»Danskeren«,
et balvugentlig Nyhcdsi og Oplsfss
ningsblad fur- dct danske Folk «
i Amerika,
ndgwet as
DAXlSH Ll·TH.Pl’Bl-.ll(-)1TSE
Blau-. Nebr.
»Da-Mena« Ins-unter von Lunas II
Lordqu
Iris pr. Vorgang ! Te Formen- Etat-:
81.50; m llvlandkl 82 00.
siedet betates I Forssud. Besulltng, Beta
lmg. Adresswmrandruq oq an ander
angaaende Blum-: adtestekest
DÄleH Ll"l’ll. l'l·BL.l-10USE.
Blau-. Rein-.
Neinka Hart-to Jenseit
Erster-d sit the- I’ns-st Ukticeiu Umkr. Ach-»
Its second-c lass- mutte
Advrnisssng Rate- cui-Je knuou upon
Ippliustth
CN - «
» L a n i t e Ä en
Oliver sent-: nl Gut-stummen mdnl antref
Ieug Lpngekse wonach m llvgioeme og at
Geld e( belau. icxsueuokxa mene mev Oe
For-Jede Sie-ers »Ist-most
Rast Bisse-ne hrnomdu Irg 111 ftp-l, der
somit-r 1 Bin-du« rkstkn soc at kpbe has dem
ellet for m foa kapexszsigex om det avems
usw-, bedeb de und out-ate, at de M
Isntisiemenket idem Blei-. Dei ou un
til geasidtg Nyttr.
Tat til de mange.
Mange Tat til alle hem, der her
indsendt deres Reftancebelpb til os.
Men der er en Dei Efiernpiem sotu
bedes fnckeft mulig at invsende, bvad
de stylder. Bi mangler Pengene: bes
tal decfor nu. Laan Perser-T Ewig
De ikke hat dem, og vis os sauledes, c«
De et verdig til Kredit ingen
Lad os faa alt klaret til førfte Juni
inden Aarsmpdet.
Danjsh Luth. Publ. Hirn-se
Blmr. Nebr.
»Evig Frclsc og evig For
tabclfc.«
l -(»
En Bogaumeldelse as Nat-or
Wilh. Beck.
lEftet »Jndte Missrrns. TldeMeN
Et Lejlighedgflrift af Dr. T. El
Nørdam, Sjællandg Biskop Moden
havn, G. E. E. Gads Forlag). — T t
er ille med udelt Gliede, man læfer
dette Strift af Vor Biflory forn er
fremtommet i Anledning af Harima-:
Affæren og Bistcdvcrnes meaet abkl
dige Udtalelfe ved den Lejliadedx es;
stpnt Bissop Rørdam hat strevet dette
,.paa eget Ansrar uden at lmoe man
ført sig med de vorige Bifkodperc sag
stal Bogen sjenfynligt vcere et For
spat for den ncevnte Udtalelse as Be
skopperne, og de: er ille noget heldizzt
Underlag. —
Visielig et der meget i dette IMP
som man las-er med ftot Glcede, o:n
end man maa arbejde sia gennem der
med Besdaer pag Grund as den unm
delige Bredde i Fternstillingen og de
ntilladelige idelige Gemaqelser af 321
saxnmr. Til det, man lcrser med ffor
Glcede, henregner jea navnliza hang- Uds
vikling af, hvad der er Aarfag til
Menneslers Frelfe eller Frrtabelfe det
aandelige cyn herpaa i Stedct for den
jammerlige Betragtning nf det ene sc: I
en Lon og det andet sorn en Straf, at
derimvd ligefom et Mennefleg erle
og Salighed er en natnrnodvendLJ
Folge af troende LsJZenneflerg Fothold
til detes Falsch hvorved alt det nd
vitlet sig hos Mennesiet, som get der
stillet til Saligheden, — faaledez er
et Mennestes Fortabelse ligefaa en na
turnsdvendig Folge af del vankro
Menneskes Afvisning af Nackden oa del
nye Liv som folget med den, hvotveo
det bliver et Liv, der bestandig voller
i Synden, og Menneslet og det viele
läge mennestelige eftethaanden der
bort i det, faa at det blivet aldeleg
ustiklet til den af Gud i Kristus be
tedte Salighed for os. Denne Udvil
ling, hvorved Vrøvlet om ,,de evige
Heldedstrasse" eller Helvede fom en blot
Straf af den vrede Gud forsvinder, er
Glanspunltet i Bisioppens Skrift,
hvotfot han fortjenet vor store Tak,
naat han blot ilte hat-de gentaget det
te saa nendeligt ofte, som om vi LE
sete vare nogle tene Jdiotet til at for
staa en fotstaaelig Tale, naae det et
sagt es een Gang med gode og tydelige
Ord, og det et det her.
Saa er det ogsaa en Glau, at Bi
spg Ritdam her hat fastholdt besteml
M Ord- klate Udtalelley at der et
pud- Itelse osg Jottqbelle, 1 Musket
THIS- til alt det eationalijtiste Bevol,
, sag atte- ßillet hohes-et frem, ern alle
.-W sag-heb elle- de Baums
W
, -
Men dermed er ogsaa Glceden fvrbil
ved denne Bog. Lg der sindes megetl
ssrgeligt. faa meget sttgeligere, fordi
det her udgaar med Mandens og Bi:
Lappens-, Stat Rstdams Autoritet,
ligesom der ingenlunde er en dedugelig
Sag at maatie bestemt afvise. hvad us
Mund siger, sokn man bar stor Ästhe
dighed for og megen Karligbed ti!.
Men her gælder der ikke at eifie neiget
Menneste mere end vor Fressen
Tet bedrødeligste i Bogen er Bifiork
denö uforbeholdne Lære om Lindench
se efter Toben, denne ulnkkeiige
grundtvigsie Kæpdest, noget ncer den
ftørste Hindring for Omvendelfe set
Toben. Bistop Nordarn fafthrider
neknlig defiandig ihr-ad der stod i Bi
ftovpernesji Erklcrring), at dei førfr :r
daa Dommedag ved Herreng Gewome
der afssges en Tom oder IJTennefker,
san at der mellern Toben og Domme
dag er Leiligded til Omdendelfe iike·
blot for Hedninger, men cqfca fo:
dødte Mennefier. der itte bade fass-It
Rinden tildudt tiiftrckiteligt hrr i LE
det. Men weben-:- Bifiodpen med fisi
fxore Ziriftkundfkad elleris delægnsr
Tine Tanker grnndigt on rigt med III
fra den delligc Zktift, san for-spinde
her qansfe dem Grund-tag. on den-:
hele Betragtning frsævcr som løie Fai
tafier i Lasten Han got jo not er
Forspq Ps: at gride cfter ct Po.
Etrifiord tii Bedi-: for denne Leere«
mcn forgckve5. Naturligvig og dng
ubenridexixn itrider dan eite: Leder i«
1 Pet. k«;, If; oxn Kriftug bog de Tore
fra Noahs Tage, iom han bar drædikct
sor, uden at ncgen ded, ddgd der c-.
Prckditet for dem. chnribtligt J
fremitille schweifen for bdern der T
120 Aar ver Vrckdiiet forqotdez fix
dereg Tod« smn Bevig for, at der sle
drcrditci Linden-Ieise efter Tod-en Ic:
Licenncsker. for drein Der iiie er mir
ditet irr der-es Tod« ja, i Eindbed —.«: I
løierlig Laufs-Inn Men, sorn str; j
Jngen ded, lmnd Kriftug dar sagt TI«
diese »geni«sridige« Tode. Der its-:
Eife, at ban dar drceditrt Evangeiiuizi
for dem, dg de: her ban sittert hell-er
itie drædiiet for en faa ugudelig
Zlægt, foni han hsvde været nødt sitt
at udrndde das Jorden i Sondefioden
Oq heiterm man der drotesteres mer-;
BifiodpenL Anvendeife af eret i 1!
Pet. 4, 5——6 om »(Fvangciietg For-i
ivndelfe idr Tode« fom yderligrre Bei
dis for Tijiuiigbeden of Omdendelse cis
ter Toben: eftet hele Sammenhcknqen,
hdori diese er fran, er dette umuiipg
niedean den qanfse naturlige Meninj
er, at Erangeliet er forknndt for Mer
nefter, fom cre dsde, medens de levrde.
hvilket io da das-a er alrnindelig ann
kendt. Dei ander Ord, fom Biftodpetr
Ircetker efter til Bevis for Omvendcifc
efter Tedeu, er Grundtvigianernrx
gaTnIe bovlamrne Paradehesk efter Lr
det das Mand- 12, 32, Irr-r Jkelserczi
taler am, at »du-, sorn taler imod den
Hellig-Aand, bim ital det ikie fort-i
deg, Insekten i denne Werden, ei hell-:
i den Mir-innende Eworaf Grunttxp
gianerne Mitte. a: der altfaa man occ
rr Synd, fcm Lan forlades efter To
den, en lige san driitig fom ulrFiik
Zlutning. hdororn her jo itte staar et
Mut. Herren vil bioj meaet ein
trotteligt sitze, at den vantro Modstand
ckidd Guds Aand ian aldrig fette-des
kwerten nu eher i al Evighed men fo
rer til edig Fordsmmelfe, altfna bar
han Ineget mere kned diåfe er sagt· It
vaendelfe til Snndernes Fotludelfs
rfter Dosen er umulig. Saaiersess
sdæver denne uiyiieLisJe grundwigfte
Leere Im Lmrendeife efier Toben
fuldftckndigt i Lasten uden at have e:
eneste Gut-s Qrd at hdiie paa. Hvor
tør doq aldorlige, ttoende Mennesiers
Fortabelfe, fordi den forer til at ov
scrtte og forbindre dereg Lmvendelsc
før Boden. Bisiox Nordam føler godt
dette seid og addaret meget aldorlsgt
imod at opscette sin Omvendeisr. Men
hvad nytter bette? Masser af grunds
vigsie Prester ville hcenge sig i han-?
Autoritet og gladelig foriynde Omverp
delse efter Deren og dermed fes-chin
dre Inanges Omvendeife fsr-Døden·
Bistoppen vil ille hsre Tale om en
Dom, sorn indtrceder straks efter DI
den. Historien orn Lazarus og den
rige Mond (Luk. 16) stnlde man fynes
var tilsteætteligt Bevid herfor: hver i
sin Tilftand strats eftet Dsdem den
ene i paradisift Tilstand, den anden
i Helvedes pinefulde Tilstand. Men
heller ikte dette maa gælde for en Dorn
af Gut-, ogfaa disfe denke paa den en
delige Don-» dog siger herren, at »der
er et stott Smlg defæftet imellem
diöse to Tiber-elfen sont ingen san
komme ovet«, —- altsaa hverten Om
veudelse eftet Diden ellet Frafald ef
ter Dsden er mutig. Der have vi fale
Grund at staa paa. UnderligönkamF
Im Wappener herren- ,rd o .
E, 21-—-24 M v- uM-kzgm: »Z
stntle d- i Ideen W He- wr
sseset he- eud W UND-K faa
tun des VIII Mk - -
Plabs for Omvenbelse efter Dsben."
Unberligt not siger Bistoppen selv be
fanbe Ord, at »hverten Herren eller
hans Apostler nogensinbe have beroli
get nogen meb Ubsigt bertil.« Ja, net
et sanbt. Men var bet saa itte fini
meligt, at sont Herren er, faa fslge
ham hans Tjenere, enten vi ere Bi
ssopper eller Prasser? La Bissoppen
anfnrer enboa be garnie Qrb (5 Mos.
29 Wi: ,,Tet Stinlte er for Herren
vor Gub, men bet Vlnbenbarebe er for
os oore Born, ior at vi ssiille bolbe alle
benne Lob-J Orb.« Hobrfor saa bog
Ville ttbforite bet, iom Herren bar ftjult
for os, neylig hie-ab ber ligaer mellem
Toben oa OvitanbelienZ Naar Her:
ren har skjult bet for ost— inaa bet boa
veere bebst for osJ intet at vib-: bercmk
Men Bitte-oben ioaer besuaatet at ais
be os Besseb herexn At bet er en Bei
fleb af et Mennefte oa itke af Gub, fcmr
man at nicrrke. Thi ianbelia, bet er ei:
Tilftanb, sont ethvert Vel organiferkst
Mennefte maa emie for: et blot og hart
Zierleiib nben Lein-kne, altfaa en
ftrcettelia svpaeliesaatia Tilvcerelie.
bet aamelteitameniliae Ettiagelin Man
Sommer uviltaarliat til at ininbes ex
ianbe ben gamle are-site Helts, Quillt-«
Erb: »Im bil liellere bare Brænbe
hiiaaer paa Jorben enb Yltilles efier
Taben.« Men Ulvkten er. at Bist-on
ven absolut til have Tiben iftebet fo:
Eoiaheben inbiort i be Tobeg Tilvasi
relic, liviltet liaesaa absolut er ga!«:
meb Toben er Tiben fvrbi for et Men
neite, oa Eviabebeng nbearibelige Nu
er berec— Tilvarelie Hvorban7 Ja.
bet liaaer over vor Beariben iom tut
tenbe en Tiloarelie i Tiben tneb ber:
langiornme Freknitriben fra Fort-IS
gerne-n kliittib inb i Fretntiben Me.:
bi lixnne være vikie ma, at for be i
liat lienfobebe er bei tan Evialiebeitk
Nu inselleni bette, ist be lutte bereå
Ljne i Toben oa ie Herren tomrne i
Hiinleniz Elner i Hertiatim Hvorbart
bette gaar til, bører :i »be: stjulte«,
men ialige. -
Enbnu blot libt om, brav Bistoppen
ftriver bin, boilten Plabg Lrbet our
Zartabelfen ital inbraae i tor For-syr
belse. La libab ban her siaer, here-r
heller itte til bei alabeliae i Bogen.
Biftopperne liavbe ertlæret, at Orbet
om Fortalselfen derer til ,,bet Grund
lceggenbe« i Kriitenbommen. Men
bvor er bet bog muliat, at noget for
stanbigt, enb iizie troenbe. Menneiie tan
paaftaa bette-« »Te! Grunblckggen:
be« er boa vel bet. iom er Grunben til
bet Hele. La naar Herren iiaer: »Sa:1
bar Gab elitet Verbeu· at hoer ben, sotn
tror paa barn, itte ital fortabes, men
have et evigt Lio«, er bei iaa itte tlart
sont Tagen her ubtalt, at Grunben til.
at Gub bar gibet os sin Sen til Freli
fer. er Mennefteileegtenis Zortabelfs«
cg at uben Tro paa hom, er Menneite:·
iortath Lg naar vor Fresser niaatte
bo for oore Zynber, »hengiben for vore
Obertrcebelier« er Grunben faa itte
ben, at oben bette vilbe oi verre, sog
erben Tro paa bette ere bi iortabtef
Hviltet saa tiart er ubtatt i Luter
Ratetismug i Fortlaringen til ben an
ben Troåartitek ,,Jea tror, at Krisis-ts
har genlpit rnixi fortabte og iorbemke
Menneite«· Da naar vi prabite Nan
beng Evangelium for Snnbere oa for
mane bem i striiti Sieb til at labe si;
forliae nleb Gub veb Otnvenbelfe est
Tro, er Grunben ba ilte ben, at ubisn
bette ere be fortabte? Hoab ftulbe bog
bebcrae et Menneite til at onlissenbe sitt
Da tro paa en Fressen berfvrn lnn itte
oar et fortalit MenneiteZ Sandelia
bet er bet eneite .,Gr3nbler;1,aenbe« fu:
et Mennestes Lntoenbelie oa Tro. T:et
er altib stnutt i Gubg Borng Eine,
naar et troenbe Mennefte ertenber at
have sagt neiget Urian-at Tet bilbe
ogiaa være fmult i Gubz Born-;- Link,
om vore Bistopper tunbe ertenbe bstttx
Sanbelig bet vilbe ilte gore dem min
bre i vore Link.
Men Folgen as betie Fejlfnn er ba
Ten, at Lrbet am Jertalsean rkxl E:«’-(’
tage en rneget tilbagetrutten Stiliina il
vor Forlynbelfr. Og Biiioppen mita
ler, at Herren og hans Apostler albrigi
talte birette til vantro Mennester omi
Fortabelfen, men tun til sine Diicirsle.«
Ubegribeligt af en Manb meb BiTtopi
Rotbarns Strifttunbsiabl Allerebc(
bette, at Herren siger det til iine Ren-;
nee, maa bog have ben Mening, at!
bisfe flulle sige bet til alle Menixesters
Det siulbe bog itte viere blot tät Jur
njjelfe for be Troenbe at vibe, at ber
er et helvebe meb fortabte Eillienneilek»l
men meget mere en Sorg for biete, sein
siulbe brive oö til at sige bet til Alver
ben. Man ssr blot at tage nogle enth
te klare Orb iblanbt mange, iaa er bet
ba sagt tybeligt not til de vantro i
Lus. 13, 27—28, hvor Herren selv stger
til de vantro Jsber sm. bvorban be
vilbe blive behanblebe paa Dontmebag:
»Har! stal spare Eber: feg ftger Eber,
jeg lenber Eber Me, breiter J ere;
vtger fta mtg alle J, sont gsre Unt!
Der flal me Graab as Tour-ers
Wet- Itm I le Mit-m w Rat
og Jakob oa alle Profeter t Ortes Ri
si, m Idee at W ubstrbt aben
for«. Jeg fynes, at del et iydelig Be
ster-. Lg i Ap. Gi. 10. 42 Tiger Apo
steleti Weben »Ha« hat öudei os at
preedite for Follet og ai vidise. at han
et den as Gud bestemte Lependeg og
Todes Dommer.'« Og i Ap. Gi. 17,
31 siger Apostelen Paulus-: »Hast hat
fai en Dag, paa hvillesi hatt vil dum
me Jordetige med Retfætdigyed veI en
Mand, som han hat beflillet vertil, og
gjokt bei bevisligt kot- alle idet han
ovkejite han fka de dabe.«« Da diese
Otd eke sagte til Hebvinsietne i All-rn
J Rom, 2, 4—5 flrives Paulus aabcns
hakt til vantto Jeden »Fort-mer du
Gut-s Godheds og Taciinodigheds
Langmodiaheds Rigdom og ved ilie,
at Gudg Godhed og bei tivodiastdige
Hjette famlet du dig Vrede vaa Bre
deng og Gut-s teifeekdiaes Tor-is Au
benbatelfes Dag«. — Den-g er lim
nogle faa Elseinpler, men ben. det·
lendet den hellige Eltiik. red, at lelel
Eli-isten er gennemvckvet ai sind-Inne!
Ord, som siqe de vaniro, at Det gaar
til Foklabelse, dessem de leis-.- og d
uden Larvendelse oa Tto pim Fresse
ten· Jca minbes en Gang fm el Mode
i Bube-Ida, at Bisiop Rothain i rt
mindre velvilligt Ljelast sagt-e. »Bei-!
lan lun eriftiiedee, jeg lcm den beli
ae Zirifl·« Og del got han viitnut,
irren faa burde denne Viden ogsaa have
været lendt her.
Hatt talet meget om, at vi maa ille
bruge Truglet og mene dermev at lim
ne frelfe Mennefler. Men hvem mener
Vette? Jntet troende Menneste me
ner at lunne tkue elle: sttæmme Men
nesler inD i Guds Rigr. Men vi meue
oa have en rig Etfaking for os,
at Mekinefler, fom dotste dem
Liv ben i Vaniro imcd Inz
izbelim lunne flkckmmes til at
fmndie tin-J Fortabeliens Vej of Ftngt
for Heliocdr. Mag-site det ille el Lnii
oa Blindbed til for at standfc Paulus
v:.: Fortabelsenss Bei-? Dei et so
Daatflab at pxædile Ftelie og Stint-:
nes Forladelse for EIJiennester, sont ille
Dive. at de ttcknge til Frelse og inan
Ftngt have for dereg Sonder. Ozi
staat Bifkop Rptdam mener, at de
vamro gaa med en Bevidsihed om de
reg fortabte Tilstand, saa tober dette
en fast ubegtibelig Mangel paa Men
nefletundflab og de vikkelige Fothold i
Follet, men det bedite Vilmegbytd om,
lwillen Forlnndelse der et den rette, er
bog Fruaternr. Og del et jo en uimod
sigelig Rendsgetning, at i en Mengbe
Gegne, hvot Ordet om Foktabelse paa
grundtvigsl Bis enten helt er lagt til
Sive ellet stillet langt i Baggtunden.
liaget alt hen i Ost-. mebeng det, hvor
Fortabelsen er fottvndl helt og fuld:,
ver ere Magser af Mennesiek vaagnede,
fin fta Frvat for Fortabelse ere sm
vendte til Tro og Karlighed til deres
erliet. .
S
jsf
ilNordpolen under Ism.
sä- h .
LInIreeå Plan am at naa Not-two
len i Ballon maatte foretomme Dei
flefte Mist ejendoynmelig, men en endnu
ejendcsxnmeliaere Plan nettes as He.
’Llns«.niitz:seæ111pfe i Lllkiinchem fom for
fort Tjd siden j det gecqtansse Selstab
i Wien bar fremsat sjne Planet om
at søae at naa Notapolen i en — — un
dersoift Baad.
Ifn fanden Plan var for Nesten
frenune i Evenig for noale Aar siden.
Ten underfoifte Baad, med hvilten
Or. Anschiitzsrwmnfe vi! feile Eil
Nerrizsolen under Men, er under Bna
nng i Vilhclmgibafem an Gesampr
«:.1! mekrnal — des gergzrasiste Zel
Wb i Von-bonI Organ — brinqer fol
qende nærmere JJceddelelser am de.: nne
Pum.
Mnliaheden af avekhovetiet at kunne
uns-re denne bcror for de! sen-sie paa
lldsttaskning af Jsmaekerne i de ari
tifte Egne ojq nernasst paa, hour lannt
ern naar ned under Havetg Dort
flade. Or. Anschützichmpfe et ved
Studium og personlig Erfaking kom
men til det Resultat, at Patifen san
siaeg hsjst at naa 80 an under Had
fladen. Landis, der i Form as Js
bjeege naar en beiybelig Dybde, kan
efter hans Anwele lades ude af Be
tragtning, og Mipperev fynes itte at
sindes i Nordishavei.
Det projekterede anders-Este Furt-f
tunne gaa ned til 160 Fod under
Havftaden og der nede —- vil Vejen til
Polen ligge aaben. Baaden vil kunne
veere femten Timet ad Gangen under
Banden og med den befiel-ne Fort af
tee Knab vil man tunne tilbageleegge
et halvt bunt-rede engelste Mit i denl
Tit-; Jsmaktetne i Polarhavet hat«
sjceldent en Udstmkning af ovet nogle
faa engelste Mil. Stulde der eftet
femten Timers Sejlads under Bandes
ille sindeö en aaben Rende, hope man
san faa Luft da vil man spge at
specnge ern paa et svagt Sied.
Baudert-, der byggei meget statt,
hpiltet blandt andet vil viere en Nev
vendighed paa Grund af bei Tent, den
unvetlastes under Bank-eh faae Ci
geefotmz den lcngsie Alte blivee 70 vg«
den mindste 26 Fed. Fremdeivnings
kraften blivet en hotisontal Sltue mcd
40 Helle-S Kraft og en vertikal Strue
med 5 Heiles Kraft. Farthet forw
nes med en Petroleumsnwtot og en
Allumulatot. Der vil lunne Inedtagess
ti Gange san cneget Petroleum. sont
der vil trceves til en Reise paa 600
engelst Mile til Polen fta Spitgbets
gen, bvottil — helft til Jälanten —- del
anders-file Fartpj sial flehe-T
Antommen til Palisem sattes Kur-I
eftet det fsrste aabne Band. Naar
man eftet nogen Tids Fotlpb vpdagek
en Lngning, stanvfes den vetitale
Steue, og Banden lsftes op ved egen
Benannt Slulde den nabne Rende
ftrælle sig i nordlig Retning, da fort:
fckttes Reisen i Vanbfladen. Slulde
der ille vile sig noget Lngsning eftetl
sele- Timeks Sejlads, fortfættes Rei
sen ganlle langsomt, indtil et svagt
Sted i Jsen nnas, og der gereg For
søg von at flosse sig Luft. Hutte-is det.
ille. et der tilstrættelig Tid til at ven-·
be tilbage til den sidfte Aalsning i Jsen,
hvotpaa nmn sejlet videre i en noget
enden Retning.
Som anfert, venter He. Anfchiln
Kampfe imidlextid hverlen at sinde nd
stralte anmtler eller san dnbtstillende
Js, at stigt vil lnnne lcegge Hindtinget
i Vejen for bang Plan.
: Z f III Ic- Is Ists
IT Daiifk-Antcrit’ansk. F
Jt I- I I Ist i- Fc F- it
Dunst Forer tilNordpo
len. Ameritaneren Evelnn Bald-vit;
hak, med Ztotte af New York Millio
næren Ziegler, anstasset et Stib. »Arm
ticn«, iil en Eispeditiom sont i Juin
afsejler til Franz Joseph-Z Land. Etii
bists Feier er en Dunst vev Novn Mit
telsen. Han var en af Kaptajn Am
Drups Ledsagete paa hang Grønlotids:
etgpevitiom
B a r o n e n d v d. Viggo Schaum
barg en dansk Journalift, som i en
Aarrætlc hat opholdt sig her i Londet.
mest i Chicago, og sont hat levetet
mange velflrevne Bidkag til Den dunst
atneeitanfte Presse, et afgaaet ved TH
den paa Kommunehospitalet i Rohen
havn. Han forlod Amerika for et
halvt Ane- Tid fiden.
Han hat-de her fort et nteget Even
tyrligt Liv og var bebst tenvt under
Navnet »Batonen«, foin han, der havde
ftotte Tilbsjeligheber, selv havde anta
get fig
N Dest. Et Ble i Not-ge havde
folgende Notits i Nummer-et for 2deit
April: »Det er i Dag Hundkedeaats
dagen for Normanden Tordensijolds
Bedrtft ved det beepmte Slag paa Ko
benhavns Rhed«. — Den Redaktst
tender Historiem
En angrende. forhenvasi
rende Postelev· Et dansi Blab
indeholder folgende Betendtgstelse:
Da Gud gennent min Samvittighed
hat visi mig, hvor lavt og cndstcth
fuldt jeg hat handlet i at tilintetgpre
Biene, affendte til Udlandet, og i at
siemple paa Bteve med Smaapctttee i
paa Mal-sen hvot Pollen vat, just for
at siaa den i Stytter, og andre lin
nende Eing, Vil jeg herved bebe alle,
ieg hat fortttettet, for Jesu Stle -:t
tilgitze mig, og lover herved, at saa vibt
Penge angaae, stal Vorter blive til
bagebetalt vedtotnmende fra anred
Posttontor i Sammet-. Iil Bewä
gelse for dem, fom har miftet Bren, Un
jeg foktælle, at nied meget faa Undtnsx
gelfet hat jeg tilintetgjort Btevene
ubefetr.
Jeg sorbliver
Detes Erbsdige
Joh« Hsgh·
6436 Mond Stteet, South Illinois-,
Chicago, fothenvcetende Postelev i Ny
sied.
Fra Galvestonslllntkesr.
Man fast vel aldrig Sittethed for,
hvot mangc Mcnnester, der omtom vcd
den ftygtelige Ulytle ved Galveston,
Ter» under Stormstodcn d. II. Sept.
1900.
Og hvok mange af vote Lands
mond, der otnkom, tan der selvfslges
lig heller itte faas Opgivelse over.
Vi gengiver her nogle Uddrag as en
Spuderjydcs Bkev til Flensbotg, date
ket Galvestom 2:J. Jan. 1901.
Det hat bog tnaaste Bud til en og
andeu.
Menge Familiet, fom i 18 Aar hat
ftaaet oö nar, og med hvem vi hat
haft daglig Omgang, ek omtomnr.
— —- — Om Ottanenö Volk-som
hed faar man et Begreb. naak man set
at Tmet paa 1 og U Fobs Tytcelfe
ligget incttedc som Ast J et Bloc
hui boede 112 Mennestet, deriblandt
to gove Vetmet af vi, to Bttdtr. fsdte
i Kappeh en Dotter as den ene as dem
tillige med Svigerssnnen og et Bam
paa 6 Aar. Jeg hat-de beftgt dem S
Time-: ssr Ulytlem Nu et alle dsde
og nntelig ornloinnr. Det var Name-,
lig sorinuende Falt.
Der var ogsaa en sattig Familie ved
Navn Jensen -— Fadeten doede i tin
Tid i Rotte Fistetgade i Flensborg og
var Strcedder —- i dette Hirs. Den
bestod as 6 Personen J syv Tiiner
slsd Forældrene oa de to as Bienene
onitring paa et Par Bradder i halvs
dod Tilstand. To Dstre i en Alder af
14 oa 16 Aar var drittnede for de an
dres Eine i Hitsei. De havde llamret
sig fast til Vindueslarmem medenä
Forældrene og de to andre Born slpd
kmtrina paa Brcrddek udenfor.
As en meget sattig Familie sra Fer,
bestaaende as Mand oa Oustru og F
Børn, srelstes tun Manden. Han
holdt sig fast ved et Brcet oa flpd lænqe
omtrina paa Spen. Han hatsde maat
tet se paa, at hans Huttru nted et lisle
lBarn ved Brystet da bang sein andre
Born ynleliat drutnede. Monden totn
Epndaa Morgen Klotlen ? til mit
Orts-, halvdpd as Salt va Tørst og med
de vaade Klasder næsten slaaede fra
Kroppen Her sandt ban sin Brodek
og sin Spsten som en halv Time i For
veien var indtrusne til os ester at have
nttstet Hus og alt. hvad de ejede. De
slnttede ham nn i deres Arme. Det
var et hiertegribende Odtrim trete
Venner. En Tinte efter, da ban hav
de faaet andre Klæder og lidt at styrte «
sia paa, havde han itte niere Ro patr
sig. Han maatte absolut ud iaen. hen
til sit tidliaere Hjein oa søae om sine
terres Lig sor at bearave dem. Men
orn Astenen tom han trosteglos oc;
balvt vanvittia tilbagr. Alt var spor
løst forsvundet.
Endnu Spndaa Middag indtras en
hieniløs Ven bos mia. Han var oasaa
suldsterndia sorlmnmen med nenne-ni
blsdte og sorrevne Klasdet Hang Fa
milie bestod as 4 Personen og de hat«-de
srelst sig Paa en Snniastine. Taget
paa deres Hus var blcest bort oa alt
vdelagt, cg i Stuen steg Vandet san
best, at de snatt maatte drittnr. De
toa da alle site hverandre i Handerne
oa stea op paa den tunae Stimassine, og
her stod de i sire Timer i den seligm
liae Sturm oa Rean med Bandet to
Fod op pna Benene, ventende Dsdem
dersorn en as dem stulde rsre sig, satt
Snmastinen lunde væltr. Men Vor
berre harte dereg Banner, og de feel
steS.
Den dansl:amerilanfles
J n g e n i o r Or. Geotg Kiklegaard
hat flnttet sit OpfinderVæklsteb og
Laboratorium lil 514 Peatl St» Nen
Yorl. Der atbejdes for Tiden, den
imod Affen, for lullede Dsrr. Matt
fortceller, til »Notdlnset«, at den dansls
amerikanfle Jngeniot for Lieblillel
fvsler med noqet, der slal ovetrafle en
lgl. danfl Sluespillet, naar han ou
kott Tid lommer hettil.
D s d s f n l d. lenieler Louis- Grif
ben i Perili Ambrin. N. J» er afgnaet
ved Dsden i Pettb Ambolx Gaben
var i Folge »Nordlv.5e:« en Mond i
Treserne, meget livliq, og endslsnt
Petle Amboy io Max-: e: qsvdt Einlie
Vej fta Gr. New Yori. has han oog
hnppigt ved Danflernes Tief-er i New
Yotl og Btvollym han sakr: Brig paa
at væte samtnen meb sine Lands-AMI
Han var en dngtig Phatmacetfi ozx est
flink Sprogmand. «J. fleke Aar var
han Provisot pda Riises Llpolel pac
St. Thomas, fenere i mange Aar Apo
telet i Porto Nico, hvot han giftede
siq med en Evanierindr. For en halt
Snes Aar siden lom han til New Yokl,
net-satte sig san som Apoteler i Bevol
lyn, men slnttede ienere til Perld
Amboys Kiklegaard. J de Aar hin
levede i den lille bald-danfle Jersey
By, vandt han der som i Ge. New York
mange gode og trofaste Rennen Un
det sit Ophold i Port-) Rico var Gar
ben i mange Aar en megel velstaaende ,
Mand. Han talte af og til otn sine ,
Velmagtsdage med Lune; Tabet af
bans Fortune synles ille at have iæket
vaa hans gode Humor. Huslru og 4
Born overlevede hom. -
Dansiere paa Toppen. ff.
A. Leighton, en Medarbejder ved »Shi
cago Doiry Produce«, hat« i Folge
,,Folketid.« fordtevet en ledig Time
med at samle en ret morfom Mein-Uta
tistit vedtørende sinndinavisie Meini
siek i Amerika, som deltog i den natio
nale Mejekistforenings Konvention vg
Smørudftilling i St. Paul i Winter
Af Deltagete var der, striver han, 14«5,
hvis Navne endte paa »son« eller »sen'«,
og som han derive henregnek natmest
til Standinaver. Af Andersen var der
10, Christianer 12, Haner 12, Jen
sen 15, Johnfon 28, Laksen 13, Niet
sen 13, Diesen (Olfen) S, Peterer 16,
Strenfen 9 og Thsmsen (Thompson)
9. hvad Udstilleme angeme, findet
han, at Navnene Andersen gennenv
snitlig havde 89.83 Pointö (Scotes),
Christiansen 8922 haner 89.08,
Jensen 89.08, Johason 88.76, Lat
fen 89.90, Messen 87.96, Olsen)
