F- -— ——-- H
"Valdemar Sejer.
B.S.Jti:1emartn. i
i
!
iForlsaU
»Hvo, der allraar en gnlden Heft, bar allid dens
Teile i Haanden!" L saade Saro lil sin kcetle Leerling
Aslenen sorend dereg Asrejse var bestetnt s »tnen aiv Tid,:
Son! del gaar ille saa rast tned al Vinde den atildnes
Spore, sont du lernten Kammer du lil Grev Albert, sonti
jeg haaber, saa saar du en Vaabenmesler, sont selv bar aaael
Ridderslolen igennem i steininede Lande, og ltan lader dig
ille lobe as Leere i Ulide. Lær saa serst til du er sjorten
Aar al bære Kerlen baa Ridderens Slol ng ljene klant yd
nma ved Bord og sor Sena! naar du saa i syv Llar til hat
baarel bang Sljold oa hans Lanse, trullet lsang Stridss
hingsl oa Voatel hang- Fanger oa derlil visl dia sont en dyn
lia oa tro Vcebner oa selv taaet Fanger i Leding ---- saa er;
del alt store Tina, om dit lan vcrrdiges til at holde din
sorste Vaabenvaat i Herreng- H115.«
,,Vaal)envath lwad vil del siae? Fader Earo!« —
spttrgte Drengen, da da Sara nu sorllatede ltntn denne
Stil, sont Verbtteren maalle nnderkaste sia inden ltan blev
Ridder, stinles Karl al del dar en stnal Eaa at daaae enl
Nat i en Ftirle oa pag-se paa et Sliold - ,,Tet vil jegt
allerede net-e i denne Nat,« saade lzan da brustede sia -- «
,,naar du san dil les-de mia, at sen snarl inaa ltlire Berliner
. « s- og ille for lasnge slal dastle Bord ca rede Zenan
K »Pra( da Homnod ajrrde end inan LUland stark« -
sdarede Zaro med nscedranlia Strenalted — ,,3lal der
nogen Binde blide ander ai« dia. end en Waldale maa dit
dtrre ndnma da from ca ille lade ditte er dtrre starre
end din Gernintx lfn lliidder slaar heil ca laler sagte,
hedder det; men tontme Tender bnldre isten da lotnnte
Fjerdinaer liaesan, meerler jea.«
Taarerne stode Karl i Littene tted sitt leere Latrersz
haarde erx men hatt mente deg, at lian ilte lladde saatl
andet, end livad hatt oasan not turde gere, naar lsan ltin
inaatle saa Ldv dertil.
Ta reiste Zaro sia alderlia oa tasndte sitt Hornlvate
sont lian aav Treu-gen i Haanden Zelv toa ban sin
Farsaders aantle Ericrrd Da Eliold sra leer-gen dcd Hist
minen da leere Eløvist as Sljeldet nted sin starrte-.
»Weil soran!« - - saade ltan lil Flarl - - »oa lttLi niia til
FlapellelZ ljdor Tanmarle slørste Helle lit-ile, del jea se
otn du er saa djasrd i lslernina sont i Lid.«
Flarl sortrod nu i sit Hiern, lwad lmn sør band-ei
saal da hnslede nit inrit paa, al tnange der-e dare be
ararne i Flapelletx isten ltan statntnede sia dcd at lade si-;
Jnasrle nred negen Irr-at ca ail aanske tad-: ined Ltmten
soran aennem de ntorle LUltinleaanar.
Da de lraadte ind i del lwasltsede Etenlattei. tat-te
Sara i Adsdredelse leoldet daa Ztenanldel. da det aen l
lpd littli i de ede, merke .st-.elttinaer da i de aadne Veara
velser. Flarl ltcrvede, men led sia doa ilte nurrle ttted ttpaen
Frngn lsan tea Sljoldet on nicd tilsnneladende sliolialted
»Im vil nu vise dig i lwad Selslab di ere!« —
. sagde Eaxo heitidelia Da stelle stg selv hell tmderlia stetnl
ved i den natliae Etnnd at neernte sig sine store hensarneg
Grade. —- — »Se! lter'· - riedltlev hatt on stattdsede del
en Pille i Mitten - »er hdile Ztamsædre til Tan
mark-J dedste Flcetntseslasah licr lod Ærledisp Absalon tart
for sitt Ded, sor tre Aar siden, indtnttre sin Farsaderszs
Sljalm Hvides da den dralteliae Tttchogi slcentpedetu di
laa for i Fjeniglpslille Gletn ille hvad jea her saat dit-«
otn dein, oa ded til stristi og vor Fruc, at dit lan staa
her en Gang inm, naar du er saa aammel sont jeg, udett
at belmve at tillsylle dit Aasnn og blne5!«
Flarl stirrede paa Mtcrem og del dar hatn sotn de
strenae Akt-endet vilde srenitrasde as den OR fppreie hatn lwad
han vilde iblandt dein; han neddtrtnpede lavs et crngsleligi
Stil og sttlgte Saro stille op i Korel med Lyaten. Der
pegede Fader Taro paa After Rttas oa Fett Jttgeg, Egbern
Snares og den moraliae Sunog Grade og erindrede Karl
otn deres beraninreliae Liv oq Jdrætter. Tilstdst standsede
han ved Absalons Grav. »Se! her« —--- saade hatt bes
vceael, oq Taarerne steige hatn i Øjnene « »der lwiler en
Mand, hvis Liae du aldria saar at se, oa som Danmarl
ille i Aarhttndreder slal opvise Mage lil.« La nn laesle og
sorllarede han ham den beremtnelige Gravslrish hart havdt
sat til den store Ærtebispg Estertncele, da lncrlede med
Drengen Ved Graden i stille Bon.
Saaledeg lilbragle de en Stand samtnen blandl Gra
vene i Andagt og Ben, og llarl begyndte at blide sor
trolig tned Siedet og detez hastidelige Alvor. Hdad Saro
vste for hadde sagt hatn, gentog hatt her og erindrede sitt
Lcerling ant, at en lillomtnende Ridder maatte elsle Gul
srem sor all og srygle hant alene, og saa hverlen sloelve
for levende eller beide-. »Herr dtt ntl Mod lil at vaage her
ene i Kapellel lil Hanegal?« spurgle hatt lilsidsl.
»Bei iør jeg nol!« —- sagde Karl, dog med bcevendi
Stemnte og uden aldeles at lunne sljule sm Frygl. Der
paa gav Saro hatn Svcerdel i Haandem satte Sljoldel
ved Lygten paa Absalon-Z Grad og bad hatn dogle del
vel, hvorhos hart sormanede ham til slitlig Von og Paa:
laldelse, al han ilte slulde salde i Frygl og sristes til al»
sly og stamtnelig svigle stn Vaabenvagi. »Men har du?
itee Mov og Kraft in at btive hek,« —- titssiede has
—- ,,saa staat Aapeldøren aaben, og Vejett til Arnelrogei.’
sendet du.
Denne sidsle bebrejdende Underretning gav dog Karl
Model tilbage; thi hvad hatt mesl havde styglel sor, var
al lutles inde has de døde hele Ratten; men nu, da han
vidsle, hatt kunde gaa bott, naar hatt vilde, beslultede
han suldt og sast at blive og sorsvare sin Post, i hvad der
saa slulde mtde hatn.
Da Saxo saa, at del var Drengens saste Beslutning«
sont en still-kommen Redner-, al udholde en Baadenvagt,
gladede hatt sig hsjlig over hans Kælhed og sandt, al
denne Prsve allerede var stor not sor en Dreng as hanc
Alver, sont endnu aldrlg hin-de vier-et evet i Vaaben og
som havde Vor-edel suldl as Æventyt og Spsgelseshistotler.
Dem vllde tm ogsaa srilage Karl sor videre Modöprsve
og lage harrt tilbage med stg l Cellenz meet Karl stammerte
ils nd at« Veso-edles sont et sryglsomt vegelsiudel Barn
iligesom indviede as hojere Vcesner til et stort on vigtigt
i
I—
s
og paastod, at han vilde blive og estertoinme hvad han.
havde lodet. Den tidlig valte Ætesfslelse i det barnlige·
Sind fandt Saxo det betcentelig ved Migtillid at krænkez
men for at soredygge alle sarlige Folger, som Tit-en, Stedet
og Drengeng lebende Jnddildninggtrast tunde medsøte,s
bessuttede han, hemmeliki at blive der i Ncerhedsem og for-!
lod tun Kapellet for ndenicertet, gennem en Sidedør sto»
Klosteret, at vende tiltmge og stule sig i den mørte Kors-I
gang, hdorfra han« ded Stinnet as Ltigten paa Grad
stenen og den nylig oostnnede Manne, tunde demærte en
hver as den unge Heits Bedæxielser.
Han saa nie da ogsna i sit Stjul hvorledeäs Drengcti
trolig gil op og ned ved Alteret med det store Sdeerd i
Haanden; men ndar Mannen undertiden mellem de sly (
vende Since pludseliq stinnede ind gennem de smaci Ruder«
og oplnste de ndstoarne Billeder pcm lttradnieelerne ellee
nnar Treelriinden i de øde Hdældinger lsevregede de gamle
Ferner under Loftet, da saa Sato, itte nden Frneit, hoor:
ledes Drenqen stirrede erngstelig omtrinq sin: Inen da san
han ogsaa med inderlixi (,ttlrede, hvdrledeg tman fromme
Lærling lnaslede og dari, til h.1n atter fit Mod og besk
gnndte sm Vonkrinq som sor.
,,Ret sau, Karlk« teentte den Hans-le
dide det, gao han, som scrddaiiliq, Trinken Und.
Jordans-It herte Trengen sit Aktion need-ne Uden at
knnne øjne lwor den Rost tom sm, som sontegs at ville»
styrte on ooninnte limit, men dog opsnldte tinzn med en;
inderlig RdeeL Bei lnroede dele drin-:- Legeine ded den
Forestillitin. nt lxan dar ene i Ratten mellem lijradene o-,«i
rnnaste rnnziiden di de onde Helle-: usnnlisse Monden men
at de meine lmsn det del, troede lnn Iscg oist nt have
sornummet Pera den denliae Ztemme.
Jmidlertid foldt Inder Snxo seid i underline Tonler
Etedet da Tiden dirlede ogsau med en nimedstcnieliq Mast
Inn dani, og det vor lmm i hanc« dann-te Tromme, som
lian scm sin lienseirne Ven den store Absalon reise siq oft
sin Grad og ten-de for Vllteret i bislodpelixit Lin-It, met-it
Firnmstnven on Monstrnnsen i de ærdærdine Hemden on
lnse Velsignelse oder Land og Foll, fauler-ej som brin
saa oste tiadde set og dort lwn i ledende Live. »Herr-In
Unsre med eder!" trinke-:- tnin endelizi tnchieit at bete ud
sinnt-let drin Bann nied tltssnldng nicrntine Zimme, on han
lncelede nbedist seid on sang daa Latin med sagte Rost,
dogsia bøjt, at Sizii tndeiig tnnde here det: »Sei med
din «tl-.trid!«
Tn reiste Hmrene sägt ns Forseerdelse disk-n Frurlis Her-ed
« tinn todte «rs«.rroet of Schulden ozi dilese fin; men der
var tin-In som harre For-der groede san til »nur-en og hart
dled findende nisetsiroelinx tl)i Zoasrdet hour-e i Fiildet om.
leistet anten en .:dsliittet Lnfei. Tet dar et Liedlit bælzi
mortt omtringi dam, og ved Ujiaanestinnet, sons nlndselid
fremlnste, san drin nn tiidelin, at en link, lniid thttelse be
dmgede siq srn den inorle ttcsrggang inrod dan. Hirn m
dede forfeerdet til-Arie on hrldt sig deo den ndsirnirne Eime:
i Flor-Ebnen for itte at stnrte til Jorden
Den insirie Etittelse dar Zaro i lsiiter.iertsertappen.
ried Tannen as de. fnldne cherd dar lan der-ritt af sim
Dromme en nirrmeee fi-; nn for at lade Zur: lxjeni meif
sig oq desti dank-se neun og sig selo fra den sjckiejngribendc
Motten-and
«.5tom, min Eis-n!« sagde linn — - »Ist er not! dn
hat trolig oncget on bedet oq mere stolet tun den cil
nnriitine ljttndsz straft, end nun diei seid. Tag nn Band
nene do folg iiii,r! det er over Midnnt.«
Karl tendte tin fadekliiie Lærer on senkte-de fin glad
i bang Arme: »Und ite Lod, du koni, nede Free-ri«
sngde drin en Trog Reiter frit ioen ,,det er der« ikte
san let, som jetzt troede, at holde Vnadendaign ok-: as mit
Mod ital jeki itle en nnden Gang Prole: sen bade-e gerne
lndet min Bei førx men sen tnnde itte rote en Foru«
,,.s)vod srngtede dn da sors «« spnmte Snxd
— exi, uden at.
-
v
Son.
roliq, men nred hsjtidelin Aldotz on dank- cerd.rrdige
Ansint dar dient som en Todnings - — »der i Und-J hellioe
Hug og med gndfrnntige Tanter lnnne so dort lun godc
Aander dasre os noer, og for dem behooe di aldrig at
frngte.«
»Tet syned mig oqsna« - sdarede Drengen on klun
gede sig tættere do til ham « «men sen bieo dozi san
bange, for mig stniteå, de døde lneele rnndt onttring her
og holdt Messe«
»Im troede exisaa at se en leer hensnren« - son
rede Saxo med sagte Rost, niedeng tning Bli- endnn
dveelede oed Alteret - — ,,men jeg sryknede itte; tin jeg
horte min saliae Herreg Ziemme, som detsikinede mig og
taldte miq til sin; on - vie-selig, det berste-J mik: sor, nt
han itte dar sendet miq idrgirded. Maasse bade di hegen
drømt,« —s tilsejeoe han »men Dromme tunne ogson
komme frei .Herren.«
Som hnn sande dene, insede del under-list oder han«
Hoved, og de gamle Ferner deoægede fig oder Yldsalong
Grav.
Tadse git nu Saxo on hans Leerling nd as Firipellet
Drengen bar Stjoldet og Sdcerdeh og Saxo den ndslutte
Logic. Begge vare de besttnderlig højtideligt stemte og
Mild. Oldingen drmnte om sin fortlarede Herre og Ven
og oni Kaldet til hans Herlighed i Guds evixie Nige.
Drenqen var itte mere bange, men drømle om Heltedaad
og kltidderfcerd, om lystige Æventyr og dejlige Fioinder.
Hvad han for havde hott mellem Gradene var ham nn som
Engleneg Sang on de store Helteaanderg Opfordring til at
blive stor og heilig som de.
J den morle Muntegang mellem Itapcllet og Klosteret
stinnede en enlig Lampe under et Mariabillede; ved den
tændte Saxo sin Lngte —- thi Mannen var stjult as Sue-l
slyer —- og uden at sorstyrre hinanden i den scia hsjsti
sorstellige, nun dog saa lytteltge Stemning, hvori det
natlige Æoentyr hadde sat dem, gik de begge stille tilbages
ttl Cellen og lagde sig til Hvilr. I
Neste Morgen solle Saxo sig usædvanlig aslreeftet
og ustillet til Reisen; men da Karl alt stod rejsescerdig
ved hanö szbænt, tejste han sig med Anstrengelse, bad
stille sin Motgenbøn og isøete stg sine Lammestinds Reise
tlæden Saasnart han med Karl havde bivaanet Messen,
tog han Assted med Abt-ed Gansted og de gode Bei-du«
hvti hsjteuede Gæst han nu i tre Aai havde veeret.
Under Atmen bat han wende Esset-, som han havde laant
af Absalon, og jom han i Testamentet var erindtet om at
give tilbage til Sorø Kloster-. Det var hin Pergaments
Justinus og en Valerius Maximus ("slrevet med Absalons
Haanbj. Det lostede ham stor Overvindelse at stille siri
fra Digse Bogen »Ta«q dem!« —-— sagde han til Abbeben
— ,,tag dem snartt at jeg itte stal fristes til at med
tage dem og synde mod min Herres sidfte Villie, som
J felv hat hstt og opstrevct den. De halvtredie Mark
Solv, han saa gavmild efteraav mig, stulde jeg vel hast
ciin vcd at stasse; men dette Linn falder mig bog hartao
haardere at tilbagegive; thi fer J, ærværdige Herrerl herI
ere tostelige Pletter af Absalong Lampe.«
,,Vi stal bevare dette Arveaods sont en Helligdom
blandt vort Klosters Nelikvier!« fagde Abbed Gaufred og
laaae Vogerne omhyggeligt til Side. s
Nu omfavnede Saro ham og alle Brødrene til Af
ilcd. »Geme« — sagbe han tilsidst —- ,,havde jeg lagt
mine Ben her til Hvile ved min fromme og falige Herres
For-der; men den gode Bifp Peder vil nu have mig has
siij maasle skal jeg modtaae den sit-sie Salvelse af bang
H.1-.:nb, og hvor de ældste af Damnarig Koiiaer hvile est-st-l
dereg Getning, er det Inaaste nu mig lieslittet at betean
Witerslcraten Vejen til Ilongcgraven.«
Abbeer og alle Vrødrene vare røxte Ved den fromme
fes-ver Zorns Bortrejsex tbi det var dein højst sandfynliat,
It De havde set ham for sidste Gui.g. Af Gan-J hat-de
lmn ille start at medtaae ca af Penge endnu mindre-,
next ban liehøvede saare lidet, og med en Mark S w
Linde lmn hjcelpe sig Imme. Hvad han omhyggelith
link-de indrsallet var VErtebisp Absalon-J Strifler og de to
Zelt-breitem han havde til liaan Almindelsez med OrnlJu
himde han ogsaa indfvøbt i sit Senkietæppe siu Paa
Pergament sirlia asslrevne strønite, sam han haabede end
nu en Gang at faa gennemset i Rogkilde.
Sara var for aammel til at ridex derfor havde AG
tseksxn laant en Kann til ham hoc- Adelisfruen paa Pe
Peribora Med dette mageliae Zioretøj knnde han ufms
itnrret hingive sig til fine Tanker paa Vejen og overlnde
Herde-enden Omsorgen for Tømmen og Heftene.
Fjerde Kapitel
Tet Var en tlar, munter Vinterdaa. Solen alirnrede
txt-J de rimpudrede Tieren Hinlene tnirtede paa den let
irxiene Jord, oa Heitene vrinftede i den friste TUtoraenlnft
Karl bonoede fjaslealad i Scrdet bog steresoendem niedensxi
aanile Zaro tecntte Paa fin lntteliae tlnadoni, naar lmn
in oer dadde redet denne Vej metlem de del bekendie
Eis-er oa Stove ved den tmtte Absalon-:- Eide. Doa sor
atemte lian itte at se sia om oa aøre sin nnae Ledsaaer
eriiieertiom paa de manae nne Landsdntirter, de tørte
fnrdi eller ejnede i Frastand oa som den store Valdemar
ea bang andfrnatiae Mcrnd ltadde ladet odføre as tiltsuane
.i·.ini.-,ie«-"ten og brændte Mnrftene oa forsyne med kostbare
Linn-»Um Han sortalte sin oomcertsomme Larlina, lwors
ledeg fromme Oerrer oa Fnrster ltaode dnaaet Ritter i
Unndet trende hundrede Aar fer, oa at Finnd den store
lnode dnnaet saare manae, nien at de som oftest tsaode verret
as Trce oa dare opdrcendte as de hedenfte Vender. Hvor
nan ved Besen blev en ttcempehøj vaer eller et gainmelt
liedenst Offersted, lsød han Køresvenden holde stille og be
iaa nied stakl de incrrteliae Ledninaer fra Oldtiden. Da
lsian saa Biernede Stirte i Frastand paa venitre Side
as Vejen, ajorde ban Drenaen opmcertfom Paa dens be
fnnderliae Bispelsuestittelse oa fortalte ham, at Absalong
Farbroder Ebbe Stalmsøn oa bang fromme Hnstru Raa
nitd seist haode bnaaet en Treklirte paa det Sied, men at
den dar dranin nf Sproderne on oprejst af Sten iaen
i sin nuvakrende Zlittelse as Afrbebisp Andreas-J oa BETP
Wederg Faden den hemmte Suno Elilieson af ttncirdrno,
fom ban saare vel havde tendt i sin tlnadom oa am
hrem tsan vidste mange store og nicertelige Trcet at for
tælle.
Besen ait genuem Slaalille og Fieniesløslille J denne
sidste By btev Saro helt stille og vernodia ved Erindrinaen
oin de forriae Dane. Han git op Ined Karl til Riesen
og viste hain de to berømte Taarne, som ogsaa nare
Drenaen del betendte sra den slønne og niærtelige Historie
om Arelis oa Egbekns Fødset
Da de stden tom til Eiaersied, on Fiarl horte, at her
dar Siedet, hoor Historien med hens tasre Haabart on
Eiane tiadde tildraaet sixL blev Drenaen saa devceget, at
dan aræd, oa sorlanate, at Saro stnlde vise ham Træet,
hvordaa Haadartg Rappe hadde l)a-ngt, og Stedet, the
Sinnes Jomsrnbnr havde staaet i Flammen En Fiilde
visteg tun endnu, som kaldtes Sinnes stilde, og Karl
maatte nojeg med de udisse Formodninaer, det gamle Saan
syntes at stadsceste. Paa Vejen til Rinasted lod han nu
Saro haoe Ro, for selv at sortcelle Keresvenden Historien
om Oaadart on Signa
J Ringsted bespate Saro med Karl St. Bents og
Mariae ttirte og viste oain Hering Knuds forayldte Ftiste
tillige med den store Valdemars, Dronning Sophias da
Kund den sjetteg Grave. ,,.L)t:ert Stridt, jeg nu tun deres
Grade, soin i Livet vare niig tære og dt)rebare. Gnd
holde sin Haand over Danmart, og lade det itte savne
Mænd, som ligne mit Aarhundredes store henfarne!«
Da han sorlod Mitten, tastede han endnn et vemodigt
Blit til sjette Knnds Grav og bemærtede nied Forbavselse
en Forandring ved den. »Ha: Graden voeret aabnet?«
spnrate han den gamle Kirketjener og erfarede nu, som en
Hemnieliahed at tre fremmede Herrer fra Ribe, ledfagede
af Mester Hart-estrccng fra Rostilde, hadde i Efteraaret
»paa tongelig Befaling aabnet Graben og foretaget en hern
Jmelig Undersøgelse med Kongeliget.
’ Den svrige Del af Vejen sad Saxo tavs og sordybet
i alvorlige Tanter; men der var en saadan Fred og Klar
hed udbredt over hans cervcerdige Aasyn, at Karl itte do
vede at forstyrre ham med noget SpørgsmaaL Den
muntre Dreng benyttede derimod Lejligheden til at lære
Kote-spenden Kunsten af at styre Heste og Bagn, og Saxo
mærtede nu saa lidet til Rejsen og sit Reiseselstab, at han
først erindrede hvor han var, da han rnllede ind ad Ros
tilde Stadsport og saa St. Lucii vel betendte Spire glinse
i Aftenrpdem
Karl tlappede i Handerne af Glæde over det herlige
Syri, saafnart den state Stad, som han for forste Gang
saa, laa udstralt for ham med sine Volde og Grade og sine
UT Kirker og Xttostrr. Domkitten stod endnn, som den
for 120 Aar siden var bygget anden Gang as Knud den
Helligr. Vneng mest glimrende Tid var vel sorbi. da det
nye Axellms allerede var i stcerk Opkomst, Ribe var blevcn
Konaens Sæde og Rosiilde fra en Kongestad nu var ble
ven til en Bispestad, dog var den endnu den storste og bedste
Stad i Landet. Tan anseelige Bygninger naaede lige ned
til Jssesjordem Haraldsborg lnejsede stolt og skinnende
ved Fjordem mange Slibe opsyldte Havnen; Velhavende
Borgere gil statelig paa Gaderne; Lansedragere, Vcebnere,
Riddere oa gejstlige Herrer bevcegede sig i broget Brimmel
mellem hoeiandre; Daglejere og Lastdragere forlode der-IS
Arbejde, niedeng de mangfoldige Klokker ringede til Ade
Maria, oa blandt fromme Oldinger og Born gik cerbaee
Boraerkoner med deres sorte Huer cg Knaber og med detes
Totre oed Haanden til Kirlerne
Karl betragtede alt med ten største Opmærksomheii
oa heftorinede Fioresoeitden med flere Sporggmaah end han
tnnde faa Soar paa: thi sindstcn Var en Bondeknøs soin
iile vidsie stort ander, end hdor de rigeste Kobmcend
tin-ede, sont tilliae holt-i Tlhuse oa til hoem Bønderne end
oasaa fra de fjerncte lfane med Fordel dingte deres Felde
vorer. Oder Poeten til en stor, mort Ti«cebnaning, med
HoselostsSvale oa to udstaaende Stotdært samt med bibel
ste Billeder i Enitvcrrk paa Stolperne, saa Karl et i Trce
ndstaaret Eljoldmærte med en stor, fort Ørn i hridt
Zelt-L ,,.t";-dad er det for en Ridderg Vaaben2« spnrgte
han da fil nn at oide, at det var Bheng Wandern som stod
oder Tinalinset.
»J; dt store, holde Oug jcetme ded, med vor Heere og de
tolo Apostle daa Eioloerne, bot den rige Borgmester He
Yvald« »s— tilfojede Jløresoenden »- ,,de to smykkede Bors
Jemand sont aaar ot- aci Trauten i de side, blaa Kjorteler
oa med de lange Stetke i Hienderne er saamcend Niels
liidadersøn oq Styrmer Jenseit, som han del sagtens kender.
- Ser jea ret, har He. Yoald store Folt til Gæst, al det
?tui:d der staar saa farligt tneget Tjenerstab og rækker sig
i Portenk
Nu rullede Fiartnen ind i Bispeaaarden, tæt ved Dom
tirlen oa det store siapitell)11s, og holdt stille for en bred
Stentraptte med snørtlet Jernrækdærk.
,,Veltommen, Fader Saxo! velkommen!« lød det rundlk
omtrina Wonnen og en hel Stare unge Kanniler, med
koste-, sorte siaptser og Strister under Armenk, stimlede
cin ham for at hjalpe hani ud as Karmen. «Hvor vi
har lcenatez ester eder! s— hoor Bisp Peder vil blive glad,
naar han ser eder! —- han har ikle talt om andet i lang
Tid —— men di maa itte beholde eder i Kapitelhuset — J
stal bo i Bisdens dedste Stue.« Saaledes modtoges has
as de nnae stimmten som næsten bat-e ham paa dereg
Hander op ad Traditer og han onifavnede dem alle kcerli,3,«
delsianede dem rort og laldte dem sine kacre, unge Venner.
J Forsalen tom Bisp Peder ham i Møde med aabne
Arme. Bist-eng daalige Graavcerlsssiappe fløj uordenlig
Im ham, oa den sorte FløjelH Fiallot sad stcevt. Men de
ftintlende, nnadommeliae Tjne, de røde Kinder og den glcä
raaede Hage, lunde den hole, snmlke Mand med sine
raste Veoceaelser have aceldt for en Ynglitia, hadde ille de
nassten snehoide Haar iaen gjort hanl ældre, end han viele-I
lig var, thi Bisp Peder var itke meget oder de fyrretyve
Aar. Han omfavnede Saxo heftiat osg lod ham ikke komme
til Orde for sine livliae Venstabshtrinaen forend han midt
i sin Glæde bemceelede, at Saxo var bleg som en døende
oa nled Moje holdt sig fast ved Bordet, for itte at fynle
om.
»Im dia! — scet dia don, for Guds Skyld! —- er
du slia?« — mal-te nu Bisp Peder og trat hastig en Lie
nestol frem —— ,,hdorledeS er det sat? Hat Reisen udmats
ket via-«
»Ja del. cerocerdiae Herre!« — svarede Saxo oa sank
tilbage i Stolen —— ,,Liv5rejscn har ajort mig modig, tror
jeg, oa jea trcenaer til Hdile — Inen nu er jea to ogsaa des
Maalen jeg har fuldtcmmet min Heere-Z Villie, og han
hat taldet sin Tjener til sia. —- liarlk sit du Bogerne af
starnistriiiet?« —- l)er rejste han sig iaen as sin halve Dvalk
start stod med Taarer i Øjnene ved hans Side og
laade nu den ham anbesaleoe viatiae Boadalte paa hans
Sind, idet han stille knælede ded hangi Fod og lhosede tavs
hang Haand
Da klappede Saro ham mild ca rolia paa Feinden.
,,Tal!« « saade lian » »du er mia en tro, aatpaaaiven
Dreim. ,,(Strccd ilte, Son! dia vil det not aaa godt i
Verdeiu tlii dtc ltar et fromt oa fast-Hat Hierte —- Den
aode Bisp Pcder dil dist sorae for din, naar jeg itte kcm
mere -- oa naar tiired Albert lonm1e1s« «
,,At, tcere Fader1« —— sixtkede Drenaen — »for mig
søraer not vor Herre, naar du tun iile oil dlide shg og d
fra mia.«
»Han er st)g, farlig sti« — saade Bisp Weder Iß
foer op og ned i Stuen «— »oa Mester Hordenstrceng et
borte —- hdem har vi nn at tn til nden denne tyskt
Kødmanaer i Badstneaaden; men der er intet andet for,
vi maa lade ham hente!« Han sendte nu den ene Klerl es
Lægbroder efter den anden ud at opsoae Mester Gregor
i alle Bot-ne Ølhnse, hvor de vidste, ban føgte, og gav
Befaling til sine Tjenere at rede Senaen i Alkoven, medens
han jog alle de medlidende, men overflodige, unge Kannilek
nd as Stuen, at de itle ved dereg Deltagelse slulde someo
lige hang kære, syge Gast.
,,Min bedste Lcege er nu Hvile!« — sagde Saxo udst
mattet. — ,,Men førend jeg lan hvile rolig, cerværdigs
Hei-rel« —- oedbleo han med Anstrengelse og ralte Bispctt
den svcere Bogpakke —- ,,maa jeg nedlcegge i eders HaanI
dette mit Arvegods til Danmarks Folk og dets Kotige
det er min Danmarts Historie. Jeg vilde selv have bragt
den til Kongem naar jeg endnu en Gang omhyggelig havds
gennemgaaet den og assilet Stilen; men stulde jeg fothint
dres deri, saa ooerwek J- paa mine Vegne Kongen Bogen-«
sont den er, og helft i en lytkelig Stund, naar det es
eder klart, at Herrens Aand er over Kongen og Feedrelant
det! To Afstrifter maa J dog setst besorge deeaf, en til :
eders Broder Æriebispen, og en til eder selv, baade til M ;
venlig Jhukommelse om mig og til en Bettyggelse for, as
intet Uheld stal gsre min Livsgerning til intet. Mk- IIUY z
ringe Efterladenslab itle besttide Afstriverlsnnem fees M
jeg visi, J kærlig vil lægge til hvad der manglet.«
Wisse-;
