l Valdemar Sejer. l
ei
V. S. Jngetnann.
lFottiatJ
»Det tan dlive farligt not, crdle Frnel« —- svarede
Greven hpflig — »ein itle just sor det adstadige Borste-ll
ftad i Nive, saa soe de unge, tiddeelige Helte paa Mitte-«
has, og Kotigen Seh-ver nu fri da raste Helte, som ingenl
Lænler bot bære — selv itle Stønheden5.«
Ved denne Artighed blev Fru Heleneg Ansiat mildt
og venligt igen, osg hnn betreede sin Datteiz at den
strenge Grev Albert, nagtet hans lidt del lange on tedsom
tnelige Sorg over hanc- asdøde Oustru, dog endnu tunde
dorre ret vatter oa elstocerdig, naar han dild—:.
»Der er en diatia Lmstcendiahed til," -—-- her dendtel
hun sig i bald spoaende Tone til Greven — »t)ddrsor jeal
nedvendig maa forlad: Sæbnaaard, naar itle Hufet er
suldt af de tætleste oa drabeliaste Riddetr. Dset er So
ndtsom belendt, at det sdeger her aanste sorfasrdeliat oa di
dar jo hast alvorliae Vsediser paa, at man itte tan am
sittert ned her ad Trapperne i Weile«
Alle Ansiater bleoe pludselia alvorliae ltjeeven fa«
sorbadfet Paa sin ftnutte Veretinde da didste itte, dm han
stulde taae der-des Yltrina for Aldor ellee Zwa: men
Hentndnina paa liendeszs thateherteg ulyllelige Tod fordei
han: at anse det for Zwa.
« »Den tun aanste rolia, asdle Feue!« laade han l
samme, bald aldorliae, halv slasmtende Tone »Tet er
del lcenae siden der dar en Bifldp i Hilfe-t; dank- Eaa
er det eaentlia at defri eder sra alle ndellomne Gast-.
fra en anden Verden Med sit aode cherd forteestek
jea mia ellers selo til at sdrslasse eder Hugfeen hvisrs del
better-eg. Behaa tun at andife mia mit Natteleje i det VI
relse, hvor det flal deere darst! Vil Bisp Peder nor-.
mig Eelstad, er det mid« takt; hdiis itle, teenter jea del enl
at tunne dskitaa i det Vlcoentxer
»Velan, Edle Eliidder! del aælder et ffdrsea!« —
sdarede Firn Helene oa and stratsI Befalina til at mdretle
»den arenne Ztue« til Ost-men. »He. Binde-den tan sa«
Verreltet ncelt ded!« « - tilfejede hun »Ja oil de and-.
Herrer dcere iammen, tan Mellemdøecn ltaa nat-eit. -
Unser J Hafer i Llptioraen for roliat da sittert, dil jea od
aide min Beslutnina da dlide lter.·'
»Z; Otnds Uhan - saade Bisp Weder - »aiv mit
bdiltet Ver-reise, J dil, bnjdaarne Feue! aade Rand-:
frnater jea itte for, da de onre hat innen Maat oder er
Leisten«
»Hm- J ederg Nattern tat, ædle Herret!« saadi
Absaan Beeli s - »faa lad det Forsast inte! J den aronne
Stne da hele den eitliae Fløj as Zlottet soder intet for
nnftiat Mennefte mer. Jea tror riatianot, det nieste, hdax
man siner derom, er Inat oa Jilddildina: men mi1
sdrdodne Felder toitede List doa Lidet. da nan dilde aorl
Ende paa den Snat on aaa alene derdp i Marte. Zide1.
[ den Tid hat di llogelia boldt os dersra.«
»Min trinde He. Stissøn trives bedst, bdor der mach
Fare et« - -- stanntede Ftu Hetene og lo. »He det mindste«
—-— fojede nun fdrinildet til, da lmn merkte-de, dzt formt-;
tnede tlam »sparer dan helft sit Mod da sine Ftrasfter til
Fiender, sont han tan taae oa sple paa.«
Deri ajotde han ret, mente Johan Marilalt: »in.
med Liv da sitt-erster stulde man lige faa lidt edsle eller feist·
Gud ded unyttia Dumdtistiatled, sdm man stulde satte ski
Fsormue over Etnk daa Fjaiz ca Tant.«
Zaa del denne mere faderlige end sønlige Formariina,
sont det, der nden al Veefenlia debindelse havde foran
lediget den« flog Fru Helene dort med Spøa, og thi
Talen nnS var onl, saa blot ud som et ustnldiat Deilleri,
hdorred den muntre Vcertinde vilde sektte den tapre Gret
Albertsz Mod paa Prove.
Riddernes Reise dil jltibe dar imidlertid bestemt. Ln
Fru Helene og hendeg Døtre stulde med, snntes sorneni
melig at bero paa hvad Lune den ftenne Frne nieste Dak.
dar i. Hun satte doa nbernaertet hele Tjenekstabet i Bedee
aelse med at berede alt til Ast-eisen, niedeng hnn selv med
geestsri da undekholdende Artighed sorgede for sine Gcesteri
Moto. Tavlbordene oa Brcetspillene tom frem, og on.
Astenen drat Riddeene, lustige og hnjrøstede, den tur
llong Valdemakö Staal og paa Lytte til hans teette Fore
tagendet. Gtev Albert ag Bispen toge varsomt til Beegerrte
og bleve meertelig betckntsammeee som Sengetiden nasrmeee
sig. Da endelig Fru Helene og hendes Døtre toge den lille
Nigmoe med sig og bade Herterne Godnat, da de sestliq
sinyttede Kjertedrenge tillige med Karl traadte ind sor at
lnfe Goesterne til detes Sovetamee, saa Grev Albett og Bill
Peder alvotlig til hinanden og besluttede at vcete paa der-ts
Post; thi det Smil, hvoenied den staltagtige Verrtinde
havde snstet dem en eolig Nat, havde bragt dem paa den
Mistanle, at hun selv maaste tunde have nagen Del i del
sormentlige Spogerh hdarmed hun syntes at ville steten
me dem.
Sjette Kapitel
»Er dette den grønne Stue?« —- spuegte Gtev Alberti
Drengen, sont lyste ham, da han, ester at have besteget en!
hsj Trappe og gennemvandret tte lange, msrte Gange,i
endelig stod i et stott, hveelvet Beetelse med msktegrsnne
Paneler og en ftor Egeseng med gkønne Siltegardiner.
»Ja, Herrel« —- svarede den fremmede Dreng, sont
bleg og med siælvende Haand teendte Volslysene i en tre
atmet Soll-steige, der stod paa det forgyldte Natboed.
,,hvad sattes dtg? Dkengl hat du KoldenZ du ryfter
jp som et Espelsv og flatter Lysene, ferend de eee halt
tcendtr. Korn lad mig sele — ellek hvor et Karl, min
egen Kjertedeeng?«
»her, strenge Vettel« svaeede Karl, idet han sprang
til med sin Kjette og tændte Lysene.
»Saa san du gaat« —- fagde Gteven til den frem
mede Meng. —- »Se, du tomtnee l Seng og faae nogee
varmt Øl tned Weber t! du dar fteeet Felder-, tan jeg se.«
» »Ja, Betret« —- fvaeede Deengen. —- »Men mtn
f Mem beendet ltte godtz maa jeg laane hins« —- sagse
han til Karl —- »det er saa martt paa Gangen og den sale
Trappe.«
» »Men hvorledes stal iea da seld sinde tildaae?" —
spurgte Karl lidt urolia.
»Du tan blive her oa liaae paa Løjbaenten hist!'« —
svarede Greven sortraedelia. —- »Giv hatn titjerten og lud
hatn lobe! han er ntsrtræd.«
» Karl tav oa adlød, oa den sretntnede Dreng ait lang
sontt og stcelvende nd as Daten med Haanden trngsteiig
for Riertem at ilte Trastvinden stulde ndpufte den.
s J Eidedeereiset havde Bisp Peder oasaa saaet tændt
de tre Lttg i sin Armstaae oa ladet Drenktem sotn lyste hom,
aaa tilbaar. Nu aabnede han Toren til sin Nabos Vertekse
og traadte ind
»Der er aitsaa den berygtede aronne Stue!« — sagde
han oa saa sitt nøje orn i alle Krone - »Der er tun de
tdende Jndaanae, set jeg. Daten til Mannen viL jea scette
Stanaen sor, liaesotn jeg har gjort i tnin Sitte. J hat
vel eders Vaaben bog- jer? cedle Grede!« «
Greven aeaede paa sit store Ists-erd, scsm stod ved
Eenaem oa mente, det var doa bedst, at islice cppe sor det
sarste oa one-eine oaaane oa muntre, ltdths der vilde kam-,
me: thi stiertedrenaensz overdeetteg Frnat trciexxse hart both
ttaatte bade noaen Grund. s
»Laade J Meerke til den steile Trade-z di tont od ad
oa den store, redplettede Elttøllesten sornetiett.-« - - spurats
öispen »Na ren, saade den srnatsonxne Treng ntia.
sar det, den aamle, itette Boraherre satte Linkt til. Han
istavde Este sin Diana tter otn Ratten - sag-re hatt ogsaa
- oa man troede, han i Taarnet i denne Etdesløj havdeE
Ctnastna cned ·.Ilat:der da bespesdede Eiserizerneg Maria«
»Garnic- lfgbern var ett tloa Da di-«t:i·; Herre,«
"oarede tstrev Vliksert - »det er intet Under, den overtroistc
Llltnae tilleeaaer ttam sorbndne Ftunster oa Littgtna mer
)lander. Han badde tt.tltttindeliae stunk-Judex itte alene i
Etatiitnnsten oa Folteneis .t«)istori:; ttten tun ·tal oasaa
saa sine aamle Tage have laat sia efter Vlitronontien oa
ttatttrridenstaberne For itte at blioe misteentt "or Trold
)ont, hat lmn malt-ten stoldt sine Ztttdier stinkt-. oa hetn
nelia daaaet her ottt Matten ved sine Forstninxen Lad o
Indersozge Ver-reitet noaet nøserek nteaste trztz di sind-e Be
siser sor min Fortnodttitta.« Derpaa tezg Nred Lllbett
Ztntsrdet i den ltajre oa Lttsestaaen i den cui-Irre Oaand das
tttderseate Uianelerne noje. Hatt rtkttedc et! ssx ists-net Trakt- !
iste til Eide oa LJEtttrrtede i Panelet en r:ts:s«.n Itaaltnav
Da han trntte ma den tned Zdærdbtrstet, Linn-J ett stjult
salddor op, o-; en sttceder Vindeltrathse dist: sizt sorinden
,3er Jl« -- see-de tstreoen ---— »mit! Farnkoonina stad
asteix tkszr lur :—-i oist en lsemtnelia Lettatta ti: Taarnet
Taa J det ander thti, asrvaerdiae Herr-II OF Eiter oS sor«
elae oor Leda-.te!se!« start dilde aiue sitt tjerre et Bedie
)aa sitt thrtded Ia tvttd, ont ttan tnaatte a.:;: sbrxtn nted den
ne Etaae »Im ret, det tan jea lide!« t":«.:;rede ltjreven
Ia ratte dank sitt »Im-n tader du den, tiljcer jea vred so«
Lilvor.« .
Trenaen ait nn tned bantende Hiertsk sorgen da holdt
aa fast tJaa Usisestaaen sont otn den tt irrte s.:-:-e sra ham.
Ta de totn til tfnden as den Vase Bitrcektrarspe, store
Te for en start sernbeslaaen Dar, sont tsirexs Mitert stodtcs
Jp tned sit Interes, og de traadte ind i en eirteirttttd Taarn
·ttte nted store tillutte Luaer paa alte Eiter. J Midtesc
Itod et rnttdt Bord, bvordaa der laa alle H.:-.:nde tnnstiztx
Jnstrnmsenter ca en Mcenade opslaane Etris:e:· tned rode
Boastader Da frekrttnede Zisrc Paa Enden of Bordet las
In stor, tilltttt Bea, tned en svcer Stett oder rgz sortntttde!.
ned ltjnloet red en ttobberlcente. T- satte Last-ne txt-.
Vorder oa betrachte Vierelset tned detzi ttttsserliae Bostatt
..«;n Etttderesttte altsaa! « sorttto:-::: L;z.- et Lbser
oatoriunt« - Bade Bist-en oa satte si) i d::-: store Etol
Jed Binden for at esterse Stristerne oa «lT;-«:«trerne, merk-ni
.Streo Albert nted det ene Lng overdedi5:-I sitt otn, at dei
Enqu anden lldaana dar sra Verrelset, end lett til Trappen.
Gan betragtede med Teltaaelse en stor, titnstta Messing
jsknale, hoorpaa alle thernebillederne dare it;dridsede, vgl
Hmorpaa han tilliae saa adstillige vel betendte Wann-e, iscer
tTra det nng farbiaangne Aarhnndrede. Met: l)vad hat«
Intest studsede ded Var et lille Arnested met-» et stahl-error
tennem den ttstte Mut oa tned alle-nannte rtt.aerlig sor
.nede Staate eller Jlaster as Ler oa Metal: read der her
Tved mest sorundrede ham var, at After-. var oartn oa stjnlie
Itcoende Etnrner. »Der maa altsaa dære ncaett, sont endtttt
.benytter digse Redstaber!« — sagde hart csa tiærmede tia
Norden sor at underrette Bispen oni sin Ledaaeise Da
jsaa hatt en Forbavselse i Bisp Pederis sperrte-te «31:tsiat, sont
isast sorsærdede nam: Bispen stirrede ned usravendte
sØjne paa et Blad nted rede latinste Boastader.
s »Hvad lceser J der? arvcerdiae Herre!« -s spurake
Greven oa satte sit Une- paa Bordet ved Streit as Bist-eng
E »Forsaerdeliae Hernmeligheder tiaae her begravede,'
L-— hoistede Bisp Weder —-— »og hvis di turee aabne den Boa
der,« —— her pegede han Paa den store, lcenlede Bog med
Stenen —- ..tnnde der maaste opgaa et Lag for os, son-.
runde sortlare tnia en Gnade, jeg nu i Tag grunder paa,
ntaaste tunde vi da bevare Kongen og Fadrelandet fra us
stor Uiytte oa opdaae en Forbrydelse H et Kongetnord
sont ellers vil ver-re stjult til den stdste Basun aabner Gra
vene. Se! del staat her med tydelige Ord, og seg rabe:
eder itte noaen Hemtnelighed, sotn ene tilhsrer mig ellet
Hirten. Jtte sor intet har vist Herren ledet os tilsamnten
til dette Sted·«
»Sage-! lag-J« —- sagde Greven sorsærdet. —- ,,Jea sor
staar eder itte.« —- ,,Gat til Side!« sagde han til Karl, der
ogsaa studsende haode natrnet stg og hatt negle as Bispenss
Ord, sotn han sorbavset erindrede sig at have hart Ord
sor Ord, as hin besonderlige Biergtnand i Rittern
Paa ssn Herres Besaling git Karl til Side, men lunde
dog ttte undlade at lytte opnteerlsotnt til hvert lydeligt
Ord, der undslap den heftige Bisp Weder.
»J- hin Bog staar det altt« —- sagde Bist-en —- »Mein
her staat en stræltelig Forbandelse over den« der atmet-T
tiget aabner den. Se! dette er tun et Register over den
hemmeltge Bogs Jndhold.«
»Stjernetyderdrsntnte!« —- sagde Grev Albert —
,,mt)sttst Sparmert og Assindighedt«
«Se bett« —- udbtsd Btspen tgen — »Den state Kette-·
Bald-matt hotostop og Stark-tm —- Tvtllingbtsdrenes
F l —
elrelS og Esberns Horostop oa Stæbnr. Oa se Der! Ssette
KnnDs Stæbne — hans MorDetg soanntte Navn — ho
rer J! mnrDet —- hans MorDerLs Naon — se« Det er Det,
jeg vil vide! — Den, Der myrDeDe Dant, trtter ogsaa han
tonaeliae BroDer. Og se her! ogsaa til oS totntner Listen:
thr. Junos og hans Sonnen-— Stælsne — Andreas Wirte
ltist), Danks langvarige Helsot —-- Vetter, Bksp i RostilDe;
Jatob, Lare og Ebbe Sunesenz Grev Albert af Okla
:ttiinDe, hatts Horostop oa ntcertelige StceDne; hans Stier
::ei« ForbinDelse tneD Konaett5« — - —
,,HvaD? oasaa tnig!« raubte Grev Albert —- »for:
Detttte Gøgleri! jea Vil intet OtD viDe Deront! Det tjener
tkin til at aøre fornttftige Folt galne.«
»Men se her Da!« — DeDblev Bisp PeDer ioria —
»:et tunDe Dog Del vor-re vErD at viDe: Kong ValDetnar
Den anDen —- hans henttnelige Fjender og Efterstrceltere,
bang striaglntte og Elslov —- Den store Fare, han og Ri
Hist tan uanna, hvis han advaresz i TiDe« — —
»HvaD!« — raaltte Albert « ,,altsaa Doa inaen Nod:
ist-r kalten inaen jerttsat t, ttttttDaaaelia Sterbnel er Der selD
Osten i th-3rnerne? Galstab er Det, fort-eint VanDiD -
::tttt Det galeer Ftonaem tttitt Herre, oa sen tnaa viDe Des-!
J: ten tttnalerg Forbandelser ler jeg. -— Dette er itte Den
sitt-se tsiibern Snareg Viert. —— Her tttaa Deere en Beltra
::-t, sont bar villet hare hant til Bier-ste. Maaste er hatt
ltt.::stel«ta bleer tnnrDet, Den crrlige :»Z)elt, Da han opD-.:
tin-: Bedraaeriei. Vi tnaa nat-re naa vor Post her, tnaaste
:«·.:t hin ttjøgler et ZteD her i NrerheDett Men viDe rsil
jed- eaa hoaD hatt siaer otn Nonnen « Ter tatt Deere Sand
let-H sorDømt SanDheD i Det Galstalu tnaaste ett ltemtnelig
Ei.trtttttensrtrraelse ntoD stottaettg Lin -—- jea tnaa DiDe Det:
Daa ttoaD EiDe staat Det? tast Det op, ckrvcerDiae Herre:
se, Den HetveDeLs Brit er aaltett!« — MeD Die-se OrD slotz
In tneD sit Zvcerhcrste til Den store Sten, sont laa ovet
Linien, saa Ztenen ttteD et stort BttlDer rttlleDe hen stD
Es-:tl:te:, on Den store, toblterslaatte Von aaDneDe sig as sitz
sein« iDet Veraten salDt af Binden »Um-J Det BlaD, Der ist
)-.t·l.".aet, føtst!« -- saaDe Alltert -- ,,tttaaste Det oasaet
isnl ltatte nonet at DetnDe, on oil Di ocrre wirkte, sa.t laD og
.-;t«re Dei til lsjaottLP
»Unterg, Prcrst i Elanelse, Den Hellizte talDet, Ftong
LEtlDetitar Dett attDettsZ sortroliae,« lerste Visiten »Der.
.:-.t-.ttite Mand, thh ViDnttDerliae Etalttte her er aalten
»Hei stal afla aaae sit klieattstalt sor Dett or: rste Tommer t
«(«i--:tat5«stttttDen ntelletn Den første Da anDen Januar Ann»
Toxttttti 12«5. «
,,t-JDaD? hDorleDesP i Detttte Nat? i Dettne Tinte!« -
kirren Grev Albert —- »Diser SattDnret hist itte par.
rules Ten Løatt stal vi sttart overbevise 05 ont! for tte
III-e siDen Drttate Dett aatnle, nttDerliae Wurst suttD oa rast,
ntzt et henttneliat Budstab fra Nonnen Rast ttu op hoaDs
ffer staar ottt sjette FtnttD oa ont stottan selD, terDceriqt
Dekre! ttten hvetD fattes eDerZ J stagloer to —— Da hr i
neuer her saa Dunkelt?«
»Zer J itte, hoor Lysene slutte:?« —- hoisteDe Bist
thDer -- »se, ntt gaar Det sjerDe ttD!«
»Der tttaa Dcere TrcetvittD; jea vil tcettDe Dent iaen —
rttett lass-, lass, leere Herre! førenD nogett forhinDrer Det!«
Bispen blaDeDe ængstelig i Den store Bog, ttteDenH
ttrev Albert areb Artnstaaen meD De to viftenDe LUS, son
IttDntt breenDte, sor at ternDe De uDslulte; men Da tom Bist
We Der til at rore veD Kchen, Der lcenteDe Den store Bock
til Gulvet Da, sotn Det snnteg , gik helt Deriaennettt, —- scg
itteD et sorsætDeliat BulDer otnvceltedeg BorDet. Dei vat
sotn en usnnlia Maltnhaand i satnnte ØjeDIit traf band-.
Zispen ott Grev Albert. Lysestagen falDt Grevett af Haatt
Den, oa Det var ltcelatnsrtt otntring Dem.
»ForDøntte Gøgletttttster!« —- raaltte Greren ogt ttDi
Droa sit SDærD. —— »Er her nogen, saa tal! eller, veD Den
leoenDe Gub! jeg hugger Den sprste neD, sont tontntct
tttig ttcer.«
»Fo:·»arib eDer itte! saar itte tnia on Drenaen t
kljcørte!« — hoisteDe Bispett, sont var styrtet as Stolen,
snett nu reiste sia meD BesittDiaheD oa straft — »Er her
chevelgtunster i Zpillet meD, saa er Det nu mig, sont nteD
GuDg Hjælp stal sorsvare os alle, oa saa totntner J Dog
anten Vej nteD eDerg SværD, tcrtle RiDDer! LILJ er stet vor
Stel: hvi oilDe vi uDsorsle, hvaD Der er ForDønttttelse sor
thennester at viDeZ — LaD Den litttte, Den til HeloeD lcenteDe
Zog, sont vilDe lotte os nteD sia i AfarnttDenL Folg tnia,
eDle RiDDerl Gat ester os, Drenai vel er her ntørkt sont
i en Grav, og Bei-en ser jea itte; tnen jeg har Den tneD tnia.
sont er Lttset og Vejen!« Men Dir-se OrD tog hatt Dei hellt
te Krucifix, hatt bar paa Brystet, i sitt HaanD og sandt
nDen VanleligheD Døren og BinDeltrappen.
Taus, tneD en løttlig og inderlig Ben, aik Den tilliDZ
fttlDe Bisp neD at Den sncevre, stejle VinDeltrappe. Grev
ellbert sttlate hatn, sorsigtig og tav5, ttteD SvcerDet i Hann
Den, og Karl, sont meD Møje hat-De betvunget stn Angest net
itte rottet Den VeD en eneste LyD, holDt sig saa ttcer til
sin Hei-re sotn ntuligt. MiDt paa den mørle VinDeltrappe
oar en noget rntntneligere Assats meD en Aabning t
·Utttren, hvorigettnem Der falDt en svag thnittg af Det nylig
tcenDte Nytaarsnn DerveD shntes Karl at bemcerte at en
anDen Trappe stoD i ForbinDelse meD Denne, og hatt saa ntt
tnDeligt, at et Lys bevægeDe sig Dybt neDe, paa hans ven
stre HaanD, sotn i en umaalelig AfgrunD. -
»Ser J, strenge RiDDer!« — hvisteDe han til stn Herr-:
— »Der lotnnter man meD Lys, Dybt, Dhbt neDe!«
Grev Albert saa Dei ogsaa og viste Det til Bispen.
»Ti stille og laD os gaa!«—— svareDe Bisp PeDer —
»Dett Vej vi totn fra, og meD hint Lyshar vi intet as stafsel
—- Vig fra os, Satan!« raabte han neD i Det Dybe Hul, og
strals uDsluttes Lyset, men et Jammerskrig løD sjernt gen
nem Aabningen, og en Dyb, lallettde Stetntne, som Karl
troeDe at gentenDe, ractbte srygtelig sorstcerlet, som gennem
et Taler-r: ,,vogt Dig, PeDer Sunesøni vogt Dig, Albert as
OrlamiinDe!«
J Det santnte mærleDe De, at den snaevre Trappe var
opsyldt meD Rog; De sorstærtede D eres Stridt og en tret
tere, fast tvcelenDe Rng mthog Dem. Da De enDelig vare
ved Enden af Taarntrappen, var LønDIren til Grev Al
berts Spvekatnmee luttet i Laus. Med et mægtigt Sport
sprengte Greven Daten, og en heftig Lue slog Dem i MIDe
sra Det meD ng og Flammer opsyldte Sovetatnmer. At
gaa ttlbage var Den visse Dsdz De maatte srem gennem
F 4
«
Luerne, for at lomme til Gangdøren, og dzt lykledes. Met
Deren havde Vispen saa fast stænget for, at de var-e net
ved at lvceles, inden de sit den aabnet, og nu havde de tce
lanae Gange og den sidste høje Trappe tilbage. Gangene
date opfnldte med Rog. Luerne forfulgte dem bagfraz
brændende Paneler og Bjælter saldt ned rundt omtring
dem og da de endelig naaede den sidste berygtede thippeff
stod den i lyS Lue.
»Es-la nria!« —- raabte Bispen —- »i Guds og alle
helligeg Naan di maa derigennem.« Han holdt Kruägs
fixet foran sia Da ilede bedende fremad. Med svedne Haar
oa chedet stode de endelig paa den store Mpllesten ved
Enden af Trappen, oa med et umaadeligt Brag styrtede
Trappen sammen. De traadte ud i Gaarden og aandede
igen, og nu saa de liele Sidefløjen i en eneste Flamme.
Med et uhyce Braa stnrtede Taarnet. Ved det starrte
Uns-, som Jlden pludselia udbredte, beincerkede Karl, at der
floj en ZUZcenade dienende-its Papirer ud af det samtnen
itnrtsxde Taarn, da han snntesz at se en menneslelig Stil
telse opsamle dem da forsvinde i Regen.
,,Tattet vcere den Alma-anne! den Gang var han bit
stcermende med ok!« —- saade Bifp «’eder oa fulate ritt
roliaere Gred Albert oa Karl, som ilede op i Slotteis
Hodedfløj for at vælle oa frelse de sodende. Snart vare
alle lsjaardeng Beboere forsainlede, Da den almindelige
Strast sorsvandt efterhaanden, da ds: san, at Jlden itke
areb didere om sin, men nøjedeH med at pdelægge den hele
oftliae, nbedcede "Eideflesj.
Frn Helene dar i det første Ljelslil vderst bestnrtct.
Den pludselige Jld bavde i saa faa Lieblikle lagt Taarnct
Da Sidebnaninaen i Aste, at det var hende ubegribeligi,
hendesz Garster tnnde daere reddede. Elendes Gliede ved at
se dein uftadte dar tilliae iaa biertelia da inderlig, at hun,
uden Hensyn paa Stdn oa Ze:nmelial)ed, i sin lette, uordenti
lige Natdraat, med de flaarende, lsrnne Lotler om den Inse
Iiae Natdraat,1ned de flaarende, brnne Lotter om den ube
dcettede Hal: , omfadnede dem njertelia da bad dem tilgioe
bande, at lnm saa letsindia hadde sat deres Liv i Vose
»Den flog-e sorte troede jeg doa ikte var saa ond!«-—
iaade nun— ,,eller har J maaste drillet heim-? jeg hørte es
iaelt Stria han ftulde dog del aldrig selv vcere mitkom
men i Luernc, den Statt-ell«
Saaledee talte hun, som Grev Albert troede, endna
sortumlet as Ekrasttem men uden nærmere at fortlare sin»
stimme hun sia med Hasnderne for Bannen og med blas
sende Kinder til sit Sovekammer, saainart hun besindede
sin oa benrcrrtede Forstyrrelsen i sin Paallaedning.
Da lnin atter traadte frem, Var hun i Reiseklæder.
Ethrert Spor af Vlnaest oa Uro var forsvundet as hendess
flønne, muntre Anfiat; hun følte sig nn ret glad ved ufors
tnvet at tnnne forlade et Sied, hdor hun paastod, at hun
aldria Iner kunde fove rolig nogen Nat.
Jnaen gjorde mer den mindste Jndvendina mod hendez
Reise. Tet var imidlertid blevet Dag. Jngebora oa Cir
eilia oare oasaa reisefærdiae Heftene stode sadlede ioe
Deren, Da hele det talriae Zelftab satte sig til Heft, und
taaen Riarnor oa hendeg Fostermoder, som ledsaaedeg i
Karmen af Bispenz gamle Martin oa Karl af Rise.
Den Opmcertsoinhed oa Hefligbed Karl saa sin Herr
oa de cedle Riddere bevise dereg ridende Damer, ansaa hast
det for sin Pligt at beoise den lille, lnnefulde Riamor: et
hvert af hendeg barnlige Ønsker dar ham en Befalinax hart
sprang ofie af Voanen, naar den dar i stcertest Fari, o;
indhentede den igen, uden at foraarsage mindste Ophold,
blot for at bringe sin lille Dame en affalden Fuglefier eller
en Bust smutt arønt Mog, som lnm liadde peaet paa eller
ernster fin. Derfor belønnedeg han rigeligt ved det smukke
Varus lstlocde oa Venliae Tal da undertiden endnu mere
oed hendeg Fryat, naar han ajorde et forvovent Spring, eg
ved hendeg Beundrina over bang sen-lind og HurtighedY
naar han lom saa del og belnrndiat fra det.
Hdor Reisetoget standsede for at udhoile oa veders
lvcege fig, søraede Fiarl altid først for at bringe Rigmor i
Sitterhed fra Vognen da Hestenez faa sprang han til sin
ridderliae Herreg Tjeneste, lijalp bain Reise-tappen af, irak
ljans Heft til Ztalden og besøraede hurtigt alt, hvad hart
dnflede
Den første Aften i Herberaet lietraatede Bisp Peder
opmærlsomt den raste, lidliae Trena, som ait til Haande
ved cheldgnadderen oa ved tufinde Zinaatjenester gjorde
sia yndet as dein alle. Bispen tendte nu feist Karl og
erindrede, at det var den samme smntle Trenn, som var
kommen til harn med Fader Sard, oa som den aanile havde
rost oa anbefalet ham tort for sin Ted. Biiden oinfadnede
Drenaen heftig og bebrejdede sin, at lian itte for hadde
tænkt paa ham ng taaet sin af darn. »Du havde Eilet
Zen!« — saade han beoasaet — »Wer Herre sorgede beer
for dia end Bifp Weder, oa du tnnde innen bedre Her-re oiz
Mester faa i Verden, end hani du nu bar-«
»Jo, Fiongen!« — mente doa Karl: men detie sagds
han saa sagte, at innen hørte det, og Bilde-i llappede hanc
paa Kind-en og lod ham lebe.
De slette og trumme Veje aiorde flere Daasrejssrr
notwendige oa det talriae Selstab kam sjaklden lcengere
nagen Dag, end tre eller fire Mite. Reisen git gennem
Slagelse og over Korsøt til Nr)l)ora. J Slagelse var des
i de Daae en stor alinindelig Sorg, og med Forbavselie
hørte Bispen og Grev Albert, at den berømte Prcest An
ders, som havde saaet Navn af en hellig Mand, i disss
Dage var død. De spurgte nøjagtig om Dagen og Timem
og en Klosterbroder, som havde vceret til Stede ved hans
Ded, underrettede dem oni, at han havde sorladt Ver
den som en Helgen i Midnaisstunden mellem den første oxs
anden Januar. i
«Hint Ord var altsaa dog Sandhed!« —- sagde Gret
Albert tantefuld til Bispen, da de rede ud af Slagelss
Port. — »Bel, at vi ille læstc mer i hin forunderlige Bogls
jeg trot, det tunde gjort mig forrytt. Jmidlertid for
lader jeg nu itke Kongen uden den hpjeste Nsdvendighed.«
,,Jeg itle heller!« —- svarede Bispen. — »Mut- der m
stal bltve af Danmark beror visfelig, næst paa den almcegs
tige Guds Bistand og Foltetö genopvalte kristelige Acad
paa denne mærlelige Konges Liv og Lytle.«
(Fortseettei)«.