»Danskeren«,
U halbvgentlig theds og Dpl ?
Ulngsblad ftsk dcf düllskc FOR
i Arnka
« nvgwet as ,
DÄNISH Ll"TH. I’I"BL. IIUFSE
Blutk. Nebr
«D-ssmu« Ists-user net Lude sc
Linn.
skii Ir. Aarxmnq 1 Te Roten-edi- Erster
81.50; m Udkande18200.
sladet berste-J I For-July Gefallan Beta
ung, Adregscfomnsring oq al: ander
angaaende Bis-des adrcsztetes:
DÄNISH Ll"l«11. l’l"131.. HOUSE.
Blatt, Rest-.
Reden-U Harald Jenseit
link-I 011 ist the I« 091 Ukijce sc Umkr..xc1»..
IS net-sm(2-(«l-gs minim
Äih-ec!i.s-jns Kiste-—- muslv known- upon
sppln ahnu
,,Danftekkn«
bliver sent-i tsl Subssrisscmek indtil »du-ps
Ielcg Ovjigetse moving-ec- af quspeme og at
Geld et bemit, k stere:sgp:c::-1nehe mcd Te
Ihrer-ehe Sie-ers Postxove·
Rast re eme hmknoek us n; Rat, dkk
mnerct 1 Bist-ex ask-n Ist en fide has dem
cllet for at fes com-Hunger om der some
tede, heb-d de and Donau at be Las
somiösementet I dem Ame Dei ou Das-e
til gensivtg Nym
En ny Maadc at as goie
Atbcidct-Vanfkktäg
hkder paa.
Gott æ!1c.sefka N:.19.
Il
Tenne Fertfættelse suide nattxrliq
viz have fulgt strat5: men Travlved
med Kaldsgerninger hat lagt Beslag
paa min Tib. Der er Dog en del Tcl
merk af Denne tidgmasgfiqc ArtikteL
«som sittert vil interegfere ak- e de as vo
re Læsere som have Interesse for Ax
bejderneg Sag. Derfok vil jeg iktc
undlade at foejfætte stont det er sent
Det folgende blivet Telö Lversættelfe
vg belg Form-Mag
De to Sider i den omtalte Foki
handling bringeg samtnen ved Hierli
af Skalatomiteen paa folgende Maa
dr. I
4
Jndrsmmelser og Kom
promis.
J enhver Fothandling mellem As
bejdeke og Arbeits-given er, der i Req.
len to fremragende SpprggmaaL hont
om der hetster Uenighed. Det et
Spøtgsmaalene om L p n og T i l s y n
med Arbejderne. Llrbejderne
Inste høj Lon, kort Arbejdgtib og Jud-—
siræntning i ,,bcfs.»« Rege:ingen. Ei
etne snstek lav Løn og frie beendet for
,,the boss«. Til Fellegtonfetencen
msdet hver Eine op med hpzere For
dtinger, end den venter indrsmmet af
Modparten. Saaledeis ved Konsum
cen i 1900. Ejetne tilbød en Laus-for
hpjelse af 9 Cents pr. Ton, og Arm
detne fort-rede 20 Cents. Eietne viL
de som forhen betale vaa Basis af
hatpet Kul og ille for Assaldet. Ak
bejderne fordrede Betaling for alt,
som bragtes ud af Minerve· Ligefaa
forlangte Eier-se en Forstel af 12
Cents mellem hatteminede og rat-stin
minede Kul, Arbejberne vilde tun have
7 Cents Forstei.
Disse forsiellige Forslag vare satte
de i særstilte Moder as de modsatte
Siden Ejetnes Forslag fremlagdez
fttft for Fakllegkonferencen og Umste
straks med et eenstemmigt »Ja« fra
Ejernes Side og et —- et ligefaa ern
stemmigt »Nei« fra Arbejderneg Side.
Saa kom Arbejdernes Forslag, og det
gik vice verfa. Saa begyndte Kam
pen mellem de to Sidet. Mk· Mi
tchell beflyldte Ejetne for ,,joking«, o,
Eierne bestyjdte Arbejderne for »ab
sutdity«. Flere Dage hengik med den
ne Tuknering. En af Ejekne betlædte
Otdstytetposten med ypperlig Takt, og
en as Arbejderne ligesaa Seitenn
posien. Endelig — da Stillingen syst
iei fortvivlet —- enhver havde unter
stet sin Mening og erktætet som fm
uroktelige Bestemmelfe aldtig at give
efter —- faa holdt Skalakomiteen halb
auden Dags privat Session.
Begge Sidet gjokde Jndrsmmelser.
Entelte Sager fotlvdes uafgjoete
ellet henviste til Statöionfetencen. Da
somiteen saa var farbig, tappt-kirre
des eenftemmig Overenstomst, og
Zelleökonferencen vedtog Rapporten
Mitwmigt Ltnfothtjelsen blev sat
M 14 Gent- i upgle Distriktev og til 9
Mc i use-. J visfe Distrittet til
lstdei »Ehe M« Stande-U i an
» w fah-redet »tht feremed« og i en
W sum-e nett-go- dobbeu Stan
H-Itkd. Sigm-we Wusetevei der
JW MA, Arbeitsda- -
- Im W Spros
mund, Mr. Mike-dem i sin Stutningss
:a1e. »saa vilde det ikte alene have Ide
logt Arbejdernes Hiern, men tilliqe
Fjernes Forretning. Og sisnt Ar
dejderne irre naaede, hvad de ventede,
san var der aldrig i Minedriftens
bestreie kpnaaet san stor en Lpnsfop
Messe til sna stort et Antal Arbejdere.
Beist, ikke Stabelfr.
Denne merkelige Form af konsti
tutionel Styrelfe er itte stabt af sei
Hoved eller nogen Konvention Den
er ikke udsvrungen fuldfcerdig nf Oto
nomitters eller Pudlicisiers Teorien
Den ,,votfede«' just ligefom Tapsy og
den britifte Konstituiion Og den er
ikte endnu færdig rned at vorse. Der
sindis ingen. sont Lan Ege, hvern der
først fremsatte Tanken til diese Trcrk
i deres Konstititntion For mere end
25 Aar bar Eferne og Arbejderne nu
og da boldt faslles Konserencer i entei:
te Distrikter. En temperær Arbeitser:
forening opfrod, og Mineejere organi
serede sig for at mode den. Konfererp
cer paafutgtr. Men hidtil klcrdede der
altid for store Mangler ded disfe Fo
retagender til, at thd der var be
fternt runde gennemfereå For det for
fte mangtede Arbejderforeningen Kon:
trol over hele de: tonkurerende Ar
beivsfelL For ket andet havde dens
Konstitnäon tun Besternmelfer om en
lovgivende, on manglede en dsmmende
Jldnndighed Jngen as disse Mangler
er helt Idertommen endnu, og hvis der
itke bodes paa dem. for vi mode det
neesie store Forretningstryk, sna vil
Konserence:«Snfternet atter mode en al
vorlig Fore. «
Den fsrftnasvnte Mangel bled af
hjuspen i IZBI for en ftdr Del i hvesr
Fald, da Arbejderforrningen vandt
Ztaien Illinois. Tidligere lontrols
lerede den tun det nordre Distritt i Jl:
lindi5, og hvert Forspg paa at opnna
ensformig Lonning og Betingelser
over det mellemfkatslige Fell unvermi
neredes af det srdlige Distrirts barba
riste Konkuranrr. Men i 1897 wert
satre Minearbejderne en mindedcrrdig
,,ftrite«. Den begnndte med mindre
end 1000 Medlenrrner i denne Stat, og
ingen Penge, og endte i en fuldstcendig
Sejr med Bäcij Medlemrner og en
fuld Kasse. Streits efter holdtes den
fsrste mellemsiatslige Fallestonfereme
i Chicago, i Januar 1898. En Lon
ningssialn og Overensiornsi vedtoges
for de sire ridligere nekvnte Steuer-.
Befremmelferne gennefsrtes heldigt der
folgende Aar. Bette vatte Tillid hor
Ejerne. Den anden Konference hold
tes i Pius-barg i Januar 1899, den
tredie i Jndianapolis og den fjerde i
Columbus den Bl. Januar 1901.
DenekfetutiveäsjiyndigheL
Hoet Lonserences Held beror Paa,
Gennerktforelsen af foregnaende Ren
fercncei Lovgivnmzx Meerkelig not
falbek Gennernfmelfen as Loredcftem
melseene alene raa Arbejoetfcrenin
gen. Efeme have rigtignot derei»
Stat-foee11iquet, men ins-en Wellen-.
ftatslig Free-Hing Iig Axbejdeme Dei
uden er Eierne mere lesen-z organisc
rede De turme tun d: inge morali!
Jndfmde lfe oversor genfteidige Ezere
fom sæjte sig ov imod derez nationale
Vedtægtkk Men Akbejoerne tutme
gote mee. De tunne iktexakene su
spendete deres lofale i o:eninget, som
ooektkeeoe Tieres Beotcegtet, ——De kunne
fuldstændig lukke Minetne for Den op
scrtkege Ejet og dtive ham ud of FA
retning. Det forfmae Einem og de
ved, at Dereg Beswttelfe imod ublu
Ejeee aleue beror pag Arbezderfcite
ningm Vrwsioent Mitchell sogDe
nernde Deo Jnditnapoläg’ Konst
rences Slutnivg, i hvao man Eunoe
kalde hasig TilttædelfeS-Tole fom
FellessEtfelutim .,ch oil goee Eite
ne opmcertsom paa, nu ncar de gaa
hiern, at hv is de ikke holde Overenszs
komften ubre del ig, san toloe vi Masti
dene ad; og jeg oil underrette Mine
arbejderne, at hvis de ikke oxzetholde
Organisationens Lore, sac. udelutte
oi dem of Zoreningen.«
Klatt nok —- oenne etsetutive Myo
oighed over en saa storattet national
Jndustki hviiee paa Kontrolen over
hele det konkuxerende Felt. Just fom
sydlige Illinois Distrilt for« 1897 tun
oe hindre Udsvelsen veo at sende sine
Kul paa det almindezige Markt-, sau
ledes ttuer der endnu Fate fea Di
striktee i West Virginia med deees
Regie, Jtalieneke og fattige hvibr.
Disse uorganisetede Atbejoetes Leve
kinget er et voksenoe On«oe, og san bli
oe en alvotlig Fore, naar Forretningö
ttyt falder ind. De mange hundre
oer as Smaamäner, sont opeeeees as
Formen og andre meo beteö Steurer
i detes Sparetio, er ogsaa en ftedse
werdetde thitationk J Illinois
er der omkriug 900 Kulminet, og tun
Imktiug 200 ef disse et representetet
"s Statt-Mam. De andre 700
see-M Mittag 10 Procent of bei
bele« W- de ete M Veso-et i vizse —
Zofe-Meist is inne blkve fertige.
dessjsskmeudenyndighed
Des erstes Zeus-i yet den-· konsti
MMM Wes-up sts
—
dufttien et, at den hat ingen Unmen
de Myndighed Fallestonfekencen er
den lovgivende, Ptæsidenten tot »Mi
ners Union« den udsvende Mnndig
bed. Men der et ingen dsmmendr.
Hvis Lesers-n mettede sig Pecsident
Miichells ovenanfsrte Udtalelse. san
oil han have iagttaget, at Mitchell selv
mente ilte nlene at udsve Loven oder
fot Einem nien ogsaa fotst at afgsee,
om han hat overtraadt den. Dette ck
nu anbenbari en Sag for jutidist Af
gstelsr. Den mellemftatlige Ovetens
tomit hat aldrig sprnei for en »iuty'·,
ej heller for jukidist Underiogelfe. Her
er den næste Retning for Werkst. Og
den et allerede begyndt. Den sidsie og
ndekst betegnende Udvitling i den Ret
ning er, at »Jllinois Coal Operatots
Association« i 1900 hat optettet en
Kommissær-Bcstilling. Tenne Kom
migfaet staat i samme Forhold til Ei
ktnes Statgotganisation som Profi
denten for Mineakdejdernes Statsfots
kning staat i til den Organisation
Han manglet naturligvis udsvende
Magd fordi det itte et bans For-minn
der fpter Pisten. Men han fothnndlet
med Arbejderne Eisetutid ZTilseklde
If lotal Disput. Tier tlages f. Ets.
til Mr. Justi-Kom1nigiæten —- af en
Eier noget Steds i Ersten, at den lo
tale Foxening hat otdret sine Medlem:
.ner ud picm »sttite". Eil-cis telesones
rer Mr. Justi til Mk. RdcuL Minne
dejdekneå Statssetreicen Sttats ot
dret Mi. Ryau den lotale Forening
til at optage Akbejdet med Lsfte om
Undetsøgelsr. Dekpga reitet Mk. Justi;
og Mr. Rayu degqe til Stedet for.
Vanitelighedernr. Te hste bcgge Si-!
det. De enes om en fælles Fokftaael-J
te af den mellemstaiklige Oderenskvmit
sog anvende den faa pcm det foreliggen
de Tilfcelde —Baade Eieren og Arbei
derne pan Stedet undertettes da om
Afgskelsem og de neddendige Otdxe
udftede5. Sagen et fauledes afgjort,
itte nlene af Arbejdernes Elsetutiv,
men ved de to Etietntiverg Fellesaf
gpkelir. Fptfte Ankg Prsve af det nve
Embede hat vist detg stoee Vettdi og
gidet det en nundvozelig Plads i Sty
relsens Ramme. Tet staat tun til
bage at optette et lignende Embede i de
andre States-, og saa for en mellem
fiatslig Forening as Eierne at optette
en lignende Kommissar-Bestilling for
at mode og fokhondle med Art-espec
unionens nationale PmsidenL
.«. .- s
Der sortckllei oasaa om andre Jn
Dustrier, sont bilægger dereg Vanste
ligtteder paa linnende Maabe. Saale
Des »lee Stove Jndustrn«. Repræ
sentatjonen et forstelligx men der sor
kkandles og aiveg Love for Arbejdggi
oere cig Arbejdere o. s. v., sorn i Kul
industrien. Den bar virtet san heldigH
Jt der i 921ar itte var været en almin
reliq »«strite og ingen lotal ,sttite«
eher »loctout« hat varet lcknoete enks
en Dag eller to
Flere andre Jnduslrier tunve nett-»
neg, som have arbeitet estet en nos!
get sorstellig Plan, men det soregaa
enbe saar være not til at give Inn-«
blit i og vife Principet i Den vol-H
senve Bevægelse i Industrien I
Almindelige Betingelsers
og Resultaten
For det ssrste maa Arbejdkgiveren
anerkende Arbejdernes Forening. Det
mener ille absolut det samme sont at
unionisere hang Fortetning. Her er
en intexessant Side as diese nationale
Farretningsoverenztomster. Arbeit-s
aiverne, som gaar ind paa Vern, got
Zorstel raa Lønningsspøragntaclet og
Epøragmaalet om at tontrollere here-I
kgcn Forretning. De er billige til at
detale hnj Lem, derscm alle detcg ckon
turrenter betaler den satnme Lon. Det
er atturnt det samme, sasn Llrbejkerne
knodsætter si;;. Den scrllez See-ts
eller nationole Overensstornst stiller
alle Konturrenter paa santme Basis-,
pao samme Marted — sorholdsvis.
Der tendes ingen hemmelig ,,rutting«,
og Forretningen tan ille snnte ned til
de saa samvittighedslsse Eiereg Ni
veau. As denne Grund synes de fleste
If de Arbejdsgiverr. som bar prpvet
disse Falles - Overenslomster. riglig
godt om dem.
Den vigtigste Virlning as disse
Fort-etningsoverenötomster er den nye
Fplelse as Lighed og gensidig Agtelse
has baade Arbejdsgiver og Arbejder.
Ester at alt hat betet sagt i Pressen
og fra Pkæditeftolen om »Akbejdets
Verdighed«, saa er der den eneste
,Værvighed«, der tan astvinge Agtelse,
Den nsgne divendighed as at for
handle med Arbejdet paa lige Viltaar.
Med næppe et: Undtagelse bevidner
Kapitalistexiiez Embedsmeend, som as
fattet disse Overenstomster samtnen
med de mægtige Formingers Em
bevjmend, disses Myst, dere- Fast
heb Mandel-old erighcd og Tro
slab mpd Konttatten Der er tagt
Dokastet Pygttghed for Pagen ved at
losem under en Wie de sfprstellige
case-, Ren-me- pg psntieke main-s
Iet, sont abg- Umekitas Mine- og
Dieseserm. Arbekderbeteegelses
ja- ttke i nvget endet Land met sitt
it wer-for it saumt Problem. Jst
' I Fest —-T«
IEOI I Ists-IRW
TanfbAmetikansi.
E- Z J. II-I-"IEZT-Is
s:«s.«..:U::m· g
kIsntuIIkwittI
O v e r k s r t. Fta Minneapolis
mehr-riet »Ugebladet«.
Ole Johnfen, en i Milwaukee Ba
nens Rundhus anset, omtt· 45 Aar
gammel Mand, danst af Fsdsei. bleo
i Mandags dwebt idet et Lokomotiv,
hvig Aftebeholdet han havde tenset, og
som blev fat i Gang, fpr han tunde
komme bott fta Hjulem. overtstte
hom. Han bebe steckt-T og Lege-net var
ftygtelig lemlæstet. Hatt eftetladet sig
Ente og 2 Bern.
Dunst Kitte. De Dunste i
Ballatb, Washington» agter di bygae
en ny Kirke med Foxsamlingslrkale i
Fdryptm Der gaak rast med Tegning
If Midlet til drittens Opfprelsr.
U l y k k e. N. C. Nielsen —- almin:
Delig kaldet Kronbotg Nielsen — en i
Minneapolig vel tendt Dunst, omkom
forxeden idet han fslvt ned fra en
Brændevogn. Hjulene gik over haer
Hoden som kaufteg og han dsde pa:
Ztedet Den Afdødr. der blev 592
Aar aammct, esmlavek ssg Ente ng —',’
Born.
Danst Methode. J Simsx
Cim, Ja» hat Hantoed Hageltvood
Vo. ior nogen Tid fiven oprettet et
meget ftott Mejeki. i hviltet der fabri
tetes omtr. 5,000 Bd Smsr daglig.
Meieriet anvendek helt igennetn dansle
Methoder for Smsttilvittningem san
lebegt bliver al Flehen pasteutisetet
Enden den kennes. »Chimgo Daity
Brot-um« et anfet amerikaan Fagblab
for Mejerivcksem omtalek i sit sidtte
Nummer, at Or. M. Mortenfen, en
any donfl Mand, staat i Spidsen fo:
Zinprtilvirtningen dek. Han hat ta
get Ist-Damen fra Jotva Agetbtugss
ftote og fotctsg sidfte Aar en Reise i
Danmatk for at studere Mejetivæscs
net der. Alt, hvad ban der hat fet,
ettlceret Bladet, benytter han til Frem
ftilling af den sine Vate.
Btobngningen. Den fom te
ligiss Slkibent veltenvte grundtvigi
"ansie Later Ehr. Balling fta Linde
balle ved Weile« agtet i Folge Medde:
lelfe til Fotftandet Bobjerg i Tylek,
Minn» at foketage en Foredtogseejse
gennein nIgle vansle Roloniet here-vie.
S t i b e n e. Saasnatt det sonne
de Dampftibszselsiab ovettog Antig
valla-Liniens Stil-e, met-helles det, at
der siulde fcetteg nye og stote Stibe i
Furt mellem Kobenhavn og New York.
Denne for mange danste Amerika
nete sisnne Drom, vil til ncefte Aar
gaa i pryldelsr.
Der bngges for Tiden en stor Dam
vet iok »det fokenede« hog Steplyens
Fc Song i Glasgowz den vil bltve fees
dig i Begyndelsen af 1902 og bermed
ital den fotbedrede Fatt optogeg.
Ziben ital der bygges enDnu 4 nye
store Dampeke til denne Nute. th
nu paabegnnbte Dampstib blivet det
jtsrste invenfok den danste Handels
flaadz tned 2 Masiinek pas 10,000
Heft-s Kraft. Det sial lnnne rnmwe
1,000 Passagetek. deraf 200 Festste
Hasses
Atter et ltxytleligt Liv.
Vor Landknmnd Chrig Petetsen as
Lsinaya, asåirsede siq i Einwang ved
«·
Hengntng. Hatt ftod op sil. 6 Son
rcg Morgen og gil ud i Baggaakben.
Da bang Huttru en Time senkte sog-e
cfter han«-, fund-l hatt lHIw uffjcklehe
Lege-ne hængende i et Brandeslun
Mr. Petersm huvde i 14 Aar vers-:
Astet for ,,T-mal)a Bottling Comp.«.
Hatt bavve Dekret her i Laut-et i Zu
Aar, og efterlaber sig Husttu og It fmaa
Bern. Aaxsagen til den fottvivlede
Handling antages at væte vaarligt
Helbtedx ban hat-De i flere Manneber
veret udygtig til Arbejde, og hans
Sindgftemning var nevtrytt indtil
Sinvssyge.
l
Dunst Alderdomshjem i
Chicago, afholdt sidste Totsdag sin’
Generalforsaiultng sur videke at for
handle de indbragte Lovfotslag.
Matt-et var talrigt besagt, Mk. J.
W· Herd valgtes til Orbstyter.
Henty Hertz snslede en Omsktivning
af Patagtaf 5 i Grundlovene, holl
tet blev enstemmig vedtaget. Der
proteftetedes ftætlt mod vet Fokllag,
som gil ud paa at optage Uns-net
lemmer mod Betaling af en fastsat
Sum. Andre talte for Fotflagetö
Bebt-gelte, hviltet til stdst stets ern
items-Itzt
D I v D f a l d. Vor Land-wand
N. T. W. heulen, begravedeö i Stu
dagi l Chicaga Pastot Grillen for
kettede Jordpaakastelfen. Menge
Pennet og Slcgtntnge var ttlftede, og
Kisten var pkydet med mänge Kransr.
Ists-by der var 38 Aar gl. var fsdt i
Stamm Danmakl, og hat væket set
l Landes i 15 Aar, i hvtllen Tid hatt
hat ophpldtstgl Ehicagp. Dem var
W
Solgsmand for Henky Cornet og Co»
og efteriadek sig Ente og 4 Bism.
II s i
; Summe Dag begtavedes Mts. Em
ne Frantzen under megen Dektagelse;
jBasiot Boulsen fotrettede Jud-paa
itaftel sen og Sangfokeningen »Dann-.
men« sang fpt og eftet Taten.
I Atti-. Frantzen der var 71 Aar gl»
Iog føvt i Kobenhavn bande, sammen
fmed In Sem, opholdt sig 1' Aar i
lCtziciI go.
—-——-.,
J Lathcdtaletr.
lAs Statt-read vzhor Lange t Mosiotru
Kunde Te, min Læsertnde eller Las
set, et szeblit betragte al den aster
landste Praatudsoldelsek For Dem
vilde den maafte have Nobel-eng Inte
regist.
Den bnsantinste Kroninastitkes Jn
dte, baade Ver-g og Last, Tendehoarb
vlngen fort-wem ja selv de savnettstte
Viller, sont bcrre Hvælvingetnr. ere sra
overst til nederst ovettrulne med en
Skal as blegt. mat, ceate Guld, na
frem vaa den rene Gutoarund last
sig i Hundreds oa atter Hundredvisx
store setsvingede Keruben sonnen-de
Enale med ovralte Arme, bellte-e
Mand, sormne med hvidt Steg op.
sræsteligt Strud andre i Solvbrnnsc
med Lanse og en slammende Glorie-l
orn Banden, Helaeninder, entelte asl
dem celdre, i matt Dragt med Hanf-er s
ne soldede over Btvstet de fleste Unxl i
piger oa Jomsruer i los violette oa
lsimmelbiaa Klavebon med Palme
gren i Haar-den og Blomsterttans om
Haatet Der briler over dem alle et»
Praa as hellia Yndr. «
Aarhunoteder have samlet Ria
komme op laden sot de anldne Veraae,
Etote Helaenftrin, sotn tindre as Ædet
steue. centnertunge Solvlvsetroner
med motbtcrndende aule Vatein ca
en Uendeliahed as Mirtesanen noztc
as hamtet (vuldhlit. andre dlaat im.1il
lctede med malede Figuren atte
re glimrende rosenrode med lyst oidt
Kors, en Frnd for Zjet at stack
Zorn Balgestoulp sra et sjernt Hiern:
lands Rast ladet stille, hsjtidgsuld
Zang; sor Tonernes blode Stoller
bpje sta, liaesorn Ror ved Sobredoen,
den tætte Stimmel Ilienneslehovedec i
Drittens Eidestibr. Der inde, hinsitses
Balusnaderne, staat Menigmand.
»Gut-S Folt«, der et tommet sor Geld-:
Styld. Det stote Miotstib optageg as
De feni sotste Rangtlagset, som ere til-«
sagte til Messen.
O. sor Statlet vi ere mange as os,
tan hande nassten alle! Jeg tender lidt
til de sleste i den guldbtoderede Sta-«
re. Der staat nu en, lidt celdte end jeg.z
Han havde en eneste Son paa setsken
Aar. Sennen sit sat paa en Pistol:
med den stsd han stg i Aaadhed sor
at sotslrætte en gamnlel Kone i Huset.
Ulytkeltge Faden Zinene ere gledne
langt tilbage i Hooedet paa ham, men»
teptcesentere stal han alligcveL
Saa et der en anden, en Fnrkm
Han inttoa en hoj administratn
Plads· En as han- Embedsmckndz
begit en Bommert i hans Naon. Dets
tostede hatn Pladsen. Senete sit han
jo not igen en Stilling, otntrent lege
saa hof, men den ventige og got-trer
te Mand et nu bleven sty og sotnem,
sornem pea en særegen tejtet Maadez
der er noget itu i hang Versen
Gatnle, brave General der henne,
alt Snobberis ertlærede Fjende, ubons
ljotlig strceng rnod sig selv, og stim
lende, ttaecznldiat over sor hvem· Men
jsiaa hatt-s halvsjerssndgtyveaarige
Stall-te liaaet Tongoen as Mars-Ege
lde Barneborn og Disriolenes For
! txtnoet hat maattet domme sin ex en
ist-n sot tungt Brud paa Discjpli:s.
Ryagm er alligevet ret not og Minen
bydende.
Lidt bag oed ham holder sig en an
oen, ogsaa med Stierne og General
e-pauletter. Han betragteå sont en sang
Mand paa sin vanstelige, meget onn
stelige Post. pDet sigeg. at han son:
rngte Var ykerkiggaixende starp og en
gang i Embeds Medsor tog for haucht
Sitten den Tid aaar han Sommer og
Vinter hver Morgen tidlig hen i en
lille Wirte i et as Fattigtoarteretne gg
kostet sig nasegrus ned paa Kirtegnls
oet. Det et ligesom om Vesret var
taget sra ham sor Livstio men tzene
maa han sot andres Sttfd saa lange
han tan rote sig. Der er tommet en
tsy Person i en Forgeenaerö Steh.
Fotgængeten tendte jeg og hat«
tjent lange under hom. Han var lädt
orssig as Ydee, men, o, hoor var han
gov! Engang i min sotste Tjenestetid
lagde han Armen om min Skuldcex
»Saa assejende heb-ver De bog istes
at spare entg; vi time samtnen, oa ieg
runde viere Der-es Iadet.«- Statt-var
han, sotn han var blsd as hier-e
Meu s band rige cui indteas et sor
gistntngitilsclde under de allen-laste
llgste siomsicndsgheder. Der Hw
tut-lebet Unbemitle os Sagen ers
Ilaredet let. Den stotte, teptcsentci «
tsve Wand lod, som one betet var
sendet MMW IIUCIIXHIP
denke otte paa nsende Icae but-Mc
F——I·———
Ktæstfladen af det nu langst glencte"
Ulyttestilsælde hans Jndvoldr. Saa
blev han en Dag dorte sra Tjenesten.
og dermed havde han paaret den gar-r
le, terrende lllnlte over i Evighedem
Hvilten ernnde Ordengtegn enn
tringl Hvor Folt saa Plads til dem
alle; jeg har selv en bald Sues SM
ter; det er alt, hvad der kan bange-H
ctn en Mennesiebals ellct sidde NO
venstre Side as et stnalt Mennesle
drust, da hvad dialver det! Blot et
eneste Korstegn snd indeka T Hist-«
tet, det vilde ponte psa Personen!
LIogle as de pvriae eje alligevel des
lKorstegns Pont, isaer den graahaare
de General der nenne, og et Par andre
as de aeldre Mandsolt.
Den lille Klnnge Damer til bitte
i Kirlen lnnes jea derimod itle rigtiq
om: jeg tender dem for Reiten lna li
ret.
Jo, den qamle Dame der henne i
stanlaraat Atlasl; hnn er rar: knin er
cgsaa den tonneste on den Inildette
maasse sordi hnn har haft uendeltg
wegen Sorg.
Lasaa den nnxtste verlter Etsmvatdi.
Ioilettet, hun beeren er, san didt jeg
fdrstaar mia derpaa. itte meaet rxgt,
en hojhalset hvid ulden Fljole med ei
Clnsset i blaat Baand paa Stnlderen
oft hnid Hat med tnnde, sine Fies. der
difter i den nlidelige Gennetntrak as
Frostluften, sont traenger ind ude f;n.
Hende huster jeg sra hnn endnu knap
dar votsen. Men hvor dar hun sor
andret sigJ den srisle Farve er dorte,
og Trætlene ere blevne spidse. Felt,
som lende hende, siger, at hun toq sig
en Barndomgbelendts Gifternmal
meget net; drxg Folt siaer saa meget·
Kun tan jeg ilte lide, at hendeg Rend
set blaasrossen nd. Hnn ligner i sm
Tsdsblegded det sidste Jndtrnt. jeg
bedarer as en for hende dg mig scrskes
Veninde, en spsterlig Singt-ring, der
stimme Tider loa med mia til Parades
tjeneste i Kathedralen. Nu sover es
steren ude paa stirlegaardem sitt Alen
dnbt i den fresne Jord. Q, hvor det
fess. da vi bar hende derned. J den
aadne Kiste laa hnn i hvid Hosdrngt
og bdide Sto, tynd og smal med blon
srogne Kinder da Puddet og Rimfrost
i det lange, smulte Haut. Tnve Gra
der sros det eller mete; for at faa gra
vet Graden maatte Jorden tss on med
Jld Stint og slsrt som Glas dar del
szne Lege-ne frassen det hat itte tun
net ts op endnu; stadig lige feist og
nberprt sover hnn der nede; tun lnr
hun stralt sra endnu mere stramt,
Tratkene ere bledne endnu starpere, net
Rimlrystaller dætter de Leber-, sont
nltid lo og talte glade Ord, hvoe Ounnt
end Hiertet var indenfor. J det sidste
Aar-H Tid sov hnn tun et Par Tinler
henad Morgenslunden, vg, naar keg
sent ved Nat rejste mig sra Arbeit-et
cg git hendes Der sorbi. lullede hun
DIren op, toa rnig ind i sit Lamm :
hen sotan Helgenlampen og laste f.r
mig paa Slavonist Fadervor.
-Herregud, hvorsor sødes de Mel-ne
sler, naar de slulle beere saa tunc
Bnrder? Derorn ved jeg ingen Besked;
l,en over de guldbroderede og de koste
tlcrdte gentaaer Koret sit triste »Herre,
sorbarm dig«. Det varer lange. Saa
slaas med eet Alterdsken op, og un
gennem Stib og hvælvinger bruste
Toner: «Fader vor — tilcsnnne die
stige —- — thi M er Riget —- i Essig
l-ed!'« — Alle de kostetlædte salde ned
paa deres Anstgt, nogle af de guldbsrm
derede for Resten ogsaa. Der ligger
den siattels araahaarede General intd
sme mange Ordener og Stierner ltge
sntl long han er stratt hen ad Gnlvetsz
russisk Vedtagt hiemler Ret til at vise
slne FIlelser, om man ellers har nogle.
Andre blive staaende stivt op og ned.
Pan ydre Kncesald kommer det to i
sdrigt ikle an. J Tauten, opsylat as
mangfoldig Ulylte indeni og udenom,
gyder der sig en velgsrende No ved
Ordene: »Lad rnig verre som en af
dtne eingestel« —- Den allerringeste i
Guds Karlighed er sittert meget starre
end den stsrste og herligste her t Ver
dens hjcelpelsse Eisd.
i—
Eftkrlysning.
Jst-me en Vesicmmclie i Llr
Trrktlicnø Tod-wo tat-I hang- Sen
Jsaak Tcrkilscn nn ovtsktagc Eim
dotnmm. Sidsmcrvmc amnodes
der-for herved um stinkt-it mutigt at
meldc sig til undertegncdc. Euer
om nogrn sonder hatt-Z Lphuldö
sted og godhcdefuld vil unt-errette
mig derom, vil dct blivc paaskon
net. Sidste Eftcrrctninger um J.
Terkilsen lydcr paa, at han for
2—3 Aar fide-u er reist fra Spen
cer, Iowa, til Nord Dakota.
Ole Olien,
Kimballtom Audubon Co., Iowa.
· Alter-Malerier
is M faasulmer. ist- ssss sont-um sie-Its c
ssi wohllau- oq Untat-Seme- s- l. I. »Im-O
Inst es W st. sehst- p« sioesn kommende Inn-er
tfahc cui-its) s- ont-stets cum-s- denkt-es
Minsek muss-Im les-isten m sum-Isc
sssiss ist«-ostw,
II North Usia st» cnankn Bluts-J
