Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 19, 1901)
—: H v Valdemar Sejetr B. S· Jngemann. tFortsat.) Lm den noli-g asdode Prcest i Sinnelse sortalte Fol let de sornttderligste Tinkt. Han hovde dekret en sjælden be gadet Mond og en stdr Foltetalcr. Stont hatt aldrig c? Baden bleo knnoniseret, levede hans Novn dog til de sil digste Tider blandt Foltet, sont en vidunderlig Helgens. Selv paa den unge, muntre Kong Valdemar, paastod man, at den gitdsrygtige Preest oed stn Tale og Adsasrd havde gjort en sornndertig Virtnimr Den betendte Benivenhel i Slogelse, da Kotigen der, sor to Aar siden, paa sin Hol dingsrejse nennem Sjællond, hcvde ntaattet asstnct Bnen de betndelige Forder, den helliqe Anders sogdeg at haoe ontredet paa Follet, tnedeng Nonnen var i Badet, ansaao vel as rnange sor en Even as Valdemar on et listint Gott leri of Hellig Llndergx men at Kotigen dog ansaa heim sor mer, end en svoernterist Gæt eller en stinltellin Bedenkt-In snntes hatt derved at have bevist, at non flere Gange efter hin Tildrosgelse band-; ladet den besonderlige Prcest lolde til sitt on længe underlsolot sig nted lmtn i stt Lontnntnter, ja selv bennttet sitt as bntn til vigtige on hemmeline Sen debnd. Naar der siden taltes ont denne Miratelntand ved Horte, taalte Nonnen itle, at den putlede Hofnar eller nogen of de lnstine, ttnne Hoftneend spottede hamz tnen Nonnen blev da ofte, seto naar hatt par nllerntnntreit, plndselig al vorlig on besonderlig stetnt, san at tnange ntente, den hellige Anders tnantte bar-e ltetroet lsatn vizttine Hentmelick ")eder. Derscr taldtes cgsaa siden denne nteertelige Prcest san vel i Fvltentttttde sont i Strister: ,,Ftongen-J fortro lige.« Med Teltanelse betrnqtede de rejsende, til Helliti Anders Jltntontmelse, storset pan »Hvilet)oj« ntellem Eli-. qelse on Korer sont et tnerrteligt Tideno Teqnz on stont enhoer troede hoad lmn vilde ont 11ndervcrrtet, sont segne der at være stet, var der dcg innen, sont vovede nt spot-e bojt derover. Knn mente Frn Helene, at det oilde vnre lange, inden lntn ltlev sna l)ellig, at nun ttmde reife ttden landsJ pna Hellig Anders lsetvemtne Vie, ttten at der vel ogson naveg en anden Munde at net-e sline Qtttnstes paa. Lg beri nao Bilpen og Grev Albert hende nonstc alvorlig Ret. Der var vel en on nnden dlandt Widder-ne sont gerne ved dentte Lejlinlted vilde have gidet sst Hierte Lust oq betlnoet sitt over Otejstlinhedenö oderlmand togende Meint on Jndslridelse -- iscrr vare Jvhan Mar stnlt on Absaan Berlg scrrdeleii mizsornojede over Tabet as de betndelige Godsen ltvornted deres Forsckdre hande beriget Ritter on Ftlostere nogle bitte Ord ont Præste magten svcedede dent allerede pna Liedern-H nten den crr verrdige Bisv Pederg Vtærverrelse loqde dem Bannd p.t.1 Jungen, on den strenne Grev Aldertsz betendte Vlntelse sor den gesstline Stand holdt ethvert ubestedent og nsotntne Iigt Udtryt tillmxte Fru Helenes usordelnntiqe Navntundinbed oig den Ovmcrrlsonthed, det prasgtige Tltejsetog tned hettde opdtttts: i alle Bner. var Biso Peden sor hans geistlige Værdigheth Stnld, særdeles ulvclmneliku tnen da hatt itte, uden at sorncertne hele Selstattet, tnnde sorlade det eller betlnne stg over sitt mitzliae Stillinn, ttdbrod oste hattet Heftighed ntod den store, nritsa Hinnst, lmn red, on sotn aldrin tnnde gaa lmnt til Pag. Derved totn hatt tit i storre Furt, ent han onstede, og nanr hon stmledeg undertiden i sin sttig bed, tned Pelsen slnoende ont sin, tont sorud sor Selstabet en stundom spinglede lidt ttbelsændig paa den nrolige Hingft, lo Fru Helene ret hierteliq on betmnrede slg tun lidet onk den strenge Alvor, hvormed Greo Albert betrogtede hertde. Pan den stortnsulde Sejlads over store Brett muntlede Stibssoltene tetnntelig hojt og i plumpe Udtryt ont, at di hadde Kongeng Frille otn Bord. Dette troede imidlertid Grev Albert, at ingen hnvde hort uden han, og hartneoc stg tavg derover, sor itle at got-e ondt vertre; thi need Bandgmcendene tttttde han doq ingen Lanse bryde for Frtt Helenes Ære, og hendes Avsærd snntes hntn heller itte san stille og Erbar, sont hnn sordrede. Siden saa han, at Jontsru Jngeborg var scrrdeleg bleg og sorvitret, og den stille Casellin fceldte Taster; non sortnodede da vel, at nogle plumpe Baadentandsord otn deres Moder maatte vcere totnne dem for Orenx men hnn overlod det til der-es onthyggelige Festemcknd at troste og opntuntre dem. Port Fru Helene mærtedeg vel ogsaa nogen Forstenttl)ed; men hnn gav Solusten og den starrte Kuling Stylden dersor og vor sncrrt lige san munter og selstabelig sont tilsorn. Snasnatt de vare i Land, vidste hun endogsaa at gore hele Selsiabet oprontt ved sit Vid og sit behagelige Lune, saa Grev Albert itce vidste, hvod han tnest stulde sorttndre ftg over, den Sjcrlestyrte, hvortned hnn syntes at beere Forstnasdelsen i den ofsentlige Mening om hende, som dozt vist sor en Del var hende betendt, eller den Ubegribeligc Letsmdighed, hoornted hun syntes aldeles at ringeath Rygtet, idet hun ded denne Reise gav de onde Tunger Stof til Bagvastelsr. J Nnborg modtoges det sotnemntelltejseselstab med. Ære as Slotgbesalingsmondem den gatnle, enartnede Ha Ludolph, sor hvem Grev Alberts og Bisp Peders Navne» vare den bedste Anbesaling, og sont hilsede Esbern Snares. trende Sonner sorn en gammel Ven as deres berornte Faden Den gamle, stive Slotsherre viste vel ogsaa Fru Helene al den Ætbodighed, han troede at stylde hendes høje syrstelige« Bord, men hans Hosiighed mod hende var lold og tvuns gen og tostede harrt isjnesaldende Overvindelse. Pan sur gamle halte Stimmel, sont han as Ertendtlighed mod dens Ungdomsbedtister altid red paa, ledsagede han imidi letttd Selstabet til Odense, hvor de snstede at udhvile og vederlvoege stg. Ved Odense Port ytrede den gamle Heere sin For legenhed med at finde et Derberg t Studen, sotn ssmmeltg tunde modtage saa stort og sornentt et Selslob. Men der »sok vidste Johan Matstalt Read; han spurgte om St. Lands Gildehus da ttte var rummeligt not ttl at huse dem, sg dq he. Ludolph sorsittede, at det var det stseste Orts t Studen, sandt den sparsomme Matslall det rtgttgst at ;- tage dettnd og lade Ista srtt bevterte as thdebrsdrenr.l »Nylig hat Kongen jo stadfæstet detes tun alt for store Fri heder og Rettighedek!« — sagde han —— »man butde hel. lere udrydde stige halve Heeugehoveder og halve Stælmet af Landet: Urostifteke ere de og hemmelige Opretrere, det itte ere bange for at slaa en Annae ihjel, naar han« Næfe itte ek efter deteg Hoden Men nu har man jo endog givet deree ielvajorte Straa Lin-stran i Siedet for at lade dem dankte-, hat man givet dem ti Mark Sølv af Den Sild til Alex-der oa Eneeet til at male learn for hele Odenfe Bri. Te maa jo vcere hovedtiae; inen verfor paa ligaer det oasaa de ÆIler af Aacrlialetepligt at be vaskle alle reisende.« »Jeg er selv en Broder af St. Knuds helliae Gilde!« — stsatede den aantle Hi. Ludolph rolig —— ,,l)vad J nyL hat sagt til Forimcedelse otn Lang-Ins bedste og mett hengivne tkndetfaatter, vil jeg tilaive eder. En udengildg Mund l.1n itte trcente en ceate Gildebroders Ærr. sza vil J ovettsevise eder om, at vort Broderfleib itte menet det ilde nied Morgen oa Fadeelandet, iaa indbnder jeg eder til at nmdtaae den Gckftfritked, vi unleatelia af Rettig hedgvtiat ere alle uformuende reifend-e stillt-ice men sotn jea itle vavede at tilbnde saa rigt Da fornexnl et Selftab!« lsn altitLZIdelii Forleaenhed flod malet i alle Attsigtet; iseer oar He. Miete Mitle, sont ethveet Amte-d tnod del spintnetiae ait tcktkele:: nat-, aanste nd e af de:t ltan be atttdte vluvielia at tm te ca tale om W tejr ec; Vind, bvori liane ltele Politit tuned nd Haus« tragt eer inrtraf ticget anstrdeliat »cheledes.s« » itatntttede vaan Uinsftxx lt --— »hon arede Or. Mitwan tivvrledes tan J. sein Lilie der da Slo tr herre, vcere Medlem af et Gildelna fett-. jca ttoede ttut liested as Zier-mange» Da Kræintnere3« »Jet: itamsxter ntia itte ved at teane nxia iblandt Elle ltvrasi brave Bvraexstab!« « spat-De Oc. Litoolrli » ,,Min Lnlaaelse i Broderftabet var niitnct en Unkmaelsx fta den alinindeliae Vedtcratx tnen J set ja Datum at jea bar epcsfret min Ret, svm Ridker, til at fordre Aste-« oprejgnina ai eder ntev Socktdet da min v- :.s:re len:; dra derfor er iea itte :-ceraeloi.·«.« Grev sLllbert innre san aodt sont nkizlizrt at bilasgae Tviitem oa til Bis-cis vaa sitt Anlelie f;r Ei. Flnudx met-grinst ca unt-entom sarliae Brettern-TO sent stetig-sit dva nnlia l) Vdsk aivct Beviier pia TUTTI vt lvrtaet Bsntssevsd rxtCTtxa han, Pat set Stie www-· Beam. .lhr.L txlpldo Eis :««::db ndelie til (t·-ildel)uset, t. »d- vett Be tin-arise, at Te zria tlte erstatte de tjenendz Brot-te Derei. llleilizibed ca tlki Eil. lstrev Allert ateb dlelden gerne denne Lejiixbed til at aare fia bete-not meet Vlanden ua Tonen i risse nit lag talriae Broderflaler, sont nianac ans-Ja for iaa flixliae for Landetö Tliolialtec Ten garrxle Ztotelierre ajorde iia en sxxkre da For tmjelie as at ais-re Grev Albert betendl n:-:: lttildetJ Los-te oa Untat-lieh Testt nxl itte lctnaer date neaen Herntneliik lied, Da sont i en liralia oa tiiilter Tid tun lndke stell-JE Jåoksyak Luft Zifkksmsh ji! cxknsinj t)1tlle-.-: n»! ikje »He lia met liavre nagst itateboraekliat wvrnmck set Oh It at detsj Mc -Is:»:!1: ::er Date Flonacn tro vi« ntdtiste ilitde: spaltet-, var let Intn i Ecerdeleshed tnazttpxializiaende t« qøte denke ttcnaenzs tro ca henaidne Bei-. indlyfende Tette lnttezsee rgfaa ten aantle, leere Hei-re saa endete-« at lttrev Alber t er tl,cerede fa«.snakt Tid va Lejl ialied tillov Des selv at Ville indtmste i et saadant Brodee ital, nanr desg Slrcaer oa Lievtasater itte udeluttede nagen Jsævrelandsi ven, lian viere steiget eller Borsten thi luit its-Ihm Del, linke ledesJ diese Breverilalsez naxir de liaevdet de-: elf linntekne :- l Handels visit-Taste Utcend,t11nde viere -7cersre: link-et til b tnvelitt Verm i ltltilteliae da uroliqe Ti Ir, fu«-is it a danne Zamfund virteli ta bestode af de der-f: e ,yaareL-:i subs venner, fern dea iaaledeg ltavde et Foreni :!a».-l-·.lt:tt, Haar Splid ca Toedraat aditilte Hjekterite. J det itvre Gildelius modtoaeg ltlæsterne ined Lienlias hed oa trohjertig boraerlia Gasstmildhed To aldtende Bokaermcend i Gildebrødrenes halvaejitliae Hatt-standest inodtoae de reisende, uden at liesvære dexxi med noaet Spøtgsmaal om deres Navn da Stand. »He-o er Lan inaktg tetmaegsiae Zion-ge for Gud va Elltenneslert« bittend tun den celdste as dem enlmer af de indlrwoctide Streiten og paa SvaretI ,,Valdemar Valdemiatsøn« invlonsek de sttats i den øverste rummelige Gcestestue, lzvor der var ils-re Gildebrpdre til Sude-, da hvor der opvattszdeg incd Jl. Mde ca et statt Zalttnadgfad For oa ester MaultiJet blev sjilnael en tert Messe, oa over Bordet udbraalziz der Staaler for Hellia Knab, Jonifrn Maria oa Monat-n Til Gildebrkldreneg andre Vedtceater og Stille saa de reisende intel, oa soin ukenailds ltjcefter var Brveerstabels state Fotsnnninaisal den-. litttet. » Efter Maaltidet aav Den aanile Slotszlterre Grev Al-’ bert et henimelial Wint, og Greven fulgte ham Ubentæktet ind i et afiides Beet-elfe. i »Dersom J- itte anser mig for nnöaerria eller part-s licenaende, cedle Greve!« — faade den aamle, stive Her-ei og betragtede Albett med et ftarpt, aennenttrænaende Blit« ——- ,,»laa besvar mig et Svøragmaal i Fortroliahedt hvots ledes« tomnter J, sont Kongens og Landets tto Ven, til at ledsaae denne alt for vel betendte Fru Helene til Ritte hng, og del paa en Tib, da Foltet er dlevet stussct i sit diese Haab om at se en aatet oa del-bar Dkonning dele Valdemars Trom? — tender J itle bedre Kongeng enefte svage Side og denne Kvindeg højtflyvende Planet-? eller tan Grev Albert nedvaerdige sig til at understøtte Synd og Utidersundigl)ed?« »J forncettner nted dette Spørgsmaal ille tnig alene,« — svatede Grev Albert med ttcentet Selvfølelse —-- ,,J forncermek tnin Konge og den Edelbaarne Dame, hvizsl Beflytter og Ledfager jeg nu er; men jeg set del GrundetH til edets Spatgsmaal og am den velmente, flønt use fsiede Jver for Kongens og Landets Bel, som misledetl edel-. Ovek Kongens Sind og hjette raader han tun! selv; den faataldte Svaghed, J maatte helleke sige Slethed," man tun altfor flaanfotnt bedsmmer has Konger og store Mond, og sont jeg hster J med flete gode Dannemænd ogsaa Allweka unge Konse, vilde jeg foragte hos ham,z ststn has entwer, hvts han havde den; men mit Vierte maa aldeles fettende ham person Ftu helmet format-s ltge Planet eee mtg ubelendte. Hvad Bagvastelse figee heut-e pg Kotigen paa, hat jeg pel bitt, man Gud fortdva mtg nagen Stadt at tro dett henpes Rette til Nil-thut 4-ck«.’ss I l mishilliger jeg, som en as hendes største Ubesindighedet: men til at hindre den, hat jeg hverlen Magt ellet Rel. Tilfoeldel og simpel Ridderhøflighed har gjort mig til hen des Ledsaaer og saa længe hun er under Inin Besthttelse, lil lader jeg ingen Mund as Ære ustrasset at sige el sornæe :nende er om hende. Ederg Alder, vcerdige He. Ludolphl tillader mig tun for denne Gang at got-e en Undlagelse med eder.«· »Braee, trofaste unge Mand!« —- svarede Or. Lu doloh og greb hanzs Haand med Varme — »eders Kærlig hed til Rongen og eder-Z ridderlige ngtelse for Kvinden sor dlinder ederg Øjne, ser jen: men dadle eder dersor tan iezx ille. Tilgio, at jeg et Lieblit var ledig om hvad jeg stulde tro om eder! At J itke oil slaas Ined en gannnel, enarmel xsjiand for hdad jeg siger eder nnder fire Lilie, tatter jeg eder itte fort del vilde dcere en Latterlighed; og hernred er da den Sag tlarel. Jmidlertid raader jeg eder til, ille at ovholde eder her langer ined denne Dame, end lioisl nodeenliigL Nil et er paa mit og Broderslabetz Renne! Ztuldse del en Gang « som Gud forbnde! — bli de Tilfcrldel, at Nonnen-« bedfte Ven og Raadgiver maatie link-e nødia al sisørne om, hvor der endnu dar danste Masnd« .:: fir;de, fern havde Lid og Gods tilcderg for Fædrelandit,l saa time-ver J tun at aadne detle Press, eg hoert Nava, J nistet- deri, tan J stele paa, som paa eder selv!« Med Txisse Erd ratl: han Grersen et stcrt Zergamenls Bredstak iorieglet kned redt Box, lweri El. Finndszi Billede medl »E.e;«sler og sitt-ne dar aflrhtl. »Det er en Nødslilling!« fejede lian til ——-— ,,qid den Stand aldriig maa komme, Hi J lieh-der den! nien lommer den en Gang, og gamlc »«:-dol:sh da maaile ligzter under Fanen tned del ruslnc oacrd P:a Kisten i Ylnborg stille, saa tænt paa mig, lade-, unge Herre, og lad inig ikle have set eder sor ’s-.eoe:!« Uden at dente daa Evar ait den gamle Herr-e haslkiz «-ort da nnd den beoæaede Grev Aldert Tid til at falle ika on foroare del unabnede Troslabizbrev paa iit Brhft. I Ta Grersen tom tildage til Selstabet, dar den gamle Elolisherre der ilte. Man horte Heftelrampen paa Gaben, on iaa ham allerede ride ud as Byen saa hastig, som den halle, stioe Ztiminel tunde deere han1. ttjrev Lllliert snnteiz at beincerle, at Gildebrødrene be rchcde Fru Helene med miktcenleline Ler oxrgav hdera1. ire hemmeline og detndende Vinlx han tom den gamlc z Elclgherres Rand i Ha og stnndle daa Lllfrejsenu Til slor sxlssrarelse for Johan Marftalt forglemle Bisden og Gret «.7lllsert nn itte ved Afrejsen at liegge en rigelia Gave i ssjildehusels (8j(eslebøs:«se, og Frn Helene synleg ret at have sin Glæde af at drille sin saderline og sparsonmielige Hv. Sen ved sin fordoblede Gadmildhed Absalon Bcelg, som lud-Je lagel mest til Takte ined Syllen og Saltinadsfadet, erreoe Ved Afrejsen deriinod temmelig heil, at hang sornuf lige Broder Johan hadde Ret, on hdisz de gode Gilde-: lsrodre vare rialige Mollere, vidsle de not at mele dereg Auge og saa dereH Kirrlighedspligt delalt af Melsaeltene « ,,Jeg tender itle EIdern Sitare igen i hans Son ner!« s— — sagde Bisp Peder Paa Vejen til Grev Albert, Lsa de oare lonine noget fornd --— »den lcette Egbern udslif tede lemodig Stienl og Sjaelegaver til Ritter og Kloster-eh diese plnndrede dem gerne ud, om de lnrde. J ved vel,! at de endnn sorholde Sorø Kloster Stenløsemagle; del dltan stal de vie-selig forlrhde Paa dereS Dødsdag!« ,,J dette Slytte lør jeg ilte sorsvare dein!« — sagde lltrev Alberl — »men del ved jeg doa, behøoer Rongen deres Ann, er den redebon og stcert, behøver han dercci PimiL staat den ham visl ogsaa anden.« »Med Armen tan del Inaasle have sin Rigtighed, men Hned Pungen itle, med Pnngen, Gudgdød itte!« ivrede Biipen — »den holder de fast og luttet i Haanden, som Judas Jslariotus paa vor Allertavle.« » »Da ved Frn Helene des bedre at lutle den op; hoo hende sidder itte Daleren fast« — stcemtede Grersen for at Kifbryde »Ja, hos hende sidder jo ingen Ting fasl!« — mum lede Bisp Peder ærgerlig. Oder denne ering tom Grev Albert i Harme: ,,var J Ridder, som J er Bisp,« — soarede den heftig — ,,turde jeg dog behde en Lanse med eder for den oedels baarne Frueg Dyd og Ære.« »Ist man vide hvoroin de crdle Herrer tvisles?« — sdnrgte Fru Helene, som i del samme jog med sin raste lslanger ind iiiiscllem dein —- «mig st)ne5, de etc noget hoji røstede on Talen er om at bri)de Lanser.« Bisp Peder tav forlegen og lod Hingstcn undgælde sin Ulilsredghed; inen Grev Albert lod sig itte bringe ud af sin Familien ,,Talen er om en Dame af ædel Byrd dg, saaoidl jeg ded, as ulastelig Vandel« —- soarede han sp-- »hun er nogel usorsiglig letsindig og sorscengelig, der tilstaar jeg, og bun gleinmer der-over den gyldne Regel, at det itle er not for en Flvinde at vcere ulaslelig, men at hnn ogsaa maa synes det. Jeg vil lage eder, cedle Fruc! lil Dommer i vor Tvist: ttor J, at en saadan Svaahed og Folgerne deras i Meengdens Omdørnnie kar bereltige nogen Ridder til at drage hendes Sloi forbi nied Haan on stelle el Standselsnicerte paa Poeten?-« ,,Hvilten Ridder« —- spurgle Fru Helene sorbavset —- »vilde være saa uforslammet og uretsærdig?« »Jeg itte, cedle Fruet del forsctrer jeg eder; men vilde del da itle være lige saa ubilligt og uretsærdigt, naar en usorstaminet Haand havde efterladt sligl et Mærle pac. den sotlalle Kvindes Port, om en Herrens Tjener git sorbi nied Foragl og lyste Forbandelse over Husel?« ,,Vi-3selig, visselig, J- har Ret, ædle Ridder!« raable Bisp Peder ivrig — «og jeg har Uret, stammelig Urle Stinnel tan slusse, og selv om del ilte slussede, være del langl sra mig at løsle den sørste Sten mod Synder« inden!«« »Eders Toisl er allsaa bilagl uden min Stemme!«·« — svaxede Fru Helene med dybl krcenlet Stolthed i Blit og Miner, medens hun sorgceves sagte at stjule den bitte Taare, som nedrullede over hendes stønne, blege Kinder. Hos Grev Albert var ved delle Syn enhver Tvivl udsleltet om hendes Renhed og uplettede Vandel. »Ja, vlsselig, Edle Fruel« — sagde han med Varme —- »vor Tvlst er hat-el, og den Dames Ære, di lalte om, sveerger jeg, ved Gud og den helllge Michael, at sorsvm mod en hver Modstandet, som jeg vil sorsvare mln Verret og Ren-I , l » k ges Ære, med Ord og med Svorkd, med Liv qg med Blods Bil J paa den Edle Dames Vegns7« — tilspjede han ——i ,,rætle mig et Pant, siøtme Feue! saa vil jeg bære det paa mit Bryst, at det lau minde mig om min Ed, saa længc jeg lever.« Mildere bevcegej, tog FkuHelene den hvide Handsie as sin Haand, hvorpaa hendes Taste var falden, kalte Grev Albert den tavs og trytte sin cedle Ridders og Be flvtterg Haand meb Taknemmelighedx thi hun fotstod hanc faake vel. Hun red tankefuld et Stylle fremad og stand-« fede pludfeliq fm Heft, som om hun gruebe for at ride længere frem og wilde vende tilbage. Men nu indhentedr Der vorige Selskab hende med Latier og Spøg, og huu delæmpede hastig enhver Betcenkelighed. i Srvcnde Kapitel Jnaen Var lntkeliaere ved Reisen end Karl. Mange Nat-me da, Steder vare haIn hetendte af den gode Fadet Sardi- Jorteellinaen Han betraaiede alt med den største Linnartsomhed on hvad han itte didste, strildc gamle Mar tin altid fortcelle ham. Ved Lands-Wen Ohrup saa han Gramaaen forene sia med Nipsaaen Og spurgte Martin, lrsm det itte var der, den fromme Bistop Leofdagncs vilde snømnie oder, da de grunnne Hedninger dræbte ham med deres Pilz-. »Bei er Enat!« — sagde Martin — »jeg kender alle Bisper her i Landet, og her har aldrig været nogen af net Navn." »Ja vist har her saa, lange før du blev født!« —« idarede Karl og fort-alte lille Niamor den rørende Historie. Barnet tog hiertelia Del deri og var nær ved at grcede over den fromme Marthrg Ted; men Fostermoderen tre-« sied: hende med, at det not var et aaimnelt Æventyr, Jg It der nu inaen Hedninger mer var til i Verden. »Ja vist er der saa!« — afbrød Karl hende ivrig — ,,vcr lionae fører jo endnu oste Krig mod Hedningernz U saa saainart jeg har lært at føre Svcerd og Stjold, vil jeg vcere ined!« Det smukte Barn blev ganste alvorlig ved disse Karls dristiae Ord, og Fosternioderem som meine, at det var aj ffrnat for Hedningerne, søgte at trøste hende med den For-. sitrin«q, at der doa ingen Hedninger var her til Lands, XI dem, som vare i fremmede Lande, holdt Kongen not i Ave. Men nu fortalte Karl en anden Historie, og Rigmor lo og tlappede i Hcenderne igen. Som de nu kom nærmere til Ribe, blev gamle Martin snatsommere; thi han var fis-It der i Egnen og tendte hver Busk og Sten paa Bejem Han fortlarede helt lærd paa sin Vis, hvad siden andr lærde havde gentaaet, at Bhen hed »Ride«, sordi der ble revet saa meaet Hø oni Somtneren, og han tunde ikke notsom bestcive, hvor lifligt det var i Høhøsten, og hvor herligt Bnen da saa ud ved Aaen og Havet mellem de nange arenne Hefe og stjærene med dereg Svaner og de ane, lierliae Abildaaarda som de aejstlige Herrer, efter date helliae Abbed Vilhelms EtsempeL havde anlagt og ladet bente Ahildtasrner og Planter til fra fremmede Lande. Oder de tre Vandmøller ved Aan udbredte han sig vidts løftig og fortalte Karl omstaendelig, hvorledes man i den sene beredte Stind med ntezaen Kunst til Pelse. Da han nu saa Ribe i Frastand, gjorde han dem alle optnærlsnxn paa, hvor grandaivelig den lignede et Gaaseaeg, og naar man saa ret til, en ordenlia velstabt Mand med Arme vg Ben, o·q i beage digse Paastande maatte man give hanc Ret: ,,thi han var barnefødt der i Egnen og niaatte vide det bedst.« De lørte forbi noale halvt nedrevne Huse og Bralker. »Se, her er Gainmel-Lliiver!« —- saade Martin -— »ein dor her tun Fattiasolt; men her boede i aainle Dage de riae da forneinme Folt, for ilte at være Havct og Starr-. Verne sor ncrr.« »Ih, det var en Stam!« —-— saade Karl — ,,men mi tør vi not bo ved Havet!« —— vedblev han glad — »nn ere Serøveriie bange for os —— saadan en sionge hat vi nu!« De lørte nu ind ad den saataldte Slctsport, sont aennem Grønnenaden sørte til Slottet, da Karl vilde en delia vide hdad de tre hinnnelblaa, tronedse Løver slulde bett)de, som vare afdildede over Worten, liaesom de sprang frem i Luften af et Taarn. Da føllr Eljtartin sia ret stolt ved at tunne sortælle, at det var Byeng asldaamle Vaaben fra de hedensle Tidcr, oa at stona Oarald Hildetand havde aivet det til den aode Stad Hide. Hnad Lederne stnlde bethde, vidste han vel ilte saa nøje, men han havde oste arnndet derpaa, saade han, oa mente i sin trostyldige Froinhed, at det vel stillde betnde den heilige Trefoldial)ed. «Men Vaabnet, sagde du jo var sra de hedenske Ti der!« — indvendte Karl. »Ja, saa skal det vel betl)de, at Nipsaaen har tr sArme oa løber aennem Byen paa tre Steder!« -—— sagds sMartin ceraerlig —— »for det ved jeg, den ger, og saa hav iden Vist oasaa gjort i de hedensle Tider7 men Vil han Vids det bedre, maa han spørge vor Bisp! ellers er jeg darne født her og behøver itte at spørae nogen on1, hvordan Rivs sser ud. Prøv nu, om han tan taslle Taarnene!« —- vedu iblev han stolt og gleinte sm mislhtlede Fortolkning — J,,se, der ligaer vor Frne Fiirke paa Liliebjærgetl se, hvon sTaget skinner, som Pure Sølv og Guld! det er halv Bltq log halv Kot-lieh maa han vide, og der har vi Slottets det hedder Kost-org« — »Ribehus vil du not siae« —- afbrød Karl ham. »Kosborg hed det, da jeg var ung« ·- svarede Mart tin —- ,,nu herer jeg not, de talde det Rivths, ligesont der ikle var slere Huse i Nive; for ingen Ting maa ni være som det har vceret før. Se her« ——- vedblev hart snaksom — »her har jeg mangen god Gang rendt over-l Horsetorvet til Kagtilde og set Thvene bære Sten as Bis — det var en lyktelig Tidl og hist nede paa Dammen deH Fiskertvrvet hat jeg tidt set dem holde Thing.« »Hvem?« spurgte Karl adspredt. »Ih! Borgerne, mener jeg; vil han være en Ord tlsver, vil jeg itte have med ham at stasse!« »Bliv itte vred, gode Martin!« —- bad Karl —- »for« tcel os tun noget mete! du kender alting saa godt her.« (Fortsættes).