I
N »
I- II
.,.8. an -.k.- rL a ·
ei balpuzemlig Tisbe o : OWN
nmzsblad f--I del d Aste ·s.«.-i«
III-in t-«T.1,
DAXISH ll"H- H 141 HOleE
E di. «.3-«i’-;
·T-s1ms-II« als-Ja nie-s k-.-...I s. »Hm-u II
L: s ax
End pk Ins-ON i s— ,szs.---s(-e Zum
sl sit-» l- lässuniu ps: tm
siedet beugte-:- t Forstw. .- c :iT-.21:1g dens
itsg,sitlk-:«oescss.1n 1..:-.. N alt-ex
Ingaakllvc Ob sk· i-L.I’U-Ek’lc-Z
DAleH Ll"1·kl. l’l«i’.l«- HUUSE.
Lunt. sinnt
Nebkftsrx Hur J . ken sen
l
—
knvqkdzksssp -.- (-:ss -ul Hut-I .Xsl,-I.,
sk- Nie-stuf-( lad- um«
Ade-—- I-ns;- k.-: du«-us- um«-v
spptm stum.
R . «
,»: aus« rku
Ilipef fkndl H Eud·«us-ic«e1 Indus akus
Ielkg Oviigdse I:w.ca.xs.-- m ERNST-eine Jg at
Seid u kenn, L :«-..-. —I.«.; meue mev cc
sen-Jede Swng thun-« k,
Nackt Lce enn- hukmku szg :;«. »Tai dkk
mttekn 1 Ein e:. «: im o: ct fide has dem
eller fo-. a: fga Qui-Haus« om der anme
abe, heveo se a« so Amme c: de du
Idetvsjementet «- dxm .- ..:o Le: ou pas-e
m geusimg Rotte
Anganeudk den paateenkte
Zlolc i Nakinc.
a« -
J Danil lutherfl stir:evl.:d« irr
22. Mai har, The Taniih-’!li71ekicaii
Colleqe Jnveftnkent «.Il-:-seci.ttixsn« b r
iBnen ladet indrmte sit til ccrt Ihr
mode ftil eve Island om s cererqu se
af Hnjftslclantet sen km altem-: nsjz.
over at let-se Tiläsuksen cii It Tavshsx
den er brudt for vort Vlnr rzmøkse, sei-J
on-. Det tun e: en aanfte lille Tit-, di
hat til at overveje Zagen i, fis-send vi
maa give thndielitxket et veitentt en
afgstende Endr, ·-:rn det trckver as
dette Aargnsødr. »Bei-Irr sent end gl
dtig«, oa bei qcelver Da Egid-a den in
»D· l. KirtebU indbentede L;s-:«ln
ning om Selslnbetg Tilvl:d. Her i
denne baave for ver feren. Kiste on
vor Ungvom saa stcre on Viqtiqe Zan,
trat jeg, at det vilve have meet naht
at have anvendt den Besltxtninki fr-:
vott sidste Atti-Sinshe, Der lnder isale
des-: ,,Aargmovet raglcraaer Stiele
raadet at lade alle viatiqe Zagen sont
siulle tages under Lvervejelie vers
Aatsrnøden saa Vivt mnligt specisscere
og betenvtgøre mindft f; llner før Me:
det, saa Ellienizabeverne tunne vckre i
Stand til at drøfte Disse Zsiprgkmnnl
vg give vereå Mening til Lende gen
neni der-es Delegatex.«
Stærtt intetegferet i Ziclefcsgen
der for vor Fremtiv on Bestnaen er san
uendelig vigtig, at den-« Viatiqiieb tan
ilke betones for ftcerlt, bar je-; tiblinere
streven i ,,Tansteren« on vil nttet
endnu en Gan-»J, gerne fore Litet
Landselftabet fremtommer mev to
Tilbud. J det førkte ek invbeiattet
Byggepladg til den vaatcentte Stole,
værv mindst löm Dnllars sanflanet
as Selstabet i Jnvberetninaen til
Aarsmsdet i Hutchinson til ver dos
belle); alt hvad der et invtornmen fra
Salget af Højfloleland som Overftudr
84000 eller mete; envvivere ait hvab
der haves tilgode vaa folgte Brian
stunde, omtrent 32,:'-00, oa envelia de
Byggegrunde, der ikle er folgte, vcekv
83,0W. Ausna: fri Bygaegrund og
otntting 10 Tusinde Dollarg, nnar de
sidfte Grunde er folgte. Til Gengælv
travet »the D. A. Coll. Jnv. Agi«
af den foren. Kitte, at den bngger en
Stole, ellet Pakt af en Stole, i Racine
i Aaret 1902, og at denne Port stal
koste mindst 10 Tnsinde Tollen-» og at
den form. Kitke nder et Tilfluv del-til
af mindft 5000 Dollars.
J det andel Tilbud et alt det oben
fot neevnte indbefattet; men saa er der
tilfsjel 95 andre Byggegrunde, der
alle er beliggende vest for Chicago St.
« (d. v. s. vest for det ovenneevnte Areal),
og af Selstabet beregnet at have
MZZO Verdi. Om visse 95 Tom
tet ligget famlede ved jeg iste; men der
oplyses, at Selstabet hat Forpligtel
set, der heftet verriet-, omtrent 85000,
fom den fortn. Kirke maa ovettage,
hvii dette andet Tilbud modtages. At
Ovetstudet fra Salget as ovennævnte
Stylln Land gaae til Vereine-Stolen
et givet
Dei et da nu sitlert og visi, at del
ex gete Text-un baade del ftefte og det
ighvis vi nu mener at tuede
LIM- at bygge pg drive endnu
stol- indessen vor formel- Mete,
U m Dienstes« at vi dog vist
os W veb at modtage det
- —- Me fort-i der i bsette
C
It
VII-nd Nr. z da hat pgsaa del sine
ikke san ubeiydelige VanKelighedeh
og en as disse et, at vi stnl deive Land
fottetning og se at icelgse de ille saa
ganste san Byggetotntet, soni endnu
man afhændes. Sen vidt jeg mindes.
er den Byggeplads, som Lands-ladet
link udset til Stolen, orntrent 1z
Acees stor. og den et sanledes hellg
genve, at den mod Nord og Ost et be
geænset as en lille Flod og mod Snd
af privat Ejendom. Bygsgetomten knn
del-for tun udvides imod Best. Nnats
nziL nu betæntet, at Stolegrunden ret-g
slnit tun et 3 Ackes stot — og ingenk
vil vel benægte, at den jo er lille nol,k
« san mener jeg. at den Grund. somj
Landselstabet hat udlagt til Stolen.
et for lille, og at vi itke tan vcere tjent
med san indsntevret og kinge Areol til
Stolen· Jeg vil billig indtsmine, at
Selsiabet hat valgt en sipn Plet til
Stolen, og med en dejlig Udsigt ind
over Bnen; men vi tan nn ille leve as
Udstgten alene, der sial meee til selv
for en Stole. -— i
J vor Tib, da Boldspil og nnden
mandig Sport trives san vceldisgt
iblanvt die unge. lcsn det da mindsts
qaa nn, at vi asslcerer de lcete Men
neiiee, sont vi venter som Studenten
al Plads oinlting Stolen, san at de·
;itle lan san Llsbuerum eller en Zum-I
leplads, bvor de tan dritte al femme-«
lig cg gcd Legerngøvelse og Leg.
Tst ri saa nu binde an nied en
Zlole i Racine, cg vi nntagee ,.Tl3e
D. A. Tell. Inv. Ass.« andet Tilbud,
san kcm vi maiskk ordne bei saalevexx
It ri udswller de 13 Acres LIMI, scm
M e: liess-eint til Bitczgeplnds for ij
fielen, og skelget det til privat Bei-Uns
gelie, ca san benyttek en Dcl as eller
Jlle de 95 Ton e: til at bnnge vor
Zlcle ma, sag tJn vi inn libt mere
Mal-T og san helfe-ver vi ille at lex-ge
Zkolen saa indellemt: og om Udvidels
ie tiltrænneg ad Anre, vil det ille soe
Iolde san sie-re Ulckmpek, som lwig vi
Tal bygge paa det alle-rede nu udfete
Land. Thi at en ftptte Hnjslole lcsn
mit-es ker i Byem naar vi fant tigtixi
degyndt bunte med tidssvarende Brig
ningek eg fes-eile Ftlgsses Lakeie. —
in, derom er jeg itte i IvivL Dei-for
er det min Mening, at, hvig vi i det
hele taget nu let lage fat paa den Sag
t-: vove at lage asgsrenve imod et of
Landslabets Tilbud, og fotpligte es
til at bngge i Lob-ei nf nieste Aar, —
san bet vi lage Tilbud Nr. 2 as oven
ncevnte Grunde
Gid Vi bavde haft mere Tid til at
vrsfte Venne vigtige Sag rigtig am
tring i Menishederne, san at vi ved
Aargmødet set lunde se, hvav vi vil
lering i Menighederne med den Sag
Dersom Samfnndsgælden var betalt,
da var der mere Mod og Dandsltaft.
Bil mon Herren ved sin gode Aand
Ilægge det hen til nogle as vore eige
lVenner i den fotenede Kitte, at yde
nu ,,i Qplebet« sanledes til vot Kasse,
at Geelden blev lcetalt inden Rats-ne
Det—— iziben i næste Uges --—
Racine, Wis. Tacitus.
P. S. Jeg vil gerne oplyse het, at
ide i Landselslabets to Tilbud neunte
lSutnmer ni. H. t. Landets Verdi,
kilte er mine, men Selslabets egne Tol.
iOm Landet nirkelig lan scelges til den
Lapgivne Pris, slal jo endnu vise fig.
Sand Kultur.
f
l
»Ver» «L!arb1mdrebffk7.et« c THIIMI
pag es FAMme soz! rer Vckmkch
HPIETI ca Ferse-Her isifssifwxbers
iBruun i .K:i«·1is.111i.1 i III-as ,,7-,--.«-: bis :
Its oq Rix.fur« bar hol-sc X-« k1e11«-.Ever.
eraf fslzsenDU i
Lg svm rii gnka Vas! "1 for ZEer
lligheden til vor ftote THIan ca til Tsck
zscEprnq pua vote Vønderg L Pfer, fom
Fer den levende Atv fn Den. san pnsser
Jvi nähere, ext det 20. Aarhundrede maa
»so-! se Berges meter hæve fig til ei
Højen Trin end det, be nu staat paa,
fbaade annceiigt og materiell. Biern:«
non hat en Gang uutait, at Danmakts
zBsnder er De føkfte Beut-et i Bett-ern
jOg blandt de fckfte have vi vist i al
1Fald fuld Ret til at scette dem, baade
Ii Dygtigheb til at btuge deres Jord
iog forædle veres Sen-r og i aandelig
IVangenhed og Uhr-Kling Men det
Inyttet itke at nægte det: de notske Bon
lder staat ikke saa hsjt som de dunste.
»Men stulde vi iike iunne haabe, at det
Jan rette sig? J den fsrste Del af det
"19. Aakhundrcde var det ten alt-Unde
Ylige Mening, at Notges BInder stod
fhsjere end Danmarks. Og her i den
ne Forsamling i al Fald er jeg viö paa,
kat jeg hat alle med mig, naar jeg uma
lfler det Daub, at det Wde Aarhunvrede
Lmit-a lsfte vote Bsnder op i htjde med
zde dunste. De maa blive deres jener-»
;lige baade i aandelig Udvttling i Ev- ,
inen til gt tage Del i bei htjere Meinte-i
»steup, pg i Dygtighed som suchten-«
; get-e og th, hvad deriil Itng
W of dem vil sige, It aandelig Its-I
sprikling Ost Stett-er uetop vil blive en
Hindring for deres Fremstridt i Pyg
-- «
ge. ,
i
tighed sont Jotdbrugeres Uden for
denne Sal et der i al Feld not of
dem, fotn menet noget sue-dont Men
til digie Mennestet vil jeg svathzat i
Dantnatt et det godtgjort, blandt an:
det ogina den Ridnesbtktd fta - en
Stoles Side. sont gennetn Aarrcettet
hat hastnet Folteheiftotens ubtattiste
Jdealisme, at Hejsiolefoltet ikte bare
et Danmattsz mest anndsudvitlede
Bøndetz men at de langt fta staa til
bage i Tygtighed sont Jotdbtngere,
snatete staat i ferfte kliætte ogfaa paa
dette Linken-de Gid der man vcete
lignende Tilstande licsz os. fst dette
Aarhnndtede gaar i fnt Grav.
Der tan ste store esg ttnkerlige Ting
spt den Tib. J det Llarljmtdrede, sont
nu et. txt-stoben hat det dansie Folt
vatet ftillet paa en alvorsfuld, in
irngtelig Prove. Fsttet til-der sont of
et Saur. en endnn ditret dct i alle
txangne Mænds on Stvinders Hjettet
der nede, bare Evnderjvllands Nat-n
blinkt tutan Tet minder otn, at de
smas Eimer hat en vnnitclig og fette
inld Stilling i rote Tage, otn at bete
den nettene Stamme-:- Tilncktelse sont
fcloiteendige Folteiastd er ttuet. Vil
ket Zis. Llartztindrete galt til Ende,
nden at det notste Folt bliver sat pao
en tixntende olvcrisfuld Preis-e. sotn det
dankte blev i det 1:"sde.' Tet er der
pist niesen liden lldfiigt til. Mantte vi
text fandt flivpe berste fta den stote
Preise-, end Danxtnttt zuorde i 18642
Lätttaarene er, at oi forderst-er os paa
nen. For Tieblittet er vj itte forbe:
teDt. Vi hat net-up senkt en Heer, san
DIE stockt s-- og vi minde-; fot en Huj
Htit det git i t: dtt itle længet
itlde et ne gen spenfl Wind ind nt tænte
rat-. en »protnentd« til Fttistianim
" en en Hirt sen fttttt at den« Side
Im Eikie n ed den ickttitc lan mode et
til-Inst Vlnztreb nted nonen Mutighed
for et neidi;t Udiildf Jekt vil itte
fpøtqex bar vi den? Jekt vil spotge:
heer mange Mcrnd km ni txet i Not-ge,
iotn evethovebet tecntet nea, at vi
ncgen Linde tan sen en i uman Der?
In Dckt et net Vette, r«i then-ten ttæn
net itetn set alt anbet, deriotn vi flal
Jente at leve dette LlJttntndtere til
Ende sont Fett. Te: bliver den ftsrfte
Lpgave, sont ri! isteiizgc des III-. Aar
tntndredee Name, at stasse sitt en lan
ben Hier. Tersest nislietet vi selvfols
gelikt itte at arbejde for Fredgsagen
tned al den Emule Jntsilndelse, vi tntt
eje. Ln iaat Di Werden-streben saa
spater Vi jo Etlnitrenktelferne for vrtt
Herrin-sen Men et det vielelig vst
Menan at vceme vott Land, otn det
trcenztec san Vilde ret da vckre en liste
ftem fjantet Letsindighed at indstille
die nedvendige tsiuitninger i Vatwente
If en Frev, sotn en Man-g itnl tomtne.
VI fgct renne tned den politit e Stil:«
ling i Europa, fandan sont den er, itth
sondern iotn di pnflet og banden den«
nied Tiden ital blive. i
Man siget ofte, at et Foltg bethe
Verm er, et det Diser sig i Stand til ctt
frembringe en selvstcendig Kultur.
Det et sandt, nant man tcrnter met en
Kultur, sont hviler Don en statt ett
fund Metal. En fand-an Kultur er
altid parret nIeD vorm og ossetvillig
Fædrelctndzlcetlighed. Men soigtet
dette Undetlakt, da et Kitltuten et
dacttligt Luni-erstern Da Inttetne
stotrnede ttonitantinvpeL rat Der liken
Trost at finde i den oveeudvitlede bu
zctntinste Kultur. Og hele den gatnle
Historie er jo snct nt sige itle andet end
en stadig Gentagelfe as Vette, at et
Folt med hpjt opvteven Kultur cg
blednxztig, raaden Bohent Moral litt (
aet under for et kroftigt on« samnkn
ligninstgvig ufotdcetvet Folt. Te en
Gang san ittidbnte og lenftfulde Akt-«
fnriete blev et Bytte for Utnotctl vg
Blsdngtiglied min i den meektelige
l"tultur, hvis jotdgruvne Levninger nu
ttcetleg ftent for vore Øjnr. Og fact«
lact de under for Babylonietne. Ba
bylonietne lignede dem inart baade i
Kultur og Lasten csg san bitktede re«
under for de haardfsre Perserr. Sau
totn Sammenstsdet mellem Persete og
Graterr. Og saa laa hele Guten
lands stsnne, oveelegne, men moralst
svætlede Dannelse under for Roms
jetnhaarde Kraft. Det et et uendelig
vemodigt Stuespil at staa sont ved
Brett-en as historiens Hav og se lege
paa lege ftdes og lsste sig og synle
sg fotgaa, se Folleslag paa Folteilag
fremttcede og votse, blomltte og oplss
les og butle under. »Kvi fet do a«
vænleite jamnan so illa? Kvi gjengerl
so ovtnylet liv do til spilla?« Men
den Lcte indpeentek dette fiegelige
Sluespil es ändtil Ovetmaal, at Bo
heme-Kultttt er it dankligt Lande
væm Og bvoe i Beiden vtl man
finde Meint-steh sont ee were velftiltet
til at tides ned of en deeliug Notat
tee, end ststfte Delen ei viele Kultur-s
betete, fpm paa »Musik« og vote tol
lsse andre Monats-net siddet og
Mlee Musik-Mk over mang- Ptol
MAY-—
M It M M -«- tout voet M
— M Bisse Inb- vvbt vgi
Pfg-Minos certeabftnltueeni
r ' - f —
quc -
Kern det komme til endog at gaa i
Svidfen for Udsvillingeni Dei lille
Gartenland gil i sin Tid i Spidfen for
Verdengtultnren Det lille Jodeland
har gredet rndda dybere ind i Mennei
steilægteni Aandstiv. Og nærniere
vere Tage hcir det lille Holland en
Gana været meaet nær i alle Fald, ved
at ver-re Evropag forfte Fell.
Tet lan have sine Fordele at tilhsre
et lidet Felt. At oafaa de ftore eFelle
slna dar sine virteliae Odertag. tren
ner leg jo itie at forterlle her i Morge,
hvor alle Illennester er faa foranbede i
.de frore Lande. Jeg vil needne een
Rina: Fadrelandslærligheden er ger
ne renere i fmaa Lande end i store.
ZFor de nller flefte Engelfltncrnd er
,det rt Led i deres Fædrelandgleerlig
shed at fnneez nt del et Net, det de nn
Taer i Endafrila. En rnssisl Pntrnt
«va Elaoodbil fnnes det er ret at trade
ifffiiiland under Fsdder. En Tvsierg
;?fplelfe for fit »ftore Fiedreland« fand
ham til at billige Ijiishandlinnen af
Zenderjnlland. La hog Franftman ;
den fvrrver Fslelfeir for FerdrelandeL
ein detsz »Mu« endda mere nd over alle?
Lftrasndfen end link de andre ftore FolU
J«Eaminenligning med dette er Fried-l
relandgtrerliaheden her i Not-ne en ren«
Feieka faa menen Grund vi end lan
have til at barinez over vore Chan
vinisters modbndelige Slrnvi. Oa
Fckdrelandgfnlellen er en of de store,
bcrende Streiter i et Fell-J Aandslin
Tet Vil sige nrget for et Falls Eitel,
naJr felve Almenajnden blider for
aiitet, faaledeg sont det nu fler i Enas
land, naar llretfckrdiighed og Under
irnltelfe vphsjeg til Print-in og ,,l1ele
Lizften blnndes rned Sola.« Ter erl
renere Luft i de fmaa Lande. Leo
Itslftoi lnn rejfe til Finland for at
lkrre, at Fasdrelandelærlighed er noaet
aneet end det, hnn inener: lkkirigine
i ftvr Manteftol· Der ligger et fivrt
L:ertag fer de fntna Lindce hele ann
deliae Liv i dene.
Men der er en nnden Tirm, fein her
har endnn mere at Tige. Oele den en
ropirifte Ftnltnr lider af en fter Zeig
dom: Leerforfinelfe, Nndelfessnae,
Lver(«ivilifatien. ,,Ls.1d og vende til:
Enge til Notnrens« nd fra en fordert
vet, overforsinet, nnatnrlia Kultur,
lød det for vel lW Aar fiden fra
Frantria nd over Werden Der er in-—
tet Mennefte nn vrn Tagen, iotn nied
Nonsfean tcknier van at hold-e ltnltni
ren for et Leide da vende tildane til
Naturen i den Forftand, fern lmn met-«
te det. Men der er innnafoldige af de
meft tcenlende, sorn ser, at Europas
llnltnr lider elf alle Odercivilifatioi
nens Plaaer og Sygdornnm og tren:
ger til at vende tilbage til mere Gn
ltelbed og Natur· La i denne Vending
fvil de smaa Folleslaa have letteft for
tat non foran. Saa lernge de hinte
ilsft bcpper efter, der de ftore gaa
Heran, dliver vi vekrre end de. Den
Ffelvlefe Efterligning gider mere Slal
jea mindre Karme, mindre af Slnltnrens
IBrenne, end de store har. Tet er jo
liae saa latterligt socn forgeligt at le
et lidet Land fom Not-ge lappeå med
EFrantrig i at fostre Bolzeiner kg Bette-:
EmesLitteratnn Vor Videnslabelighed
sbyder os i fna ftor Udftrrrlning Pedan:
steri i Siedet for Tanter, vore Fersen
tere Etillnnster for Aand Vore Po
lititere hnr i lang Tid spgt at efterlig
ne de franfle Chanvinifters Sirnai.
Saa lange vi indflroenter os til at
hovpe efter paa Overeivililationens
Bank-. blioer det for ftsrfte Dele Af
faldet, foin oil blive vor Lod.
Men, fom sagt, der trænges en
Veiidilig, et irfnorende Brnd med Lver:
civilifationen,« med Nndelfeszfyge og
Blsdagtighed, med Overforsinelse og
Pedanteri. Dei er hele Verdens stri
gende Behov. Dei Fell, lom er det
fsrfte til at gsre Vendingen, hat Ub
figten til at tunne lomnie til at gaa i
Svidfen for den frennidige Udvil
lina. Der fpsrges efter et lidetFoll,
som har Mod til at veere sig lelv og
Styrle til at gaa egne Vejr. Gid dette
Zoll man blive Norgel Gid det 20de
Aarhnndrede maa faa se dort Land
selvsterndigt i Spng og i Aandsliv,
rede til at vcrge sin Frihed lelv over
for frygtelig Overmagi, rned en Kul
tur, der er entlere end det Ivrige Euro
pas i fine Former og sine ydre Hielt-e
midler, og paa samrne Tid iraftigere
samlet om de store, ledende Grund
tanler i Nntidens videnstabelige og he
le anndelige Liv!
En saadan Tilstand i ei Fell for
udleetter en stierl Moral, Og den
igen forndleetter et traftigt, religislt
Liv. Der gives i hele Tilveerellen ille
mere erd- eet Bald, hvok det Singt
Kreefter sprudlee frem. Dette Vielt
er stiftend-meinem Ellen lad mig
ndtrylle mig rigtigerex det er Jesus
Kristus. Dei er hinn, sont hat disse
Stalle i Germne for det nprlle Zoll,
deelcnn det vil liegge sig efter at vinde
dein. .
l
MPwvenummer af »Anmuti
Icnkh sca« s
—
Raudsel pas Ratte
og Staren —
—
Pompeji. i April.
Saa er jeg da i den tnckrtelige nd
dpde Stad.
Kunde sea blot en Astenstnnd i
Stnmringcstimen saa Lov ene at dan
dre genuem de stille Gaben ja, da tror
iea sillert, at ntine Pompeii - Minder
hadde tommet til at here til noale as
tnine tareste da sorundkrliaste, oa jexi
tsot einsam at dette Bred havde ton:
met til at se aansle andetledeg ud.
Men nu bled det itte saadan.
Tidliaere lunde man not faa an
til at aaa ncaenlnnde i Fred derinde:
men nn, ester at et Par Knnstnere i
den ftdste Tid har sorsogt at ndstcrre
Billeder as Husvekaaene, er Kent:«kl
len bleven starren da man dar nar
mest den Forneninielse, naar man
aaar detinde, at man er en Staag sine
re Titathugsanae, som er ude at dlide
lustet.
Etrats ried Jndaanaen har man at
lose Billet a to Lire pr. Hoden da
gennem et Tirlleapparat a la Tivdli
tommer man saa ind i Etaden Tet
finste. der nieder enc« Lie, er en Ratte
Bander sont er erstillede paa Ratte
Da ittc nden Held kraaer Tanten hen
naa en Hosnitalgport; det nasste er en
Flot Forese i dnnteliae Unisormer ca
med lana Elire ded Siden. tsr man
letenneslelender, tan man her beriac
sine lfrfarinaen
Italienerne, som eller5, naar det
aiklder at pilte daa Heite, sparte til
Hunde Da Flatte, tiaae ca sa.1 Tritte«
nenne, diser sror lsnerai. lader lker Tit
rikterne Vassere sorlsi nden at sortrætte
en Ellkine Man nndres saare, men
saar Losninaen paa lstaaden ved at se
daa Billetten Ter staar neinlia, at
man for de to Lire faar en Forer tned
sta, vzi i TilgifL at samme Feier itlr
maa niodtage Drittepenar.
Tetaf den tatleliae Tilbaaeholden
hed cder for sremmedr. «
Nasi· Inen een as de Herrer maa al
liaersri til sidst dide i let sure Æblij
og lanasdmt, med araditetiste Etridt,
ined Haanden paa Zliren csa med en«
Holdnina, sam enbver Lberstløjtnant,
tnnde mignnde dani, strider den den«-I
diae Heere efter oszs aennent ,,Portal
makina«, deger paa en Tot-, ca vi erj
i Musket.
Her sindeLZ sorttden manae andres
nicrrteliae Tina en Ratte Afstøbninaerz
as aamle Pontdejanere, som omton1»
under llddruddet for LIM- Llar siden.
Ved lldaravninaen as Brien stødte man
i Alten raa Astryt as diese sordredne
«3tittelser. Natnkliavig var alle bl
de Tele for lcrnast sart«xtede, tun Sic
lettet var tilbaae, men hele Formen af«
det inennesleliae Legeme Var snldsteen
dia devaret. Da var det, man sandt
paa at hælde Gibg i Aslesormen, rg
iaadan sit man suldstændig tro Billes
der as digse Liliennesten
J Glasstabene lanag Væaaene sin
deg blandt andet saadanne Mattelias
heder som tiorn ca Brod, sundet i de
handlendeg ca Baaerneg Boden Bes
dene -- de ZUW Aar aamle Brod -
lianer nckrmest vdre moderne Bester
taaer, tun er de i Tideng Lob blevne
ganste sorte.
Vor vardige Form sont ri natur
liaviei stratg dpbee Lberstlsjtnanten,
vandrer saa lanasomt as Sted med os,
fra Hitg til Hug, fra ldade til Gade,
ogda jeg rast-let lidt med Smaapens
aene i niin Lamme, tomtner der et sor
staaende Glinit i bang oberstløjtnants
läge Lie, hanc- Bevægelser blider lidt
livtiaere, eg dan afleverer de sornødne
Fortlarinaer, veger her og der, stadia
stelenoe til min Lamme.
En Gang ikttellein holder jeg mig
lidt i Baggrundem og det tan da han
de, at Stemninaen et Dieblit tommer
listende over mig.
Se, nn der Stenbeoen i den smalle
Gade, se, hvotdan Hsulene hat staatet
dnbe Furer i de haarde Sten, tcrnl
2000 Aar aamle Hjulsvor -- og se
Btsnden der, Stentanten rundt er
suld as dybe Marter, det er Tovene,
som hat staatet dem ——— og se Bybwns
den der paa Hovedgadem Gennem et
Stenhoveds Mund hat Vandstraalen
sur-stet; men den ene Side as Hovedet
er naesten slidt bott! her har de tor
stige Pompejanere nemlig lagt Rinden
til, naar de vilde dritlel
Og vi lonnner ind i et Husx henne
i et Hjtrne ligger et sammenlrsbet
Stelet, halvt gemt i en Lavablot, og vi
tommet ind i Diomedes’s Has, hvor
man sandt 18 tvindelige Steletter.l
De staltelj Mennestet havde den 23.
August Aar 79 ester Keim-L da det
sehgtelige Udbeud stete, geint sig her;
men de hat-de dog saaet Tid til i en
Fart at samle nogle Levnedsmidler.
Saat-an haabede de at elde Stormen
as, nien strst 2000 Aar ester sont de
attet see-n see Dagens Sys. Omttent
stimme-Steine led Vasets Sie-. En
se Qui-Sma- bemskve ha- Mit
steindtns med sine sedste Rossi-eithe
deesos as Stet- gtt det san weist-»F
Vasei. Men de naaede ikke tangere
end til Weinwagen Der fonds man
dem bezw-, Heerens Etelet hnvde end T
nu Haben-glei! i Haonden
As Sted gaat det, videee med
Odersileitnouten i Spiksem gennem
Templer en Team, orier Forum M
»den tragier DigTers Dass De ded
det, hvor man i Foksmen modtages
mindre gesunildt of en Mosail. fere
ftillende en glxidfi Lænkelpund. der
yderligete er fersnnet med en Jud
sirift: »Cave c.-.1:exn", mg tin i Agt
for Hunden.
) Og vi tommer til Des likke ndgmvede
THUSJ hvck Vænknnkenernesss Forver
Tit-at friske og stra-.1!ende, fom de var
malede i Gam, og Dj Deundm Mo
saikker, Vatjdsxsring. demivende Fri
fck cig Vasgmakerien VI fis-irre Enden
"fok i Badene, herline Heller med tigt
sfnmkkedh hvwivcde Ersten Pontia-d
ningseum med den Wonne-ne Dekora
’tion, name og tolde Var-se hisue Vin
eørene endnu länger den Im i Das-.
som den Gang snikde Wmveionske
Hcandvcttkere lagde Dem km THde
Og der er manne Bude i Pompeji.
Tant, om Nntidenis Juni-Tiere blo:
vilde gna hen on folge Ferne-bemes
Overleveringeek
Lsg vi gnak on new-n ca rii biiver
dødtrcette: da fnar jeq med eeg et Puf
i Ryggem det kommst fra min Ven
Lbekstlojtnanten Uden at den plum
pisie No et Ojebiik foklader dam, fes- «
rer hnn san os Mandfoll ind i forsseli
lige aflutkede Rum, bric— Berg-ge ex
vtndede med mildeft tjlt dpjst hastig
Hyrdescener; snakt er der allerrsndesx
inde i Hufei, snart er dkt Billedm som
dar siddet i selde Hrvedixtdnnnen ti!
Hufen der, hoot end-set nmntte pas
sere.
Snmgen man nn efliqcvcl have for
andeet ssg noget i de sjdsse ZW« Ane!
Men nu begnndcr det U wes-eine; de
dodes By sial have Lov at irr-e i Frei-.
og vi levende sen-sie da attet ved »Vertr
marina«, Lherftlesjmenten steler tix
min Lomme, cg ttodg Foebnd og op
hpjkt Vettdighed vnndrer en Ter Zol
di fra min oder i baue Poetexnenna.
Men lidt eftet Haar jeg ind pao de:
stock Amfiteatee, der listner nden for
Gravdnen og dveklen hat Tcelleappaff
rat ellet Oberstlojtnanterz jeg ganr op
ad Stentrinnene, som et nulstidte af
de gamle Pompejanereg dedm og jeg
ferner ntig ma en nf Stenbæntenr.
Mskket salder Pan, et Firben hviks
let fokbi mid, ellerg er alt dødsstille.
Borge Janzsem
—...- -« ---—- --- ————
Fangebkev fm Liedern
W
J ,,Noibift Tirzsitiist vor Falls-:
selisvaeieM cffentlisstzik eii Tel Br;
ve fra Janzzex tu Ten iusrteinksfse
Hebe:
Nr. 17 striver: Nu er vi tognnc
ud paa Orden. Ti: tan tm, m er e:
anberledeik Lin end at viere iri:elnlte-.,
bet er et imstt Tttrtiejih Irren jea er
Und Ike Lonl.4:i:ss:«: i.«:it,51.i cset ais-:
nol
Vi Plantet ca araver Halle-r til at
plante i til nassle ehe; ni are-per Leu
Ist Tommek habe Da ll Jammer hie
de, men saa fnatt ni lk:r tizikt Gute
tsrven af, its-der vi tsaa zweie-L sum tat
des Al, det er nckfteii iaa haatkt sont
l!ement, saa Du tan tro, in er trat one
Aftenem naai jeg las-»Hei- mia til Mo.
Vi stal sit-We Bin Huller um Iaaeit,
det lan jea pas-in Haa, nstar te ellerz
itle er alt for flenmih Jezx lixir al
Drig arbejdet saa haath sec, let-m nu,
nien de: er läge gebt tsedic at arbeioe
ude i Den fri Luft end tin at staa oxx
hasiiae over Vasvem og sJa che! Di
meaet bedre eno fom hjeinmc paa An
stalten, vi faat en udmæilet og five
Portiou trastig Middagizmad oa Staf
fe om Motaenen, inden vi niaecheker
ad, cig saa laar rii Te om Aftenen, ti
faar mete Ost Da Fedt end som hieni
nie; oa du« silten Appetit jea hat faaet!
to Rundtenammet Rugbrod med Fedt
paa til min Kasse, og de et niindst hver
l Tomme tytte.
Form-fette hat vi ogsaa heriibc one
Sondagen spillek vi Reglet og Lang
bold, og taa stulde du hske en Ingle
sang fta Morgen til Aftm Om Ass
tenen maa vi khge en Time og am
Sondagen den halve Dag; saa du lan
le, jeg hat det nieget got-L
Det et et underligt Vejr, vi hat her
ude: den ene Dag et del 24 Gradets
Varme, den anden Dag er bet en Hun
dekulde. Stote Bededags Aften sit vi
hvet to Hveder til vor Te, dem gav
Jnspetttren os af sm egen Lommez
nogle heitres-, som hat vaeet her ude
at fe, hvotledes vi arbejdek, hat givet
oi Tobak og Chololade, faa du lan
tro, dex var noget nyt at smage, men
del allerbedfte vat, at en mig ubetendt
Heere hat sendt mig en Viellei. fam
ieg maa laane at fpille paa i min Fei
Ud- IS thtmtd jkg meet mine Med
faager. sialxels Mefluestey uogle af
ben- lyvaet matt aovt lau Tit-ca gqqk
It for Einig. Peter mange Hebe
»-ktt; leg has-»Man let Dust-me
, .