was is
Stater
, Ol« . .
III-! betales i Fon u. esullmg Beto
liug, Adresseforaadring og an ander
sagaaeade Bladet adrcøyekesz
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE,
Zum-. Acht-.
stehest-n Hart-to Jensea.
sum-d st the Post Uctjcesu mai-, Ach-»
Osscotukrlsss main-r
Mvenisinx Rat-es mit-k- ltaowu upuq
Micstiow
,,Danitekea«
« Ist-ersann nl Subsmhentek. nahm sit-th
Iklig Opsigelse monageå as Udgkoeme og It
seid u demu. I coeleuesacasmeue med Oe
sen-ehe Sie-ers Votum-e
Nasr Lesen-e heut-endet sig tx: Post, der
spannt i VII-du« euren m at Lebe has dem.
chk for at fes Opiysvnign om der come
ude, bebst de umc- omcaxe, s: de ist
Mist-nennt i dem Blau De: mt Iet
ål gruftdig Rette.
Votc Sanfct og dcrkg Brug.
Ei Foredrag
holdt paa Blatt Colle-ge den W. Worts Hut
ti
MatildaBekq.
tsiientltkzgotes im raa stimmenng
Emerson bar sagt, at Di bxtrde tm
dre os, ikke saa meget Oder del tlnlntin
delige, sont over det almindcliziex la
naar jeg i tfiiermiddna Vil sige li::
om de menneftelige Zinser, da er det
jo noget af det meit almindelizie mirs-.
kan tcente sigx og bog lunne dct je Ost
at der ogfaa her tnrtne værc nrgen son:
var værd at bettagte, men sont mark
maasie itte rigtig hat ftæntet en TIT
ke.
Sanseorganerne er Bindeledet me!
letn Menneftet og den ndre Beiden —
Dpte hvotiaennem Zjalen tttodtaaer
de Jndttyk, de: blivcr til FtttndsTal1 om
det sont er uden for Mennestet. Uken
Sanser ellek Sanseotganer vilde dct
værc umulig for den menneiteliae Qland
at blive sig beoidst, langt mindre no
viklet. Det er sotn om Zjaslen te:
des — ja man kunde ncesten siae ant
des —- til Bevidsthed gennem Santer
ne, idet at en Mandfoldigbed af Ind
ttyt staat parat til at indvirte paa
Barnet saa snart det er kommen til
Werden Der tommer Lyg til Lies,
Lyd til Øret, Duft til Næfen, Sodnke
til Ganen cg Verorelse til Følelsm og
gennem Nervefystemet befordreö dizsfs
forstellige Jndtryl til Hiernen ca de!
hemmelighedsfulde ster, det for Men
nesieforstanden ufaiteligt, at disse in
sifie Ting kan blive til eller fremtalde
en fjcelelig Tilstand. Thi vi maa ja
dide, at det er Sjcelcn, som horch oa
ikfe Øjet og Irrt, som tun et Redsla
ber for Sjcelen. —- Den tysie Biber-.
siabstnand Renntond siger: »Zelv on:
di havde en fuldstaendig, ja absolut
Kundsiab til alle Legemetö Dele, saa
vilde dog den fanfelige korneinmelfe
Mc lige saa uforstaaelig sont nu.«
Og Tyndall hat sagt, at denn-( Ost-ek
gang fra legemlig Nerve- og Hierm:
bevcegelse til sjcelelig Vevidsthed tan
ikke folges af den mennestelige Tante.
Dei er et Myfterium, en af de manJe
Baader vi paa alle Sider er orngivne
af.
Vi vil nu ganfke lottelig dvcele ved
hvet af de fetn Sausen og vi begnnder
med Fslelsen, sont er bleven taldt den
almindelige Sause, da den jo itke hat
et bestemt Organg- til fin Raadighed,
M sindes paa hele Legemets Ydre
samt Tungen og de andre Dele af
Munde-n Den er dog langt fta lige
s- over det hele Legeme, men et megtt
Mc uddiklet paa Tungespidsen ng
Mpidsetne end andre Dele. Fo
, Wen et den forste Sanse, sont tages i
« Ist-vg, og sont Regel den der varer
Most Den er ligeledes den mest
Mist-, idet at ikke blot alle Dyr
g i sesiddelse as den, selv de lavefte,
Essen hverken hat Øjne eller Ømy men
Man Planken i al Fald entelte Ae
snnes at eje en Slags Følelsr.
Mai denne Sanfes Organ faaes
Mllige Jndttyk, saafom blot Be-«
« Tini, varm og lold Formen-I
es maaste andre. Den er taldt
ansah der i sidste Inst-as et den
Dei som kan tages og
Lan ikke betvtvles og vor Lend
ngenes Betdeu bliver hsjt
W Ijlelseu faae hvad den
Mein suppleter de andre
da stetizsnlutz the diss
» et Mswpm dg
ignot tan vi itte altid file hvad vi
lau se og taugt mindre se hvad vi lan,
fple, men inden for visfe Grenser eti
riet tilfeeldet. Heller itte tan vi altia
itole paa vor Folclsesevnr. da den va
saa er megei relativ; den tan end ogsaa
vcere heli bedragelig, satn man tan er
tare ved at lrysfe to Fingre og lade
idem berste Tungen eller en rund Gen
jftand, vg det vil synes, sont am to Ting
berpreg i Siedet for een.
Lugten og Smagen bar stor Lka
hed med hinanden, ftnnt de jo lanaH
ifra et ens. Men vi tager iin Fejii
iog talder det Smaa. fom i Virteliis
iheden er Luni For Etsempel mang:
lKtyderiet hat liden ellet ingen Emai,
men en start ergtx oa ofte naar man
er fort-let siger man at man itte t.1n
smage detie eller hi.nt medens det.
eaentl iae Grund et, at man itte tan
lluate Lugten er den sineste af alle
kvore Santer; ihi saa lille er den Be
jiianddel fom tan tagte-T at vi al
,dria vilde ver-re i Stand til at smaat.
føle, ellct se den. Dei som luaieg irae-:
..il dir-re i aagformia Tilttand for at
kunne indtsirte paa Luatenerverne: ea
for at innige maa det fom smaaeis ra«
ire i apløit Tilttand. Smaqu har ne
iget scr: egent noaet ejendammeliat ved
»i« a, fam tan fes af at vi talet faa me
Jst om Snag i ove: fort Betndti:1,»..
TVi siaer am et Menneile, at det hat
Staat-« naar di mener, at det har en
Edeal Foreiitllittg i Reinina af Sinn
tled, Orden o l, saxn spare Bitte Ein
anrelse u dar-til Oasaa i anndeliefv
Zorfiattd Dinges det, sam naar vi
Faer at have smaiszt den bittre Sara
Iller Glædetxs Sohne. Dei vidnet
oin at Ema-gen staat i na-: Fett-in
Ieise med den ijæleiiae Ernte sont tat
Deg Feste-lie, iaa at Smaaen Da ina
Sen liaeledeI er enten ai en behagt-lik
zller ubelia eli a Art. Digfe to Satt
ier er del de iaveiie oa meit ubetnde
siiae ai date Santer, idet dereI Brut-.
er ncrmeit bgoi en Niidel ie; doa bar di
io oaiaa dereg nodvenditr Andendeli
sog er raa mange xljcaader til Jasrn oi
Lichtle, oa forpger vor tiendftzb til den
indre Werden
! J Almindeliabed betraater man viii
;Ljet, sont den vigtigste af Zanfeorga
Ener: am dei er fa:, ital vi lade sit-n
il Siden, iren sittert er det at Zjet
iLiar en meget fxor Bemdnina for e:
H Jienneiles Tilværelse. Lniets Ver
den, scm vi betræder arnnem Ljet, er
Zaade itor Da net-lia, on di ved jo, at:
»2jet er Legentetz Lr5« da »naar
Ljei er sundt er det bele Leaerne lyit",
nen »er Tier ondt, da er hele Leaemet
.nørti«; ihi der er itle Lng til for et
Legeme uden Lie, ibi tun Ljet last
modtage Lyiei saa at det tan biive til
en sjeelelia Tilftand. Tjei er for Ly
iet Fig Lnfei for Liset, oa med det rette
Forhgld mellem digse fter det vi lal
der at se. La til-ad ser vi for-?
Dei Linde io time; et altioe sinirsexi
Zpørggmaal, ihi vi ved ja, at vi set
de manafoldiae Tinax og doa, na-.r
vi tænter og ottt ntaa vi ja spare, at tr
ser egenilig tun Form ca Farre ca
entelte andre Eaenstaber, faaioin Fer
l)old og Bevcenelse, der vidner am Tiii
gen-s Tilvcerelse. For Reiten ader
lØjet ilte nogen Bested otn dei, sont i::,
sinnt vi maafte tilfnneladende ser sne
igetx men dei leimmer af, at vi kalt-Er
Tvor Ersaring til Hjælty og den er rsen
fainlede Sinn af alt livad vi har
levet og er tommcn til Kundstab gis
gennem alle vore Satt-set og raa andre
Maader, og der ud fra sltitter vi J«
til meget cg mener san at have set
det, medeng Di i Virteligheden itle aa
Det. Jeg tan til Ets. ilte te, at Glas
er stsrt ng at Jern er haardi, eller
at en Sten er tung medens en Ver-I er
lei; jeg ved dei af Erfaring eller jeg
har maasie set det, som vidner am, at
fandan ntaa det være; men det er
Forstandgevnem som siger mig det, csg
Itan derfor itte iillcegges Synet i vq
for sig selv. Men verfor har ogsua
idet lille Ord »f e« en meget ubegrcenss
sei Betydning, saa at det oste bruaeg
naar der itle er mindtte Spor af dir-.
telig sanfelig Syn, men udeluttende en
sjeelelig Att; saa pack den Maade ser
di med mere end vore legemlige Øjne,
»og man taler verfot oglaa ocn et indre
FOR
Det er altfaa forholdsvis tun lidt
tom Ojet tan give os om de Ting,
sorn vi fer, og dog er Mennester saa
tilbpjelige til at faftholde at tun det
fynllge hat Virtelighed; naar de ilte
tan se det med deres Øjne, er det itte
til for dem. De betinger, tan man
næsten sige, al deres Viden paa Gier
Saadanne Mennesler overestimeret
rent Ojets Evne og Brug, og glemmet,
at der er de tusinde Tierg, sont-de «godt
ved er til, sinnt de ttte fes. Dei et
netnt at gaa over Gtænfen fea synlig
til usynllz hvor bliver ngen af vi
see for et Viel-litt on den Damp des
med drusende Fett strer oi frei-tatst
Häher ufwliz Ja, i det Ojetilit
knist- spender sogen-m Jern
M es W det hu den al
site mit sei sing-säm- ni ve
Ochs Ist-lis. Luft-eh di indem-they
og soin et vor vigtigste Livsbetingelfe,
er den itte usynligZ Bi see Planken,
dens Grene og Blade, Blonifter cg
Fragt, men hvem hat set det Liv, fom
et i Planten, hvorledes det votfek og
formats? Alle de stoce Natukinaqtn
et ufnnlige. Vi tan lige saa lidt se
den Kraft soin bindet et Stylte Tra
saniinen, soin Tyngdekmften, der hol
der Klodetne i deteg Baue. Og Elek
ltticitetem denne vætlige Magi, der
som en Aladdins Genius udretter
lxdlenneslers Befaling, blpt de forstaak
int gnide Lampen, nion vi enentlig hat
Jset den? Ja, fvares der, vi hat set
den i Lnnet, der med sin tnnscnde
Etrcmle flog i Jordcn. Lg desg, vi
Vel sige at det, som vi ser, er tun et
lkidneiibnrd nm den store Magd der
bot i det ssjnlte.
Ln i Menneitelidet, lwormexiet set
Ii der? Jtte tet nieset Linefom
Plankeng Liv on Natixrnkngteme er
ftjult. san er ogsaa det egentlige Men
nefleliv, Tantetz Jotelsr. Villie, stere
Lisglssetx alt brt i det stjnlte og liin
rinnt de fast Stillelfe i er on Hand
iing tnn di gennein voie Zanfer faa
Kundle o!n, at diese Einlemagter
er til. Nei, Ljet set itle nie-stets lFt
et for lille, ei andet for stort til at
sei-; neget for langt heite, andet for
net-r ded: stinkt er der for nseqet LUS,
fnart for lidt Lygu Oele Jorden er
for stcr og Blininet for lille tiltrodszs
for Rittern Forstøtrelfesglns og alt
fligL
Lg felv det, som vi ser, et det ille
Ofte at det flet itte er fom Ljet viser
es. Vi hat alle set Mannen stack pp
og den inne- da nie-get scerre end fern
nnne den staat helft tin-I Hirn-len; en
Zte i et Glas Band set ud sont den
car beim Toten snneg at gaa eundt
Im seiden: nanr di heiter ten Jem
basie, see det ud, sorn om Jerden lee
vxner fix-, under o«:-; og de tufinde nn
dre Tini-. bei-Eier at Jjet er itle nlxid
til at fiele pas-, og fordi noget fer san-s
dnn nd, er det itte givet nt det er Vir
leligbeden Terfor lmr di vist man
sie feile Lpsnttelsen nett-v forti di
itle tsn se ret. Lg bei-for laldet tsi
saa tidt det stor, sont ille er stor, on
det lille, sont ilte ee lille, og det nnd-t,
fom itle et godt. Scjrherren blidei
Jeret for sit ftoke Mod; men nien ittc
den entelte Soldat lnr stnrre Lilicd
end Foremik Tenne link sit store An
svar til at overdinde Froste-m og lpnn
ved at cl Verdenö Tjne er fcklket neu
hom, medeng hin er tun een i Mai
sen, tunde ttnbe i Etiul: han gest det
itle, hqn gaar Toten i Mode-. Men
i-..:n-:- Mod bkiver maaste ille tnldt
Or. En Gerninn blivet gjoet og den
ialdes godx men di san itte Hjettet cg
lmnd ved vi saa i Grunden om den«
Lnfoa ledeE til alle Stdn-.
Men » dek ine givkk det meäKskk
liqe Zje at se de timelige Tinkt, brei
ten til fulde ellet pag ukeildsrlixi
Munde, lwordon ftnlde det san vcere
mulith at de stulre tnnne se de edige
TingZ Er det fandt at de sit-re Nu
turtrceiter er ufnnlig hvot nieset nsere
maa san itte de onndeliqe Mag-txt
viere det? sZtent ogsna vix-se ten vi:
te i de fynlige Ting og give sig Udftzn
derigennent Men pack bvcd Mande
er det iaa at vi lommer i Zorlzelo tii
det usynlige, det Tom Vi ilte bar ad
solut Bevig scr? Det et rsed Tro.
Troen et Aandens Lie, og ved Les
fluer vi ind i den usnnlige Beides-«
ligefom vi ille ten se Uns uden Lis.
lau lan vi heller ilte se nxindelizie Tim,
Uden Tro. J-: saa lädt tun vors Eun
ser give os, at det e! sont Seien stir
kegaakd Tiger: Mennciler »von en cl
let anden Munde, hder Minut de le
der, levei i straft of en Tro«; xxssn
tilføjer at de slesle levet iaa stored-sc
at de slek itte nicerter det. TIL 1;:1:
Vift ille stade at bettenle hvoe Linkit
den enleltes absolutte Viden fttcksfter»
og hvvk afhcengige vi er paa Tkn i
rent timelig Ist-stand Vi maa jo teo
de tusinde Ting; som vi aldrig lass tita
tet fulde Bevis for, forst og fremmest
i dort Fothold til Mennesler, men vg
saa i Naturens Beiden, ja end ogloa
vore egne Sansek maa vi tro. Vi veo
itte om et Mennesle et ætlig, men ri
tret det; vi ved itte om et Scedetorn
tan spire og gro, men vi tror det; ieg
hat aldtig set Nilen, men jeg trat den
er til. Vi træsset faa mange Steder,
og itte mindft i den hellige Sttift, paa
dette: at Syn og Tto er hinanden
ovetflsdig; see vi, da lieh-ver vi ilte
at tro; tror vi, da lieh-ver vi itte at fe.
Disse to tan ilte sorenes. Troen et
sont et ftoet llart Ofe, der lan se faa
langs, san !::igt, medens det lille le
getnlige soje see faa lidt, san lidt, et
fcka tortsynet ogjaa dunkelt. Det er
et ftott Tab at viere blind paa det
legemlige Ofe, men hvor er det itte
tusinde Gange merke at viere blind
ellet halv blind pag Trvms Vik- det
der vtset es de usynlige Sing, aabner
for op· de usynltse Sing, aabnek for os»
Gudd Rand-i Rtge pg fttet fee det»
ais-Mk . -
; Migdet vtxsex eint-by ot,
kräfuclthvaddeteutief Uel
ncppr. Vi hat Ding men set iltex
igaat ofte sotn otn de var lukkedez set
»ilke Sommetdagens bugnede Sten
-hed, ille Eftetaaeets stille Dejlighed;
llægget ille rigtig Mærle til Sneens
Finhed ellet Vaarregnens Fristhed;
hcever tnap Hovedet sot at se opad til
Himlens straalende Buc; ladet oste
vore Mednienneslets smaa og stote
Opoftelset gaa sorbi oH ubemætlet;
lan slet itle se, at di paa alle Sidet
et ovetsst ined Velsianelse baade sta
Gud og Menneslet. s- Men lad os ta
ge dote Ojne i Brug og se hvad der et
at se, inen saa heller itle inene at ville
se hvad der ilke lan fes med det legen1
lige Lie, nien lade Troeng Oje vctte
aaben saa ille Vantro og Mistto stal
blinde dette Sjcelens Ojr.
Blandt de niange as vot Tids meet
leliae Opfindelset et den ttaadløse
Telearas del en as de tncerleligste, eg
man inne-J del lyder neesten helt Even
thrliai at sliat et miilia; men hat man
standset ca hetænlt at man hele sit
Liv hat dastet i Besiddelse as et saai
dan tranle TeleatasapvatatZ J
Oret hat di et saadant Jntruinent,
tun ineaet mere incetlelig. Det men
nesleliae Este er det inest suldlotnne
Lydaduatat, sont tendeH. Det hat
en heitre Stole end noaet Inusilalsi
Instrument som alle steinmes on tei
teg ester Tret. Ter siaes, at det et i
Stan- til at slelne 24 Hundtede sor
stelliae Toner; deguden et der jo de
tufmde Lnde, sont Lret er i Stand til
at slelne imellemz Sindsstemning, Al
der, let-n, Nationalitet o. s. v., tan alle
lendeszi isaa Laden· Dei lan Here en
Masse Odde paa een Gang, incn lan
alligerel ansanae en enlelt Lyd i Mas
sen. clt sont det lasggeg Flid paa. Man
maatte je tanle lia, hviz man ille did-i
ste brad der er Tale ein« at et Linien-«I
ment, der bar saa omsattelsthig en.
Brun» Watte nedvendigvig have cts
rnægtjsi Linsaira set at trinne tnrnmes
det neddenkiae TIcaslineri. men di ved’
ja, at det tdasrtirnod et indesluttet paai
et ganfte lille Steh da Ined alt hdads
det tillietet, er mindre end sdm Etat-«
telsen as en luttet Thaand og tuminegs
uden niindste Besdax i en meget lillei
Tel as del mennesteliae Hoded s
Haselsen et den niest deti)dninakksnl-.
de as alle note Zinser, end ille Sniiet
iindtaaen. Dei et gennetn Oret at;
Ejcklen saat de sleite Jndtthl. Ten’
blinde lidet ilte saa stort et Tab, sein«
den deditunime. Den mennesltlige
Rost Iner dp i hans Matte. Han er
itte saa asstaaten sta sine Medmenne
sler soni den døve er, men staat paa
liae Jscd med dem i Uddelglina as
Tanler da Følelser. Han et et Lem«
as det Zainfund ellet den sitedå han
staat i, fotdi han hat Fotbindelse nieds
sine Omaivelser igennein Lrei. J
»in thlxcsld til Naturen tabet han
Ho net mete, inen selv der saar den
lkslinde inanaen Gang mete end den
;t».:ntelsse, der hat alle sine Sanfcn
s Tet er noaet stnzsiteliat i Stilheden,
Ynaar den et den uendeliae Tssdens
»Einheit Der sortaslleT at Vandrete
;i tsnlse nnderjotdiite Hulet et bleven
Isem eversaldne as denne tadielgsuldel
TEtillked, saa at Pulgslaaene i derecs
Mater hat soretotninet dem, som en
kistnsen as en Flod i del sjetnr. —
-Jtansen bereitet, at Stilheden Lippe i
;:llordpeleng Jeinatlet lagde sia sotn
en nagende Smette ovet Sindene, da
ajorde hans Folt tunasindige, saa det
»i:.t7:en gtcensede til Vanvid. Naarj
san ngstydninaen begnndte, rat det!
fis-m mn en Bestielseng Time flog, okti
fclv kenne enesormizae btaxiende szd
dar sor bete-:- af Stilheden pinte Zten
den dejiigite Musik.
z Ztet aabnet sor os« Tonetne tsg
JIaZenE Bidiindet:Vetden, der tum
stnet en Uendeliahed as Rigdom sor
;«JJLe:ineste-Aanden. th et igennem
sLtet at Sjælens dybeste Sttænge ts
sres liae sra den sitnple Vuagevise en
Moder synger sor sit lille Barn til den
sTotdentssL der nied prosetisl Jld val
?let et helt Folt op as Slsvhedens Ova
lle oa manet det seeni til Daad sce
Sandhed og Ret, saa der lydet et
mægtigt: »Gud vil det«. » Hvetn len
der ille Tonernes Magt? Thomas
lCaelyle sigett »Jngen tan i logisle
Qtd udttytle den Vitlning Musitlen
hat paa os Menneslet. Den et et
uudsigeligt, et utsmmeligt Sptog,
som aabnet sor os Evighedens Land
og ladet os i et Øjeblil stue ind i det!«
Qg Digteren synget saa herligt om
selve Sangen, idet han sigetx
«Sangen hat thning, og det sor den
) gydet
sOvet dit Arbejd Fortlatelsens Stin;
Sangen hat Vatme, og detsor den
bthdet
Stivhed og Frost, saa det ts’r i dit
Sind.
Sangen hat Evighed, deesot den sta
du
Fettid og Itemtid i hob set dit Syn,
Minder nendelig Atttaa og stydet
Bett l et Lyihav as Lengslet ca Ihn-«
,-Sausen sor-net, tdet den set-teuer
Mitleid vg« Toll-l paa site sttaalende
« , Ist-ei
Sausen sonnen idet den foktonet s
Kamplystne Krafter i enstemmtg
Trang, »
Trangen til Stsnhed til Daad til det·
« rene!'«
I Tonetnes harmoniste Strom gen-«
Fnenttiglet Sicrlens dybeste Leje og ksgs
tret ved Livcts sineste Teaadr. De ers
ISokgens saa del sont Glaedens Tolt;"
Lovprisninaens og Tilbedelsens OF
!fetstaa’ baade i Tid oa Evighed; det
let den Kunst, der stemfor nagen an
.den Kunst er helliget og taget i Her
lrenng Tjenefte; men sotn sra mennesle:«
lig Side set vilde vatte umulia, hvis
itte Drei var indkettet, sont det ek.
Og Talen, Ordet, det lcvende Ord,
der gaak Bad fta Hin-te til Hier-te, et
tun til naak det l)økeg. Okdet er in
Mant, sont vel intet andet mennesle
liat. sordi det dog ligner otnend svaat,
ja næsten utendelig, det stoke Lunte-tats
Iotd, der stoben hvad det nannten Det
er et Mennestes Ord, der mest as .1lt
vidnek oni, hvad der bot i LlJiennestet,
»tl;i af dikse Ord stal du tendez ret
fardig, og af dine Okd slal du for-:
dmmne5«, ag dersor er det ogsaa ad
Ordets Vet, di Utennefter hat den
bcdste Fcrbindelse med hvemndre vg
ligesom aabendarer og derigcnnecn
saavist date er ere fande. Men Or
det, det talte Ord, inaa lzøres for at
tunne udrette det, sont Okdet hat
Maat til at udrette. nen:lig stemtaldes
Tanter Da Falelscr i et andet Menncis
ste. Ja selv det nedslrevne Ord, ogs
da sckrlia Diatning, totnniet aldrigs
til sin sulde Ret, ssr det lcegges pan
Tunaen oa here-?- af Øketx —-- med an-;
dre Ord. sør det lases lmjt og med til-!
bprlia Udttnt· Poesien hat det til-l
saslles med Musitten, at den stal naa.
Sjaslen aknnem Lret for tet at tunnck
blire forstaaet ag tilegneL .
Men Trctis højeste Vatd er dag.
denn-, at det er ct deslab til Tro:k
»Trer tamxner derved, at man hssis
ster. inen a: man heter, ster ved Gudsi
i
Ier«, Da det er nd af yans egen Er
Isakina at Paulus taler die-se Ord.
Det dar det lcvcnde er sra den ap-«
Istandne Herre, der hin Dan standsede
ham paa Vejen til Damast115, og Of;
den rasende Fort-lau dannede den-F
ndmnae List-erfolgen J det Øjeblit
lmnsz Tje blev blind, Var hans Este
saubern oa Gab-somet, det incrgtige
Led, blev i Sande lwet og fit gjcttJ
sin Gernina i bang Stal. Dei var«
End fra det Ord, der her lød til haan
,at han blev den ntdtcere Vidner, sont
aldria and sia Hvile fra at pmdite
dette storsetö Evangelium Det eki
ded et saadant ledende Ord srct Her-z
Iten selv, sont alle Daae slitter hang;
sTjenere til at vorde dette Erd-s For-s
"tnndere. TlJi det et doa forst og
srctnst ded ket talte er, det Ord, derA
pradite5, at Gudå Aand virter i iig
paa Tlltennestehjetter. Sandt, vi hat,;
ag tan ilte undvære det nedstrevne
Lib, den velsignede Bibelbcg, nun
saalcknae Herreng Ritte staat paa«
Jordan ital tsvanaeliet prckdites, sag
bang Prd fartyndeg as Mennestes
mund ag høres as Mennesteørem thi
det er bang egen Besaling og den
Mande, lmorpaa han dil have sit Rigc.
ndbredt; og den er oa blider sra merk-F
nestelig Stde det viatigste Middel til
Inn-. Me» soc at Menneftek ittei
stal hcsvmode sig endoasaa deras,:
saa taler Striften om PrwditenöI
Daaxliahed, inen tilsøjer, at det er«
Ved den« at det behagede Gnd at geke!
dem saliae, sont trot. Lg naar Wen-I
nesler sotagtet dette Middel elter be
tvivler, at det stote tan ste ded det.
lille, saa er det, fordi de itte Unber
Herreng Maade at virte paa, sotn al
tid ste: ved det, som maaste t Menne
sie-tue er ubetndelig og ringe. Vi
bebt-der blot at tænte paa Gideons
Sværd, Davids Slynge, de fein Brod
og to smaa Fiste, sor at ertende denne
Sandhed. Men alligcvel, selv am
denne Maade, Herren hat valgt til at
»fsre Mennesler til Troen paa, tan sy
’nes simpel og ringe, saa et og btiver
den dog et Undee, sonst tun Gud alene
Itan lade ste.
I Dei-sat, naar vt paa den ene Side
bettenter, hvad Otd er, baade Gudss
og Mennesteord, og paa den anden’
jSidy hvad det vil sige at here, saa
tan vi vist bedte fotstaa Nsdvendtg
heden af Herrens Fotmaning, naar
han et Sted fegen »Agtek paa hvad
J hste«, og et andet Steh: »Se til·
hvorledes J hsrer". hvad et Meinte
ske hsrer, virtelig hom, saa det blivek
merk end en blot Lyd i Øtet, et noget
af det mest afgsrende for et Mennesie;
og det er da sætlig Ttlsceldet t Born-«
dems- og Ungdomstiden. hvad der
hins, satt-eh ja sormer et Mennestcö
sanken o derive bltver ogsaa dets
Okd og erning ltg det, det betet-.
hvor tan itte en Baenesjcl eller et
ungt Mennestes Vierte bltve besmtttet
og sdelagt ved at hsee eaa, urene Ord,
stelle, lsgnagtige Ord, ende, bespa
tettge Ded; ia alle dtlse syndts Ord,
der cis vemmeltgspitkyhtntget Its tud
t Zielen vg legaex W WITH-»Geh
-
deeinde. Man vi ilte alle tecenger
til den Fortnaning: »Agter paa
hv a d J heter«. Lag Mæete til, otn
vi lcegger Øren til den gode Tale, otn
det er Sandheden, vi lytter til, eller
otn di hat Lyst til at hste det, sotn tan
stade os og got-e os onde, saa vi kont
tner til at staa baade Und og Maine
ster intod. Ja, ladet os lcrgge Mast-le
til, hvad di hom, saa vi itte tanteløs
ladet daarlig Tale sittde Vej til vort
Hiertr. Thi selv om di itle hell lan
ttndgaa at hore den, saa tan vi dog
Undgaa at give den Runt og late den
blide til Nceking for vor Eitel. ——
Oghvorledeglwrer di alledeaode
Ord, som lyder tit os, er det paa en
sind, ligegyldig Maadef Er di sont
de ,,hotende, der den ilte hører", ellek
hvorledes"? Vi stal itte staa til Man
slab for andre-«- Ord, men vi stal staa
til thtsvar for, hvorledeg di bot-et- an
dres Otd og Gttdzs Otd til oH gen
ttetn andre. Dei betydek intet mindre
end Lio eller Død for os, netop de: k:
hvad og hvorledes, vi horch
Det var for sagt, at Zinseinna
ttettte et saa mange Tore, sont foter
ind til Sscklen, og igennetn die-se anar
der en Aabettbarelse af den ydre Ver
den ind i Sjælen Men til den ydre
Verden liorer sotst og skentst Meint-:
ster og derfor er de Sanser, sont iatt
ntodtaae mennestelige Yttinget, de via
tigste, hvilien er, sont di hat set, Snn
og Horelse, og di lan ogsaa tilspie
Ziff-leise Det et oasaa vætd at lange
Meile til, at naar ett as digse Sause
organer ladet stn Evne til at tnodtaae
Jttdteyt, da tan en anden uddannes
til at jage detJ Plade Raar det itte
er Zim, tnaa Folelsen Vake Lie, og e:
der itte Hotelse, ntaa Ojet vceke Lite,
og naar begae disse ntangler, ntaa
Fnlelsen verte baade Ojne og Dien
Hvordan det er ntuligt, ltar man ja
et hetliat Etsentpel paa i den betend-te
Helen Keller, der sctn gansle lille
Bat-n ntistede Syn, Lnat og Hat-elfen,
Jndtil stt ottende Aar var hun sont et
Tut-, nten udett Dt)ret5 Instinkt. Der
rat illc Spur as Jtttelliaens eller
Seldbevidsthed idet at Batnesjaeleu
jo var afslaaren sta Jndttnt sra det:
ydre Verden og uden Forbindelseis
tniddel nted Mettneslet. Ja hnn haodc
Følelsem og den blev oasaa hendes
Rednin,1, men den et itte den natur
liae Vej sortandreg Tanter at naa os
Paa. Ta httn var otte Aar, sit htttt
en Leererinde, og eftek lang ftttgtes
los Forsog naaede dettne tilftdst gen
netn dettne ene Zanse at saa et For
bindelsegpnttlt tttellent stg oa Bat-net
Da det nat naaet, git det rast fretnad
nted hettdeg Udvilling, og Helen Kel
ler er tttt en ttng Ftvinde Pan hettved
20 Aar, og gennetngaar soc Tidetc
Harvatd littivetsitet. Seldfolgelig hat
hnn særstilte Lasten og modtaget al
sin llnderoigninq gennetn Folelsett.
Der stae5, at hun end ogsaa tan so le
Ylittsit, naar hun scettet sine Foddek
paa en Stoltrimnte og paa den Maa
de lan ntarle Vibrationen og nyde
Musittett paa denne fornndetlige
Mande.
Men selv under normale Fothold
lan Sansekne ttndettiden opnaa en i
hej Grad sotbavsende stot ildviilitt,t.
Matt lan s. Ets. navne for Stnaaens
Liedlonttnendr. Mettttesler, sotn ved
den tan siae bestentt i hvad Del af
Asten en Tesort hat volset, og derved
asgøre dens Beerdi i Handelen. —
Jeg lasste for en Tid stden om en Kain
de, sotn alene ved Lngten tan stille
Lvindeknes Toj Paa et stort Vadsleri,
selvfolgelig ester at Tojet var vadslet,
og hnn tog aldrig sejl. En Leeges
,,tactns etuditus« eller udditlet Be
tøtelse et jo scta alntindelig, og Orets
Sang for Tonen ilte mindre. Og
der giveH Menttesier, sont der paa
staaes at tunne lasse-— se — paa een
Gang ilte blot en hel Linie, men en
hel Paragraf; og der tnnde jo nckvnes
mangsoldige Eisemplet i den Ret
ning.
Men med alt dette lan vi ille blive
sei soe at ertende, hvot usuldlvmnten
selv de mest udvillede Sanser ek.
Langt mindre tan vi viere ois par-.
at der ille rundt otn os er de mangfols
dige Ting, sont vi ikte hat den mind
ste Anelse otn, sotdi vi itle hat San
seocganet til at modtage Jndtryl im
dem. Og selv det, sont vi modtagee,
et tun Glinttee, i Styilevis, intet
helt, lidt her og noget der, og betet
Usuldtommenhedenö Stempel lige
som alt tnennesieligt. Alligevel er og
blioet vote Sansek en Guds Gabe, vi
ligesom Luther stulde væte talnemtnes
lige for og lsge at beuge ret, saa de
blive os selv til Gavn og vor Stabe
til Ærr.
Mit-elen.
Det hauste Oibelletftabi lldgave mit-he
det britiste). «
statt sind tue c tlslntt. ,
. luden de ovale-stil- lst-no -
« Jpeie tue-.- «
Deut-t- haten-unt icon-o, «
,- slaiyslehr. - s