, f f ' «
,,Damkeren , !
HU hslvugenllig Nybcdsi og Drle
singsblad sur del dansle Folk i
i Amerika, z
ndqwel as l
prNIsH Inn r-( m« Hm st:
B atr. Nebr. I
«Dasslems« udloatmkr uokk Quem-a aus
Lord-U «
Iris pr. Aucganq ( Te For-medi- Steuer
Sl äu; H l:dlandc18:k.ms.
- l
suchet belule«i Forstw. Beinllan. Beta-’
Ung,91d:e:ssesorunrn.1g og alt ancset
»,J angoaende Wabe-: obre-:- Wes-.
DÄNISU Ll T H l l BL. HOUSE,
Bl111r,9levk.
Reden-n ssaralv Jenjen
, l kss I- AlIIO IUI «- X
Eins-I -u-«»« ---.-k«. j»»s: «·.« · .-x«:.·
ss verman lus- innen-r
Äxtvenjilnz Null-«- umslis Inn-un ukmn
Ipplluitmck
G . u s
,- E anste en
bl ver send( etCl W-«ul)sfuhc mit mka nd m
selig Lkmgcxle I«lol-mg-:«:a as lldgicsxu se og al
Geld et veialt I Luni »Hu melse med Le
IvkenedeS caters Bewuka
Naat Meine han«-non s:g tx. Fol, km
svemret edles-eh ers-n sos et Lebe hoå den-.
ellee for m faa Lpukpsisigek am det come
tede, beded de al so omcale q: de las
Ilsemslememet l dene Blau Lel vll ver-te
til geiilldlg Nym.
Te fsrste gute Gesungen
De fsrfte gule Gesungen
Jeg fandt dem paa min Mark i Tag. ·
De lo sa-: lrft mod chens Rund
De stod mod clovenv msrle Bund
? Som tusmd lyse Flug —
De fsrfte gule Gæslinget,
Jeg bar Dem hjem i Dag!
De sprfte gule Gæslinger,
Den fstsie glade Lcerlesang,
Den fsrste blau Violbulet
De var fta gammel·Tid min Rel,
Fta jeg i Foraaerolen sprang,
Og fom en lystig Vildtat floj,
Hvot hvide Pile hang.
« De fees-te gule Gæslingek ——-,
Nu staat de i min Stue her
Og didner, naat min Sjæl er Umg,
At evig er Naturen ung
J Fotaarsfolens Sterne
Og der et del, som Gud hat stahl,
Der aldrig celdes her! —- —
De fsrsie gule Gesängen
De fsrste Trillet, Leuten staat,
Den fsrste blaa Violbulet
Jeg sustet om min sidste Plet,
Hvor mine kære staat,
Til Vidne om. der et et Steh
Med evig Sjælevaakl
J. Blicher:Claufen.
——·-k.————
Paa given Fotanledning fkal di
meddele, at i Folge en af Titeltionen
for ,,Danifh Lutb Publ .'Houfe' truf
sen Bestenunelfe har, Dunst Luthersk
Kitkeblad« Enetet til alle ossicielle
Betendtgsrelfer, Gavelistet og lign.,
sont vedtomme den foten. danske Kir
kes Samfunds- og Menigkjedgsager.
Saafremt »Danste:en« hist eller
her itte tomtner Abonnenterne regel
mæssig i Hænde, bedes man llage til
det stedlige Pofttontor —— og, hvig
Klagen blivek frugtegløs, meddele Sa
gen til ,,Danfteren«5 Expeditio-s,
Plain Nebr.
»Dsk.«c1fsendes altid aldeleg regel
mæssigt her fra Expeditionen og Der
stedlige Posthus.
-—-—-s.-O-.———-—
Den theologisle Konturrence an-«
gaaende Professoratet i Kickehistokie
ved Kibenhavns Universitet, ga til
Resultat at Bedstnmelsestomiteens
Flerial fPtofessot Schaf Petersen,
Bistop Fr. Nielsen og Dr. Nordam)
hat indstillet den nnqsie af Konkur
renterne tand. theol. Ammundsen, me
bens Mindretallet fProfessor H.
Scharling vg den fvenste Domprovst
Eiland) indstillede can't-. theol. Oscar
Andersem -
Kultusministeriet stal nu trcesse Af
gtrelsem
———»-——-·0--.——
H Geldgindsamlingem
Man siger —- pg i een Fotstcmv
zsid Rette —- at Bejen til helvede et
ists-W med gebe Ferse-tm.
- Leu vnWotstaaM zornvscetniug
It wurlkgvis, at de gebe Forscttet
fbxisetuwtr. —hvismnhat
« et M Ists-It i Sud og used
W M set; III-ek- vet al
His- M delvedvejeus Drob-q
JHUHWUO
Indien«-iud
Dei et not ikke mindre almindeligt
med sagdanne Forscettet, som fattes
af Forenjnger. Samfund og — Kir
kesamfund.
Det stulde npdig gælde den fokenede
danste Kitte, der paa sit sidste Aar-Z
insde fattede det gode Iorsctk at v f
vikle al sin Geld si inde
vætende Regnskabsaat for
nt Guds Riges Fremgang og Vcekft
ikle siulde hemmes af vor Katrighed.
Nu bliver det, da den spren. danste
Kirer Aarsmsde et ansat til 6.--12.
Juni d. A. i Albert Lea. Minn» et
brændende Spprgsmaal, om det gode
Foksæt, der fattebses ved Aatsmsdet
i Fjok sial blive ——— en Brosten paa
Vejen til — —
Ogsaa for et Kirkesamfund gives
der et: Helvede.
Ten czntægtige Gab hjcripe as doq
til· at vi ikke ved Troløshed mod bang
Rigdom Iægget Sten i Vejen for Sjæi
lenke Frelfr.
Her versor. hvnd Geldgindsank:
lings-Koxniteen meddelet — og rek
-t!o- imov det For-steh vi fartede i Gub.
Il- Iit L
Da det latket mod Aar-LIMITED rg
Ggldkindsamlingcn be: chre endt in
den den Tib, hetwender Komijeen ssg
indtrckngende til Ptcefterne, Wenig
bederne og de enkelte Samfundstned
lemmer om ihærdigt « at fremstynde
Jndsamlingen.
Kære Venneri forng dog at faa
den paalignebe Sum substribetetx og
kunne J itke faa det hele ved Sub
sttiption, san hold Moder, ved hvilke
der blivet oft-ej til Geldsindsamlins
gen. Og J velstaaende Medlemmerk
Dom nu mod Jndfasnlingens Stutning
med en stor Gabe itl denne Sag. Vi
behpve omttent dobbeit faa wegen som
der hidtil er indtotnmet. for at betale
selben, sont den et ovgicet.
Du spstgen »Hm-r stot er Sans
7undets Gæ1d3« Den er opgivet Paa
Side 30 i Aatsberetningen for III-II
fauler-es: Gammel Geld 86,0(II;
Restance for Bygningsntbejde WDCJCU
Restance for Lenkt-n for to Aar Jl
000; Geld pas Bstnehjemmet 51 Max
ialt 811,000.
Dertil tommer Renterne of denne
Sum for det sidste Arn-; vet bliver vel
henved 8700, bviltet bringet vor Geld
op til omtt. 812,000.
J ,,Krtbl." Nr. 15 d. A. et witte
ket for s 6,136.56 til Geldsindsaw
singen. Der et sanledes its inv:
tomtnet stott over Halvdelen as den
Sum, der behsves for at betale Sam
fundets koste Gelt-.
De lsbende Udgiftet chererløn, in
dte og ydrc Mission o. f. v.) ete jo ikke
tagne med i denne Beregning. Dem
Endfamles der til foruden Jndsamlim
gen til Gclven.
Men lad der nu blive gjort en Ktasis
anstrcengelfe inden Aarsmsdet, saa det
Lan hedde om Samfundet fom ums hin
Kvinde: »Hm! gfotbe, hvad hun tun
de'« (Makk. 14, 8).
K o m i i e e n.
· --——--..-.-—--—·
Rosengrenm
« Det hoc-de frosksfet lidt den pag Mut
vIcnstunden cq Parteni Gronsvckr m;
overtrukket med et sint Lag Rim. der
i Morgenfclen glitrede som Diamant
frev.
J al denne kolde Heeliighed opdasss
De jeg en lang, itsasdvunlig lang Ro
sengxen länger henflcszngt paa Grønnins
Ten.
T e n Gren szlde jeq tende!
Lis( metxs jeg fwd cg ftTrsskdc m)
den afftazrne Rosenqrem Der i sit ims
de Rimsiin næften mindede om en
Ung Tødning Um Damen, kam jegx ef
terboanden i Tanter om folncndc
Der var en Ding i Hzifosnmmm It
jeg var gaaet igennem Parken Jeg
sit da Lilfceldigpsis Die pas en Rosen
g:en, fern gxoede even nd cf en fgsk
Bqu, som havde bredt sig i en færlsg
Grad paa Omgivelfetnes Bekostning.
Dette mærleliqe Syn flog mig. og da
jeg underspgte Aarsagem ofdaxzehe jeg«
at der under den fkore Bast, fuldssasn
dig dættet af denne, stod en lille Re
senbust. Stint den store Kcempe har
de underiuet den og fuldftændig lut
ket den ude fra Lys og Sol, fra alle
dens Livsbetingelfet, saa man stulde
tro, at den lille Busi maatte gaa Un
kelig til Grunde —- saa havde newp
denne Trang og dette Ttyt udfoldet
en vidunderlig Drift i den lille Plan
te, saa den kunde satte mægtige Stud,
som var siete Alen langt, pp i Guds
wilde Sols
Jeg husier, at jeg den Gang blev
staaende icnge besagen og forundret
fotan denne Besteigen-, der ttods
Foiholdruei Ugunst og Baue-st, ja
netop pas Grund saf Imm- og Trye
hade tun-Museu» en fss incgtig
Frdsdkghed i Lampen foze Tit-kreisen
Wen un —- . ’
Nu lau Rosean der spm est
ims» W w steten-— Mlauen
IXWI Mk Atti-s des —
- »New-ist w Note-!
W Its M II «Ws
Vorher-te hal- Lsog tagt Okfen ved
Reden af Treits
Og jeg gis gis Bei. tungsindig kg
mistkpftig, iM par det et Livshaab,
der var bristet fzxr mig med denne af
stoarne Rosengart, iadtil jeg blev gre
ben af en Taute, der atter tændte es1
Gnist i Menketk Jeg ilede hen til det
Steh, hvor jeg vidste Rosenbusken
»maatte staa. Det vår faldet mig ins-,
at fer om Gartnekens Kniv havde
fskackret et Sind af, var Dtsen jo itke
Hdetmed tagt ved Rohen as Tretet
j Og der stod den« Rosenbuftcnk Men
hvad var det? Den stvd jo fritk Gart
zneten havde bessoaret den ftote Bust,
lsont havde ovetstvgget Rosenbusten,
saa denne nu ad Aare tunde udfolde
Pfg frit til alle Sidet og blomftte i
Zornmersoleng fulde Glanz.
Gattin-ten bavde ogfaa last Mikr
te til Rosenbuftens haarde Kamp for
Tilvckrelsen vo-, bavde nnkedeg over den.
Kraftudfotdelfen bavde attsaa ikke
væket forgcrvesZ Det var tun et Stud.
der var after Lg bono er et Sind
for en RosenbuftZ the merk end e;
Zlægtled for et Folc.
Men Sagen er den. at ettwert Zkrd
pack en Rosenbnsi vil se sit Haab ssyke
Btomst, fom ethvett Zlcratted of et
Folt vil se sit Livshaob blomftte.
Forsagelsens siore Læte ct haakd at
nemme.
Homo i ,,Fl. Avis.«
— -.---— --. . - —
lsvig chlfe og
kvig Fortnbklsr.
As
toennc Bispe:lldtalelset.
Bistots Gptzfche lRibe), den enefte as
de dankte Bist-appet, som itte hat til
lenkcaivet sin Satnltcmnina med
erxantrattene i Beflov ervamk
Bog, bar fenete i »Re. Tal1.« aivet en
perscnli,1. Redegøeelse for sit Ilndtscxs
geliegftandpunln Vi anspret deraf
folgende:
»Na er der i Anlednina as Bisiop
Illøtbamg Bog am evlg Frelle og eng
Foetabelse fremlommet en lkellætina
fra de andre Biflovper, bvoti de flat
tek »Ja til Grunvtrwtlene i Bissop Rot
damg Fremstillinax mit Navn alene
savneg blandt llndetftkifteknr. Der
er nxaafle stete, som ledernen bvatledes
det ftal fctftaas, at jeg ilte hat til
tmadt denne Erllcrrina, og hvilten
rnin Stilling her i det hele ek. Jeg
findet ingen Grund til itte at frem
Lomme med en Udtalelse betont
Jea sial da uvtale, at jeg lunve me
get gost slutte mia til Grundtreetlene
i Biftop Rotbarns Feemftillina; men
—- saa maatte det føtst pkckciseres,
mv man menek mev ,,Geunbtrcelte
ne« i Fremsttllinaen Mine Em
Hedgbtvdte maa ille andres over, at
ieg siner. at detes Etllærina senkte-m
rnet mia at lirie noaet as lltlatbed, i
det De itte hat ndtalt noaet am« lmad
de vil have bctkaatct fern »Musik«
trættene« i Fremstillingen Blandt
Diese Grundttcet man· som Bogen-Z
Tetel lydek, utvivlsomt sprft net-ones
Bistop Nordams Heevvelse af, at der
er en evig Frelse ng en evia Juni-el
«fe; Gud vil alles Frelfex men Gut-Z
Frelfegtilbtsd maa modtageyt Fort-ft
ftelfen deraf fsret til Fortabelfr. Her
ndvitler Biltop Nordam med megen
Away hvor fatliat det er at vme
Guts-, Nandeg Kalb over-lustig oa i
Stedet for at folge det, at farblive f
det ganile uomvendte Liv: hoer Gang
et Mevnefte aot bette, bliver ltan min
dre stitt:t til at modtage Gith Frelfez
veo det fortsatte Liv i Sonnen ade
lckgges og foedceeves Skalen End
videre stal jea naevnr. at Bill-Wen be
stemt afviler Leeren om, at alle Wien
nesier til sidst stal blive saliae CAN
kataftasis).
Staat bette fokftaaä sont Grund
trættene i Ftetnsttllinaem da tan jeg
fuldt ud flutte mig vertil, og der er
paa vix-se Punktet saa meget i Bifsoo
Netz-ums Bog, som vl mag vsxxe ham
tatnemmelige for.
Men idet han itle hat inbltecentet
sig til at feemseette bette, men bar gi
vet en lldvitling af en Del af Det, fom
boter til Læten om de sidfte Eing,
tomtnee han ind paa flete Spstgdi
maul, fom han glvet saa stemtrcedende
en Plads i Fremftillingen, at man
maa syst-sc om itte ogfaa dette hi-—
rer need til »Grundtrceltene« deri.
Her hat vt det, Tom maatte gske mig
betænleltg veb at tiltmde de andre
Bisioppets Ertlæeing.
Blandt disfe Psmtteesmaa jeg fsrft
og fornemweligt nævne den Maul-,
hvokpaa Bist-pp Ratt-am ndtacet sig
am Omveudelle eftet Siden. idet han
met- sestemthed here-der den-te Les-.
Bette maa jeg fee mit Beste-summt
siude Wteligtz tht l den helllge
Skttft Indes bei l Bittens-ede- in
M out Ompenhekfe efter W Vet
lwtkeevemosiegmttth
M M: M. komm Sktistes tsc
E
E
" Z
IT
— , —
—
klare alt, hvad der hster til det hin-Z
sidige og tiltomtnendr. ,
Men vi. hat ogsaa faaet nol til1
Paamindelse om itke at fees-mute
Gnds Nacdes Tid i den samme yet-J
lige Stkifts alvotlige Qtd om, at dets
tau otin fok Inde. — — H
Den der sældes Dom over del enlel--l
te Menneste i Dsdens Stund? Det
et den gamle, i vor lutherfte Kirles
.overlevede Anfluelfe, at dette findet
ISted og den bar jeg altid deli, og jng
Han itte se andet end, at den er bibelstd
begkundet i det, sotn vor Heere Jesus
selv hat lett cis i Fortællingen om
ILazatns og den rige Mand; i den
jStund de døde, kom hver as dem til
sit Sied, fom enbvet as dem ved si
Liv bavde balat sig, og dekimellem est
jet start Evaslg besessen som man ikleå
lan komme over-. I
El andet Punltli Visiop Nsrdnptj
Bog, om yviltet der tnn Umsqu osuz
itle ogfaa rette betet med til ,,Gns.nd--«s
tmltene·', er bele det sidste Affnit. H
hviltet der afl)nndles3, lwillen Platz-II
den evige Fortabelfe sial have i den
lristne Leere og Forlyndelsr. Bisses
Rotdam betegnek --—— og deri et jeg
fnldftændig enig med ham —--- Foun
belsen fom den matte Baggrund set
Evangeliet om Frelsem men fpjer sag
til. at den itte sicklden i Prædilener
stilles sauledes i Fotgrunden, at Evens-T
qeliet næsten tmdet belt i Singge dek
fok. Jeg flal ingenlunde nægte, at
de: undettiden baade af metee en as
Lægfoll lan blive talt fanledes, oq je-;
misbilliget ilte mindre end Bifkov
Nordam en saadan Forlnndelfr. Men
jeg trot, at man got den indte Mis
sion Uret, naar man ofte taler em
dens Fortnndelse, sont out dette var
det gennemganende ved den« Ot den
vilde flmnnne Mennestene ved Jens
ler mn Helvedr. Det et del fka den
vantro Vetdens Side, at denkst Beng
nelfe of den indte Mission-;- Fastna
delfe som en Helvedespkckditen, et
kommen: men adstillige tkoende Men
neftet hat vistnot itle tilftrætteligt
ogtet paa, at denne Tale, nan: oek fes
oaa den indre Missionå Fokknndelse
som Helhed, er ganfle usandfækdiq.
Men idet den indte Mission soget
at bringe Budftabet om Fcelsen i vor
Heere Jesus til Mennesiene, net den
itte om dette. sotn saa mange helft
vilde btede Tavshedens Slsk over, at
der er en evig Foetabellr. Forli nant
vi got os det tlart, at der er en ers-g
Fortabelse, totnmer vi ret til a: for
ftaa baut-eL hvad Synden er, og hvnd
Ftelsen et. Det giver den sivte Alvor
i Betragtning af Synden, naar dkt
Haar op for et Menneste, at den veo at
blive vev at leve i den. udcn at komme
til Omvendelfe, fotspildek sEn Sjcrls
Salighed og voldet sig ser evig For
tadelfr.
O If I
Bitten Leimbach, der eklssg ltilicJ
sig veiilia til JndteIliiefmnk Licenl
bar ligeledee i »Kr. ng.« qiket følsi
ieiide ndetlixieke Begtimdelse for sin«
Tilflutktina til tttritnbtrwttene i Bis
ssors Nematan Bog. Tet heover deti
bl. u.:
«,«J.ltanxie take Vennet, tkoenbe Gudz
Vorn, er jo blevne bedrpvede over, at
Bistov Rotbam i iin nnlig udgivne
Brig bot fremsat det som fin Opfats
telte af Striftenås Leere, at der be
tinaelseisvis er Mulighed for en Om
Iendclie i Tødsriciet, riq nt vi andre
Bistolspcn ten iiikbtaqei!, lmr crtloeret
vor Titsliitninii til denne Bist-w Rot
daistk Dis-sattelte.
Im vilde inmet ønfte, at de tære
Ventrer del bitt-e txt-sie Das-» at Vor
List-IS fertiqe Beteiibetsecsftrift, dass
migsstsorgste Aoiitegficm aldeieg itte
hat bei-It rette Eswizigiricmh men
netop rieton iiltendeciiveL at bet mac
Ftaa sum et evident SpomsinaaL hvots
om enbver man have Lob cit danne fix
et Stpn s— i Fotbnld til, hvad man
derom mener at faa itd af Striften vg,
lad mig spie til, Daahspaqten. Det
visetxsixh at det netop er et of de
SvpkgsmaaL hvorcsm der bersten saa
delte Meninget mellem tkoende Guns
Bsm at dereg Dpfattelse af, hvadH
detom maatte udsigeg i Striften ogy
Daabsvagten, er laa fotstellig oxi modi?
sat, et Vidnesbyrd om, at det paa in
gen Maade et et Spotgsmaah i An-»
ledning af hviltet man hat Lov til atT
fortætre hinanden ellek satte Mistw
tet til hinanden om Uvillighed til at;
ville fokstaa Stkiftens Ord.
Hvad Striftens Udsagn om dette
Punkt angaat, tan jeg i det present
ltge henholve mig til, hvad Bist-pp
Rstdam bekam bat fremstillet i sin
Bog, bog at jeg med hensyn til Lisz-l
netfen om den rige og den fattige hol
der for, at betten i den Lignelfe hat
taltom Fotholdeue i Dsdiriget, fom
d- peu Gang vgk og maatte via-,
fmnd han« eftetfat have futdbtast It
for at Ver-deu- SM Spuk-Ist brin
genyt Ltdelsesvetk« iqlv gtt ovpx M
Such "k Dsdksises dg MONEY for
Ianderuy fom ver i Fmaring Cl.
Pers, 19) tlle Dom, men Evangeli-.
M U. Pet· C- 6)« vaslgelts udmi
at vi san vide, hvor mange ellet fae
det modtog det Nandetildud
Men da Bist-pp Nstdam ille ha
omtalt Daapragtens Udfagn, sta
ieg gsre opmcrttsom paa, at for mik
stiller det sig saaIedes, at naat det -
den anden Trosattikel bekendes Tr
paa, at Jesus esiee sm Dsd, fpt sit
Opsiandelse nedfok til Helvede, mu
ogsaa at ban ved sm Genkomst vil
dsmme lebende vg dpde, saa tun de:
eftet mit Sten, ved det førstncednte
Led itke vcete icenkt pau, at han sor
tyndte Dom fot de i Bauten dpde,
men maa lige omvendt være tænktq
paa, at hcm prceditede Evangeliums
for dem, fauledes fom eftet min Oder-I
bevisning det odennævnte Sied, 1.l
Pet. 4,6, alene san forstaos. » —
Nase di i Paradis msdes, eimeligs
vis itte for, kommet vi til fuld Ereig
hed om, hvorledes dct foeholdet sig med
Muligheden as en Omvendelse i Diebs-»
eigen jeg for mit Vedkommende haa-;
der, at vi da faak Anledning til til-s
sammen at kalte Gud, fotdi dems
Langmodighed ee stsrre, end vi blotH
tilnæemelsesvis san gøee og nogenz
Foreftilling derom. .
Lad san endelig ikfe for det Spsrgss
maals Sknld noget Brodeksamfund
briste mellem Guds troende Born i den
daner Folketitkr. Vi hat bedre Ting
at tage vare end at føre Strid med
hinanden om dette Spørgsmaal; Ti
deknes Tegn et spare, de maner alle
Gudg Born i Danmatk til Summen
hold mod de fælles Ijendet, Jesu Kri
sti velsignede Evangeliums mange
Fjendet. Ladet os ilte væte den Ma
ning ovethørigri
-»44
Zlagct vcd Reden
den L. April 1801.
Bel elfter jeg heit, o Dnnmatt, bin
Kult,
Der srniler med Ballen og Slettek,
Din Mart, der bufter i Sommer og
Host
Og Eloven med Fugleng fløjtenbe
Rost
Og Landenes kplige Ncrtien
Don tyttes tnig fast, dit udftkatte Hab
Ned ilende, blaalige Bande
Hat snakt vaa min Karlighed starke
Kran,
End felv dine gwnnende Strande.
J mangt et Rige lan Hav og S
Gaa ind mellem entelte Dele:
J Das-matt liggek der D ved Ø!
Dem alle forbindet den favnende S
On dannet dem forst til et Hele.
lltnllige Stiernet tages i Favn
As en og den femme Himmel:
Ltok Himmel er Hoden fea Havn tili
Havn
Omtinger det Detnes Vtitnmel
Bel Eret og agter jeg hsjt enhver,
Der los-Her med Kraft at vitle,
hvav inten han drager det blinkende
Eva-ed
J Reigen ellek i boglig Fætd
For Sandheds uspnlige Ritte;
Dog tylleg mtg fast, den dtiftigc
Mand,
Det, selv naar bang Anlertov bellte,
bevater sit Mod paa et optprt Band,
Hatt vover ltdt mer end de fleste.
Bel ved jeg, at Sejetens duftende
Kranke
llvisnelig fmyller de lette,
Der stted for Danemarls Æke til
Lands; l
Ja, jeq beunbrer den menige Mande
Vedrift i den fluttede Ratte
Jeg ved, at Zorn i Bugt og ann
Slal svinde sotn Dust, fortnden
Vi gletxnne Daniel Nantzau’g Navn
Lg Heltens Sejet over Fjenden.
Og bog, imedens jeg muntert flnat
Meb Pleltret de lytisle Steænge,
Fast nvillaarlig min Tanle gnat
Og dvaelet paa sHaveL blandt Muster
og Raa’k
Og mellem de tjcetede Drenge.
Naar havet hviler i kongelig Pragl l
Lg glibex need langlige leger,
Da ligger beti en unævnelig Magi,
Som Danflen aldrig foedslget.
Og naar der leempes til Søs et Slag,
Da dtivee det mig til at sjunge
Om Seiten under et uplettet Flag,
Om Stibenes Gang og Kanonernes
Brug,
Mens legerne rulle san tunge,
Og Binden, der suset i bugede Seil,
Og Striget og Dampen og Braget
Og Stummet ved Slibeneö Aglerspejl
Begejstter mig hpjt for Slaget. .
Hvad tmnget en Sejet paa det faste
Land !
Ttl Mindet i Digterens Sange? I
Pan Landes gaar Rygtet fta Mgnd
til Mand,
bg Savtnflemne reitet pas Stand,
Vg- ksndt Trost-eine prange; -
Og ask-ernste Zwet, en omWel
- Stov
VI Bretter og Stettee og Grunde —
Og Lende-, dee drüber pas nyv fin
Er teilend fett-Lende ManneiMp » I
Ren Havet et tavK vae- Sieger
ME
Der stumme de btufende Boden
Dvot tendet det Sted, sont Skalen for
todYs
Dvo aner i Stromrnen det udsste Mod,
Knar Belgetne sinlle derover?·
Ja, Havet strivcr med flvgtig Striftz
Det et for stolt til at basre
Fn Bavtasten om en Sejetsbedrift,
»Der tunde fortynde detg Ærr.
Ren -— ndsietter end den rullende St
Hin Sein-, den hjalp til at vinde,
Den haver den Strebne, den aldrig
stal do:
Tor Seiten pag den rullende So
Er Mennesiets Bryft et Minde.
Og er end et dartdigt Stof for et
Digt
En Kamp pan Scsten og Heden,
Jeg synger —- vg tyttes, det er min
Pligt --
Jeg synger otn Staget paa Rhe
d e n.
Fna Timer cndnn —- da ftiger paa ny
Af Ratten pnn Morgeneng Strimer
Hin anden April hvis evige No
J Danemart ratkter fra By til By,
Hin Kainps merktvcrrdige Timerz
Hin Dag, hvor der tampedes Mund
for Mand
Mod Fjendernes vritnlende Flotte,
Og danstr Grcevlingehunde bed an
Alt med den engelste Dogge.
Da saa man, et Blotslib, fuldt stf
Brett.
Kan stride mod Orlogsfregatter;
Thi dætkes det af et Menneskebryst,
Der aanden med Seierens hsjeste Lyst,
Da mpder det Vold med Lotter.
Qg Lampen raste — bint Fartsj ftod
En Smule vaa Grund, tan ei ncegtegZ
Hvad Tiger det merekk Naar Grunde-i
er ged,
Saa staat man fast, naar der fægtes.
Faa Timer endnu — da ftiget igen
As Natten Stærtorsdng Morgen.
Og Bolgem der ruller i Aangedyb heir,
Fortællet om mangen en fnlden Ven,
Der savnes i Hytten og Borgen.
Det findende Hav er tun daatligt tjent
Med Minder for Evighedenx
Men her i vort Bryst er et Gent-mo
nument.
Der vidner om SIaget paa Rheden.
HenritHertz
W
»Du hat ventet længe.«
—-—-.
Den engelsie Missionæk Erin» .--«t.
Young, der i mange Aar arbejcssrsk
blandt Cree:Jndia-terne i det nord
ligfte Nordamerika, fortallee en grs
bende Tildragelse. Efter at Migfia
næten en Dag havde prasdiket for Jn
dianerne, fagde en gnmmel Mund W
horn:
»Missiona-r, en Gang var mit
Haut fort sont en Ettavm nu er tret
bleven hvidt. Mine arna Haar or
mine Bstneborn biennne i.tj)1)tte.s
siger mig, at jea et en aamrnel Mann
men noget snadant bar jeg endnu ul
drig bott. ch er san glad over, at
jcg ikte er ded, for jeq hatte dette
alade But-Nah Men jea er gnmnnL
Bliv her san lange, du tan, og tout
snart igem thi manste levek jeg itte
ket meget langem Tor jeg Hexe-merk
endnu?«
»Mit) bare ded, jeg vil gerne here
mere."
,Dn saqde for et Lieblit sident Nr
taveran CFadek vort! Tette et sanfte
nyt og spdt for os. Vi hat nldrizx
tantt os »den ftore Aand« som Rade-.
Vi hatte hang Etemme i ·Tordenu,
vi san ham i L: met og ctokmen U
Var bange for hom. Derfor, nnnt in
since, nt Han er vor Faden saa er det
herligt for os. Mcn du äsku Vu
Zader. Er han din Fader?«
»Ja,« sagde Mit-frommem ,,han e
min Fadek.«'
Duan fugde Indiana-m vg hats-I
Mit og hans Stemme fortandte hat-H
Lckngsel efter Spaten »Vi! det sitze,
at han ogsaa er min Judex-, den stat
teli Jndianers Fadek?«
»Ja ja, han er ogsaa din Fadek,"
fagde Mission-treu
,,Saa er vi jo kadre!« raubte Jn
dianeten
»Ja vift, vi er Brsdce,« fvakede
Missionærew
Der gis en statt Bevcegelse gennem
Jndianeten. Men den gamle fsjede
endnu til: »Jeg vilde itke gerne vceke
nhssiig tmod dig, men det foretommer
mig, at du hat ventet lange, fjt du
com over til oö med den stote Boy og
dens undetfulde Jndhold og fagde os,
at den hvide Mund og dehuderne e:
Brot«
Alter-Malerier«
es sure Institut-. Ic- ius Inst-seh Its-Ist
an satt-III- v- IMMJ i- i. I. Ist-ke
Mtssiwsti MS »in-Mem- Its-M
M codes-) it« Ist-m W
sei-nasse- smissspu W tu Izu-sus
·- s- s« ji«-kaum «
I North Ists si» course-U stets-« i .