Valdemar Seien
B. S. Jngeinanii.
iffortiau
Naar lian ille dar i Ledinn cller hog Klingen pria Ri:
belinsz fad lian sckdvanlig vaa Rendsborq Blat, for derfra
at bei-date Daninarts Gransen Nu antede lian ai spie fiii
Tattet til Hoffet i Nive, hook hans YJtorføister, Prinfesfe
Regitze, endnii levede naift og liinde jage sig af Barnetg
Lpdtagelse, og livor lian selv oftere tiinde have Lejliakieo
til at se det tcrte Billede af sin tatite Hedevizi. Don var
kette itle Hodedanledninaen til bang Merdckrelse i Rogtilds::
dan var der neinlig, som llcnqens 11dseiiding, for at drisie
:.ia Udriistninaen til et Ledinaeitog nie-d Hertiia Ladizlaiiiz
i Zorns-nein
Eaa del dieninie foin liaa sine Reifer forte Greis Al«
bitt en nceften fiirftelig Praatx fornden inanafoldiac Vorli
nere da Enende liivde lian siii Strider, sin Trost, fin
LUlUndstaenl da fin Ilainnierineiier med, oa fiden Rostilde
davde leieirt at vasre en Koiiaestad, var der itte set faa
sterntiat et Hetflad i Stadt-n
Med Voraeineiier Ydald ca de anfeligfte Borsiere i
Stils-Stille Gilderiie5. Straaberrer, Nielz lstvaderion Dsi
Etnrnier Zeus-in liiiide listed Albert allerede Ded iin incra
tiae Jiidfliidelfe ndvirtet lioad lian Vilde Da aftalt det via
tigfte med dein oiii det notwendige siriagftiir Da oiii lld
ruftninaen af Elilie oki LUlandftad Nil teinite han Llfftedg
daaeret ined fin gasitfri Viert on agiede næfte Taa at af
Eejse fra Rostilde med iiii Takte-L
In lill-: Sttiamor liddiiede ind i Einen nied Karl ded
Haanden, afbrpd Gred Vlldert den politifte Eaiiitale oin
Flonaenk lirotirinaklnfi da itore Weiner, lidori den adde,
niigaerriae Borste-meinst dar-de indiiitlet liarn riilicrr. end
lkan stillem-, iiieii lirvrded Nreden dna stedfe didite at nnd
rige etc-seit EiwrgzinaaL foiii lian itte troede fig liereiiiznt
til at liest-me- ’
»Damit vil di title nasriiiere oin ti Aar!« « faadc
han aibrndende da lsetraatede nii ined Liiinarlfonilizd
den finiiile. iiiidi·-.«"izs.e Trenn, foiii liaiig Tatier iral den
iniod liain. Ver-s Eis-net af den tiefe-. ftateliae Widders
inand, fil Karl iin ferdvxiiiliae Ftcetlied da Livlikilied tild».ias.-.
Det iiiaa enten vasre Mannen selv eller liang liedfie Niddcr
læntte linn da» lipjede ika asrliodiat for den freinniede Heere
Han erindrede fix-.I Zeit-II Befiritsselfe Oder Floiiaen on lians
viqtiafte Masnd da fand-e nii højt Da deftenitZ »F er disselizx
tiired Albert, Edle Herre! for inaledegs liar nian befindet
riiia itaiiaens dedfte Widder« Ved diese er lilev liaii
dlodrød on flog Ijnene ned af lindseelse
»He-ad jeq end nii itte er, liaader jen nied Miit-S en
den delliae Michan Ijaslii en Diana at blide!« idarede
Greven med deitedeii Zeldtillid - »jea er eller: rigtinndl
Grev Albert. Odad vil du iniak Datre Trena!«
»Dein-der J itte en tro sijerteivendf ikdle Herre!« »
tkg Diensten nii Erd-et igeii da visit-a i sin Forlssaenlied
noget at Grevens alvorliae og besteinte Mine. —-—- »Jet«
trcenget til en driatia Heere oa Vaadenniefter foni eder«« (
- vedliled dan iiied volgende Flasllied — ,.l)o-:7 lidein jeg
tan blide en qod Berliner Da, vil Miid da den helliasc Mi
chael, en brav Fionaenss Tjener on Ridder ined Tiden.« l
»Das livein liai dii Haltet i Stole? Dreng!« - fiiurale
Greven foriindret ca fniilede »du fpjer jo dine Lkd hell»
statelig Da ter dia alle-rede sdiii en halv Ridder.« (
»Ter jea niia galt, strenge Herre« -— foarede Flarl -- ’
»saa er det itte niiii Læreiiiesters Slnld; for det dar den
gode Fader Eaxm en dedre Laereiiiefter liar J feli) vist itte
haft« her stege Taarerne liani i Lineiie --s »Von kiaineJ
lovet at iøre inia til eder oa bede eder taae inia i edles«
Tjeneste; nien i Daa hat jeg i dets Sted maattet folge Tier-i
til den sorte Grad hist opiie i Kirten.« Karl tav iiu on
gav sine Taarer frit Lob.
»Havde du en faadan Mand til Læreinefter, og liavde
dii hani saa tcer, soiii jeg ser,« -s— saade Greden og llavs
pede harn paa Linden « ,,saa vil du vift ogsaa tjene din
Heere og Vaabeniiiester huld og tro·« Nu spiirgte lian
start om hans Navn og Bord, og da lian horte, Drengeii
var af god Slcegt og saa hang bræiidende Lust til Widder
standen og hans befonderlige Hengivenhed for Heringen, soiri
han dog aldrig havde set, lovede han sig ret ineget af haiii
og tog liain uden Betæntning i sin Tjenestr.
«Saa er jeg da« nu virtelig ederå Kettefvend7 Edle
Herre!« spurgte Karl, inderlig glad og tygfede Ridderens i
Haandx og da Gtev Albert bettæftede det og strats sattel»
hain i Arbejde med at gaa Kammermesteren til Haandei
ined Reisetilberedelserne, tlappede Riginor i de sniaa Her-i
dtb ..Ser dic, Karl!« —- raabte liiin alad efter Drengeii,»
sont lle dort for at udfsre sin Herreg forste Befaling —--I
»nu hat du lige saa godt en Fader som jeg —- men jeg hat
dog to!« vedblev hiin og løb hen i He. Yvalds Arme
Deii gede, venlige Borgmeftet, svrn selv ingen Born
havde, nien elstede Riginor soin fin Datter og npdig gav
·Slip paa det laere Pleiebarn, tryllede hende tcerlig til sit
Btyst nied den venstre Arm, medens han vistede sig hastig
nied den hsjre lhciand over de busiede, graa Øjenbryn. »Tai
for den Tid, J bettoede mig hende, edle Ridder!« — fagde
han beweget til Fadeten og greli det ene store Solvbæger
— «gid det gaa heiide iaa vel blandt de ftoke ved Dove,
fom det hidtil et gaaet hende blandt os Smaafolt her!"
»Tai for ederö Øinhed og Karlighed for den lille,
egensindige Dnttel« svarede Grev Albert vg stsdte til med
sit Bergen medens haii gav Foltetmodereii et Vint til at
site Bariiet nd. Bette stete dog itte uden Jndvendtnger
fes Batnets Side, hvortmod Josterinoderens Kettein tun
lidet havde hjulpet, dekfom de itte traftigt vate bleviie un
detstrttede af Grev Alberts strenge Blit.
Forbavset bettastede Barnet sin nye Faders mtrte
Ansigt og syntes ille felv at tumie begrtbe hvorfor hun med
et blev san stille og adlsd.
»Der I tun itte forteelet mig Glutten med eders Ged
hed lieu cr. Protoiifull« — vedblev Albert, da Baruet
dar udr. —- .,J er mtg alt for mild pg blsdhiertet. Rig
inoe In del site Modus Anstat; ineii Sindet teudet jeg
iuts us. Den sod- Mo'et Marthe hat heller lagen ret
Witwe-W IEWMIIIMWHUU
selv, stal der itte blive en lille, egenraadig Heltinde as l)ende.l
Stadt, at hendeg Banart tlæder hende saa vel!«'
»Tu) mig, strenge He. Ridder!« — sdarede Yvald —
»det er et velsignet srornt Bam; hun er saa blød soin Volk-,
naar man blot aiver hende Stunder til at aaa i sia selv os,
srivillia ertende sin Uret; men stal bun bevies med Strena
kred, er hun --— med Tuat saa stiv som en ung Stridksole,
der aldria bar Trense da stattsam
»Viel stal del aide sig rned Tiden!" - — svarede Gre-;
Aldcrt bestem: og alt-selten oa udcn at ndlade sia videre
oni sine detaaelseZarnndsætninaer, tilbraate han nu
Resten as Tagen rned at ndstede Brevstaber oa sorsegle Do
lutnent-:r, som anail Foranstaltninger til det sorestaaende
Kriggteg.
Om Aftenen modtoa ban et Veso-J af Bisp Peder
som tiludseiia bar-de hestemt at følae med til 2ltil1ehus, son.
det lod til, as viatiae, inen hennneliae Grunde Hin ntrede
tun, at han lieresrer nnsaa det sor sin «ttli,rt, at holde stg
"saa meaet oa saa neer til Kannean Verson, sont han«
distotsveliae Einbede tillod herni, on at besonnen itle tunde
tvcere omaiiren as tro Da benaivne Undersa.1tter not. Ont
lsEaro tnlede hatt med ltcrrlialred da Bein-od: »men harm
Isnldt er det« -- tilsesjede lsan idria, da hart trzeerlede, hat.
dlev lilød am Hiertet »a: her itte er to Manniler i state-i
teltntset, sotn sorftaa san meaet Latin, as sea »den Vlsrarelse
Ehar tnnnet betro dem at asslritke bang- tlaxsiite Mester
«vaert.«
Rast-te Meran tikstia red listed Llldert nd as NOT-tilde
Port, med scn talria Etat-e af Basltnere Da Speis-de otntring
stg da leds.:a-.t as Etriveren, Marsten da siaxnmerinesteren
tned derei« pnntekine Fordasrls Reiselapven ltzsorpaa der-:-.—
Herres Banden Da Grenetrone alimrede i Zølnlmldttrina.
then Geer-eng bejre Zide red Bisp Peder med en ttnr, brrin
lPelI oder sin scrte Fieielg Hugdraat, oa pxca sen adstadia-",
slee Stinimel inntec tran fast lwirre da anschaer end den
lsmcrlre nrortlaJne kliidder, som nied Eltadneikerene i den
loptramvede Hat Da i den sorte, ataadasrticrede Kappe
Ytumleke en Vild aniitrende fort HinasL Eisen lians una
ithustritgs Tod var netnlia lijraeensz Farde dixnen Grev
lAldertg Licsarvec J en isrceatia Reisetarrn ldd lyreden sur
Dritter Ined hendeis Foitermoder da Visite-re amtli- Martin
kaae mellem de sit-He Licelsnere i feel-Hier learl sad hdd
Were-spenden ca saa Deinodia tilbage til den Stad. livor
’tsan sorlod sin ttrre Jsader Saan litter n.en den lille
skitiamorsz tsjleede Oder den prreatiae Vean ds. set ttadselias.
"ttiessetoa, son-. stiart trostede hende ester Kiste-Legt nied deg-.
not-: Fader lery aav dasaa snart ltarl den larnliae Lir·««
’lialred da TUIHnterhed tillnrae, oa ltan alædeise itzt ret over
»det nne, herliae Lin, han nu rnlledc i Mode-, niedeng hat«
Etrolia vagsede dar en thindsceh lidori bang- nne Herreis
iKlenodier da .stlceditiiia:—stnller sorotrrelsek.
! Reisen qil snrit til Zerdnaaard, ltvor sichern Znareik
itnae lfnle, den vel detendte sinutte Frn .L«-:lene, beede«
«’ Til denne betndeliae Lmvej ltadde Ost-ex- klidert mer-»
Lstor Messe Hiermi: Bssdem sont have-e niunzik Betasnteliii
Ilteder ved at beseae denne as de sleste scu irren-it liedønitr
Riddersrur.
Der holdtee et start da preeatiat Hue tsaa Seelsnaaard
Ved Boraerledet stod en nt)rttelig, spraalet lsjaxtrkixscsaed med
en sølvtnapnet Stet, liaesorn ved en stirstelia Born. Stor
tet havde en nerlia Beliaaenhed ded den store Tis: Liø on var
nasten ftjult as den otnliaaende Beacstorx Tet var prndet
med høje Taarne ca Murtranse, da en sirtantet golden
Vindsane i Bannersorni. boori Gebein Entree-J Barthen,
den tnceatiae Trnetlo, var udstaaret; itte lilot Hin-litten over
Worten ca Jerntasderne soran Vaaninagnuiet tillendeaasve
Ridderfrrtenö :ttana, tnen over Deren ver- Traun-n alinrredr
endoasaa et fretnmed tonaeliat eller hertnaeliat kzsaaben nier
en anlden Krone over et Par Lindorme.
Ved den døje Etentrappe modtoaee Nie-o Aldert rsg
hans Selstab as sem riddeliae Herren
« ,,Min Ztistmoder bnder eder vittoninien. erdle Herre!
hnn har modtaaet eders errede Brevstab oa veiiter eder med
mine Sestre i Riddersalen.« Saaledeg liilsedeg Otrev All
bert as den celdste blandt Ridderne, en lsoj, aldrende Herrr
med inegen Anstand oa Beerdighed, doa noaet stiv og ass
maalt i sine Bevæaelser oa Hssliahedsntrinaerx det dir
Or. Nielg Mille, Liedern Snares ældste Sen med bang
søtste Hiistru Huldfrid; han liavde vieret Valdeinar den
sprstes Stallare oa leoede nn som ostest, sont en udtjeni
Hostnand, stille og assondret, paa sine Lehrriaodsen
Mere ligesrein oa sortrolia ratl: drin-:- Broder Johan
»Marstalt Grev Albert Haanden oa bad lksrtm oa Bispen taae
ltil Tatte med Husets rinae Lejliahed Oan var oasaa e-.
shøj, anselia Mand, med temmelig starde og aldrende Træt,
»der udtncertede sig i sit Udvorteg ved en paasaldende Sim«
Jpelhed og Tarveliahed, som nassten aav liatn Unseende at
jen sorarmet Ridder, stønt han besad betndelige Jorde
gridser cig var en as de rigeste Mcend i Landen Sein
Konaeng Marstalt opholdt han stg scedvanlig ved Hossct t
Ribe; rnen en dobbelt Familiesesl havde samlet alle Esbern
Snares Sonner paa Sæbygaard, hvor Fru Helene hies
tideligholdt sin Dotter Jnaeborgs og Stistdatter Cercilias
Trolodelse rned de unge Riddere Peder Strangesøn og
Anders Gras-n
Begge diese unge Ridderstnænd modtoge ogsaa med
megen Arttahed de sornernme Geesterz medens den tredie
as Esbern Snares Sonnen den lille, tntte Absalon Balg,
løstede Rigrnor as Karmen og ssrte hende med det ødrige
Selstab op i Højelostgsalen
Der traadte Fru Helene nted sin Datter og Stistdatttr
Gasterne i Mode. Hun var smyttet sont en Fyrstindr
og bar et Diadem as glimrende Ædelstene over de merke
brune, opstrsgne haar. Hun var tfsrt en hsjrpd, foran
aabenstaaende Siltetjortel med lange Ærmer og Gall-stier
Inet t Bræmrnernr. Hun havde nasten ligesaa ungdomme
ligt et Udseende sont den femtenaartge Datter ved hende8«
hsjre Side. Jomsru Jngeborg lignede Moderen meget,?
tun havde hun lysere Haar og noget finere Ansigtsformee.
Hirn syntes ogsaa mindre betendt med sin egen Stsnhed
end Modereu; den sirnplere Dragt, hun bat, som neeppe var
sendet eget Balg, syntes hun dog at have isstt stg med me
gen Omhu. Uden Guldptydelsek paa den brune, hast ot
t halsen ttltnappede Armtjortel og med stn stmple Sslvtap
uden Perlek eller Stene t bauten gjotde lnm ved fsrste Oze
tast taugt fra tlle den gltmtende Virtntng, spm Moderen,
M paa den pyuteltae Pedet Sturmes-us sttaalende Øjm
tunde man imidlertid strats se, at hun var hans Hierteb
ndvalgte.
Endnu mindre snmttet oa uden al Fordring paa
Ekenhety fremtraadte Stisdatteren, den stille bestedne Ese
cilin, i en staalgtaa, sortbrcemmet KjorteL og snntes aldc -
lesJ at forsvinde ved Siden as den glirnrende Stismoder
Hendes rolige, blaa Øsne og jcrvne, tætleliae Væsen some
Tsen at aore en uimodstaaelig Virlnina paa den ligefremrm
Da asrlige, men ncget firstaarne eg lidet sirlige Andere
litrdsmd
Fru Helene modtog Gred Albert og Bisp Peder med
meaen Mildhed og Venlighed, men dog med en vis neb
1azi3nde Artighed, som er store Folt egen og som bedrc
rsilde have stillet sig sor en Dretininn, end sor en Ridders
teue. At hun var as syrsteligt Blod tunde hnn aldrig
"ernlemtne, da hvem der var nvidende derom ell-:r snntcd
zt have alenit det, vidste hnn oste ved en let Hentndning at
drinne i Hu, at hendeg Fader dar Hertng Guttorm s.«s
Evcrria.
J sit snttende Aar hat«-de hun, uden Tilbejelighed mer.
.:f lssteraivenhed for Fadenan Tritte-. eeatet den kcrtte ei
T.»,re-7nte, men da araahaerdede Egdern Snare, som den
ssleika dar en as Danmarts dintiqste Lljtasnd oa som med
zll sleon oa iltidder Juno eaentlin reqcrede Landen som den
;s?i.i:-re.1arine sjette Itnndg Formnndm Helene Var EI
Ijsunxs tredie Huftru oa hat«-de pna l«,-an: aamle Tage sorønet
dirs-J talrige Familie med Tatteren Jngeborxn Egberne
.'.l.::nterhed oa Livliglnd havde itte sarladt dam i hanL
Jlixkerdom men siden bang sørste Hilftrue Ted havde har
farladt det ham san tcere Lallnndbora esa bosat sig daa
Entsnaaard hdor ingen Grindrinaer om lntkeligere Tage
seen-kirrte inmi. Ten snrstelige Praat, dank nngc Ficne dcr
E::rierte, snnteg oasaa at adsprede on sornøje darn. Stcre
Oksrrer da fernster havde der oste beceret hain med deresjs
.lt«-1.«karrelfe, da den nnge Ronn Valdetnar, som da va
ksertug i Evnderjnlland havde oste odlioldt sia noale Dazu
ä hing HUZ oa glcedet siq med liatn ved Jnaten Ten Ly
si!-.1-rtsesiiit1ed oa ridderliqe Artialled, den muntre Hering da
««..:c-De vis: den unne, smntte Sltiddersrne, lkavde smiqret bende
Atti-zu Da bendeö V-;nner troede, at knin ved uforfiatiac
Jnrinner selv hndde ver-m Qlarsan i det trcentende Rnnsy
smis siden udbredte sin, om en lsernnielia on ntilladelia For
n esse nielleni bende Da Hering Valdemar. Dette Rngte
Preise endnu faaet storre Vicerina da tdrt ester Esbern
Enxireg ulntteliae Fald fra Etappen lidorded han endse
si: rnste Helteliv. han«- unae Ente hab-de sedt sin Sein wind,
sokki inanae daastod, lianede paasaldende den unae Hertnxr
Ja der var endoasaa de, der tnntede oln, at heut-Zi- gamle
Itsztemandg balgbræktende Fald sra Trappen var en op.
Dienst ulnttelia Heendelse, soin sliilde dmtte en arnelia Atti-:
Herninzn hvorom man itte treede den siønne Ente saa al
Deleg« ustnldig. Kort ester udbredtseg endoasaa den Snit
di.nidt Alniuen, at det spøaede Paa Scedyaaard siden den
nsiknle Herresz Tod, og at den onde Aand bavde haft en
Jsinner med i Spillet ded bang plndseline Tod eller del
Indoa i enen Person havde ashentet l)am. Tenne Foltesnat,
der var saa træntende sor den brave Helts Esternnrle, be
stnldtes nu ogsaa Fru Helene for selv at have udbredt, sor
at stjule sin egen Brod-e med sin beremmelige Husbondg
ZtasndseL Rngtet om hendes hemmeliae Forstaaelse med
Valdemar var endelig bleven manae til upaatvivlelig Vis
bed, da Baldemar, tort ester sin Tronbestidelse, itte havde
tanet i Betcentning, vaa sin Hyldinggrejse aennetn Sicelland
at aflcegae et tort Besoa hos den unae Ente paa Scrby
ganrd, hvor han, med tatnemmelig Erindring om Esbern
Innres Fortjenester as Fadrelandet, hadde givet Fru He
lene sit tongelige Løste paa, at hendez lille Hund« der den
Gang endnu laa i Vuggen, stulde med Tiden blive sorlehnet
med et Hertuadon1.
Grev Albert vidste vel, hvorledes der manaestedg ta
ledes om Fru Helene og Konaem men han var saa over:
bevist om Usandseerdigheden i alle digse Rdgter, at han
netop ved den Opmcertsomhed, han nu viste den sortalte
Riddersrue, vilde svcetke Bagtalelsens Magi. Som en
streng og wrbar Ridder, vilde han, uden denne saste Oder
bevignina, have redet hendeg Slot sorbi med Foragt eller
vel endoa sat et Stcendselscncerle paa Porten med Kridt,
soin Stit og Brua var blandt de strengeste Riddere, naaI
de rede et berngtet Sted sorbi; nien hans Hensigt med
dette Besten var sorinentlig at byde det salske Rygte Trods
on vise de danste Riddere, at han var beredt til at brydi
en Lanse med hvem det skulde vcere saa del sor sin Konges
som for den ædle Fru Heleneg Ære og sor det berømtr
Ridderhuses nbesniittede Navn, hvortil bun horte. Herotn
havde han paa Besen hast en ivria Ordstrid med Bist
Peden sont med Hensyn til Fru Helenes Opførsel, uan
dog at tro hende styldia i de uhørte Gruelighcder, hun
bestyldtes sor, havde ytret det namle, saa oste tnigbrugte
Ord, at der sjcelden git Røg as en Brand, uden der var Jld
i den.
Esier at de første temmelig stive Høflighedsslikke varr
iagttaane, blev as Fru Helene og samtlige tilstedevcerende
Vidnet et Iliedaistgbrev understrevet oa med Votsastryt as
dereg Seglringe betrcrstet, hvorved den rige Entefrue as
stod Rallundborg Slot med alle dets Herligheder til sin
Datter Jngeborg og hendes tilkommende Ægtemand, sae.
vel som Tersløsegaard til Stisdatteren Cæcilia og hench
Festeniand Derpaa blev i Borgkapellet en højtidelig Tro
lovelse mellem de tvende unge Par fuldbytdet med Ringe
nes Vetslen og en tort Ben.
Da saaledes Familiesestens vigtige Handling var sore:
tagen, ssrte Riddersruen de oerede Geester til Spisesalen,
;hvor Herrer og Damer vel ordnede sig parvis ester Ran
igen, men hvor den højtidelige Stemning saa vel som den
stive Hostone dog snart aflestes af munter og utvungen Sel
stabelighed. Her glimrede Fru Helene med Vid og Man-»
terhed. Den let bevægelige Bisp Peder glemte i det muntre
Selstab sor en Stund Sorgen over sin leere Saxo saa vel
sotn sin usordelagtige Mening otn sin stønne Vertinde.«
Selv den strenge, alvorlige Grev Albert syntes uscedvanlig
oprsmL ,
»J hat jo nyltg veret paa Ribehuö? Grev Alberti«
— sagde helene og vendte sig til sin Sidemand, da endelig
en Standsning i den almindelige, muntre Underholdning
indtraf. — »varledes sinder Kotigen sig i sit halve Enke
mandsstst han hængee dog vel aldrtg med havedet over
sTabet as en Brut-, han tun hat set med andres Øjnelt Da
r»
iea sidst saa ham her« — tilssjede hun og hævede HoveV
og Bryst noaet højere —- »st)nteS dct tejsetlige Svogetstab
at vcere ham et Statsanliggende, brorfor Hoved og Hieri
itte havde stelles Deltagelse; Prinsesse Marias Dsd er vei
itun en Streg i hang politiste Regning?"
»Im har ikte i lang Tid set Kongen mere tilsreds,«
— soarede Gier-dem som Bitten og Selstabet havde gjort
mindre forsiatia oa forbeholden, end sæddanlig, naar Talen
dar om Rennen »Hm Forlovelse var viftnot et Offer,
han bragte Etatstunsten da Danrnarts billige Fordring pack
en Dronning. Men et lignende Osser maa han dog time
ligbis brinae en Gang, og den Frihed, han nu maaske
alæder sig ved, tan nceppe vare lcenge. Bettageligt vilde dei
imidlertid dære« — tilfojede ban —- »hvis saa elstværdig en
Herre itte tunde lade Hiertet sca Sternme med ved Balget
as sin tiktomrnende Dronxiina.«
Tet iillidesulde SmiL hdormed Fru Helene hort
denne Ytrina, shnteLs Gred Albert at tobe, at han itke an
saa der for n!nuliat, en Gana seld at blide Danniaris
Trdnnina. Tet dar hain liaesom der nu git et Lys ov
for him, hborded han tunde fortlare sig Anledningen til
hine arekræntende Rhaten oa tundc han end ikte fritendr
henke for stdlte ca forfcenaeliae Tromme, troede han dog
fnldt da fast, at hun dar usinldig i alt det, hun be
slnldtesz fer.
Hun aav imidlscrtid selv hastig Samtalen en and-In
Jietixina, da sparate oin de nye strigsryater date sande.
llden at siae nicr oin det nhe sotestaaende Ledingstog,
end lioad der rat alle betendt, oidste Grev Albert snari
at aøre alle Riddere beaejstrede for deres unge Konges
T)elteinodiae Jordan-enden oa i denne Stemning opfordrede
han den txtte Gebet-ne Sonner ca dereLs tiltommende Sooft
ce til a: folae nied til Ribe, hdrr tiongen nu samlede sin
oedste Masnd oni fig
»3trenae Hr. Ridder!« — afbrød Fru Helene ham
- ,,dil J strcemme Livet af mia og Inine Døtre og paa en
Maria« derode og al mandlka oa ridderlig Bedogtning her
paa tkrjaardenf J og Konan har not i Sinde at eroore
hele Verdru, faa didt jea marter, oa iaa stal Kdinderne
her i Danniart forsvare sig selb. Bel har di paa Slægtenz
Ltcane Fru Jnaes og stolte Jngefridg tæite Etscmpel for
Zie; jea oa mine Døtre tror jeg heller itke vilde been
bange for at lade noget Stib bore i Grund, hdis di
dermed tunde frelse Land og Konge; men Amazoner ers-s
oi doa itte, da bliver her itte en Mund tilbage paa
Gaardem tror jea di do, om itte just as Frygt, saa af
Fiedsomtneliahed.«
»F gar dort Fiøn alt for megen Ære, ædle Fruc!«
— sdarede Gred Albert —- »n-:est den Ære at staa Kon
gen og Fcedrelandet bi, ville dist enhder høslig danfi
Ridder anse det for den storste Ære, at kunne more edct
on eders ædle Dotre i Fruerstuen, helft naar hin tout
hjem fra en Sei-ek« — tilføjede han lidt starp — »Da havde
aidet Prover paa, at han itte var den stønnes Opmcexts
somhed nvcerdig.«
»Im folget med til Ribe!« — sagde den ene Ridder
efter den anden.
Fru Helene saa, det var blevet Moor-, og at Esbern
Snares Helteblod var tomtnet i Bevægelse hos Sønnernec
medeng Døtrene sade stille med Taarer i Øjnenr. Hure
tastede Ratten lidt spodst tilbage: »Na vel!« — sagde hun
efier et Øjeblitg Beteentnina — ,,saa rejse di alle da trl
Hode! Jeg har Grund til at haabe, at vi hderten vil
vcere lKonaen eller Prinsesse Regitze uveltomne, saa meqet
Inere som Prinsessen for lcenge siden har indbudt mig til
sia paa Riliehugk Jeg haaber da, vore tapre Riddere og
Besinttere itte have større Jl med at slaa Hedninger ihje!,
end at de tan niedtage og bestytte tre trifielige, forladte
Damen thi jea har nu itte en Gang niin tille Knud hjeinme:
han rider Rante paa sin Morfaderg Fincex min garnle
Faden Heringen, tan itte asse ham oa tror itte sin Datte:
saa forladt af al ridderlia Bestnttelse i Danmart.«
Ved denne Fru Helenes plndseliae Beslutning bleo
Grev Albertg alvorliae Ansiat endnu mørtere og strengere
end sceddanliat, og han syntes at lasse i Bisp Peders
Miner, at han nu troede siu ufordelagtige Mening om
den stønne Frueg Letsindiahed eller del endoa strafoær
dige Forhold og Hensiater betrassteL Jmidlcrtid bsjede
de sig beaae tavse da tænkte tun paa Midler til at sou
bhgge Udførelsen as dennc raste Beslutuina.
Fru Helenes Plan synfes heller itte at behaae hendes
Stissønner; men af hojsi sorstelliae Grunde. Niels Mute
odervejede oenaslelia, hdorvidi det sørnniede sia for en
Ridderfrue, liaesreni at besøae en Prinscgsse paa en flyatig
og maaste forlcengst sorgleint Jndbndelse. Johau Marstalk,
sotn var sin lanat nnare Stistnkoderg Neanstabesnrer, be
regnede de unyttiae Udaifter, Reisen oa Odholdet ded Hossri
nodvcndigdig maatte medføre. Den lille, thtte Absalon
Bcelg, som dar rast not, naar det gjalt et VaeddemaaL en
Æregbelønning eller fremniede Damers Visald, vilde no
dig paa Reisen spilde sin ridderliae Høflighed paa sine
Søstre og sin Fru Stifmoder, og søgte at asstrcette dem mcsi
Aarestideng Strenahed og de slette Veje. Men ingen as
Brødrene tendte det vancerende Rhate otn Kongens For-hold
til den skønne Ente, og det højst upassende i hendes Nærs
melse til Hossei under digse Onistcendigheder faldt derfor
ingen as dem ind.
Hvad Fru Helene hadde bestemt, gjorde enhver Jud
vending hende tun mere paastaaelig i at udføre, og hendez
lunefulde Jndsald sandt saa siort Bisald hos Peder Stran
gesøn og Anders Grosøn, som derved fik deres Trolovede
nred fig, at alle Grev Alberts og Bisp Peders Forstag til
at bestytte de stønne paa Scebhgaard, som om Fjendeu
var midt i Landet, bleve fortastede. Grev Albert tilbpds
dem nemlig saa mange af sine bedste Væbneke til Besiyis
tilse, soin hans stønne Vertinde sandt nødvendigt, og Bis
Peder mente, at den aldrende Riels Mule havde vundek
Krigemre not og med al Ære kunde blive tilbage hos
Damerne. De havde imidlertid tejst stg sta Bordet os
talede herom med Jber.
»Jeg stulbe næsten tro,« —- faldt Fru Helene dem
md i Talen —- ,,at den kalte Grev Albert og den or
værdige Bilp Peder frhgte for, at jeg og entne Bitte soc
erobte Ribe med Starr-h siden det er dem saa nieset m It
gsre at holde es fangne her pag Schwanes-X
EVEN-EIN » s
