L— ! ——j
itog Handel-ne samtnen og gav sig til at halte, idet hun
kaadte:
»Det er da Daina iorsttælteligt, hvem tan dog have
sagt saadan noget?«
»Der gaar han!« stteg Ole, idet han pcaede nd ad
Vinduet.
»Naa Peaeiten, ia tæntte jea det ilte nol· Det er da
ogiaa bleven rent gilt, itden den Præit et kommen. Der
er inart itle et eneite stilteligt Menneite i Sognet mete.
Selv Lars Krug dernde et jo itte god nol. Han ital in
heller ille en Gang vcete omvendt eller troende, eller hvad det
hedder, staut han gaat i Kirle næsten hver Sandag.«
»Don er en Flats. jeg menet han « detude,« suplerede
Oste; »men han lan bat-e vente, tan han, ieg stach Marm,
han tan bare vente, san ital jeg —- iotitaat du, Maren —--«
Han havde tøf;et Armen ioe at slna i Bordet, men saa
tom han sme gamte, magre Finate i Hu, thi han sænlede
vlndielig Haanden, on ituttede tned at iige: »ja, du iotitaar
inig«« og gav sig san il at gaa igen, mens Maken blev ved
at hatte.
Lidt eitet itandäsde han igen, itillede sig tige one-site
hende og sagde:
»Sie-; mig. Mann, hat jeg nagen Sinde itjaalet.« (l
t
i
»Nei, Ote!«
,,(2ller myrdet elli bedraget?«
»Nej, hvor tan du spørge?«
»Ha! jeg itte ivaket enhvet sit?«
»Jo, det hat du rictianot.«
»Da hat jeg iaast mine Medaljer for inaen Tina?« s
»Nej, Ole, du·har tiatianol artig iortjent dem.«
»Da hat jeg itte gaaet i Kitte og til Alters iom andre
Folt?«
»Jo- its-«
»Og lan Both-« iaa iorlanae mer?«
, »Nei, aa nei, bat-e alle tunde fige biet-«
»Og doa siget han« at jeg et en Stinder.«
Oles Vtede havde tagt sig anget. alt imens han ecpes
teredse alle sine Inder
Samtidig var ttttarens Foritrasllelse iotivnnden Hlxn
itod et Diebtit og grsea nd. Saa iaade tntn eitertcentiomt:
»Ja, ja, Oste, der ex jo da noget i, hvad Prceiten sagde,
thi Snndere ere vi Fu ica alle - paa en vis Mande.«
»Ja, Marm, naa en dies TlJtaade.« aentoa Ote sitoioiiit.
det hat du Ret i » in a en vie Altaade - det er tut-get an
det. Men det var di det. han mente.«
»Ja, ja, ja, Ote, hvad ina,« aiilnttede Mart-n tro
itende, »lad bare Prcesten stac, lwad t)an vit oa tænt itte
mete paa det. Du e- jo dog alligevel den, du er.«
Detpaa ioetod hkgn Stnen on ail nd i Kette-let
Ole itod lidt i J- nler.
»Du hat Net, »Jlaken,« mumlede han sor fig set-s,
»Lle er den, han ek.«
Detpaa listede ljan nd ad Daten oa op til Banten.
Nogte Fiilere taade imidlertid Mterle til, at han handl
iat stg med Rngaen til Havet, hvad lian eltees aldrig gjorrsa
J den iøtite Tid kereftcr iaa man tun Ote i Form Of
den ioete Pkit ude im Flegtem Tit Bnen l;«s han itte.
Stutde der beiataeis et «!I.krinde, tom Max-en i lianz Eteo.
Fordum vitde en iaatan Ubetndekiatiea oin Lte toni
til Tten ellet ej. itet itte date lstucn ve:.:crrtct. J dennc
Tid detimod, links-· den ten Pmits Gekning havde bragt en
vis new-s Uto ind i alle Genintter, var man opmærtioss
ovetiok ethvekt Fee-statuten
»Hvad tan der viere i Vejen med Ote?« ipntgte Kob
nianden en Dag, da Maren totn ind i Butitten.
»J Vejen3« ivatede Mai-en ikemmed, ,,t)vad itutde der
vel date i Vejen?« Hnn var itte ai dem, der var leg i
Munden. Sartig vaergede hnn attid om Ote. Oin Tis
dtagetsen tned Peæften og den gamleg Optør, havde lntsi
ilte sagt et Okd til nagen. -
»Ja, jeg tom btot til at tanle paa det,« ivatede Kob
inanden. »Man tnnde jo ille vide, om han maaste tunde
vaete bleven syg, siden man aldkig set ham.«
»Han hat det iom Btommen i et Æg,« aiiluttede Ma
ten og gil.
Man vat dog itte tititeds med dette Sonn Dei var
almindelig betendt, at Præiten hat-de var-et deeude. Og
man havde ogsaa iaaet regnet nd, at man netop itte havde
set noget til Ole, fiden Ptaiten sidite Gang hat-de vaect
der. Og man var itrats paa det rene med, at dette tunde
betyde noget ilen1t, ja, noget ai det alleevceeite, man lande»
teente stg. Og ovetfor et iaadant Tilfastde tnnde man ilte
blive itaaende ved en halv Viden. Det Inaatte anders-gen
En Aften ved Solnedgang, da Ote iad oppe paa im
Bank, iteg en Mand op ad Sttaaningen og satte itg ved
Siden ai ham. Paa Mandens Hitien ivatede Ole tun et
tort »Gott Asten«.
»Ja, jeg er egentlig tun kommen ioe at slaa en litte
Studder ai med dig« —- begyndte Manden —- »l)vis du da
hat« Tid,'« tilisjede han, da Ole itte gjorde Tegn til at ville
stge noget.
Ole ivatede itle, men iad blot oa itierede over Havet·
idet han ai og til tog et Dkag as en gammel Ktidtpibr.
»Hm-d jeg vilde sige,«« begyndte den anden igen, »det
er elletö lcenge siden, sman hat iet noget til dtg.«
»Aa ja, saamand,« tam det endelig diplomatist.
Ct Dieblits Papie.
»Man inatler ellers om det oppe i Byen.«
»Naa, gar man det,«! ivarede Ole tot-t.
»Ja, man siger da ior Reiten ogiaa mete,« iottiatte
Manden, idet han ilelede til Ole -—— »man inatter noget oni
dig og ——« Praiten.« ,
,,Peceitent« —- Ole vendte iig om mod Manden.
»Ja, man stget iaa smaat, at du vg Praiten i den
sidite Tid ital —- vcere bleven ——- iaadan « en Stags gode
Bennet eller iaadan noget, og man et bange ior at—e—.«
,,-Vvad er man bange fort« iuttede det ud ai Ote, da
den andentsveda «
»Ja, set du, Ole, du hat jo attid varet en Mand, der
hat vatet saadan —- ja, hvad ital jeg ilge —- iast t Prin
eippeene. Dei ved vt to nol. Men nu er du jo dog en gam
mel Mand, vg derive lunde det ja tantes —- jeg mener, —
man ee bange tot-, at disaadan stulde vare tammen iok
met tll Jlden.« ·
»Das-d ipr en Jldp ivaeede Ole aretgt.
»Ja, man messen at du stillt-e viere t Lav med at
· komme tnd t dette hetiens helltqitab, etlee hvad det nu bed
dee —- men —- det er maaite ttte iandt.« «
,,Jeg vil se Ptæsten og hans Helligstab hængt!« taabte
Ole nu pludselig, idet han sprang op.
»Sagde du hie n g t, Ole?"
»Ja, jeg sagde hangt,« brolede den gantle, idet han
stat Hovedet helt hen til den andens Ansigt.
»Naa, ja saa godt Ord igen, Ole. Saa er alt jo i
sin gode gamle Orden. Der er da sor Resten heller ingen,
der har troet det, og jeg da mindst. Man ssulde jo lenke
gamle Ole Sivertsen daarligt, om man tunde tro, at han
paa sine gamle Dage stulde gaa hen oa blive set Hasngeho
ved. Naa, men not otn det --- hvad jeg vilde sige —— hont
dan staar ellers Vejrglagset?«
»Snavs,« svarede Ole med mere Liv, ,,vi saa Musik
i Nat.«
« »Meine due«
»Det tcn du jo se. Den sorte derude tager man Ltte
sejl as. Hele Dagen hat den ttaaec «a tryttet oa hur itte
tunnet tomme op. Men nu ha: den plndseiig saaet Hast
vcett."
»Tror dn virtelia, det blinkt Stortn?«
»Ja, lan du itle se, saa tan dir i def inindstc høre «
svarede den gamle Vejrproset,ide1 han Peaede o: tad. »er!«
De lhttede begge et- Hsjeblit
Reden under dem brnI ffJnninqen heilt og tnnat ind
niod Knsten. Ude over det »unte- Hav lod as- on til et lia«
arnde Stria sra en Søfsizu der stngteoe inri inoo Land
foran det kommende Uvejr. Da oben ooer dein harte-Z med
torte Mellemrum en seinen-Je Lin-, som naar nmn langsomt
og sagte trætler i en Eises-Idale
,,Kan du hats-, den beghnder at steinrne Jnstrumentel n
til Fioncerten « udbrod Ole »Da tan du se Tremasteren
derude den har hele Dagen ligget og duvet sor Vind !
stille tned Stysttaberen deroppe. -—— Nu har den allerede
faaet travl med at bjerae Sestene. «Ja, den stal saa Vind
not. Ester alle Solemckrter er den nde paa sidste Reise.
Den klarer aldrig Pynten derhenne.«
Som altid ved sliae Lejliaheder viste Ole sig at vcere
en paalidelig Profet. « Der blev »Musik« den Nat —— in
Kontert, hvori Havet og Stormen tappedes om, hvem der
tnnde spille højest On Ole fik Ret i eet til. Det blev Tre
masterens sidste Reise- lsster en fornarveg Kamp med de tc
Trasende Elementen dreo den tilsidst redningglns ind paa di
farliae Revlers som have tostet saa mange Menneskelio
Dei var en stor tugsisl Bari, der var paa Vejcn hjem
» Leenae sor den lob paa Grund, var Redningszmand
"ftabet parat paa Knstem og desuden var narsten hele Bher
itrommet derned for at betragte Stuespillet.
Det blev en frngtelig Nat
Da Solen stod op, laa snv Lig indsvebt i Sejldng paa
Zandet Restrn as Vescetninaen var reddet.
Noget drrfra laa gamle Ole paa noget Halm, tilsnne
jladende dad. tltitndt om ham stod en Ajtænqde Mennester
og betragtede Lernean Arbejde paa at talde ham til Live.
l linder et Forng paa at aribe en ulnttelin, der hdirls
Iledesis om nde i Brandinaem var han selv bleven greben as
jen Zo og suget udj Dybet. Qa tun ved et Miratel hand-«
sen as Fisierne saaet sat i ham med en Baadghage og trut
stet hatn i Land.
Da Læaen havde sortsat sme Oplivningssorsøg en halt
Tirneg Tib, sloa Ole endelig Øjnene op. Og lidt ester var
han saa oidt kommen til sia selv, at han lunde søres hierin
og overaioeg til Mareng Pleje.
J 4 Dage laa Ole til Sena—3. Da i den Tid haodss
slere as lsgneno Toll besoat ham, men han havde verret me
qet ordtnap, saa Besøgene vare tun bleone til smaa stanstif
Visiten s
Paa Begravelseedanen var han saa vidt kommen sisJ
at han lnnde veere med.
Han havde eaentlig bestemt itte at ana- med, men Mo
ten sit ham dog overtalt.
»Du tan itte veere andet betendt. Ole,« sagde h1!n.
»Den aatnle Forrnand niaa dog give Mode paa saadan en
Dag. For Resten« -- søjede hnn fristende til « »har dinc
Ordenek jo ogsaa godt as at tonnne ud og lustcg lidt, te
liggee jo ellerg og nistet i Draalistenf
Disse Argumenter vare Ole sor overvceldende. Te
besejrede alle Jndvendinger.
J ziirten satte han sia allernederst bag en sremsprin
gende Mnrlant. Han vilde saa vidt muligt helft nndaan
baade at se Priesters oa seg as ham.
Priesten talte oni Herrens Redningsvæsen.
»Jeg bar for l; Dage siden« —— sagde han blandt ande
s—- ,,set noget, soin syldte tnig med Benndring. Da seg tin
Nat stod paa Khsten oa saa Veaget derude bag de sryate
lige Vrcrndinger, shntes det tnig umuligt, at noget Mer
neste tnnde komme irelst i Land den-he km Og dpg bley
seg Vidne til, hvorledeg den ene ester den anden blev leite l
over de btusende og sraadende Søer ind paa den srelsendc
Finst, tattet viere Redningsraletten og Redningsstoten »
Men nu er det ilte min Gerning her at stildre, book
ledes det git til. Derimod er det min Gerning her i Daa
at sorthnde eder, at der ogsaa i Guds Rige er et Redninag
diesen, ja, at der ogsaa der er baade Redningsrattec os,
RedningsstoL Ethvert Guds Ord er en Redningsratet
som Herren taster nd til alle sortabte Shndere og Troen,
den lebende Tro er den RedningsstoL som tan srelse en«
Sjcel over alle Livets og Dudens Brendinger.«
Derester udvtllede han dette ncermere og paaviste, hvor
vtgtigt det var sor en Sjal at vcere i Herrens Redningsstol
Man vidste itte, naar Dnden kom. Og baade i Livet og i
Dsden var der tun eet, der tunde srelse, nernltg den levende
Tro paa den torösaestede og opstandne Frelser —- den Tro,
som et et saltgt Ltv t Gut-. . I
. Ideen-est sluttede han med at sige: »Er du saa i Red
ningsstoleni Ellers staat jeg her t Dag og stal laste en
Ratet ud til dlg. Jeg stal sige dig, at Jesus er dsd ogsaa
sor dtne ShndeIJ at Guds Naadeö Arm er udratt ogsaa til
dis. Grib den, mens du tan. Gaa t Redntngöstolen soc
dtt Ltvösttb shnter til Bunds l den store Brændtng.«
Der var i det mindste een opnneetsom Ttlhtrer til
Stedr. Da det var Ole. ·
.- « Gerne-Mr
Kittel ikte. I
Udenfot mit Vindue et der en dei
lig grøn Gten af et Trce, som staat
i den fuldeste ForaarsdtagL
For lott Tid sidea var den samme
Gren fuld af Js; det san ud, som om
den snatt maatte intelle. Jeg min
deS saa tydeligt en Dag, da det syn
tecs mig, at nu lunde den ille bære
But-den længerr. Jeg ventede at sc
den give efter, men den lncellcde ille,
og nu i Dag er den saa smal.
Der er mange Mennester i denne
onde Berden, der lige som tnin ern
et ladede med Js. Sorgerne sorgt(
hen over dem som Hagelstorme, ogl
Spørgsmaalet paatrcenger dsig een,!
om de lan holde ud og holdes oppe.!
Hofsz en eller anden, som læfer detteJ
sinlde ligne min Gren, san lad mig’
blot sige til dig: Knæl ikle! Huld
fast ved den ene store Sandhed, at
Gud ille hat glemt dig. Han hol
der Stormen og Bolqerne, som nu
syneg at ville overslylle dig, i sin
stmrle Haand. Se op on sin:
Han, som lan Stormen binde
oq lede Bølgen blau,
han kan og Vejen finde,
lworpaa min Fod lan gan.
Lq din enfoldige Tro paa Gudå
Godhed og Kcerliqhed vil holde dig
orde. og naar i Fremttden alt vil bli
oe Foraar for dig som med min Gren,
san vil du mindes dine Sorger fom
Lande« der er fvundne bott.
Hold ud, det er ille altid Vinter7
Zoraaret kommen Fuglene synger
no paa den samme Gren, der dar be
lass.—set med Js, derfor: Knæl ille!
Zig med Salmistent ,,Herten
tunter mig vel, men han giver mig
ille hen i Doden«. Stol paa din
Kind. ,,.L)an, som gør Smerte, for
binder. ban, fom saurer, hans Hern
der læger«· Naar du sanledes form
der dig paa Gud, san vil du ille intel
ke. lelv om du maa bøje dig for Stor
ven, du vil holde ud, og du vil faa
Dir Foraar.
100,000 Ftafkcri
Frit til alle Abende.
For at bevtie det ftoke Værvi. iom Zwan
fonz "5 book-» besiddcr ved Fielvredeb
sen of allehaande farltge og umv.klede Squ
Dom-ne, vtl vt atdelcs Aruns boktqjue
lind-Wo Provcszsaiker af Iwan
spns «.·I hist-Ins« til hver Bude-Ide, jom
m oz Indienoer 4 Cents I zrimærter til Bes
talmg as Vom-um«
Swaufouv «5 »Und-« et den for
dclnqante Mel-fein 1 Bord-In oq er m qu
rantcret Kur for thmnnnsztne,
Hofteværd mndcvatb Manard
La Grimm Afmmm Maler-im
Neumlgtm ivnluc og merke-me
hszq Leda-, Raum-Eh Tngucpiia, Les
vckmgvum, Nureitmnony pouedpme oq
New-situ. Prisen paa en fiok Flusse »Am
Tini-« er tun sum og tiifmdes Wer
ftiagiirit Ut. Exprcss ved Mootaqklscn nf
« riim
4 Hr. N. Nordholn1, Dassel, Minn., fkkivcrx
Icg hat litt-ge vccrct plaqct ’af Rheansgs
nSmc i hscre Armm oq var et tstand til m
erben-m Jeg sent-te efter rn Frasse af
Cwanions «5 Isssopwc Jeg toa den
icgelmrrstg oq den hethredede tng dumm«
dIgL Mut Arm hsvdr vceret qngrcbrt i fin
1lqer nf detmc iokjckrbcnge BRer Im er
ovckbevlft um« at Swnuionö ««."1 brav-«
hclbrisdek Rheunmuijmc iclv osu den ck
mange Aar stammt-L El er »Unt, iorspg
Zwansons «-·) onna-« og ou Ital aldrig
angke det.
Aqentek cum-»O vaa nieset-on
Biliaar. Striv idem til
swanson Rhea-mutig cui-e co»
lscs 164 U- lmks Sc» Clavus-« lll.
Stort Støvcgoog-tldsalg.
slItlHiinlus »Im-l kungts t; I iII..FI-I1t«
»x-(« lTI X'.«l. los-»nur A hthls
ist«-N I'1:-in »s- n « l«il « HHIJZ
quat- t.I--l»— Dis-pl Rang-» « « lmlssi
muss ble 1.1’,k. Nisqsrxuir G higls
« l«-· l 1.«I nii kasl s23.75
s winkt-sha- dlssisl Nun-»- .«« - in» Mit-«
uxcn PNU lIP . ANY-lust- As Inzch
t·lI-.-0-l« lItH losr- tsl 820.-·10
VI Hi mit-« «
Um Wilan jcsnt INqu
«-s lsl as m- 1·t-.n s;—w-s««
Or Im- ,,Mtml»- , » — - »
I«n.kx(«-.—« ttl Pu« ««-·«-« M
. End WITH-N
slssssc sii HIWI
«
«- l Was
»va
: U
ft unten, IV ml
.«( J mln c
.i11«slcts«t
l i4l’( 1 P
sxk R Mk on
fl U- 4.1«f- »
..1.1«1-7U.n·1 '-i
Ia j-' » »n
s n VII» tu
’k-«k-'tt«llt"
Lei(,lsi-1i««
’Is:. tsln lalr T»
n-- Anm- D
»Mit lis- Ru.
»;:0« » »als-It
wl of M lsmsic HIIIJL VHJ s um« uns um«-u nimm
Lmt Nu J. Ikscn ins n- Wut-» cui-d Nach VandlnhoL
Nr its-n Plane m 1«.- WI. Zimnlium tu at hoch
Wams-· im m. »Iums1»')n.hs«. ss share Nunmu
Zlms Inn Mut-JOHN
JUD oNA TOLMAN co»
Ins-is Ic. rn. m; I«.u(I-: M« .(’«t().x(;n.
l
(»;»...- .·; Mk- Vi minn
- 40 Pund
krvstamcrct 81
— Anker for
ums s U ! 4 u sslksnmtmn m
stl II ruitn T sun. L m
vN ullst wlmnmlu k! un
Die Im til um Ihn-Nu
Leut-N 2(-,«5—11I1m1kcr for
vntsmlalm verknme
lcusr v- u Unkraut-Hm
stkllansr huorndke Te
knn sur-send- Den-o Br
itstinmnc VI Ums jin
Ruhm : na den mftc Vi
snlli119, Iaatsumlogetils
h- vil koste Dem nomk Mumi Pum- at in msiot Agra
U um n Jl· n liess-tin- ( «
l-. 0 Inspnstmndkk JuMii I-« ( hin-Ho lll
Quiltstssire
stia tsss «Ihn:.cpn« c Mem
-I«. l?.sl: k«-·, sxins wills-U
wilde lsicksqs « Vm nnd M
mtsms, 1«:.» »was-im- kn
nukmm sisc’-k-Ilu;stc, mcsi
still-Jus osj ijsislkntsMsn
im naan qu raliin Is!
Hernr ou uszslk Ministtet
sl(i-1I1ds«l--Its on Inn-Mc im
rfattcnvr »O thun Nimm-.
saure poncmn fuk laws-.
LA Dust-« Jucle LU» st. Louis, Mo
«« « S
. ,««- Z- JE- s-.
. · «« c If
- D 7(9 J
Al» UIE cÄI Ule FAM » "-""’0’"’"«’
«- c i Jl irrt-— Ludw
n.«.«l lau-. n qsv
ofthrecs Auscrixm llimii :-n:m.---l Musik-. tus- k-s-..- us
Imyul tun-t- Huhs Hut His-. »Hu-pl Jung-« 1»r wil
tn mir Musik«-um 'Ilus«1»s.—.
CI Soff AZI s »Ist l.s-««ry1»sm«nunsu prjms this
wirstumsnspuh u -« um «-.-I mka :.- 'H.-t«I«,.--« .«.-I
two-w»arm«-usw«---n-. m :I Hund«-um l s-).«s—««-««l
Kluft-Is- Hnur misl ura- .-1 U-I si. «-«.s. -«-—»z:-. Auknmn
Ilnnvhmsmkss Moos-. l I-.-.« sum-« ul Ums-il Leu-t
falls-r ( 11I1«»M.n«w(. s- III. II-«-«·«sr-ly—« tun-! "'- nig
u1-1(-. wish Ihn-« »O« »n- Nsph ( nimm-. sssuixl Uns-.
schwi- UPLWP sILUTILV IIII list H-« l«»! HIIJ Ho
Tlumlslses MS ( to-: h. Nsnil - unt-. Isisst s-» »
u«l-1-s-.—s-·.m-ki nis.u«--«I sss zsnsssist «-—.ks-.- sti—z-«v. ums u
Uslll Fuss-d »Don list-.- ’l h mlII---. U Lis« vix-H zi-« du«-l ng
Uussl kn-. Its-il »H- OUA Hufkk II:::! s! )«» u Nimny näh
Uns-»ile Ist-shall m-« ztsss nslh lIkss Hin-·- Hssfi (’l«
Ums-. Use- l’s-lss-ly-I·—----1 Minn- H ut und Uns Hin-«
Auustnvatftsliatstt-Isu111tut Mike-s wtl be Hin-n Asso
ck ,
. Jl- a n( - Jst-summt- misl ksmnfsnsmlilss Umir. Ismslonk
phlnitsesfl umsqu muc »I- nmlsuk-:-«·x. «1i«·- list-sk. II
Uljmimlplts I» fullr ji«-mum: -—:u»--tnlly -:I·«L·ssl mal
nimmt-«krumf.«»-1-,ry I-) fis-ichs »Hm-km -lr-«--«. Tho
Fuss-punk- Htsmsx Any sswniksiqmr w« soll yisn thut
Ist-arc- rklmble. Onlcr t» mu- ;«.s«l gu Humans-mich
THE DI· ÄIM cUEMIcAL co» Ueph III
Noy 40 wcst Escl Stroh-h New Tot-sc Tity
Usp Pianocr
os; Orglcn
Ihm gtv ns g A llrd
snn «n at»mes: ulyz
n ngethnk .IaenN«111
irr og Vksmlm Svil
faul-, og man Mit un
bunt mzzen b r bem
Vm.tk;(»1jerntn hum
LNM ncnr Te W
Ost huad T« miskec
Pius-« ellu s» r,c.
Cum Raum-ind
Mizs « ·-.s« k Music
« Inllesx
»p- «.. ..-I- Remun
H-:sms-1 s » U n.
»N- um« LtiksunxJL ..«;11«1t-.sx-1.L.m::" Il.
Mu. nu- MsZ 1 « HJ « ums-v1:n!«1-.1«-.(,m«
Zwist-sum q-.-n.·-tr»·, Jst su. L-- US— . !«’111 i
ZU 1s VII-: TUEHUHJ Lrsrs Eim- its-as
«I --.V-1n« uns-. N ant- Xi ist-H · »i»
. Inzk v» Simap ( in. han«
: . la -t’ll’ Onm » unsrqu
Un nun - c Inq is
. « ums-»mi- kazpss
for Trins Coussqsssoss nuLmusnksHlY
S O Upkutmi 011 sit!ls(«n", W Es di ln Uh
lmttc mirs »- nq Nu-« Im nahm«·1iks1n·«1"imlum, Onk
ns zmnru d gabst-un nich-Inan NnnnnL Mutnlu
W unrmskrtw rntsmm w am Nimm-I T is sank
I— r »He-us Zum mc sjolu Hm- ,’runm-.t1-H tm
Ammlisa M fsclrs Ininseflusn n« Mu· Tcsm U :u!q·-k1
shku «1«’«n-.ws«(· !t;?n«;m«1nir-:« Insd fmms Bosstslmm
Ehw ni »F. C. u It « cll C U o., :,« 25 Teilslmkh Zu»
Chxu1«(n, Ill.
ZSkac De reife
litt Stcdck oft
?
ellek spd for tshicago, san beb Deus
lotale Agem give Dem Billet fca Omai
ha til Ghsmgo meo . . .
chicago G Milwaukee
ä st. Paul Benen.
den komer mellem disfe to Byet. Tag
paa den-te populære Vane foklabe Uniou
fes-or Hund« hrset Dag, og bar For
binveifc nie-d sog, som komme ind paa
Union Pacjsic Bauen, Bu«lington, F
C. E »Ist-B- etc
Ptægtigt udstnrede Tag med Paladss
Sooevogne, Wust:Bibltoteksvogne, og
Busen er ikke yøjere end andre Bauers
k Ungaaende ncrrmete Optysninger me
Huum tu Baum, Ptiiek etc. skrw til
z F. A. Rach,
H General Ich-stets Ägent.
W« gamma Str» Omaha. Nebr.
vERDIFULDE sALvD
Hanxszisning Smot Mit kaa ea w
IIqu ne(llap cg lass Du Met
sælgos hos
F R U 0 L s·E Ns
87W.20.st. Bayonve. U.J
PKlS 2sc.
Ptu Olsens sah-e er udmetket kot
bmnclsaar. by1(lcr. gnmlc sum. coeca-h
I Skjægsop. sit-ne brzstvorwr og alle bo
dro hudsygdom1ne.
Til enhvth sum indscsndcsr 25 pcntsi
; Frinuprkcn Vil vi Hemde Salve-n fris.
sc Icsc scqs scscs fsl TU
TEIIPEST Wssllsll
« - Hut-i muss rlulhsd Iner I«« In As susc ils-It II
’ Its usu- I » Kuh sum-ink- nsnl Imilmph W« » fis
« FIED- « ums-ink- 0 00l I Pistol-ethisch
l »Im-t- -·l cis-wish m. Wuslsisa - cis-san «
« m «-rs-s Ochs-» -«. klisky tr- wusch Hm Ists-«
71 » itisss is tut-um« miisc »aus-sinkva
R ital-« Haut- Its P Man-Um Wollen Happ«
, H«- Um unt-g. ssll is. is nunka sur ils( ID
« - s Juva « Muth Hsr Nisus-. tut-l m los-I
Jst-« Wams-L M tm In» u ml til-» « jIPlec fett-total II
.s.)0 much- sh«
III-; Tun-Essi- ak« non-- Inst-. cis-cui
isk ræftog Tumors . . .
nur«-n « lika san lot iom Male- of de more olminheliqe
; davonan Wut d« lustmndhsci von mtr Maaotn Icg
a nimm at mun« oth« sut Tilfasldc m Inn-ff sont Ill
tmr tusm tut fiMknnkndm Ztactucn Uaa fmfcmtll
konstaqu ulwt Vuus as nnjv out-r Titva as knDranbc
12511111 »m- nimm n llndrrrktuun umsehn-. -
[ DR. H HORN8Y. EGAN. sOUTH OAKOTA
Syma kiner.
Billigc Prifcr. Godc Mafkinctu
Vi fcr as i Stand til at bringe vore
Læfete ncglc specielle Tilbud paa første
Klagfes Syntuslincr, i Folge en Kon
tralt, ri l;cr Incd Fabrikanten af en af
de bedste St)niaslitter, der subtilen-T
«Tanstcren« Nr. l er i alle Maa
der en god, folid og billig Symasiine.
Tenssyr l)urtigt, uden Stof, hat 5
Elasfer og er af nycfte Konstruktion.
Der alt-ec- 1« Aarg Gatanti paa Ma
siit m. EnLver Kober vil blive fuldt
tilfrchz med en saadan Eymastine, og
,,Dansteren« Nr. l. siulde dcn ille vare ttlfredsstillende,
Pris? 816-75- kan den tilbagcsendcs.
»Danfkckcn« Nr. 2 er absolut den bedfte Sy1nastine, der fabrikereä og
tan tnaalc sig med hoillen fom lteäst Maskine til langt højere Pris. Dur th
tillige den Fordel frem for ,Tanskeren« Nr. l, at den kan lutteH neb.
s. wöszxw
«—I Fzzss ;
,,Danfkcrcn« Nr. 2. Pris: 818.75.
Vi ital gerne besvare alle Spørgsmaal med Hensyn til digse Mastiner vg
give Oplygninger fris. Sktiv kun til os og vi vil fende Cirkulære, dsom nærs
mete bestrivct vore Symaskiner. Belohet beves iendt med Bestillingen. J M
betaler Fragte;1.
Venligst,
Danish Luth. Publ. Hause,
BLAIK NEBR.