L— ! ——j itog Handel-ne samtnen og gav sig til at halte, idet hun kaadte: »Det er da Daina iorsttælteligt, hvem tan dog have sagt saadan noget?« »Der gaar han!« stteg Ole, idet han pcaede nd ad Vinduet. »Naa Peaeiten, ia tæntte jea det ilte nol· Det er da ogiaa bleven rent gilt, itden den Præit et kommen. Der er inart itle et eneite stilteligt Menneite i Sognet mete. Selv Lars Krug dernde et jo itte god nol. Han ital in heller ille en Gang vcete omvendt eller troende, eller hvad det hedder, staut han gaat i Kirle næsten hver Sandag.« »Don er en Flats. jeg menet han « detude,« suplerede Oste; »men han lan bat-e vente, tan han, ieg stach Marm, han tan bare vente, san ital jeg —- iotitaat du, Maren —--« Han havde tøf;et Armen ioe at slna i Bordet, men saa tom han sme gamte, magre Finate i Hu, thi han sænlede vlndielig Haanden, on ituttede tned at iige: »ja, du iotitaar inig«« og gav sig san il at gaa igen, mens Maken blev ved at hatte. Lidt eitet itandäsde han igen, itillede sig tige one-site hende og sagde: »Sie-; mig. Mann, hat jeg nagen Sinde itjaalet.« (l t i »Nei, Ote!« ,,(2ller myrdet elli bedraget?« »Nej, hvor tan du spørge?« »Ha! jeg itte ivaket enhvet sit?« »Jo, det hat du rictianot.« »Da hat jeg iaast mine Medaljer for inaen Tina?« s »Nej, Ole, du·har tiatianol artig iortjent dem.« »Da hat jeg itte gaaet i Kitte og til Alters iom andre Folt?« »Jo- its-« »Og lan Both-« iaa iorlanae mer?« , »Nei, aa nei, bat-e alle tunde fige biet-« »Og doa siget han« at jeg et en Stinder.« Oles Vtede havde tagt sig anget. alt imens han ecpes teredse alle sine Inder Samtidig var ttttarens Foritrasllelse iotivnnden Hlxn itod et Diebtit og grsea nd. Saa iaade tntn eitertcentiomt: »Ja, ja, Oste, der ex jo da noget i, hvad Prceiten sagde, thi Snndere ere vi Fu ica alle - paa en vis Mande.« »Ja, Marm, naa en dies TlJtaade.« aentoa Ote sitoioiiit. det hat du Ret i » in a en vie Altaade - det er tut-get an det. Men det var di det. han mente.« »Ja, ja, ja, Ote, hvad ina,« aiilnttede Mart-n tro itende, »lad bare Prcesten stac, lwad t)an vit oa tænt itte mete paa det. Du e- jo dog alligevel den, du er.« Detpaa ioetod hkgn Stnen on ail nd i Kette-let Ole itod lidt i J- nler. »Du hat Net, »Jlaken,« mumlede han sor fig set-s, »Lle er den, han ek.« Detpaa listede ljan nd ad Daten oa op til Banten. Nogte Fiilere taade imidlertid Mterle til, at han handl iat stg med Rngaen til Havet, hvad lian eltees aldrig gjorrsa J den iøtite Tid kereftcr iaa man tun Ote i Form Of den ioete Pkit ude im Flegtem Tit Bnen l;«s han itte. Stutde der beiataeis et «!I.krinde, tom Max-en i lianz Eteo. Fordum vitde en iaatan Ubetndekiatiea oin Lte toni til Tten ellet ej. itet itte date lstucn ve:.:crrtct. J dennc Tid detimod, links-· den ten Pmits Gekning havde bragt en vis new-s Uto ind i alle Genintter, var man opmærtioss ovetiok ethvekt Fee-statuten »Hvad tan der viere i Vejen med Ote?« ipntgte Kob nianden en Dag, da Maren totn ind i Butitten. »J Vejen3« ivatede Mai-en ikemmed, ,,t)vad itutde der vel date i Vejen?« Hnn var itte ai dem, der var leg i Munden. Sartig vaergede hnn attid om Ote. Oin Tis dtagetsen tned Peæften og den gamleg Optør, havde lntsi ilte sagt et Okd til nagen. - »Ja, jeg tom btot til at tanle paa det,« ivatede Kob inanden. »Man tnnde jo ille vide, om han maaste tunde vaete bleven syg, siden man aldkig set ham.« »Han hat det iom Btommen i et Æg,« aiiluttede Ma ten og gil. Man vat dog itte tititeds med dette Sonn Dei var almindelig betendt, at Præiten hat-de var-et deeude. Og man havde ogsaa iaaet regnet nd, at man netop itte havde set noget til Ole, fiden Ptaiten sidite Gang hat-de vaect der. Og man var itrats paa det rene med, at dette tunde betyde noget ilen1t, ja, noget ai det alleevceeite, man lande» teente stg. Og ovetfor et iaadant Tilfastde tnnde man ilte blive itaaende ved en halv Viden. Det Inaatte anders-gen En Aften ved Solnedgang, da Ote iad oppe paa im Bank, iteg en Mand op ad Sttaaningen og satte itg ved Siden ai ham. Paa Mandens Hitien ivatede Ole tun et tort »Gott Asten«. »Ja, jeg er egentlig tun kommen ioe at slaa en litte Studder ai med dig« —- begyndte Manden —- »l)vis du da hat« Tid,'« tilisjede han, da Ole itte gjorde Tegn til at ville stge noget. Ole ivatede itle, men iad blot oa itierede over Havet· idet han ai og til tog et Dkag as en gammel Ktidtpibr. »Hm-d jeg vilde sige,«« begyndte den anden igen, »det er elletö lcenge siden, sman hat iet noget til dtg.« »Aa ja, saamand,« tam det endelig diplomatist. Ct Dieblits Papie. »Man inatler ellers om det oppe i Byen.« »Naa, gar man det,«! ivarede Ole tot-t. »Ja, man siger da ior Reiten ogiaa mete,« iottiatte Manden, idet han ilelede til Ole -—— »man inatter noget oni dig og ——« Praiten.« , ,,Peceitent« —- Ole vendte iig om mod Manden. »Ja, man stget iaa smaat, at du vg Praiten i den sidite Tid ital —- vcere bleven ——- iaadan « en Stags gode Bennet eller iaadan noget, og man et bange ior at—e—.« ,,-Vvad er man bange fort« iuttede det ud ai Ote, da den andentsveda « »Ja, set du, Ole, du hat jo attid varet en Mand, der hat vatet saadan —- ja, hvad ital jeg ilge —- iast t Prin eippeene. Dei ved vt to nol. Men nu er du jo dog en gam mel Mand, vg derive lunde det ja tantes —- jeg mener, — man ee bange tot-, at disaadan stulde vare tammen iok met tll Jlden.« · »Das-d ipr en Jldp ivaeede Ole aretgt. »Ja, man messen at du stillt-e viere t Lav med at · komme tnd t dette hetiens helltqitab, etlee hvad det nu bed dee —- men —- det er maaite ttte iandt.« « ,,Jeg vil se Ptæsten og hans Helligstab hængt!« taabte Ole nu pludselig, idet han sprang op. »Sagde du hie n g t, Ole?" »Ja, jeg sagde hangt,« brolede den gantle, idet han stat Hovedet helt hen til den andens Ansigt. »Naa, ja saa godt Ord igen, Ole. Saa er alt jo i sin gode gamle Orden. Der er da sor Resten heller ingen, der har troet det, og jeg da mindst. Man ssulde jo lenke gamle Ole Sivertsen daarligt, om man tunde tro, at han paa sine gamle Dage stulde gaa hen oa blive set Hasngeho ved. Naa, men not otn det --- hvad jeg vilde sige —— hont dan staar ellers Vejrglagset?« »Snavs,« svarede Ole med mere Liv, ,,vi saa Musik i Nat.« « »Meine due« »Det tcn du jo se. Den sorte derude tager man Ltte sejl as. Hele Dagen hat den ttaaec «a tryttet oa hur itte tunnet tomme op. Men nu ha: den plndseiig saaet Hast vcett." »Tror dn virtelia, det blinkt Stortn?« »Ja, lan du itle se, saa tan dir i def inindstc høre « svarede den gamle Vejrproset,ide1 han Peaede o: tad. »er!« De lhttede begge et- Hsjeblit Reden under dem brnI ffJnninqen heilt og tnnat ind niod Knsten. Ude over det »unte- Hav lod as- on til et lia« arnde Stria sra en Søfsizu der stngteoe inri inoo Land foran det kommende Uvejr. Da oben ooer dein harte-Z med torte Mellemrum en seinen-Je Lin-, som naar nmn langsomt og sagte trætler i en Eises-Idale ,,Kan du hats-, den beghnder at steinrne Jnstrumentel n til Fioncerten « udbrod Ole »Da tan du se Tremasteren derude den har hele Dagen ligget og duvet sor Vind ! stille tned Stysttaberen deroppe. -—— Nu har den allerede faaet travl med at bjerae Sestene. «Ja, den stal saa Vind not. Ester alle Solemckrter er den nde paa sidste Reise. Den klarer aldrig Pynten derhenne.« Som altid ved sliae Lejliaheder viste Ole sig at vcere en paalidelig Profet. « Der blev »Musik« den Nat —— in Kontert, hvori Havet og Stormen tappedes om, hvem der tnnde spille højest On Ole fik Ret i eet til. Det blev Tre masterens sidste Reise- lsster en fornarveg Kamp med de tc Trasende Elementen dreo den tilsidst redningglns ind paa di farliae Revlers som have tostet saa mange Menneskelio Dei var en stor tugsisl Bari, der var paa Vejcn hjem » Leenae sor den lob paa Grund, var Redningszmand "ftabet parat paa Knstem og desuden var narsten hele Bher itrommet derned for at betragte Stuespillet. Det blev en frngtelig Nat Da Solen stod op, laa snv Lig indsvebt i Sejldng paa Zandet Restrn as Vescetninaen var reddet. Noget drrfra laa gamle Ole paa noget Halm, tilsnne jladende dad. tltitndt om ham stod en Ajtænqde Mennester og betragtede Lernean Arbejde paa at talde ham til Live. l linder et Forng paa at aribe en ulnttelin, der hdirls Iledesis om nde i Brandinaem var han selv bleven greben as jen Zo og suget udj Dybet. Qa tun ved et Miratel hand-« sen as Fisierne saaet sat i ham med en Baadghage og trut stet hatn i Land. Da Læaen havde sortsat sme Oplivningssorsøg en halt Tirneg Tib, sloa Ole endelig Øjnene op. Og lidt ester var han saa oidt kommen til sia selv, at han lunde søres hierin og overaioeg til Mareng Pleje. J 4 Dage laa Ole til Sena—3. Da i den Tid haodss slere as lsgneno Toll besoat ham, men han havde verret me qet ordtnap, saa Besøgene vare tun bleone til smaa stanstif Visiten s Paa Begravelseedanen var han saa vidt kommen sisJ at han lnnde veere med. Han havde eaentlig bestemt itte at ana- med, men Mo ten sit ham dog overtalt. »Du tan itte veere andet betendt. Ole,« sagde h1!n. »Den aatnle Forrnand niaa dog give Mode paa saadan en Dag. For Resten« -- søjede hnn fristende til « »har dinc Ordenek jo ogsaa godt as at tonnne ud og lustcg lidt, te liggee jo ellerg og nistet i Draalistenf Disse Argumenter vare Ole sor overvceldende. Te besejrede alle Jndvendinger. J ziirten satte han sia allernederst bag en sremsprin gende Mnrlant. Han vilde saa vidt muligt helft nndaan baade at se Priesters oa seg as ham. Priesten talte oni Herrens Redningsvæsen. »Jeg bar for l; Dage siden« —— sagde han blandt ande s—- ,,set noget, soin syldte tnig med Benndring. Da seg tin Nat stod paa Khsten oa saa Veaget derude bag de sryate lige Vrcrndinger, shntes det tnig umuligt, at noget Mer neste tnnde komme irelst i Land den-he km Og dpg bley seg Vidne til, hvorledeg den ene ester den anden blev leite l over de btusende og sraadende Søer ind paa den srelsendc Finst, tattet viere Redningsraletten og Redningsstoten » Men nu er det ilte min Gerning her at stildre, book ledes det git til. Derimod er det min Gerning her i Daa at sorthnde eder, at der ogsaa i Guds Rige er et Redninag diesen, ja, at der ogsaa der er baade Redningsrattec os, RedningsstoL Ethvert Guds Ord er en Redningsratet som Herren taster nd til alle sortabte Shndere og Troen, den lebende Tro er den RedningsstoL som tan srelse en« Sjcel over alle Livets og Dudens Brendinger.« Derester udvtllede han dette ncermere og paaviste, hvor vtgtigt det var sor en Sjal at vcere i Herrens Redningsstol Man vidste itte, naar Dnden kom. Og baade i Livet og i Dsden var der tun eet, der tunde srelse, nernltg den levende Tro paa den torösaestede og opstandne Frelser —- den Tro, som et et saltgt Ltv t Gut-. . I . Ideen-est sluttede han med at sige: »Er du saa i Red ningsstoleni Ellers staat jeg her t Dag og stal laste en Ratet ud til dlg. Jeg stal sige dig, at Jesus er dsd ogsaa sor dtne ShndeIJ at Guds Naadeö Arm er udratt ogsaa til dis. Grib den, mens du tan. Gaa t Redntngöstolen soc dtt Ltvösttb shnter til Bunds l den store Brændtng.« Der var i det mindste een opnneetsom Ttlhtrer til Stedr. Da det var Ole. · .- « Gerne-Mr Kittel ikte. I Udenfot mit Vindue et der en dei lig grøn Gten af et Trce, som staat i den fuldeste ForaarsdtagL For lott Tid sidea var den samme Gren fuld af Js; det san ud, som om den snatt maatte intelle. Jeg min deS saa tydeligt en Dag, da det syn tecs mig, at nu lunde den ille bære But-den længerr. Jeg ventede at sc den give efter, men den lncellcde ille, og nu i Dag er den saa smal. Der er mange Mennester i denne onde Berden, der lige som tnin ern et ladede med Js. Sorgerne sorgt( hen over dem som Hagelstorme, ogl Spørgsmaalet paatrcenger dsig een,! om de lan holde ud og holdes oppe.! Hofsz en eller anden, som læfer detteJ sinlde ligne min Gren, san lad mig’ blot sige til dig: Knæl ikle! Huld fast ved den ene store Sandhed, at Gud ille hat glemt dig. Han hol der Stormen og Bolqerne, som nu syneg at ville overslylle dig, i sin stmrle Haand. Se op on sin: Han, som lan Stormen binde oq lede Bølgen blau, han kan og Vejen finde, lworpaa min Fod lan gan. Lq din enfoldige Tro paa Gudå Godhed og Kcerliqhed vil holde dig orde. og naar i Fremttden alt vil bli oe Foraar for dig som med min Gren, san vil du mindes dine Sorger fom Lande« der er fvundne bott. Hold ud, det er ille altid Vinter7 Zoraaret kommen Fuglene synger no paa den samme Gren, der dar be lass.—set med Js, derfor: Knæl ille! Zig med Salmistent ,,Herten tunter mig vel, men han giver mig ille hen i Doden«. Stol paa din Kind. ,,.L)an, som gør Smerte, for binder. ban, fom saurer, hans Hern der læger«· Naar du sanledes form der dig paa Gud, san vil du ille intel ke. lelv om du maa bøje dig for Stor ven, du vil holde ud, og du vil faa Dir Foraar. 100,000 Ftafkcri Frit til alle Abende. For at bevtie det ftoke Værvi. iom Zwan fonz "5 book-» besiddcr ved Fielvredeb sen of allehaande farltge og umv.klede Squ Dom-ne, vtl vt atdelcs Aruns boktqjue lind-Wo Provcszsaiker af Iwan spns «.·I hist-Ins« til hver Bude-Ide, jom m oz Indienoer 4 Cents I zrimærter til Bes talmg as Vom-um« Swaufouv «5 »Und-« et den for dclnqante Mel-fein 1 Bord-In oq er m qu rantcret Kur for thmnnnsztne, Hofteværd mndcvatb Manard La Grimm Afmmm Maler-im Neumlgtm ivnluc og merke-me hszq Leda-, Raum-Eh Tngucpiia, Les vckmgvum, Nureitmnony pouedpme oq New-situ. Prisen paa en fiok Flusse »Am Tini-« er tun sum og tiifmdes Wer ftiagiirit Ut. Exprcss ved Mootaqklscn nf « riim 4 Hr. N. Nordholn1, Dassel, Minn., fkkivcrx Icg hat litt-ge vccrct plaqct ’af Rheansgs nSmc i hscre Armm oq var et tstand til m erben-m Jeg sent-te efter rn Frasse af Cwanions «5 Isssopwc Jeg toa den icgelmrrstg oq den hethredede tng dumm« dIgL Mut Arm hsvdr vceret qngrcbrt i fin 1lqer nf detmc iokjckrbcnge BRer Im er ovckbevlft um« at Swnuionö ««."1 brav-« hclbrisdek Rheunmuijmc iclv osu den ck mange Aar stammt-L El er »Unt, iorspg Zwansons «-·) onna-« og ou Ital aldrig angke det. Aqentek cum-»O vaa nieset-on Biliaar. Striv idem til swanson Rhea-mutig cui-e co» lscs 164 U- lmks Sc» Clavus-« lll. Stort Støvcgoog-tldsalg. slItlHiinlus »Im-l kungts t; I iII..FI-I1t« »x-(« lTI X'.«l. los-»nur A hthls ist«-N I'1:-in »s- n « l«il « HHIJZ quat- t.I--l»— Dis-pl Rang-» « « lmlssi muss ble 1.1’,k. Nisqsrxuir G higls « l«-· l 1.«I nii kasl s23.75 s winkt-sha- dlssisl Nun-»- .«« - in» Mit-« uxcn PNU lIP . ANY-lust- As Inzch t·lI-.-0-l« lItH losr- tsl 820.-·10 VI Hi mit-« « Um Wilan jcsnt INqu «-s lsl as m- 1·t-.n s;—w-s«« Or Im- ,,Mtml»- , » — - » I«n.kx(«-.—« ttl Pu« ««-·«-« M . End WITH-N slssssc sii HIWI « «- l Was »va : U ft unten, IV ml .«( J mln c .i11«slcts«t l i4l’( 1 P sxk R Mk on fl U- 4.1«f- » ..1.1«1-7U.n·1 '-i Ia j-' » »n s n VII» tu ’k-«k-'tt«llt" Lei(,lsi-1i«« ’Is:. tsln lalr T» n-- Anm- D »Mit lis- Ru. »;:0« » »als-It wl of M lsmsic HIIIJL VHJ s um« uns um«-u nimm Lmt Nu J. Ikscn ins n- Wut-» cui-d Nach VandlnhoL Nr its-n Plane m 1«.- WI. Zimnlium tu at hoch Wams-· im m. »Iums1»')n.hs«. ss share Nunmu Zlms Inn Mut-JOHN JUD oNA TOLMAN co» Ins-is Ic. rn. m; I«.u(I-: M« .(’«t().x(;n. l (»;»...- .·; Mk- Vi minn - 40 Pund krvstamcrct 81 — Anker for ums s U ! 4 u sslksnmtmn m stl II ruitn T sun. L m vN ullst wlmnmlu k! un Die Im til um Ihn-Nu Leut-N 2(-,«5—11I1m1kcr for vntsmlalm verknme lcusr v- u Unkraut-Hm stkllansr huorndke Te knn sur-send- Den-o Br itstinmnc VI Ums jin Ruhm : na den mftc Vi snlli119, Iaatsumlogetils h- vil koste Dem nomk Mumi Pum- at in msiot Agra U um n Jl· n liess-tin- ( « l-. 0 Inspnstmndkk JuMii I-« ( hin-Ho lll Quiltstssire stia tsss «Ihn:.cpn« c Mem -I«. l?.sl: k«-·, sxins wills-U wilde lsicksqs « Vm nnd M mtsms, 1«:.» »was-im- kn nukmm sisc’-k-Ilu;stc, mcsi still-Jus osj ijsislkntsMsn im naan qu raliin Is! Hernr ou uszslk Ministtet sl(i-1I1ds«l--Its on Inn-Mc im rfattcnvr »O thun Nimm-. saure poncmn fuk laws-. LA Dust-« Jucle LU» st. Louis, Mo «« « S . ,««- Z- JE- s-. . · «« c If - D 7(9 J Al» UIE cÄI Ule FAM » "-""’0’"’"«’ «- c i Jl irrt-— Ludw n.«.«l lau-. n qsv ofthrecs Auscrixm llimii :-n:m.---l Musik-. tus- k-s-..- us Imyul tun-t- Huhs Hut His-. »Hu-pl Jung-« 1»r wil tn mir Musik«-um 'Ilus«1»s.—. CI Soff AZI s »Ist l.s-««ry1»sm«nunsu prjms this wirstumsnspuh u -« um «-.-I mka :.- 'H.-t«I«,.--« .«.-I two-w»arm«-usw«---n-. m :I Hund«-um l s-).«s—««-««l Kluft-Is- Hnur misl ura- .-1 U-I si. «-«.s. -«-—»z:-. Auknmn Ilnnvhmsmkss Moos-. l I-.-.« sum-« ul Ums-il Leu-t falls-r ( 11I1«»M.n«w(. s- III. II-«-«·«sr-ly—« tun-! "'- nig u1-1(-. wish Ihn-« »O« »n- Nsph ( nimm-. sssuixl Uns-. schwi- UPLWP sILUTILV IIII list H-« l«»! HIIJ Ho Tlumlslses MS ( to-: h. Nsnil - unt-. Isisst s-» » u«l-1-s-.—s-·.m-ki nis.u«--«I sss zsnsssist «-—.ks-.- sti—z-«v. ums u Uslll Fuss-d »Don list-.- ’l h mlII---. U Lis« vix-H zi-« du«-l ng Uussl kn-. Its-il »H- OUA Hufkk II:::! s! )«» u Nimny näh Uns-»ile Ist-shall m-« ztsss nslh lIkss Hin-·- Hssfi (’l« Ums-. Use- l’s-lss-ly-I·—----1 Minn- H ut und Uns Hin-« Auustnvatftsliatstt-Isu111tut Mike-s wtl be Hin-n Asso ck , . Jl- a n( - Jst-summt- misl ksmnfsnsmlilss Umir. Ismslonk phlnitsesfl umsqu muc »I- nmlsuk-:-«·x. «1i«·- list-sk. II Uljmimlplts I» fullr ji«-mum: -—:u»--tnlly -:I·«L·ssl mal nimmt-«krumf.«»-1-,ry I-) fis-ichs »Hm-km -lr-«--«. Tho Fuss-punk- Htsmsx Any sswniksiqmr w« soll yisn thut Ist-arc- rklmble. Onlcr t» mu- ;«.s«l gu Humans-mich THE DI· ÄIM cUEMIcAL co» Ueph III Noy 40 wcst Escl Stroh-h New Tot-sc Tity Usp Pianocr os; Orglcn Ihm gtv ns g A llrd snn «n at»mes: ulyz n ngethnk .IaenN«111 irr og Vksmlm Svil faul-, og man Mit un bunt mzzen b r bem Vm.tk;(»1jerntn hum LNM ncnr Te W Ost huad T« miskec Pius-« ellu s» r,c. Cum Raum-ind Mizs « ·-.s« k Music « Inllesx »p- «.. ..-I- Remun H-:sms-1 s » U n. »N- um« LtiksunxJL ..«;11«1t-.sx-1.L.m::" Il. Mu. nu- MsZ 1 « HJ « ums-v1:n!«1-.1«-.(,m« Zwist-sum q-.-n.·-tr»·, Jst su. L-- US— . !«’111 i ZU 1s VII-: TUEHUHJ Lrsrs Eim- its-as «I --.V-1n« uns-. N ant- Xi ist-H · »i» . Inzk v» Simap ( in. han« : . la -t’ll’ Onm » unsrqu Un nun - c Inq is . « ums-»mi- kazpss for Trins Coussqsssoss nuLmusnksHlY S O Upkutmi 011 sit!ls(«n", W Es di ln Uh lmttc mirs »- nq Nu-« Im nahm«·1iks1n·«1"imlum, Onk ns zmnru d gabst-un nich-Inan NnnnnL Mutnlu W unrmskrtw rntsmm w am Nimm-I T is sank I— r »He-us Zum mc sjolu Hm- ,’runm-.t1-H tm Ammlisa M fsclrs Ininseflusn n« Mu· Tcsm U :u!q·-k1 shku «1«’«n-.ws«(· !t;?n«;m«1nir-:« Insd fmms Bosstslmm Ehw ni »F. C. u It « cll C U o., :,« 25 Teilslmkh Zu» Chxu1«(n, Ill. ZSkac De reife litt Stcdck oft ? ellek spd for tshicago, san beb Deus lotale Agem give Dem Billet fca Omai ha til Ghsmgo meo . . . chicago G Milwaukee ä st. Paul Benen. den komer mellem disfe to Byet. Tag paa den-te populære Vane foklabe Uniou fes-or Hund« hrset Dag, og bar For binveifc nie-d sog, som komme ind paa Union Pacjsic Bauen, Bu«lington, F C. E »Ist-B- etc Ptægtigt udstnrede Tag med Paladss Sooevogne, Wust:Bibltoteksvogne, og Busen er ikke yøjere end andre Bauers k Ungaaende ncrrmete Optysninger me Huum tu Baum, Ptiiek etc. skrw til z F. A. Rach, H General Ich-stets Ägent. W« gamma Str» Omaha. Nebr. vERDIFULDE sALvD Hanxszisning Smot Mit kaa ea w IIqu ne(llap cg lass Du Met sælgos hos F R U 0 L s·E Ns 87W.20.st. Bayonve. U.J PKlS 2sc. Ptu Olsens sah-e er udmetket kot bmnclsaar. by1(lcr. gnmlc sum. coeca-h I Skjægsop. sit-ne brzstvorwr og alle bo dro hudsygdom1ne. Til enhvth sum indscsndcsr 25 pcntsi ; Frinuprkcn Vil vi Hemde Salve-n fris. sc Icsc scqs scscs fsl TU TEIIPEST Wssllsll « - Hut-i muss rlulhsd Iner I«« In As susc ils-It II ’ Its usu- I » Kuh sum-ink- nsnl Imilmph W« » fis « FIED- « ums-ink- 0 00l I Pistol-ethisch l »Im-t- -·l cis-wish m. Wuslsisa - cis-san « « m «-rs-s Ochs-» -«. klisky tr- wusch Hm Ists-« 71 » itisss is tut-um« miisc »aus-sinkva R ital-« Haut- Its P Man-Um Wollen Happ« , H«- Um unt-g. ssll is. is nunka sur ils( ID « - s Juva « Muth Hsr Nisus-. tut-l m los-I Jst-« Wams-L M tm In» u ml til-» « jIPlec fett-total II .s.)0 much- sh« III-; Tun-Essi- ak« non-- Inst-. cis-cui isk ræftog Tumors . . . nur«-n « lika san lot iom Male- of de more olminheliqe ; davonan Wut d« lustmndhsci von mtr Maaotn Icg a nimm at mun« oth« sut Tilfasldc m Inn-ff sont Ill tmr tusm tut fiMknnkndm Ztactucn Uaa fmfcmtll konstaqu ulwt Vuus as nnjv out-r Titva as knDranbc 12511111 »m- nimm n llndrrrktuun umsehn-. - [ DR. H HORN8Y. EGAN. sOUTH OAKOTA Syma kiner. Billigc Prifcr. Godc Mafkinctu Vi fcr as i Stand til at bringe vore Læfete ncglc specielle Tilbud paa første Klagfes Syntuslincr, i Folge en Kon tralt, ri l;cr Incd Fabrikanten af en af de bedste St)niaslitter, der subtilen-T «Tanstcren« Nr. l er i alle Maa der en god, folid og billig Symasiine. Tenssyr l)urtigt, uden Stof, hat 5 Elasfer og er af nycfte Konstruktion. Der alt-ec- 1« Aarg Gatanti paa Ma siit m. EnLver Kober vil blive fuldt tilfrchz med en saadan Eymastine, og ,,Dansteren« Nr. l. siulde dcn ille vare ttlfredsstillende, Pris? 816-75- kan den tilbagcsendcs. »Danfkckcn« Nr. 2 er absolut den bedfte Sy1nastine, der fabrikereä og tan tnaalc sig med hoillen fom lteäst Maskine til langt højere Pris. Dur th tillige den Fordel frem for ,Tanskeren« Nr. l, at den kan lutteH neb. s. wöszxw «—I Fzzss ; ,,Danfkcrcn« Nr. 2. Pris: 818.75. Vi ital gerne besvare alle Spørgsmaal med Hensyn til digse Mastiner vg give Oplygninger fris. Sktiv kun til os og vi vil fende Cirkulære, dsom nærs mete bestrivct vore Symaskiner. Belohet beves iendt med Bestillingen. J M betaler Fragte;1. Venligst, Danish Luth. Publ. Hause, BLAIK NEBR.