Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 8, 1901)
»Danskeren«, et balvugentlig Nyhcdsi og Oplsfss ningsblad fur- dct danske Folk « i Amerika, ndgwet as DAXlSH Ll·TH.Pl’Bl-.ll(-)1TSE Blau-. Nebr. »Da-Mena« Ins-unter von Lunas II Lordqu Iris pr. Vorgang ! Te Formen- Etat-: 81.50; m llvlandkl 82 00. siedet betates I Forssud. Besulltng, Beta lmg. Adresswmrandruq oq an ander angaaende Blum-: adtestekest DÄleH Ll"l’ll. l'l·BL.l-10USE. Blau-. Rein-. Neinka Hart-to Jenseit Erster-d sit the- I’ns-st Ukticeiu Umkr. Ach-» Its second-c lass- mutte Advrnisssng Rate- cui-Je knuou upon Ippliustth CN - « » L a n i t e Ä en Oliver sent-: nl Gut-stummen mdnl antref Ieug Lpngekse wonach m llvgioeme og at Geld e( belau. icxsueuokxa mene mev Oe For-Jede Sie-ers »Ist-most Rast Bisse-ne hrnomdu Irg 111 ftp-l, der somit-r 1 Bin-du« rkstkn soc at kpbe has dem ellet for m foa kapexszsigex om det avems usw-, bedeb de und out-ate, at de M Isntisiemenket idem Blei-. Dei ou un til geasidtg Nyttr. Tat til de mange. Mange Tat til alle hem, der her indsendt deres Reftancebelpb til os. Men der er en Dei Efiernpiem sotu bedes fnckeft mulig at invsende, bvad de stylder. Bi mangler Pengene: bes tal decfor nu. Laan Perser-T Ewig De ikke hat dem, og vis os sauledes, c« De et verdig til Kredit ingen Lad os faa alt klaret til førfte Juni inden Aarsmpdet. Danjsh Luth. Publ. Hirn-se Blmr. Nebr. »Evig Frclsc og evig For tabclfc.« l -(» En Bogaumeldelse as Nat-or Wilh. Beck. lEftet »Jndte Missrrns. TldeMeN Et Lejlighedgflrift af Dr. T. El Nørdam, Sjællandg Biskop Moden havn, G. E. E. Gads Forlag). — T t er ille med udelt Gliede, man læfer dette Strift af Vor Biflory forn er fremtommet i Anledning af Harima-: Affæren og Bistcdvcrnes meaet abkl dige Udtalelfe ved den Lejliadedx es; stpnt Bissop Rørdam hat strevet dette ,.paa eget Ansrar uden at lmoe man ført sig med de vorige Bifkodperc sag stal Bogen sjenfynligt vcere et For spat for den ncevnte Udtalelse as Be skopperne, og de: er ille noget heldizzt Underlag. — Visielig et der meget i dette IMP som man las-er med ftot Glcede, o:n end man maa arbejde sia gennem der med Besdaer pag Grund as den unm delige Bredde i Fternstillingen og de ntilladelige idelige Gemaqelser af 321 saxnmr. Til det, man lcrser med ffor Glcede, henregner jea navnliza hang- Uds vikling af, hvad der er Aarfag til Menneslers Frelfe eller Frrtabelfe det aandelige cyn herpaa i Stedct for den jammerlige Betragtning nf det ene sc: I en Lon og det andet sorn en Straf, at derimvd ligefom et Mennefleg erle og Salighed er en natnrnodvendLJ Folge af troende LsJZenneflerg Fothold til detes Falsch hvorved alt det nd vitlet sig hos Mennesiet, som get der stillet til Saligheden, — faaledez er et Mennestes Fortabelse ligefaa en na turnsdvendig Folge af del vankro Menneskes Afvisning af Nackden oa del nye Liv som folget med den, hvotveo det bliver et Liv, der bestandig voller i Synden, og Menneslet og det viele läge mennestelige eftethaanden der bort i det, faa at det blivet aldeleg ustiklet til den af Gud i Kristus be tedte Salighed for os. Denne Udvil ling, hvorved Vrøvlet om ,,de evige Heldedstrasse" eller Helvede fom en blot Straf af den vrede Gud forsvinder, er Glanspunltet i Bisioppens Skrift, hvotfot han fortjenet vor store Tak, naat han blot ilte hat-de gentaget det te saa nendeligt ofte, som om vi LE sete vare nogle tene Jdiotet til at for staa en fotstaaelig Tale, naae det et sagt es een Gang med gode og tydelige Ord, og det et det her. Saa er det ogsaa en Glau, at Bi spg Ritdam her hat fastholdt besteml M Ord- klate Udtalelley at der et pud- Itelse osg Jottqbelle, 1 Musket THIS- til alt det eationalijtiste Bevol, , sag atte- ßillet hohes-et frem, ern alle .-W sag-heb elle- de Baums W , - Men dermed er ogsaa Glceden fvrbil ved denne Bog. Lg der sindes megetl ssrgeligt. faa meget sttgeligere, fordi det her udgaar med Mandens og Bi: Lappens-, Stat Rstdams Autoritet, ligesom der ingenlunde er en dedugelig Sag at maatie bestemt afvise. hvad us Mund siger, sokn man bar stor Ästhe dighed for og megen Karligbed ti!. Men her gælder der ikke at eifie neiget Menneste mere end vor Fressen Tet bedrødeligste i Bogen er Bifiork denö uforbeholdne Lære om Lindench se efter Toben, denne ulnkkeiige grundtvigsie Kæpdest, noget ncer den ftørste Hindring for Omvendelfe set Toben. Bistop Nordarn fafthrider neknlig defiandig ihr-ad der stod i Bi ftovpernesji Erklcrring), at dei førfr :r daa Dommedag ved Herreng Gewome der afssges en Tom oder IJTennefker, san at der mellern Toben og Domme dag er Leiligded til Omdendelfe iike· blot for Hedninger, men cqfca fo: dødte Mennefier. der itte bade fass-It Rinden tildudt tiiftrckiteligt hrr i LE det. Men weben-:- Bifiodpen med fisi fxore Ziriftkundfkad elleris delægnsr Tine Tanker grnndigt on rigt med III fra den delligc Zktift, san for-spinde her qansfe dem Grund-tag. on den-: hele Betragtning frsævcr som løie Fai tafier i Lasten Han got jo not er Forspq Ps: at gride cfter ct Po. Etrifiord tii Bedi-: for denne Leere« mcn forgckve5. Naturligvig og dng ubenridexixn itrider dan eite: Leder i« 1 Pet. k«;, If; oxn Kriftug bog de Tore fra Noahs Tage, iom han bar drædikct sor, uden at ncgen ded, ddgd der c-. Prckditet for dem. chnribtligt J fremitille schweifen for bdern der T 120 Aar ver Vrckdiiet forqotdez fix dereg Tod« smn Bevig for, at der sle drcrditci Linden-Ieise efter Tod-en Ic: Licenncsker. for drein Der iiie er mir ditet irr der-es Tod« ja, i Eindbed —.«: I løierlig Laufs-Inn Men, sorn str; j Jngen ded, lmnd Kriftug dar sagt TI« diese »geni«sridige« Tode. Der its-: Eife, at ban dar drceditrt Evangeiiuizi for dem, dg de: her ban sittert hell-er itie drædiiet for en faa ugudelig Zlægt, foni han hsvde været nødt sitt at udrndde das Jorden i Sondefioden Oq heiterm man der drotesteres mer-; BifiodpenL Anvendeife af eret i 1! Pet. 4, 5——6 om »(Fvangciietg For-i ivndelfe idr Tode« fom yderligrre Bei dis for Tijiuiigbeden of Omdendelse cis ter Toben: eftet hele Sammenhcknqen, hdori diese er fran, er dette umuiipg niedean den qanfse naturlige Meninj er, at Erangeliet er forknndt for Mer nefter, fom cre dsde, medens de levrde. hvilket io da das-a er alrnindelig ann kendt. Dei ander Ord, fom Biftodpetr Ircetker efter til Bevis for Omvendcifc efter Tedeu, er Grundtvigianernrx gaTnIe bovlamrne Paradehesk efter Lr det das Mand- 12, 32, Irr-r Jkelserczi taler am, at »du-, sorn taler imod den Hellig-Aand, bim ital det ikie fort-i deg, Insekten i denne Werden, ei hell-: i den Mir-innende Eworaf Grunttxp gianerne Mitte. a: der altfaa man occ rr Synd, fcm Lan forlades efter To den, en lige san driitig fom ulrFiik Zlutning. hdororn her jo itte staar et Mut. Herren vil bioj meaet ein trotteligt sitze, at den vantro Modstand ckidd Guds Aand ian aldrig fette-des kwerten nu eher i al Evighed men fo rer til edig Fordsmmelfe, altfna bar han Ineget mere kned diåfe er sagt· It vaendelfe til Snndernes Fotludelfs rfter Dosen er umulig. Saaiersess sdæver denne uiyiieLisJe grundwigfte Leere Im Lmrendeife efier Toben fuldftckndigt i Lasten uden at have e: eneste Gut-s Qrd at hdiie paa. Hvor tør doq aldorlige, ttoende Mennesiers Fortabelfe, fordi den forer til at ov scrtte og forbindre dereg Lmvendelsc før Boden. Bisiox Nordam føler godt dette seid og addaret meget aldorlsgt imod at opscette sin Omvendeisr. Men hvad nytter bette? Masser af grunds vigsie Prester ville hcenge sig i han-? Autoritet og gladelig foriynde Omverp delse efter Deren og dermed fes-chin dre Inanges Omvendeife fsr-Døden· Bistoppen vil ille hsre Tale om en Dom, sorn indtrceder straks efter DI den. Historien orn Lazarus og den rige Mond (Luk. 16) stnlde man fynes var tilsteætteligt Bevid herfor: hver i sin Tilftand strats eftet Dsdem den ene i paradisift Tilstand, den anden i Helvedes pinefulde Tilstand. Men heller ikte dette maa gælde for en Dorn af Gut-, ogfaa disfe denke paa den en delige Don-» dog siger herren, at »der er et stott Smlg defæftet imellem diöse to Tiber-elfen sont ingen san komme ovet«, —- altsaa hverten Om veudelse eftet Diden ellet Frafald ef ter Dsden er mutig. Der have vi fale Grund at staa paa. UnderligönkamF Im Wappener herren- ,rd o . E, 21-—-24 M v- uM-kzgm: »Z stntle d- i Ideen W He- wr sseset he- eud W UND-K faa tun des VIII Mk - - Plabs for Omvenbelse efter Dsben." Unberligt not siger Bistoppen selv be fanbe Ord, at »hverten Herren eller hans Apostler nogensinbe have beroli get nogen meb Ubsigt bertil.« Ja, net et sanbt. Men var bet saa itte fini meligt, at sont Herren er, faa fslge ham hans Tjenere, enten vi ere Bi ssopper eller Prasser? La Bissoppen anfnrer enboa be garnie Qrb (5 Mos. 29 Wi: ,,Tet Stinlte er for Herren vor Gub, men bet Vlnbenbarebe er for os oore Born, ior at vi ssiille bolbe alle benne Lob-J Orb.« Hobrfor saa bog Ville ttbforite bet, iom Herren bar ftjult for os, neylig hie-ab ber ligaer mellem Toben oa OvitanbelienZ Naar Her: ren har skjult bet for ost— inaa bet boa veere bebst for osJ intet at vib-: bercmk Men Bitte-oben ioaer besuaatet at ais be os Besseb herexn At bet er en Bei fleb af et Mennefte oa itke af Gub, fcmr man at nicrrke. Thi ianbelia, bet er ei: Tilftanb, sont ethvert Vel organiferkst Mennefte maa emie for: et blot og hart Zierleiib nben Lein-kne, altfaa en ftrcettelia svpaeliesaatia Tilvcerelie. bet aamelteitameniliae Ettiagelin Man Sommer uviltaarliat til at ininbes ex ianbe ben gamle are-site Helts, Quillt-« Erb: »Im bil liellere bare Brænbe hiiaaer paa Jorben enb Yltilles efier Taben.« Men Ulvkten er. at Bist-on ven absolut til have Tiben iftebet fo: Eoiaheben inbiort i be Tobeg Tilvasi relic, liviltet liaesaa absolut er ga!«: meb Toben er Tiben fvrbi for et Men neite, oa Eviabebeng nbearibelige Nu er berec— Tilvarelie Hvorban7 Ja. bet liaaer over vor Beariben iom tut tenbe en Tiloarelie i Tiben tneb ber: langiornme Freknitriben fra Fort-IS gerne-n kliittib inb i Fretntiben Me.: bi lixnne være vikie ma, at for be i liat lienfobebe er bei tan Evialiebeitk Nu inselleni bette, ist be lutte bereå Ljne i Toben oa ie Herren tomrne i Hiinleniz Elner i Hertiatim Hvorbart bette gaar til, bører :i »be: stjulte«, men ialige. - Enbnu blot libt om, brav Bistoppen ftriver bin, boilten Plabg Lrbet our Zartabelfen ital inbraae i tor For-syr belse. La libab ban her siaer, here-r heller itte til bei alabeliae i Bogen. Biftopperne liavbe ertlæret, at Orbet om Fortalselfen derer til ,,bet Grund lceggenbe« i Kriitenbommen. Men bvor er bet bog muliat, at noget for stanbigt, enb iizie troenbe. Menneiie tan paaftaa bette-« »Te! Grunblckggen: be« er boa vel bet. iom er Grunben til bet Hele. La naar Herren iiaer: »Sa:1 bar Gab elitet Verbeu· at hoer ben, sotn tror paa barn, itte ital fortabes, men have et evigt Lio«, er bei iaa itte tlart sont Tagen her ubtalt, at Grunben til. at Gub bar gibet os sin Sen til Freli fer. er Mennefteileegtenis Zortabelfs« cg at uben Tro paa hom, er Menneite:· iortath Lg naar vor Fresser niaatte bo for oore Zynber, »hengiben for vore Obertrcebelier« er Grunben faa itte ben, at oben bette vilbe oi verre, sog erben Tro paa bette ere bi iortabtef Hviltet saa tiart er ubtatt i Luter Ratetismug i Fortlaringen til ben an ben Troåartitek ,,Jea tror, at Krisis-ts har genlpit rnixi fortabte og iorbemke Menneite«· Da naar vi prabite Nan beng Evangelium for Snnbere oa for mane bem i striiti Sieb til at labe si; forliae nleb Gub veb Otnvenbelfe est Tro, er Grunben ba ilte ben, at ubisn bette ere be fortabte? Hoab ftulbe bog bebcrae et Menneite til at onlissenbe sitt Da tro paa en Fressen berfvrn lnn itte oar et fortalit MenneiteZ Sandelia bet er bet eneite .,Gr3nbler;1,aenbe« fu: et Mennestes Lntoenbelie oa Tro. T:et er altib stnutt i Gubg Borng Eine, naar et troenbe Mennefte ertenber at have sagt neiget Urian-at Tet bilbe ogiaa være fmult i Gubz Born-;- Link, om vore Bistopper tunbe ertenbe bstttx Sanbelig bet vilbe ilte gore dem min bre i vore Link. Men Folgen as betie Fejlfnn er ba Ten, at Lrbet am Jertalsean rkxl E:«’-(’ tage en rneget tilbagetrutten Stiliina il vor Forlynbelfr. Og Biiioppen mita ler, at Herren og hans Apostler albrigi talte birette til vantro Mennester omi Fortabelfen, men tun til sine Diicirsle.« Ubegribeligt af en Manb meb BiTtopi Rotbarns Strifttunbsiabl Allerebc( bette, at Herren siger det til iine Ren-; nee, maa bog have ben Mening, at! bisfe flulle sige bet til alle Menixesters Det siulbe bog itte viere blot tät Jur njjelfe for be Troenbe at vibe, at ber er et helvebe meb fortabte Eillienneilek»l men meget mere en Sorg for biete, sein siulbe brive oö til at sige bet til Alver ben. Man ssr blot at tage nogle enth te klare Orb iblanbt mange, iaa er bet ba sagt tybeligt not til de vantro i Lus. 13, 27—28, hvor Herren selv stger til de vantro Jsber sm. bvorban be vilbe blive behanblebe paa Dontmebag: »Har! stal spare Eber: feg ftger Eber, jeg lenber Eber Me, breiter J ere; vtger fta mtg alle J, sont gsre Unt! Der flal me Graab as Tour-ers Wet- Itm I le Mit-m w Rat og Jakob oa alle Profeter t Ortes Ri si, m Idee at W ubstrbt aben for«. Jeg fynes, at del et iydelig Be ster-. Lg i Ap. Gi. 10. 42 Tiger Apo steleti Weben »Ha« hat öudei os at preedite for Follet og ai vidise. at han et den as Gud bestemte Lependeg og Todes Dommer.'« Og i Ap. Gi. 17, 31 siger Apostelen Paulus-: »Hast hat fai en Dag, paa hvillesi hatt vil dum me Jordetige med Retfætdigyed veI en Mand, som han hat beflillet vertil, og gjokt bei bevisligt kot- alle idet han ovkejite han fka de dabe.«« Da diese Otd eke sagte til Hebvinsietne i All-rn J Rom, 2, 4—5 flrives Paulus aabcns hakt til vantto Jeden »Fort-mer du Gut-s Godheds og Taciinodigheds Langmodiaheds Rigdom og ved ilie, at Gudg Godhed og bei tivodiastdige Hjette famlet du dig Vrede vaa Bre deng og Gut-s teifeekdiaes Tor-is Au benbatelfes Dag«. — Den-g er lim nogle faa Elseinpler, men ben. det· lendet den hellige Eltiik. red, at lelel Eli-isten er gennemvckvet ai sind-Inne! Ord, som siqe de vaniro, at Det gaar til Foklabelse, dessem de leis-.- og d uden Larvendelse oa Tto pim Fresse ten· Jca minbes en Gang fm el Mode i Bube-Ida, at Bisiop Rothain i rt mindre velvilligt Ljelast sagt-e. »Bei-! lan lun eriftiiedee, jeg lcm den beli ae Zirifl·« Og del got han viitnut, irren faa burde denne Viden ogsaa have været lendt her. Hatt talet meget om, at vi maa ille bruge Truglet og mene dermev at lim ne frelfe Mennefler. Men hvem mener Vette? Jntet troende Menneste me ner at lunne tkue elle: sttæmme Men nesler inD i Guds Rigr. Men vi meue oa have en rig Etfaking for os, at Mekinefler, fom dotste dem Liv ben i Vaniro imcd Inz izbelim lunne flkckmmes til at fmndie tin-J Fortabeliens Vej of Ftngt for Heliocdr. Mag-site det ille el Lnii oa Blindbed til for at standfc Paulus v:.: Fortabelsenss Bei-? Dei et so Daatflab at pxædile Ftelie og Stint-: nes Forladelse for EIJiennester, sont ille Dive. at de ttcknge til Frelse og inan Ftngt have for dereg Sonder. Ozi staat Bifkop Rptdam mener, at de vamro gaa med en Bevidsihed om de reg fortabte Tilstand, saa tober dette en fast ubegtibelig Mangel paa Men nefletundflab og de vikkelige Fothold i Follet, men det bedite Vilmegbytd om, lwillen Forlnndelse der et den rette, er bog Fruaternr. Og del et jo en uimod sigelig Rendsgetning, at i en Mengbe Gegne, hvot Ordet om Foktabelse paa grundtvigsl Bis enten helt er lagt til Sive ellet stillet langt i Baggtunden. liaget alt hen i Ost-. mebeng det, hvor Fortabelsen er fottvndl helt og fuld:, ver ere Magser af Mennesiek vaagnede, fin fta Frvat for Fortabelse ere sm vendte til Tro og Karlighed til deres erliet. . S jsf ilNordpolen under Ism. sä- h . LInIreeå Plan am at naa Not-two len i Ballon maatte foretomme Dei flefte Mist ejendoynmelig, men en endnu ejendcsxnmeliaere Plan nettes as He. ’Llns«.niitz:seæ111pfe i Lllkiinchem fom for fort Tjd siden j det gecqtansse Selstab i Wien bar fremsat sjne Planet om at søae at naa Notapolen i en — — un dersoift Baad. Ifn fanden Plan var for Nesten frenune i Evenig for noale Aar siden. Ten underfoifte Baad, med hvilten Or. Anschiitzsrwmnfe vi! feile Eil Nerrizsolen under Men, er under Bna nng i Vilhclmgibafem an Gesampr «:.1! mekrnal — des gergzrasiste Zel Wb i Von-bonI Organ — brinqer fol qende nærmere JJceddelelser am de.: nne Pum. Mnliaheden af avekhovetiet at kunne uns-re denne bcror for de! sen-sie paa lldsttaskning af Jsmaekerne i de ari tifte Egne ojq nernasst paa, hour lannt ern naar ned under Havetg Dort flade. Or. Anschützichmpfe et ved Studium og personlig Erfaking kom men til det Resultat, at Patifen san siaeg hsjst at naa 80 an under Had fladen. Landis, der i Form as Js bjeege naar en beiybelig Dybde, kan efter hans Anwele lades ude af Be tragtning, og Mipperev fynes itte at sindes i Nordishavei. Det projekterede anders-Este Furt-f tunne gaa ned til 160 Fod under Havftaden og der nede —- vil Vejen til Polen ligge aaben. Baaden vil kunne veere femten Timet ad Gangen under Banden og med den befiel-ne Fort af tee Knab vil man tunne tilbageleegge et halvt bunt-rede engelste Mit i denl Tit-; Jsmaktetne i Polarhavet hat« sjceldent en Udstmkning af ovet nogle faa engelste Mil. Stulde der eftet femten Timers Sejlads under Bandes ille sindeö en aaben Rende, hope man san faa Luft da vil man spge at specnge ern paa et svagt Sied. Baudert-, der byggei meget statt, hpiltet blandt andet vil viere en Nev vendighed paa Grund af bei Tent, den unvetlastes under Bank-eh faae Ci geefotmz den lcngsie Alte blivee 70 vg« den mindste 26 Fed. Fremdeivnings kraften blivet en hotisontal Sltue mcd 40 Helle-S Kraft og en vertikal Strue med 5 Heiles Kraft. Farthet forw nes med en Petroleumsnwtot og en Allumulatot. Der vil lunne Inedtagess ti Gange san cneget Petroleum. sont der vil trceves til en Reise paa 600 engelst Mile til Polen fta Spitgbets gen, bvottil — helft til Jälanten —- del anders-file Fartpj sial flehe-T Antommen til Palisem sattes Kur-I eftet det fsrste aabne Band. Naar man eftet nogen Tids Fotlpb vpdagek en Lngning, stanvfes den vetitale Steue, og Banden lsftes op ved egen Benannt Slulde den nabne Rende ftrælle sig i nordlig Retning, da fort: fckttes Reisen i Vanbfladen. Slulde der ille vile sig noget Lngsning eftetl sele- Timeks Sejlads, fortfættes Rei sen ganlle langsomt, indtil et svagt Sted i Jsen nnas, og der gereg For søg von at flosse sig Luft. Hutte-is det. ille. et der tilstrættelig Tid til at ven-· be tilbage til den sidfte Aalsning i Jsen, hvotpaa nmn sejlet videre i en noget enden Retning. Som anfert, venter He. Anfchiln Kampfe imidlextid hverlen at sinde nd stralte anmtler eller san dnbtstillende Js, at stigt vil lnnne lcegge Hindtinget i Vejen for bang Plan. : Z f III Ic- Is Ists IT Daiifk-Antcrit’ansk. F Jt I- I I Ist i- Fc F- it Dunst Forer tilNordpo len. Ameritaneren Evelnn Bald-vit; hak, med Ztotte af New York Millio næren Ziegler, anstasset et Stib. »Arm ticn«, iil en Eispeditiom sont i Juin afsejler til Franz Joseph-Z Land. Etii bists Feier er en Dunst vev Novn Mit telsen. Han var en af Kaptajn Am Drups Ledsagete paa hang Grønlotids: etgpevitiom B a r o n e n d v d. Viggo Schaum barg en dansk Journalift, som i en Aarrætlc hat opholdt sig her i Londet. mest i Chicago, og sont hat levetet mange velflrevne Bidkag til Den dunst atneeitanfte Presse, et afgaaet ved TH den paa Kommunehospitalet i Rohen havn. Han forlod Amerika for et halvt Ane- Tid fiden. Han hat-de her fort et nteget Even tyrligt Liv og var bebst tenvt under Navnet »Batonen«, foin han, der havde ftotte Tilbsjeligheber, selv havde anta get fig N Dest. Et Ble i Not-ge havde folgende Notits i Nummer-et for 2deit April: »Det er i Dag Hundkedeaats dagen for Normanden Tordensijolds Bedrtft ved det beepmte Slag paa Ko benhavns Rhed«. — Den Redaktst tender Historiem En angrende. forhenvasi rende Postelev· Et dansi Blab indeholder folgende Betendtgstelse: Da Gud gennent min Samvittighed hat visi mig, hvor lavt og cndstcth fuldt jeg hat handlet i at tilintetgpre Biene, affendte til Udlandet, og i at siemple paa Bteve med Smaapctttee i paa Mal-sen hvot Pollen vat, just for at siaa den i Stytter, og andre lin nende Eing, Vil jeg herved bebe alle, ieg hat fortttettet, for Jesu Stle -:t tilgitze mig, og lover herved, at saa vibt Penge angaae, stal Vorter blive til bagebetalt vedtotnmende fra anred Posttontor i Sammet-. Iil Bewä gelse for dem, fom har miftet Bren, Un jeg foktælle, at nied meget faa Undtnsx gelfet hat jeg tilintetgjort Btevene ubefetr. Jeg sorbliver Detes Erbsdige Joh« Hsgh· 6436 Mond Stteet, South Illinois-, Chicago, fothenvcetende Postelev i Ny sied. Fra Galvestonslllntkesr. Man fast vel aldrig Sittethed for, hvot mangc Mcnnester, der omtom vcd den ftygtelige Ulytle ved Galveston, Ter» under Stormstodcn d. II. Sept. 1900. Og hvok mange af vote Lands mond, der otnkom, tan der selvfslges lig heller itte faas Opgivelse over. Vi gengiver her nogle Uddrag as en Spuderjydcs Bkev til Flensbotg, date ket Galvestom 2:J. Jan. 1901. Det hat bog tnaaste Bud til en og andeu. Menge Familiet, fom i 18 Aar hat ftaaet oö nar, og med hvem vi hat haft daglig Omgang, ek omtomnr. — —- — Om Ottanenö Volk-som hed faar man et Begreb. naak man set at Tmet paa 1 og U Fobs Tytcelfe ligget incttedc som Ast J et Bloc hui boede 112 Mennestet, deriblandt to gove Vetmet af vi, to Bttdtr. fsdte i Kappeh en Dotter as den ene as dem tillige med Svigerssnnen og et Bam paa 6 Aar. Jeg hat-de beftgt dem S Time-: ssr Ulytlem Nu et alle dsde og nntelig ornloinnr. Det var Name-, lig sorinuende Falt. Der var ogsaa en sattig Familie ved Navn Jensen -— Fadeten doede i tin Tid i Rotte Fistetgade i Flensborg og var Strcedder —- i dette Hirs. Den bestod as 6 Personen J syv Tiiner slsd Forældrene oa de to as Bienene onitring paa et Par Bradder i halvs dod Tilstand. To Dstre i en Alder af 14 oa 16 Aar var drittnede for de an dres Eine i Hitsei. De havde llamret sig fast til Vindueslarmem medenä Forældrene og de to andre Born slpd kmtrina paa Brcrddek udenfor. As en meget sattig Familie sra Fer, bestaaende as Mand oa Oustru og F Børn, srelstes tun Manden. Han holdt sig fast ved et Brcet oa flpd lænqe omtrina paa Spen. Han hatsde maat tet se paa, at hans Huttru nted et lisle lBarn ved Brystet da bang sein andre Born ynleliat drutnede. Monden totn Epndaa Morgen Klotlen ? til mit Orts-, halvdpd as Salt va Tørst og med de vaade Klasder næsten slaaede fra Kroppen Her sandt ban sin Brodek og sin Spsten som en halv Time i For veien var indtrusne til os ester at have nttstet Hus og alt. hvad de ejede. De slnttede ham nn i deres Arme. Det var et hiertegribende Odtrim trete Venner. En Tinte efter, da ban hav de faaet andre Klæder og lidt at styrte « sia paa, havde han itte niere Ro patr sig. Han maatte absolut ud iaen. hen til sit tidliaere Hjein oa søae om sine terres Lig sor at bearave dem. Men orn Astenen tom han trosteglos oc; balvt vanvittia tilbagr. Alt var spor løst forsvundet. Endnu Spndaa Middag indtras en hieniløs Ven bos mia. Han var oasaa suldsterndia sorlmnmen med nenne-ni blsdte og sorrevne Klasdet Hang Fa milie bestod as 4 Personen og de hat«-de srelst sig Paa en Snniastine. Taget paa deres Hus var blcest bort oa alt vdelagt, cg i Stuen steg Vandet san best, at de snatt maatte drittnr. De toa da alle site hverandre i Handerne oa stea op paa den tunae Stimassine, og her stod de i sire Timer i den seligm liae Sturm oa Rean med Bandet to Fod op pna Benene, ventende Dsdem dersorn en as dem stulde rsre sig, satt Snmastinen lunde væltr. Men Vor berre harte dereg Banner, og de feel steS. Den dansl:amerilanfles J n g e n i o r Or. Geotg Kiklegaard hat flnttet sit OpfinderVæklsteb og Laboratorium lil 514 Peatl St» Nen Yorl. Der atbejdes for Tiden, den imod Affen, for lullede Dsrr. Matt fortceller, til »Notdlnset«, at den dansls amerikanfle Jngeniot for Lieblillel fvsler med noqet, der slal ovetrafle en lgl. danfl Sluespillet, naar han ou kott Tid lommer hettil. D s d s f n l d. lenieler Louis- Grif ben i Perili Ambrin. N. J» er afgnaet ved Dsden i Pettb Ambolx Gaben var i Folge »Nordlv.5e:« en Mond i Treserne, meget livliq, og endslsnt Petle Amboy io Max-: e: qsvdt Einlie Vej fta Gr. New Yori. has han oog hnppigt ved Danflernes Tief-er i New Yotl og Btvollym han sakr: Brig paa at væte samtnen meb sine Lands-AMI Han var en dngtig Phatmacetfi ozx est flink Sprogmand. «J. fleke Aar var han Provisot pda Riises Llpolel pac St. Thomas, fenere i mange Aar Apo telet i Porto Nico, hvot han giftede siq med en Evanierindr. For en halt Snes Aar siden lom han til New Yokl, net-satte sig san som Apoteler i Bevol lyn, men slnttede ienere til Perld Amboys Kiklegaard. J de Aar hin levede i den lille bald-danfle Jersey By, vandt han der som i Ge. New York mange gode og trofaste Rennen Un det sit Ophold i Port-) Rico var Gar ben i mange Aar en megel velstaaende , Mand. Han talte af og til otn sine , Velmagtsdage med Lune; Tabet af bans Fortune synles ille at have iæket vaa hans gode Humor. Huslru og 4 Born overlevede hom. - Dansiere paa Toppen. ff. A. Leighton, en Medarbejder ved »Shi cago Doiry Produce«, hat« i Folge ,,Folketid.« fordtevet en ledig Time med at samle en ret morfom Mein-Uta tistit vedtørende sinndinavisie Meini siek i Amerika, som deltog i den natio nale Mejekistforenings Konvention vg Smørudftilling i St. Paul i Winter Af Deltagete var der, striver han, 14«5, hvis Navne endte paa »son« eller »sen'«, og som han derive henregnek natmest til Standinaver. Af Andersen var der 10, Christianer 12, Haner 12, Jen sen 15, Johnfon 28, Laksen 13, Niet sen 13, Diesen (Olfen) S, Peterer 16, Strenfen 9 og Thsmsen (Thompson) 9. hvad Udstilleme angeme, findet han, at Navnene Andersen gennenv snitlig havde 89.83 Pointö (Scotes), Christiansen 8922 haner 89.08, Jensen 89.08, Johason 88.76, Lat fen 89.90, Messen 87.96, Olsen)