang· Fort
slaa. Hang Gang er tung, men dct
lider godt for ham. Der et Fristhed
over hang ungdommeliguante Stic
telse.
Binden fmaalkaprer nred Pileblai
dene, leger mcd Regen fra Storstts
nene. kvlæser Doggen af Blomst og
Strom
Thomas see mikevidt nd i Rum
met. chtne Hase i Bett ftinnet insd
Solen i tkystalren Klarhed, snnzr
sont hvide Stænl paa grøn Grund.
Fm Vejen bojer han ind Paa en
Sti. Grase-set er drivraadL Alt-ver
aareneg rede oa hoide Blomstektugler
spreder Vellugt. Tkaole Bier ft)ld.-r
sig med spd Saft
Solen taster et ftort Karitatukbib
kede of ham hen over Agrene.
Thomas Undgaar med Flid at lese
de paa Sneglene, der hat tagt sig paa
Stien, — hans Øjne udtryktet Since
te, naar han ufowarende sctter Tu
stoen paa et af de smaa, slinjede Dhr.
Der staat en tlar Alvoe fta hans
brune Anstat; han hat Morgenens
Fristhed og erd i Sindet. Thomas
mere sanfet, end han tænker, mens
han gaat. Som saa mangen en Mot
gen for fornemmer han, om end noc
vidst, hoor natutgroet hans Versen er,
hoor megen tærnefrisl Livsfylde, det
hat indfuget at Naturens Kilder.
J et Trce siddet Bomlcetten alene
og toidrer jævnt og trohjettet, med et
Ophold eftet hvett Lob. Den Fugl
tan Thomas godt lide — Thomas
lægger Marte selv ttl meget sen-Ia
Befener.
Tat oed Moken staat en lllle Stov
hvok Stten grener sta. Thomas gaat
tgennem Stoven. Det Mer oppe i o·
grtnne iteonere og Just-ne shnger
E— Stien krummer sig nedad, han
stimter Mosen. Den solbelyste Gran
ning dernede har mange Jndstæringer,
slyder sig ud med Tunger og Haw
øer, brndt as Tsrvens Marte ag
Vandfladers antlen, as Hostakte Ig
Smaanwller. — Mosen er et Land
med starre og mindre Bner, hvis Ga
der gaar snorlige mellern store og smaa
Torvebhgninger. l
J Stovtanten lckaaer Thomas
Dnnl og Martia-Zer brever sin Trøje
over og aaar saa ned i sin Tørvegrao.
Barhenet treeder han Ælten. Solen
slinner ned i Graben. Tcet ved hanr
hvisler en Sivthtning.
Han slal saa højt i Vesret med Ar
mene, han tan rektle, sor at saa Tor
vernagsen est op i Hinlbøren Naar
denne omtrent er fnldt, spander han
sine haardslidtesHaandflader om Les-.
terne oa triller rast over den gang
rende Gronsvcrr. Bsreng Jndhold
vceltes af. Thomas jrevner oa retter«
Paa ten vaade Tørvednnae, til den«
har Form sont en Honninatagr. Dul
ter saa atter ned i Tybet, alter og
oser op.
Tattsast va hnrtia strider Arbejdet
sra Haanden en Time-tin nden rit
han-Z Eine viaer sra det, han har med
at getre. Saa retter han Rha oa ser
hen over Musen, meng han tørrrr
Banden med Stiortecrrmet. Man
strats est-er brnder han paa iaen.
Midt paa Forrniddaaen søaer Tho
mas op i SloocrL Forst slntter han
sin Zerst, derpaa lejrer han sia paa
en Wagen arcesria Plet og gor et
Greb i Madtassern
Med en Rundtenom i Haanden sed
dser Thomas og sr,nler i Ryaaen, nee
ften helt sljnlt under stn store Stran
staerrn « ligesom Stilten nnder en
Paddehat - , meng han med lanasorns
sne Mnnddrejninaer fortærer stn Mad
og ser sia onr. Vandet i Tot-dramat
ne finden-, oa hvidstnede Himmelstr
lanter blaaner i de rnørte Dud. Uns
ten staar varm va hvid as Sol. Jn—
tet Reanvarsel seg.
Medeas Thomas lanasomt stnrler
sia veo sin arove, men snnde Kost,
lwori han indstnder en aanste enlect
Dram, snldeg han as noaet sristt, bei
aorende, det riszler helt nd i Legemets
ztjderpnntteh lkinabrøddnsten til
Irer hanz Lnatenerver. Han giver et
Ruft as Bewerer naar han taaer Lil
Dnnten sra Mund-ern En stcrrl Som
.nersølelse svnlrner i harrt « Thomas
lizresom srnelter samtnen med sine alt
te, arederiae Littaivetser.
TIlnderledes om Vinteren, ved Sinn
delmigsr. Ta er det. som om Fattir
Vommen vcrlter en tolo tith over hang
Eind, oa han«-Z Øjne mørtneg as Mis
najetg Tanler.
Piben sriiten da han er nickt, men
Der man ille rvaeö nn, der slal slios:-;«.
Paann opslnat as Graden aaar han
o.1a. Thomas bliver jcrvnt overllat
ret, men det er harn aanste liaeahl
Hint. Solen svider pas det nøane as
krans Only order sia ind, men det meer
:er han tnapt Der cr hebt i Grad-In
nn — som paa en Malttølle, naar der
ihre-J, Thomas sveder som et Æble,
der steae—:1. Besten har han slcrngt sra
sin, endda er hans Stiorte mørtpleti
tet as Sved, og det halonøane Bryst
rlinser. Fornden sin store Straahat,
harer han tnn Stsorte og Butsu-.
Torv og Arbejoe shlder hans Be
vivsthed.
Der er imidlertid hleven livliat osn
han« slere Tørveslcrrere cr i Birkfom
bed, en Mand hnaaer Graegset as Bal
!ene, en sie-ne oa hendeg lille Piael
»,«hnser«' Tom Men Thomas lang-Its
itte snnderlia Marte til Livet, der
rører sia oin dann Usn Gang taster
han doa et nrnntert er over til et
War Mand, der arbeider nogle Grave
sra ham, ellers slider han nafbrndt.
Varrnere og varmere salder den
hvide Solrean over Musen, sjcelden
sornemmes et svalt Past.
Thomas er trat, va han ved Tolo
tidcn lravler op as Graden. Han ret
ter Ojet nrod Stoven, ----- oa det lyser
op i hang sortstribede Anstat, da han
ser en litle Part, der staat mev en
Aan ved Siden as Dunken og Mad
tassem
Thomas slytter Benene helt let,
mens han ncermer sig Drengen, der
strosast staar Vaat ved Larven. Da
zFaderen omtrent er tæt ved hain, ran
Fber den lille Ihr:
. »Jeg hat en Æggelage i Aurven
l
l
til dig, Fa«r!«
»Herr du det, min Dreng -— drt
var«ret!«
Thomas lægger sig eg begynder at
asdaette Kagm Drengen saar sin
Part, saa smager Maden bebte. Og
han saak Lov at dritte Øl as Fade
«rens Snapseglaö.
Saa haleö sra Knrvens Bund en
lille Ilaste stern, den er saa indpattet
t uldne Styller, at Kassen, den ruin
-:mer, er godt varm. En Speltum
i hat Anton allerede parat, — han ved«
.«ver er not ttl ham ogsaa. -
Ved dette Maaltid hat Samtalen
mellem Fadet og Sen omttent vceret
as samtne Jndhold sotn paa de and-e
Tttvedagr. J Antons lille semaati
ge Hoved svittet statig den Tante
rundt: hvotlcenge et det nu til Jul?
Dtengen hat nentlig as sin Fadet
saaet Løste om Julettæ — sit ssrste
Julettoe, og det slal lnenge en Kniv
paa Tretet, en tigtig stot Kniv med
hvidt Benstast —- attutat ligesom
den, Møllerens Hytdedteng hat. Men
Anton maa sotst sottjene begge Dele
ved at bete Middaggmaden hetud,
saalcenge Tørvestætingen vater, —
her i Mosen stal Fa’t jo tjene Pengene
til hele Hetligheden, og her saat Drens
gen hvet Middaa Løstset fotnyet.
Naat Æmnet et udtømt, lcegget Thre
mas sig tilbage i Gtcegset set at tage
stg en lille Lut. Anton faat Pladg i
hans Arm, d t hotet med til Ret
tighedetne, at han ta’t sin Mittde
søvn hos Faoetem set ban ttastet
hjem med sin Madlutv. De to spetni
letet itte lange, men salder næsten
øjeblittelia i en ttyg Sonn. — Den
maa jo itle tage m-:te Tid end høZst
npdvendia. Saasnatt den et endt,
gaat Dtengen sotnojet hjetnad, tnens
Thomas gaat til sine Tetro
— —- Snatt et Thomas ttcet.
Jcevnlig stødet han Slovlen mod den
stejle Tøtvevceg, saa han spildet. og
han givet et Dton fta sig, hoet Gang
han slnnget til, og hoet Gang, han
sættet den læesede Bot i Bevccgelse.
For ban gaat hieni, vastet han stg
oa styllet sine Redstabet tene i Mose
vandet.
anlene loidtet dcempet, da han
aaat tnd aennem Sloven, on Solen
staat tød og stot ude bag sjetne Lande
byet.
Bornene ilet hatn i Mode-. Anton
saat Dunlen at bate, den mindste,
»lille titeSsan«, slæbet as med Mad:
fassen.
Fta Thomas hvide Stotstenspibe
hcevet sta en blaa Rogsttibe mod Him
len. ---— Matie hat Nadvetatyden par.
— « Graden et sat til Lins. Thoi
mag tandet sin lotte Pibe oa gaat
nd med Aoisen i Haanden. Pan en
Bernt i Haven siddet han og lasset ved
Lnset as den oiaende Aftentode.
Da han hat lcest Avisen, aaat ban
til Ro. Sotn en Sten sontet ltares
Ktop ned i Senaen Thomas it
overttcet, men alligevel saa glad, hatt
oed itte tet l)votfot.
Vinteten lzat meldt sta; Frost-zu
tlemmet til. Men Jlden sta de btune
Tøtvetlumpet omtting i Egneng Ovne
synaet en stille Sang om de slidsomms,
tto Namen sont dtoa de bundne Lnet
Jp af Moseng motle Stad.
Juleasten tøtnet Anton ind i Nr
ooeng Fresiintet5, samlet i Mettet ef
zet Døtvtidcren og dumpet ind.
Naboens set sttats Paa ha1n, at der
et noaet ineaet glasdeliat paa Fand-.
Det vatet doa en Stund, for Treu
gen tan tøate sit AEtinde.
Om de vil folge med hjem ca se Zu
tettceet? Det stal tandeg nn.
Glctden boblet i hom, san han ill:
tan staa rolig et Minut. Og da han
faat en Æste med Leach-L ovetoceldes
han i den Grad, at han udbrydet:
»Jet; ttot itte, jea tan bctte Æslsn
t)jem«, s— og ovetgiver den i stoneng
Vierge·
Fulgt as Nabosollene ttavet lsan
biemao Anton ernst-r itte Enesjan
act, lsan stampet acnnem tytt oa tnndL
Midt paa Stacan Gnlv staat en
tillc lsttan oa btedet sin, saa tstcestetne
tnapt tan saa Plads. Matte staat
tned ,,stte5san« paa Atmen oa set til,
meng Thomas rettet lidt paa thtets
PnnL Fta de gtonne Grene stinnet
en halv Snes smaa Log blandt sitt-ehe
methnsene oa Net mcd Pedernoddæ
Men hvot et Rniven —— Antoag
Kniv nied det hoide StastZ
Der blivet en Titten og Raaben af
begge Bornene, inden Anton endelsa
saar Øje paa den. Thi helt inde ved
zItceets Stamme banget Kniven, sokn
’Tt)omao snildelig hat omgivct med en
Vogt as væbnede Tinsoldatet og on
vatsotnt dtaget stem.
Under et Ftydetaab otnsattet An
ton den hvidslastede. «Aa, jeg et stet
dig at dø, saa glad et jeg,« stonnct
han, ttytlet sme tnyttede Hændet ind
mod Hiettelnlen og ttympet stg som
i Buonde
·-?? Er du døv??
ldllltsTilfkklde nf Don-up on Immhsrlhedtmi In
Ikslktkks UND JOHN ils lu: um- L’1snn(u««n«: Ihn rit
iism er spms hxv Jan im usw«-« Dann-u Im
lcteue you-Irr man-. Muth-MInsunsk Un
den-suche vq Muud hit. In lau tun-re vm MI
sent-sur uven viru-» Dinnsftuiiwm
I« Rsllp Ass«
, r. bald-as Auriil lastitutoJäVsuqukk
Ungdommens Latter
og Grund.
var Titlen paa et Foredeag, som Set
retcek sor K. F. U. M. i Kobenhadn,
cand. teol. O. Rieatd holdt red Ung
domsmpdet i Horsens. Vi meddelet
et tort Uddtag heras.
Melantton holdt en Gang en Pice
dilen over Tetstem »Livet er tort Ig
idel Jammer«. Sondagen efter holdt
Luther i den samme Kirke en Pu
diten over Tek:ten: »Livet et evigt
oq idel Gleede«, og dog havde de sag
tene Mage, thi det lorte Liv her er en
Del as det evige Liv og her vetsler
Sara og Glcede uasbrudt. Tal. vilde
nu aerne undetholde de unge lidt med
et Foredrag om dette Einne, dog san
lede3, at de tunde faa et lille Ub
bntte deraf.
Laster-en hører sckrlig Barndommen
ca llnadoinmen til, men manae tro
ende unae hat den Menina, at Latier
eaemlia er noget syndigt. Den Me
nina er der ingen Menina i, Latier-n
stemtaldeg scerlig as Modscetninaer, as
ldet unentede og da scerlig, naar di
staat lidt udenser, oa det hele itte hat
noaen didere Betydning.
Ten Højeste ler, Herren spottet der-,
siaer David om de Vantroå Oprør
nwd Gub. Det er Modsætningen mel
lem den hpjeste Gud og de smaa Men
nestenn)rer, der vil assætte l)am. Hust
paa det, naat Vantroen stormer frem
imod Jer.
Men det acelder ogsaa at passe paa,
at Bannen itte bliver syndig. Det er
tun dem, der har Frcd med Gud, der
har Ret til at le, thi hdorledes tan
den nasse akad, som« gaar i Syndenz
Lauter. Lad os heller itte le ad Sim
den etler ad noaet, der blot streifer det
syndiae. Der er noale, der ler ad al
Tina Tet er det danste Grin, soni
ask meaet ondt.
Tier staat inan Steder noaet o:n,
at Jesus hat let, men det er sandsyn
liat, at han bar let alliaevel, stønt det
er aanfle natnrligt, at Alvoren var
onetvejende hog ham, der bar al Ver
deng Sond. Mon han itte hat smi:
let s-- Smilet et den bundne Latttr
Tom Siitlet er den bundne Graad —--—
Ia Vennerne tom ned acnnem Taaet
ned den snge, eller da Jerusalems Ga
Dedrenge raabte Hogsianna for ham,
liaesom de aamle ajorde.
LUianae store i Gudg Rige bar oasaa
ldennttet Humoren Luther, Spinne
i,·!«sioody, ancte oa Vilh. Beet. Te
Jar esse fremtaldt Litteren hog dere:
l Tillus-rein thi derded arideg de pg tom:
net maaste baaefter saa meget ietterel
ril at grade
? Der komme vi altsaa til et andet Mo
nent, Mraaden Oasaa den lsører mzst
Jarndommen oa ilnadommen til.
Graaden skemtnldes enten as Af
imaatisfellelsen eller i Højtideliat)ed.
Iiaat en lille Psir t tommer om et for
«ert szørne, saa stitter han i et HyL
iok nu tror han« at han aldrig mere
zonnner hjem til Mor
Da Joseph as sine Brodre sit at dide,
it dereg aamle Fader le 1edc endnu, da
brast ban i Graad Det var ille a:
Zorn, thi det var en meget glcedelU
Efterretnina. s
Men der er manae Slags Grain
der er noaet, der taldes at sloebe, dette
It itke at grade· Vi blider itie frelste
oed Graad, der staat itte noaet Sted i
Guds Ord, hvor manae Taarer vi stal:
E,celde men der staat, at Be drøvelseny
ster Gud virler Omvendelse til Sa
ital, ed, som itte fortrndes. Grced tun
ederH niodiae Taater naar der er
Grund dertil, men lad det saa oasaa
dlide modiae Taaket, og taq eder en
t)jertelia Latts r, naar J føler Trana
dertil, en saadan, som itte kastykkkk
DierteindholdeL GUdLlivet beanndc r
med et Sut oa endet med Lovsana
J Himlen er inan Taaker Sorg,
Ztria eller Pine, i Helvede er der tun
idel Graad oa Tcenderg Onidsel
Drukkrustav
kais lutes-sen «- - ! Wiss-» »Hm-» IN «k
1 W- « -.as s-! vix I- .-- Hr ,-s .:- hu
· Imksi »J» ..I » ks «- N hu s! HYYHI Witz
h- f »t- , km 7«.( sin- stsst «1«.Il«1«1ll«1s
s -«--« »Hu « «-««I«««’ Fu.
I« »O ’."l:«1-1U1Ts.
. Uhsuuu .i"1
Vimrqr
40 Pund
krustalisvrct «
Zuflu- for Pl
OSBEZT’
r» k-., -.- zi — , « «-snjznsvs.811BUJJIUHH
GRMIJLAJLE »Z- ..-.I-1«sm«1u-rs. UT is
.«1:.« » HlJI w «
1:11s1!sl«u,ss.z»
«-I:-"-.««iuntc1sskk:Is»
k--«1I!’i.li.l-’.1 tu Hi J
le it ts: 11 Oh »Ums- uiz
n1 luiu links Is« «
TH« m« ums Ju-« V«
h ..um«. VI q«1«1 tu
kdii tmi Hu Nn han«-Nu
intustimu «1ut-«H«:n
h l·i! h m Tun n « t. kIIlsIIqo-«1-««1«Hwww-H fu«-n
l«««. U";t«(-II Hlosnhuntilistsss
l- U lsksp«-·I(«.« A- Julpl«-k-.( Isit Figu, Ill.
Tslt me- senulnc. oklslnsl
AOCKV MOUNTAIN Tcs
Muse only by Muts-on Mess
clne co» Msdssom Wis. I!
keep-s you well. out tksm
Inst-sc cm on each pack-sc
pvice. «5 com-. Nov-t- ol
la Jst-IX Accept no sub-Os
Ssssscsussssss Tats- Aslc sollt sum-III
DoNsT BE FooLcm
s cpeciclt Ttlbud Nr.1.
l For 50 Ceuts vil vi sende folgende Bogen
Hvorledes ftaar det med dit NegnfkavZ
As Funekr. 4 l5.n!s.
i Zlomgmelu
, ;««-« As H a r a l d J euse11. fix smaa Sioen J Olnflag lU Gent-T
Häl- Jolm sie
IX YSEZZSZMJSWSHZMXMXWAW
Fortuslling uf X. El smaa Einer. J L11:flag Is) stellt-· J;
Perler.
Eamlede as S i g 11 r d Ante t. Elegalxl indll GuldsniL Heu-.
Speciclt Tillmd Nr.«) -.
For 81 W vil vi feude folgende Liozxelz
Llsk fjjqurftetllzlltllcks
ikistelige Betragtuinger
Aus-Ast sp- pgxpkuqs p.
« »Es sc «- ..- »He XII-Wässe- -.- w sc »Kä
iil um Tag i Amt.
lldvalgle Siedet cs Drin-J fomlede Stklfter. Lversclle af «l!..7tor P.
O Mollen l:;7 Eisen subb. i Ellirtingebind . . . . . . . . . ..««l.W.
Ili-. D. W. J. Tlsietsel1: TI;
Om en fornuftig og leistelig Vol-neapdmgelfe.
lft need-ca . Louiul af nu usclne Palme LI. (»·. « lfen. :
A s
J lulort ll flag» .1ll (I· Mö. -·JZ
Jl. (51lt. Pedelsfetu
Smnlee om Baruedaaven.
Almen forlsgcde Angabe-. l— Elbe-L J Tnlfch l« ls Ins-.
I « I
.xe1n Billede
El sllultl Tjgt elf »Al. M u n cl. Efler en reinele Legendk.
Lflegmlt itidb. II Gent-T
Lm Troeus Vislied.
As P. S. V i g. le Sider. J Lusslxlg 5 Muts j;
Danish Luth. Publ. Hause,
«·-- « s, ««v««««s- « « » s. « » s, s, « » » « s,
- ( s«« "- - - — - «
iqtåoqspssk
cu« 'u’«’u’n -
sspk s »Na-OF
. -.-—-.ä—äs-.-.«s»
Q
» .
g- Oz- g
’(-.-- u’
« v
Symatkmeu
Billigc Priscr. Godc Maskiucr.
Vi set Es i Stand til at bringe vvre
Lassen Irkgle sticcielte Tiltud Pan førfte
Klug-fes Syniaslimr, i Folge en Kon
tintt, vi l;c1 nnd Fnbtitct.t(11 af en af
di- liedst Emiiastincr, der fabriteic5.
Muskel-ein« Nr. 1 er i alte Maa
dct en god, sotid rg billig Sytnaskine.
Ten sy- lnntigt, ndcsn Stoj, bar 5
Elifisr og er af nocer Konstruktion.
Der gitscsz l« Rats Garanti paa Ma
stixqu Enhder Kober vil blive fnldt
titsrchs med en fnadan Entnaftine, og
»Dam«kkkkn« Nk.1. stnlde den ille vnsre tilfredåstillmde,
Pris: 816.7.’). lau den tilbagcsende5·
,.Tnttfkrt«cn« Nr. 2 er absolut den bedstc S1)niafline, der subtiler-ei og
itun innole sig ined tuilten sum l).-ln Musline til langt højere Pris. Ten lnr
tiltige den Fordel frcin for ,T.1nsleren« Nr. 1, at den lan lutkcs ncd.
« . «ssx.-m«s«
MAX-«
,,Tanfkcrcn« Nr. 2. Pris: 818.75.
Vi stal gerne befvare alle Spo:gsmaal med Densin til diåse Mastiner og
give Op!1)311i11,1er frit. Striv tun til oS og vi vil s nde (5-jtkulære, fom nack
mere bestrimr vote Symastjner. Beløbet bedes sendt med Bestillingecr. Bi
betaler Fragtem
Venligst,
Danish Luth. Publ. Hause
« nume, Music