I- H
»Danskeren«,
sc halvugcntlig Ryhedss og - ph S
ningsblad for det danske Falk
i Amerika,
ndgwet af
DÄNISH Ll’TH.1«l’BL.H(-IIFSE
Maik. Nebr.
»Unsere-« Ists-met but can-g is
Euch
Iris st. III-sang 1 Te Formel-e Erster
81.50; Pl Udlandct 8200
sladet betalkstotstum Resultan Bets
1ueg. sprestefokaavtmg og cl! ander
tmgaoende Judex odrecjeteöx z
DAleH Ll TH Pl BL. HOUSE
Miit-, Reis-.
Reh-int: Hat-to Jenseu
Zuerst-d U the Post Unser-at Umkr. Ach-»
II secssnthcldss Insekt-c
Achse-« istills Ratt-.- us.4-1s- Kn« Jan up- sg
spplicst mu.
s
,.Danftekcn« I
Olivee sendt M Subsktxdesstek mdnl »du-ps
Ielig cpsigelse um«-make as l!dg·ve;ne og at
Geld et belau. thskik-e!;x::s11:eise uer L(
Wehe Steuers Bis-Lord
Nest Diese-ne hminusu ng ti: Foih dkk
Idee-sent I Bis-Zu Orte-i so: at Lebe hoå dem
echt fix or fga Laut-ewiger Im del qvettei
seie, Indes he ade omuue a: de Im
Isektiisememet 1 dctie Rad Tit ou un
til gensidtg Rynr.
Ethikkcns kllct deelig: ?
hebens Bemdning for vokt
Kristrm og ziikkclith
Ei Fotcdmg holktved Postens-der : Sicuts
Cim, J-. osic:«i!igot L— her Hei «
Sturmvan z
Vi ftusle i clle M atkr opoolie
til dani, som et pevedet til tm
flUT Ef. L Käf-. i
C
Order Hellignprelfe tunde noqen
lunde have tjcnc i Siedet for der Da »
stillede fremmede Lxd Erbit. Men det-,
te peger bestemtete og fnldigere sza
det, jeg her ønfker at dkage ikem til.
« Btsdres -Lvekvejelse. Ved Leder
Helliggørelfe tæntes der i Reqlen for-;
trinåvis paa et Menneiteö Gudifcp
hold og paa noget negativt. next der
stal aflægges· Jeg ønflek tillige at txt-;
ve Vcegt til det positive os; den frie
personlige Eide as en Reiftenk Uo H
vikling.
J vor Miksions forfte Tid var ter;
sætlig eet Spsrgsmaah der lna os tax-a
Stude. Det var dettez Hvorledeg ftuiss
le vi Vinde dem udenfor? Ter er ets
andet SpptgizmaaL som i de jene-e
Aar mere og meke dar faaei iainmei
Bcegt iblandt os, og det er Vette: T
Hvorledeg stulle vi bevare vnre egnc,
vor opvotsende Ungdcm, i Fiirlen cg"
has Herren? j
J Befvatelien af dizse to Spoquss
maal stal vor Kristendom ftaa sin Pin- z
ve. Her sta! det vise fig, om den ejers
Kraft til ogfaa under vore fritirtelige
Forhold at forplante sig til Esset-flean
ten og til fremdeleg at gaa sejekrigtE
fremad i Bei-dein ?
Der fpres Klager fra flere Holds
over, at Kirtegangen er i Aste-eigen ogx
at Ligeqnldighed i Fort-old til Kiste
og Kkiftendom i lige Ger er i Tiltass
gen. Hvot vidt saadan Klage et bis-i
grundet, flal jeg itke indlcde ntig paal
at underspge. Men saa vidt den er be
grundet, hchd tan Grunden til en saa
sprgelig Tilftand være, og hvokdan tonl»
det blive bedre? Er det sittert, at vix
triftne itte have Stnlden deri? ellerj
hvoeledes stulle vi forholde os, faul
Stylden derfor itte ftal vcete vorH
Disse og lignende Spørggmaal maaj
lebende Kristne og da særlig Fristen-Hi
Tjenere gske fig.
Der er to Beviser, Ktiftendommen al
tid maa tunne fsre for sin Sandhed og
Ægthed, om den vedblivende stal kunne
gaa sejerrig frem i Ver-dem Det fptste
Levis gcelder scetlige inden Beten-er
nes Krebs, det andet tillige udadtil.
Det fttste frevede en enfoldig troende
Krinde af en Fritæntek, fom optraadte
i England og vitde overtale Falk til
at fvtlade deres gamle Keistenteo ng
nntage hqn Filosofi hun fputgte
hom: »Er De lyttelig?'« Det tutde
han itke paaftaa, og faa btsd ingen sig
m hans Religion. En Religion, hvis
Ttlhcngetefitte kunne betende, at de
exe lhtteligek bryder faa sig am.
- Dei MM Levis et udtalt i det
WI Ord: »F vaee spedmn
Mit-m nu er J et Lyi i Bett-en;
· M Im Insekt Osm« (Ef. ö, 8).
W sont Jesus stgen »Weder faa
UND stim- fot Wenn-stehn at de
» Josdesemängnogmedets
Ists et -k Hinauf (Matt. S,
. ; » - l
l—
A, A«
hat bang Kristendcskn ingen AvletrafL
Hvad en Kriiien nnder i Sarnfund
med sin Gud og med sine Troäissiende,
del bar sin iiore Betydning for harn
ielv. Men del ian Verden itte se, og
den hat ingen tilsdarende Eriaring.
Derfdr fordrer den, og maa have sit
ander Bedis. del famnie sorn Aposte
len Jakob fordert. naar han siger:
»Vis niiq din Tro cis dine csierningerki
Der er del kniet, der i den Grad af
ircksier Rriiiendornmem fern naar den
manaler nogei af de to Bediier. Detj
er rnin Opgave her scerlig at benandle
de: sit-ite.
Paulus Tiger i dei ovenanfsrte Ord,
at di i alle Maul-er itulle votse pp til
Vani. sont er Hodedei, iil Kriiiu5.
Mært de ire Tankrr ,,vot«:«e", ,.i alle
III-anker« og »iil dani««. Jngen Stil
lestaaen tilladelig. --- VII-ist i nlle
Munde-L — det er Bruder Lg det sr
Verlit eiter et deiiemt Forbillede ef: er.
den fulttomne. Te: er »d ealet. der ir«
fa: for os.
Lin fig seld Tiger Paulus i in Denk
ieende: »Im at iezi allerede dar gre
bet det· eller er alle-rede fiildloinmen
men fees iaaer dereikeL Lag her Mask
te til Mauleh Linn bar sat ssg.« sub-»
kommen« o-; s ..n Tuns »J-:;en" est-es
dem Maul Hin-J Lje er tlarn dan
ier itcrrt paa fig iesv og pas Mader
Hatt ier at bnn iite linr nacei dc!;3
men her-. ilnnder fremad irrtod det. Hm!
tcrler iste, den ilaar itte ai. Mailu·
fi: itte aipcz II eiter bang Gotte-.
Dei man iiaz »s; lizn man nca dei.
Luther figer Eiland-! and-et i Anled
niritz fdeixe Lr d: »(F n Firiiren er i en
bestandig darben, ite i en fuld im !
men Tiirxrelie«. tlJiJn i" an b stand of
videre, noli-e cn sittng men ikle itza
itille eller icoe txnxt on silteri.
Tiiiieinken indenfisr Kirken riier di
te en græl Isiddiægninq herrit. Jeq Vil
Drime at fremdrape et Prr iemrneliq
alrnindelige Tncer dlandt ddrt Knie-«
solt, fern Mddsætning til den fordredei
Vcklsx
Vi tende Mem-steifen forn snnes at
have not i dei uddorie5, i Fermernr.
De kunne neige-— med at dære dsbtr. or
leerte og tonfirrneredr. Kirlegang csxi
Altergann tages inere eller mindre
med. Te ncevnie Ting ere jo alle ge
de og nodvendige for det aundeliae
Livs Tilblirelse og Vatik. men del
gake er, at de innes derrned ct være
feurige Der er ingen Barth i dereg
Liv. Dereks Hierte er uberøri nf Giidks
Rand. Ten virtelige Gudgdnrtelfe,
Betendelie og Vætst i Hellingprelie
manqler i deres Liv. Eller rettere —
alt er iorftenet og dsdt hos dem, Live:
og detg Vcetft mangler.
At en fanden Kriikendom ingen Ad
leiraft bar, det viler al Ersaring D:i
er den »dede Tro«, forn Apostelen gis-.
lob taler om, vi her itaci over for. Den
nntter intet.
Den anden Inve, jeg icenter vag,
dei er vatte d-; ofie Virteliei ornvessksisx
Menneiter. Der er iike kommen Licle
i dereg Liv. Te er bleven irrer-C irr
de vel fit begnndd Man tender den-»
naar man mpdet dem, paa at de ere
færdige. De liqne Doærge —- stort H
ved, men et lille Hiertr. De have Ho
ved not til at sidde til Domz Orer bac
de den ene og enden, men ilte Hierie
not til at sple nied spoge Brodre elle:
til i det hele at lage iig cis de nie-inne
forkvrnne Menneiter omtring dem. LI
da Livet udgaar« iile fra Hovedet, rntn
fra Hinten iaa bliver der heller inqen
Betst i flige hzertelpie Menneiteri
eget Liv.
Denne sidite Tnde af Kriilendons
hat heller ingen Avletraft. Ulig den
forrige i mongi og nieqet, iaa lidne de
hinunden i ket vcesentlige --— Vækitcsi
mangler.
; Bistop Martensen firiver i sin
IÆthik bl.a.:,,Na-.1r Religion uden
JScedelighed i vore Dage itte tnn gerej
Regning paa at finde Talstncrnd, saaj
Esan den religionslsse Scedel gized gøeel
Regning paa des f!ere.« Deri hat
han jo silkeri Ret. Jngen Religion
tun anbefale sig felv uden Scedelighed.· l
Men at Religion uden Schelighed itle
kan finde »Talsmand«, det vil dog
itke sige det samme som at den itie
kan sinde Tilheengerr. Den hat
desværre altfot mange Tilhængere.
Denne Intonfekvence styldes en For
dcrvelse i Menneflenaturen. Meutre
stei elsier of Naturen det, han eriender
at viere galt, pg som han stammer sig
ved at viere Talsmand for.
Mang- useedelige Mengestet ere re-«
ligisse. Sein Eisempel stal jeg need
ue, at en vi- Mund sentcgne Gange
hat ßcaet ind m en religi« Samtale
used mig, me hast var fuld For faa
W site-s imst- hcm mig Im leg
ikke M, at bande Baptistet pg Lu
«· M i himleu Its spatede
UYUVUILM ists detth
Jst- sie-.
·
tnlt tned en irst Katolit om Sjælesotg.j
Katoliiten sdatede: »Bei besorgen
Ptæsten.'« Doktoren sputgte: »Hvot
meget nma De betale sot det;« »Oui
tting en Dollar ont Maaneden vil ssee
det,« svatede Jelcendeeen, sotn var en
simdel Atbejdsmand. Dei slap han
billigt sta, syntes han. Det passet
bedte sot den aandelia dovne end
Ponli Foemaninza: »Atbejder paa
edets eaen Saligaorelse tned Ftdgt oa
Bceven" iFiL 2, 12). Vi ere besinnt-te
strohelige, men Gud et naadin. Den
ne Sandhed et en blod Zodepude for
den lade.
Lianende sotboldee det sig nied den
anden Inde, jea omtalte. De eke alle
rede sækdigr. Men det, der et i Besen
med dem, det ee eqentlia aandelig Do
denstab. De tnnne tale okn »at kom-«
me i Himmelen, nasse de de«, og de
tunne dasre san nojsontme, at de tunne
nnjeis ined at komme liae indensot Do
ten. Zaadan tunne de bruae David-.
Led oni Pladsen ved Tottcersielen i
Sind-Z H115. Men at »sttcede« og »so
ae«. at »atbejde niedeni det et Dag«
eftet Mestetencs GtszenweL at taae sat
nied see at stelse va- xefte den saldne
Fliegt --— det e: dein stemmed. Jeg
dar ltett rnere end en elleråi nidlcet
Leisten tdiedl one nt de Benge, der
queJ til Mit-sinnen bennttedes rigtist.
Die, der satteg i fast «Fjendoin. date de
lau-at sittere daa lskev anvendt ret.
ijjore sue tilgode its-Id- det jordisle her og
Tat tdnmie i Hirn-knien nagt de do,
Dei seines at dsere detei Ideal.
Men- enten det n;1 ex Relinien dar
re: ined llscedelizihed eller dct er Re
.io.i en uden sædeli-J Zikaden c;
LIsTtt innen of Telene opbngg r
siirk en. Ushelder eller ndbtedet Kti
Lenden knen F B Meyer stack i sin
..Jere;nics« oni Jst-net daa Jetemiak
Tid: »Der var en tndelig ’lestillels:
mellem Religion on Eckdeligbedx ca
ndatsomdelst den tmnmet i en Natione
ellet et Jndidide Lin, et det stæbnei
sonngeri. Satan seid bar intet iinod
en Religion, der best.:-.1r i Leaemsstil
länger, Cercmonier on Jiitngx thi Men.
nestetgs Ejæl trat-er End og ltæder
Religion, on det er den sie-re Fjendeo
Kunst-greis- at satte Billedet soc Viele
tigheden.« Useedelizie Betendete er en
Etomplet daa det ltistne Nonn; de
dermnie Bittens Vieltt Lg Fett-en et
sag meaet stotte, sordi di bade at gsre
nted en Eædeliglsed nden Religion. Den
iaattanet oS ined teitist Blit, eg den
tiltalee den mennestelige Stoltlsed
Tet er doe sulde og saste Lockbedis
ninn, at der give-:- inqen anden fand
Eckdeligbed end den« der hat sit Ud
sdting i et Mennesteszs Zanisnnd tned
Gnd ved Trer paa Jesus Kristit5.
’.»ll keliaionglos YJicrcilsilososi er i sm
dtzbeste Grund et Beding, enten den
saa moder oS som Unitnrianieme ellet
i et as de hebenste Religiongsnstemen
Men detsor man vi, som tende den
ene rette stilde til sand -E«kdeligbed,
for Amor tage Ztnde inied Reis-gen
uden Siedelighed Lii niaa arbejde sor,
at hockten oi selo elle: andre Fteiitne
Betendere stan tilbsage set andre i scr
deligt Aloot.
Bande Reaer on Kruste-n til ethisl
lldditling et givet med Viennestets
Stabelse i Gudg Billede. Ln om den
steiste end tabtes ved Syndesaldet. sna
dindez den atter ved Gensodeisen. sten
oet er itte tinaeee til den qeniødte, end
det dar til Mennestet i Paradisx ist
det itte netod det vaksentline i Evens
belsee : Beqrebet. at det sande ethisle
Einbeng er sodt, at Iliennestet i sei
Zelddestemmelse hat rsnlgt Gab tsnmL
Foesnkqelsen on Tit-em. »Ist su gr
me Sindelng var i edee, som og var
i Leisth Jesus« sFil. Z, Is. Genie-«
delsen er Bennndelsen til Vatiten rsp
til Firistus.
Tersor sagde Kristng onsoa, at kan
var iile kommen at odiose Loven, Inst-.
at suldtomme den. Lg Paulus s
den stikete Talstnand sor Trom, han
sont saa rent sotiaiier Mennestth
Gerninger, naat der er Tale vm dets
Retscerdiggotelse soc Gud —- han
s:,ger at Gud gjorde det, sont var Lo
jven umuligt, idet han sendte sin egen
lSon, sot at ,,Lovens For-dringet
stulde suldbringes i os, som ilte dan
dre estet Kot-eh men ester Aanden"
(Ron1. 8, 4).
Loven et absolut got-. Den besalet
tun, hvad der er godt og sotbydee tun,
hvad der et ondt. Det er oeetd at leg
ge Most-te til over og over igen. Dei
et Gnaden til, at dens Foedtingee al
drig tunne sorandeeg"ellet nedstemmes.
Reine den alligevel settei nd as Be
tragtning sein Saltghedsdillaaae, saa
Eberee det paa det satt-ne Mennesteti
Mangel paa Nester til at opsylde den.
Reisig-, sont hat opsyldt den« er vor
nieste Salkghedsgeuud. Ae csstasse
ellet soeaadre Loven vilde oeere vet
same-te sotn at seen-Idee den siedeltge
Womit t W hol-est- Grund.
Mo- com Leisten ogsao see at
IW Wsdt vg stsdscske W
pas ieoete i soviel-d imod ask den«
M M Mit esse den- negative
se W see-O M ist Im
ftadfcestet den og helliget den sont ,,en
Lngte for vor Fod og et Lys paa vor«
Stik Qg med det sammt et hnn ble
ven det altid gceldende Forli-; ll: de for.
os til Efterfslgeisr.
Bevidstheden otn det fadelige Rkav
sind-es ogfaa selv hos vet faldne Men
nefte. »Hedningerne, soin ilte have
Loven, gute af Naturen Lotsen-J Get
ningek —- de vife Lovens Gewinner
at vcete streone i deres Ojettefl Mem
Z l4—l:")). Dekiot domtnei iela en
Hedning eller et vantro Wenn-sitz 11
den, der levet et umotalft Lie, tan ilte
have Satnfund med Gut-, og yan er
uvcerdig fm Optindelsr.
Det er af stetste Vigti«tlsed, at det
fedelige Ktav tigtig lommer irr n i
vor Da voee S-ognebses- -5 Bec»idstl.led
Lwoe det fedeliae Ktav nedftckmtnej ,
kpp · sehe-I- »ko- Unnbmfsevuhcefwhon ,,de
e use u« OW
Loven tominee Syndeng Etlendelfe«.
tinten vi hente vor Sasbelignedsbegteb
fra Kristi Forbilleve eller sen Loben.
i hvi: Lndighed han hat levet, det toin
mer ud paa eet. Men Forbillcdet cq
strcvet ins-a frem, fee at ethvekt Meri
nesle tun se, at lian niaimlet i at have
naaet det. at selD den bedite et en ftae
Sonder. Da tun bvoe Zunbszsbevinit
her-en tommet frem. tan der lenkte-.
Tun-g til Frelir.
Tet er netop Jdealet, det san-sie
IlsenneiteibeaL at al ilte lristelig Mo
rnlfilaissi inangler. Man hat der ins
tet andet at bente sit Ideal fta end det
fkildne Menneiteei Sasbeliglsedgbeviditss
net-s eller bang Eatnvittighed. La.
item, spm nnlia sagt, denne not lan
iiae Entn, at et ttfckdeligt Menneile itte
lssn Dæte i Eatnfnnb med Guts san et
I- Z n-.oittinheksen tilligented andre
Ivaner i haj Grad form-riet
ved les-Indem Ftitn Gilde Ltd og
Sirikti Fcriiillebe vifer es bet itsvckttede
»Ideal.
Tet dontnatiile, Frelieiisandbederne,
snaa vel altid belwlde sprfte Rang i
Mitten. Trer nasvneg oltid i Eli-if
ten sont det ftelsende Eljioineni. Men
Den sinke oasarn at Troen uden Gek
ninaer er den cq lan ilte fkelsr. Tie:
er sprit. naar Vet ethifle Sindelzg
mmnter frem, at Ftelsen er traadt uv
i Virtelinhetx Lst Ftelien er itte aksc
ne neigen Ver flet i et Ljeblit, men til
iige ncaet nennem etliist llbviliiirg,
qennern stamp og Seit fremadstkL
sende.
Hvad er faa den hemmende Kritik i
Denne lldoitling, i denne Flaum til
Zejts Ja, bet er visielig Gttd5’.·1(.ti:«
sont et inedbelt en Leisten ved Glean
delsen. Men Menneftets Person te
Das-an en Falter i lldvitlinnen. Men
neflet er itte alene Gnds Anndz then
ftab, Dei er en Stgbliing i Guds Bis
Lede, og det vil da i Det mindste sink, iit
riet er en Person, et Vaien med Er
tendelse og Evne til Eelvbestenimelir.
Ztnl berste en sædelig Petit, san
inaa det fte ded, nt Menneslet ee lydint
imod Ost-VI Aand on i fri Zelvlvestems
cnelie vælger Gnd ca Det gebe cg fast
tee sig imod det ende.
Des er Egoismen, der er det gebes
JJtodsætning. Modsætningen et itte
mellem et Menneite selv og andre Men
nester, sordi Mennestet ilte et del go
Dez Ideal. Et Mennefte lan elfte Jg
ielv i andre. Hvetn lckn sinc. ljsvor me
aen Egenlcerlighed Der er indblnndet i
f. Els. Kækligbeden inellem Akgtefcek
lee, i Fantilietcerliabev og Fee-dek
lanvslæeliahedL »Snndete elile ca
dem, som dem elsle« (Lul. is, I:2). Nei,
Tlliisdfcktningen et mellem godt og ondt,
mellem Egoist-ne cg Gut-. Djævelen
er Egoigkneng Personisstatiom Gud
et Zuständen net gehe-s PersonifiU
tion. Terfok sagt-e Jesus ogsmn nagt
ban oveDe Barmhjektigheb mob Men
nestet, et han gjorde bang Villie, sont
hain unsendte, og derive vil han sige
Das Dominens Dag: »and J have
ajotl knod een of diese mine mindile
Brot-eh have J gjort mov mig« on
»was J itte have gjvtt iniod een of
disse mindste, have J heller ilte gjoxt
itnod mig«. Kceelighed til Gud fhl
vise sig i Metlighed til Mennesiet tun
itle altid vcere Bevis for Kerlighed til
Gut-.
At gaa videre ind Paa det, ,,i alle
Mandet at opvotse til Kristus« —- det
vilde fste langt leengete, end vi her
kunne gan. Det vilde io omfatte et
helt Liv i dets foesielllge Fort-old Det
var da ogsaa tun min Tante at stec
pe Synet for Nsdvendigheden as det
ethiste i vvrt Kitte- og Kristenliv.
Dog vil ieg itte unt-lade at pege pag
et Stel- i den hellige Sktift, sont un
derlig visee ps foestellige Sidee ef
Ulwitlingen og Kann-en. Det er del
syv Sendebeeve i Aabenbaeingen Der
sigez i Stutningen af hvett Beet-:
»Den, sont sejree o. s. v.« Gen Me
uighed steil kleinpe impl- Kerlighedss
lithed vende om og »g-« de fertige
Getalngee«. Un enden steil fejre i
Udlsoldenhed under See-Mel og zut
tigdsz »den trp invttl Ost-Mc
for-neues fertig til at vende one ita
hebe-sie Tilbtielkghedee til at bltve ped
i de Ist-sie Gnaden istqu used If
M—scwsmisismas
«
Ut
- .
-
—
I
med Uferdelighed. Gen kaldes .,dsd«.
en enden »lunken«, og de baue-;
fttengt, men de formanes til at vende
om, »blive levende«, Jede Guld, lut
tet i Jld" o. f. v. Sau stal tilsidft
etc-ones den i Filadelsia. Den stal
fejte ved at beuge sin »liber! Kraft« og
ved at »holde fast ved Vet, den hak«.
Der er Kamp for alle. det gældek for
enhver at sejte under de Omstaendigi
heim-, ban et stillen
Den, Ver saa et vaogen ovekfm dette
Spsrgsmoal og gerne vil vide bedre
Besied paa, i hvad Retning han stal
vokfe, tcempe og seite, han henvifesjs
sæklig til de apostoliste Breves forma
nende Del. Der peges baade poa det,
vi siulle asscegge, og paa hvad vi stulle
ifste os, paa Foksogelfe og paa Vikt
fomhed i Tro.
Sau vii jeg Wisse med ei Vers of
Chr. Richardt:
Bliver Kornet ej i Mulde,
Ncmr det aldkig, bvad det ssulde.
Blivek Grenen ej i Stacnmen,
Terres den og situmper sammeu.
Blivet Ojertet ej i Gun,
Gast der ud.
.- .t. «
Efter at dette Fotedmg Var oplcrft.
deltog flere i THE-steler as EmneL
Det viste fig, at det bavde tsrt Hiers
terne. Der faldt Udtalelset i den Ret
ning, at Sædelæten var for tilbage
trængt i vor Forknnbelfe. Dei var of
ftørste Vigåigbety at der blev Ethik id
baadc Fortnndelfe og Liv. Jeg irrt-«
at en habe-, at over Halvdelen as detY
nne TeffanIeULe var Ethik. Dei vItJ
da nogetf liqncndr. Ee selv effek, ogs
du vil i hvett Faid sinde megeL En«
gjorbe okmscrrkfom paa, at det itte alss
tid var san galt, fom vet faa ud tli
cg derrsaa fortalte ban san et VIII
Selvorslevelsek fom Gksempler. Blut-s .
telig kaltes der ikke san lidt om For-.
holdet mellem Muts-:- Ncmde oq den frie
Villie. Alt qit i Broderlighed med
Luft til at belæres cg belækr.
Kun dejie blev jeg anmodet om nt
meddele. Zkulde jeg met-bete om Mo
det i Almindeliqhed, maatte jeg have
taget Netteqnelser riet-. Alt ait bog
velsignet og godi. Gubs Aand var
iblandt os.
A. M. Andersen.
» O
Rfettelse
J »Tf!.L-« sivste LngdaaH--lldgave,
Nr. LU, et der inbloben et Poe Fexl
paa Side 4, Spalte 1 i «Pinfe-Lillie«.
J Tsigiets :T:. Vers, Linie P- staar det:
saa tiiomsirer et Hjektcs Land; sial
vætet fcm blomstrer et Hjetteg Lillie:
Land. J samme Verg, Linie 7, stal
fskste Ltd vaste: dens (for: den).
Tct storizk og mcft (onkue chje og Links
Cmbhsfenfienft i vam -
tcsullrnl Wiss-)
Fcijjb og Salt-Junius- F i sk
Ostens og Celcti. O
H. H. Vogt E Co.
Fcsiete og Forhandlete,
Tal-kaput Ja.
I
Stort Stobeqods-tldfatg.
H «II tsjs«’» NI -1 k« »U. « - II Istslssss
« — b«--—- ,- ! A Aug-II
« Ins-Hi
»s - III-ID
.k'I·-s H« .I A Luzh
« I23.7I
l-«Ev
JUDSOÆA TOUVMN Po
II- s-I h U « U! —: suII UH
ElIaS
Fr.1V.KIIIIIIIIIILIJL
H Zwec. « z-. »I
A! C mde RillEch
EII praktifk Bug for Emaabska
—C’I·s EITI’T.-——
Gebt Indiana-km Ver »L« lkkms
Luthcts FIatckismus
mkd en fort FoI-klaIIIIg.
EII Lcrreboq
for den ukonfnsncchc klung m.
Lord
Vistvp C. F. Valdlrv·
72 III-eh J::lb.::Ik-«:s ZU Ets,
E II
Pilcgkims Vaudking
fta dennk VIII-III til chI tilkIIIIIIIIcIIdk.
JIenIIIIIch unt-II O: welken of en III-I
III
To! nI Zum-du«
H’;.:.«: --.-.: »se- :e«s--;--:::-llt-Isasse
I « ’" " kl.
BUT E»’s.7. En .:!« III b. 81."·
EaxIIIIIe L oq I :.: nickt ,i mmk Iq n: eo fcktke
scssts ««-I«sr. issp Euch
.::k-’c. We.
TeII eIIngh . . . I- IoITIek besudelt-»I
s-; -..«'- og Uc.
Harpelcgcrcn.
Udvalgte religiesc Sange med M
sik og let IIdfcrligt Guitats
akkoIIIpagIIcnIenL
Samlel eg udslaet is
Eli-. O. Brot«-ask
Eun
Pkaktifk Guitatfkolr.
Inn-eins III VIII seh Lenkt-Uns es
KIifIian Uilssom
122 sidet Jndbkndenje IIIIIIIISSVIIIULQ
IUUILJI l.llu0. I,ll’s1 II»U-(s.
»Ist-III. Und-.
Of
III
««««««4«««4««««««4««««A««4«4«2«4444«44«««4«««««««««««««««««««A««4
gitor Yllustrrrrt
Dansk SamilieL ?i.bel
Pragmsgave med Thorvaldscns Billcd cr.
K
« ’ "«"««·«’« «
J- -«N- O. «
« ««« ««««« « « « « «-« « « « « « « ««"c« ««·«’s««««·« ««« «««—«·«.’«
l-. Am- .1!.::is( TU. i: Un mikd
lKiIlk-t:!t,f1»k.;:.ns. zsur rq
Psng , « .-—-’,'nv
’-«, « stinkt Mut-»F e I-.
-. III-« WITH-EVE
-
.:» « .it!. tun-k- n e -.:.;«1.!9.;n!
Mutuslv nu--·s"»k·.!.U-ut Im
sum-treibst Simispimniw nl
kfl Hutnits nq mn Trjl -!ln’llk;
Vor den«-— Luni List ils-ims
rrksrx N brumm- Berlirr of
Au iuz ozH),1t:-:s"lemitic, im
Tszltmuzxsto ususxx««.(-1«!c—
gum Wmi it..1,--:-b(u«5 Us; »Ja
sinnen-Amen tsr n Muts okz
Acdrchr Wust leimen-oh
im- fonrushxe tun-Miste
Blutva jhlcinsnkir I- bemal
li«!, usrsulr Harmonie-c o s v.;
Miit-es tun-! t Jan-irr ; Wabe
m Fuunhrfmogmncr o i.v·;
ktgt udiium nut) man-ge hel
ssdkg mkuuekingek as Gustav Tote og asvdre hemmte Musik«-re Tonne og alle
folgende mdeho der Hain-does tllusttekede Btlselvkdbog ................. Im»
Its, l) kluseniansi Morolfa used koegyldte Stdn, singst-g Eint For ums-i ovens
ftaaeudc mdeholdcr verme- en illustceket Vexledcung ver Beginnan of Bibel-su
Bsgekz hofmaus Gallcri oq ongmale Jllustkanoner til del nne Testament;
Billet-er im Fotogkqfietz noligmgne i det hellige Laut-; ietsten ksgt iquevk
Tegnmger. fremsulleave de mgttgstr Begivenhedct i vor Fee-lind st; m duer
of beheler Jlluftkationer as martelige qammeltestamemlsge Begtvenheder, ds
belfte Olviager, bibelfk thuthtftorie, qummel Stil og Brug o. i. v.; ku Jok
ætingsplqve otz mange fleke helsives Tore-Graoerntgec end den for-gastiert
V vasvsvsssvvvsssvseevvvvvvvvvssvsvvxskxyxxvy
N-«.-.-.-·- «- .· . .. . ...·. . , . .
7
.-x
Enf ktktnlig Bibel ..................................... » ..... 11.50
H, ijt Rast-ever med iuld Iorgyldntng. Rig og tunstnekisi Judbinding.
Indhold iom Nr« 13 ............................................... 12.(-0
15, l). Tvsi Mut-Mo- Fulv Forqyldaiag paa Stder. Ryg og Sat. Nye
iymbolste Udimytuinger. Tal-an steke TokesJllufttationer; Meige, eitlequ
Sivek med btbelste JllustrqtionerZ en Prsveiive af den her-state code- Ak
ßentinu (Sslvbibelen) fka det 4de Iqrhundrede. Det svrige III-hold iom
i ovenstaaendr. El iakvelei ptqgtfuldt Vort. ..... . ......... . ........ 1(.00
Dust-h Luth. Publ. Zone-.
Hinte, Reh-.
» PWIMK VIII-MAY cckscsccx XI FATNFTFAIJ « ·«T««’ VII L« « «««’« «" «’««« «
