Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 24, 1901)
»Danskeren«, U halbvgentlig theds og Dpl ? Ulngsblad ftsk dcf düllskc FOR i Arnka « nvgwet as , DÄNISH Ll"TH. I’I"BL. IIUFSE Blutk. Nebr «D-ssmu« Ists-user net Lude sc Linn. skii Ir. Aarxmnq 1 Te Roten-edi- Erster 81.50; m Udkande18200. sladet berste-J I For-July Gefallan Beta ung, Adregscfomnsring oq al: ander angaaende Bis-des adrcsztetes: DÄNISH Ll"l«11. l’l"131.. HOUSE. Blatt, Rest-. Reden-U Harald Jenseit link-I 011 ist the I« 091 Ukijce sc Umkr..xc1».. IS net-sm(2-(«l-gs minim Äih-ec!i.s-jns Kiste-—- muslv known- upon sppln ahnu ,,Danftekkn« bliver sent-i tsl Subssrisscmek indtil »du-ps Ielcg Ovjigetse moving-ec- af quspeme og at Geld et bemit, k stere:sgp:c::-1nehe mcd Te Ihrer-ehe Sie-ers Postxove· Rast re eme hmknoek us n; Rat, dkk mnerct 1 Bist-ex ask-n Ist en fide has dem cllet for at fes com-Hunger om der some tede, heb-d de and Donau at be Las somiösementet I dem Ame Dei ou Das-e til gensivtg Nym En ny Maadc at as goie Atbcidct-Vanfkktäg hkder paa. Gott æ!1c.sefka N:.19. Il Tenne Fertfættelse suide nattxrliq viz have fulgt strat5: men Travlved med Kaldsgerninger hat lagt Beslag paa min Tib. Der er Dog en del Tcl merk af Denne tidgmasgfiqc ArtikteL «som sittert vil interegfere ak- e de as vo re Læsere som have Interesse for Ax bejderneg Sag. Derfok vil jeg iktc undlade at foejfætte stont det er sent Det folgende blivet Telö Lversættelfe vg belg Form-Mag De to Sider i den omtalte Foki handling bringeg samtnen ved Hierli af Skalatomiteen paa folgende Maa dr. I 4 Jndrsmmelser og Kom promis. J enhver Fothandling mellem As bejdeke og Arbeits-given er, der i Req. len to fremragende SpprggmaaL hont om der hetster Uenighed. Det et Spøtgsmaalene om L p n og T i l s y n med Arbejderne. Llrbejderne Inste høj Lon, kort Arbejdgtib og Jud-— siræntning i ,,bcfs.»« Rege:ingen. Ei etne snstek lav Løn og frie beendet for ,,the boss«. Til Fellegtonfetencen msdet hver Eine op med hpzere For dtinger, end den venter indrsmmet af Modparten. Saaledeis ved Konsum cen i 1900. Ejetne tilbød en Laus-for hpjelse af 9 Cents pr. Ton, og Arm detne fort-rede 20 Cents. Eietne viL de som forhen betale vaa Basis af hatpet Kul og ille for Assaldet. Ak bejderne fordrede Betaling for alt, som bragtes ud af Minerve· Ligefaa forlangte Eier-se en Forstel af 12 Cents mellem hatteminede og rat-stin minede Kul, Arbejberne vilde tun have 7 Cents Forstei. Disse forsiellige Forslag vare satte de i særstilte Moder as de modsatte Siden Ejetnes Forslag fremlagdez fttft for Fakllegkonferencen og Umste straks med et eenstemmigt »Ja« fra Ejernes Side og et —- et ligefaa ern stemmigt »Nei« fra Arbejderneg Side. Saa kom Arbejdernes Forslag, og det gik vice verfa. Saa begyndte Kam pen mellem de to Sidet. Mk· Mi tchell beflyldte Ejetne for ,,joking«, o, Eierne bestyjdte Arbejderne for »ab sutdity«. Flere Dage hengik med den ne Tuknering. En af Ejekne betlædte Otdstytetposten med ypperlig Takt, og en as Arbejderne ligesaa Seitenn posien. Endelig — da Stillingen syst iei fortvivlet —- enhver havde unter stet sin Mening og erktætet som fm uroktelige Bestemmelfe aldtig at give efter —- faa holdt Skalakomiteen halb auden Dags privat Session. Begge Sidet gjokde Jndrsmmelser. Entelte Sager fotlvdes uafgjoete ellet henviste til Statöionfetencen. Da somiteen saa var farbig, tappt-kirre des eenftemmig Overenstomst, og Zelleökonferencen vedtog Rapporten Mitwmigt Ltnfothtjelsen blev sat M 14 Gent- i upgle Distriktev og til 9 Mc i use-. J visfe Distrittet til lstdei »Ehe M« Stande-U i an » w fah-redet »tht feremed« og i en W sum-e nett-go- dobbeu Stan H-Itkd. Sigm-we Wusetevei der JW MA, Arbeitsda- - - Im W Spros mund, Mr. Mike-dem i sin Stutningss :a1e. »saa vilde det ikte alene have Ide logt Arbejdernes Hiern, men tilliqe Fjernes Forretning. Og sisnt Ar dejderne irre naaede, hvad de ventede, san var der aldrig i Minedriftens bestreie kpnaaet san stor en Lpnsfop Messe til sna stort et Antal Arbejdere. Beist, ikke Stabelfr. Denne merkelige Form af konsti tutionel Styrelfe er itte stabt af sei Hoved eller nogen Konvention Den er ikke udsvrungen fuldfcerdig nf Oto nomitters eller Pudlicisiers Teorien Den ,,votfede«' just ligefom Tapsy og den britifte Konstituiion Og den er ikte endnu færdig rned at vorse. Der sindis ingen. sont Lan Ege, hvern der først fremsatte Tanken til diese Trcrk i deres Konstititntion For mere end 25 Aar bar Eferne og Arbejderne nu og da boldt faslles Konserencer i entei: te Distrikter. En temperær Arbeitser: forening opfrod, og Mineejere organi serede sig for at mode den. Konfererp cer paafutgtr. Men hidtil klcrdede der altid for store Mangler ded disfe Fo retagender til, at thd der var be fternt runde gennemfereå For det for fte mangtede Arbejderforeningen Kon: trol over hele de: tonkurerende Ar beivsfelL For ket andet havde dens Konstitnäon tun Besternmelfer om en lovgivende, on manglede en dsmmende Jldnndighed Jngen as disse Mangler er helt Idertommen endnu, og hvis der itke bodes paa dem. for vi mode det neesie store Forretningstryk, sna vil Konserence:«Snfternet atter mode en al vorlig Fore. « Den fsrftnasvnte Mangel bled af hjuspen i IZBI for en ftdr Del i hvesr Fald, da Arbejderforrningen vandt Ztaien Illinois. Tidligere lontrols lerede den tun det nordre Distritt i Jl: lindi5, og hvert Forspg paa at opnna ensformig Lonning og Betingelser over det mellemfkatslige Fell unvermi neredes af det srdlige Distrirts barba riste Konkuranrr. Men i 1897 wert satre Minearbejderne en mindedcrrdig ,,ftrite«. Den begnndte med mindre end 1000 Medlenrrner i denne Stat, og ingen Penge, og endte i en fuldstcendig Sejr med Bäcij Medlemrner og en fuld Kasse. Streits efter holdtes den fsrste mellemsiatslige Fallestonfereme i Chicago, i Januar 1898. En Lon ningssialn og Overensiornsi vedtoges for de sire ridligere nekvnte Steuer-. Befremmelferne gennefsrtes heldigt der folgende Aar. Bette vatte Tillid hor Ejerne. Den anden Konference hold tes i Pius-barg i Januar 1899, den tredie i Jndianapolis og den fjerde i Columbus den Bl. Januar 1901. DenekfetutiveäsjiyndigheL Hoet Lonserences Held beror Paa, Gennerktforelsen af foregnaende Ren fercncei Lovgivnmzx Meerkelig not falbek Gennernfmelfen as Loredcftem melseene alene raa Arbejoetfcrenin gen. Efeme have rigtignot derei» Stat-foee11iquet, men ins-en Wellen-. ftatslig Free-Hing Iig Axbejdeme Dei uden er Eierne mere lesen-z organisc rede De turme tun d: inge morali! Jndfmde lfe oversor genfteidige Ezere fom sæjte sig ov imod derez nationale Vedtægtkk Men Akbejoerne tutme gote mee. De tunne iktexakene su spendete deres lofale i o:eninget, som ooektkeeoe Tieres Beotcegtet, ——De kunne fuldstændig lukke Minetne for Den op scrtkege Ejet og dtive ham ud of FA retning. Det forfmae Einem og de ved, at Dereg Beswttelfe imod ublu Ejeee aleue beror pag Arbezderfcite ningm Vrwsioent Mitchell sogDe nernde Deo Jnditnapoläg’ Konst rences Slutnivg, i hvao man Eunoe kalde hasig TilttædelfeS-Tole fom FellessEtfelutim .,ch oil goee Eite ne opmcertsom paa, nu ncar de gaa hiern, at hv is de ikke holde Overenszs komften ubre del ig, san toloe vi Masti dene ad; og jeg oil underrette Mine arbejderne, at hvis de ikke oxzetholde Organisationens Lore, sac. udelutte oi dem of Zoreningen.« Klatt nok —- oenne etsetutive Myo oighed over en saa storattet national Jndustki hviiee paa Kontrolen over hele det konkuxerende Felt. Just fom sydlige Illinois Distrilt for« 1897 tun oe hindre Udsvelsen veo at sende sine Kul paa det almindezige Markt-, sau ledes ttuer der endnu Fate fea Di striktee i West Virginia med deees Regie, Jtalieneke og fattige hvibr. Disse uorganisetede Atbejoetes Leve kinget er et voksenoe On«oe, og san bli oe en alvotlig Fore, naar Forretningö ttyt falder ind. De mange hundre oer as Smaamäner, sont opeeeees as Formen og andre meo beteö Steurer i detes Sparetio, er ogsaa en ftedse werdetde thitationk J Illinois er der omkriug 900 Kulminet, og tun Imktiug 200 ef disse et representetet "s Statt-Mam. De andre 700 see-M Mittag 10 Procent of bei bele« W- de ete M Veso-et i vizse — Zofe-Meist is inne blkve fertige. dessjsskmeudenyndighed Des erstes Zeus-i yet den-· konsti MMM Wes-up sts — dufttien et, at den hat ingen Unmen de Myndighed Fallestonfekencen er den lovgivende, Ptæsidenten tot »Mi ners Union« den udsvende Mnndig bed. Men der et ingen dsmmendr. Hvis Lesers-n mettede sig Pecsident Miichells ovenanfsrte Udtalelse. san oil han have iagttaget, at Mitchell selv mente ilte nlene at udsve Loven oder fot Einem nien ogsaa fotst at afgsee, om han hat overtraadt den. Dette ck nu anbenbari en Sag for jutidist Af gstelsr. Den mellemftatlige Ovetens tomit hat aldrig sprnei for en »iuty'·, ej heller for jukidist Underiogelfe. Her er den næste Retning for Werkst. Og den et allerede begyndt. Den sidsie og ndekst betegnende Udvitling i den Ret ning er, at »Jllinois Coal Operatots Association« i 1900 hat optettet en Kommissær-Bcstilling. Tenne Kom migfaet staat i samme Forhold til Ei ktnes Statgotganisation som Profi denten for Mineakdejdernes Statsfots kning staat i til den Organisation Han manglet naturligvis udsvende Magd fordi det itte et bans For-minn der fpter Pisten. Men han fothnndlet med Arbejderne Eisetutid ZTilseklde If lotal Disput. Tier tlages f. Ets. til Mr. Justi-Kom1nigiæten —- af en Eier noget Steds i Ersten, at den lo tale Foxening hat otdret sine Medlem: .ner ud picm »sttite". Eil-cis telesones rer Mr. Justi til Mk. RdcuL Minne dejdekneå Statssetreicen Sttats ot dret Mi. Ryau den lotale Forening til at optage Akbejdet med Lsfte om Undetsøgelsr. Dekpga reitet Mk. Justi; og Mr. Rayu degqe til Stedet for. Vanitelighedernr. Te hste bcgge Si-! det. De enes om en fælles Fokftaael-J te af den mellemstaiklige Oderenskvmit sog anvende den faa pcm det foreliggen de Tilfcelde —Baade Eieren og Arbei derne pan Stedet undertettes da om Afgskelsem og de neddendige Otdxe udftede5. Sagen et fauledes afgjort, itte nlene af Arbejdernes Elsetutiv, men ved de to Etietntiverg Fellesaf gpkelir. Fptfte Ankg Prsve af det nve Embede hat vist detg stoee Vettdi og gidet det en nundvozelig Plads i Sty relsens Ramme. Tet staat tun til bage at optette et lignende Embede i de andre States-, og saa for en mellem fiatslig Forening as Eierne at optette en lignende Kommissar-Bestilling for at mode og fokhondle med Art-espec unionens nationale PmsidenL .«. .- s Der sortckllei oasaa om andre Jn Dustrier, sont bilægger dereg Vanste ligtteder paa linnende Maabe. Saale Des »lee Stove Jndustrn«. Repræ sentatjonen et forstelligx men der sor kkandles og aiveg Love for Arbejdggi oere cig Arbejdere o. s. v., sorn i Kul industrien. Den bar virtet san heldigH Jt der i 921ar itte var været en almin reliq »«strite og ingen lotal ,sttite« eher »loctout« hat varet lcknoete enks en Dag eller to Flere andre Jnduslrier tunve nett-» neg, som have arbeitet estet en nos! get sorstellig Plan, men det soregaa enbe saar være not til at give Inn-« blit i og vife Principet i Den vol-H senve Bevægelse i Industrien I Almindelige Betingelsers og Resultaten For det ssrste maa Arbejdkgiveren anerkende Arbejdernes Forening. Det mener ille absolut det samme sont at unionisere hang Fortetning. Her er en intexessant Side as diese nationale Farretningsoverenztomster. Arbeit-s aiverne, som gaar ind paa Vern, got Zorstel raa Lønningsspøragntaclet og Epøragmaalet om at tontrollere here-I kgcn Forretning. De er billige til at detale hnj Lem, derscm alle detcg ckon turrenter betaler den satnme Lon. Det er atturnt det samme, sasn Llrbejkerne knodsætter si;;. Den scrllez See-ts eller nationole Overensstornst stiller alle Konturrenter paa santme Basis-, pao samme Marted — sorholdsvis. Der tendes ingen hemmelig ,,rutting«, og Forretningen tan ille snnte ned til de saa samvittighedslsse Eiereg Ni veau. As denne Grund synes de fleste If de Arbejdsgiverr. som bar prpvet disse Falles - Overenslomster. riglig godt om dem. Den vigtigste Virlning as disse Fort-etningsoverenötomster er den nye Fplelse as Lighed og gensidig Agtelse has baade Arbejdsgiver og Arbejder. Ester at alt hat betet sagt i Pressen og fra Pkæditeftolen om »Akbejdets Verdighed«, saa er der den eneste ,Værvighed«, der tan astvinge Agtelse, Den nsgne divendighed as at for handle med Arbejdet paa lige Viltaar. Med næppe et: Undtagelse bevidner Kapitalistexiiez Embedsmeend, som as fattet disse Overenstomster samtnen med de mægtige Formingers Em bevjmend, disses Myst, dere- Fast heb Mandel-old erighcd og Tro slab mpd Konttatten Der er tagt Dokastet Pygttghed for Pagen ved at losem under en Wie de sfprstellige case-, Ren-me- pg psntieke main-s Iet, sont abg- Umekitas Mine- og Dieseserm. Arbekderbeteegelses ja- ttke i nvget endet Land met sitt it wer-for it saumt Problem. Jst ' I Fest —-T« IEOI I Ists-IRW TanfbAmetikansi. E- Z J. II-I-"IEZT-Is s:«s.«..:U::m· g kIsntuIIkwittI O v e r k s r t. Fta Minneapolis mehr-riet »Ugebladet«. Ole Johnfen, en i Milwaukee Ba nens Rundhus anset, omtt· 45 Aar gammel Mand, danst af Fsdsei. bleo i Mandags dwebt idet et Lokomotiv, hvig Aftebeholdet han havde tenset, og som blev fat i Gang, fpr han tunde komme bott fta Hjulem. overtstte hom. Han bebe steckt-T og Lege-net var ftygtelig lemlæstet. Hatt eftetladet sig Ente og 2 Bern. Dunst Kitte. De Dunste i Ballatb, Washington» agter di bygae en ny Kirke med Foxsamlingslrkale i Fdryptm Der gaak rast med Tegning If Midlet til drittens Opfprelsr. U l y k k e. N. C. Nielsen —- almin: Delig kaldet Kronbotg Nielsen — en i Minneapolig vel tendt Dunst, omkom forxeden idet han fslvt ned fra en Brændevogn. Hjulene gik over haer Hoden som kaufteg og han dsde pa: Ztedet Den Afdødr. der blev 592 Aar aammct, esmlavek ssg Ente ng —',’ Born. Danst Methode. J Simsx Cim, Ja» hat Hantoed Hageltvood Vo. ior nogen Tid fiven oprettet et meget ftott Mejeki. i hviltet der fabri tetes omtr. 5,000 Bd Smsr daglig. Meieriet anvendek helt igennetn dansle Methoder for Smsttilvittningem san lebegt bliver al Flehen pasteutisetet Enden den kennes. »Chimgo Daity Brot-um« et anfet amerikaan Fagblab for Mejerivcksem omtalek i sit sidtte Nummer, at Or. M. Mortenfen, en any donfl Mand, staat i Spidsen fo: Zinprtilvirtningen dek. Han hat ta get Ist-Damen fra Jotva Agetbtugss ftote og fotctsg sidfte Aar en Reise i Danmatk for at studere Mejetivæscs net der. Alt, hvad ban der hat fet, ettlceret Bladet, benytter han til Frem ftilling af den sine Vate. Btobngningen. Den fom te ligiss Slkibent veltenvte grundtvigi "ansie Later Ehr. Balling fta Linde balle ved Weile« agtet i Folge Medde: lelfe til Fotftandet Bobjerg i Tylek, Minn» at foketage en Foredtogseejse gennein nIgle vansle Roloniet here-vie. S t i b e n e. Saasnatt det sonne de Dampftibszselsiab ovettog Antig valla-Liniens Stil-e, met-helles det, at der siulde fcetteg nye og stote Stibe i Furt mellem Kobenhavn og New York. Denne for mange danste Amerika nete sisnne Drom, vil til ncefte Aar gaa i pryldelsr. Der bngges for Tiden en stor Dam vet iok »det fokenede« hog Steplyens Fc Song i Glasgowz den vil bltve fees dig i Begyndelsen af 1902 og bermed ital den fotbedrede Fatt optogeg. Ziben ital der bygges enDnu 4 nye store Dampeke til denne Nute. th nu paabegnnbte Dampstib blivet det jtsrste invenfok den danste Handels flaadz tned 2 Masiinek pas 10,000 Heft-s Kraft. Det sial lnnne rnmwe 1,000 Passagetek. deraf 200 Festste Hasses Atter et ltxytleligt Liv. Vor Landknmnd Chrig Petetsen as Lsinaya, asåirsede siq i Einwang ved «· Hengntng. Hatt ftod op sil. 6 Son rcg Morgen og gil ud i Baggaakben. Da bang Huttru en Time senkte sog-e cfter han«-, fund-l hatt lHIw uffjcklehe Lege-ne hængende i et Brandeslun Mr. Petersm huvde i 14 Aar vers-: Astet for ,,T-mal)a Bottling Comp.«. Hatt bavve Dekret her i Laut-et i Zu Aar, og efterlaber sig Husttu og It fmaa Bern. Aaxsagen til den fottvivlede Handling antages at væte vaarligt Helbtedx ban hat-De i flere Manneber veret udygtig til Arbejde, og hans Sindgftemning var nevtrytt indtil Sinvssyge. l Dunst Alderdomshjem i Chicago, afholdt sidste Totsdag sin’ Generalforsaiultng sur videke at for handle de indbragte Lovfotslag. Matt-et var talrigt besagt, Mk. J. W· Herd valgtes til Orbstyter. Henty Hertz snslede en Omsktivning af Patagtaf 5 i Grundlovene, holl tet blev enstemmig vedtaget. Der proteftetedes ftætlt mod vet Fokllag, som gil ud paa at optage Uns-net lemmer mod Betaling af en fastsat Sum. Andre talte for Fotflagetö Bebt-gelte, hviltet til stdst stets ern items-Itzt D I v D f a l d. Vor Land-wand N. T. W. heulen, begravedeö i Stu dagi l Chicaga Pastot Grillen for kettede Jordpaakastelfen. Menge Pennet og Slcgtntnge var ttlftede, og Kisten var pkydet med mänge Kransr. Ists-by der var 38 Aar gl. var fsdt i Stamm Danmakl, og hat væket set l Landes i 15 Aar, i hvtllen Tid hatt hat ophpldtstgl Ehicagp. Dem var W Solgsmand for Henky Cornet og Co» og efteriadek sig Ente og 4 Bism. II s i ; Summe Dag begtavedes Mts. Em ne Frantzen under megen Dektagelse; jBasiot Boulsen fotrettede Jud-paa itaftel sen og Sangfokeningen »Dann-. men« sang fpt og eftet Taten. I Atti-. Frantzen der var 71 Aar gl» Iog føvt i Kobenhavn bande, sammen fmed In Sem, opholdt sig 1' Aar i lCtziciI go. —-——-., J Lathcdtaletr. lAs Statt-read vzhor Lange t Mosiotru Kunde Te, min Læsertnde eller Las set, et szeblit betragte al den aster landste Praatudsoldelsek For Dem vilde den maafte have Nobel-eng Inte regist. Den bnsantinste Kroninastitkes Jn dte, baade Ver-g og Last, Tendehoarb vlngen fort-wem ja selv de savnettstte Viller, sont bcrre Hvælvingetnr. ere sra overst til nederst ovettrulne med en Skal as blegt. mat, ceate Guld, na frem vaa den rene Gutoarund last sig i Hundreds oa atter Hundredvisx store setsvingede Keruben sonnen-de Enale med ovralte Arme, bellte-e Mand, sormne med hvidt Steg op. sræsteligt Strud andre i Solvbrnnsc med Lanse og en slammende Glorie-l orn Banden, Helaeninder, entelte asl dem celdre, i matt Dragt med Hanf-er s ne soldede over Btvstet de fleste Unxl i piger oa Jomsruer i los violette oa lsimmelbiaa Klavebon med Palme gren i Haar-den og Blomsterttans om Haatet Der briler over dem alle et» Praa as hellia Yndr. « Aarhunoteder have samlet Ria komme op laden sot de anldne Veraae, Etote Helaenftrin, sotn tindre as Ædet steue. centnertunge Solvlvsetroner med motbtcrndende aule Vatein ca en Uendeliahed as Mirtesanen noztc as hamtet (vuldhlit. andre dlaat im.1il lctede med malede Figuren atte re glimrende rosenrode med lyst oidt Kors, en Frnd for Zjet at stack Zorn Balgestoulp sra et sjernt Hiern: lands Rast ladet stille, hsjtidgsuld Zang; sor Tonernes blode Stoller bpje sta, liaesorn Ror ved Sobredoen, den tætte Stimmel Ilienneslehovedec i Drittens Eidestibr. Der inde, hinsitses Balusnaderne, staat Menigmand. »Gut-S Folt«, der et tommet sor Geld-: Styld. Det stote Miotstib optageg as De feni sotste Rangtlagset, som ere til-« sagte til Messen. O. sor Statlet vi ere mange as os, tan hande nassten alle! Jeg tender lidt til de sleste i den guldbtoderede Sta-« re. Der staat nu en, lidt celdte end jeg.z Han havde en eneste Son paa setsken Aar. Sennen sit sat paa en Pistol: med den stsd han stg i Aaadhed sor at sotslrætte en gamnlel Kone i Huset. Ulytkeltge Faden Zinene ere gledne langt tilbage i Hooedet paa ham, men» teptcesentere stal han alligcveL Saa et der en anden, en Fnrkm Han inttoa en hoj administratn Plads· En as han- Embedsmckndz begit en Bommert i hans Naon. Dets tostede hatn Pladsen. Senete sit han jo not igen en Stilling, otntrent lege saa hof, men den ventige og got-trer te Mand et nu bleven sty og sotnem, sornem pea en særegen tejtet Maadez der er noget itu i hang Versen Gatnle, brave General der henne, alt Snobberis ertlærede Fjende, ubons ljotlig strceng rnod sig selv, og stim lende, ttaecznldiat over sor hvem· Men jsiaa hatt-s halvsjerssndgtyveaarige Stall-te liaaet Tongoen as Mars-Ege lde Barneborn og Disriolenes For ! txtnoet hat maattet domme sin ex en ist-n sot tungt Brud paa Discjpli:s. Ryagm er alligevet ret not og Minen bydende. Lidt bag oed ham holder sig en an oen, ogsaa med Stierne og General e-pauletter. Han betragteå sont en sang Mand paa sin vanstelige, meget onn stelige Post. pDet sigeg. at han son: rngte Var ykerkiggaixende starp og en gang i Embeds Medsor tog for haucht Sitten den Tid aaar han Sommer og Vinter hver Morgen tidlig hen i en lille Wirte i et as Fattigtoarteretne gg kostet sig nasegrus ned paa Kirtegnls oet. Det et ligesom om Vesret var taget sra ham sor Livstio men tzene maa han sot andres Sttfd saa lange han tan rote sig. Der er tommet en tsy Person i en Forgeenaerö Steh. Fotgængeten tendte jeg og hat« tjent lange under hom. Han var lädt orssig as Ydee, men, o, hoor var han gov! Engang i min sotste Tjenestetid lagde han Armen om min Skuldcex »Saa assejende heb-ver De bog istes at spare entg; vi time samtnen, oa ieg runde viere Der-es Iadet.«- Statt-var han, sotn han var blsd as hier-e Meu s band rige cui indteas et sor gistntngitilsclde under de allen-laste llgste siomsicndsgheder. Der Hw tut-lebet Unbemitle os Sagen ers Ilaredet let. Den stotte, teptcsentci « tsve Wand lod, som one betet var sendet MMW IIUCIIXHIP denke otte paa nsende Icae but-Mc F——I·——— Ktæstfladen af det nu langst glencte" Ulyttestilsælde hans Jndvoldr. Saa blev han en Dag dorte sra Tjenesten. og dermed havde han paaret den gar-r le, terrende lllnlte over i Evighedem Hvilten ernnde Ordengtegn enn tringl Hvor Folt saa Plads til dem alle; jeg har selv en bald Sues SM ter; det er alt, hvad der kan bange-H ctn en Mennesiebals ellct sidde NO venstre Side as et stnalt Mennesle drust, da hvad dialver det! Blot et eneste Korstegn snd indeka T Hist-« tet, det vilde ponte psa Personen! LIogle as de pvriae eje alligevel des lKorstegns Pont, isaer den graahaare de General der nenne, og et Par andre as de aeldre Mandsolt. Den lille Klnnge Damer til bitte i Kirlen lnnes jea derimod itle rigtiq om: jeg tender dem for Reiten lna li ret. Jo, den qamle Dame der henne i stanlaraat Atlasl; hnn er rar: knin er cgsaa den tonneste on den Inildette maasse sordi hnn har haft uendeltg wegen Sorg. Lasaa den nnxtste verlter Etsmvatdi. Ioilettet, hun beeren er, san didt jeg fdrstaar mia derpaa. itte meaet rxgt, en hojhalset hvid ulden Fljole med ei Clnsset i blaat Baand paa Stnlderen oft hnid Hat med tnnde, sine Fies. der difter i den nlidelige Gennetntrak as Frostluften, sont traenger ind ude f;n. Hende huster jeg sra hnn endnu knap dar votsen. Men hvor dar hun sor andret sigJ den srisle Farve er dorte, og Trætlene ere blevne spidse. Felt, som lende hende, siger, at hun toq sig en Barndomgbelendts Gifternmal meget net; drxg Folt siaer saa meget· Kun tan jeg ilte lide, at hendeg Rend set blaasrossen nd. Hnn ligner i sm Tsdsblegded det sidste Jndtrnt. jeg bedarer as en for hende dg mig scrskes Veninde, en spsterlig Singt-ring, der stimme Tider loa med mia til Parades tjeneste i Kathedralen. Nu sover es steren ude paa stirlegaardem sitt Alen dnbt i den fresne Jord. Q, hvor det fess. da vi bar hende derned. J den aadne Kiste laa hnn i hvid Hosdrngt og bdide Sto, tynd og smal med blon srogne Kinder da Puddet og Rimfrost i det lange, smulte Haut. Tnve Gra der sros det eller mete; for at faa gra vet Graden maatte Jorden tss on med Jld Stint og slsrt som Glas dar del szne Lege-ne frassen det hat itte tun net ts op endnu; stadig lige feist og nberprt sover hnn der nede; tun lnr hun stralt sra endnu mere stramt, Tratkene ere bledne endnu starpere, net Rimlrystaller dætter de Leber-, sont nltid lo og talte glade Ord, hvoe Ounnt end Hiertet var indenfor. J det sidste Aar-H Tid sov hnn tun et Par Tinler henad Morgenslunden, vg, naar keg sent ved Nat rejste mig sra Arbeit-et cg git hendes Der sorbi. lullede hun DIren op, toa rnig ind i sit Lamm : hen sotan Helgenlampen og laste f.r mig paa Slavonist Fadervor. -Herregud, hvorsor sødes de Mel-ne sler, naar de slulle beere saa tunc Bnrder? Derorn ved jeg ingen Besked; l,en over de guldbroderede og de koste tlcrdte gentaaer Koret sit triste »Herre, sorbarm dig«. Det varer lange. Saa slaas med eet Alterdsken op, og un gennem Stib og hvælvinger bruste Toner: «Fader vor — tilcsnnne die stige —- — thi M er Riget —- i Essig l-ed!'« — Alle de kostetlædte salde ned paa deres Anstgt, nogle af de guldbsrm derede for Resten ogsaa. Der ligger den siattels araahaarede General intd sme mange Ordener og Stierner ltge sntl long han er stratt hen ad Gnlvetsz russisk Vedtagt hiemler Ret til at vise slne FIlelser, om man ellers har nogle. Andre blive staaende stivt op og ned. Pan ydre Kncesald kommer det to i sdrigt ikle an. J Tauten, opsylat as mangfoldig Ulylte indeni og udenom, gyder der sig en velgsrende No ved Ordene: »Lad rnig verre som en af dtne eingestel« —- Den allerringeste i Guds Karlighed er sittert meget starre end den stsrste og herligste her t Ver dens hjcelpelsse Eisd. i— Eftkrlysning. Jst-me en Vesicmmclie i Llr Trrktlicnø Tod-wo tat-I hang- Sen Jsaak Tcrkilscn nn ovtsktagc Eim dotnmm. Sidsmcrvmc amnodes der-for herved um stinkt-it mutigt at meldc sig til undertegncdc. Euer om nogrn sonder hatt-Z Lphuldö sted og godhcdefuld vil unt-errette mig derom, vil dct blivc paaskon net. Sidste Eftcrrctninger um J. Terkilsen lydcr paa, at han for 2—3 Aar fide-u er reist fra Spen cer, Iowa, til Nord Dakota. Ole Olien, Kimballtom Audubon Co., Iowa. · Alter-Malerier is M faasulmer. ist- ssss sont-um sie-Its c ssi wohllau- oq Untat-Seme- s- l. I. »Im-O Inst es W st. sehst- p« sioesn kommende Inn-er tfahc cui-its) s- ont-stets cum-s- denkt-es Minsek muss-Im les-isten m sum-Isc sssiss ist«-ostw, II North Usia st» cnankn Bluts-J