»Danskeren«
et halvugentlig Ryhedss og Oplyzs
ningsbiad for det danfke Folk
i Amerika,
ndgwet as
DAleH LlJTH PUBL. H01’SE
Punk, Nebr
«aneteu« III-Imm- hvek cunag is
Lord-ig.
Ins pr. sorgen-a 1 Te Forenede Steuer
U .50; m Ums-im 82 »u.
stehet bete-les I Forstw. Besinnung Bets
lmg,Ad1etzieso-ron:n«m oq alt ander
angoaende Buch sdkisgiekesz
DANlSH Ll TU. Pl BL. Hollle
Blau-, Nkvr. —l
Reh-treu Hakald Jenjen
hatt-I Id tu Un kos! ( Ifticeut Blin- Xk lu. »
IS Hund« lasd music-r
Y» « -
Ädvvkqslns Ren-.- ntqitts Innwn tun-ad
spplik Inmi.
,,Danstekcn«
Iliver sendt ttl Subsknventek Indnl ists-sys
kelig Opsigekse niemaqu as Uvgioeme og II
Seid et bemit, i Oxsexsexiksxmmelse mtd Ort
Hexen-de Sie-ers Posksorr.
Rai-K Este-ne huwcnvu ng t:«. stoTL dek(
spannt 1B3a5e:,ec-tk:1 scr at Lebe hqs des-H
ellet iot at fes Lotsen-»ge: om der come-!
rede, pedes de and ou11a1e, q: de mal
Ipertitiementet : dem Was De: sit mm
til gensimg Nym.
Baar.
Hvor herligt en Vaardag,
naat Knopperne briste,
naat Livet udfolves
pack Grene og Kviste,
at vanbre derude
bog Hegn og bog Hade,x
hvor Vindene sufe
i Pilene lade. —
Hvor vaagnende Længgler
og starrte Dromme
frembrrwe i Solsiinnets
meegtige Strømrne —
hvor nye Tanket
undfanges og fsdes.
mens andre maa fygne
og ældes og dsdes. —
Naar hele Naturen
os manende vinter
til Glæden og Livet
hoö Dagslyfet blinken
Da kaste vi bog os
det trckge og tunge:
Bort Herab og vor Tro,
stal nu blive unge.
s O O
Ja her vil vi aande og her vil vi lebe,
og her stal vor Stern-ne faa Klang.
her stal de vel formes de mcegtige To
Uck
i Digt og i Sang.
Bryd saa med det gamle og alt, hvad
dig fncerer,
lpft Blikket mod Himmelens Blau.
hengiv dig til det som lsfter og beeren
da stal bin Lengsel du nan.
W
Danmatlsbrcv
t l
,,Tanfkcken.«
(Fta vor K-benhcv.ier-Kortcspondent.)
«Vigilia« og deng Moden
Efterhaanden fom den sædeligk og
moralske Slappelfe, der nu faa for-s
geligt ptceger størfte Delen us vort lik
terwte, Politisie og sociale Liv her
hjemme, mengte dybeke ind i alle
Samfundslag oa videre ud i vort
Fall, begyndte man fra flere Sider at
rejse sig til Kamv herimod. Et Leb
i denne, er Foreningen »Digilia«,
dannet ved en Sammenslutning af De
kobenhavnfle Menighedskrcdse, og re
præsenteret af alle de forftellige Ret
ninger indenfor Menjgheden. For
maalet for dens Arbejde er at vaage
over, at den offentlige Scrdelighed ilke
Tranks pag en sc- sian als-I Maadc,
som tun alt for ofte er stet, og i det
hele arbejder den paa at viele til Frem
me af den offentlige Moralbevidsthed
vg til et godt og sedeligt Aandsliv i
vort Falk
Desto vcerre begyndte dens Arbejde
ikke saa heldigt, som det var godl ment,
og det syntes en Tib, som om det »gti
nende Kobenhavn« stulde kvcle bette.
Men bet, der er af Sandhed, del, der
bestes frem af Tro, Lan nu engang
Mc ttcedes neb, og del set verfot nu
osisa nd, som om »Bigilia« et ved atl
saa virlelig Fodfæste, som en Mast,
der man tegnes med. Dette ftyldes
spe· en Oel-de store pssentlige Midn,
list Wenian nu hat ladet afholde
III læei.
«st flal her first met-net en af de
W M som »Bigilic« hat
W W — End-eh ver for
LWM sides Iik pas IMME
M D M W kund- U Mr «
DER fis skÆ Its-stät
til de stinkt oplyste Papitlygter og7
Retlamavogne, der langsomt blev bau
ket ellet tstt op og ned ad Hovedgader-’
ne, — digse kaa, brutale Nella-net
fks de ossentlige Dansebnlet ng San
getindeknejpek. Denne Retlameting,
der hat ledet mange unae Mand til
Fall-, et nu ved »Vigilias« Hei-wen
delset bleven fuldsicendig fotbudt, dg.
der ses nn ingen »Lygtemasnd« inete
paa Kobenbavns Gadek.
Ved det sorste Mode i Kancertpa
lceet bedandledes den moderne Littes
ratuk ca Pressesz Moral. — Den swrei
Sal var findt til sidste Plan-« -—!
Tjæevt, leaftiat, med stot Kundssabi
og oste med bidende Vid. talte her Pia-s
stor Henrn Laksen om var nuvaerendel
Litteraturs Deladense. —-— Dei bed fig
ofte, at vor modetne Litteratur vari
fin OR fornenh — ja, tro det, drein der«
vilde! Nrj, dean Folclseslid dar svgtj
Føleri. den-« Fantasi santastisl Pan-;
nid, dens Aandgmodenhed Vlaserttieds
den dar haaret as MandfolL der endte
ined at strive i Blade for fein Øre pr.!
Linie. Tetester bebandledeg, støttet
paa Citatet, — maasle lidt sor vel»
indaaaende i Betraatning as de mange
unae, der var til Stede — hele den
setsuelle Mancher-, der sidder til Hojs
batds i dort littercere Aandsliv. J
sin Omtale as Holgek Drachmann lom
Pastot Lotsen ind paa det belendte
Digt ved Schandgepr Dad. Detke
var det taaeste, Taleren nogensinde
havde set: en slig Minderune over en
nylia afdød Ven. en saadan Haan ca
Krankelse mod den asdsdeg HuftruI
— Man tunde bedst orn vor nuvarens
de Slasgt btuae det lendte Ord ita
Gustav Wieds »Slægten«: — Städt
Slægt den, inaen RngradZ —-- Til
sidst udtalte Pastot Lassen, at det
man i Litteraturen maatte fordre var
Sandhed da Renhed oa Ansoargigs
lelse ovetsor Ordets state »Um-it
Derefter stulde Pastot Wild Vel
have talt nm Pregseng Moral, men
han var destrvastre bleden stu. lwse
for dette Odem overtoaeg as Ptaskkene
With ca Gad. --—— J Stedet sot sein
Motto ever enhvek sand Presse at
tunne scktte: »Sanddedåtætligl)ed og
moralst Selvstcendighed«, var vor
Presse nu suntet ned til et Lavmaal,
der med sceelig Fotlarlighed besleesti
gede sig med Samsundets snge l!d:
vætstet, der i sine Spaltek endog drev
stjult Prostitution, hvillet narmere
blev dotumenteret. Selv Blade sont
»Nationaltidende« og ,,Betlinaste Ti
dende'« opteg lange Anmeldelset oa
sRetlamer fta Varieteetne og Sanges
lindetnejperne Dette bukde Meniahei
sden ilte finde sig i, den bukde taae sia
ssainmen og tvinge dette bott. —- Pa
stor Gad rettede sattlig sit Angteb mod
et enkelt lidetligt Tosresblad, der lik
ses ivrigt as de »glade« Kobenliavnexe
og opsordrede til ved sorslellige Midler
at sætle en Stopper soe dette aandelig
Bollevæsem narnlia ved Henvendelse
til Regeeing og Politiditettsk.
» Bed det andet Mede, dee blev as
holdt soin et stort ossentlig Dich-is
siongmøde, indledte Pastok Scheel om:
essentlige Forlystelset.
; At Folk stal have Fotlystelset er gi
;vet, inen man maa sotlange, at de stal
innere gede, —- vg dette vil nætmere s!
Jge, at de maa vederlvæge Sjielen.
JMen vore Folceforlystelset er for aller
stsrste Delen slette, og Virlningen er,
at de Masset af Mennester, der gaa
til disse Fotlystelser sdelægge en uhyre
Stirn as Glcedr. som dort Fall lunde
have ejet. Grunden til die-se et nist
not Pengebegcetlighed, der lidt estet
lidt bringe Foll til at gaa paa At
lord med deees Samvittighed. Tale
ken kunde ilke sotstaa, at de beedetlige
Meend, der sidde i Tivolis Bestyrelse,
lan opretholde en saadan Anstalt som?
Tivolis Variete uden nied det Riesan
netnent, at hvis de ilte tager den For
tjeneste, der lan saas as dette, saa vil
en anden tage den« En Mund med
dette Synspnnlt lan væte en pcen
Mand maaste, men nagen Gentleman
er han nu itlel —- Ja. hvorfor er der
en saa slor Esterspsrgsel eftee de slette
FoklystelsetS Fordi der er mindre
Alvoe, mindre Religi-sitet, mindre
Sædelighed end tidlitzetr.
Estet Foredraget fulgte en livlig
Diskussion ved hvilten Hsjestetets
sagssrer Asmussen diregeredr. —- En
Mengde Talete hat-de Oedet og man
se vægtige Btdtag sont see-n til en
vittsom Betenipelse as de stette mo
ealste Foxhold Navnlig stemheevede
Pastok lie. theol. h. hassens, at Lev
givningem der ttaadte til for at hin
dre Udbtedelsen as smttsomme Stig
domme, pgsaa maatte we dette ever
spt moralst Smittez Et Middel bilde,
sillet det ver-, at indstrtnke Spiri
tutudsirntntagtstedernes Untal es
setzt-Ied- Uditentntng pas datieteernr.
M first is sammelt inu der mo
calfte Mit-d tit at here de alsle
M ist M W sei « hin
s————-———:
et en Folkekitke, der ille tolig tun se
paa, at Follet iaadnet op i fotstellige
SyndeL
For-neigt blev der i Discussion
særlig lagt Vægt paa, at den meste
vitfelige Grund at reife en Kamp paa.
var nd fta alvotlige, gode vg keue
Hiern, hvotfot der maatte arbejdes hen
imod, at Arbejdetnes Haar btev sca
ledes stillet. at Hustruen tunde blive
ved Hjemmet uden at dehsve at gcm ud
til Arbejdr.
Ved disfe to Moder bat »Vigilia«
vist for Alvok, at det staat med i den
Kamp her nu gaar frem herhjemme.
Men naar man nu bagefter set ud over
Kobenhavn med sine Hundtede Tu
sindet as Sieh der hvirvles af Sted
med febekagtig Travlbed vimsende og
grinenve. nervose, Vlege —» ja, da fslet
man. at det hele Arbejbe tun er saa
uendeligt kinge overfor en hel Slagt,
ovetfor et Folls aandelige og sedelige
Liv. -— Men den Herre, der netop er
ftcrtt i det spage, von kejse en Me
nighed ftærk og hastig til sit Rigeis
Fremgang i vort Folt
--f. —-m.
Petiodiskk stomctct i Mit.
Vi tan i Aar vente Tilbnaetotnsten
as itte mindre end site Petiodiste Ko
metet. As digse hat de Vico’s Konnt
støtst Interesse. sotdi det et den eeldste
as de og detendte Kometen Den blev
«kpdaget as Astronomen de Vico i
Rom i August id-« oa odrindelig an:
jset sot en nn Komet; nejete Undetsps
laetset diste imidtetttd. at det var den
Roniet ioin alletede dlev opdagct
HTTS Den aennemlodet fm elliptiste
Bane omtting Eulen i Cis Aar, og da
den tun blivet synlia snt os, naat den
et nasttnest ded Erlen. dil den tun
ti.nne seg, tivet Gang det et sotlsbet
fis Ant. Hidtil hat man dog tun
sundet den tte Ganae, nemlig 16755,
R-« og endelia »Ist-L dn den blev op
dagiet as leetitaneten Zwist.
lldftgten til, at den ital blive syn
lig i Aar et itte sætlia stot, da den-:
Baue et bleden sotstiittet as Planeten
Jupiter-, sotn den toni sot næt sot tte
»Nat- siden, saaledes at Juvitets Til
tttcrtning as den sotoqede den-Z As
stand sta Solen. Selv om den blivet
synlig, blivet det i hvett Fald ingen
glimtende Ftetntonina
Den anden as de ventede Rometet
hat de stjcetnetnndige alletede lange
tiaget lænqselssuldt estet. Dei et den
Komet, sokn blev opdaget 1846 as
Btorsen i Hiel, gensundet 1857 as
Btuhns i Leipzig og ienete iagttngct
figen i Antene 1868, 1873 og 1879.
Den stal blive snnlig, hvet Gang·der
et sotlobet öz Aar, men hat vertet
spotlsst sotsvnnden stden 1879. Man
hat dog iom sagt itte opgivet Oaabet
otn at gense den i de søtste Maanedet
as indedætende Aar.
« Den ttedie as dette Aars veriodiske
Rometet blev oddaget sstste Gang as
Tenting i Beistol i Aatet Mit-L Den
hat en Linlsbgtid as 733 Aar ca ven
tes i Sommeten 1901 at dlioe snnläg
iaen, søtste Gang estet at den hat
sjcetnet sig sta Soien.
I Sau et der endelig den betpnite
Eucke·ste Komet, det suldendet sit Om
lsb otntring Solen i Lobet as tun fis
Aar. Den blev opdaget as Pons i
Aaret 1818, nien sit sit Nat-n est-It
yBetlinet Astronomen Eucke, det be
kregnede deng Bane og paaviste, at den
talletede vat biet-en set i Aaret JTRiL
Kometen vatte sætlig Opsigt, da En
cte sandt, at dens Omlsbstid tidt es
tet lidt bleo tottete. Dette beugte en
betendt Lege da Astronotn i Btemen.
Olbets, paa den Tante, at Verbeug
eumtnet itte er totnt, men opfyldt as
en tynd Materie, sont ved sin Mod
stand hidsseet Fottottelsen as Kome
teng Omtøbgtid Denne interessante
og aandesulde Antagelse hat man,
hvot indtysende den end sotetvm ved
sptste Blit, dog senete ladet solde, da
Bessel stemsotte meget veegtiqe Grun
de imod den.
For svtigt stetnbsd den Eucte’ste
Komet ogsaa særtig Interesse derved,
at det et den as alle Kometen hvis
Omlsb onitking Soten man hyppigst
hat iagttoget. Og hvet Gang hat man
tillige tunnet saftslaa dens For-ander
lighed med Hensyn til Lyzstytke, Stor
relse og Form. Man hat detas dtaget
Stutninget om en Sammenhceng
melletn Solens etetteiste Bittninget
og Komethalem
Otn det bestaqk et Fothold mellesn
Kometetnes Klarhed og de petiodiste
Solpletter er detitnod endnu den Dag
i Dag tvitlsomt. Mehl-redet ved di
endnu sxet intet , hvoeledei Komet
halerne danne- aa ltdt sont man
tendet Lovene for Wtetnei Lyt
ctyetr. heller ille set-e Nennen-ene
Ies Stirrelse er Nuttdens Astrono
Miwdticctfuwiwgetonu
Undekfuld Bsnhørelfr.
II Wirt m Liset, its-Im If «- Jh k »si,
U Ziff-. Zahl-. i Odium-« - »s- sitt
Das-ich Luth. Putz- »Hm-,
Bleir, Reh-.
Jaan
fee et holst Hunmde Aar Iden.
J et tyil Maanedsfltift »Ost2lsien«,
sont udgiveg as en Japaneser. aftryt
les et Foredrag af en aniet japansl
leerd Yulishi Iatuiava otn Japan for
et haldt hundrede Aar siden.
Fotedraget onitaler iiar den Els
pedition. Amekitaneren Perty foretog
Aar 1857 for at faa Japan aabnei
for Onivetdenen. Hidtil hadde dets
Havne vasret strengt luttede. Foredta
get lyder saaledes:
Da Perry for 47 Aar iiden anlom
til Umga, var jeg hjemme i Naiatsu
paa Kinn-in henved 1200 Kilometer
fra Totio og var lnn 18 Aar.
Eiterretningen oni Petri-s Landing
naaede ogsaa til mit Hjem og gav An
ledning til mange Rngter om Udlekns
dinaeneg Erobringglysi. Vi holdt det
for utænleliat, at de lunde lomme i
fredelia Henftat, og vilde derior for
drive dem. Vi drpmte itte ont, at
Perris virlelig vilde aabne Japan for
Handelen Da vi harte om hans
Kriasitibe, tænlte di itrals, at derdar
uddrndt en Brig. og at man trempede
ntrrtnere ded Tolio.
Telenrafen havde di jo ille den
Gang. Alle Eftertetninger git med
Bud. Det lsd helt lpjerligt i vore
Sten, at Pertn stulde have overratt
Kefieren en Strivelie fra Pecesiden:
ten for de Fokenede Stater oa saa for
ladt Japan igen. uden at der dar ble
oet Kein
Hvor dan var bleven ai, vidste in
nen. Men uventet sit vi ienere Bud
om, at Perris i Februar 1854 dar tomg
men iaen med en Del Kriasslibe di
ganet for Anter i Yotohama, dengana
endnu en Fiftetbn.
Vi troede, at nu vilde i hvert Fald
Kriaen komme, men det blev ille til
nagen Der fortalteis, at Perry havde
sluttet en stontratt med Reiseren orn
Friaivelie af Havnene Shimoda ng
Hatodate og iaa var seilet hjem igen.
Alliaedel havde man i Japan over
maade tradlt nied at satte Landet i
Forsvargstand mod de stemmedez alle
vilde fordrive »Bardarerne".
Jea sit imidlertid en Plan og nd
forte den. Mens Perrn endnu var i
Yotodama, rejfte jeg til Nagasaki, for
der as hollandsle BIger — Vollendet
ne var de istste Europa-ere, sont traad
te i Forbindelse med Japaneserne —
at studere hollandst Kriggtunsi. Der
fra tom ieg til Lsala og underdiftee
ai den hemmte lærde Oaata i Hot
landft og i fremmed Besen.
Hog Ogata var vi 300 studerende«
sein delte sia i to Partien Det ene
Vilde aabne Havnene for de fremmede,
det andet vilde fordrive dem, og begae
hæddede leaftigt deres Mening. Jeg
var itemt for, at Landet stulde lulleg
op, flsnt jeg ille var llar over Per
rns Undethandlinget med Rejierm
Da jeg senere blev Toll hos Regekini
gen og leite alle Attstyllet, blev alt
mig llart.
Nu vidfte jeg, at Ameriianerne tun
oilde drive Handel med Rina, og jea
bennttede strats en Lejlighed til at ce
Amerila. J Aaret 1868 sejlede jeg
ined Krigsslibet »Kaurin-Maku«. Dei
rat da fetit 7 Aar, siden Japanefetne
havde set det fsrste Dampflib, og ?
Aar, stden de ielv bavde degyndt at
indrette Dampstibssejlads.
Jeg leerte der Perry at tende, hor
te, at han lange havde bellaget, at Ja
pan var itænget for Omverdenen, at
han hapde studeket Japans Historie-,
Geografi. Sei-der og Stille og selv
bedt otn at bemyndige ham til at fsre
Undethandlinger. Vi dar ham niegct
tatnenimelige.
Dengana var der i Japan 4s)s-»,()l.’«)
Krigerfamilier. hver paa omlring ded
5 Medlemmet, saa at der altid tunde
gtrez Regning paa 2 Millioner trigå
lpftne Mennefter. De var til enhver
Tid rede til at lasnipe rnod de summt
de paa Lio og Dsd. Til alt Held
havde Ahe Jsenotatnm en erfaren
Siaiömand, saa stor Magt hoö Kei
seren, at han lunde afoende Faren II
ftre Forhandlingekne med Perry til
en god Asslutning. «
Fta Danmars
Da vi just hat modtagel en starre
Sending af BIget fka Danmarl, set
oi os nu i Stand til at elgpedete alle
Drdke paa Bogen fom hat været ad
folgt.
Vi modlaget gerne Bestillinger pqa J
Bsger, der ille sindes i vor Katalog, J
som faaes i Danmarl, de vil da kom- E
me med meste Sending as BIget, og T
blivec tilsendt saa snatt de er media
zet Bigft af Lehman og Stege til ;
eedsat Ptis foestasses til 40c paa Kro- J
wen Netto. De hat blot at sende es
KatalogMummeret pas Bsget, der
»Ist-I.
Danish Luth. Publ. Konse,
Blei-, sieht
MEWWWIHZWHM
Z Danfk- Amctilanst.
i HI« . »i EILU -«II·-.’ I- I I
'
»
Dsdsfald Msbelhandlet .
C. A. Sternlein Neenah, Wis» de:
var med til ai siifte den danste Me
nighed der i 1872, afgil Langftedgg
ved Dpdem
—- Hans E. Rixon fra Hadeeslev
et afgaaet ved Dsden i Chicago, 7;-’.
Aar gl. Han havde de fidste 11 Aar
boet hos sin Dritten Mes. Paul Ben
son. Han havde verei rast og tprig
indtil 2 Dage fsk sin Ded
— Niels Christian Peter-sen, fodl
i Jylland 1832, dpde d. 1· April i
Union. Utah. Han var Motmon oa
lom til Utah i 1871. Han var i man-E
ge Aar Præsident for de standinaviske
Eolifoknias-Motmonet.
-— Claus Carl Heitmcmm Waffen
ville, Cal» er afgaaet ved Dsden i rn
Aldet as 66 Aar. Afdøde, der varI
fra Aabentaa, havde oftjenl sin Bast
nepligt i den danste Mai-ine. Han
havde ved megen Flid og Dygiighcd
oparbejdet en Frugtfatm i Califor
nia, fom gav ham et ansiændiqi Uh
lonimr. Han efteklader sig Eule og tot
Born. .
l
S a n D i e g o. Reviser Hans-;
Thotnsen, der for over halvandet Aatå
siden, da han var Føker af Jagien«
»Hongkong«, sammen med to as Be:s
satningen blev nappet af en merilanlls
Kanonbaad, medens de var paa enI
ulovlig Guanoelspedition til de mer-:
lansie Dei-, lom i Tirsdags tilbaqu
destil. Heim let ftygtelig mediagel nd«
fom Folge of den udlide Behandlin;1,z
hon sit i det mexilcmsle Fængsel i Enj
senach Han var dømt til et Marg«
FængseL men af en ufotllarlig Grund«
beholdt de bunt der nceften U Manne-,
der lasugeke, de sidste tte paa Vand »g«
Brod. Thomer agtek nu gennem den
amekilansle Reaktina at spge clades
erstatning fta de mexilonsle Myndi g
heben
’.T.I711H
Mr. Carl Jacobfenek ble
ven ndncevnt til Poltmesiet i Matt .
lock, Malon Countn. ;
Pan Bei-g i Fasdtelcinsi
det. Miss. Jda Christianfen, H.)s«
telejer N.P. Lotsen med Familie!
samt Restautatsr J. L. Boot, Sanj
Francisco, et aftejst paa Bespg til
Danmakt. -
Gfietlysning. En donfl
Mond ved Navn Nielg Peter Peter
sen Vierg, født i Erritsp den 5. Okto
ber 1857, reiste i Aaret 1881 til Ame
rika og hande, da der sidst blev hprt
fta ham i Aarene 188«—--92, Beflcrfs
tigelle ved Jembanearbejdr. Hans
Adresse var dengang Franllin St.,·
Windun, Minnesota. J Folge es
Rygte flal hnn formenilig i Aatet
1892 vckte dkulnet et Sied i S. Da
kota.
Alle som maotte lunne give nogen
Oplygning om ommeldte, bedeg sende
Meddelelse til:
Dei danfle Konfulah
59 Deatbokn St» Chicago, Jll.
Standinavisle Avisek bedes opla.;e.
Ptæsielaldelsr. Den un
der den »danste Ritte« hstende Me
nighed i Watsondille, Cal» hat valgt
Postot J. Jensen (Mylund) fta Nun
Castle, Wash» til Præst i Siedet for»
den til Danmnkl hjemdkagende Past.«j
Geo. Jul. Sirt !
—- Pension sea Amerika
til Danmarl. En Ente i Dei-.
bietg hande, meddeles i »d. d. Pia-s
neet«, en Son. der som frivillig ved detl
»New-visit Kavalleriregiment« delioq
i Belejringen af Manila paa Philip
pinetne under den fpanslsamerilanfse
Reig. Dei-over dsde han imidlertid
paa Lazarettet af Tyfus. Enlen fig
te med Bistand af herredsfuldmcegtiq,
Sand. jur. Christensen, at faa en Pen
sion tilltaaet fta de Fotenede Statek,
idet hun var i Besiddelse af Breve fri
Ssnnen, as hvilte det fremgil, at huu
stadig havde undekftsttet hende under
fin Soldatertid. Nu efter et halvt
sr
.
?
?
?
ZHH sit-XX Jst-Z- XVI-« Js- »Es-s THE-X JYHY HEFT JHMX UW Ist-J XII-Wis- -k-«k«.-k-«J'-X-s Zfs vix-»J- Tit Ist-sk
NOTICE«
Hand-sit l IItln rim l uhlishing llmIsc sfal have
sit Lpgor til lftc Mai ten-l
Alle, der styldr for Bladc cllcr Vogt-h lchch indsInde
Vcløbct for den ler Mai lum, for at Ui kunIII faa Bugcruc
giort op.
Just dettr. Nu er det, at alle uchI Undtagclse maa
faa dereø Regnskab ach os i Orden. Dette betydek enhver,
som siylder Dimish Luth l'IIl)l.110uI-I(
Eiter Iste Mai Kredit igcnz mcn dct gamlc maa først
betales.
Jngen Undsiyldning. Vi stylde Pengeue og stulle
Mal-. Laan selv Pengene, om De ikke har dem, at vi
kunne faa dem at betale vor Gæld med.
DÄlell IWWUTH PUBL. HOUSE.
Z
Aars Striven frern og tilbage er der «
lykkedes Kandidat Christenfen at faa
Sagen ordnet med det overrasiende
gode Resultat, at der first vil blive
Enten unbetalt nogle Hundrede Kro
ner som Sonnens tilgodehavende Lea
m. v» og derpaa vil hun fremtidig fa
en Pension as 12 Dollars mannedlig,
regnet fra 29. August f. A» eller med
andre Orv op imod halvfjetie hundre
de Kr. aarlig, hvillet jv man siges at
vix-re en virtelig god Ststte for En
ten
Ulntkestilfceldr. J Islge
»Dann.« stete forleden i Cedar Falls
en sprgelig Herndelsr. Georg Jeniens
Hustru havde i tangere Tid ligget sys.
Blandt de Lagemidler, hun hat fac
et, vor ogsaa nogle Viller: disse, der
stod paa et lille Bord i Ehren, havde
bet halvandet Aar gamle Born faaet
fat i, uden at nagen havde tagt Mar
te til det. Dei var sprst ved at Bar
net begyndte at steige, at man blcv
klor over, at det maotte have nyvt
nogle of Pillernr. Man fik i en Fort
Lege tiltaldt, men trodH alle Anstren
gelser lnktedeö det ikke at redde Bar
netg Liv. Dieben indtraf nogle Ti
mer ester, at Barnet hat-de taget Pil
lerne.
Ejendomssol·q. Paftor Gm
vengaards Svigerfader, H. P. Naz
mussen fra Kin1balton, Ja., bar soigt
sin Form der og agter nu at Lage va
rigt Ophold i Cerad Falls-, Ja. Jens
Gregersen, der i Foraaret Iom tilbage
fra Danmark med sin Familie, lebte
Formen i KimbaltoIL sicheren er en
Broder til Pastor Gregersen i West
Denmark, Wis. ,,Dann.«
Dunst Lpsindelse be
nntlel i Amerika. Chicago,
April 25. — J Gase bennltedeg den
dansle Lpsindelfe Telefonngmfen spr
fte Gang paa lernqere Vlfstand Char
leg Vl. Bronsn satte fm fm sit Rnnlor
her ved Hjcklp af Telefonografen I
Fokbindelse med New York. Ul wil
liam A. Rosenbaum i »Timeg«' Bin
ning det, sendte han folgende Medde
lelse:
»O nnt Aarhundkede indebcekek
Vidnegbyed om stedfe starre Vidunde
teg Komme, med den del sidste fsrle
med sig.
Dortærslelen er just bleven over
slreden indtil den elelltiste Kunslins
dusteis Muligheder. Chicago hilser
New Yorl fom Falle i et Verk, der
sich slcknle Feemtid en kig Am«
Det er, som spr meddelt, en dnnst
Monds Talent, der slnldet del fas
stnigkende omtalle Basel sin Tilblii
velfe· Den danfle Eleltriler Walde-—
mar Poulsen, ——— Lpfindeteng Name
gaar i dir-se Dage hele Verden over.
Der er netnlig nn lonslaletet, at
hans »Telefonogtaf« hat en detndeli.x
Plads indenfot den moderne Kullurgs
Sejtsvindingek.
Som ofteee omlalt et Telefonograi
sen egenlig en Kombination af Tele
son og Fonograf. Denne Kombina
tion et Opsindelsens egenlige Ide,
men Waldetnar Ponlsen hat lillige
soebedtet Fonogkafen til detle Brug,
saaledes, at for Fremliden tan man
lelefoneke langl silrere end for, pna
langt stprre Dislancet hske Okdene
llart -— og endelig lau man ved Hjcelp
nf Fonogkafen altid faa at vide,
hvad dek, mens man for Els. hat vie
tet fraveetende, et bleven Ineddelt i sen
Telefon.
Den med Telefonen lombinetede
Fonogeaf lan gentage del hsete far
tit det stal vate; den lnn ogfaa for
sin lsjer sende et Budslab need mang
soldig fotstæelet Rost ud gennem Te
lesonen til hvetn, del mnalle angaa.
T Mee:
Naadcn og Sandlndcn.
Peteditenet n a alle Ssni ou billig
dxgr. Ler Udgavr. 7tiu Sie-er
Godt indbunden 82.-40.
renne Bpg hat i langen T w unstet set-folgt
ai vokt ragen men hat-es nu igen.
Besii ingee modmges oq elenedetes but-ist»
Dunst-It Luth. Publ. Haus«-»
Kluft-. Neb.
