Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 1, 1901)
Tro indtil D" den Sau Roman. (Firtsat.) stadselig vattes Lang Lvmarlsombed ved Toner If Sang, og nysgerria faa han om es er, hvot de falle oa datmoniste M lodier tom fes-. Han stod Iden sor en Kleie, og den sisnne Sang lottede b m ino i Un as en andægtig Manade fyldte Bygnina. Zangen ruht-, en Geistlig traadte skem for Alteret oa boldt Bon. seen itle som ellers paa Latin; det tyste Sproa lod tydeligt fein sor den indersot Deren staaende Spaniers Tre. Der: paa sulgte en Prcediten i samme Sdrog, tlar, jævn og ind ttcengende. Og denne Prcesi, sont talte deroppe sra Predi lestolen book sælsomt sorstod han at tale, saa at det tret-na de dybt ind i den fremmede, sidfttomne Tilhørerg Hinte. her var anr paa alle de ænasteliae, trnttende Etwas tnaal i hakt-J Sjckl, dette dar nvget satt nnt on overvakldendc, denne Tale om det syndige, uforløfie I.Ilenneste, som itte kan hjcelpe sig selv, og om han«- snldtomne Frelse, han« evigse Saiiggsrelse ved Guds frie Rande i Jesus Kristilk. Gudstjenesten var til Ende, Meniabeden sjernede sig, men Sau Roman blev. Han vinizde sig Vej lyen til Pia-isten han bad ham medqf aarer at fortælle ham endnu mere om det noc, gode Budskab, som lianz Hierte sinceatede efter, son» ban paa en Gang solte sia dnbt nedvøjet on leitet af. Prie sten Jakob Spreng, tilstod noqet fornndret den fremmedej hans Begcerinq, toa heim med til sit Hjem oq fortsatte derj sin Underdisning i de tti stelige Sandheder. Tre Tage oil Retter dlev San Roman i Præstenå Hug, uafbrudt bestæs tiget med det, der var blevet bam det oiatiaste af alt, bank Sjæls Frelse. Da han med tatnemliae Taarer sorlod de: gcestfrie Hjem, var ban blevet et nnt Menneste. Som be kuset af den oversjtnmmende Følelse as sin Zaliaaorelse havde han sta nu af tun een Tante den at fortnnde Fiel sen i Kristus for sine ;" liednennester oq aøre dem delaa ti :e i den samme usigeliae Lotte. J Siedet for Vater tca Jan Roman fka Brernen forftellige Refomtationsfttifter nied tren sorst oa fremmest et Eremol ar as dei nve Tesiarnentex ligeledeS havde han asslrevet Jatob Sprengö streone Pree i dilener og endog leert dem udenad Endnu for dan forlod hansesiadem haode han strevet ildfulde Breve til flere ai sine Venner, hdori hatt fortalte dem om den Frelse der var. pedersaret dam, on vad dem indstandig om itte at tooe med deres egen Lmvendelse. Det var nu San Romans bejeste Lnfie at vende til sage til Spanien for at foklnnde Evangeliet der, et retenke thet as Fadeelandstcerlighed som minder og om Paulus-, hois hojeste Ønite det altid havde vceret at maaite pradile Jesum Kristum sor sit Folt, sine Brodre efter Kober Lg er itte denne Fadrelandtzkcerliahed en hojere, cedleie oa Guo pelbehageligeke Følelse end hin saakaldte triftelige LiaeanL dighed for sit eget Folt og detS Zittean Sandelig, »so Landsmænd sortjene, at oi elste dem hojekt as alle Menne ster; Gud hat itte uden Hensigt stillet oe inden sor et be stemt Fall. San Romang Vej fette til bang Fadeeland da Spanien paa den Tid herskede over de flanderste Provin set. J Antwerpen traf han sine sorrige Belendte. Nogle dovede hemmeligt at onste ham til Lytte med hang For vandling; men de fleste dare aldeleg sorsærdede over hatt-S Dristighed; thi usorscerdet, on som om der ikte gaer nogen Filip den Anden og nogen Alba, hævede Zan Roman sin Stemme sor at vidne om Sandheden, sor at revse Vilsarel sen. For sine Venner oa for aanite Ubetendte priste lizii Guds Godhed og Kerkligbed, Snndeforladelsen og Ettlin gsrelsen i Kristus Jesus med gledende Ltd »i Tide og Uti Fot at naa endnu videre, end det var muligt med dct tmndtlige Ord, fokfattede han, den nloerde Lehmann evan geliske Flyveblade og Txattater samt en Katetigmug. Alt dette stete saa ossentlig oa aabendakt, at det tunde itte bliie ff lang Varighed, dertil ver Ptcesterneg migtcenlsomme Lardaagenhed altsor stor. Fra hang egne Elceatninae, af Ivilke nogle opholdt sig i Antwerpen, tom Faren — - beer Ies den sorste eller sidste Gang, at Jesu soraeliae Forud sigelse (Matth. 10, 36) er gaaet i Opsyldelse i Spanien. Medens den spanste Kødmand som nu var bleven en lfvaits gelisi, en Dag git nd i sit nye Kald, trangte sanatiste Man le ind i hans Bolig, viste Vej as hans Slægtninae Te gen nemrodede alle hans Ejendele, blandt hvilte de med ital Horn-se opdagede Slrifter as Luther og Oelolatlipiidiitä. samt et lille thesnit, der sorestillede en Karrilatur af Pa ten; saadanne Billeder vake almindeligt ubdredte. San Roman blev ved sin Hjemtomst hojst forbavset over at finde Dndudne Gesteh som strats, da de sit Øje paa den dein-J xede Ketten, bemcegtigede sig ham og sortfatte UnderspgeL sen paa hans Person. Derved saldt San Roman-» stsrste Stat, det nye Testamente, i detes Hemden med Smerte maatte han give Slip vaa det. Fangen, thi det var San Roman fra nu as, blev fsrsi sat under Bevogtning as en af sing Landsmæntx som maatte passe fircengt paa hain MS dyrebare Begee bleve triumsetende beændte af de gejstlige Fangevogtere. Derester sorhortes KIbinanden om M Troessætninger. Den Betendelse, sont han aslagdeH var saa tydelig som mulig. Til Bestyldningen sor Kcettetii sparede han, at han betendte Troen paa Guds Sen, som et dsd svr Syndetne og opstanden til Retfcerdiggsrelse for dem som i Trer gtibe den i Evangelist tildudte Naade - tg at han med hele sin Sjæls Kraft asstyede den spanst- ko see-se Kittes sorkerte Leere. »hvad mig angaar,« sortfaH - III-h »saa vil jeg ille vide as nogen anden Religion end! . denkstSfæstede Frelsers. Jeg tror tun, hvad Kristi sande Eit, hvii Medlemmet ere spredte over den ganste Bei-dem M M Tider hat ttoet og leert. Denne ensoldige og tene M have J,« vendile han sig til Muntene, »fotvansiet paa II in stammelig Mande, at den er bleven sordeetvelig soc .- II- den« der have handat paa Oder- Vejr. Jeg tror pa Itzt-M som hat sent-di anefleiicgten nied sit Blod 7 , Ist W den set Wiens og Syndens Trældom " du M Wiss seided7 jeg teoe pag Sud den s; i, M set e- Wlighedlsuld og guddotnmelig W I ZZMIZ Leg M at seine Synder ete ;M-Mmsøesm seyn-; jsg evige Liv.'« Hvad Poden angaar san ekllceter Son Roman, at han er »Antitei5ten, Fotdæevelsens SonC Truöler slræmme heim itte: »Jeg vil agte det for idel Lntle, om jeg med mit Blod maatte besegle hang Leere, iom udgsd sit Biod for mig.« Spanieine, som horte vaa denne Eitlcering, holdt Sau Roman for at vaste vanvittig og indespcetrede ham ;som en Afstndin oq Rasende i et Taatn. set Mil sra Ant jwerven Oder et halvt Aar sad han indespcekret i et meget Hhaacdt Fangenstan Vi tnnne tænke os. book lergelig og Itangt Tiden man have slcebt sig den sot dette Gnds Vani, den Tid, som han lunde have beugt til at fortnnde Fiel lsens Evangelium. Saaledes endte hans stsnne Beim-muti sonst-lan, dette var Svatet paa hans indelige Ønster om at mantte bringe sine Landsmcend det glade Budslabl Her sad han nu uden at tunne gelte den eingeste Mitte, medens Tusinder as Sjcele laa sangne i Overtkoens Magtl Men han« som fokdum tilsyneladende havde qjort en langt mere fremragende Missionin og Evangelist uoiitfom i to Aar i chesatea, han didste ogsaa, bdortil den ensomme Jndespæ:: ring var nudnlig for bans Tjener San Roman. J den tvnngne Linsonided udfoldede San Romans Tto sig, og" bang Ertendelse af de himmelste Ting votede. Gud tillod itte, at dein-:- Tro on Kætxigbed svaettedesz under denne? Prodelsr. sont ncrsten dar den haardeste for Jungen, den« at ban i TUiennestcneI Ljne itle var sænqslet for Evangeli th Stnld men soin en Llssindig. »Mere vandittiza end for. ien,« bereitet ceraerlin en Fjende, »foklod tmn tilsidst Fang slet.« Saa fnart Zan Roman attet var fri, degav ban sig iteats tilbage til Antmerpem men da man lier vagsede alt for strcengt vaa hatn og sdgte at standse bam, og Beson ningen var altfor angitelig, drog han dort for at soge sig en Inden Arbejdsmarl. Larven var den By, som han valgte til sit vaoldsks ited, og her tras hatt samtnen med en Landsmann iom its samme Aar-sag havde benivet sija derben, Lititinaiu Den lcerde Spanier qlcedede sia inderlin oed of Ean Romans eaen Mund at here Beten-stellen dan, hvad tmn allerede of Eins-net var bleven detendt med: knn opmnntiede heim til at qaa videre ad den en Gang betrat-site Vei. men anbefalede Hain don at voere soesigtiq med Hensnn til sin eqen Zitter bed, et velment Rand, der inkientnnde var ntiiiteligt eller uevannelist. men sont Ean Roman dar destemt non itle at folge nltfor neje. Hatt Var itte af den Eis-to Menneslen der med Bettentsotnlied mode og one-wein og lnin dar alt for ovsnldt of sit hellige Formaal til at ante vaa sit Liv; for bam qaves der tun een frnqtelii Tanlez den« at medens lmng Sjæl nlletede smagte alle Himlene Werden maatte ina mange andre endnu futte i Blinden-J grwldonu Alt kaa veddled han stn Vietfombed sor at nddiede tfvanneliet Liqesom sen-den« idet ban ciltid spejdede efter en gunstksg Lejlighed for at komme til Spanien. Pan den Tid me der over-alt i Vefteuiodn itte Tale Im andet end den stote Rigsdaq, fom Karl den femte sam rnentaldte i Reaengbnkg for der iit raadslaii oin de For. holdskegler, som det truende tnsle Rige slulde gtibe til mod de fremtrcengende Tritten Saadel fra tatholsl sont sitt protestantist Side dalxites de mest fredelstende Mcend for om muligt at arbejde ben til en Foreninn af deoge Partien det saataldte Jnterim, imod den sælles Fjende mod Dsi. Man hat i vor Tid dehrejdet Protestantekne, og da navnlig Luther, at han med Gliede git ind vcisa denne Plan og basi de ftreo, talede og digtede »imod anten«, medeng det dog kyavde væiet lanqt sotdelaeitiqere at fokene sia mod Lgmans nerne for ved deteg Ojctld at tvinae steifer-en til at gelte Jndtpmmelser. Politist snild bavde en fand-an Frem aongsmaade distnot darei. men ester Heereng Aand selo folqelig. at de itte qjokde det. Da Satt Roman horte Tale om denne Ring-dag, sat tede han en Plan, distnot nisesxndig on uudsørlig, men gan fte i Overenksiemmelie stso den ildfulde Costillianers Aandsietnina ch vi’:e cJa til Reiseren oq spae at inte ressere den tolde, gruson....e, vntlende Katolit sok sin span ste Reformationgplain og derhog dpnsalde Monat-ten om Ziaansel for de nederlandsle Protestonter. Det umulige i lldfprelsen laa llakt soc Tagen, og San Romans Bennec Zeitormede heim med allehaonde Grunde og Modfokestilliw zier og sagdet »Men» du da, at du et den forste Protestant« sdm ttædee seem for Itejserein og at han strats vil lade iig )mvende, naar du prckdiler for hath Hat han ilte fleie Lange høtt den store Luther, den vise Melanchth Havde jjan bifaldet deres Tro, san havde han itte sorsulgt dem i fine Ardelande, og hat han itte gjort det, iaa tan du, den ttlærde Fiøbmand itte overbevise den, der itte lod sig me as saa cplyite Teologer. Dine Ost-d ville intet nntte, de oille tun dphidse hom, itte alene mod dig som pao en saa sordoven Maode legee med dit Liv, men ogsaa imod dem, for hvem du sorgæves hat bedet.« San Roman harte itle vaa disse fornustige Jndven bin-gen Han tunde itte begkibe, at Keiseten ille sit-Its snaotte tøresx as det sande Evangeliums Fuldtominended. naar det ret indtrængende og alvorligt blev lagt ham vaa biet-lex i det mindste haobede han sittett ved sin Bsn at bedæge ham til Staansel mod Protestantetne. Hvoe even tyrlig San Romans Plan end maa syneg os, inaa vi dog itte gletnme, at den udsprang as den indetligste Karligbed til og Medan med alle de Mennestet, som levede i Vildsw telfens Marte. Han udfstte altsaa virtelig stn hoisendede og farlige Plan og rejste til Regensburg. Dei-. ubetendtr. af Jngen anbefalede, spanste Ksbtnand havde den Peinig hed at fotlange Audiens hos Kejserem Vi vide itle, hvilte Jndflydelset der hadde gjort fig gældende til hans Gunst; hans Onste blev opfyldt, og han blev fort ind til Kejseren Uforseerdet og ustlsoni for hersterens Magt og Glanz modtg fom en Kristem der, selv en Sysder. staat lige over for et andet syndigt Menneste, men ogsaa med den Afr bsdighed, der styldtei den af Sud indsatte Leere over saa unsrige Rigey traadte den jævne Ksbmand frem for den Man-, i hpis hande- estek mcnuettecig en- qi nn- dem-» Liv las. Dem vtdste, at han stod under en mastig-te Kon geö Wiele uden hdis Billie ent- ilte Keileeen tnnde krumme et Haar paa han« Vened. Sau btnsaldt nu Sau Roman Karl den Iemte om di ophæve Jnlotsitioneni gru sonnne Fotanstaltntng mod Pestestanteene og dad med be Wde sc ins-transcribe Okd den Sonwittighedtseihed fee sin- Zweig-du« Es saa dtijtis Tale M Miserere ille eine-e se M case-F- derzeit-s known-ten der folte sig fuldtominen fiimodizi, gjorde paa liaiii, og i Begnndelfen var han slet ittc iigxinftäg stenit for Kobinans den. . Men Saii Romans Landsmcnd ded Kejierens Hof vare rasende ovet denne Stutts Ftcethed. iom de laldte ham, oa truede ined at laite Ketteren i Donau, dersin Keiseren itie vilde lade hain sie sin Ret. Estet deteg Ti. sinndelie eller, soin andre mene, for at unodtage liain detes Raseri. lod Karl den modige Ksbmaiid sangslr. Men hoorledeg det end var, iaa hadde Keifetem da nogen Tid var aaaet, af de modtagne Jndtrnt tun bevaret Harmeii over hans forvovne Opttæden og stætpede hans Zangen ital-. Saaledes var det altsaa stet, fom Venneriie havde iorudsagt, oa San Roman blev nu fot anden Gang, og denne Gang baadlos Fangr. Men lige iaa lidt soin haiis Mod badde ivixitet den førite Gang, lige iaa lidt tabte han det nu i denne langt fatligete Stilling. Han bavde alletede lange diriet detedt til at give sit Liv for Guds Sag; thi ban vidfte, at hverlen Lid ellet Dsd lunde stille haiii fia iiiiidg Ztætlialied i Kriitng Jesus. Mere betiiniret vat han fcr fine Trosicrllettz Siilling, inest for fine Lands-manch som endnu ilte havde hort det alade Budslab foiliinde: incii raiaa die-se Belymtiiiaer lagde haii tillidsfuldt i bang Haand som alene odbolder den ganite Beiden Den tejietlige Hier ithi Karl droa paa Grund af Rc liaioiigtiiaene onittina i sit Riae nied en Herr ligesoiii eii fieiidtlia Erodreti fotte i sit Ttos en Del Kaiter nied, paa bdille ileie Fanaer date let-niede, saadaiine. ioiii havde ajori iia itiildiae i politiiie oa botaetliae Forbrydelser, hville steif-isten selv vilde sttasse, eller »fom det vilde oæte tiliaa deliai at eiierlade i Riget.'« Blandt diese Fanaei bled nsi E an Roman anbtaat, en nedvastdigeiide oa oiiilia Tilstaiid. Men lanatita at detlaae fia derodet, ptiite han fig liillelig, ai baii bavde faaet Del i Ktifti Forliaanelir. Yiaxir del-l iaaeiide Veiinet nu oa da Vovede fia beii til EpanieienoH deiuraeliae Fcenasel og detlagede hans Stæbne, dlejede bani alad at spare: »Se, disie Leentet, den Tiliiand bdoti iea befindet mia, det flette Selslab iea ei i. Nu del, lidet alt deite for min Fielserg Elyld: sløni iiiiiie Hcriidcti ca iiiiiie Foddei ere diiiidiie oa mit Leaciiie lieiitei iaa faitj til Ratten, at jea liin nied itort Beidin tan aote den iniiidij fie Beditaelie iaa iiiaa J doa detfor itte tio, at iiiiii AaiidI itte et sri ca itte taii odlofte fia til Gith Trank for at de tiazite de biininelite Iiiia da alasdecs ca irndeg ved Gith :I-’iridckrelie.« For odriat rate doa itte alle Zaii Roman-z Lidelikesiallei Lljlotdeie da Eltedetex tbi dlaiidt dein befandil iia oaiaa fite Priester iia Uliii, blaiidt bdilte den betøiiiicl Pia-til iiit Fiecbiz di: ie daode ltatl den ieiiiie ladet fange-Te oa iotie dem nu omltiiiq soni vilde Tiir ioidi de baddcl iteint iniod Jnieriiii ei. Med die-se bat den idaiiite Lob iiiand iiden Tdidl liavt iiianae icelleg Ldbnaaeliegiimer oai inaaite ete iiieie end en Gaiia under den teiierliae Hier rilde Laim i Biivauleii Lodianae til cheiitatetiieg Heite ’ isN iit eng Timet odiieaiie ita Karl den ieiiiieg Fanwielarre liaeioin iotdniii ita Fænaslet i Filiddi . Ei belt Aar inaatie Sein Roman diaae om i Herieiiåsi Vimttum gemiem bele Infiland oa Italien, ja endog ist; Notdaitita dlev Fanaen slcebt med; inen under alle Ptovel J set boldt ban Moder oppe. lindelia toni den idcrreite Kamp; ban blev af iiiie bidtilværende Fanaeooateie ovetai det til Jnldiiiiidnen i Balladolid Lin bang Etæbne fril den Daa af, da han fotidandt baa Jnioifiiiongiænaglth Mute, indtil den Tag, da lian blev ossenlia bentettet, vide vi tun. at alle Jntvifitotetnes Beittædelsei iot at btiiiae bain til at vatle, ftrandede daa bang Standbaitiabed HvadH der viiinot dar det ideereite at iidbolde fot den ildfnlde,’ zitaalinodiae Mand, det var Piocegieng Lanavaiialiedx liaii bavde Lnit til at fare betfta og vix-te bog lktiristn5. Dogii tunne di itle tdivle oni, at liaii rigeliat eiiaiede Følelsem af Gnds Netto-kreise, iaa at ban henryties ino i Paiadisl dort fra al iin Eleiidiahed og Nod. Lige overfor fine Dom inete devatede lian aliid sin Sjælgitiitle; deieg Dammes iltiaende Utetfaerdigbed forinaaede itte at tyite bang Aand, i soin elletg saa sinetteligt solle sia der-it af etbvert Bindi paa Retfcrrdiaheden. Han holdt iait ved den Trogbeleii i delse, soin ban forheii havde ftemsott for Ptæstetne i Nat-l werden: »Bei er og ninuligt at oiiide det evige Liv vedi egen Kraft eller vote egne aode Getninget ellet noget andciE Forttin Gudg Son hat udgiidt fit Blod for at ndslettes note Syiider og aftvætte vor llrenhed. Han hat udsoiiei tin Faderg retfcrtdiae Vrede ved sit Osset, et Qssei, soni eij evigt og enestaaende: Lasten oni Messen, Slærgilden, Af-; lad ca Helaeniildedelieii ere Giidsdespottelier og Wandel-T ligelse af Jeiii Ktifti Blod.« » Vi vide ille, naar den Herrens Dag optandt sot Sau Roman, den Dag, soiii de franile Maittirer hiliede i dereJ Dsdgsang soni »den lyllelige Reisedag,. Heller ille tendc oi det Aar, da han led Doden paa Baalet. Eii tcet Men nesieiiiasse bolgede paa deiiiie Dag geiinein Valladolidiz Gadet. Beboerne af de iemten Kloftre, soin omgav »Wenn mayor«, trcengte fig sammen bag de tilgittede Vindner; thi denne Stad var eftet en Historieslrivers Udsagii itte tilfteds med at vcete en af de rigeste og dtiftigfte Siedet i Kongetiget, Kong Filip den andens Fodebii og mittei ser Columbus’ sidste Hvilested, inen den ittcebte ogiaa eitei den Ære at blive den forste, indenfor hvig Mute en Prote itant besteg Baalet. Da det sprgelige Tog neemede sig Dommetnes Siede, vilde Psbelen spnderrive Sein Roman, i den Grad var den bleven ophidset as Pia-sterne; med me gen Moje teddede Jntdifitionen sit Osset —- for Baalei. Ved Jndgaiigen til Pladsen vat tejst et stort Trcelots. Fotan dette stulde San Roman tneele ned. »Nej", taabte haii heit, »de Kristne tilbede ikle et Stylle Tter. Jeg fIle«e, at Gud er nied mig, ham alene heiliger jeg nu min Ends tjenesie og Tilbedelsr. Styndet edet nu at sote inig til det Sied, hvor jeg stal ofres til hatn.« Autodefeen begyndte. Endnu ved Baaletd Fod ttængte Priester-ne ind paa Sau Roman sor at bemge liain til at genlalde, nien sorgen-et Detpaa blev den dsmte banden til Polen, og inatt slog Man-interne lisjt op oder hani. Valvlvalt as heben bsjede haii Hovedey det tog Manierie, soiii tiidtil det sidste haobede paa et Tegn paa Unser liot den forstollede Ketten soin et gunstigt Team dahintigt befalede de Boddellncgtene at tloe den domte nd of Jlaimiiernr. »Du gentoldets« kaobte de. Deii dsendei Zenker dvelede oletede i en andeii Leiden, inen JMM hol-de hin Frost ins M huldk Mllcg It spat-, lW siege-de- s ais sie- gen-es Cis-an iiw i s F 7 , , « . » » i l l Ossetet igen kastet ind i Jlden, og faa Ojeblikte eftee spek vede den tetfckkdiges Sjcel pack den flammende Eliasvogn op til sin Heere og Gud. Men da nu Meengden adspeedte sig, og Natteng Mstke sankede sig over Siedet, da have vistnot mange med Gyfen tænit paa det oplevede, og i detes Vierte ek opsteget en Anelse om deres uhyre Fotbtydelse og om den Ttos Hellighed, for hvilten man san ds saa glad. fMaasie hat en ellek anden Munk i de femten Klostre Inte let paa denne Akten i sin enfomme Celle med den latinsie Bibels store Foliobind fokan sig og hat bcevende grublet «ovet disfe Ord: »Den, som seien-, ham vil jeg gske til en Pille i min Guds Tempel. og han ssal itke ndermeke gaa ud duka og jeg vil steive min Guds Navn paa dam, og min Guds Stads, det nye Jetufalems Navn, hvilken kom met ned af Himmelen fea min Gud, og mit det nne Nava. Den, som seien-, ham vil jeg give at sidde med mig paa min Trom, ligefom og jeg hat sejret og sidder hos min Fadce paa hans Trone.« — Og i den enfomme Munfs Sirt-l genlød det videre: s« »Hvo, fom hat Seen at hsre med, han horc Mcnighcden i Valladolid. Ton-m Leonor de thrro Casella og Phsmghcdcn i hrndes Hast Ton Carlos de Zeio,?lqofn no Cokallck T onungo de Nivan o. fl. Inkvsfitxonens cpdagelie of Mcnmherrn ( lässt —- Te paveligc Skækpexicsiokokdmngek snod karttemr. Kunstwer ytdspkt ded Form-den Den bresniste Ptcest hande. da Estettetninqen om Satt Romanci Død nnaede bunt, sttevei til Mattnrens Lindsp tnctnd tftttinns folgende betndningszsnlde Led: »Im tvid let itte ont at bang standhastige Betendelse as sitt Tto ttar dedceqet ntttnaes Lisetten cg at hang- Blod vil dlive en llsckd ior den Ritte, sont stal stetnltcta i Spanien« Ltt dort den stit der setz-ten Aar, før di iqen here unt et Endi- as PkOtk stantisstne i Spanien Petttnn tatndtes Jntdisitionenz Bettl, nten denne Gang er det en Etttte Betendete. en ttti Menittded sont dvetniveg til Flamtnerne. Hvorlsses Esenne Menixtlsied i Aareneg Leb bar dnnnet fin. detont tin-ne di tttn have Fortttodninnen da der tnn et odteanet sdnrsmrntte Notitset ns Jtttvisitidne historiteten Llorente dtt Intelli iptedte tjttedletntner as M enigbedem di tside detnf et sleee as diese ere bl ledne fette til Ertendelse as strifti sind-: Lasee Ved Lsareantn dentte anadesttlde Mand sont nied den ette Strand nedrev hvctd non hadde opltnanet nted den nitden Andre ete dlevne dttndne ded Lliesortitatotertte- Etriftee eller ved selve den helliae Ettistx atter andre lttatte den nne Læte tned dient sen stetntnede Lande M n itte ftu tont feist ved Satt Roman-J Mattnrdod til sila.t)ed oder, dvad der var Maalet sor den ttbestetnte Lasnctsel i deres Vierter oa de stuttede stg itte ulene sostete set-n n e:t ittddttr deg, inen dere; Trogliv blev pnann stnrtet og tsesæstet di i denne Betydning er den fromme Beetneedttrstz ll Jtnlek sc goaet i Opsnldelse. Lin der end for Ean Roman-Z Hen tettelse gctves entelte sandbedöspgende List-ele, san sttivee Mcniaheden selv sig dog søest sen hint TidsinnntL « Vi tunne sotestille dg den lille Menittbedg Forsttnlins get til scelles Lpdyggelse, tworledeg digse tieinnteligt sttndt Zted omtrinet i »Httsene«. Lnd oH i Tnnterne scette JH datvssetde Attrttundrede titbnge i Tiden. Tet et ensdint ng ode dem Gebetne thi sra Taatnet ttnt Vtektteten nllerede sortttndt den tiettde Time. Vi stttndse sotnn en stttdselitt Bygtting, bot-S svceee, høje Mute stumme sta Stinniens Heltetidx den lade Dør er oder den hdælvede Bne ptydct tned et i Sten indhttgget Banden, Vindttegntdningerne ere san og smaa, neesten sotn Stddestttnt i de tntte Mitre. Hit sets Gndl er drydet med en gotist From, soesnnet tned Aabninger, hvor igennetn der tctn hteldeg togende Olie eller Tjeere ned pcta den angtibende Fjendr. Men i Takt et der intet Sdot as ttigerste Forbeeedelset; gennem Git teret dem den jetnbeslaaede Der trcenger tttn en svag Leis itraale ud. Da sniget en indhnllet Stittelse sig srent srtt den mprte Sidegade, sotn udtnnnder tæt ded, nted dcetnpei Steintne hvister den nogle Oed gennem Gittetet, og Deren dieser stg tydlsst paa sme Hængszler. Og den« sont i dentte sitdige Time hat- ovettaget Døtvogteestens lktnbedy er ins gen tingeee end Husetg Fette, Donna Leonotz Dotter cts den sotnemtne Etndedsmand Juan de Vibeto, Ente estet Pedro Cazallcn en rig og sornent Vatladolider af jpdist Hertomst. Det et hendeg Hug, sont tjener til Forsatntingsi sted sot Geld-«- Otds hemtnelige Vennm den sildige Gatt, sont nylig indsondt fig, et et as Menighedeng YJtedlenttner. Run med den stprste Foesigtighed fandt de evangeliltez Sammentomster Sted; ja, de Former as den tonterste Gudstjenestes Nitug, sont itte stod i tigestetn Modsteid med Forsatntingenet Trosseetningee, bleve endog nted Forsast de holdte for san lidt sotn mutigt at vcette Mistantr. J et assides Bagvcerelse samt-des Protestanterne; der var iblandt dem steee Priester og Mnnte og et tetntneliggstort Ante-l Adettmcend, i hvis Treet den lyse, gotiste Typus var mere ellet mindre blendet tned den inseteee matteisie eller jsdistr. Det er netnlig sot uindviede paasatdende, hvor tnnnge as de evangeliste der havde hebmiste Forsædke part deres Stam teee; men den dygtige Fenster Llotente ettlæeet, at dette i det hele var hyppigt Tilsceldet i Spanien i det 16de Aar hnndeede setv de fleste spanste Grundee tatte Jeder blaudt dereö Forfeeder. Endetig bestod Menigheden i Vatladolkd for en itte uveesenttig Del as Kvindee, blandt hvilte iseee hussruens Familie; selv entette seygtsotnme Nonner hat-de gjvrt det mutigt at unddeage sig Klosterets Aaevaagenhed for en tott Stund; ogsaa bestedne Kvindee as Borgetstans den sad mellent de Foruemtne. hsjttdettgheden aabnedes med Bin, deepaa fulgte Optcesning as den hellige Strift og en tetsattettg Forttaring as det teeste ved et as Mentgs hedent Medtetmner, og endelig stuttedel med Ben. For stgttg sjeenede den ene estee den seiden stg ad Side- og sag dtre, tun nogle as Mendene eyttede endnu neermeee sam tnen for need hvetantm at eaadtlaa oen den vtdeeettdbrep speise se missen-e . essen-nnd fix-usw spkawo sWICIJJJ EV - ie Ists - sog