—
»Danskeren«,
U halvugentlig Nyhedsi og OPIYSO
uingsblad for dct danske Folk
i Unterth,
nvgsvet of
DANISH Ll"TH. I»l"l«’.l«. HUUSE
Blau-, Netzt
»Da-bereu« ankam-un uvct Lusqu II
Lordqu
Iris It. Vorgang 1 Te Rose-jede Stater
81.5(I; m udtarmc183.00.
siedet betete-Z I Forstw. Befullmg Bem
Ung« Adrespefomusrmg og an andex
angacendc Bladec adtcsiekes:
DAleH Ll"1«ll. PUBL. HOU8E,
Blau-, Rehr.
Redkkttstx Hatald Julien
Eines-d Ist Un- l'«.-1. Ostia-in Blei-. Äcbtq
s- ueci)11c.’-c lisp- munter
Atlvesnisqu Rate-s »Hu- Lupvu upim
spplustimh
A - -
,,4 ausserein
Iliver Iendl nl Eubskuberuer. mdtjl arm-pf
Ielig Longexfe wusch-; as lxdgcoeme og sl
Gætd et demn, EL;ci-.:.:.«;:s11s.e11emed Oe
sorenede Stein-g Pu«::aue.
quk xckseuie hunxudu stg 112 Folc, der
spannttBiadcx,c:-ts:1soictLedehos dem
es» Zor as You Lock-Ewige our set even
rede, bedeo de cum omnle, It de M
Ipetniiememet : neue Mao- sz ou Iæce
til geufidig Nycte.
Fra Aarsmodet i All-erthei
Minn.
tFortfatJ
Den thtiite, Tom backse rned Eic
lesaqen og Gældskindsamtingen at got-e,
hat-De endvidere givet Forflxn sman
ende det tredie viertin Zwiespaqu
maal, nenitig: Højiiotesngen i thcine
Wis.
1. Ai lersinødet udtaler iin Txt
til ,,Tctniih—21merican Celleqe Jn
vesttnent Agiociation« for detg Ti!:
bud til Samfundet oni Lverdragelie
af Hpjssolelnndet.
2. Begtundet pag Zamfundeti
Geld, og de store Krab, der stille-s til
dets Ydeevne i Forbindelfe med detk
Stolen og paa, at Tilbudet Nr. Z,
sont det er forelagt, Oberliaere kil
bringe Samfundet i en Gæld of
85000, medeng De aniatte Barbier of
830,000 itte Lan realiierei i Liebliti
ket, kan Satnfundet ikte i Aar mod
tage dette Tilbud, men ovfordrer
»Danish-American College Jnveftrnent
Association« til at arbejde videre med
Sagen, indtil det mutignis kunve give
Samfundet et Titbud, hvorved der
ikke hæftede Forpligtelier, og hetst
med et tontant Bnggefond.
Dette Forslag blev vedtaget as Antä
rnødet uden videre Diskussion —- og
et af Associationens Mehlemmer HI.
Skotv oplyste, at Associationen ikke
ttrnkte paa at give nogen Privatmann
Tilbud Paa det omhandlede Hsjstotes
land.
Der er sauledes Hanb om, at Ex
gen Lan faa endelig Afgørelie ad Aake
s-— til vott Samfunds Bedste.
Hvad Gerldsindsamlingen angaar
blev det vedtaqet at udnævne en Ern
Mands-Komite til at føre Sagen til
en god Afslutning — og sorn denne
ene Mand, der selvfølgelig maa og
bsr bistaas af alle satnfundstro Kraf
ter, valgtes Pastot J. J· Kildsig fra
Albert Lea, Minn. Han hat faaet
4 Mauneders Ferie af Menigheden Ig
vil nu berejfe Sarnfundets Menighc
der med den betydninggfutde YJZission
som Øjemed.
Efter Mandag Eftermiddagsfession
holdt Ministeriet Mode angaaende de
Kandidater, sont havde fremstillet sig
til Ordination; indstilleve blev de to
tevl. Kandidater fra Blair Semina
riet, Lars Jener og Olaf Rye Olfen.
De msdte saa om Aftenen med den If
Aarsmtdet udnævnte Ordinationss
tomite.
, Om Aftenen holdt Dr. Lenker Fo
redrag over Ein-ten »What the Ward
of God and the Church of God says
about the Werd of Gott«-—- i den starrt
Presbyterianer- Ktrle i Byen.
Dei var en gribende Stund, dai
Luthers bersmte Salnm »Bo! Gud
hart er saa fast en Borg« blev affungen
as den vceldige Stute Mennester,
Ameritanete, Norste og Dunste, sorn
« hat-de givet Mit-h
E J den dankte Kirke holdtes samtidtg
ei mindre Wide, ved hvilket Pastor
, - thaer preditedr.
Beremingeu
DM
»Den forenedc danske eV.-luth.
Kirkes 5te Uarsmödc
ventes fækdig first i næfte Use
Jndsend Bestilling stratö
tu pas-M- cuiih fahl. heut-.
Blum Nod-.
Rogle Bemætcaiager
angaaeude Aatsmsdet
Eftet min Hjemkvmst sra Ratsins
det i Albert Lea tunde jeg have Lyst
til at fremtomme med nogle saa Be
mætkninger angaaenve dette Mode.
For det ssrste vil jeg bemerkte, at vi
bat-de stsnne og velsignede Dage. Guds
Ords Sæd blev rigetig ndsaaet iblandt
os. thter og atter blev vi paamindede
om. bvor stor Frelserens Rande kg
Kcerliqhed er oversor os sattige Son
dere. Men hvor mangt et lidet Fro,
der hat funden Vej til Hjettegrunden
sor sioen at spire og beere velsignede
» ragten tendet tun Herren.
Forhandlingsmpderne og hvad der
ber vedtaget til Samsnndets Bedste,
ital jeg ikte videre berste. Det vil
jo sremtomtne i vore Blave og fertig
i älarsbetetningm sont i Aar udscn
Tvivl Vil blive mere snldig angaaenrse
Samsnnkets Jndtcegter og Udgister.
Telegaterne var Ved dette Aargmote
som sædvanlig et lille MindretaL Jeg
bar nu den Lohnele at mange MO
nigltedet er vel liqegnldige oversor den
ne vigtige Eng. Vel er Ver Menigbe
der, sont sidder i fntaa Lmstcendigbei
Der, og tilligetneb store Ijtenigbedguds
nisten som itte gth tan senbe en Te
legai, sætlig bvor det er forbunden
med store Rejseurgifter, men at hers
Ived de to Trediedele as Samsundets
Meniqkiever stulde vcere i den Fortst
ninq, er dog langter Tilscelbe. Man
bot bog taqe Det i Betrnatning, at de
stsrste Forpliqtelser over for Samfum
Det hvile paa Menighederne· Jeg stal
nu berste et entelt Forhandlingsenine,
som var stemme ved Aarszmødet cg
som enstetnmig blev vedtaget, kg det
var Udbtedelse as Samfundets Eicle
og Iillige, at man stulde Dogge stg sor
at stifie Gæid i Fremtiden Jeg be-:
tranter vet nu saoledes, at et Ritte
sarnsund Vor itte have nogen sorn helft
Geelogsorpligtelse, det linksin fvætkcr
Interessen med Hensnn til Sam
sundslivet: og fauler-es er det ogsaa i
de enkelte Menigbeder. hnor Gelds
sorpligtelse er den en Bnrdr.
Poster J. J. Kiltsig i Albert Lea
blev udvalgt til at foretage en sire
Maanederå Reise otnkring i Santme
dets Menigheder for at voretage
Gækbsindsamlingen End as derfot,
leere Nennen anstrenge os san meget
som muliat for at saa denne Geld be
talt. Der er jo mange Menigheder,
som itte hat ndet videre til GEWAN
samlingem som ganfte vist vil anstren
ge sig for at sna Det paalignede Beløb
tilvejebragt Der sindes ogsaa knotige
tcere Medtristne udensor Samfunde:«
som hat vor luthersle Kirte tun-, oxi sr
Venner til Gut-I Menigbed. Derei
Gaver vil ogsaa blive modtaget nied
inderlig Talnemlighed.
Til Stutning en oprigtig Tot til
Besollningen i Aäbert Lea for deres
Jmpdekommenhed over for os; Tat
til dein, sont sorestod kg Dpvartede veb
Bespiåningenx Tat til alle, som Anb
nede deres Hjetn for os stemmede Gie
fter. Velsianet vare de Dage, vi havde
samtnen i Albert Lea.
Venligst
Johan Jsrgensem
Luci, Wis.
Lin ijttcliv og Unsinn
udtryt
Ved Ver nrik i Dorfeng tholbxe
ftcsre Falleknrode for llnwcmssfmcsnl
holdt bl. n. Pcsmr Zinnen-Ho Peter--l
fen et Fetedrzzq on: ,,.öjer:elio on An
sithubirnk«. Vi gengjoer et kostete
Referat Dem-f.
Tec staat hos Profeten Ellcalauiaå:
»Da J sta! se Forftel Vaa en,son1 tie
ner Herren og en, som itte tjenek ha1n."
Der itte alene er ForfteL men der stal
see Forsiet Ganfte bist er det sandt,
at vort Lin er stjult med Kriftuz i
Gub, men Livet i Gud give: fig sog
til Aende ved tre Eing: Ved Liveks
VandeL ved Mundeng Betendelse og
ved Ansigtits Udtt:;f. De to forste er
ne Vigtigste, men det ex um den sidste,
der skal takes her.
Legemct er Sjcelens Spejl, og hvis
alt vat, som det stulde vere, og san
ledes fom Gud hat bestemt det, da
vilde Legemet« være et tro Udttyk for
Sjælens Tilstand, men i denne Gut-S
vise Bestemmelse et der kommen Klub
der, og dette Kludder er Synden,
Synden hat fortludret Forholdet mel
letn Sjæl og Legeme. Sandheden
gaak ofte med Lsgnens Lieder, og
omvendt. Kunst og Forstillelse Lan
forandre Forholdet.
Synden hat lssnet og fvrstyrret
Fotbindelsen mellem Mennestets indte
og ydre Vafem men den hat bog itte
afbrudt, sgndetrevet Forholdei.
Vi holder alle af at se Billet-et at
store Mand, og bette kommst del not
af, at vi tm der-f aibmne le Hex
til noget as deres indte Liv. »in-G
siget, at man san Lende en Meinst
Karakter of han- Unsigt, af hqns
hold-sing is M «
—— —
Dei indre Liv afspejlet sig paa for
Jstellig Mande, men dei er sætlig For
kfkellen i det ydte mellem de gudlpse og
de gudfrtigiige.
s Die forsie ian efter de ndre Udtryl
deles i fire Gruppen De ioininer til
ai ligne den fingiende Kain, den for
ftenede Loihs Huliru. anei fra Ha
vet og Daaren Nebucadnezar.
« Den flngiende Kein med dei sln
Blit. De ugudelige bar ingen Fted
Ei verdengdifidrili Villede bar vi i
den romerfte Kejser Julianus Apo
ifinia, der forfulgie Guds Menighed
med Jld og Sdckrd Han bestrives
sanledest En int. foroverbøjei Nalle,
)fiærte Siuldre, der oiie gsennerntnsiei
des i foere Trcrtninger. Hans Gang
var buttia og uitadiq og gil aldrizi
i lige Linie.
I Ten anden Gruppe er den fotsienei
ide Leid-J Huliru· Eom verdenshilik
Trifi Eiseinpel ma, hdorledes Gudlots
deren ickiier Tine forefienende Spor i
Mennefieis Unsinn Lan nasvnes Kei
fskr illadoleon den Einre. Znndszi
knor eiierhaanden Llnssgiej loin forsie
nei. Teite fee di TIlIdoleonz Trieb
Ennden niver das-»in oiie dei qu-»
lese LUSennefist Ansizxi ei dnrisl lld
unl. Angilrisien linneL dgl-im ded e:
lJJnr frei Hoden Tal. ncevnede flere
!L5-lzeiiiiiler paa, iidorledes Gudlssbx
den gider Ijlennefser Tierefysiognci
miet, nli efier den Ennd, der kaadic
i deres Hierier. Volinire f. Ets. ra-:
Ifrsditelyfiem irriialscL arria og svinsi.
cg bang-; sinnst-zuweist minder dgan
aldelesz sinnend-e oin Aben.
Ten fjerde Gruppe er TIciren Nr
bncndnezan Ennden beredede h:.::
drin-J Forfinnix on bang Daarstesr
grad sin Udirnt i bniis bele Farb, ins
Linn nnd liircrg fern Murg-ei og tilsidskt
torn iil ai ligne e: zirimi Tor.
Vi ser, lidorledei isjndløzdeden scr-:
ier Prceg paa Ilienneilei. sauledes as
de i Forfængelinlied edeln-gqu der-IS
egen Ziiiielfr. Tal. ncrdnede en Rast
ie Eisempler fer Hedningefollenei
Liv paa, dkcrledeg Menneiler es
Etsnhedsbenlnn apr deresz egne Lein
mer dansiabi:. Lzr di bar i anrlkr
on Zminle Eigekiidler frn rort eg::
Lniraade.
Dei er de Fire Mcerier daa Giidløs:
bedeng Mani. Dei usiadigr. dei for
fienede, dei tnrifke cg dei degenereredc.
Dei daniiabende got eiierhnanden
Mennefiei mere on mere djcevelsl.
Taleren dsdde en Gang i Berlin sei
en Ratte Tedimasier as Fotbrndere,
der var benreiiede. Han ser endnu
for sine Tjne det bei-Stiele Sim, di
ban bad Gud lserare hain for Inn-:
deng Mani; ibi der dlev dei denn sørft
rei tlari, lwdr singt dei onde er.
Men Dqsaci Troglivei scriter fi:
Præq paa Elllennefieis AnsigL Hin-r
Hjeeiet er renset as inni, der er irr-en
Zynd, der vil Neuheden aflpejle sin i
Ansigiei, i hele Siitlellm ja feld i
Rlædedragien tnn Renheden ofie elf
fpejle fig.
J Kriftug bot al Gaddng Fvlke
legeinlig, on fammenfaiter vi ali, bekn
der er laai om Jesus, da san kei lasns
menfniiez i folgende 4 Villederx Tcn
darnlige, den innndigr. den lidende eq
den fortlatede Krilius.
Selv oin di bliver reniede of Fixi:
fing, og Renheden afldejler sig i An
sigisudtryilei, san tcin vi ilie nliid
tumme alle site Billeder. J nogle i
dei lærlig den barnliqe Arisiuiz der
afspejles. Deiie var socrledeg Tilfcels
dei med den nor-sie Lænrræditani
Hang Niellen Hunge. Han snnes
seerlig ai bade staaet i Bnrnefnrlwld
til Gud, og dette givet Stytie over fest
Berden. J
Det var den inyndige Kriftus« der«
git boti midi igennem Staren, de:
vilde gribe hom, og nogle troende dan
nes i Lighed med den innndige Nisus-A
Soin derdenshiftotisie Personet lan
neevneö Bernhard af Clairdauiz Mun
ten Savonatola og i vore Dage Ame
rilaneren M. Mott.
Rogle peceges as og dannes eftet den
lidende Kristus. Soin vermengt-iste
riste Petfoner lan neevnes Marien
Luther i fine yngre Aar og Franz as
Assisi, der endog ved Stigmaiisering
fit herrens Saarmcertet paa sit Le
geme.
Endelig var Jequ Livei igennern
den forllnrede Kristus. Fortlarellen
brsd gennem Hdlfteret og vifie sig for
Disciplenr. Dei er en Forening as
den barnlige og den myndige Kriftus.
Nogle Mennestet dannes scerlig efiet
den fortlaeede Kriftnx
Men naar nu disle Elsemplee er
fremde-eigne, da et det Me, for at en
hger nu stal kunne gaa bott vg i en
behaftet Dom afgtee ei Mennestez
indee Anstand men for at give et
Doktrin of Gudlflhedeni og Troens
Jndflydelle pglaa pas Mennesteis
Uhr-« H
Fwngslet og fri.
. II deckt sit-mi
ns sue-. o stimme-m s- M
Danjsh Luth. Publ. thust-,
Blatt-, Reb.
Ei Ord—
der bestandig kam ich.
Dei var i Aarei 1812. Napoleon
tustede fig til Togei imod Rusland
hooe man vati stoe Angst. Kun
Intst Galitzin var paafnldende rolig
og glad. Den tussiste Kejfet Alexan
»der kaldte ham til sig og spurgte hnm,
hvad der giotde bam san rolig. Han
tmt da en lille Bibel op af Lmnmen,
kg idei bon rniie den hen imod Kei-.
seien, fnldt den paa Gnlvet og anb
nede sig ved — den 91. Salme.
»L, at Detes Majestæt vilde soge.
Tilflngt til deite Ord!« sagde Fyrfte11,I
da lmn bnvde lasst Salmens Ord.
Dei-von siiltes de.
Der blev foreslrevei en alknindelig
Liedern-in Den Peceft, som stnlde prek
dile for Reifetem valgte til Tetft den
»l. Zahne Overtaslet spnrgie Kei
feeen erit Gnlitzin, om han hindre
nivet Preelten nogen Meddelelfe omI
deree Enmmlr. Fmsten forsikrede«
It lmn illse linvde tnlt et Qrd om den. H
Zion Tid efter sendte Aejseren Bndx
til sm Hoflap ellan. nl han stulde leisei
for loarn i Bibelen Kapellanen lom
on bennndie at læse - den N. Zahn .
.,.Holdt,'« fagde Kejierem »bvem sande
til Tem, at Te stulde læse netop den
Ealme?«
»Gnd,« svakede Pia-sten: ,,da De
rests Llliajeitast sendte Bud efier mig
isldt jeg pan Knck for Gnd Herren
on bnd ham om at ssge mig, hwd jeg
inxlde lase. Da faldt mine Tanler
pas den 91· Snlme, og jeg lunde itle
merk komme dort frei den.«
Lg Kejfeten lunde heller ilke mere
komme dort fra den. J sin Lamme
bar han altid et Papie, bvis Jndhold
nran ille lendle. Man anreg. at del
sont et oinigt Tolument. Ved Leise-:
ean Tod- bled det aal net on di sie siq
ne Ocete — den Vl. SalmeZ
(,,Kr. Tbl.«")
-- , --—
Trvnning Raum-via i Patie.
Franttigs Junge-. i
IFLE Tronninaen as LIJcadcgasåLan
Trcnninn Ranavalo, bar endelig fa-!
et e: lange naret Lnfke opsnldt. Hun
txar sank-: Iilladelse til fcr en liden
Etund at forlade Mann bror bnn nu
residieren for at after-Ue e: lille Ve
løg i Paris. s
Ferteden Listen rnllede knm ind daa
Lnonbarkekmaeden i Paris-, ddep der«
bcvde samlet sig benved Tnsinde Mensl
treffen der modtog bende med Hutte-«
raab, fom doa not var mete gemnt
liae end beqejstrede Tronningen rei
ser feldsolgxelia itte alene. Hnn ler
saaez as sin Tante, der lndet Naonkt
jfia:1-.a;iadra:,ana, samt af en lille for
celdreløis Safterdatter Marie Luife
(2)iazafinandriacnanitraj. La liae fra!
Trenninaen ncaede Marseillr. dar den;
fransse Neaerina attacheret hende en!
lRinetorchef i Lolcniminifterist EIN-J
Wemaite ,samt fom Toll en nnzxj
Mond as hendeg tidliaete Underfaats
ter Ranaivo, der i et Pat Aar hat«
ftuderet Medicin i Paris.
Tante oa Niece er ret forfkelliae;
niesen-J Tronninaen er satt ca fin, og
wedean der over det, efter ever-preist
Jdeex itke kenne Llnfigt, er noget
fkcelmfk ozq lirligt, er Tanten med det
underline Navn en sagte mandhaffa
Dame. Den lille Marie Luise er et
tritt 4 Aarg Bam, der i Matseille et
Liedlik jageoe sine Elasatninge stor
Straf i Lioet, idet dun ander den offi
cielle Modtaaelse lob dort fra ssn Gn
retnante ca blev trusset i en Zideaade,
,hensunken i Bestuelsen as de ele! t: ifke
;Spotvogne
Fra Lyonbanegaarden fette Tron
ningen med sit Folge i en fra Reige
xninisteriet affendt Landauer til den
Lejligtxd Regeringen hat ladet ind
rette til hende under hendes Bespg i en
Ejendom i Panquetgaden. Men at
denne Lejlighed ufcken Stade kunJe
have vertet flotteke, deeom enes alle De
vigtigere Blade.
Deonningen fsdtes for noget over
30 Aar siden paa Smyrnas Hpjslette,
hvot selv det heftigfte Uvejr ikte for
msetek Himlene Qlaehed Stjeenetne
et itke her de samme soen i Europa,
og Maanen er saa strn og majeftætisi,
at Bsknene kaldet den »Bedstemode:«'
for at vise den, hvok meget de holder
as den, hvoe megen Ætefrygt de neerer
for den. Jorden er rsd vg næsten
luden Tretet-. Floderne, der hyppig er
Judgctdede af Digek, deedet sig i Da
lene og feemmee Dyriningen af den
saa frodige Ris. Jndbyggetne er!
meee naive end dydigr. De elstet
Bern, glade Sange og Lys. Naae
Solen stinner ind ad voee Vinduee,
teenkee vi tun paa at eulle Gardinetne
ned. De siger deeimod. »Na er den
gøde Gud kommen jnd i voet Hut «
Medens hun var Deonning Goe
fnden den Tid levede Inn paa et tar
Mist Land-sied) havde Jan as sin hpk
vedsteId Tananaeiva tun set sit Pa
last Jeansiincndene beugte hende tut
»F ME. ·
If T
Reunion, hvok bun tun saa en Vill.1,
bewog til Algiek, livot bun heller
ikke set funderiig ander end en Bild-L
Lg en fmut Affen er tmn faa buxnprt
ncb i Paris i PanquetgabetL .
Bcdftemoteks Stil-am
me hat-de et hin-e tust Smit «i·
stnntle, milde Ljne sont lnste saa klnrt
sont et Var venliae Stjetner uoate«t
de bovde feeldet mange litre Tant: e
i deres Tage.
Det byggeligste Verrelse i ltele Husct
var gamle Bedstetttooek5, fordi der
var san feedlnst. Tet ene Vinbtte sao
i en lille llbbngnitig, og dette danneke
den dejligste lille Kron. Tek stozs
Bebstetnoderi bløde Læneftol og den
tes lille Enden-tu Dem hoillet Rette-ibi
tneoen og 3.eillefttøtnpen samt nogle
Boger bande beres -Plnds.
J Vindnestnrnten ftob en ltloin:
strende Pilnrqonia og en ltvid Pulse
tnine, on Vna Bang-In over Enbotdet
hænztte Bedstefadergi Poetrcet Mitte
meb de fein Eis-uners, de dann just dre,
lvor Vesteniolen lenkte de stbfts
Steno- lee gennetn Vindueenes blnnle
Ruder.
Her inbe seid Bedftemoder tned
Ettitteftkotnren i Hanttden en Bril
lerne pan Nasen. Lite forvildede ben
Des ffjnst fig, ligefotn af naniinel Vnne,
nd over Hugtagene on Trcettonerne, ozi
heftede fm langt bot-te i riet store, nen
belige R:tnt. Oun dir-ste, at der, laan
vefterud, banden Etooen on Bauerns.
lna Habe-L Hun synteg at se hen oder
det.
Ved dette Inn fttldtes hendes Ljne
vlutseligt trieb Tonnen og ltnn bsjede
ssn dititt ned og trnilede et langt, Vartnt
Fing Dem det lille Zttttoro on fo«r tned
fin Honrtd liqeletn teerteginende over
Detg blanke Flade.
Jeq san hcnde note snaledes en
Use-ten eg jezi tunde ille moostnn Le
ften til at flra Arm-en otn henbeei
Hat- ozt set-erge, hvotfok hun gjorde
del.
»Ved bn da ilte. bvorfm jen th
incet dette Bord?« its-tagte hun for
undret on san von min.
»Nei, men jeg vil gerne here Bor
detg Historie, for at det hat en saft
Von lan ieg forstaa?'«
»Du qættee rigtigk Tag bin Elem
ntel on fort dig her lten hos mig, sna
flnl du san den at bote«
Jegt satt-: tnig, og hun begvndte:
»Du ded, at jeg bat hast fein Zon
der. Ze, der bar Dn dem alle,« hun
pegede paa Portrætierne pcta Ver-garst.
»er var te niisg terre, nten terr. it
on neettneit mit Hierte lna min dog den
nnnste, tnin lille, vaemltjertede, blan
etjede Erit. Den Deeng var sont en
catmende Zolitraale, feist on livli«i,
alle glcedede de sig ovee bunt, det var,
sont han med ssn muntre Ztennne tun
oe innge alle Soezterne bott. Men
Stolen on Lektieene barst-e hnn innen
ftor Kcerligbed til. Nei, lige fia ganstxs
lille git all-e bang Tnnier og Længglet
til Spen. Sau snort ban tunde stipDe
fta Bogetne, raubte hnn gerne iil
mig: »Fort-eh Moder!« tryliede Huen
fast ned over det lnse Hat og ltnkteve
ud. —-— »Don-: stal du heu, Eril?«
tundc feg raabe efter hom.
,,Ned til HavnenS Der er tonttnct
sandan en pkcegtig Stube fra Rorge i
Tag." Lg indsen jeg tttnde san sagt
et eneite Leb, var hnn allerede langt
nede ad Gaben. Ved Bageeeng Hierne
vendte hatt fig otn imod mig, viftede
nted Haanden og san var han dorte
Lg jeg ftod igen paa Trappen og sag
efter heim, til det sved i Hiertet paa
mig, thi det anede mig, hvad der vilde
komme. — Og bei sont hurtigere end
jeg tæntte
Da ban var 16 Aar, blev han lon
sirtnetet hjemtne i vor gantle Kitte.
Jeg glemmer aldtig den Dag, saa al
oorlig greben var min Deeng, da hatt
stod fotan Alteeet. Han var th og
flank oa saa san sinnt ud i de inte,
loete Alt-eben det lyslottede Haar og
det feiste, blomstrende Udseende, futd
nf Liv og Stint-den hans store, mitk
keblaa Øjne lyste ligesotn fortlatede,
og jeg san, at han var lyttelig og fuld
of Tto paa de gudomtnelige Saul-he
dee, han betræftedr.
En Uge bereitet fluttede jeg ham
for sidste Gang i min Fett-m
Dei var umuligt at holde hant fast
tangere hietnmr. Ud paa Ssen siulde
han. Det havde ligget og groet inde
i ham, denne ubetvingelige Lyst til
Sien, lige fra han« tidligste Stole
dage, og nu hjalp mine Binney Fore
ftillinget og Taster intet mete. Von
Iyisede Taarerne bott, hatt geeed og
bad og snotteve faa lange, til ieg ille
tunde nagte heim det langem
»Du river hieriet nd af Breit-i
pw Ma« Pseu. dessem dzt reißt-« ,
lesb- teg
»vi- vu da heam je tun hie-te tim
sez til wus« fremde hatt mev Arme
ne ot- min Hat-. »Das mig teile,
Moll-, lad mis teng Du ved Me,
hvoe ieg holder as sen, og cvpt jeg
langes efter at komme af Sted. Dery
sindes intet berligere paa Jorden.
Tvinger du mig til at dlive hjemme,
saa dar jeg- «
Og jeg —- jeg tunde jo itle hindre
has-it Jea folgte det sidsie jeg eith
for at udruste tnin Dreng saa godt som
muligt. Jeg spsgth f0k- Ck MM sit
Hyke hoc- -:n flint da human Spind
tejn da jeq qit lia en stnegængersie
ca ordnede alt til lmn- Llfrejse todte
oq mcrrtede lmng Ftlasden paitede dem
ned i den lille, nnc Zeniandstiste iVM
jeg tmvde bestilt til liam -— Og sac
«--- saa reiste lian en ins Vaatdag, net
op saadan en Tag spm i Tag-«
of og lagde dem vatimnt i den stott
opslngne Bibel vaa sit Bord. Junge,
Gamle Bedstetnoder tng fine Brillet
tlate Taarer randt ned ad de furede
Kinder, og et dybt Znt tm ede sig Vej
over hendee Lieben
»Don reiste, on jeg fna liam itaa pag
Dættet blandt alle de andre Somit-nd
Hatt ina san tast og glkid ud i Ein
imutte blaa SømnndskraqL Huen
spinnede han glckdesitraalende til Far
vel — et Farvel for bestaiidie.
Jeg blev staxietide ved Etrandei!,
saa lcrnge jeq tunde se ct Glimt nf det
itateliqe Furt-j.
Hvad jeq splte. da jeet bin Tag gkk
hjem, ved ingen anden end Gild. —- -—- 4
Saa toni der flere Breve, glade,
freidige Breve. aldeles lig ntin egen
raste Dreng. Hatt fv’r viden omttinxh
og san og hstte saa meget nnt, og alw
dede sig over den store, berlige Beiden
og det vide Han, sont hatt elstede faiz
heit.
Eiter to Llats Forløb totn der Bied,
at han agtede sig bjem pan Bei-g bosz
mig. Aa, hvor jeg blev nladl Du
ilulde have set, hvor jeq printede sp;
ordnede mit lille Hieni, og bvor finr
bang- lille Ver-rette dlev tat i Stand.
Tagen for haan Hjetntomft nærniede
sig mer og mer, da —--- da tom der et
Telegram -- — med Undekretning o.n
hang Ded«
Te ganile, arbejdsvante Hand-r
slap Strittestrpnipen og tnnttede sig
haardt samtnen, on de store, marte Li
ne dantede liqefom tiggende om Stann
iel on Trost op inod den blaa Baar
himmel.
»Ja, ban var dod«', hvissede hure
sagte. »Don var faldet ned fra Ria
gen, bvor han havde verret oppe for at
ordne noget ved Seilenr. Dei var ittes
Storm, tun Efterdsnninger efter en
fanden, og han havde jo ofte for vcersk
til Mer uden at nogen lllytte var
beendi. Men nu, nu da han var par
Hjemvejem da jeg sad kxettifenime og Ä
ventede og ventede, og talte Dagene og
Tinierne til inin Dteng siulde toninie,
nu sinlde han otntomme, gaa dort frtr
mig for stedfe. Han hadde faaet er
Anfald af Svimmelhed, stod der i Te
legrammet, vg san styrtet paa Hovedskt
ned i Oavet, vg de havde itte set hant
niere.
Nogle Uger eftet tom bnns lilles
Stibstiste hjem tned hans faa Eim
dele i. Vibelen, sotn han sit til sin
Konsirniativm fandtes deri, og i den
laa mit Vortrcrt — se her et den o;
Portrcrttet med —- og Kisten, hans
Kiste — han sit aldrig nvgen andere
—- niin staltels lille Drengl Ja, hang
Kiste —- den er nu forvandlet til dette
Bord. Dette et alt, hvad ieg sit hjem
af min Dreng, det er Afftedshilfenm
fra hom. Og nu forftaar du, hvorfoe
jeq elfter det lille Bord og holder det
saa bsjt i Ære.«
Og gamle Bedstemoder bsjede fig
dybt ned over det og tkyttede et Uns
paa dets blante Pladr.
En klar Taare faldt paa det, vg nivd
den brsd Straaletne fta den inntende
Sol, sokn nn langsonit sant bund-,
juft der, hvor havet var.
« s «
Uæk af Lilien
sc seist-list Forsccllmgek for Bin
og unge.
Fed Mads Ltnb og H. L.Lakfes
Gott umbunden CLÆ
(I)m Trocug Yisltctn
Es As its-« met Ex)s-q-—mu.-Iu »pr« sur-« qu
» Linn-J « »zum-»Im Am ssckke est-e
inc- ik-.lkc-, im Hi kk r· ins-U »F
jun-J Mktiwltcr«
M
P. s. pig.
A sitt-»- .lc«1f!.«gk-Ce:-U.
ABC med Billeden
En vkaktisk Bog for Stauber
—64 Sitzen-—
Csdf just-unbea. Iris 20 stun.
Dr Mitten Luthers
liden
Ratelkismu5.
Iskstts vie-ist met Its-stellten
82 Sider. Kutten-m s cis
Dsnish Luth. Publ. Konsti,
Blatt Ncbr.
