Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 22, 1901)
.,Danskeken«, H ei balvugentlig Nyhedsi og Orts-II ningsblad for det danske Foäk H i 21n1cr1ka, nvgwet as DÄNlSH LI,·TH. PUBL. Il()l·SE Blum New-. -Daaftktea« spie-mater uvkr cogna- is Leu-ag. Ins It. Ast-gnug i Te Form-de Stank 81«50: m lldlandet 8200 siedet verwies I ersiutk Beinlxmg Beta Msg, Adressefotanonng og al! ander angaaende Blades adrcspekezz DÄleH Ll"1«ll. HJBL HOUle, Blau-. Revr. Reduktsu Haraid Jenseit Eines-d stthc lsnu s »Im-spat must-. Jud-» II Mund-klang main-r Advtsnisiug Nun-.- ususjsz du«-u upuu spplicsstiun. H I- C ,»: naschen Utvet sent-: N Subsknbevster mdssjt »du-ps celig Opfigeksk moving-sk- aj udqwkme og sl Geld ev demu, »Ich-»- Ein-I met-e mid U Eurer-ehe Staats Votum-e Rast LæTeme dem-kostet ug :;: Hoch dkk Mmrct I Mitte:A Ins-J so: ct tkbe hos dem euerios as scm cv W cssgex om du unem kede, des-d be ums dumm« s: de sgq Ivertjsfementek s. dem Was Du vkl un til gensidtg Nym. Pinse-Ltlltc. :·. » « —..—....-— — Den kimer og klemier me) Bis-J Ic Blcnü Pinsens den hvide Lillir. Dei oander varmt :il AktertomX paa Sommetsolenå Villie. Guds Aand nedfarer med TI Krnsy til Ordets Sæd med Blomsterfisz Han vil udbrænde dort Selv til Rede-, drage af Mulde Gudslivetg Poor. Du hellige Sol. som deler ud Din Jld i Gudsbarnetsz Einbe, tkæng ind med Barme til Kur-Mede bxud i Vlomstersceden hetindr. Du scrtte det gamle, visne i Brand og blas over Ukrudtets Blomsterstand: Ja! stal end Hiertct sig trympe og vaande, lad den ds for Din hellige Runde. Som Sarden bryder —- ved ej, book don — igennem den fotte Tillie, saa blomstter et Wertes-Land under Gud Helligaands Villie, Hvet Mome som hetligt foider sm ud, fornam hans stabende Solebud; den Villie staat til hvett Bud at lyde og Aandens Ktæftet og Stønhed nnd-. Du, Livets Sol over ScedevangS san stin fta Frelserens Himmel over min Muldjotd Dagen lang, saa lysnet der LillievtimmeL Og kommer Dsden med Kuldegys, Du, Livets Aand er dog mit Los, og hver den Blomst, som Jesus ken det, sial plukkes af Fadetens Naadehænder. Harald Jenserr. WA En Verdenssag. Under denne Lockftriit bit Den for sm udmærtede Pen betendte, notice Prcest og Forfatter J. Jansen fkrevst folgende i ,,«.Ukorger.bl:det« for IMe April i Anledninq af Lic. theol. Heniy llssingg: Evangelietg Sejetggang ud over Jorden. --—— ----- »Gut alle Folkeflag til Kriftne.« Det var Jesu sidfte Oro til sine Merkur Alle Folkeslag. — Dei er et Hamb punkt i Jesu Program. Derfom ban itke naar dette Maul, san er hang Zog tobt. Skal den Lobes. Historiens Svar paa dette Spørgkp maal er det, Ussings Bog ladet os hstr. For jeg gaar over til narmere Om tale af Bogen, vil jeg sige nogle Ors om Sagen. Dersom jeg ellers kunde falde fra den kristne Tro, hvad jeg ved er umn ligt, faa vilde Missionen mægtig hin dre mig derfra. Jeg ser, at det efter haanden tealiseres ad underfulde Veje det umulige Program. som Jesus over gcv de 11 fattige Mand, han sendte nd i Bei-den« Jeg see det og maa tro. Dersenrieg var mod Kristendommem vilde jeg i Sandhed betæmpe Missio nen —- Kristendommens mest spjnefa! dendeKtaftytring i Rutiden — og jeg Vilde ppspge de Jndvendinger, de Sirt belighdet i Ptaicis og Metode, som der mturligvii san viere ved dennc fest ved mhvet Sag. W medetue pwiestantiste Mission, sps III er 100 Aar sammel, her for Its-ps- Tah biegt unterng omttent 3 Millioner Hedninger over til Kri stendomnien og den dermev sorbundne mennesteligere Tilvtrrelse. Den app stoliste Mission havde for at samtnen I ligne efter 100 Aar-Es sorløb antageli a tnn ornvendt 1 Million til Kristendonis men. Nu disse san Millioner er lidct mod De 1000 Milioner theiKristne; nien naar man tager Hensnn til. at te er fordelt paa de fleste as Jorbens Eg »ne, og til den ftoertt progregsive Til zvætsn sont er ejendommelig for Miglie inen, lau inca det 19. Aarliundteded Wiizsionsreiultnt sigeå at viere stcrts ,ok1 lebende -— en Gliede for alle. som« ionsler, at Mennesteslægtens Bart-i ital one-. Jeg vil ans-re et Var litt-»i lelser: J et as Ottioarene indeholdt den« cngelltiostindiste Retteringg officielte« Rappe-it folgende Led: »Mi9fioncni bar uncrgteliq anndet et ganle nnt Lin ind i de Folteinassen sont her i Juni-! en staat under den engelste Suvercensi Ecepten Ved strittendommen er Lsek iat i Stand til i enlwer Henseende at· biive hehre Mennester ogi bedre Burgs: re.« Chor-leg Darmins lldtnlelset 51t betend-te. Jeg anfoter bare em. win des-nie Tlin Zeelanb, on ester all bade bestrevet te Fretnftridt, der var ltet siger ban: »Dein er iotbavseiide, og LIJtiHTwncrieines Undervtsning er Trylletrcftenf Profegsrr zyrederit Petersen bar i en as sine Beger sagt det bevingede Ord: »De: er Kriftendominem loni bar Konsum-den« Ja,den hat det. Der ni dens »Sejer"-.-gang ud over Jor FenF Dei hat været sagt: »Bubdh«t Llnr gjcsrt Ästen blind. Jesus hat l·xit. tfvropa Lircelsiork —— Jesus stal na clEssen Det. Der er Teo n ti!. at det 19. Aarbundredes Mizsionj fremgang tun var et Tillprcng til ltøtre Ting i det 20. Jeg vil iotuden Rolonialpcslititen nævne den triiteliqsr Studenterlsevcrgelse tin-get If det storstr ST rg mest gribsnde i Niitiden. Tet e: Mennesteslcegtens thoinsh iom bctjer iia til lvtud og Vil bære Fruqt for hatt-» Ganste specielt — sont vi ved -— i ’J.l’is:·sionen.-, og tned en ganste scerlii Betndning for illliglion blandt bannt de Hevninqer, s. Ets. i Flim. sspøtger tnan, hvad sor en stritten dom det er, snrn har Missiongtrastein san hat det itte været den rationali ftiste Kristendom der itte tror paa Jein gudvommeliqe Natur og paa ZTDDS og Lpstandelses Kraft. hon3« Ten Kriftendoin, sont bar vis! stg at bittre ftsrst Skrast til cit erobre Verden for Kristu5, bar været den Ariitendom sont hcvde den dnbeste on Vatmeste Tro paa Forsoningen ved Jesus. Man tcente s. Ets. paa den lille Brot-steine: nighed med deng straalende Mist-long historie og med denå Vitingemcd. Las-m Not-ge bar —-- jeg stger tsct kned gknd Stolthed deltaget men Ære i dette Guvg Verdenganliggende Det er ilær vor Mieswn pag Matt-. gchat, lom lzcir vatt Opmærtsomher. Lllene vor Jndlandzmigsirsn paa M:. dagagur er, ester sidste Beret.iinn, : Lobet of 3899 votset med Sum- rede-. Den nuvætende Tillnnssnmnd for ist-: leladagagcariniesion, Dr. Borchan vint, er af den franste Revublit tin-V ret trieb Æregleszionen, en Udincertelse, soin ogiaa er en Hader sor bang Kirtc og han«-h Land. Foruden hant hoc mange andre fremragende Missionæ: rer sra Not-ge arbejdet eg tckmpet i As rita. Jeg ncevnet Schwaden nnoce rende Setretæt Dohle, Reste-ist« Nilsen, Luni-, Stamm, Astrup ——- og mann: flcrr. J Indien virter den heit begn vede Streit-tun Vi iacxr vist bot-e om dem i de folgende Hester of Its-sitng Bog. Jeg har talt lidt om Sagen sor at vcette Lnst til at lasse den-I Historie, sotn Henry Ussing giver os. Er Bogen interessant sor alminde lige LesereZ — Jeg man, efter De D udtomne bester, sige: Ja, den et Det· Natnrligvis sprst og fremmest for Missionsvennen men jeg tror ogsaa for alle, sotn her verdenshiltorist Inte resse. Thi hvad got en Missioniiliis stotte? — Den blvttee Sterbens-histori ens Sieb Taler jeg for dristith — Jeg udtaler i al Fald min Overbevigi ning. Dei et et stort Sprung fra at an nielde Hsssding til at anmelde Ussing. Med hensyn til Terzen l al Feld et de diametrale Modsætninger. Heut-. Ussing er et tendt Ravn i tristne Kred se. han er en as de fremragende, tro ende Mand, sein bceeer og leder den lebende Kristendotn i Danmart. han behaftet det Stof, sotn hatt behagt-let i sitt Bos. Og han iteivee geht« ellet lud mis sige: han foeteellee got-t. Der gives en Masse Missionslitte tatur i Bett-en nn os en Masse Mis sionshtltotte Wen alltgevel et Us-. MS sog i sit Stegs det fsksit Jst-T its W Sirteizlitteratutew Rot-s les-Es dett —- Dee smltgser hist-oh leistet-e es eitelm-, W a de strW MWMU II betet M; III- ist sites-It Mo Wil w ist-ki- W is« Ists-cisf Zinsen-e is keep Lægfoll trættende Enleltheder giver et Iitkelig historisl Overblik over den hele anderfulde Udoitling.« Den bedste Forestilling otn Bogen-« Gang lan jeg give veo at neevne Ho oedafsnsttenez Odersltjster: I. Oper blil over Missionens tioligeke Historie. Z. Den evangelisie Missions fptfte Espiretx Z. Gennembtuddet lotntrinq Aar 18l.tlsl«). 4. Beqejstringens Tib. Fi. Da Portrne oplotses. si. Vor egen Tib. Jeg trot, jeg trcrfser Forsntterens Ide, naar jeg stget, at hatt i sm Bog got Ilåiösionen historist q:nnemsigtiq. Zlulde jeg ncevne et tslisemoel trot jeg, ieg vil ncevne det Afsnit Sitte 114, sont bar til Ooetstriftt Forberedelsen til det store Gennentbrud. Vt bliver stagne oed at se, hvorledeg alt langer sig hi storisl til Rette for Zagt stcre Gennen1 brud.« Tet lirlelige, ket politisle, Kul tnren. Lpdagelfern . Lpstndelserns.-, Ferbonnen i Lo:1t.1:!:rct:e --- alt snnee at arbejoe sammen zxn nt srentoringe den Situation, hocrts dct Ill. Aar hundreer Beroengmtksion man srenk Inn Ttlsidst lokn ,,24ttnebrtsdeten« lLLillintn Terms Eom los-a oste den, man mindst stulde Unte. lsn sattig Etornnget, scm steo sitt frern til Kund slad oq Dannelse, og DLeo xtreben cg fyldt nf Jesn liottgs::.:s.le: Alle Folle flag. Hatt blev Bat-:äs«t:-rosbsk.1nt. Men on han en Gan-g M et Mode as PU ster s Northasnpton Votsede sn srem med sit Ltvs Tanle sonnt Ttr menten for sendet pp og sendet »llt«.»1e M Ind, sckt Dem neb. Hth ver Iebxtget Gnd at ornoende Hedningerne, vix ban note der uken Irre ca n: in Hin-l ln « --- Ovill e Zottiser nxnn Von lcn til! tde s: a at Fng ncar tnnn bar Tidsxrtnrien i Rttggen Men den '3.1 M««j Tit-J holtst Toren i Rottsnnlsnm en ltrtrjskkletn »Vent sto re Tint: sis Und scksoq store Tipn for Gun« Veo ocnttc Prwdiken flog ban igennetn. »Hu underli·q, lkkjiiziksitlp Tio i Ver kens Historie« sitt-Dr llsksinzL «er den Rotte Halt-del as Det l-. ?l.1rlsundrede. Etrre L tnrsckltninger sorgt-m , surrte neobrndende Krckster r «er Itnahe i den obre Do indre Vers-kn, -- intct Men neste uner, bono Det sUl fore til. Men bon, sont sidoer onst Trosten, ved Det» Hatt holder Trnzdcne i sin spanan Jeq veo, at Uesinzt stit til Arbeit-et meo start Følelse as Loqaoens Van sieliqhed Men ten trot, ban, ssckt naar He nsnn t«.««e-: til, at det er et forste Forsoxx littr lost den solt ja me. get gebt, og sen banden Bogen findet Vej til manne norsle Hiern. J een Henseenoe er Iltissionen et scrrlig tatnemtneliot Fell at bebanole. Den sretntsnoer sit-n man-ne nribende on interessante Emacttrcei. Forsctterett ,-.1r tnootaxtet en Tel sagdanne on Der oed gjort Bogen san menet tnere un derholdende. Jllustmtionerne soroge; i hsj Grad Bogens Verd, isckr Bjllc derne Js vix-se Mcrno sont lnr osret si-; for Zonen Mnnge starke. ene: niste Musik-steh nonle onna san skne s. Eis-. Christian Frevrit -ckst:7nr.·, r Greo Zinsendots En Zinss- bor je losgt Mærte til er falle-J scr oend all-. - det hobe, annoeline Blit. Ter er nonet, som jeq Elle hnr sag-It sagt, men som bot wrong-. Tet er noget sorxtelikat san det er tnrd en oii« lllnst. jeg moner det netorv Deo Blut ninnen as ntin Anstel; nten oet sank oære oet samme. Der er en ntort Ztnqar. sont ncksten oltio sinkeg ve-: Este-n as Msgsionenk W Ter hoc: Mi: sionckrerne lommer nted ssv «nsse liet, der er oxlsaa Europas Bærme meo sine Laster og Europas States meo sin brutnle Politik. Hort haardt on brnttlt oe inooanorede tsuropoxere of:e her behanolct de Jndfoote, seg its fo! genoe Trei, som Ussing estet Missio nckr Kemp sortckller sra Sndnskitn: lfn Missioncer bebtejoer en Hcllænder, ot hatt havbe strebt et Mennefke. Jst nei, Yltnnlzeer!« soc-rede Bureren, »Gut becztre mig for saadctn Erz-OF — «Men har du da itle nylig studt din Tjenestelarl?« —- »Aa, Mynheer me ner disse Kreatuter? — dem hat jeg studt mange af.'· Fra nyere Tid min der jeg otn Europæernes Grusomhed i Congo. En anset Missionssorfatter siger nyligi «Lutherfl Kirtetidende« med Rette, at man «blivet syg i Sire len ved dijse msrle Bill-der. Jngeu faat sorn Missiometen file, at »de Ciz Navnet) Kristne et Kristendomnten5’ ocerste Fjender.« Men lav os da glæde os over, at Lasten og Brutaliteten itte komme-: alenr. Lob os europeesste Kristne op flasunes of Joer for at sone Europas Syndet mod vore afritanfle Mel-men nestet ved at bringe dein Kristendow men, det ernste, der hat vlit sig at tunne yde dem nogen Movstandstkaft del eneflo der hu hist sti at tymsce ltfle Wirst-ern- tii It se sit Wd nächst-Es fpobeix htieee We. Thl Mike-worunte rt XI- « M elf-s Ieis- Mk stilisti. di isten- Wiss-solicit Mc Offe- "W Sitte of Wa ss« .-;:--.,.-;- -- . .-J Baulysitingen af Lco Tolstoi.J Metkodoliten Ante-is Stier paa et Brett im erds inde Tolstoi. Eftee at Geev Lev Tolstoi for nvlig var blevet banlnst as den tttgsille Ritte, rettede bang Httflrtt, ervindem der stedfe ltnr tilhøtt den ortltodolge tue-: sifle sltrle on bar erllæket, at nun on san stedse vil vedblive at gore det, et Brev til Mettopoliten Antoni, ltvptsi lnm etllætede, al Svnodeng Frem nnngsztnaade var ,,ttbegeidelig«, on nd talte, at den bog- ctlle Mennefler httdde valt ilte Bifald, men llvillie, ozt at den ltttvde valt Æeeftnttt for oa Leer liztlted til Tolstoi i endnn videee Kred seCend spe. Llfvigelsetne ftn Kitlett. ndtxtler trlrevindein flnldtegs ille d: vildfarne TIJienneslet, tnen dem, der i 7Here-J Etoltlted satte sitt i Spidlen for Mitten on i Siedet for at prædite älter liglted, Ydtnttktlted on en ovetltærende Tilaittelse ztjotde Ttg til Elatptetteth oder de ndmnge on dem, der fotfttxtech de jotdifle binden Ten slttldtes Ki: i leite Helenen der dar glimrende, linnks lebe Minder og Stjettter. J et Tillasg til den ,.ltellittfte Inno de" fauler-eis- er det ckqte rugsiske Narn Flitletidende »Zerlownl)jg Tlsjekoinostk findeg nu Svtttet fett sietediftonpen i Et. Petersborg i For-n If et Bren, der niver et ganlle godt findt-Eil i enzsifle, lirlelige Tilftandd Tet lydet sanlede5: Jlxtstdiqe Fute! ttjtecinde Luft-J Ilndtejewnn tDItter as thidtenssz slke d et et lt.1.1.rdt, hvad Zynoden lnrx Ast-en idet den sorlnndte Der-II Mond-:- Ftcfdld fta Mitten: nten d et er dauert, twod ltcn ltctt gjctt nied sizt ie;v, idet hat-. lecke sagt sitt los fm Irren pas Jesus Reisean den lcvenke Guts- Zon, vor Ftelfek on Pult-sen Just derin lutvde Te for lænqe ftdeit lssntdet give Teteszs llvilje tover for Iolftojg Trogstctndpnnltl llrtrni. No tutliztkigs gelte Teteg Mond ille til Grunde for et Stnlle trttlt Pay-irg "thtld, nten fordi hcm hat vendt fizt sen det eviqe Lin-« Kildr. For en Art isten er et Lin uden Kristus utcknlelith ’l;nn, der lnr sagt, nt »den, sont tro: spukt dann dar det evikte Lin ca ttceneiet i,tenne:tt sen Toben til Lidet, men den, tei- ilte ttcsr Von hont, flal ille se Li !vet, nten bliver under Guds Biede« JiJoh Is, 1:'-, 1«;, :-:0;; J, Ut, og ont en, Ver siger ftg lag fra ltrist115, lnn man ksetht lnn fine det ene, ctt hctn et tret-nett igennent frei Livet til Toben Heil liest-nat oqse a Tetes Mandi- lllnl le; men idenne Ulnlle et ogfaa lnn hatt felv Zlnld, ille nogen anden ellet noget sont helft anbet. Hirten, til bvillen Te regnet Dem, besinne as dem, sont tret Pakt Kristu5, oq Flirten velsiqnee for de troende, for fine licedlemtnet i Gurt-:- Nodn alle de viqtiktfte Lseltlille i det menneflelige Liv: Fødleh LEgteflabetg Jttdgnnelse· Dødetn Sorgen og Gledenx men al dtiq got den del cg lan heller aldrikt gste det for de dumm« for Hedninge: ne, for Velpottetne as Guds Name, for dem. der er fnldet fest den oq bvet len ensler at ntodtnge dens Foebsn ellet Vellignelle, ovetltovedet ille for alle dem, der ille er deng Medlemtner. Fett dcnne Kielez Standpunlt er Zy nodeng Adfcetd detfot fttldtotnnten be Stil-elfen fdrlttmelig og llixe sont en Gurts Dag. Gurts Ackiligbed er uendelig; wen den tilniver ilte alle on nlt. Zynd trod den hellige Alt-nd tilgiveg ltderlen i »el te eller det andet Li v tll.llatth.12, -:.t. Herren steter nted ftn Kretlighed lleds Menneflene; men Jllenneflet vilstnnni gen Gang ille komme denne Guds Herrling i Mede, flyr fra Gudg cPla lyn og gaae dekfot til Grunde. Kni stus hat ved Kot-set bedel for sine Men den tnen ogsaa hatt hat i sen ypperltei pro-stetige Bsn ttdtalt del for hink Kceklighed fmeetelige Ord, at det fee tadle Batn gaar fotlabt; nien nted fuld Sandhed ee del udtalt om«ha:n, al hatt er faldel fea Kirlen og ille er Medlem af den, san lange han ille angrer og ille alter fotener sig nted den. Naae Synoden lalee betont i sin Sendsltivelse, faltslaar den lun en Kendsgetning, og fslgelig lan tun de« næte lelje mod den, der ille eed,«· hvad de ger. Fett hele Weiden, stgee De, faae De Sympalilillendegivelfee. Detovee andrer jeg tnig llle, meet leer, at der heel llle llgget nagen Tetsl for Dem. Der gives en mennesiellg og en guddommelig Æer. »Mennesteneö Heelighed er som Orte-set og Blau llenx See-let vltney og Blamsien faldee af; seen her-en- Oed bllree GUW« Cl. Pel.1,2(——25). Da Tollen-e l Zier udbredle Med- . Wien otn See-end Sygdony opltod fox Riesens Tjeneee need fuld Kraft del Speck-mach Stett nun renne hatt-, dee et faldett fes Jeden pg Kle- « es ken, for veredig til en ttistelig Begra velfe og Bsn? Man vendte sig til Sys noden, og sont Rettefnor for Hirtens Tjeneke gad den det forttolige Svnr »og tnnde tun give dette ene: Nej.; man stal itte, hvig hnn dir uden attet nt have lsgt Falles-sind nied Kisten. Der ligger heti itte nogen Teufel mod nogen, og der tnnde ille folge andet Svnin Jeg tkot heller ilte, at der Etunde sindes en Geistlig, lelv en itte [anstcendig, der tunde besiutte sig til at give Gteden en lkistelig Begravelse, og var der en. dek vilde got-e det - - Inn vilde en flig Begknvelfe of en von tto væte en soebtndetist Belinittelfe as den hellige Nilus. Og hvotfok stal man cgsnn tvinge Detes Mand? Utvivlsoint onster han ilte selv en tti stetig Begtavelsek Raat De et et levende Mennesie oq regnet Dem for et Lein ni Filitch Ha bisttfnldet detlned knien as M selv Dei-es Udtnlelse ein« at liirlen for Des-i ei et abstrakt, aliskinkeligt Be greb. Og det et nicd llrette, th De bebtejder Kisten-·- Tjenetk Ondsteib oig Akanielse nf den wette Kerkligbedens Liv, fom er gidet oH of strittig-. J Synodens Handlinn link-er innen Kræntelfe af denne Les-ci- Den er wert imod en Kastlighedetrits Handliiiq, limit ved Deres Mnnd opfotdies til at snne tilbage til Hirten cq ds- Itoendc til Fenan for hont. Rittens Hmder indinsttes di Her ren, det et itte dem sein« der jom De siger -- i deres Stolilied menec, at de staat i Spidsen for den. De bar ter brillantsmnttede Mitter os. Ztker net; men dette er itte dct vcetentlige i deres Tjenestr. Ogsaa i grode til-sc der, som jagne og fotfulkztc er de »ed bledne at drei-e andet, Og de vil altid vedblide at von-e det, ojinn maer de atter nmntte trætle i de itkodc ALLE-Leu m bdor meget man end sum-gebe dem, og talkte dem med de fokergtetigfte Navne. « Sluttelig bede! jeg om Tit-zweife fotdi jeq itte hat sdnret Dein steck-. Jeg ventede, til det forste starke Ut brud nf Detes Bedrødelse vnc more. Herren velsigne og bevare Dem: og Gtevem Dei-es Mand, give lkmi Istan De. Martå 19()1. A n t o n i, Mettapolift i St. Petcrslwm L I f sc It Hi H. III G s: Dunst-L n:ctilansk. s Ix IT it Cis VI Ok- I .Os s Te amerikanfke Beginn »Am-has Etistgtid.« meddelet« at snon bat haft llheld med Forspget paa at omplante amekitanske Vagtlet paa daan Grund. De flefte of dem, der tom levende hertil, et blevne huggede ihjel af Kragernr. For-neigt skkives der folgende com Vagtletnes Fotsendelsegmaade --- itke just fmigrende for Amerika: »J et FUan af to Tusinde ellet me te affendteg Vagtlerne sra New York i fmaa, lave Vidjebute, hvor de statkeis Fugle ikke tunde staa optejst, og fand synligvig hat de om Bord Paa Pumpe ren ,,Llrtansas«, med hvilken de fortesz til Kobenhavm itte nydt den Behand ling, man i vor dyrevenlige Iid hat Ret til at fortange, men er blevne be handlede som lost Tatsgods, ellerg vitde DIdeligheden blandt Fuglene ikte have været saa stor, som den vor. Dei amerikansse Firma, sum hat e!L Pederet den levende Ladning, hat fan delig itke Ærc af Forscndelsen, og vi sial have Forusjelsen at ossenliggpre Fiktnoetg Mann, faa fnnkt den for ventede Undetretning detom kahl-den« Hettil spjet den dansle Fotening»Src-: len«: »Fokhaabenlig vil »Danfk Zagt fotening«, der hat heuledet Moment somheden paa Jndfttslen af Vagtlet i Don-now for Fremtiden Mantel-T ge humanete Foksendelsesvilkaak for Fuglene«. se o n s u l a t. Hin Wilhelm Wes ! mann, dansl Konsul i New York, ers konftllueret som haust Generallonfnlj i Hamburg. Forhenvætende dann Konsul i Gsteborg Obekstlsjlnant J. Leekbeck vil, i Folge »Nordlyset«, over lage Avnsulatet i New York. Danfksametitanfl Kaufe En Ssn as Palkor Lillesp i Divight, Jll» Johannes Alles-, et bleven ansat som Pottmltegnet ved del ftore Dag blad «The Chicago Daily News«. Hjem Ssstek Mathilde, Bevol-; lyns »Notste Hospilal og Dialonisspv hjem"s dygtige Bestyterinde, afrejste,. i Folge ,,Notdlysel«, foeleden Dag« med »Deutschland« til Europa, hvoH hun agtek at afleegge Bei-g i Not-ge og Daumen-L J hendes Fraveekelie til Ssster Alma ovetlage Mader sum sestyretinde. Bed «Deutichlands«« Ufgang msdte en flor Vennelkedö af Rotste og Dunste for at susle Ssslet Mathilde en lyttellg Reise og et godt lldbytte as sin Fetietut hjemmr. Amerikas Desteavl be dsml i Benannt »Den notd ametikonste Hefteavl« et i Flg. »Vorh luset« Tillen paa en lille Bog, der er udtommet paa det Gyldendalste For lag i Kobenhovw J en Anmeldelfe as Bogen fitives: »Na :t man hat for Ofe. hvor florslaael den amerikonssd Hestravl hat udvillel sig stinkt paa alle Denkenden er del indlysende, at en Afltsandling inm Unsere-we der er basetet paa ossicielle Anstalten hat betndelig Interesse for alle beste-inte resseredr. Nordamerila tm l. Els. omttent halvt saa nie-We Hefie sont hele Europa. ellek i all 175 Mill. lEurcpa Zdz Mich og lkn bl. a. flere Fulvblodsbefte end felve lsngkanly li gesom ogfaa Verdeng lmtlågiie Trave re sindes der (Rel. pr. enqcksl Mil, Nian M» i 2 Min. III Ect.). Jkse mindst as Henfnu til km Eli-von af Heite, der i de sein-re Ast lm fund-It Sieb fm Nordamerika til Europa, lia: del fm Belydning at vaere litt a jour med Avlsfokholdene i De Fcrenede Siaiet.« Pan Farten til Fastexnss e n. Der tom en Listen i Begnndelfeii ssf denne Maaned en unn, rast udseen de Mond med levende Ljne i et ener gist Ansigt ind paa »Sei-s ’.Ilnitet.s" Kontor i Stagelsr. Hon vrasenterede sig som Bagersvend Carl Petersem kommende frei Sc)dofrita, undervejis til Amerika. Or. Peterer er en unz-; Haanddærtssvend, der hat bennttet sin Profession til at sfare bete Werden rundt· Han reiste nd for ZE- Llar siden uden Penge. tommer tilbage nu i samme Situation, men tmr i Meilem tiden bessgt al Verdeng Lande. Det er han«-H Stolthed, at licm altid dar rejst paa sin egen Profedsiom altid ar bejdet som Bogerz lmVPigt som Etin bager. Hr. Petersen er Good Temp: lar og udtalek sig begejstret oin desr Modtagelfe, lian bar faaet blandt fine Ordengfceller, felv i Jordtlvdeng fikt neste Egnr. Pan Netheetond var Logens Oderhoved en TZnarig Ind fsdt, der tog sig of hain, soin tunksc kmn voeret den gamles egen Sen. Or. Petersen hin bespgt faa godk som alle amerikanste Stater, hat været paci Havaii. Zimmer (i Ewig Hovedftad Apis-« hon beiøgte en danft Bogen der er barnespdt i Larrebæt ved Nie-stockst i Australien assogde han Beseg i en Masngde of de ftore Byer, hiltte tm det danstsaustralste Blad .,’Jic-rben«-.: Redattpr i Metbonrne og git derpax . til St)dnfrita. Her arbejdede ban en Tid lang i deir nordlige Del af Staplandet i Byen Alliwal North, der ligger pac Gren sen of Orangefrismten. P. arbejdede hos en Tyster Ved Navn Howelmeyer og sit en meget smigrende Onktate i »Alliwal North Post«. Da Boernc nierrnede sig Bnen, fette V. itte nogen Trang til at biive der tangere, og N endeiig en Dag den sprite Beet Fia nontugie dumrsede ned i ngeriet, bar P. oin Afregning og git tit Acpstadem Or. P. fortceller tvitt, men itte pec lende om sine mange tkdentnr, sont Pladsen imidlettid itte her er til at komme tangere ind par-. Den unac Globe:trofter, der er en begeiftret Tit hcenger af Gouv-Immer Zagen, ftal nu holde nogle Foredrag, inden han reisee til Amerika, hvor han«- Fastent denter hom. Han hat« fin Moder levende i Koldingz en Broder tjener paa Dalmoseegnem Nn Ritte. Ten likle must tutherste licenithd i Sie-nimm Mehr, under Den sorenezse danske Mitte, var lobt Rirte on steil verfor i en Mr Fremtid huve zkitteindvielfe Platten om et!3folei31ia cinr. J Fla. »Tanss Unheka Lit— krblad« hat .,T-anisb’.-1!nerimn Js: vestment Association« i Racine, Wis» indgiret to Tilbub til den Jan-Jede vanste Mete« angaaende denneg Oder tagetse af Associationen«g Formue og Fotpligtelser. Tilbudet stal for handles paa det i Juni kommende Aarsmsdr. og der onsteg en bestemt Afgstelse of Sagen ved den Lejlighed. PastotGrundtvig. JFski ge »Von Sacnfund«, som er ossicielt Organ for ,,Kirieligt Samfund,« un der hviltet Pastot F· L. Grundtvig mt ril tjene som Reisepmst, havde Pastor Grundtvig snstet at blive Papst i Des Monat-, Ja» hvok den »dansie Kir tes'« Ptæsteslole som betendt ligger. Han havde i Henhold til dette Onste tilskkevet »den dansie Kiste«s Stytelse, men fort eftet fis han bet cvertastende Tilbud fka «Mrkeligt Samfunb« om « at vikte for det i Damm-eh »Den hauste Mete« hast-e saa det Uheld, at To Rundsikivelfee mellem Be siyeellens Mediemmer gkk Mik, og Svatewpaa en mdie var im hell Innstjgr. ng tvivscede Pastot Kisls « hebe Mc em, at, »Ist-is Grunvtvig Mi holdt sit Onste«, vilde Smaler en ftemmigt ferenda det i Juni samtnen