Tro indtil D" den
Sau Roman.
(Firtsat.)
stadselig vattes Lang Lvmarlsombed ved Toner
If Sang, og nysgerria faa han om es er, hvot de
falle oa datmoniste M lodier tom fes-. Han stod
Iden sor en Kleie, og den sisnne Sang lottede b m ino
i Un as en andægtig Manade fyldte Bygnina. Zangen
ruht-, en Geistlig traadte skem for Alteret oa boldt Bon.
seen itle som ellers paa Latin; det tyste Sproa lod tydeligt
fein sor den indersot Deren staaende Spaniers Tre. Der:
paa sulgte en Prcediten i samme Sdrog, tlar, jævn og ind
ttcengende. Og denne Prcesi, sont talte deroppe sra Predi
lestolen book sælsomt sorstod han at tale, saa at det tret-na
de dybt ind i den fremmede, sidfttomne Tilhørerg Hinte.
her var anr paa alle de ænasteliae, trnttende Etwas
tnaal i hakt-J Sjckl, dette dar nvget satt nnt on overvakldendc,
denne Tale om det syndige, uforløfie I.Ilenneste, som itte
kan hjcelpe sig selv, og om han«- snldtomne Frelse, han«
evigse Saiiggsrelse ved Guds frie Rande i Jesus Kristilk.
Gudstjenesten var til Ende, Meniabeden sjernede sig, men
Sau Roman blev. Han vinizde sig Vej lyen til Pia-isten
han bad ham medqf aarer at fortælle ham endnu mere om
det noc, gode Budskab, som lianz Hierte sinceatede efter, son»
ban paa en Gang solte sia dnbt nedvøjet on leitet af. Prie
sten Jakob Spreng, tilstod noqet fornndret den fremmedej
hans Begcerinq, toa heim med til sit Hjem oq fortsatte derj
sin Underdisning i de tti stelige Sandheder. Tre Tage oil
Retter dlev San Roman i Præstenå Hug, uafbrudt bestæs
tiget med det, der var blevet bam det oiatiaste af alt, bank
Sjæls Frelse. Da han med tatnemliae Taarer sorlod de:
gcestfrie Hjem, var ban blevet et nnt Menneste. Som be
kuset af den oversjtnmmende Følelse as sin Zaliaaorelse
havde han sta nu af tun een Tante den at fortnnde Fiel
sen i Kristus for sine ;" liednennester oq aøre dem delaa ti :e
i den samme usigeliae Lotte. J Siedet for Vater tca Jan
Roman fka Brernen forftellige Refomtationsfttifter nied
tren sorst oa fremmest et Eremol ar as dei nve Tesiarnentex
ligeledeS havde han asslrevet Jatob Sprengö streone Pree i
dilener og endog leert dem udenad Endnu for dan forlod
hansesiadem haode han strevet ildfulde Breve til flere ai
sine Venner, hdori hatt fortalte dem om den Frelse der var.
pedersaret dam, on vad dem indstandig om itte at tooe
med deres egen Lmvendelse.
Det var nu San Romans bejeste Lnfie at vende til
sage til Spanien for at foklnnde Evangeliet der, et retenke
thet as Fadeelandstcerlighed som minder og om Paulus-,
hois hojeste Ønite det altid havde vceret at maaite pradile
Jesum Kristum sor sit Folt, sine Brodre efter Kober Lg
er itte denne Fadrelandtzkcerliahed en hojere, cedleie oa Guo
pelbehageligeke Følelse end hin saakaldte triftelige LiaeanL
dighed for sit eget Folt og detS Zittean Sandelig, »so
Landsmænd sortjene, at oi elste dem hojekt as alle Menne
ster; Gud hat itte uden Hensigt stillet oe inden sor et be
stemt Fall. San Romang Vej fette til bang Fadeeland
da Spanien paa den Tid herskede over de flanderste Provin
set. J Antwerpen traf han sine sorrige Belendte. Nogle
dovede hemmeligt at onste ham til Lytte med hang For
vandling; men de fleste dare aldeleg sorsærdede over hatt-S
Dristighed; thi usorscerdet, on som om der ikte gaer nogen
Filip den Anden og nogen Alba, hævede Zan Roman sin
Stemme sor at vidne om Sandheden, sor at revse Vilsarel
sen. For sine Venner oa for aanite Ubetendte priste lizii
Guds Godhed og Kerkligbed, Snndeforladelsen og Ettlin
gsrelsen i Kristus Jesus med gledende Ltd »i Tide og Uti
Fot at naa endnu videre, end det var muligt med dct
tmndtlige Ord, fokfattede han, den nloerde Lehmann evan
geliske Flyveblade og Txattater samt en Katetigmug. Alt
dette stete saa ossentlig oa aabendakt, at det tunde itte bliie
ff lang Varighed, dertil ver Ptcesterneg migtcenlsomme
Lardaagenhed altsor stor. Fra hang egne Elceatninae, af
Ivilke nogle opholdt sig i Antwerpen, tom Faren — - beer
Ies den sorste eller sidste Gang, at Jesu soraeliae Forud
sigelse (Matth. 10, 36) er gaaet i Opsyldelse i Spanien.
Medens den spanste Kødmand som nu var bleven en lfvaits
gelisi, en Dag git nd i sit nye Kald, trangte sanatiste Man
le ind i hans Bolig, viste Vej as hans Slægtninae Te gen
nemrodede alle hans Ejendele, blandt hvilte de med ital
Horn-se opdagede Slrifter as Luther og Oelolatlipiidiitä.
samt et lille thesnit, der sorestillede en Karrilatur af Pa
ten; saadanne Billeder vake almindeligt ubdredte. San
Roman blev ved sin Hjemtomst hojst forbavset over at finde
Dndudne Gesteh som strats, da de sit Øje paa den dein-J
xede Ketten, bemcegtigede sig ham og sortfatte UnderspgeL
sen paa hans Person. Derved saldt San Roman-» stsrste
Stat, det nye Testamente, i detes Hemden med Smerte
maatte han give Slip vaa det. Fangen, thi det var San
Roman fra nu as, blev fsrsi sat under Bevogtning as en af
sing Landsmæntx som maatte passe fircengt paa hain
MS dyrebare Begee bleve triumsetende beændte af de
gejstlige Fangevogtere. Derester sorhortes KIbinanden om
M Troessætninger. Den Betendelse, sont han aslagdeH
var saa tydelig som mulig. Til Bestyldningen sor Kcettetii
sparede han, at han betendte Troen paa Guds Sen, som
et dsd svr Syndetne og opstanden til Retfcerdiggsrelse for
dem som i Trer gtibe den i Evangelist tildudte Naade
- tg at han med hele sin Sjæls Kraft asstyede den spanst- ko
see-se Kittes sorkerte Leere. »hvad mig angaar,« sortfaH
- III-h »saa vil jeg ille vide as nogen anden Religion end!
. denkstSfæstede Frelsers. Jeg tror tun, hvad Kristi sande
Eit, hvii Medlemmet ere spredte over den ganste Bei-dem
M M Tider hat ttoet og leert. Denne ensoldige og tene
M have J,« vendile han sig til Muntene, »fotvansiet paa
II in stammelig Mande, at den er bleven sordeetvelig soc
.- II- den« der have handat paa Oder- Vejr. Jeg tror pa
Itzt-M som hat sent-di anefleiicgten nied sit Blod
7 , Ist W den set Wiens og Syndens Trældom
" du M Wiss seided7 jeg teoe pag Sud den
s; i, M set e- Wlighedlsuld og guddotnmelig
W I ZZMIZ Leg M at seine Synder ete
;M-Mmsøesm seyn-; jsg
evige Liv.'« Hvad Poden angaar san ekllceter Son Roman,
at han er »Antitei5ten, Fotdæevelsens SonC Truöler
slræmme heim itte: »Jeg vil agte det for idel Lntle, om jeg
med mit Blod maatte besegle hang Leere, iom udgsd sit
Biod for mig.«
Spanieine, som horte vaa denne Eitlcering, holdt
Sau Roman for at vaste vanvittig og indespcetrede ham
;som en Afstndin oq Rasende i et Taatn. set Mil sra Ant
jwerven Oder et halvt Aar sad han indespcekret i et meget
Hhaacdt Fangenstan Vi tnnne tænke os. book lergelig og
Itangt Tiden man have slcebt sig den sot dette Gnds Vani,
den Tid, som han lunde have beugt til at fortnnde Fiel
lsens Evangelium. Saaledes endte hans stsnne Beim-muti
sonst-lan, dette var Svatet paa hans indelige Ønster om at
mantte bringe sine Landsmcend det glade Budslabl Her
sad han nu uden at tunne gelte den eingeste Mitte, medens
Tusinder as Sjcele laa sangne i Overtkoens Magtl Men
han« som fokdum tilsyneladende havde qjort en langt mere
fremragende Missionin og Evangelist uoiitfom i to Aar i
chesatea, han didste ogsaa, bdortil den ensomme Jndespæ::
ring var nudnlig for bans Tjener San Roman. J den
tvnngne Linsonided udfoldede San Romans Tto sig, og"
bang Ertendelse af de himmelste Ting votede. Gud tillod
itte, at dein-:- Tro on Kætxigbed svaettedesz under denne?
Prodelsr. sont ncrsten dar den haardeste for Jungen, den«
at ban i TUiennestcneI Ljne itle var sænqslet for Evangeli
th Stnld men soin en Llssindig. »Mere vandittiza end for.
ien,« bereitet ceraerlin en Fjende, »foklod tmn tilsidst Fang
slet.« Saa fnart Zan Roman attet var fri, degav ban sig
iteats tilbage til Antmerpem men da man lier vagsede alt
for strcengt vaa hatn og sdgte at standse bam, og Beson
ningen var altfor angitelig, drog han dort for at soge sig en
Inden Arbejdsmarl.
Larven var den By, som han valgte til sit vaoldsks
ited, og her tras hatt samtnen med en Landsmann iom its
samme Aar-sag havde benivet sija derben, Lititinaiu Den
lcerde Spanier qlcedede sia inderlin oed of Ean Romans
eaen Mund at here Beten-stellen dan, hvad tmn allerede of
Eins-net var bleven detendt med: knn opmnntiede heim til at
qaa videre ad den en Gang betrat-site Vei. men anbefalede
Hain don at voere soesigtiq med Hensnn til sin eqen Zitter
bed, et velment Rand, der inkientnnde var ntiiiteligt eller
uevannelist. men sont Ean Roman dar destemt non itle at
folge nltfor neje. Hatt Var itte af den Eis-to Menneslen
der med Bettentsotnlied mode og one-wein og lnin dar alt
for ovsnldt of sit hellige Formaal til at ante vaa sit Liv;
for bam qaves der tun een frnqtelii Tanlez den« at medens
lmng Sjæl nlletede smagte alle Himlene Werden maatte
ina mange andre endnu futte i Blinden-J grwldonu Alt
kaa veddled han stn Vietfombed sor at nddiede tfvanneliet
Liqesom sen-den« idet ban ciltid spejdede efter en gunstksg
Lejlighed for at komme til Spanien.
Pan den Tid me der over-alt i Vefteuiodn itte Tale
Im andet end den stote Rigsdaq, fom Karl den femte sam
rnentaldte i Reaengbnkg for der iit raadslaii oin de For.
holdskegler, som det truende tnsle Rige slulde gtibe til mod
de fremtrcengende Tritten Saadel fra tatholsl sont sitt
protestantist Side dalxites de mest fredelstende Mcend for
om muligt at arbejde ben til en Foreninn af deoge Partien
det saataldte Jnterim, imod den sælles Fjende mod Dsi.
Man hat i vor Tid dehrejdet Protestantekne, og da navnlig
Luther, at han med Gliede git ind vcisa denne Plan og basi
de ftreo, talede og digtede »imod anten«, medeng det dog
kyavde væiet lanqt sotdelaeitiqere at fokene sia mod Lgmans
nerne for ved deteg Ojctld at tvinae steifer-en til at gelte
Jndtpmmelser. Politist snild bavde en fand-an Frem
aongsmaade distnot darei. men ester Heereng Aand selo
folqelig. at de itte qjokde det.
Da Satt Roman horte Tale om denne Ring-dag, sat
tede han en Plan, distnot nisesxndig on uudsørlig, men gan
fte i Overenksiemmelie stso den ildfulde Costillianers
Aandsietnina ch vi’:e cJa til Reiseren oq spae at inte
ressere den tolde, gruson....e, vntlende Katolit sok sin span
ste Reformationgplain og derhog dpnsalde Monat-ten om
Ziaansel for de nederlandsle Protestonter. Det umulige i
lldfprelsen laa llakt soc Tagen, og San Romans Bennec
Zeitormede heim med allehaonde Grunde og Modfokestilliw
zier og sagdet »Men» du da, at du et den forste Protestant«
sdm ttædee seem for Itejserein og at han strats vil lade iig
)mvende, naar du prckdiler for hath Hat han ilte fleie
Lange høtt den store Luther, den vise Melanchth Havde
jjan bifaldet deres Tro, san havde han itte sorsulgt dem i
fine Ardelande, og hat han itte gjort det, iaa tan du, den
ttlærde Fiøbmand itte overbevise den, der itte lod sig me
as saa cplyite Teologer. Dine Ost-d ville intet nntte, de
oille tun dphidse hom, itte alene mod dig som pao en saa
sordoven Maode legee med dit Liv, men ogsaa imod dem,
for hvem du sorgæves hat bedet.«
San Roman harte itle vaa disse fornustige Jndven
bin-gen Han tunde itte begkibe, at Keiseten ille sit-Its
snaotte tøresx as det sande Evangeliums Fuldtominended.
naar det ret indtrængende og alvorligt blev lagt ham vaa
biet-lex i det mindste haobede han sittett ved sin Bsn at
bedæge ham til Staansel mod Protestantetne. Hvoe even
tyrlig San Romans Plan end maa syneg os, inaa vi dog
itte gletnme, at den udsprang as den indetligste Karligbed
til og Medan med alle de Mennestet, som levede i Vildsw
telfens Marte. Han udfstte altsaa virtelig stn hoisendede
og farlige Plan og rejste til Regensburg. Dei-. ubetendtr.
af Jngen anbefalede, spanste Ksbtnand havde den Peinig
hed at fotlange Audiens hos Kejserem Vi vide itle, hvilte
Jndflydelset der hadde gjort fig gældende til hans Gunst;
hans Onste blev opfyldt, og han blev fort ind til Kejseren
Uforseerdet og ustlsoni for hersterens Magt og Glanz
modtg fom en Kristem der, selv en Sysder. staat lige over
for et andet syndigt Menneste, men ogsaa med den Afr
bsdighed, der styldtei den af Sud indsatte Leere over saa
unsrige Rigey traadte den jævne Ksbmand frem for den
Man-, i hpis hande- estek mcnuettecig en- qi nn- dem-»
Liv las. Dem vtdste, at han stod under en mastig-te Kon
geö Wiele uden hdis Billie ent- ilte Keileeen tnnde
krumme et Haar paa han« Vened. Sau btnsaldt nu Sau
Roman Karl den Iemte om di ophæve Jnlotsitioneni gru
sonnne Fotanstaltntng mod Pestestanteene og dad med be
Wde sc ins-transcribe Okd den Sonwittighedtseihed fee
sin- Zweig-du« Es saa dtijtis Tale M Miserere ille
eine-e se M case-F- derzeit-s known-ten
der folte sig fuldtominen fiimodizi, gjorde paa liaiii, og i
Begnndelfen var han slet ittc iigxinftäg stenit for Kobinans
den. .
Men Saii Romans Landsmcnd ded Kejierens Hof
vare rasende ovet denne Stutts Ftcethed. iom de laldte
ham, oa truede ined at laite Ketteren i Donau, dersin
Keiseren itie vilde lade hain sie sin Ret. Estet deteg Ti.
sinndelie eller, soin andre mene, for at unodtage liain detes
Raseri. lod Karl den modige Ksbmaiid sangslr. Men
hoorledeg det end var, iaa hadde Keifetem da nogen Tid
var aaaet, af de modtagne Jndtrnt tun bevaret Harmeii
over hans forvovne Opttæden og stætpede hans Zangen
ital-. Saaledes var det altsaa stet, fom Venneriie havde
iorudsagt, oa San Roman blev nu fot anden Gang, og
denne Gang baadlos Fangr. Men lige iaa lidt soin haiis
Mod badde ivixitet den førite Gang, lige iaa lidt tabte han
det nu i denne langt fatligete Stilling. Han bavde alletede
lange diriet detedt til at give sit Liv for Guds Sag; thi
ban vidfte, at hverlen Lid ellet Dsd lunde stille haiii fia
iiiiidg Ztætlialied i Kriitng Jesus. Mere betiiniret vat han
fcr fine Trosicrllettz Siilling, inest for fine Lands-manch
som endnu ilte havde hort det alade Budslab foiliinde: incii
raiaa die-se Belymtiiiaer lagde haii tillidsfuldt i bang
Haand som alene odbolder den ganite Beiden
Den tejietlige Hier ithi Karl droa paa Grund af Rc
liaioiigtiiaene onittina i sit Riae nied en Herr ligesoiii eii
fieiidtlia Erodreti fotte i sit Ttos en Del Kaiter nied, paa
bdille ileie Fanaer date let-niede, saadaiine. ioiii havde ajori
iia itiildiae i politiiie oa botaetliae Forbrydelser, hville
steif-isten selv vilde sttasse, eller »fom det vilde oæte tiliaa
deliai at eiierlade i Riget.'« Blandt diese Fanaei bled nsi
E an Roman anbtaat, en nedvastdigeiide oa oiiilia Tilstaiid.
Men lanatita at detlaae fia derodet, ptiite han fig liillelig,
ai baii bavde faaet Del i Ktifti Forliaanelir. Yiaxir del-l
iaaeiide Veiinet nu oa da Vovede fia beii til EpanieienoH
deiuraeliae Fcenasel og detlagede hans Stæbne, dlejede bani
alad at spare: »Se, disie Leentet, den Tiliiand bdoti
iea befindet mia, det flette Selslab iea ei i. Nu del,
lidet alt deite for min Fielserg Elyld: sløni iiiiiie Hcriidcti
ca iiiiiie Foddei ere diiiidiie oa mit Leaciiie lieiitei iaa faitj
til Ratten, at jea liin nied itort Beidin tan aote den iniiidij
fie Beditaelie iaa iiiaa J doa detfor itte tio, at iiiiii AaiidI
itte et sri ca itte taii odlofte fia til Gith Trank for at de
tiazite de biininelite Iiiia da alasdecs ca irndeg ved Gith
:I-’iridckrelie.« For odriat rate doa itte alle Zaii Roman-z
Lidelikesiallei Lljlotdeie da Eltedetex tbi dlaiidt dein befandil
iia oaiaa fite Priester iia Uliii, blaiidt bdilte den betøiiiicl
Pia-til iiit Fiecbiz di: ie daode ltatl den ieiiiie ladet fange-Te
oa iotie dem nu omltiiiq soni vilde Tiir ioidi de baddcl
iteint iniod Jnieriiii ei. Med die-se bat den idaiiite Lob
iiiand iiden Tdidl liavt iiianae icelleg Ldbnaaeliegiimer oai
inaaite ete iiieie end en Gaiia under den teiierliae Hier
rilde Laim i Biivauleii Lodianae til cheiitatetiieg Heite
’ isN iit eng Timet odiieaiie ita Karl den ieiiiieg Fanwielarre
liaeioin iotdniii ita Fænaslet i Filiddi .
Ei belt Aar inaatie Sein Roman diaae om i Herieiiåsi
Vimttum gemiem bele Infiland oa Italien, ja endog ist;
Notdaitita dlev Fanaen slcebt med; inen under alle Ptovel J
set boldt ban Moder oppe. lindelia toni den idcrreite
Kamp; ban blev af iiiie bidtilværende Fanaeooateie ovetai
det til Jnldiiiiidnen i Balladolid Lin bang Etæbne fril
den Daa af, da han fotidandt baa Jnioifiiiongiænaglth
Mute, indtil den Tag, da lian blev ossenlia bentettet, vide
vi tun. at alle Jntvifitotetnes Beittædelsei iot at btiiiae
bain til at vatle, ftrandede daa bang Standbaitiabed HvadH
der viiinot dar det ideereite at iidbolde fot den ildfnlde,’
zitaalinodiae Mand, det var Piocegieng Lanavaiialiedx liaii
bavde Lnit til at fare betfta og vix-te bog lktiristn5. Dogii
tunne di itle tdivle oni, at liaii rigeliat eiiaiede Følelsem
af Gnds Netto-kreise, iaa at ban henryties ino i Paiadisl
dort fra al iin Eleiidiahed og Nod. Lige overfor fine Dom
inete devatede lian aliid sin Sjælgitiitle; deieg Dammes
iltiaende Utetfaerdigbed forinaaede itte at tyite bang Aand, i
soin elletg saa sinetteligt solle sia der-it af etbvert Bindi
paa Retfcrrdiaheden. Han holdt iait ved den Trogbeleii i
delse, soin ban forheii havde ftemsott for Ptæstetne i Nat-l
werden: »Bei er og ninuligt at oiiide det evige Liv vedi
egen Kraft eller vote egne aode Getninget ellet noget andciE
Forttin Gudg Son hat udgiidt fit Blod for at ndslettes
note Syiider og aftvætte vor llrenhed. Han hat udsoiiei
tin Faderg retfcrtdiae Vrede ved sit Osset, et Qssei, soni eij
evigt og enestaaende: Lasten oni Messen, Slærgilden, Af-;
lad ca Helaeniildedelieii ere Giidsdespottelier og Wandel-T
ligelse af Jeiii Ktifti Blod.« »
Vi vide ille, naar den Herrens Dag optandt sot Sau
Roman, den Dag, soiii de franile Maittirer hiliede i dereJ
Dsdgsang soni »den lyllelige Reisedag,. Heller ille tendc
oi det Aar, da han led Doden paa Baalet. Eii tcet Men
nesieiiiasse bolgede paa deiiiie Dag geiinein Valladolidiz
Gadet. Beboerne af de iemten Kloftre, soin omgav »Wenn
mayor«, trcengte fig sammen bag de tilgittede Vindner;
thi denne Stad var eftet en Historieslrivers Udsagii itte
tilfteds med at vcete en af de rigeste og dtiftigfte Siedet i
Kongetiget, Kong Filip den andens Fodebii og mittei
ser Columbus’ sidste Hvilested, inen den ittcebte ogiaa eitei
den Ære at blive den forste, indenfor hvig Mute en Prote
itant besteg Baalet. Da det sprgelige Tog neemede sig
Dommetnes Siede, vilde Psbelen spnderrive Sein Roman,
i den Grad var den bleven ophidset as Pia-sterne; med me
gen Moje teddede Jntdifitionen sit Osset —- for Baalei.
Ved Jndgaiigen til Pladsen vat tejst et stort Trcelots.
Fotan dette stulde San Roman tneele ned. »Nej", taabte
haii heit, »de Kristne tilbede ikle et Stylle Tter. Jeg fIle«e,
at Gud er nied mig, ham alene heiliger jeg nu min Ends
tjenesie og Tilbedelsr. Styndet edet nu at sote inig til
det Sied, hvor jeg stal ofres til hatn.«
Autodefeen begyndte. Endnu ved Baaletd Fod
ttængte Priester-ne ind paa Sau Roman sor at bemge liain
til at genlalde, nien sorgen-et Detpaa blev den dsmte
banden til Polen, og inatt slog Man-interne lisjt op oder
hani. Valvlvalt as heben bsjede haii Hovedey det tog
Manierie, soiii tiidtil det sidste haobede paa et Tegn paa
Unser liot den forstollede Ketten soin et gunstigt Team
dahintigt befalede de Boddellncgtene at tloe den domte
nd of Jlaimiiernr. »Du gentoldets« kaobte de. Deii
dsendei Zenker dvelede oletede i en andeii Leiden, inen
JMM hol-de hin Frost ins M huldk Mllcg It spat-,
lW siege-de- s ais sie- gen-es Cis-an iiw
i s F 7 , , « .
»
»
i
l
l
Ossetet igen kastet ind i Jlden, og faa Ojeblikte eftee spek
vede den tetfckkdiges Sjcel pack den flammende Eliasvogn
op til sin Heere og Gud. Men da nu Meengden adspeedte
sig, og Natteng Mstke sankede sig over Siedet, da have
vistnot mange med Gyfen tænit paa det oplevede, og i detes
Vierte ek opsteget en Anelse om deres uhyre Fotbtydelse og
om den Ttos Hellighed, for hvilten man san ds saa glad.
fMaasie hat en ellek anden Munk i de femten Klostre Inte
let paa denne Akten i sin enfomme Celle med den latinsie
Bibels store Foliobind fokan sig og hat bcevende grublet
«ovet disfe Ord: »Den, som seien-, ham vil jeg gske til en
Pille i min Guds Tempel. og han ssal itke ndermeke gaa
ud duka og jeg vil steive min Guds Navn paa dam, og
min Guds Stads, det nye Jetufalems Navn, hvilken kom
met ned af Himmelen fea min Gud, og mit det nne Nava.
Den, som seien-, ham vil jeg give at sidde med mig paa min
Trom, ligefom og jeg hat sejret og sidder hos min Fadce
paa hans Trone.« —
Og i den enfomme Munfs Sirt-l genlød det videre:
s«
»Hvo, fom hat Seen at hsre med, han horc
Mcnighcden i Valladolid.
Ton-m Leonor de thrro Casella og Phsmghcdcn i hrndes Hast
Ton Carlos de Zeio,?lqofn no Cokallck T onungo
de Nivan o. fl. Inkvsfitxonens cpdagelie of Mcnmherrn (
lässt —- Te paveligc Skækpexicsiokokdmngek snod karttemr.
Kunstwer ytdspkt ded Form-den
Den bresniste Ptcest hande. da Estettetninqen om Satt
Romanci Død nnaede bunt, sttevei til Mattnrens Lindsp
tnctnd tftttinns folgende betndningszsnlde Led: »Im tvid
let itte ont at bang standhastige Betendelse as sitt Tto ttar
dedceqet ntttnaes Lisetten cg at hang- Blod vil dlive en llsckd
ior den Ritte, sont stal stetnltcta i Spanien« Ltt dort den
stit der setz-ten Aar, før di iqen here unt et Endi- as PkOtk
stantisstne i Spanien Petttnn tatndtes Jntdisitionenz
Bettl, nten denne Gang er det en Etttte Betendete. en ttti
Menittded sont dvetniveg til Flamtnerne. Hvorlsses Esenne
Menixtlsied i Aareneg Leb bar dnnnet fin. detont tin-ne di
tttn have Fortttodninnen da der tnn et odteanet sdnrsmrntte
Notitset ns Jtttvisitidne historiteten Llorente dtt Intelli
iptedte tjttedletntner as M enigbedem di tside detnf et sleee
as diese ere bl ledne fette til Ertendelse as strifti sind-: Lasee
Ved Lsareantn dentte anadesttlde Mand sont nied den ette
Strand nedrev hvctd non hadde opltnanet nted den nitden
Andre ete dlevne dttndne ded Lliesortitatotertte- Etriftee
eller ved selve den helliae Ettistx atter andre lttatte den
nne Læte tned dient sen stetntnede Lande M n itte ftu
tont feist ved Satt Roman-J Mattnrdod til sila.t)ed oder,
dvad der var Maalet sor den ttbestetnte Lasnctsel i deres
Vierter oa de stuttede stg itte ulene sostete set-n n e:t ittddttr
deg, inen dere; Trogliv blev pnann stnrtet og tsesæstet di i
denne Betydning er den fromme Beetneedttrstz ll Jtnlek sc
goaet i Opsnldelse. Lin der end for Ean Roman-Z Hen
tettelse gctves entelte sandbedöspgende List-ele, san sttivee
Mcniaheden selv sig dog søest sen hint TidsinnntL «
Vi tunne sotestille dg den lille Menittbedg Forsttnlins
get til scelles Lpdyggelse, tworledeg digse tieinnteligt sttndt
Zted omtrinet i »Httsene«. Lnd oH i Tnnterne scette JH
datvssetde Attrttundrede titbnge i Tiden. Tet et ensdint ng
ode dem Gebetne thi sra Taatnet ttnt Vtektteten nllerede
sortttndt den tiettde Time. Vi stttndse sotnn en stttdselitt
Bygtting, bot-S svceee, høje Mute stumme sta Stinniens
Heltetidx den lade Dør er oder den hdælvede Bne ptydct
tned et i Sten indhttgget Banden, Vindttegntdningerne ere
san og smaa, neesten sotn Stddestttnt i de tntte Mitre. Hit
sets Gndl er drydet med en gotist From, soesnnet tned
Aabninger, hvor igennetn der tctn hteldeg togende Olie
eller Tjeere ned pcta den angtibende Fjendr. Men i Takt
et der intet Sdot as ttigerste Forbeeedelset; gennem Git
teret dem den jetnbeslaaede Der trcenger tttn en svag Leis
itraale ud. Da sniget en indhnllet Stittelse sig srent srtt
den mprte Sidegade, sotn udtnnnder tæt ded, nted dcetnpei
Steintne hvister den nogle Oed gennem Gittetet, og Deren
dieser stg tydlsst paa sme Hængszler. Og den« sont i dentte
sitdige Time hat- ovettaget Døtvogteestens lktnbedy er ins
gen tingeee end Husetg Fette, Donna Leonotz Dotter cts
den sotnemtne Etndedsmand Juan de Vibeto, Ente estet
Pedro Cazallcn en rig og sornent Vatladolider af jpdist
Hertomst. Det et hendeg Hug, sont tjener til Forsatntingsi
sted sot Geld-«- Otds hemtnelige Vennm den sildige Gatt,
sont nylig indsondt fig, et et as Menighedeng YJtedlenttner.
Run med den stprste Foesigtighed fandt de evangeliltez
Sammentomster Sted; ja, de Former as den tonterste
Gudstjenestes Nitug, sont itte stod i tigestetn Modsteid med
Forsatntingenet Trosseetningee, bleve endog nted Forsast de
holdte for san lidt sotn mutigt at vcette Mistantr. J et
assides Bagvcerelse samt-des Protestanterne; der var iblandt
dem steee Priester og Mnnte og et tetntneliggstort Ante-l
Adettmcend, i hvis Treet den lyse, gotiste Typus var mere
ellet mindre blendet tned den inseteee matteisie eller jsdistr.
Det er netnlig sot uindviede paasatdende, hvor tnnnge as de
evangeliste der havde hebmiste Forsædke part deres Stam
teee; men den dygtige Fenster Llotente ettlæeet, at dette i
det hele var hyppigt Tilsceldet i Spanien i det 16de Aar
hnndeede setv de fleste spanste Grundee tatte Jeder blaudt
dereö Forfeeder. Endetig bestod Menigheden i Vatladolkd
for en itte uveesenttig Del as Kvindee, blandt hvilte iseee
hussruens Familie; selv entette seygtsotnme Nonner hat-de
gjvrt det mutigt at unddeage sig Klosterets Aaevaagenhed
for en tott Stund; ogsaa bestedne Kvindee as Borgetstans
den sad mellent de Foruemtne. hsjttdettgheden aabnedes
med Bin, deepaa fulgte Optcesning as den hellige Strift
og en tetsattettg Forttaring as det teeste ved et as Mentgs
hedent Medtetmner, og endelig stuttedel med Ben. For
stgttg sjeenede den ene estee den seiden stg ad Side- og sag
dtre, tun nogle as Mendene eyttede endnu neermeee sam
tnen for need hvetantm at eaadtlaa oen den vtdeeettdbrep
speise se missen-e . essen-nnd
fix-usw spkawo sWICIJJJ EV - ie Ists - sog
