Hyrdedrengcm
Fta Tysk
ved
Elle-.
J det Isilige Holsiem ikke langt sra en as de stsnne Ind
H, hvorpaa den Egn as Landes« som kaldes det holsiensle
Weih, er saa rigt, laa et prægtigi Sini, omgivet as siure
Ost og garnle Allem hvis brede Gange dannede en deiner
O Legeplads for Bornenr.
Ejeten as deite Slot var rig og lykkelig. Han havde et
Wligt Hjem og tre raste, slinke BAU, to Spnner og en
En Dag stod han ved Siden as sin Hustru paa Hade
T Lappen og saa ud over de smukke Blomsterpatiier, de men:
He, gamle Trcegruvper og de bolgende Kornrnarler, der
Ida vidt Øjet lunde naa, tilhorte dam, og spurqm »Gioe-:
Ist vel noget saa lylkeligt Menneste som few-" Men knn
Ich-dedi- ncepde at have gaaet langi for at finde sin Liges
Uand i Lvlir.
Stolt som en Konge regerede Hnrdedrengen Firislian
Langberg over den Hjord as sorte oa lwide Haar, som hans
Fader havde betroet heim. og nædde bar nogen Herster føli
ßg mere uafhaengig paa sm surftelige Trone end den tolo
Iatige Dreng, der i Dng bar-de uindflrænlet Myndigbed
over sine uldhaarede undergivne. Haode Greo Fallenbern
spurgt ham: »Findes der noget Mennesle saa lnlleligt som
jeg?«« saa vilde Kriftian uden Tviol have svarei: »Ja, jeg.«
Medens bans aaroaagne Blik sulate eniwer as Fan
tenes Bevceqelset, og Hvrdehunden billig adlød bans mind
ste Vink, var han ganske dist til Mode omtrent som den
Isirigske Kejier Josess Kellendreng, der blev spurgt, hvor
meget han hande.
»Lige saa meget som Keiseren,« soarede han: og da
man sorbaoset spurgte, hvorledeg det lunde gaa til, menie
Ian, at han hnvde Fode og Klæder, og mere end det
kunde selv ilke Kejseren bruge.
Pludselig blev der imidlertid Uro i Grevens Hade.
Bydende Stemmer, Skrig og Larm dækkede HnrrieVrenaen
as han«-«- Drøinmerier, han sprang op oq var i Mike Lie
dlik paa Vej ned til Spen, fulgt as sm Hund·
»Trofast, bring bid!« raabte han og pegede Vaa en
Bunke cheder, sorn drev paa Søen og allerede Var tmmelig
langt sra Land.
Hunden sprang i Vandei, Hyrdedrenqen kastede s1n
Trsje og svømmede den i Mode, da den lort eite: oendte
pm og nærmeoe sig Land. Med Tcenderne band-« den gre
bet sat i Klaederne paa et Barn, der baode værei lia: rsed nl
dtukne, og Kristian holdt nu det lille Hooed over Bunde-L
medens Hunden soømrnede ind imod Land.
Oppe fta Slottet havde man allerede sei Hierdedren
sens Redningssorsog, og Greoen stundie fig, iulat as sme
Tjenesiesolk, ned til Sien, som han nonede just i sa- mne
Øjeblih som Hunden lagde det drivoaade Barn paa se
dreddetu
Ester flere sorge-des Forng Paa at lalde den lille
Dreng til Lioe aabnede han endelig Øjnene. nzs Firveren
sluttede ham inderlig taknernmelig i sin Fadn Hirn hjvde
Fet, ddorledes al jordiik Lolie i et Nu tan foroandlex eil
Sorg, og han glemte i den sprste Mike Iver sit Varus Frei
fe gansle den slinke Dreng, der i rette erolit our ilet det til
Hielt-.
Da han nu saa, ai hans Sein var uden Time lo:n han
iTanker om Hyrdedrengen og sendje en as sine Tjeaere ned
for at lade ham lalde op til Slotiei.
Men Krisiian Langberg soarede, at han kunde ilie sors
lade den Hjord, sorn hans Fader havde beiroet ham. Oder
ken Lsster eller Trusler kavde kunnet beocege harn til at viqe
fra sin Post, og Tjeneren vendte tilbage med usorrettcst
Sag.
.Jeg er Faarehyrde, og jeg lan ikle gaa sra Faarene,«
savde han med urolkelig Bestemthed svaret.
Greven stod straig op og gil selo ned til Faarehnrden,
ihm sad og vogtede sin Hjord, som om intet var sorefcildei.
Kristian rejste sig ærbsdig, da Greoen noermede fig,
seen denne iog hans Haand og bragte ham sin inderlige
Tak.
Hyrdedrengen saa ganste sorbavset paa den sornemme
Mand.
»Men naadige He. Greve,« udbrod han, »jeg kunde dog
ille lade Drengen drulne. Ellers var jeg heller aldrig lo
ben ira mine Faar.«
Grtvm raste Drengen nogle Guldpenge.
»Dein slal du have.« sagde han, »du hat reddet mit
Varus Liv.«
»hvad sial jeg med dem,« sagde Krisiian og rysiede paa
hovedet, »Ehe sorstaar bedre at bruge dem end jeg.«
»Du san jo ksbe dig en nd Trsje.«
»Nei, Dr. Greoe, Moder sagde i Gaar, at min garnle
Ist-je kunde godt holde længe endnu·«
Greven dilde uden videre stille ham Pengene i Beste
bmmerh men Kristian trat sig tilbage, blussende rød i An
Haut
»Nei, He. Greve,« udbrsd han, »jeg tager ingen Penge
for det.«
Gteven klappede Drengens lyse haar.
l »Du er en brav Gut,« sagde han, ,,jeg er glad ved, at
,)s Hat en saadan Hyrdedreng paa min Gaard. Men sig
« ,Hgsen Gang, hvad vil du vere?«
»Wind-M Ot. Greve.«
· - »den du da Me Lysl til nogei bedrei Sig tun frem,
« M M bis-Ip- die-'
M He. Indes Rad stuwe være bedre? Moder:
et Vordem-holder faa meget as Rauherny at
M lod caglene komme til dem Julenat. Og
« M des-spe, seen sit Jesuin at se, pg Jesus
Wstspeedengodehytdef
» WMgvhtmgodModetz mindre-eg
MUMMMW-ÆDWM
—F, —
Sangbog og fortællet rnig san mange dejlige Historier oin
vor Heere Jesus og hans hellige Apostle.«
»Lad rnig hete, om da tan bede."
Hyrdedrengen tncelede og bad sit Fadervor med lan
idan inderlig Alvor, at Gteven bevaeget foldede Handernex
Ifelv havde han i mange Aar itke dedet, men nu var det harrt,
fom bad den lille Hordedreng for hom, for ham alene. Og
han lunde itte feig-re sig fra den Taute, der trængte sig ind
paa hanc .
»Antag dig dette Baru, det vil bringe Velsignelse over
dit Has.«
»Vi! du folge med mig op paa Slottet, istian?«
fpurgte han, da Hyrdedrengen havde rejlt fig. »Du bar red
det min Ssns Liv, du stal bo hos mig og vcere sont mit
eget Barn."
Dkengen faa paa harn med ftore Øjnr.
»Nej, Or. Greve,«' sagde han og rnstede paa Hovedet,
,,paa Slottet er der for sint for mig, jeg vil være Faarehyr
de.«
Ncsgle Daae efter fit Faarehnrdens fattiae Hjein Be
log af Grev Faltenberg. Han talte med Kriltians For
.rldre. meddelte dein den Plan, dan bavde lagt, og forellog
dem. at de stnlde overlade ham dereH Son.
»Hdig han bar Eoner til det, vil jea lade bam ftudere,
faa han i Stedet for Faarekmrde tan blive Sjcklehdtde,«
sagde Greven Oa da Kriitians Moder bekle, at bendes
leere Dreng tunde blive Præst, opgao hun alle sine Betæntc
liaheder.
»Ja, dersom han tiinde blive en fand Herrens Tjener,
en Hnrde for bang Hierd, laa tsr jeg ilte holde ham tile
ae,« sagde hun med Taarer i Linkne.
»Ja, saa vidt det staat til mig. ital dei ite,'· svarede
Greven.
Kriftians Finder aao oasaa sit Samtntte, og da Greven
bød Faroeh sagde Moderen:
»Im trot, at dette tommer fra Gild. Han feld vels
signe min tekre Drena og Dem. Or. Greve, som vil antaae
sig det fattige Warn. Guts give, Firiltian nraa blioe sin Her
re tro og itte gpre hang hcllige Ravn Stam.«
I L ,
Saa flnttede ds-. Hnrdedrenaen op paa Statt-et for at
deltaae i de areveliae Berng Undervignina Manne Iaas
rer tostede det ham i Beanndellen at se fin Fader drive Fan
rene nd oa ilke tunne folge med: ban var lom i en frem
med Werden og langteg fra de boje Sale tilbaae til sit tat
tige Hiern. Paa de bonede Gulve var det vanfteligere at
holde Ligevcegten end vaa Hordehusets Leraulv.
Grevinden var tærlig sont en Moder imod bain. Al
tid maatte bun mindes, at hcm bavde reddet bendeg San
Liv, og hun forltod ham saa godt, naar bun iandj ttam i
Hatten, langielsfuldt spejdende nd efter Faarehjordem da
Hunde bun lceaae sin Haand oaa bang Hoved oa sinc:
»Du oilde gerne vcere hos din Faden itle sandt, min
Dreng? Men orn Gud vit, shl du oasaa blioe Hnrde, itte
for Faarene derude paa Matten, men for Vor Herrek egne
Lam·« .
Mange Gange, naar Rriltian dar ncer oed at tabe Mk
»det, fordi han bavde saa friert ved at leere, boorledeg han
illulde opfsre fig i de forriemme Omgivelser, sagde Grein
den mildt og opmuntrende: »
»He-w tun ud, min Son. Din Lærer er seerdeleg oel
tilfreds med dig. Du vil paiaa lnart blive bjemme i de nye
Iorhcsld og indic, at Gnd dar ledet dia vaa det bedste.«
Tiden gil, og Jiriltian volsede fra Drena til Ynalinq.l
Han tileanede sig itte blot med Lethed alle de Kundftabshj
som bodes darn, men lian erhoervede sig oasaa lidt eiter litt
den Tone, der passede i det greoelige HUH cg bevcegede fla«
med Lethed i de fornemme Kredfr.
Men han toin sjaslri -;e oa sjceldnere til sit eaet Dies-«
Dels fandt han det fr: aktigt, for indftrcknlet, delg saldt
oet harre bestandig oans;;.«:3ere at tale med fine Foraldrr.
Barnetroen, lom lzan havde bragt med fta Hieininet.
havde i alle disse Aar liaget soin en død Stat i hans Vierte.
Han lærte alt, hvad han ftulde, men han leerte ille sin Frels
let at tende. Guds Navn oa Guds Søn lendtes itle i det
fornemme Has. og den Priest, der forderedte ham til Kon
sirmation tunde ikte fortcelle harn andet om Kristendomrnen,
end at den stulde leere hain at leve fom et ltitteligt oa dnigi
tigt Mennesie, Frelsens Tro, Korsets Naade lendte han
ikte, han havde aldria ydrnyaet sig lorn en Synder for Gar-.
Derfot forstod han itle sine Forældrex men de forltod ham
og bad desto inderligere for harn,- jo mere han fjernede sig
fra dem.
Summen med den celdste as Greoens Sonnet rejlte
Kristian til Hovedftaden for at fluderr. Han havde et lyit
Hoved, men hanå gode Evner vare ncer ved at blive ham til
)Fordcervelse, thi naat han markede, hvorledes han var flin
lete end alle fine jævnlige, tom Hovmodet op i harn, og der
var i hans hele Vcesen en Selvsilterhed, sont virlede fra
ltødendr.
»Halt frem for alt paa, at du beredet dig til at blive
en Jesu Kriiti Tjener,« havde hans Moder sagt oed Mite
den; »vogt dig, at du itle bliver en Lejesvend, men ydrnygt
og«trofast folget i hans Fodspor, der tom ilte for at lade
sig tjene, men for selv at tjene.«
Men det Sind, der i Ydrnyghed vil viere alles Tjener,
can man ilke studere sig til, og jo mete Kristian studerede,
des hsjere sieg han i sine egne Junker-, indtil man endeli3,
da han stod sont Kandtdat med en glimrende fstste Karat
ter, paa hans Pande laste et tydeligt:
»Her,tommer jeg« Kristian Langberg, Kandidat med
Udmcerlelse.«
Rettroende var han i Folge sine Kundsiabeh hele Kri
kstenyommenhavde han i Hovedet, men i han- hjerte boedes
J— site-Bose Heere Jesus, — men tun Kristian Latini-ern ·
- Saaledei vendte hart hjem sont en, der vix-selig er ble
ven til unget, men rigtignot noget helt andet end han« Et
tetttlsex. tvm var tagt-two se vdmyg at Tote-iet
Keistian stalde pecdtte for steile Gang, og Stint-agent
Evangelinw lyntes at viere fee-list egnet for has-, tht det
vor »den Hohe MAX
Mdsteu var tundletttd ingenlunde ttlfreds med
sette Mltnsh has holdt ttle as at tote Unten tilbage
«l.de-WUUIJWMUMl-lkvslctsis
»M.Whastististuudelaqettnwz
Pi»-F-MIUWH-dpean
F- ——I
han var bleven. Han glædede sig forud til den Forbavfelse,
det vthe vielle, naat hart stulde tate. fern ingen endnu hav
de talt her, og til, at hans tære Plejemoder, Gut-indem
rigtig stulde faa Ære af harrt.
Sin egen Moder tæntte han ikte meget paa, og da han
stolt og tat stred gennem de Grupper, der stod samtalende
paa Kirtegaardem og han i Vaabenhuset rnsdte denne Mo
der, der havde bedt for harn i san mange Aar, bsjede hart
sig nedladende og lyttede rned et ovetlegent Smil til hendes
urolige Hvisten
»Kristian«, fagde hun, «jeg er saa cngstelig til Mode.
Glern bog endelig itte at bede, fsr du gaar paa Prediteftrk
len. Jeg blivet her ude og beder for dig."
»Kon( du tun ind i Kitten, Moder,' fvarede Landstra
ten med lydelig Rest, »du stal itte vcke bange. Jeg stal
itte gsre dig Stam.«
Det sidste Vers as hsjmessesalmen tonede mangestem
vrrigt gennem Hirten, og Kristian besteg Predikestolen med
tfaste Stridt. Hart saa sig orn til alle Sider, forn vilde han
sige: »Ser J mig. Det havde J not itte tcentt, at jeg ssulde
tomme til at ftaa her. Der tunne J fe, hvad Hyrdevrengen
ved egen Kraft er bleven til.«
Orgelet forsiummede, og alle Ansigter vendtes med
spendt Opmcrrtsamhed imod Prediteftolen
Kriftian blev lin heb am Orene, da de mange Blitte
rettedes imod hom. Fsrst i dette Ofeblit sit han for Alvor
Fslelfen as det Ansvar, der sotn Herren-s Tjener paahvilede
dam, idet han stod her for at fortynde Guds Ord
Aldrig havde han troet at tunnne rumme faa mange
Tanter i faa tart Tib. Men de ftormebe ind Paa harn. de
foreholdt hom, at han stad her, itte i sit eget Navn,
men i den Guds Nava, paa bvem ogsaa han troede, og det
svimlede for hom.
Han begyndte at tale, men standsedr. Atter tog han
sat, men talte feil. Flere Gange prsvede han at komme int
i den Tankeganxx der havde ligget faa klar og letfattelig for
ham der hjccnme i bang eget Verrelse. men han kunde it!e.
Esvor meqet han end anstrengte sig, faa sat i den, han havde
fulrftasndig tabt Zwar-en
Vlantensz talde Eved brpd frem paa hans Bande, ban
forfeate at fremfore cntelte Brudstntker af fm saa udmcertet
Irdnrde Pradiken, men stammede ag ftob tilsidst fuldstckns
vig stille
tft Lieblit bekankte hatt ssg, saa bad ban Meniabeders
undftnlde, at han :naa:tc brtide af, fordi han itte fckte fix
Vet, bad et Jahervor oa fortan derpaa, dybt ydmyact og met
usitre Etridt PrckDiteftaten, oa kort efter ogfaa Hirten.
Han troede at ksre Haandlatter bog ved sig, ban snntes
:t se sig omgiven as spattende Ansiater, men da han kam UT
iVaabenhuset, lagde en Haand sig varmt oa blsdt om hang.
Hang- trofafte Moder, sont havde lyttet her i llro ef
3pændina, tilkmiftede ham et treffende:
»Tab itte Modet min egen Treu-g- Herren nebtryt
Ler, men ban vil ogsaa i fm Tid opfre-je- Bed tun, bed, oet
dar du alemt, ellerå vilbe dette itte vaere overgaaet lata-«
»Am Moder,« Udbrød Kriftiam ,,lad mig verre, lad
strig vere. Jeg bliver aldrig Wurst Mit Liv er forfejlet.«
Ole.
As
U. P. Madsen.
(Slnttet.)
«Slal jeg ds?« spurgte han sast og bestemt, idet Lee
gen fslte hans Puls. "
»An, di vil haabe det bedste,« svarede Læaen
»Men jeg vil vide det," raubte Ole, idet han greb La
gens Haand »Sig Sandheden!«
,,Ja,« svadere Liegen, »der er intet mere at anre.«
«Tat!« hvistede Ole, idet han vendte sig om mod Verg
gen.
Han havde bedet og bedet hele Ratten. Men nu blev
Bannen til Naab. Nu m a t te han høres, thi nn hastede
det. Og han blev hort. Det store iLjeblit lom —- det
Øjeblil, sont inaen Pen tan male, saa det lianer, inen som
tun den Sjcel satter, der ved Herrens løndmnsfulde Ger
ning oplever det. Ole sit Naade til at slutte det store For
lia, soin aldtig sortrydes, og sont varet til evig Tit-.
Men saa var Studen ogsaa synlesærdig.
J det sidste Øjeblit tom Pkcrsten.
Da han traadte ind ad Døren, drejede Lle sit Hur-ed
den iinod ham og hvistede:
»He. Pastok -— nu — er jea i s-— Redningsstolen.'
Ja, han var i Regningsstolen Det bebt-bebe han itte
at stac. Det tunde Prcesten se. J hang Ljne lthte et Gen
flin as Guds Herlighed
»Gud nasse lovet, Ole,« svarede Pia-sten, idet han salot
paa Knie ved Sengen, ,,saa aaar det mod Land, sittert og
Dist, thi det binnnelste Redningsvassen sviater itte.«
»Je»q ser dem« —— hvistede Ole hemmeliahedssnldt,
idet han pegede siemad « »jea ser dem —- Enalene
stætmere —— ncrtmere s— de drage — de laste ss ot)ad, ind
over Brandingen ---- — -««
Saa aled den annile Fistet ind over det store Inb, ind
Iaa den stelsende Finst
oertil: men bed, bed sor tnia Da med Inia, at ille mm For
gnastelighed stal stmte mia i Huld-«
Denne Gang sogte ltkiItian siq ilte noqu eaen Telst,
nen tog Søndageng Evangelium. For-it ail lmn imiiilertid
til sin aamle Moder, tlagede sin Noc- sOr hende og bad otn
hendeg Farben.
Den gamle Aones Ler syste, oa hnn sagde alad:
»Na stal det not gaa, min tcrre Sen, thi nu beannde vi
med Ben.«
Og det gil. Med vatlende Trin bestea Kristian Prie
dilestolen, hnn bavde niest Lyst til at lobe sra det Hele, og
Angstens Sved stod hain paa Panden, da Lrglet tat-, og
den lyttende Menighed saa op imod darn· Stammende des
qyndte han sin Prasditem men bang Stemme blev bestandig
tlarete oa sastere, og bang Otd ttang med Aandeng Liv og
Kraft og ait Tilhskerne dybt til Hsette·
Dette var itte blot en vel udtcrnlt, velordnet Tale as
den Glanz-» der tommer sta Hodedet og tnn naak til Hode
det, det var Selvoplevelse, Livsersaring, acnnemglsdet as
inderlig Kærtinhed, det toin sra Hiertet, og det ramte Zank
oittighederne, ca da Kristian tad, git der et ncksten lydeligt
Zut gennem Hirten.
Kandidaten horte itte Salrnesangen, der bruiede nied
Liv og Kraft, han lagde itte en Gang Meerte til, at den sor
stummede. Han laa paa Kna- inde i Sitristiet og grad,
«saa at Degnen maatte hente hinn, da han stnlde lnse Bel
signelse sra Alte-ret.
Dei blev sorste, men ille stdste Gang, Kandidat Lang
«berg praditedr.
" Lange vedblev Sognepræsten at lide as sit Halgonde,
selv en Baderejse gjorde ingen synderlig Virtning; men
for hver Gang Kristinn saa Ilienigheden samlet om stg,
votsede hans Mod og Frimodighed.
Tiksidst maatte hans Ven helt opgive Priesteembedei
og sage fig en Stilling, hvot han itte behøvede at tale saa
Tmegei. Som Gndg hengivne Batn vilde han i Ydmyghed
tun, hvad Herren vilde, og ventede stille paa at saa anvist
sm sremtidige Lin-wes
Men Menigheden spate om at saa standidat Lang
hera til Brett. Denne lzavde vel mange Vetterstelighederz
tilsidst gav han dog estet, og Hyrdedrengen blev til sin
gamle Moder-z usigelige Glcede nu virtelig Hyrde for Hec
rens Hierd.
»Men du ved dog del, Keistian,« sagde hun, ,,at der
maa Bsn til, hvis din Gerning slal lyltes?«
»Ja, Moder,« svarede Kristian glad, ,,det ved seg, og
havde jeg ille i Lidelsens Stole lcrrt at bede, saa dee
ieg vist aldria leert at pradite. Thi »Gut) staat de hassen
dige imod, men de ydnmae giver han Nasde.«
»Ja, Keistian, jeg lan jo itte nagte, at jeg et noaet
betænlelig,« sagde Greven, da Kristian tatlede, sordi Pras
steembedet var blevet hain betroet. »Jeg maa sige, at du« i
det sidste Aars Tid er bleven mig lovlig gudskygtig, ieg
et bange soe, at vi itte stulle tonnne godt nd as det med
htnanden, naar du nu bliver Priest. Men jeg haaber, at
du vil date sornusttg og huste paa. at det gaar nn en Gang
,,itte saa strengt til, som Pkeesten praditer«.
»Jeg vil ssge alttd at preedite og at leve efter Gnds
Otd,« svatede Kristiam «og itle vige versta, itte en Gang
saa meget sont et haarsbtetz det vil viere det bedste baade
sot Dem og mig, ht. Greve.«
Men de to toin tlle godt ud as det med hinanden. At
den unge Ptæst vlste Feelsens Bej saa tlatt og tydeligt, at
han saa aldorltg giotde Slel mellem Gut-g Rtge og denne
Verdens Utah det lnnde Gteven ttte ttlgive han« fett
sttqn var en Gans nat bleven lastet paa Deren as sin Plejv
sadet, og Greven satte ilte mete sm Fod t Guds hie-.
Pteedtle ham til Omvendelse tunde Kristtan altsaa ttte,
men han satte hele stn Ltd til Gud og tteengte ind pas her
eeu bat-de Rat og Das see dog at bede den gamle Mund
til Dust-endele og da hau tkle euere lunde stale ttl tin Plesei
sader om Bud, saa talte hau need Sud pm stn Plesesadee,
men l lasse Stder syntei alt at veeee sorgen-.
Gluttey
Kristian blev fra nu af Huglærer. Aar eiter Aar
ltjente ban sit Brod Ved at nndervise Born. Hans-.- Hovknor
var lncrtlet, der var i hans hele Vasfen noaet stilfckrdisz
Unmat, nastcn forfaat, soin var ban bange for atter at
Elive til Stamme. Prcrdite vovede han itte, men han stu
Jexede desto flittieiere sin Bibel, og hang troende Plejeinoden
Tom Var bleven et Virleligt troende Guds Vani, optnunteedc
s)-ani ved sin cherliahcd
»Du vil endnu komme til at fore mange til Herren on
se nianae Ein-le freiste,'« sagde hun ofte.
»Men Præst bliver jeg ilte,« svarede Kristian da,
..dertil er jea alt for ttvcerdig. Kan iea tun naa at faa min
san Sjæl frelft, flal Leg vcere lyttelig.«
Lange beholdt hatt dog itle denne Stotte Gud laldte
tsrevinde Faltenbrra hjem til sta; men det, fom vi her fort-Je
over, ville vi ofte, naar vi se det i Evigbedens LUS, komme
til at tatte mest for. Thi som Traet itte tangere help-ver
Etotte, naar det hat votset siq stort not til at staa alene,
saa taaer Gud vore Statter fra os, naar han ser, at de
ville blive og til Stade.
Paa Dødslejet tog Grevinden det Lofte af Kristian,
sit han vilde taae sig af hendes Born; thi hun vidste vel,
at hvor god dereLJ Fader end i alle andre Retninger var
Ernod dem, saa tunde han don« itle spre Dem ind i det Tro
ens Liv, sont han ille selv levede.
Kriltian lovede trofast at bede for de unge, ineget an
det vilde han nckppe tunde gore for dem. Men Grevinden
sagde:
»Gud vil lelv sige dia, hvad du stal gore for den
Jeg er glad ved, at dog et Hierte paa Jorden, som horer
Herren til, vil tage sig af dem. Den Dag vil tomme, da
du sial staa sont Hyrde for Guds Lam, som Arbejder i hang
Vingaard.« J
Ofte bessgte Kristian den fromme Kvindes Gtav rgJ
bad der, thi han git ofte over Rittegaardem Han havdei
sluttet sig ncer til den unge Pecest, sont nylig var tommens
til Sognet, og han var lyttelig ved at faa Del i det gladeJ
rige Kristenliv, sont nu fortes i den gamle Præstegaardl
Han git ud og ind hos Preesten og hans hultru som i sit
eget hiern, og for hver Gang, han havde vetslet Tanter med!
disfe sine Venner, bragte han ny Kraft og nyt Mod ined
ind i Arbejdet paa scn egen Sjeels helliggstelsr.
Men itte en Gang den unge Preest tunde nogensinde
bebe-ge ham til at bestige Praditestolem
En Akten, da Kandidaten sad og arbejdede samtnen
med en af fine Elem, tom der Bkev fra Priestegaardem og
But-et siulde have Svar nied tilbagr. Breiten bad, om
Mitian vilde pradite for ham den fslgende Sindagz en
sveer Heilölidelse gjorde ham det ganste umuligt at tale.
Kandtdaten gis ind t sit eget Bmlfe og faldt paa Kna.
hart teempede med Gut-, men han maatte bjje stg, al band
Angst maatte tie, og en jublende Gliede fyldte dam.
san anede tkte, at paa famme Tid bad Priesten og
han« haften nied denn og for haue; han net-stehe tun Mod
og Kraft fra Sud til at tage tmod det Dom-, forn huren
kalt-te hanc til. han reiste fig, traadte den til sit Strivebord
da Im
»Jseluskavnvtliessosedet,fetdthanme