Valdemar Sejer.
B. S. Jngeniann
Förfte Kapitel.
Fra et lille, asrundt Cellevindue i den sydlige Floi
Of Klosterbygningen i Soro stinnede der en stiernelys
Esteraarsnat i Aaret 1204 en stille enlig Lampe gennem
de balvafbladede Linde nd paa Seien. Jndensor i den hsje
hdcelvede Bispestue, sotn den laldtes, sad i en sort Laderstol
oed et i Mitten fastnaglet Egebord en cervcekdig, hvidslaegget
Olding med en stor Pergainentbog sor fig. Bordet var
overlægset med streone Anrbøaer og Krpnilet, en Mangde
Affttister as celdgamle danste Sange og Folkesagn. Rum
indstriiter og Tegninger af Gravtninder stn Hedenslabets
Dane. Der laa ligeledesz Afsitifier as gamle grcesle og ro
merste Fotfattere satnt af Predilener oa Alles-sehnlich som
tildelsxi ftinltes af en stor, opslagen Bibel. Min imelletn
Begerne stod en Kobbeklampe med en bietnxnegjort Stcerm
at· et flere Manne oderslrevet og afstrabet ’llergaittent5dl.td.
Derved faldt det stcrrleste Lys dna Bogen cg undertiden
paa leiniieng Hoved, noar ban dojede sta, medens et
Glimt If Uinpelyset, blendet niev ei fragt Ekin as den
opstasende Manne, sparsomt dolnite det dunkle Studen
latnnsen Paa Væggene dan dex namle, forrustede Sværd
og Hclledaider, Staalhuer, Bidfler cg Hat-nisten samt
Kiler og Lsserlnioe af Flim· udaraone af Kampehoju pas
Hylden i Ringene oder Lojb beenien lna der Brudstytler 75
Asterunet Vg tylte Wandeln ller mellem ufædvanlia store
Knoller on Tedninaeben. da ded Kaminen stod, under
Sandutet paa Hiernebnldem et stoti, blanlt Ridderharnist
nied et Spyd on en Stridgøt5e, som estet Stiklelse itke
syntes celdre, end fra det ellevte Aarhundrede .
Den gamle Aiderdomåsorfker bar oder den sckte Klet
tedraat en boid, noget asslidt og stodezlpit sarnmenlsunden
Cistercienserladve med tidtevne Llrntimllen hoorigennem de
(
lange, sorte Aannileasrnter cifitiltende nat frem. lilnsoden11
var ham weget for lort osJ sont es ilkc han enen Hatt vatj
hsj og mager, og sinnt-: han var en fiedelin laerd, Hintein
dog de store, kalte Grunosortner i bang fint dannede, ais
Alder og Granstnina genneninkede Konnt si-: del son-«
dans ncesten samtnenflz dtie Kamcestiitel se, at lwedidey ai»
han var as mægtig Krigetæt cn Edel Eis-innre « bang-»
msrke, dybtliaaende Ler loike en thr, dooftndin Elend czi
sont han saaledeg sad fotdnbet i sit Arbeide, med Haanden;
under Rinden, en lille, sokt Flojels Fiallot oder den hoje·
sialdede Jsse da det hvide Stieg lwilende das Bogen.!
medens alt var stille omtring hanc. on alle leoende flutnredeJ
var det ligesom han sna kg horte de forkiae Tiderg stoke
Aander og tilhørte en anden Beiden og en onden Tid, ent
den, hvori han dog sen ntrcttelig banget-: og arbejdede.
Den ckrvcetdige gamle var Saro Grammatik-as Son»
LErkebisiop Absalons Haandstriver og unditillige Ven, hno
de han for tte Aar siden lutiet denn e ædle Heute-J Ijne daa
Sorp Kloster, oq fiden knode han fjælden iorltdt der;
Celle, hvot hatt havde hort de sidtte nforglenimel ine Let!
as Absolons Mund. Han bar-de del egentl ia bkemine ver(
Domlapitlet i Roskilde, men band-e en sendelez Kirsliahekj
til Soko Kloster, hvor lian ofte tilforn haode kohvldt sig
og livor han nu, med sin nne eHerre, Bisp Weder Suneionk
Tilladel se, forbleo sont Gest, met-eng lian las ade den sidsn
Haand paa fin mærlværdige Danmurlg Historie.
Hatt strev flittig i ftn Bog, men laade Ji og til Pen
nen og bladede i de gamle Stkifter. Ler faldt bang Line
paa en Perg«tinentg-Justinitg, sont lsaode tilbørt Absolcn
og sont laa paa Enden af Bordet med det sidfte Blad op
staget, livorpaa der stod oaa Latin: Helliae Maria af
Saus sSorø Klosters) Bog oed HI. Ærtebisp Absalonit
Haand Ved Siden af den af Absalon besser-Jede Aifltist
Es Vitberlagsretten oa den sjaellandfte Kirteret tilline ined
et nyt, onnteligt Haandstrift, paa bdig Laderbind stod met
stott« sllskklcbc ngståvckl «l«e-:—itunusntum ldni Abs-«
konis.
Ei dybt Sut trcengte ftq sen leinnetiå Bron, Da o :!
(
l
ganile Folts Bis udtalte han ubevidst og lndeligt, »Ja:
ban tæntte »Va: jeg nu snatt lice- dig, fromme Her-c
og Fader!« s— sagde han - »det Var to lange Vintke
Ionimer den ttedie —— langer vil Pennen dog ilte am.
Der var det« vi saas fidsi« — vedblev hon, on bsns Bli«
saldt pag Sribanlen i fliegen s- ,ni: Lenz sicre Gie
ning er endt — ban hoiler salig i Zettel-. anrt lis
hnns Tiener ntt ogsan fnldtonmiet banke- Lsiilli.k. -).-« Inn
marls Helle, de celds« e sotn de ynalte, flal iite inone Laie-.
Estermæle Nu tun et Par lcerl:ge er til Vor imst
Jiu tav han stille en god Stund iaen og strev iotia. »Ist-two
gamle Aknold ngcendet nu rejse sig af Gnaden« - - lie
gyndte han igen, da han nted Vclbehag hadde f::elæs! si;
nogle latinske Vers —- »hoad man han vilde sige til hvcit
jeg her hat gjort as hans heilige Sagn og Sang-? Hat
Iilde vist tyste sit Vildmandsstæg og beut-um« de klang
dog bedte i dort eget Sprog! ——— Nu, giv dig til Taals,
samlek —- saaledes sont de der ligge ordret ska din Mund
sont de endnu tone levende blandt Follet, vil de met
Guds hjælp ogsaa bevares og leve til sidste Dag; nien sta!
Herden leere at lende Dantnatt og dets Aand, man jeg vie
re detö Toll for de fremniede Sjcele. Hin, Hm! —- komm-i
du igen, gamle Tvivll lan den boglærde Danemand tende
Zolkets Billede i den fremniede Dragt, hvi gsr jeg mig da
tu Skrupler over den brogede Kjottel? den Tid tominet
Iel ogsaa, da en cerlig Freude betaler min Geeld og givet
Folket Billedet tilbage, som jeg tog det. J Guds Navn,
tun endnu et Par Trek, og hvad jeg san udrette i Vetden
er stet. Du lom mig vel i Fort-bet, Broder Svend!« —
tedblev han ined et godnwdigt Smil, efter at han igen en
Stand hat-de strevet, idet han nu bsjede sig med Msje og
W sra Fodklædei paa Flisegulvet ·en ltden, sirlig Af-;
W as Soend Aug-send Historie — »Du hat dog ist-i
its-it min Gewiss overslsdig: et nemt Udtog as Ktsnilen
its du os; men sit-ad Danniart var og hvad det met
Ostsee-s Geld kan blive. det saa du dog aldrig. Dog,
sit finde crltg lind du hinde, og din Log squ ille ligge
Zu k- W vev miu Fest-«
" gswllq sspnsiede han nn hoett Sttvgtan a
j." Wuvmpgugvcvmupsiw as Dok
« W W s « ——"—-- -—-.«...t--.«-h.«
, ,-·--.«.«W»M -. —...-.-.
Da aabnedes Deren og tte gejßltge Acad ttsadse
tnd med en lille Beeng ttnelletn sig. De gejstlige Den-er
date alle i Refsetltedet og date pelsveettssorede Kappet
ovet detes Ordensdtagter. Den ene var en anselig, alt-ren
de Mand med gtaaspmngt Haar og Sleeg og et noget spa
geligt Udseende, men med en saadan Hojde og Ærveerdighed
i Minet og Adseetd, at. stont han itle bat Krumstaven og
den bispelige Due, dog ingen, sotn saa dam, tunde tvivle
paa, at han jo vat en Ptælet as den hojeste gesstlige Beet
dighed; det var den lætde og fromme Ættebisp Andreas
Sanesen sta Land. Hans Ledsagete one to yngte, ltastige
Mænd Den ene havde et tundt, muntekt on hofst lioligt
Ansigt og bat under sin kostbare, gtctaveektsscteoe Ressekaps
pe en hvid cistersdiensetlaabe Det one den betpmte Bro
der Gunnet sta Øtn Kloster i Jvlland. Ætlebispens anden
Ledsaget vnt en ung Kannst sta Rostilde tned en samtne
siindssoret, btun Vndmels Kappe oa et Elrin under At
men, hvillet han bat nted tnegen Fotsnttinhed on hvoti hatt
fotvtttede adstillige sjældne og kostbare Leeqetntdleu paa
Rnnqen bat han desuden en gton Pose tncd tottede llrtet
og Flmdetien som udbtedte en stastl Dunst omlting ham.
shan tleqe on nlootlige Aus-at indzwd Tilltd oa Fortko
lighed: bang lescktd vat stille oa betcentsom, og hatt syn
tecs at oaste en Mand, som havde Kendslcls til Vetden og
Tillid til sia selo og sine Etsntinnetx hatt tut en as sin
Tidis beds:e Lin-get on var som Sttident i set Fug belendt
tzndet Illndnet Mestet Hentil Hntpe txt-nn. Hm og Bro
Iet Gunnet Date modte i Lnnd i Embedinnlikuendet hos
«thetedispen: med ham snlgte de nu begge til :ltidehtts:—, hvot
den nnqe Kong Valdenmt den anden holdt Hof.
th tejse nennem Zjælland uden at besone Finder Saxo
ta se book Didt han oat lomtnen med sin Tamnntts Hi
storie. lunde den gode Ot. Andreas ilte ovettnle sig til,
.n stendt det ilede tned Reisen, og Meinst Hatpestkceng
dadde meget at indvende mod at taae den ,,ulexlt«qe oa usun:
Ie Nat« til Hin-lo, opgao Ætlebisven den itte stn Be
Helminth til stot Glcede sot Brodet Hunnen sont havdi
oott saa meget tnle om tho (tttatn!tmti;tt—5, men endnu
tldtig hadde set dam, on sotn mente, at en bald Tinteg
Entntale nted Danmattz stotfte Historiesttjdet del lunde
Jæte et halvt Aar-I Znue onstd isnelletn Brodte
Den lille ti Aar- Trenn. som fulqu men de gejstlige
Betten ont en Eonneson ni den sottine Votaliette pna
ijft«.1tise. som bndde dretet Jlftledispeng neunte Vin, on som
tat folden i de ulnlleliae Vometttige for Eisend lsitnthe.
ktxttise Gnatd og Nod-:- vnt of Valdemnt den fetste, sont
TO sotsljettset Lehn, odetdtaaet til en at bang- lælleste
Ettidizmasnd kltndnldlt Den lille, sadetlose Kerl nf Rise,
sont Ttengen lnldieg, dlev dog med sen Moder on sine wen
de Softte cedelinodia understottet san oel as den gatnle
Jtnne Rad!11ph, ho-; hoent de boede, sont as den goddcedige
ltHEttedisp i Land: men da Radulpb selo lmooe trende Son
tet, var der intet Hand sot statl om nogen Linde at lomtne
s« Bestddelse as sine Fcedtes sotslcettsede Gede Ten ltttde
tlndkens oilde detsot endelin note Karl til en lastd Mant
sg tillomtnende Ptcrlat, uagtet Trennens niknodstnneligt
Inst til Riddetstnnden Detsot lstaaee LlFtledtsoen batn
Igsan nu med, for at iastte lum i Elole des de lcetdt
öctnljatdinet i Zur-, under Inder Ento-; sætdeleg Lspsmi.
Karl of Rise oat en dejlin Dtenn tned ltollede, anle Haai
»k-« lcelte, sotteblna Linn Lm sin totte, dlao Troje haode
mn buttdet Brodet ttjnnnets stodseline Bcelte: sin lille
Zne haode lIan smntlet med en sptaglet Hanesjet, og han
Irtt meget gl«.1d oed nt mnntte txt-te det stote Elensrætd
.lFtteVispen altid havde med sig pan sine Reisen Hast »Ist
Jqsaa ttstnmen til Heft on hat«-de battad vertet den Unste
ltyttet as hele Zelstadet. Uaatet den Forstnttelse i den
mtliqe lllolighed, de teisendeg Jndtteedelse i Cellen not
send-ja tnaatte sotantsae:, "-:d Saxo dcg san sotdtoe: i
ine Tonlet og sin sit-d T- at dan aldeleg ilte desntrtterc
Jeteg Ftomtnez bnn ve:.:: nemliet Rygsgen mod Deren -.--1
nætlede tun, at Lnset non bang Bock blev ustndines:, Ist
Bampeflamtnen Ved theloinden st: Toten ca, de ceksuxrisi
sevtkgelser vistede stem oq tilbagr.
»Sek J, Brodet (Stltnnet!" hvislede Andietks -
,det set J Mandenx det et vist Ktøniten, lmn mit-et
Ina, og di lunde gerne tive Klostetet ned coet Ostsedst
taa dani, inden lsnn most-lede, het oat ntgen til sites-c
Si tut-ne nn i al Maa, Na Lojdænten det, lcete at lenxe
standen ved hang- Studetelnmpe i Lsnlmntet on mstte
wre ham tale bojt med sig selo oa sme store, Lessstrtie
jennet, som Abbed Gansted hat sagt min, hnn plcjsrz
nen det et itle smntt at belute sm Ven, selo pna bei-E
tsedste ca betommeliafee Getnina, oq oi bot heller innen Tit
.t miste.«
,.Gud5 Frev, cetvætdige Ht. Brodet og Ven!« sngde
an nu med hoj Rost og lngde sen Hannd paa Satos
Ztnlder. E
Stxo sna sig om med et toligt, men besondetlig hei
l ideligt Unsinn sont den« det snarere dentede et Bessg sta
å landeknes Vetden, end Gastet sto Land, Rose-tilde og Im.
Zaasnntt han lendie Ættebispen, blev han glad over
aslet. Saa hastig, det var hatn muligt. sit han Stolen
ytlet til Side og modtog den lætllge Ætlebisvs Favntag
ned hjettelig Glcede, men da han saa de to stemmede Her
·et, eg Brodet Gunnee steals hilsede hom, sotn hans store
teundten det leenge haode glekdet sig til at se hom, da
Ilev den besledne Grammaticus hell undselig: han dultede
tg statelig nogle Gange og bad de Erede Gastet tage til
kalte nied hans tinge og tarvelige Lejliglzed Saasnatt
lsan imidlettid as Ærlebispen hstte Gunnets og Hentit
IdatpestteengsNavnh vnte de gode heiter ham heller itle
« ænger stemmede; thi otn Brodee Gunners yppetlige Tale
saoet, saa oel sont om hans sjældne Kundslabet i gejstlig
-g vetdslig Ret, havde han vel hset tale, og Mestet Hat-pe
teceng haode han sst set i Rostildr. As den unge Kan
titö noe Leegebog haode han nylig snaet en Assltift, sont
Jan med Zorn-just havde last, uden dog at indtette sin
Vltet o»g Leyemande estet «de deri glvne Regier.
San sit nn snaet sine Gestet daniede, og heutede sta
et Stab i Musen en Lande med ged, gammel Klosteevin
og to tostelige Sslvbcgeee nied vendtste Asgudsbilledey
som Absalon havde gioet hatn as Keigibyttet sta Atlona,.
Jg sont han omhyggeltg ttttedeStsvet as med Fltgen as sin.
Kappe og qjoede Pladi ttl paa Enden as Bett-et hnn
syntes gansle at gletnme sine lett-e Syslet sot at del-rette
Jg redeten-» de hinstel- Men Mtebispen hqode
maattet sage Sede i den store Liedes-steil og be andre mal
en Beni, som var halvt stjult af Haandstriftet og gamlesz
chkdningssmktet. Drengen, fom ingen syntes at bemerkte,s
bavde saf sig paa en BsnsiammeL messen under Bot-heb
ved Ækkebispeng Fod og benvttede det Uns. han der kundc
faa as Lampen, til at betragtc nogle sirlig siildrede Widder-H
bjlleber paa Titelbladet af en gammel Kirmpevisesk1111ling.
Andet Kapitel. i
»Sig mig nu ssrst og fremmest, takte Fader Sato!
hvorlunde gaar det med eders store, mig saa inderlig leere:
Bart, eders Danste Historie?" sputgte Ærtebispen nu oa
satte Bageret sra sig; men da Saxo i sanrme Lieblit med
Teltagelse sourate om hans »Hexaemeron") endnn
itte var snldendt, trat den gode Ærtebisp. nden at fordre
Lvar paa sit Spotgsinaal. et stort, latinsl Haandslrist nd
as sin Multutns Sidelointne. »Se bee!« -— sagde han«
glad -- »der dringet seg eder de tre sidste Bogee eller »Di:31
stinctiones«, sont jeg hat laldet dem. Ligesom ieg i del
soreamrende, som J ded, hat desnnaet Stabelsem Sonde
faldet da Dedensz Oprindelse ved den forste Adam, saale
des dar jea der slnttet Bartet nied Bestrivelsen over det
s«inde on evigr Livg Gabe, ried den anden Adam, og strebt
at sortlare Gudmennesiets dobbelte Natur. Om dette
Stalle vil J inaaste sige, lwad J sagde om min Forlla
tin-g over Tresoldiahedenis Hemmellalsed i anden Von og
over de ti Bnd Ord, at jea derndi mete dar vist rnig som
Etristllog og Elolelaerd end sorn Poet: nten det saar san
dare! Jnaen lan lasgae en Alen til sm Vætst; magste vil
Ziutninaen om Lostandelsen og det eoiae Liv -- item
oin den evigr Tod bedane eder niere, og jeg banden J
soll ilte finde mia udesteden naar jea i tiende Asdeling stgen
J Varlets Rotte, beset as klare-, venlige Eine
nappe taaler, at det as billig Dommet soraates.
«’Jcej dieselig!" snarede Sara med Vartne rg trdtte
isxirtebispens Haand »in-gen retsasrdig Bedsmrner as
Der-J tristeliae Tint, sor saa vidt jea allerede lender det,
cil tnnne anbet, end hosaatc det fromme-, gudeliae Sind
saa del soin den Lasrdom Da Starpstndlabed, J deri langer
fcr Tagen. As mannen Betraatnina deri niere inne-J at
Jan-e sia sot en tlseoltaisl Dissertation end for et Poe-n
ten Mening dar sen del ntret en Gang, aroasrdikre Herre.
«i:«:n jea ved, J till.:der irxia annstjn at sie-e ntin Menan
rn: nd. En Jndoendinsk maa J tillslde mi-; endnu, for
en Karliatsedis Etnl:», tscsrsned jeg Veo J detrerntee mit
Hin on min lslernina i Verdent et er dar TI-, staat, sons.
dir saaret min, oa lsdori Iea tror J bar tlrrt; det er nein
List ederS Dadel ndi Jortfilen over den dergliae Voesi on de
siatnldte Fabler, sont J attser so! san stadeliae for Ung
domrnen- Uden Uedningerne as vor namle oerdsliae Poes
oa Vore hsjst Inasrtvasrdiae lesaan, sont man-Je vtlle talde
Fabel ca Diat, Vidste kea tun lidet at iortaslle orn vore JE
ercis Aand oa Ternteniaade. oa oed at tende sine Fabre
skrdasrveg vieselia itte nor llnadoni.«
,,Kcere Fader Saon« sonrede Vtsrtrldtsiyen oa tlap
set-e dam beroligende vaa Stulderen - »J ved so med
isoilten Glade sek: dar last de ti sorste sortrwsselrae Begier
di ederg Historie da at det solaelia itte lex-n vare min
I.ltcnina, at den oerdslige Voesi oa de tneerteliae Eaan
J deri dar dedaret sra Foralemmelsem ere Tant og ade
tndelige Zahlen tnen jea mener tun, at alt iliat rned Var
link-ed maa dilsrinaecs llnadornmen, boies det ttle stal nasre
zttristelige Fordomtne oa dedensl Evens-o sont s. Els. den
nu saa geengse Tro naa Stierneenecs Jndflydelse paa det
menneslelige Liv, som man endrasaa siaer dar unge, gelte
ntodige Konge itle stal vare aldeleis sri sor;
Sorn as Stier-nen, der selo es Sangs on Lin har i Eie,
Asdang Menneslet, hoem Fornustens Lytte bled given
»Hm sligt tsr jeq itte dotnnte!" soarede Saxo be
trenlelig, og Ærtebispens sidste Ytrina gad bang Tanter
pludselig en anden Retnlna »Es-Ren vist er det« ded
blev han »vor nnge Lange er fodt under meerlelige
Team og jeg tsr del sige under en vidnnderlia og gaadesnld
Stiernr. Og, tro min, han tm sin onde som sin gode En
gel nar; delt magtiae ere de liegge: Gnd give den gode en
aresnld Sejer, da dil en sanddru Esierslceqt ssrst med
Rette tnnne talde hanc, tsvad den sorbavsede Samtid alle
rede har nævnet han« Valdeniar den sesrrige.«
,,Vel, kare, sronnne Ben!« svarede Ærtebispen og
oprullede sit Haandstrift -- »den Sandlied aceldee visselia
itle alene om vor unge Annae, tnen orn dver lrastig ca
zdygtig Mennestesjal i Verden, og det maa sen del nsdeg
ltil at indrsmme edel-, al den Stand det er mine egne Leb
it den sstste Bog as min Bedenk
Hver en Mennestesjazl har naer en planende Engel; ,
Men ved dann Side gaar en vogtende Engel tillige.
Den gcde He· Andreas var nu kommen ind i sit Dsgt
og gjorde Mine til at ville soreleese Saxo det sorsra. Men
iBrodet Gunner, sorn allerede lendte detie vidtlsstige sto
lastisle Digt og srygtede for nuattet at maatte hsre det,
i Siedet sot at gsre Sarog Betendtstab, gentog hastig
Æklebispens sorrige Spsrgstnaal om Fnldendelsen as
Saxos hist-orie, niedens han stamtsornt erindrede Witte
dispen orn, at en halv Nat var sot lort til at begynde paa
Beedens Stabelse, oni den ogsaa tun var halv san lard
og grundig, sont i dan- silososiste Poenh
Den gode ht. Andreas, sotn vel tendte den alminde
lige Forsattetsvaghed, dan itte lunde udstaa has andre
og med Msje bekæmpede hos sig selv, overvandt nu sin
Meddelelseslyst saa aldeles, at han rullede sit Haandsteist
taaltyodig samtnen sgen, lagde det op blandt Oldsagerne
paa Saxos hylde og bad harn lasse det en Gang ved Lei
llghed, naar han var ene og intet bedre havde at sysle
med, men nu tilfredsstllle hans og Broder Gnrmers Lang
sel eftee det langt vigtigere Bart, hvvras de lovede sig og
Fædrelandet saa meget.
»J Sandhed, cedle Der-rekl« —- svarede Saxo und
lselig —- »jeg dlueö ved den Tlllld, J vise min ringe Evne
;og Dhgtighedz leg sslet tun altsve vel, at jeg hat paataget
« nig en Getning, som jeg ltte et Mund sor; jeg stulde heller
ttke have sordristet mig dertil, hat-de itte min fromme hetre
Absalons ideltge Begeersng og Ictmantng hartad tvunget
mig dettilz men et saadant Vetteln-d er hist, Edle Herre!
pg flink leg del tendee rnig for ringe til et saadant svart
og Ugtsst Nebede vg det maaste vll finde-, at mln Dtis
Hist-ed var stim, end nein Mägden man min faltge og
k
r
»
L
X
f s
«- . ---- —-» - -
W .
Etwa-se Hem- nkmge sinnt-g time mig tit use-Hid
«nncg. ts- vet w kvkk tom hoc Este-winken soc keep-se
Haltet rnig paa Forstand og Visdgnti Begnr. Detle lpat
ifkg vcsca sagt den gnnstige Læser as mist Bog i Fortequ
Uti- Fdwtd volder inaen Tratte.«
»Als eder stal vi leere Bestedetthed og Yd:nnahed, set-m
Me Feder Saxo!« - - asbrad Ærtedispen den desledne Ol
dittg —- ».J holder eder sor tinae til at deslrtde et entelt«
Fvlls Historie, medens jeg ttted langt ringere Evner bar
formastet mig til at besynge dett storste Herreg storste Verl.
Dersor maa jeg del ogsaa as ver lustige Broder Gunner
der, med alle hans Bereintnelser oder tnin Lærdom og
Flid, dsje ntangen sorgnldt Pille, fern er destere, end alle
Mester HarpestrtengH Urter.«
»F tager deg langt taa .
ners desle Viller, end tttod tnine ttitrslfiac ltrter, eervari
diae Herre!« tot; Mester Hart-seltsam sT TM - «O.(l Vsk
J san larsl paa Legentet, sent paa Exaslch bededede J
itte tttig i eders Feige-« — '
Paa Satog deltattende Sporn-sinnt tät Virtlebkspenz
Isnndhezt sorsittede den fromme TIEndrea-:—, txt nett ttslte stg
Esttrrl not til at ssltte Stottgen paa det lislanzgste Bildt-Flog
hatt haabede der ttn sttart ttlev Slldor ai. »Da ist-l llsklk
tatst, lotn den gode Mestet Oartseitrasng trat :::-..;t, k:t-.ta teg
del nceppe dare,« - tilssjedse liatt nted et tnttt Ent
»in-Eis teg dirlelig lieh-der alle de dlodrensenbe Tritte-, hatt
er saa god at plage ntig nted; thi et der san isteasen Urm
hed i mit sind en Bind, saa tnener jezt Dist, det man
komme indensra; og tnnde jeg, hdad jea indertikt ensler:
blive en heilig Gndg Manti, sont tttin steinttne Ist-inne t
Slagetse vist er, da sont Abhed Vilhelnt dar saa lsted ieg
vist octsaa den snndeste Mann i Bei-den«
Mester Harpestrwna stnilede rolizt ad den fromme
Lisrtedispg theologiste Latiedotttksnitetn, ursen et nnsdsiae
dam i denne hans Yndlingssorestillittgz tin vers ntt Qntaang
tned Ætledispen hnvde hatt dattt såa til kenns- Ennsntaade
da anpriste oste selv et frotttt Sind Da en neilia Wandel
sont det dedite Lteaentiddel daade see Sitz-l ca Leaettt.
Men ntt ssrte Andreas ca Bretter tttnntxer den ai
drttdte Santtale tilliaae til Tanntartszs Hist-krie- estt lxraztte
zttttttle Sato til at sorttellc link-U hatt selt) nie-use iet Fa op
ievet i Valdexnar den state-.- thxe az: i Xlllsixlgnsxz tsedern
Innre-T Vettetttatts oq den ntteaziae Zitntsz daqtige Om
ztana Den ttutnleg Zjne scntlede ca Etctn istttteizs at blide
una- panttn dcd at mindes- ftn tttadrldtkrdite ltritdontx ltan
alentte casaa derover ztanite bund dan tin-I ktlde hatte saat
eint stn Historie og ltdorledes ban deitidetta tsildc overralle
den til Itsrtedispem dvetn den tin-ele- vak nie-anei.
»Men. leere Fader Ertra!' - spnrate Gnnnet da
d--traatede med Fornndring de mangsoldiae stritten som
laa oddnngede pack Bord-et »l)vor dar det ntttliztt, at
J tttnde satt Ro til at blive san begleer en Mand Da finde
eder i det stille Stueliv cg i at sere Pentten for den leistet
tte Bist-Hm
»
lntodiacre thod Brot-er Gun
»Det undrer ntizt lnrtad sele« - inttrede Sara med
et detttodiat Blil paa det state Harnisl ced Inmitten »
»scrrt dre- det« at leg tnttde se tnig oxttaiden as saa man
dige og herliae Helle, udett ield at gribe Zdastdet oa soc
Ktiktekstrrd ded Absalon-Z Enden Miit i Herren saliae Fa
der on tnin Ratsadet tiente dort Banne-klangen tned Ast-e i
Ltloa og Riddetsætd, oa text fette del ntattaen Gang en
trigerst Drist i mit Blod, naar keg dørte Lttrettsz da Stiel
detteei nteegtige Manti; me- doe- min Vitage. ved den inde
liae Herthadal maa det date sinnigen at jea slnlde tjene
Land oa Konae ttted en sredelig Tontx tlti aldrig hat jea
sorstaaet at sere andet Banden og Verne, end Pentren og
iitrislen Dei tidligere Klosterlio on min idelitte Znslen
med Stristet og Bsaer matt del sagten-H nexaa bade gidet
nin Uldieerd og udvotteH Omgasnaelse t Beiden noaet ade
hjælpeliat oa stuelcerdt, sont itle can-er stg sat Rinden-n on
Helten. Seltt ntin Forltrrtighed sor det ask-le Ulotnetsprog
ftal i min Ungdotn have rsdet sta stett i ntine Talentaadct
og Mundheld. Ett Dei as digse Zekhedkh dcstrddet Mid
derne sntilede, tror jeg dog nn at have aidattt mia med,
cedle Herrerl on paa mine gamle Dage tater ten nn, sont
J heter, dort gode dansle Maal temntelin ndlandet og med
samme Last da Gliede, som del var llagftsl Latin. At
sidde lige paa ein-Heft lcerte jea del oasaa; mett en thder
da Hell stulde der dog aldrig blide ai mitt, da jeg ntaa
npjeg med den Ære, at vare agtet værdig til at optegne de
Bedeister og Heltegernittaek, jeg saa andre ndeve Hvad
der aleeder ntig ntest at ihtttatnme, tan J nu læse her - og
Oel nteget niere, sont jeg lunde snste at soraatte, hvis dette
itle var Sandhed og sur Dantttart dytelødt Sattdlted.«
Her tog dan sin Reinile i Oaanden okt betragtede
endnn en Gang med Deltagelse og Karlighed dette stt Livs
laste og vigtige Vert, medens hatt deteentte sta paa hvori
ledes hatt vilde stge Asrledispem at Stristet nat tilegnet
dam.
»Saa er det da edetg Kronnite!« -- sagde Brodes
Gunner glad og udstralle stn Haand ester Bogen. -- »All
lader J det, tervardige Fadetl saa lad mig saa den i min
Haandt det er en Stat, som jeg leenge hat lænateg ester.
Lang Frist under jeg eder ille heller. inden jeg sendet eder
en tap Strivet paa Halsetn sont tan asstrive Bogen til
Abbed Thortild og tnig og Brsdrene i Dm.«
Med diese Ord tog han Bogen og bladede nnsigen i
den, medens Mestee harpestrang aabnede sit Lagedomsi
strin og beredte en blodrensende Drit til VlFrtebispem og
denne sordnbede sig i en leerd Samtale nted Saxq Um v»
hedensle Nordboers Asteurner og Begravelsesstitte. Dek
til gave Oldsagerne paa Hylden over szbanten ham An
lednina; thi drehen saldt oste udiltaarlig hans Blit sidm
han hat-de givet stt Haandslrist Plade der blandt Ästeurs
nerne. Det varede heller itte lange inden Sato sit Die
paa haandstristet, og — uden at etindre hvorfkq M W
lomntet, tog han det begeerlig ned og tust-d- sig pp» M
ved Bot-det, hvvrover han snart glemte baade Kkskmikm
Ærlebispen og de gamles Urner. Den gode dr. Andreas'
tog denne hanc Adspredelse og Fordybelse i Ppkmkx ins-»
lunde sortrydelig op, men ryltede Lampen noget ntkkmkkk
til Lanestolem hvori Saxo i stn Glemsomhed seld hat-de sqx
stg, og glædede sis i sit Vierte over den Opmcetksomhed
den ærllge Saer sleentede hans Digt paa band Persan
Belastung-. Selv satte hatt sig i det hale Mus- M
Bauten og bladede t nagte Papa-en nun hom ppg dumm«
US Sie MEV MHM Cl Saus Mieter under litt-atmen
-.--.«.-- J—·-«-:«J - M- .«- (Zortl.tu')o
i
Lt
f I