. «
,,Dc1mkeren ,
It halvugentlig Nybcdsi og IND
uingsblad for dct danskc Folk
i Unterth,
ndgwet as
DÄleH LI,’TH.1’(·BL.HOL"SE
Blatt, Rcbr.
»Dann-cur- udioatasec von Lunas os
Lorbaxp
Iris sk. Aanmnq s Te Amme-de Ztatet
81 sm; m lldäakme182.()0.
sit-der betoles I Romas-. Beinllmg Beta
nng, Adlesiefomncrmg og ou ander
angaaendc Pudel ndtcdjeteö:
DAXISH Ll"l«ll. PUBL. HOUSE,
Blau. Reh-.
Reouftwrt Hakald seinem
Ente-III at the Post Ucticrst Uhu-. NOT-«
s- uec-maj-( las- cui-tust
Ädvenisith kalt-,- missns hat-Un upon
sppncsfluui
,,Danitrkcn«
Itivet sent-! nl SubdknbeuceL man abtqu
Ielig kaigetse Umwang aj lldgmeme og It
Gætd er bemit, 1 Louisi.s«:e;:s11te11emed De
spie-rede Smtets Lemnos
Nackt Lct eme henocndkr ng u: Fokh dek
Iverteut I Bis-du« rissen got at ksbe has dem
eller for at foa chyexussgex om km avettes
rede, bebst de amv omtale, at de Das
Ihemssementet : sent Blatt Du ou virte
til gensidkg Nyttr.
Amerika.
En danst Tom.
J »Taab!adet dar Or. Hang Ten
ner fta London strevet steigende Llr
titel:
Det nittente Aarhundrede hat vce
ret Vidne til en enestaaende Udoitlinq
i Verdens Historien, og da navnlig Pan
Finansocefenetz og Handelenz Lit:
raadet. Der var ogsaa nodoendi,-t.
at Udvitlingen foregit jæonside5. Tet
forfte er undergaaet en enorm Fomn
bring og bar set Dannelsen af de ftore
sinansielle Jnstituter« Handeletompa ;
nier, Jernbane- og Dampftibgselfta
ber, de vceldige »Truft5« oa de tempe
mæssige Udstillinger i Cbicngo on Po
rig. Handelen hat haft et Opfvin..
hvottil der itke sindeg Mage, og so: 1
er blevet muliggjort ved Fordedring 17 !
Samfærdfelsmidlerne ved Lampen-:
og Elektricitetens Anvendelfe, San:
kvemsmidleene ved Hjcelp af Zelt-fon
Telegraf- og Postvæfenet. Kanaler er
gravede, Jernbanetneg Net er straft m
over Lanedne, Dampftibene plojer Ha
venr. Aarhundredet hat set En land
fortscette og hcevde sin Overmanf Das
Handelen5, Stiböfarteng og Finan-;
setnes Omtaadet.
Men det hat ogsaa set Japans-— hur
tige kaomst, Tyftlands ftigende
Magi, Udoitling oq Konkurrente, men
navnlig hat det set en anden Faktor,
cg det en overmnade stor, komme et
paa den nnden Side as Atlanterhavet,
nemlig Amerika, som med fine unstknt
te Landomraader og sine uhyre mate
rielle Hjcelpekildet nu staat fuldt b-:
redt til at tage Lampen op paa Ver-;
densmaetedet. !
England London hat hidtil veknt
Btedens sinansielle Centrum pg
,·Cleakinghouse«, men naat jeg nu vEs
heulede Opmærksomheden paa folgen
de Slutning, som jeg fotleden saa i
en ugentlig Reoort fta et amerikaan
Banksirma: »Vi hat MaHser af Pen
ge at undvcete for vore tmngende
Venner paa den anden Side, og den
Tid rykter lidt efter lidt ncermeke, da
New York vil blive Verdens finan
sielle Centrum«, saa vil Læfeten max
ste sporge: Hoad et Meningen der
med?
Sagen er, at i de sidfte site Aar er
de Fotenede Staters Stilling til den
pvrige Vetden bleven betydelig spran
dret, baade politift og otonomist set,
og Udvitlingen, der et foregaaet i
denne Periode, er en af de interessan
teste i Handelens Historie. JndtiX
1890 var de Forenede Statet offnen
gig af Europa, navnlig England, med
Hensyn til detes sinansielle Zorn-den
heder. Under og efter Batingktisen
(1890) var Forholdene meget tryllede,
og Tiberne var daatlige for Land
brugsstandem Industrien, Handelen
og Jernbaneselstabetne. Men da Mr.
McKinley i Aaret 1896 blev valgt til
Pecesident, bedtedes alt dette, og en
enestaaende Udvitling paa 4 Aar paa
fulth Dame hat paisetet tre Fam:
en agrikulturift, en industriel og en
sinnt-riet
Disfe stre Aar hat first Met unl
mindelig gode hoftaay og hvilten
with dette er tot et sag sent Land
Why-e M Mles i
Kroner til Fordel i Landets Handels
dalance Denne menes saaledes i Lo
det af de fire sidste Aar at udvise ca
720() Millioner Kroner i Amerilas
Faden Men detnast pacfulgte e:
stort Opsving i Industrien Produk
tionsomtostningerne nedbragte5, Mid
lerne til at udnytte Landetås enorme
Hjælpetilder forbedredes, de ftore
Jerndaneselftadeh Kultomvaanier.
Jern Da Etralvcrrter ca »Ernst-As
dannedesz og M ænd iorn Ncnld Van
derbilt, Rockfeller, Morgan oa lfarnci
aie ftabte deres Formuer Paa Millå
oner af Tollen-T
Men den umaadeliae Rigddm for
tjent oed den gode Hast og den itore
Eli-dort og de under den lange Krise
Periode EIN-Its odsparede Midler
satte Amerika i Stand til itte aletie
at sinanciere alle derei— store Roma
aender, men oafaa til at odtøbe fnse
igne Padirer, efierhaanden iom Ho
rdpa slilte sia af med dem. Men, sein
som »Ehe Statist« Unwesen manpe
Lande have voerei i Stand tLl at tillia
trete-be deres eane Var-im, nden derior
at dasre i Etond til at indtaoe en fress
iaaende Etllling oaa det internationa
le, taditalandriitacnde kljcarted og ki
er der Jntereksante, at ille alene ere d
Forenede Etaier dludselig dleden en
mæatig Kontorrent vaa VaremarL
derne. men de bade oasaa i de ssdlte
Aar anbrsat en Tel as derei· Kapitaler
i Europa.
Ziatistilerne for, oa Beaivenbederne
i del forlodne Aar delose disie For
dold.
Zorn i England, saaledeg oaiaa i
Amerika bar Handelen dare: aod or
liolia: rnen i te des to mindre dar An
tallet as wallitter set-get.
Die-se androg l«),s»«;3 need Passiv-It
til et ismlet Beløb ai ca. lT4.«-(»I.W«
Tollariz mod 91537 i 18209 med Isl,
New-« Tollars.
Te sinansielle Fallitterg Llntal var
59 med Gewiss-«de Tollars.
Te tommercielle Fallirtersz «Llnt.;l
oar l«.774 med ca. lkzsjwumltk
Set paa Oderfladen tager Sam
menligrtingen sia daarlig ud, men de:
maa erindreg, at lslsckdar et overnias
de godt Aar, hdiltet medforie Ldbol
ning as for store Forraad, og en min
dre Reaktion paafulgtr.
Jsarr December udoisie en ftor Al
tidiiet, og i denne Maaned steg det
famlede Belob as BanlerneJ
,,Clearina5« i de Forenede Erater til
over ni :I.Ilillioner Tollarå.
Hoad anaaar den udenlandsle Han
del i Finangaaret 19«0, iaa del-b
Jmporten squ til Hilf-»O 1984 Toll. on
Exporten « « l,:194,485,«82 Toll,
det vil sige, at den iarnlede Zum over
steg to Milliarder Tollarg .
Det oil her være as Interesse at an
føre folgende Uddrag as .,Tl)e Eos
ning Polt«, et as New-York dedsie
sinansielle Organen
»Aaret IFMJ er oleven market dek
den stsrste Vareexdorthaldel i Ameri
las Handel, ved lanat den bojeite R-:
tord i Zlibninger as Manufatturva
rer, oed den ltsrste Udvidelse nogen
Zinde er tendt i vor Pengecirtulation.
den storste Produktion af amerikan:l
Je:n, den stsrste Handelsomsatning
maalr efter Clearinghuseneå Traneal
iioner, det hojeste Totalbelsb af Jem
banerneg Jndtægter og ved det storite
Antal Bantlaan samt det storste Bi
løb as Banternes Kassereserder«·
Den nne Currency Lato as 14
Mai-te 1900 er et Fremslridt paa delle
Ornraade, og selo otn del nuocerende
Pengesnstem itte ansees for hell til
fredgstillende, er der dog lagt en god
Grund til at bygge paa. Guldreser:
oens Minimum bleo fastsat til 100
Millioner Dollars, og Statsobligatics
nerne blive konverterede til «2 pEt.,
betalbare i Guld. Loden tilladet Dan
nelsen af smaa Nationalbanter med
825,000 Kapital i Byer, hvis Be
sollningsantal itte overstrider 8000,
og tilsteder Nationalbanletne at nd
ftede Sedler til et Belsb hos Statsi
lassen og as detes indbetalte Aktie
tapiialer i Siedet for, sont hidtil, tust
op til 90 af begge.
Aarets vigtigste Begivenhed, Gesi
valget as Me. Mc. Kinley til Prcsident
for de Forenede Statu, havde et verl
digt Udbtud as Spekulation i Aktie
marledet til Ftlgr. Den vildeste Spe
kulation herstede i Wall Street, intel
lem 1,648,000 og 1,750,000 Aktier
ornsatteö paa enlelte Dage, Mæglerne
ligefeem sieges, og Kontos-erste vare
oplyste indtil Mit-nai, idet Kontori
steene maalte arbejde langt nd over
siedvanlig Tid for at bessere alle Da
geaj Iottetninger. Ranullg Inaba
aeattier vate Sei-stand for Spekula
tion, og en baldig Opgang i Kurier-ne
W
hie
W bei Wsmteße Punkt l del
feel-M III-O rot-W hsk
met den vor-esse Staatseide til at
sum- a Hs as We »W
W stellle ;i kw Lag-d
MOCQW »M- wie
Kdanta af dette Metal til Europa. oq
It anbringe store Belob i andre Lan
des Laan. J en Tale bemærlede
Union Bank-J Grimm-n at for to Aar:
Iiden havde han vovet at daastaa. at det"
for fsrfte Gang tunde blive sagt, at i
Stedet for at Europa sinansierede del
Forenede Stater, dar New York be
gyndt af financiere Europa. Hdad derj
den Gang var fcre taaende, var nu Este-«
den til Virtelighed Jtte dldt den en
gelste, inen ogfaa den tnfle Regerina
havde placeret Laan i de Forenede
Staters, sorn nu indtaa den and-us
Plads i Verdens Transaltidner, ca
hvis Viatighed baade i sinanfiel nat
totnmerfiel Henseende. inaatte aner
deS og rnsdes.
Det er denne fnlditcendig nye Fee-n
ganasinaade i Ameritas Finansodes
rationer, der dar ferdavset og over
rastet Verden dg bar iildraaet fra Li
ientliahedens Lvmærtiamtied Ams
rita bar laant Penae til Russland o-;
Zornig, men det er nadnlig de state
Laan til England da Tvssland, der
have datt Interessen Zorn for anfert
anbragte den enaelfte Finansminister
i August Halddelen af Regeringslaai
net daa 10 Millioner Litrl i Amerika
for at lette Forhdldene paa det engel:
ste Marted J September fandt noi
aet lianende Zted for Instlands Bei
tornmende, idet Reaeringen laante s-)
Millioner Mart i New York. Bande
i England og Instland derflede der
Migiornpjelte med die-se Laan.
Det dled i England sagt, at Ren
York var dleven faddriteret. og at der
flet ingen Nedvendighed var for at laa
ne ude as Landen idet det engethe
Marted le: oa villiat dilde have ove:
taget det. J Berlin berilede der via-i
fte en ftørre Jndignation, oa det er in
tereiifant at læfe et lanat Telegrant frr
Tit-neg· Berlinertorreiddndcnt, hvorui
folgende er et tort llddrag:
,,Aldria dar noaet finanfielt For:
tagende fra den tnsle Regerings Siae
vatt en iaadan Bevcrgelle eller frem
taldt en faa siarp Kritik ioin Plan
ringen at Laanet paa 80 Milliomr
Mart i Amerila. »Was-Tische Zeitung«
siger: ,,Hvig Finanzadministratios
nen er stolt af sin Bedrift, iaa er den
tnfte Nation det sittert itle. Man inaa
dgfaa tvidle om, at Rigets stonomii«c
Anieelie vil blide for-get ved denne
Traneattion Hdor lang Tid fian er
ket, at det lnlledes Dr. von Miquel at
tonvertere 4 th. Laanenek Lsg ni
udfteder Riget 4 d6t. Ztattarntnerg
obligationer detalbare paa en fjern
Date-. Folt have for nnlig havt for
Zadvane felvdehageligt at paaftaa ar
Inftlands Rigdom narniede sig Eng
lands. Men det dar tun Barnelcxi
for England at mode de store lldgit
ter ved Krigen i Sndafrila og Elepe
ditionen i Rina. Alt hvad England
hat«-de den Venlighed at overlade Ame
rita at siasse, del-d sig itle til en Tolo
tedel af den hele forlangte Zum. Dei
var meget behageligt for den britifle
Politik, date Ameritanerne hidsige ebf
ter engelste Papirer, uditedte for at
made Qnitvstningerne ded den selv
iarnme Politit·«
Ameritanerne selv sige i deres »Dan
ters’ Magazine« for September:
»At de Forenede Stater laante Pen
ge til Storbritanien var i nogle Ret
ninger en saa nd Begivenhed, at det
itte er til at undres over, at det valte
Sensation ilte blot her. men ogsaa i
Udlandet. Nnheden beftaar ilte i, at
ameritanst Kapital feiger fremmed An
bringelse, thi en Del af vore Finanz
inititutioner have i de sidfte Aar ans
bragt Kapital i udenlandsle Papste-.
Men det er en ny Begivenhed, at Stoc
britannien placerer et Laan i de For.
Stater«.
Det ovenfor ansprte viser Ameri
tas forandrede Stilling overfor Eng
land, og det lan del nied Sitlerhed an
tages, at det fprste Lands Opsving
endnu vil fortsætte i nogen Tib, otn
end maaste itte efter saa stor en Stah.
Sensation hat der verei, og i den fid
ste Tid er man agsaa begyndt at tale
hpjt otn alle de Kontratter« selv for
Australien og Afrika, der llippe ud af
Englands header og gaa til Tystland
og ifae Amerika. Selv orn man trat
ler en Del fra den tidligere ans-etc og
lignende andre ameritanste Udtalelser,
faa bliver dog det Faktum tilbage, at
Forholdene ete yderst interessante og
træve den stsrfte Oprneerlsomhed haa
de fra den internationale Handels og
fra Finansvcsenets Side, og at alle
Parter tnaa anspcnde stg til det Yders
sie for at klare stg i den store interna
tionale Konturrence og Kamp, sle
vil fotegaa t det 20. Unrhundeedr. I
Den betsmte historiste Intellian
»Wald-emai- Sejer« as den follekæres
Digtek B.S. Jugemann vil blive.
ossenliggjori i »Dansteten« om ganfkc
tort Tib. S-kg for at faa der-ne For
tclling udbredt over hele imt Foik
herovtr. Bestil »Dsk.« sttatzx strivz
ester Ptsvenusntr. Les »Valdemacj
Sein« fra Begyndelfen af.
Drei-ins Dust-vix
Den 1. Mai udtom faa Alfred
Dunqu lcnge debudede »Juki Aar
If mit Liv 1894——1899·« i Paris og
Berlin.
Meget nnt Stof til den merkelige
DreyfusgAsscrres Historie sindes der
dog itke i Drenfns’ Bog. »Paa disse
Blnde" — sanledes lyder bnns For
tale « ,,vil jeg tun forterkle om de fein
Aar. foni ieg bar tildragt fuldsttrndig
adslilt fra de Ledendes Verden. De
Begivendeder, der forefaldt i Frantrig
i Forbindelfe med Procesfen 1894 og
i de folgende Aar, er indtil Processen
i Renneg forbleven fuldfterndig libe
tendte for min.'« Men Bogen indedol
der til Gengæld meget of Interesse
ined Hensnn til Dunqu Feengselstid
Treuqu giver en tort Stildring af
sit Levnedslpb, til den sprgelige Stab
ne, hvis rette Aarsager endnu er en
Gnade, ramte hom. Han stilder der
efter Procesien i 1894. der foregit for
luttede Tiere; men mærteligt not er
ogfaa dette Affnit meget tort, og det»
gider ingen nye Odlvgninger af farlig
Betndning Men entwer. der bar
Medfslelse for menneftelig Ulvtte,
man med Deltagelse ltrfe Drenfus’
Stildring as Degraderings-Torturen
og as den darbarifte Mande« hvorpaa
han derefter blev behandlet, til han
blev fort dort fra Frantrig, samt at
bang- irngtelige Liphold paa chevles
sen.
Drenfns flutter sin Fremstilling nied
Begnndelsen as Retsforbondlingerne i
Rennes. »Jeg vir her,'« ftriver han«
»ilte give nogen Beretning om For-i
handtingerne ved Procegsen i Renneg·'·
Zelvfølgelig her-oder Dunqu at hang
Uitnldiglied blev tlart godtgjort: nien
hon fremickiter ilte nne Moinenter orn
den Sag. Derimod giver lian en tort,
men dog i og for fig tilstræltelig For
tlaring af Grundene til, at han mod-:
tog Benaadningen.
»Jeg havde,« flriver Dreyftis, »den
s-· September undersirevet Anfognini
gen oin Revision. Den 12. September
Kl. 6 Morgen tom min Broder Ma
thieu til rnig i min Celle; han havde
af Krigsininifteren, General Galliffei.
faaet Bemnndigelfe til at tale nied mig
uden Vidner. Man tilbsd mig Be
naadning. nien for at Benaadningg
detreiet tunde blive undertegnet, mont
te jeg toge min Revisionsanspgning til
dage. Skønt jeg itte lovede inig noget
ai Anspgningem bettentte jeg inig don
pag at tagt den tilbage; thi ieg trcrngie
ilte til nogen Rande, jeg tsrstede efter
Retfærdighed Pan den anden Side
foreitillede min Broder mig, at min
rnstede Zundhed tun gav lidet Hand
om, at jeg, navnlig under de Bitte-an
man nn dilde byde mig, vilde lunne
nde tangere Modstand, og at det. naar
jeg var i Frihed, vilde være mig nie
get lettere at icrtte igennein, at der
blev raadet Bod vaa den forfcrrdelige
Retsvildfarelsr. for hvilten jeg endnu
stedse er et Ossser. Jeg vilde vinde
Tib, hvad der dog ogfaei var den eneite
Grund til Anfogningen orn Revision.
Mathieu tilfsjede, at de, der i den of
sentlige Mening og i Presfen ivrig
havde taget Parti for mig, ligeledes
hat-de raadet til, at jeg stillde tage An
spgningen tilbage. Og saa tcentte
jeg paa rnin Huitru og mine læres Li
delser, paa Bornene, sorn jeg endnu
itte havde fet, og soni jeg siden min
Tilbagetomst til Frantrig uafbrndt
maatte tænte paa. Jeg indvilgede da
ogsaa i at tage min Kassationganspg
ning tilbage; men ieg udtalte samtidig
tlact og tndelig min uforanderlige, be
iternte Hensigtt at opnaa den legale
Kasfation as Rennes-Doininen'«.
si- e- i
»Den O. Oktober IS'-TM faule
deLs begnnder Alfred Drei-Jus SM
dring as yang sprgelxge Embne i An
rene 1894 99 - - »Um iea født i
Mühlhausen i Elsas5. Jeg tilbtaqke
en lytkelig Varndotm Moder og SI
ftre ovede en velgorende Jndsiydelse,
Fadek ncerede en hiertelig Hengivenhed
for sine Born, og ældre Brødre Log mSg
kærligt under deres Varetægi. Min
fskste sprgelige Erindking falder i
Krigsaatet 1870.«
Dunqu Feder opterede for Frau-«
rig. Alfked Dreyfug fulgte med til
Paris-» hvor han fuldendte sine Stu
dier. Den 20. April 1890 blev hun
optaget paa den hsjete Krigsstolez den
fslgende Dag cegtede han Futen
Lucie hat-award Alt tydede paa en
lyttelig Lobebane for Kaptajn Alfred
Dreyfus, da han pludselig Lstdag den
13. Oktober sit Tilsigelse om at msde
i Krigsminiftetiet den næsie Morgen.
Her ventede ham den uhyggelige Oper
rasielse med Majot du Patys Dittut
pg Besiyldxtinger,fok Landsfptmderi.
bvoreftet Majok henry og en PART
fsetjeisf fsrte Kaptajn Drehnt til
Cherche-Midi-Fængslet. -
Da du Paty havde endt sit Arbeitse,
gav General Mereier Befaling til at
indlede en regulæe Underssgelse mod
Wus, og den s. November uvstedte
General Saussier Befaling om atik
ftennne Sagen. Undetspgelsen blev I
ledet af Majot d’Otmefcheville, bviis «
Rappott, som Dreyfus med Rette sm
vet. var et Væv af Hentydninget da
bagvastende Jnsinuationet. Politi
ptckfetturet gad en for Dteyfus stud
ftcendig gnnftig Betetning otn hans
Privatliv; men denne Rappokt fet
fvandt, og den blev fskst bekendt, da
den sverste Domstol fandt Aladden i
Prcefekturets Akten
Reften er bekendt. Dkeyfus blev
dpmt poa det meget omtalte Botdekean
og paa de hemmelige Attstyttet, sont
Ktigsminister Metciet havde forelagt
Krigsrettem uden at den Antlagede
ellet bang Defenspt sit Lejlighed til at
se dem.
»Im vak," siriver Dtenfns, »ges
ben as grauselos Fortvivlelse. Ten
Nat, der fulgte efter min Tomfældelfe,
var en as de forfækdeligste, jeg hat
gennemlevet i denne Tragedir. Van
vittige Planet foet gennetn mit Ho:
ded; jeg var trast as at sinde mig i san
wegen Grusomhed og Uketfckkdighed.
men Tanken otn Husttu holdt mig tit
bage fta at got-e det Yderfte,«
Den Kl. December 1894 etfarede
Dtenftts, at hans Revisiongbegæring
vat bleven oft-ist« Dreyfus stildeer
fort den meget omtalte Stem, som der
eftet fotefaldt melletn ham og Majok
du Bann
»Endnu samme Aften kom Major
du Paty til mig i Fængstet og for
hstte mig endnn en Gang for at ad
fpstge mig, om jeg havde en Ufotfmi
tighed ellet et Fotssg paa Forlokkelfe
paa min Samvittighed. Jeg gav ham
intet andet Sdak end den foknyede
Forfitking om, at jeg var ustyldig. Da
dan havde fotladt mig, stkev jeg spl
gende Btev til Rtigstninistetem
»He. Minister!
Jeg hat paa Der-es Befaling mod
taget Bei-g of Maij du Paty og
endnu en Gang ertlæret overfot hont.
at jeg er nsinldig cg end ikte hat den
ringefte Ufotsigtighed at debtejde mig.
Jeg et dsmt og hat ingen Naade at
udbede mig. Men i Ætens Na n,
hdilten jeg tillidsfuldt haaber en Dag
attet vil blive tiltendt mig, bedek jea
Dem godhedsfuldt at dille sortsatte
Efterfotstningetnr. Den eneste Rau
de, jeg beder om, et. at man, naak jeit
en Gang itte er her mete, uasbkudt
vil eftetspore Sagen.«
I I I
»Im sorlod Fængslet den 17· Jan
nuat Wiss-. Soni sctdvnnlig havde
jekx gjort i Stand paa mit Vertele
flaoet min Brils ned og begivet mig
til Mo paa det foreitrevne Filotleilkr
Jntet tndede paa, at min Teportation
var saa nask foreftaaendr. Man hav
de endog sannne Don meddelt mig, at
"min Husnu havde faaet Tilladelse til
at bei-ge mig, i over otte Deine
Hhavde hun itte været hos mig.
i Lin Vlftenen sent, melleni 10 og ll,
Tblev jeg pludselig vcettet og sit Lidre
ltil stralg at gøre mig tejsefckkdig·
iJeg bavde akkurat Tid til at tlcrde
mig paa. Den Embedsmand, som
»Miniftekiet havde paalagt at lediage
mig paa Vej sammen med tre Zange
vogtete, var optøeende beinah nævpe
hat-de jeg faaet mit Tsj paa, for han
lod lcegge Haandjetn paa mig, — itte
en Gang saa inegen Tid levnede han
mig, at jeg tunde faa sat min Loegnet
paa. Tet var bidende loldt. Jeg blev
i en Cellevogn tørt til Godseigpeditics
nenS Lotaler blev fort ud paa Per
ronen og hen til en scetlig Vogn
en Waggon, der bruges til Transport
«af Galeislaver. J denne Vogn er der
flcre Cellee, i hviltet et Mennefte netop
Jan fna Plain-Z naat han siddet ned;
det er ganfte uniuligt at sttatte Be
inenen Lantet Paa Hander og Fsdbet
lbtev jeg luttet ind i en saodan Celle
Matten fynteg endelss, on mine Lein
.niee blev stive som thktlodsee Fsrit
Eeftet mange Anmodninger lyktedes det
cnig oin Morgene at faa en Dtaabe
isort Kasse, lidt Brod og Ost. Jeg
evitede af Feber.
s Henimod Midng naaede vi La Ro
chelle. Min Transport fra Paris var
:itte bleven telegrafetet, og hvis jeg
»vor kommen onibokd med det samme,
1var jeg sluppen ubemcettet igennem.
i Men ved Banegaatden stod der vog
ile Nysgekrige —- af den Slags, sont
jhar for Vane at give Mode for at se
Strassefangekne, som depottetes til
Øen Ree. Man vilde vente, til dissel
Mennester vare af Vejen. hvett Oft-i
blit blev den eveeste Opsynömand ak
Ministernalembedsmanden taldt ud af,
Vognem og hvet Gang han tom ind
iigem gav han Vogterne hemmeligheds
ifulde Otdrer. Vogtekne gis og kein ;
strak saa det ene, saa det andet Jalouii
for og hat-de i det Oele spart travlt.
;Raturligvis vatte diöse Anstalter Dis-i
zcniektfomhed has Publitum, seen itte
due tcnge om ai- ngse nd at i den
ice celfevsyn mostqu enden vigtig
Izange have Mass; da Fett itte saa
dank komme ud as B -»,nen, stimlede de
ifammen for at faa ei Mtmt of heim.
Mem og Embedsmanden tiese til.
Da blev der anbenbart liege-net err
Indislretiom Mit Navn blev udiinli.
styheden lob kalt videre, og et sisrre og
tsrte Opleb lamlede fig. Jeg lunde
nde fra tnin Bagn, hvor jeg dlev holdt
ndefpasrrei dele Efiermiddagen, dire,
yvorledes den lwlede og raledsr.
Endelia, orn Aftenen, blev jeg den
:ei. Saafnart jea viile mig, brsd et
Epeltatel les, dobbeli san sredtvende
sont fer. Sinn on Hug hanlede ned
Iver mig. og Mernaden iludbedes og
Iussedes omtring min. Her stod jeg
midt i denne Hob, et Lieblil var jeg
ncesten alene og ncer ded udet Bette-il
ning at udlevere mit Legerne til disse
rasende Mennefler. Jea tabie imid
lertid itte min Aandcsnarvcrrelse —
jeg foritod jo tun altfor aodt den op
rsrte Tilitand. hvori jea iaa denne
Dildledie Befolining; bvor gerne vilde
jeg iiie have givet mit Lege-me til Pris,
lwis ieg derved runde have dist den,
hvot stor dens Vildfarelfe dar! Jeg
sivdte Vogterne iilbaae, da de traadte
hen til mig, men de fande, at de due
nnsvaklige for mig. Anivarligei
Hvilket Ansvar hvilee itie vaa hine,
der lod et Mennesle pine lw denne
Maade og saa fickndigt sprte et helt
Folt bag Lnsets
Endelig naaede vi da orniidet den
Vogm der slulde fsre mig videre, »Ist ,
efter en bevægei Apretur iorn vi til Les
Palices Harm, hvor jeg blev bragt am
dord poa en Chaluppr.
Det var forfcerdelig toldt; mit Le
geme var sorn lainmei, mit Hoved
braut-te. Handerne runde jea itte rore
—- de vare blevne ganfle fiive af Kul
den og af Trnltet af Haandjernenr.
Oderfarten varede over en Time.
Da jen midt i Naiiens Mulrn og
Mprte naaede Den Rec, maatie jeq
vade gennem Eneen op til Politistatius
nen, book Direktoren overfusede rnkxx
med haarde Ord; bagefter blev jez
helt tlasdt af da visiieret. Ved l,i-Ti
den blev jeg, nedbrudt paa Zjæl ex
Legeme. fort ind i den Celle, hvor jeg
fra nu af siulde do. Liae ved Sidert
af Cellen laa Vagtituem de to Run
fiod i Forbindelse med hinanden gen
nein en stor tilgitret Aalming even
oder mit Leie. Dag oa Nat stulde to
Vogtere, fotn bleve aflsfle bver andere
Time, staa paa Bagt ved denne Anb
ning for npie at iagttage enhver af
mine Bedo-gener
Direktoren meddelte mig strats, at
hvis jeg snitede at modtage Bei-g nf
min Hinter-, da var saadani tun til-—
ladt i hang Nerværelie og paa hans
Konten-: bsm wilde fiille sia insellem os,
og jeg vilde ille faa Lov til at neunte
sucg m intn dione eller at ins-se hende.
Under mit Ophold paa Sen Ree
blev jeg tlckdt af og underspgt, hvcr
Gang jeg davde vcrret ude at spafere
paa den indhegnede Pladg udensor
min Celle. Denne Gaakd var ved en
hpj Mut strengt isoleret fra alle Ferng
ieletg Bygninget og Guarde; Deren
ind til den blev tun anbnet, naar det
gjalt tjenstlige Anliggender. Raat jeg
var ude at spadsere, dannede alle Fan
gevogterne Spalier langes Materi.«
s - «
)
De fstte Tage of steerejsen iik
Diævlepen beugte froqteline Libelieu
Hulden i denne anbne lfelle var mit-n
itte til at udl)olde, og del var sna qodi
som umuligt at sove i Lkrnqeløjeik
Min Nekeinq bestod of Strnsseikmgets
neg Nation, sekveeei i Floniervegdans
set· Lin Tagen havde jeij en sckrliq
Vogten der iile nmaite tade mig af
Sym, on om Ratten aitlsrkinteg der ved
min Side to med ilievolvere bevcebneoe
Vogiere, som det var ittengt forbudt
at veiLile et Okd med min
Da dee var gnaet fein Dage, sit jeg
Lov til under dobbell Bevoqtning at
iilbtinge en Time oppe paa Rom-nan
dobroen, og esier den Hde Tag blev
Teinpemturen mildere og »Hei-a nie
get darin. Jeg fluitede da, at vi mee- «
mede os Æivaioin Men hvokhen Rejs
sen gil, vidste jeg endnu iite.
Eiter 14 Dageg usigelig tkisi SI
eejse naaede vi den 12. Mart-Z 1895
til SaluiØetneg Rhein jeg anede nu,
hvoe vi befandt os, da jeg en Gang
imellem havde opfanget en enlelt Be
mætining as Voglerne, der ialie sam
men visi, hvor de vilde blive siniionetcss
de. De ncrvnede i den Anledning jem
iig foesiellige Loialitelee i Gemeinen
Jeg haabede indeelig, at man strals
vilde lade mig komme i Land. Men i
hele fiee Dage maaite jeg holde ad i
min Celle i en fand Bagekovns-Ten-·
peraiut uden saa megei som at fu«
Tilladelie til at lomtne op paa Drei
iet; thi man havde inde paa Sen al
deles iiie vceeet fotberedt paa mit
Komme og maatte Im styndsotni se at
faa al Ting i Orden.
Den 15. Maets ombyiiede jeg Cel
len i Stil-ei med en Zelle for Strasse
fangee paa Kpngeteen pg der holt-te
jeg i steengeste Iangsei en hel Maa
ned igennem. Den Is. April tom leg
endeliq til Dichte-ein en nsgen Klip
pe-, m dritten man iidligere havd
internerei Spedalste.
Sollst-Deine beim as s sen-a Her v