«Kun en Tjenestepige.
»F En Jalefortoelliiig.
Fts Engelst ved clga
(Slu t.t.)
, - « «Nej, Moder, du stal strioe og tillige bringe bende
F Ønsiet om en glædelig Jul fra mig.« Fru Caruiki folte Fig
« wget sinssetx ftod Joyce maaste for Alex tun sont bang L -
getanunerat og intet andet og bog. hvor gerne hath hun
Ae budt hende Veltornmen fom sin Dattel-.
Joyee blev henrytt over dette andet But-, Tanten om
Indes fattige gjorde just et Staat i dendes Cchkde; rsten
Yu dlev der jo sorget for dem. Hun tørte ud samtnen nied
FIru Rofs for at tobe Gaver til de mange, der ilke tnaatte
glemmcs, boer stulde jo have lidt, hun Var iaa glat ded, sit
alle nu bleoe huitede, hun tunde selv gore faa lidt for dein.
»An-r bad miq sige dig, at ingen stal bitte glen(:, os( alle
stulle tro, at de tunne talte dig deriorx jeg er vi-: paa, pl
Gaverne Ville være dobbelt tærtomne naar du, stont fre.
verende, dar din Del deri,« flrev fern Saturn
Joyce ardejdede paa sine Guyet til Wilh nie fettiie os.
til lpoer lille Gave føjede linn et stor! ineo Jxklcsslillelssp Der
var noget til hver af hendeiz Rennen Fri: isarxith met
regn:t: der var tun en enefte Ven, der itle fik Eis-get frei Ren
de, eg det var Alex Caru:l).
8. Kapitel.
Kaptejn Tdfon tont ilte den Tag, han bavde lovet, tii
Birkegaarden »Im Var nodt til at tnqe isL til »Ein Bester
di havde-nogle Julevlaner at aftale,« forth-rede han oel
sin Antomft fom llndstnldning for Tin ll«c-cl-«lirelie. Fri
Caruth oar nlad over at note hans Betendtsmb oJ bad iin
Søn fornma harn til at blive ind i det n I-: .l-it.
»Jeg tatter for den venliqe Jndlssdelse on rilce In
fle, jeq tunde tage mod den: jkiss bar oeszrscerre leiser mir
Soster Kate at tilbrinsJe Julen bog hei.:-e. lnsis licht —-«
her standfede Kot-nein Inten; fcnere fand-: lisn iil ssn Ven
»Carutl), tunde du ilte bade Lnft til at taqe med miig tilf
min Sofier blot en Das-» jeg bar en Tærsxi (:5r1mo, hoocusi
jeg beder dig derom."
«Rejser du i Das-r?« fvnrnte ils-dicken
»Ja, om en llxie er de: jo Juli-usw« o-1 olt sl.1l være
ordnet til den Tid.«
Majoren var villiq til at folge Ins-I, es di reiste trennt
Eftermitdaqem forit da httitede Jsm Tat-um« c: lnm itt
vidste, hoor de ftulde ben: staptejn Inion hovde lwerlen oxn
talt frn Sosters Efternavn, eller door fis-n lsredex ..1en l;«11:
flog fig til Ro med, at de lom tildage næste Dag.
Ost Var bleden merk-» dir Maon l« cirntli 931 dani- Tei
naecde den fsrutte Billm ni« var- Maalet for deree weis-ex
gennem Vinduerne lditc den flammende Rinminild fosn et
rosenfarvet Stcer, Dorene stode gstitfrit aalsre esa en bo
Dame bod de nnanlrsnme Gceiter veltommen. »Es-tin Ven
og Kollegen Major Caruth tnin Softer Reite, aliu— ani
Rof3,·' presenterede Kaptejn Tniom nu lob ogsaa Bemerks
Onlel Ritard i Mrdc, lsan tog den vngste op Poa Armen m
bar hende faaledes i Triurnf ind i Daglisgituen Ved L"n
drret stod en ung Pi»s, som vendte sig bort fro Toren, do
Gæsierne tom ind.
,,Min Mond er ikle hjemme,« svarede Fru Rossi-. »den
:ed en Tur ud, men oi oente ham hjem til Middag, derirnot
hat jeg en teer Ben og Gest, sont det oist vil glcede Dem at
is-«
Den unge Pige vld Vinduet vendte sig orn, on Maio
« Caruth udbrsd: »Er det virtelig dip» Jonce, det er en uven
tet Glerde for mig, vioste Tyson, at vi tendte hinanden ?'«
Joyces Ansigt udtrytte den inderligfte Gliede da hun
sparedc »Ja, Alex-, jeg er Joyce Millner, og Kaptejn Tr
fon hat lagt Planet-. til denne Oderrailelfe for din; da ha -
var her forleden, fortalte han sna meget om sin Ven og ist
paatæntte Bei-g von Virteqaardem derved tom det frem,
It hans Ven og mi-! andornsven var en on samme, og du
tun tcente, hvor jeg Var glad ved at fortælle ozn min Faderå
Myndling og min trrfsfte Ven.«
Hele Joyees Mand- at vcere paa var saa naturlig og
frimodig, iom om hun efter mange Aar-J Adflillelse modtexs
med fin Broder.
Pest hærdede, tapre Soldat lagde mere Glæde og Oder
rustelse for Dagen end Joyce, og hans Stemme slæloede, do
han fagde: »Jeg . . ice tun lidet. hvad der ventede nex
da jeg rejlte hjemmefra i Dag, eller hvor meget jeg harat
tatke min Ven for.«
»Jeg sit ham til at reife med mig uden nogen iom heilt
Fortlaring, Fristen :Z’-killner,« sagde Kapter Tyson, »De
og min SIstet maa nu fortlare min Hensigt med hans Be
r.«
vg h:Min Broder fortalte mig orn Dei-es Ønltr. at has-.
Islde dlive Julen oder hos Dem,« iagde Fru Ross, folgen
· de sin Brot-ers Opfordfng «Fru Caruth havde i Forvexen
PMB Joyce, wen hun havde lovet at dlive der; min Bro
der mener, at han og «e ville not tunne overtale Deres Mo ;
, »der til at komme til os; hviä det er ntdvendigt, ital jeg gernes
f reife til Bittegaarden og spie mine Ønster til Deres — for-«
idfat De vil tage mod Jndbydelsen til at tilbringe Julen
« J
Major Catuth san spsrgende paa Joha, hvis Blit dar
tclende not til at Jsre ham forstaaeltgt at dette vilde var-»e
en Gleede for hende; dersor tog han 4need Tat mod Tilbu
det og forsitrede Frei Yes-, at dem alene not stulde beveegse
II Moder til at tac» e med til inglield Dachn næste
Das rejfte for at fortiklle sin oder den glædelige Orma
’Ielfe, sit han Joyces sama Julegaver med til Vennerne i
Mien. Kun en Patte holdt hun tilbage; »den er til din
Ist-rez- sagde has-, «j-g seh-per ite- qt send- vm, mm rai
Lste W des Juki-strick · «
. »Es via Zuletzt-r Joycet dvor er dent jeg synez ritt
til sig lelv,-»og Larerinden ladt tilbage, tun Vennen bli
Iderx dvor maige Kvindet sindes der mon, sotn vilde have
handlet saaledes i dette Tilfcelde?«
»Vi mitte Fig - ulner,« sagde He. Ross om Afte
ien til sin Hufiru.
»Det er for sent, Moder, Jovce har allerede asslaaet
Fru Catuths Jndbddelse, fordi hun hat bestemt sig til at
«tilbringe Jnlen i sit nuvætende Hjem i Springfield Jea
haaber, at hun faar en gleedelig Jul, otngiven af sine leere
Venner og med den sande Julegleede i sit Hier-te, og gid Ju
lebudstahet: Eder er i Dag en Frelser fed. tunde faa Lov
til at lyde i dort Hjem, saa vilde der ogfaa blive Glæde has
)s.«
Adelheid lunde nu fe, hvad hun itte bavde let str, at
deen Jesus var Jnlen ingen Jul i rette Betydning; hun san,
hvillet tomt, prtegløit Liv, bun havde levet, men hun dar
ogsaa glad over, at Jonce havde vift hende, lwad der lunde
aive hendes Lid Jndhold. over at have funden fin Fressen
derive var hun oafaa bedtpvet over, at hendez tære itle tun
Je vsxre med til at fnkige med Enalene: Æte date Gud i del
«elje, Fred via Jordan og i Mennestene den-« Belbehages
"a!1ed.«
fern Lcsrilth hndde ftrevet til Jonce oa indbndt hende
.il Bistegaakden for at være der i Julen, hendes Sen vidfte
.!te notiet derein: hendez Saintale med bank havde bevirtet,
t hun itte var tilfredg med sia selv line over for Joyce,
Inn minoede5, hvilken trofast negennnttia Ven hendes Fa
»der harde varet nicd hende efter hendes LILI and-I Død os
eilten aod Jndflndelse han bavde haft daa bendeg eneste
Zon, thi Uden ham dilde Alex itte have vasret, bvad han m!
gar, maatte hun indrømmr. »Mit Betendtitab hat tun vie
ret halvt,« laade hun til lig fett-. «jeg tænter tun paa mig
elv og tnin eaen Lntte og tun lidt paa den taste, forældtei
ofe Innre, jea bar vist taaet fejl tned Henfnn til Alex« Fo
elfer for hende« oa fkulde han ellte hende, faa er han
tia nol, naar han tun blider lntlelia.« Fru tsatuth tænltc
ma, at hun for Ist-J Aar siden havde varet en liittelia Brud,
litet for sin eaen Styld ca itte for Penaesz Zlnld derfm
sttmdte hnn sia med at indbnde Jonce til Birteaaatdett oc
«ortalte bende otn sin Sen-— Hjemtomft og bang Lnsie onsj
st le tin Yndlina on Barndomgven l
Da Jonce modtoa dette Bren, havde hun allerede lot-et
:t dläve i Eprinatield: thi Fru Titels vilde itte as med ben
Te ca lcdede at gote Julen til en fand Hoiiid for hend:.
Fernene date odertnaade nlade oder at dehnlde dereH Latier-«
nde i Helliadaaenr. hdorfor luin med Tat mantte afslari
Fru Gnrutth Jndbndelfe. Tanlen din, at Mai-r Caruth
fmalte forlcd sit Fckdreland for hun sit se am var den
snefie ctn der formsrtede hendes Gliede lian bavde varet
da meget for hende i hendes Barndom, bun ssnldte hans
«enli«ae Lunas-te man-gen en batnlia Ferne-feile oa til hani
tenrendte hun sig i forltellige Vansseligheder: hun minde
3es, da Alex toin hjem efter en lang Fravatelie, i hvilten
Iliellemtid hun fra den muntre. lidlige Stolepige var ble
Jen den votgne, unae Piae vaa intten Aar, hun snntes end
1n, hun lunde se, hans Forbavfelle og Beundrina, blandei
·ted Sorg, da han fande: »Im ventede at mode min BUten
Jomsvem men iea har mi stet hende: jea bar trufiet en ar
Tonce Millner i Siedet for den gamle Lenetamnierat.«
Hth lo den Gang af hans spramodige Mine oq toa
iJns Arm, for at lian tunde fsre hende til Middaggdsr
det i Siedet for at dante Verelfet kundt lotn i gamle Dass-,
stun haode man-let en Forandrinzi i Fru Caruths Vielen fta
·en Dag, en vig Tilbaqeholdenhed, da bendes Fader he
wvede hende mere da beslæftigede hende nu i den Tid. hatt
rllerS plejede at tilbrinae paa Bittegaarden til Gliede fvt
Fru Caruth, hos hvetn hun altid var hjettelig veltommen.
Nu har hun jo sin Son,« saade han, ,",og jeg tan ilte und
Iasre min lille Dotier, jeg vil saa gerne have hende ont mizi."
Joyce lnnde halte, ««J-lede"5 det lidt efter lidt nil op
icr hende, at hendeg L : Ii.Zug med Alex Caruth maatte ds
-raate5 som forbiganjxi Ig bearaden med hendeg Bin-n:
Dom, og at Feu Caruth, om end liaeiaa venlig som- spr, ftte
Scengere opfordrede hende til at tonnne saa stadig til hegt-e
lom tidligere, for hun følte sig alene efter Sennens Afrejlr.
Jahres Stolthed satte sig dekimod, vg hun fulgte itte de nu
stadig gentagne Jndbydellet til Bitteqaardem hun svarcde
verfot Ftu Caruth meget venligt: »Jeg talter for Deres
Jenlige Jndbndelse. - tu Earuth, men Fader lieh-ver rnig
siu mere end for, han synes, at jeg lan være til Nytte for
dam, og jeg er felv stolt over at vide, at han savner miet,
naat«jeg gaar, jeg har maalte forladt ham for meaet for;
nen nu vil jeg ilte teente saa meget paa mig selv sont pa;
it tunne dære noget for ham, desuden bar jeg und-met, ct
nine Kundstnder ere mangelfulde i flere Retninger, tet dil
Fader nu beide paa ved at nndetvise mig i de Fug, der ere
nest nsdvendige.«
Joyce mindedes stadig denne Samtale med Fru Ca
ruth og tom mindre og mindre til Bittegaatden, indtil hens
Des Fader dsde, da var Fru Caruth utreettelig i sm thu
cor hende, men hendes Ontels Antontft rev hende ud al
disfe lærlige Hander og stilte hende ira hendesz Rennen
Denne udentede Jndbydelse til Birlegaarden og Ei
ertetningen om Major Caruths Nærvterelse syntes at sige.
.Glem, at jeg har reist en Stilleinur melletn os totn tilhage
il Bittegaatden og indtag din gamle Pladö, torn og ver
For min Sen, hvad du var i din Bomde
»Ist jeg modtog Dexes venlige Brev,« strev hnn til
Fru Caruth, «havde jeg lovet·at blive her, jeg havde jo itte
oentet at iaa nogen anden Jndbhdelle; jeg dilde hellere end
zeene have tilbragt Julen hog Dem; thi lelv om Welten
minder mig om mit Lin store Sorg-r, ere Gloederne dont
Igsaa uadsiillelig forbundne med det leere hiern. Jeg vilde
heitere end gerne lom i gamle Dage gaa nd og ind hos mir-e
mange Klemm-, men det bltver nu ilte andet, jeg hat lovet
Fru Rats clt hjclpe med Julegaver og sgleeder til de fattige
Tigelotn i Welt-du« Min Knsine Adelheid hat med sin Mo
ders Pldende og Samttztte tndhndt mig til Etemitagem de«
vgr til five Gliede for mis, jeg hat lau tidt bebrejdet mlg
lett-, at leg llte handlede, sont jeg Halt-, medeni jeg var hps
dens, hvtl jeg tunde let-e den Tid um« var der nieset, der
Walde W andetledesz de mange Belqerningee, denen hat
W lind-d mig, vtlle tjene ttl at ydmhge mtg sg Aste mtg
keines-messen l seen-litten « H
M fulgte Billet-er til Joyees mange sendet l
Melken og til Malp- Eatutht baut Moder Mit ils this-«
Ungewimctsww tot-»Musik«
de t Hiern. hun havde fundet; men hun var dvg nn komme-r
til den Slutning, at hun savnede hendr.
Ftn Caruth fortalte sin Son, hvad hnn hat-de gjort,
cg hans Ansigt straalede af Glæde verriet-. »Tai Moder.«
fagde han, »hviö Joyce var kommen, vilde del have veret
sont i gamle Dage, nu man vi undvære bende. Et havde ieg
eol Lyst til at gsrr. Joyce plejede jo at tcenle paa de satt
ge ved Julettd. at de runde have et veldckllet Bord og noget
at lcegge i Katlelovnem du man sige mig. hvem dun hjalp.
og ingen af dem stal savne nogetz jeg vil sige, at det kom
met fra Paltor Millners Datter, vg sont i garnle Dage vil
det lyde: Gud velfrgne Festen Joyce og give hende en gla
delig Jul.«
»Der var en god Junke, Alex, jeg vil steive og forteelle
Joyce derotn, eller du vil rnaaste strive?«
Det folget af sig fett-, at Iru Carulh fulgte need til
Epringsield, og Julenften var der i den Ross’ste Van fand
..-t et lille Selstab, fom lunde gleede sig ved Englebudstabet:
Idee er i Dag en Fresser fed. og hvis Julefange gave Gen
nd af denne Glcede og blandede sig rned Englenes Lovsctng:
Zskre vcere Gud i det hojr.
Selv om Aler ille fandt nagen Gabe fra Joyce van
set ftraalende Julettce, var han dog ille san ganste mis
·ornsjet dermed, thi medens de andre beundrede deres Ga
Ier, sit dan en Gave. der i hans Øjne dar mere vasrd end
de andres-.
»Du ved, hvad zeg Inster mig, Jonce,« hvisiede han.
.ille en Gave, men tun et Butte, et trofaft Hier-te i Stehe
Lor et ander, du ej:: rnit, du hat haft det i Aarevis,- ug
Zu ——« dan saa sporgende paa hendr.
»Im er bange for, at jeg ikle har nocget at give dig til
Jengckld," sagde hun.
En bange Anelse web hamx men han læfte dsg Svarel
i Joyees blusfende Ansigt. »Du siger det, fordi det til
Jarer mig, ille sandt, Joyce2« Jonce fvarede itle, og dog
war Majok Catnth Il« lds dg fortalte fenere fm Moder, at
Jonce hat-de givet Hain den bedste Julegave —— sig few; men
Jemte dog im over denne Gar-e en anden stor, ja lanqt
terre Jnlegavr. der var strenlet ham i Barnet i Bethlenem,
Jan glemte itle at falle Herren for terms nudsiaelikxe Gan-.
Saaledeg mifme Marie cq Alice der-es tidliqcre Banne
r mrvoerende Larerlnde, men de hadde dvg nltid en tro
Taft Beninde i Joyce Carl-th.
Ernen, da den engang fattige Niece var en lylleläkr
Austern ten Frn Eva. venlrgt mod hende, tbi Riqdorn ok:
1171feelse var nn enganp i bendes Øjne Livers lwieste Go
der, det eneste, da dar værd at: stræbe efter; hun glernte: a:
Ewad garnede det er «Ecennesle. om han vandt den ganlkc
Lernen, men tog Stode paa sin Sirt-L Te, ssm ville vort:
ine, falde i many-: Fristelsen Penge havve fuldfteendak
taerqu alle bedre Fassller frn bendes hierin lun den, der
tzar rig. fandt Nnavr .o-, hendes Zjnr. Det er deft ille nnd:
Vendigt at tilfsje, a- te mange, Joyce Millner hat-de spzj,:
«t qlrrde, heller itte llrns glernte af Joyce Carnt«l1.
J bendes Hier-« leerte Flavtsjn Tnson sin tsllarnrnende
Duftrn at lende i Ade-beil- Evans, thi baade nun og ben
deg Inder vare ftadige Gester der.
»Der er under! a for nrig at teknle paa. ast da nslde
rwlae den til hustrn en, sorn en Tit, lnn var en Tjeneste
pige««,« sagt-e Jahre til Im Mand, da Juletlnllerne den
Inlqende Jnl ringene del fde Budfkob ad over Land a,:
By.
»Der Ord Tjener, Tierrefte, fremtalder Um glade
Tanter has mig; som Soldat dar jeg stolt over at lakde
nig for Konnens og Fædrelandets Siena-; rnen jeg gkcder
Arg langl mete, naar je( tenler paa hom, som wer en Tie
nerstillelse paa og fwnedrede sig felv, sorn tonr itle for ·t
lade sig tjene,nren lelv liess-. Trofast Tjenestei den for
Oisse Gerning er entzweng og maa heller ilses glenrrn-3,
enden det nn er en stor cller ringe Gerning, Herren hat Tat
ds i, og den er lun Udflag ef, at vi tjene Gud fam ndrnnjst
tro Tjeneres vi ville .«. .d bestræbe os for first it diene Guo
og dermed sgsaa at tjsnc m Neste-«
Og medens Jul2tlctlerne ringedet
Fattig lom dn til Jorden ned,
Adleve Armod og Usselhety
Fattig du zsjoede dig rned Flid,
Rige blev vrs til evig Tit-·
O tde sie Lon!
lwiflede Jedee »Armes !’«
Cn kort Bon.
En Vkæft sputerte paa en Rejse Stuevtxxen i et Hotel:
»Weder De ogsaa?«
Hun spatedet »Im hat naspve Tiv ril at spise, hvots
ledes stulde jeg san Tid til at bede. ’«
»Jeg vil ckrc Dem en gnnsie tokt Bem« fvarede PrE
sten; »den beftaar tun as tre Ort-: »Herre foktmkm dia!
De staat i Bibeken hos Matthceus 15, M. Bed denne Von
hver Aften. Naak jeg lommer tilbage, vil jeg gerne take
med Dem igen og spstge, hvotdan det er getan
Pigen lovede det, BInnens Korthed gav hende Mob.
Da Prassten tangere Tid dereftek igen bessgte Hotels
let, var Pigen der itte meke. Betten sagt-U »Hast var for
god til at tjene i mit Hug, nu hat hunPlodö i en Presse
gaard.«
Der opssgte Præsien hendr. Vun fortalte hom:
,,Fjortek1 Dage i Trcek fremsagde jeg de tre Otd me
tanist Morgen og Aften. Men san begyndte jeg at spørge
mig selv: »Hvad mon de Otd egentlig betyder, og book
;fvr formanede Pkæsien mig saa alvorligt til bestandigt at
blive ved at gentage dem? Jeg sit den Tause, at Bibelen
maaste kunde give Inig Fortlaring hekpaa. Jeg begyndte
at lase, og jeg blev mete og meee glad, jo mete jeg laste.
J Bibelen fandt jeg Jesus pg leerte igennem den at elsse
hum, og jeg vil i at Evighebtatie Gud for, at han fsrte
Dem fpaa min Bej.«
Saaledez havde betten bsnhstt Pigens koste Bin og
W henve into pas Frelseut Vei.
7
En Ben, der Mitlet vote Fejl for os, gst ei itle saa
stor Tier-eh som den Uven, der aabuet vore Øjm for dem.
Olez
Af
zi. p. Madim
(Fotts«.«t.)
«Blev hun da ilte teddet?« spuegte Prcsten.«
»Nei, hun steed imod san lange, at de tilsidst maatte
lade hende bltve.·'
Pkæsten sad lidt i Tanter. Sau siger han:
»Ja, der tan De se, saaledes tnn det gnu. Men san
dan maa De itte vere, Ole.«
«Jea?'« Ole sa; forbavset paa Prassten
»Ja, jeg menet -— sotn den engelsle Dame.«
Den gnnile tnttede en Alen bott
»De forstaar not -— bun vilde ille gaa i Redningss
stolen ——- itte lade sia stelse.«
»Naa, saalede5, nu ee jea nied,« tcrnlte Oce.
Med eet torn hcle den gamle Angst eullende ind pna
hsnn og han sendte Præsten et Blit, der lunde betnde san
meget som: ,;,Men lom du tun, jeg er paa Vant."
»; a, Ole,« sortsatte Breiten alvorligt, »det ee en nig
tig Hing at san sin Sjasl feelft.«
,,Mon det?« fvakede Ole trodsint
»Vet ta n jo blive sotsilde. ved De.«
,,Mon det?« gentog den garnle. Hans Sind dar i
Diebliltet sor oprsrt til, at lmn tunde sinde mange Ord.
»Ja. det tende: De godt fra Herr-eng Ord. Detfoe
ttulde De give heim Ortes Hinte.«
«Bliver det ikte noget. næk min eqen Sag?« svaeede
Olc spvdigt. ,
»Nei, Oce, det it ogsan min. Som en gammel Med
ninggmand sotstaar De Sagen san godt Nam- Te san et
Menneste svasve mellem Lin on Dsd detude bog Briendingen
isaa det syntende Beng, Plejede Tie da at sikier Tet bliacr
Jin egen Sag-Z« ,
,,’.lkej itte san FAUST-IX svaeede den qainle selvbevisL
,J-;n, ser Te. Mei: Herren link ozrsaa sit Redninasv e
sen oa sit Rednmass nandftnlx ca dct er jexi taldet til at vasre
ined i· Dekfor tan i i itte lade noget Ijtennesle oinlomme
nde tun Vantroeng HJV, uden at note et For-sog vaa ct
revce dani. - — Og oegnden De ved net, book lnttelint et
Mennesle er, naar hnr slivper seelst i Land srn oet syntende
Veer Ja, det ved De jo nieget bedre end jea.«
»Ja, en Sininle « stated-e Ole overleaent.
»Im-n det er " ttet imod den Lytte, et Mcnnesle isten
nanr Jan spkste Nun-Hi stttet sin Fod pna den satte Klippe i
Und-z Riae, nnar Inn fskste Gang med Tat og Pris tun
ssge: Jeg et stelst. aan De itte Lnst til at sack Del i den
Lytter Den ee todt .i: Dem ined Jesn dnre Blod, og nn
sidder feg her og stal tikbnde Tem den. For intet lan Te
ian den. Af Rand-« alt-es den til ent)ver, sont oil eje den.
Vil Dr- Ok?'
»Im hat itte Jid mete til den Stags Snnl",« svatede
den qanrie, idet han ke,ste sig og vilde goa
»Jo, tæee Ole, De Hin Tid nol,' vedblev Pisa-sten, id--t
han are-H bans Haand »De hn e Tib, det ved De. Te hne
Tid til at do en Gans Og tat Gad, Die, at De ogsan
endnu Hat Tid til at seen Dei-es Sjæl seelst."
»Ja, nie vil jeg path« udbeød den gamle, idet han trat
i Haanvem
»Ja, det maa De eqscm,« svaeede Prasstein «Men ho:
koa sørst eet, sse Vi slTseT Stulde De en Gang komme i
Havgnpd —s- De sorstaat mig — saa lom i Hin-, at Jean
annnnnner Syndeee. thust det, Ole -—- S y n d er e s- —— jsnt
foedi hnn er kommen tot at stelse Si)ndere. QJ han :-El
ogsaa tage imod Dein-X
Den gnmle san oua Priesten tned et Bitt ter lynede as
Brode, og idet han med et Nyt sagte at tkætte Haanden til
fig kochte han: ,
»Hm-d stal — del —- ltetyde.76
»Det et blot c-! Naht Ole —- en Redninnskalei. sont
jeg hat tastet nd til Dem. Men maasle er De soe langt
ude. Don stulde des-. salde paa Slibet, saa tænt paa den
engetste Dame, ogs got itte som han«
Saa tlap Petesienibcns Hcand, og Ole vendte sig btnt
om og git uden at sige Fort-et
Da han naaede Haset, blev han staaende uden soe et
Ziel-lit, spyttede Steaaken ud, idet han mnnilede:
-Svndee —- ima, det var altsaa Mensingen Hm —
Snnder —- jcr vist -— jeg feestod heim —- en Snnvek —
1eg —«
Han stampede i Stenbkoen og gil sae- ind og satte sig
vaa Slagbcenten so: Enden as Botdet, men tejste sig sttatk
tgen og beqthe cit m fchere srem vg tilöage paa Gulden
Et « til estee teandte en Kone ind. Dei vak »
aainmel O som boede noget botte, og sont lavede Olsts
Mad og Ætftduset i Stand sot hom. I
Da dem dar kommen tndenfok Daten og san Ole, blev
hun staaende sotfaesdeh Og ilte saa underligt Ole saa t
det Øjebltt vietelig slrsetindjagende nd. Hans begede Hu
vak stktget op over Banden hanö geaa Oer stpdc Jld
ander de sankede Bett-U oq Leeberne vare peessede sammen.
Saaledes havde hun nldrtg set hnni str.
Et Øjebltl stod hun uden at tunne «ge et Ord, meus
Ole fortsatte sin Mensch- Saa kom det sotn et Steig
»Men, Oce, hvad et der dog?«
Ole svaeede it!c, wen bleo ved at gan, idet han as og
ttl mumlede unget, han itte fokstod.
,,Ole, svae nitg, er der stet en Ulytle, et du tyg ellee
hvad er ders«
Ole standsede fes-an heade, satte sendet-ne t Stden o-;
raubte:
«Maeen, et jeg en Synder7«
»Du Syndee, bvad menee du dog, du yak ip nlttd met
en sitlleltg Wand-« . "
»Statut-IF addcsd Die, »mi, jeg et en SyndeV ee
jeg. en gab-sorgsam Syndey en Rasnmt Vett, en Just
lpnslemdtdah et Stil-Evens ee jeg. Forstaae du det, Ma
eenk
Mem, der tende, nt dem var goaet fes Forstetndem
»F