, f f ' « ,,Damkeren , ! HU hslvugenllig Nybcdsi og Drle singsblad sur del dansle Folk i i Amerika, z ndqwel as l prNIsH Inn r-( m« Hm st: B atr. Nebr. I «Dasslems« udloatmkr uokk Quem-a aus Lord-U « Iris pr. Aucganq ( Te For-medi- Steuer Sl äu; H l:dlandc18:k.ms. - l suchet belule«i Forstw. Beinllan. Beta-’ Ung,91d:e:ssesorunrn.1g og alt ancset »,J angoaende Wabe-: obre-:- Wes-. DÄNISU Ll T H l l BL. HOUSE, Bl111r,9levk. Reden-n ssaralv Jenjen , l kss I- AlIIO IUI «- X Eins-I -u-«»« ---.-k«. j»»s: «·.« · .-x«:.· ss verman lus- innen-r Äxtvenjilnz Null-«- umslis Inn-un ukmn Ipplluitmck G . u s ,- E anste en bl ver send( etCl W-«ul)sfuhc mit mka nd m selig Lkmgcxle I«lol-mg-:«:a as lldgicsxu se og al Geld et veialt I Luni »Hu melse med Le IvkenedeS caters Bewuka Naat Meine han«-non s:g tx. Fol, km svemret edles-eh ers-n sos et Lebe hoå den-. ellee for m faa Lpukpsisigek am det come tede, beded de al so omcale q: de las Ilsemslememet l dene Blau Lel vll ver-te til geiilldlg Nym. Te fsrste gute Gesungen De fsrfte gule Gesungen Jeg fandt dem paa min Mark i Tag. · De lo sa-: lrft mod chens Rund De stod mod clovenv msrle Bund ? Som tusmd lyse Flug — De fsrfte gule Gæslinget, Jeg bar Dem hjem i Dag! De sprfte gule Gæslinger, Den fstsie glade Lcerlesang, Den fsrste blau Violbulet De var fta gammel·Tid min Rel, Fta jeg i Foraaerolen sprang, Og fom en lystig Vildtat floj, Hvot hvide Pile hang. « De fees-te gule Gæslingek ——-, Nu staat de i min Stue her Og didner, naat min Sjæl er Umg, At evig er Naturen ung J Fotaarsfolens Sterne Og der et del, som Gud hat stahl, Der aldrig celdes her! —- — De fsrsie gule Gesängen De fsrste Trillet, Leuten staat, Den fsrste blaa Violbulet Jeg sustet om min sidste Plet, Hvor mine kære staat, Til Vidne om. der et et Steh Med evig Sjælevaakl J. Blicher:Claufen. ——·-k.———— Paa given Fotanledning fkal di meddele, at i Folge en af Titeltionen for ,,Danifh Lutb Publ .'Houfe' truf sen Bestenunelfe har, Dunst Luthersk Kitkeblad« Enetet til alle ossicielle Betendtgsrelfer, Gavelistet og lign., sont vedtomme den foten. danske Kir kes Samfunds- og Menigkjedgsager. Saafremt »Danste:en« hist eller her itte tomtner Abonnenterne regel mæssig i Hænde, bedes man llage til det stedlige Pofttontor —— og, hvig Klagen blivek frugtegløs, meddele Sa gen til ,,Danfteren«5 Expeditio-s, Plain Nebr. »Dsk.«c1fsendes altid aldeleg regel mæssigt her fra Expeditionen og Der stedlige Posthus. -—-—-s.-O-.———-— Den theologisle Konturrence an-« gaaende Professoratet i Kickehistokie ved Kibenhavns Universitet, ga til Resultat at Bedstnmelsestomiteens Flerial fPtofessot Schaf Petersen, Bistop Fr. Nielsen og Dr. Nordam) hat indstillet den nnqsie af Konkur renterne tand. theol. Ammundsen, me bens Mindretallet fProfessor H. Scharling vg den fvenste Domprovst Eiland) indstillede can't-. theol. Oscar Andersem - Kultusministeriet stal nu trcesse Af gtrelsem ———»-——-·0--.—— H Geldgindsamlingem Man siger —- pg i een Fotstcmv zsid Rette —- at Bejen til helvede et ists-W med gebe Ferse-tm. - Leu vnWotstaaM zornvscetniug It wurlkgvis, at de gebe Forscttet fbxisetuwtr. —hvismnhat « et M Ists-It i Sud og used W M set; III-ek- vet al His- M delvedvejeus Drob-q JHUHWUO Indien«-iud Dei et not ikke mindre almindeligt med sagdanne Forscettet, som fattes af Forenjnger. Samfund og — Kir kesamfund. Det stulde npdig gælde den fokenede danste Kitte, der paa sit sidste Aar-Z insde fattede det gode Iorsctk at v f vikle al sin Geld si inde vætende Regnskabsaat for nt Guds Riges Fremgang og Vcekft ikle siulde hemmes af vor Katrighed. Nu bliver det, da den spren. danste Kirer Aarsmsde et ansat til 6.--12. Juni d. A. i Albert Lea. Minn» et brændende Spprgsmaal, om det gode Foksæt, der fattebses ved Aatsmsdet i Fjok sial blive ——— en Brosten paa Vejen til — — Ogsaa for et Kirkesamfund gives der et: Helvede. Ten czntægtige Gab hjcripe as doq til· at vi ikke ved Troløshed mod bang Rigdom Iægget Sten i Vejen for Sjæi lenke Frelfr. Her versor. hvnd Geldgindsank: lings-Koxniteen meddelet — og rek -t!o- imov det For-steh vi fartede i Gub. Il- Iit L Da det latket mod Aar-LIMITED rg Ggldkindsamlingcn be: chre endt in den den Tib, hetwender Komijeen ssg indtrckngende til Ptcefterne, Wenig bederne og de enkelte Samfundstned lemmer om ihærdigt « at fremstynde Jndsamlingen. Kære Venneri forng dog at faa den paalignebe Sum substribetetx og kunne J itke faa det hele ved Sub sttiption, san hold Moder, ved hvilke der blivet oft-ej til Geldsindsamlins gen. Og J velstaaende Medlemmerk Dom nu mod Jndfasnlingens Stutning med en stor Gabe itl denne Sag. Vi behpve omttent dobbeit faa wegen som der hidtil er indtotnmet. for at betale selben, sont den et ovgicet. Du spstgen »Hm-r stot er Sans 7undets Gæ1d3« Den er opgivet Paa Side 30 i Aatsberetningen for III-II fauler-es: Gammel Geld 86,0(II; Restance for Bygningsntbejde WDCJCU Restance for Lenkt-n for to Aar Jl 000; Geld pas Bstnehjemmet 51 Max ialt 811,000. Dertil tommer Renterne of denne Sum for det sidste Arn-; vet bliver vel henved 8700, bviltet bringet vor Geld op til omtt. 812,000. J ,,Krtbl." Nr. 15 d. A. et witte ket for s 6,136.56 til Geldsindsaw singen. Der et sanledes its inv: tomtnet stott over Halvdelen as den Sum, der behsves for at betale Sam fundets koste Gelt-. De lsbende Udgiftet chererløn, in dte og ydrc Mission o. f. v.) ete jo ikke tagne med i denne Beregning. Dem Endfamles der til foruden Jndsamlim gen til Gclven. Men lad der nu blive gjort en Ktasis anstrcengelfe inden Aarsmsdet, saa det Lan hedde om Samfundet fom ums hin Kvinde: »Hm! gfotbe, hvad hun tun de'« (Makk. 14, 8). K o m i i e e n. · --——--..-.-—--—· Rosengrenm « Det hoc-de frosksfet lidt den pag Mut vIcnstunden cq Parteni Gronsvckr m; overtrukket med et sint Lag Rim. der i Morgenfclen glitrede som Diamant frev. J al denne kolde Heeliighed opdasss De jeg en lang, itsasdvunlig lang Ro sengxen länger henflcszngt paa Grønnins Ten. T e n Gren szlde jeq tende! Lis( metxs jeg fwd cg ftTrsskdc m) den afftazrne Rosenqrem Der i sit ims de Rimsiin næften mindede om en Ung Tødning Um Damen, kam jegx ef terboanden i Tanter om folncndc Der var en Ding i Hzifosnmmm It jeg var gaaet igennem Parken Jeg sit da Lilfceldigpsis Die pas en Rosen g:en, fern gxoede even nd cf en fgsk Bqu, som havde bredt sig i en færlsg Grad paa Omgivelfetnes Bekostning. Dette mærleliqe Syn flog mig. og da jeg underspgte Aarsagem ofdaxzehe jeg« at der under den fkore Bast, fuldssasn dig dættet af denne, stod en lille Re senbust. Stint den store Kcempe har de underiuet den og fuldftændig lut ket den ude fra Lys og Sol, fra alle dens Livsbetingelfet, saa man stulde tro, at den lille Busi maatte gaa Un kelig til Grunde —- saa havde newp denne Trang og dette Ttyt udfoldet en vidunderlig Drift i den lille Plan te, saa den kunde satte mægtige Stud, som var siete Alen langt, pp i Guds wilde Sols Jeg husier, at jeg den Gang blev staaende icnge besagen og forundret fotan denne Besteigen-, der ttods Foiholdruei Ugunst og Baue-st, ja netop pas Grund saf Imm- og Trye hade tun-Museu» en fss incgtig Frdsdkghed i Lampen foze Tit-kreisen Wen un —- . ’ Nu lau Rosean der spm est ims» W w steten-— Mlauen IXWI Mk Atti-s des — - »New-ist w Note-! W Its M II «Ws Vorher-te hal- Lsog tagt Okfen ved Reden af Treits Og jeg gis gis Bei. tungsindig kg mistkpftig, iM par det et Livshaab, der var bristet fzxr mig med denne af stoarne Rosengart, iadtil jeg blev gre ben af en Taute, der atter tændte es1 Gnist i Menketk Jeg ilede hen til det Steh, hvor jeg vidste Rosenbusken »maatte staa. Det vår faldet mig ins-, at fer om Gartnekens Kniv havde fskackret et Sind af, var Dtsen jo itke Hdetmed tagt ved Rohen as Tretet j Og der stod den« Rosenbuftcnk Men hvad var det? Den stvd jo fritk Gart zneten havde bessoaret den ftote Bust, lsont havde ovetstvgget Rosenbusten, saa denne nu ad Aare tunde udfolde Pfg frit til alle Sidet og blomftte i Zornmersoleng fulde Glanz. Gattin-ten bavde ogfaa last Mikr te til Rosenbuftens haarde Kamp for Tilvckrelsen vo-, bavde nnkedeg over den. Kraftudfotdelfen bavde attsaa ikke væket forgcrvesZ Det var tun et Stud. der var after Lg bono er et Sind for en RosenbuftZ the merk end e; Zlægtled for et Folc. Men Sagen er den. at ettwert Zkrd pack en Rosenbnsi vil se sit Haab ssyke Btomst, fom ethvett Zlcratted of et Folt vil se sit Livshaob blomftte. Forsagelsens siore Læte ct haakd at nemme. Homo i ,,Fl. Avis.« — -.---— --. . - — lsvig chlfe og kvig Fortnbklsr. As toennc Bispe:lldtalelset. Bistots Gptzfche lRibe), den enefte as de dankte Bist-appet, som itte hat til lenkcaivet sin Satnltcmnina med erxantrattene i Beflov ervamk Bog, bar fenete i »Re. Tal1.« aivet en perscnli,1. Redegøeelse for sit Ilndtscxs geliegftandpunln Vi anspret deraf folgende: »Na er der i Anlednina as Bisiop Illøtbamg Bog am evlg Frelle og eng Foetabelse fremlommet en lkellætina fra de andre Biflovper, bvoti de flat tek »Ja til Grunvtrwtlene i Bissop Rot damg Fremstillinax mit Navn alene savneg blandt llndetftkifteknr. Der er nxaafle stete, som ledernen bvatledes det ftal fctftaas, at jeg ilte hat til tmadt denne Erllcrrina, og hvilten rnin Stilling her i det hele ek. Jeg findet ingen Grund til itte at frem Lomme med en Udtalelse betont Jea sial da uvtale, at jeg lunve me get gost slutte mia til Grundtreetlene i Biftop Rotbarns Feemftillina; men —- saa maatte det føtst pkckciseres, mv man menek mev ,,Geunbtrcelte ne« i Fremsttllinaen Mine Em Hedgbtvdte maa ille andres over, at ieg siner. at detes Etllærina senkte-m rnet mia at lirie noaet as lltlatbed, i det De itte hat ndtalt noaet am« lmad de vil have bctkaatct fern »Musik« trættene« i Fremstillingen Blandt Diese Grundttcet man· som Bogen-Z Tetel lydek, utvivlsomt sprft net-ones Bistop Nordams Heevvelse af, at der er en evig Frelse ng en evia Juni-el «fe; Gud vil alles Frelfex men Gut-Z Frelfegtilbtsd maa modtageyt Fort-ft ftelfen deraf fsret til Fortabelfr. Her ndvitler Biltop Nordam med megen Away hvor fatliat det er at vme Guts-, Nandeg Kalb over-lustig oa i Stedet for at folge det, at farblive f det ganile uomvendte Liv: hoer Gang et Mevnefte aot bette, bliver ltan min dre stitt:t til at modtage Gith Frelfez veo det fortsatte Liv i Sonnen ade lckgges og foedceeves Skalen End videre stal jea naevnr. at Bill-Wen be stemt afviler Leeren om, at alle Wien nesier til sidst stal blive saliae CAN kataftasis). Staat bette fokftaaä sont Grund trættene i Ftetnsttllinaem da tan jeg fuldt ud flutte mig vertil, og der er paa vix-se Punktet saa meget i Bifsoo Netz-ums Bog, som vl mag vsxxe ham tatnemmelige for. Men idet han itle hat inbltecentet sig til at feemseette bette, men bar gi vet en lldvitling af en Del af Det, fom boter til Læten om de sidfte Eing, tomtnee han ind paa flete Spstgdi maul, fom han glvet saa stemtrcedende en Plads i Fremftillingen, at man maa syst-sc om itte ogfaa dette hi-— rer need til »Grundtrceltene« deri. Her hat vt det, Tom maatte gske mig betænleltg veb at tiltmde de andre Bisioppets Ertlæeing. Blandt disfe Psmtteesmaa jeg fsrft og fornemweligt nævne den Maul-, hvokpaa Bist-pp Ratt-am ndtacet sig am Omveudelle eftet Siden. idet han met- sestemthed here-der den-te Les-. Bette maa jeg fee mit Beste-summt siude Wteligtz tht l den helllge Skttft Indes bei l Bittens-ede- in M out Ompenhekfe efter W Vet lwtkeevemosiegmttth M M: M. komm Sktistes tsc E E " Z IT — , — — klare alt, hvad der hster til det hin-Z sidige og tiltomtnendr. , Men vi. hat ogsaa faaet nol til1 Paamindelse om itke at fees-mute Gnds Nacdes Tid i den samme yet-J lige Stkifts alvotlige Qtd om, at dets tau otin fok Inde. — — H Den der sældes Dom over del enlel--l te Menneste i Dsdens Stund? Det et den gamle, i vor lutherfte Kirles .overlevede Anfluelfe, at dette findet ISted og den bar jeg altid deli, og jng Han itte se andet end, at den er bibelstd begkundet i det, sotn vor Heere Jesus selv hat lett cis i Fortællingen om ILazatns og den rige Mand; i den jStund de døde, kom hver as dem til sit Sied, fom enbvet as dem ved si Liv bavde balat sig, og dekimellem est jet start Evaslg besessen som man ikleå lan komme over-. I El andet Punltli Visiop Nsrdnptj Bog, om yviltet der tnn Umsqu osuz itle ogfaa rette betet med til ,,Gns.nd--«s tmltene·', er bele det sidste Affnit. H hviltet der afl)nndles3, lwillen Platz-II den evige Fortabelfe sial have i den lristne Leere og Forlyndelsr. Bisses Rotdam betegnek --—— og deri et jeg fnldftændig enig med ham —--- Foun belsen fom den matte Baggrund set Evangeliet om Frelsem men fpjer sag til. at den itte sicklden i Prædilener stilles sauledes i Fotgrunden, at Evens-T qeliet næsten tmdet belt i Singge dek fok. Jeg flal ingenlunde nægte, at de: undettiden baade af metee en as Lægfoll lan blive talt fanledes, oq je-; misbilliget ilte mindre end Bifkov Nordam en saadan Forlnndelfr. Men jeg trot, at man got den indte Mis sion Uret, naar man ofte taler em dens Fortnndelse, sont out dette var det gennemganende ved den« Ot den vilde flmnnne Mennestene ved Jens ler mn Helvedr. Det et del fka den vantro Vetdens Side, at denkst Beng nelfe of den indte Mission-;- Fastna delfe som en Helvedespkckditen, et kommen: men adstillige tkoende Men neftet hat vistnot itle tilftrætteligt ogtet paa, at denne Tale, nan: oek fes oaa den indre Missionå Fokknndelse som Helhed, er ganfle usandfækdiq. Men idet den indte Mission soget at bringe Budftabet om Fcelsen i vor Heere Jesus til Mennesiene, net den itte om dette. sotn saa mange helft vilde btede Tavshedens Slsk over, at der er en evig Foetabellr. Forli nant vi got os det tlart, at der er en ers-g Fortabelse, totnmer vi ret til a: for ftaa baut-eL hvad Synden er, og hvnd Ftelsen et. Det giver den sivte Alvor i Betragtning af Synden, naar dkt Haar op for et Menneste, at den veo at blive vev at leve i den. udcn at komme til Omvendelfe, fotspildek sEn Sjcrls Salighed og voldet sig ser evig For tadelfr. O If I Bitten Leimbach, der eklssg ltilicJ sig veiilia til JndteIliiefmnk Licenl bar ligeledee i »Kr. ng.« qiket følsi ieiide ndetlixieke Begtimdelse for sin« Tilflutktina til tttritnbtrwttene i Bis ssors Nematan Bog. Tet heover deti bl. u.: «,«J.ltanxie take Vennet, tkoenbe Gudz Vorn, er jo blevne bedrpvede over, at Bistov Rotbam i iin nnlig udgivne Brig bot fremsat det som fin Opfats telte af Striftenås Leere, at der be tinaelseisvis er Mulighed for en Om Iendclie i Tødsriciet, riq nt vi andre Bistolspcn ten iiikbtaqei!, lmr crtloeret vor Titsliitninii til denne Bist-w Rot daistk Dis-sattelte. Im vilde inmet ønfte, at de tære Ventrer del bitt-e txt-sie Das-» at Vor List-IS fertiqe Beteiibetsecsftrift, dass migsstsorgste Aoiitegficm aldeieg itte hat bei-It rette Eswizigiricmh men netop rieton iiltendeciiveL at bet mac Ftaa sum et evident SpomsinaaL hvots om enbver man have Lob cit danne fix et Stpn s— i Fotbnld til, hvad man derom mener at faa itd af Striften vg, lad mig spie til, Daahspaqten. Det visetxsixh at det netop er et of de SvpkgsmaaL hvorcsm der bersten saa delte Meninget mellem tkoende Guns Bsm at dereg Dpfattelse af, hvadH detom maatte udsigeg i Striften ogy Daabsvagten, er laa fotstellig oxi modi? sat, et Vidnesbyrd om, at det paa in gen Maade et et Spotgsmaah i An-» ledning af hviltet man hat Lov til atT fortætre hinanden ellek satte Mistw tet til hinanden om Uvillighed til at; ville fokstaa Stkiftens Ord. Hvad Striftens Udsagn om dette Punkt angaat, tan jeg i det present ltge henholve mig til, hvad Bist-pp Rstdam bekam bat fremstillet i sin Bog, bog at jeg med hensyn til Lisz-l netfen om den rige og den fattige hol der for, at betten i den Lignelfe hat taltom Fotholdeue i Dsdiriget, fom d- peu Gang vgk og maatte via-, fmnd han« eftetfat have futdbtast It for at Ver-deu- SM Spuk-Ist brin genyt Ltdelsesvetk« iqlv gtt ovpx M Such "k Dsdksises dg MONEY for Ianderuy fom ver i Fmaring Cl. Pers, 19) tlle Dom, men Evangeli-. M U. Pet· C- 6)« vaslgelts udmi at vi san vide, hvor mange ellet fae det modtog det Nandetildud Men da Bist-pp Nstdam ille ha omtalt Daapragtens Udfagn, sta ieg gsre opmcrttsom paa, at for mik stiller det sig saaIedes, at naat det - den anden Trosattikel bekendes Tr paa, at Jesus esiee sm Dsd, fpt sit Opsiandelse nedfok til Helvede, mu ogsaa at ban ved sm Genkomst vil dsmme lebende vg dpde, saa tun de: eftet mit Sten, ved det førstncednte Led itke vcete icenkt pau, at han sor tyndte Dom fot de i Bauten dpde, men maa lige omvendt være tænktq paa, at hcm prceditede Evangeliums for dem, fauledes fom eftet min Oder-I bevisning det odennævnte Sied, 1.l Pet. 4,6, alene san forstaos. » — Nase di i Paradis msdes, eimeligs vis itte for, kommet vi til fuld Ereig hed om, hvorledes dct foeholdet sig med Muligheden as en Omvendelse i Diebs-» eigen jeg for mit Vedkommende haa-; der, at vi da faak Anledning til til-s sammen at kalte Gud, fotdi dems Langmodighed ee stsrre, end vi blotH tilnæemelsesvis san gøee og nogenz Foreftilling derom. . Lad san endelig ikfe for det Spsrgss maals Sknld noget Brodeksamfund briste mellem Guds troende Born i den daner Folketitkr. Vi hat bedre Ting at tage vare end at føre Strid med hinanden om dette Spørgsmaal; Ti deknes Tegn et spare, de maner alle Gudg Born i Danmatk til Summen hold mod de fælles Ijendet, Jesu Kri sti velsignede Evangeliums mange Fjendet. Ladet os ilte væte den Ma ning ovethørigri -»44 Zlagct vcd Reden den L. April 1801. Bel elfter jeg heit, o Dnnmatt, bin Kult, Der srniler med Ballen og Slettek, Din Mart, der bufter i Sommer og Host Og Eloven med Fugleng fløjtenbe Rost Og Landenes kplige Ncrtien Don tyttes tnig fast, dit udftkatte Hab Ned ilende, blaalige Bande Hat snakt vaa min Karlighed starke Kran, End felv dine gwnnende Strande. J mangt et Rige lan Hav og S Gaa ind mellem entelte Dele: J Das-matt liggek der D ved Ø! Dem alle forbindet den favnende S On dannet dem forst til et Hele. lltnllige Stiernet tages i Favn As en og den femme Himmel: Ltok Himmel er Hoden fea Havn tili Havn Omtinger det Detnes Vtitnmel Bel Eret og agter jeg hsjt enhver, Der los-Her med Kraft at vitle, hvav inten han drager det blinkende Eva-ed J Reigen ellek i boglig Fætd For Sandheds uspnlige Ritte; Dog tylleg mtg fast, den dtiftigc Mand, Det, selv naar bang Anlertov bellte, bevater sit Mod paa et optprt Band, Hatt vover ltdt mer end de fleste. Bel ved jeg, at Sejetens duftende Kranke llvisnelig fmyller de lette, Der stted for Danemarls Æke til Lands; l Ja, jeq beunbrer den menige Mande Vedrift i den fluttede Ratte Jeg ved, at Zorn i Bugt og ann Slal svinde sotn Dust, fortnden Vi gletxnne Daniel Nantzau’g Navn Lg Heltens Sejet over Fjenden. Og bog, imedens jeg muntert flnat Meb Pleltret de lytisle Steænge, Fast nvillaarlig min Tanle gnat Og dvaelet paa sHaveL blandt Muster og Raa’k Og mellem de tjcetede Drenge. Naar havet hviler i kongelig Pragl l Lg glibex need langlige leger, Da ligger beti en unævnelig Magi, Som Danflen aldrig foedslget. Og naar der leempes til Søs et Slag, Da dtivee det mig til at sjunge Om Seiten under et uplettet Flag, Om Stibenes Gang og Kanonernes Brug, Mens legerne rulle san tunge, Og Binden, der suset i bugede Seil, Og Striget og Dampen og Braget Og Stummet ved Slibeneö Aglerspejl Begejstter mig hpjt for Slaget. . Hvad tmnget en Sejet paa det faste Land ! Ttl Mindet i Digterens Sange? I Pan Landes gaar Rygtet fta Mgnd til Mand, bg Savtnflemne reitet pas Stand, Vg- ksndt Trost-eine prange; - Og ask-ernste Zwet, en omWel - Stov VI Bretter og Stettee og Grunde — Og Lende-, dee drüber pas nyv fin Er teilend fett-Lende ManneiMp » I Ren Havet et tavK vae- Sieger ME Der stumme de btufende Boden Dvot tendet det Sted, sont Skalen for todYs Dvo aner i Stromrnen det udsste Mod, Knar Belgetne sinlle derover?· Ja, Havet strivcr med flvgtig Striftz Det et for stolt til at basre Fn Bavtasten om en Sejetsbedrift, »Der tunde fortynde detg Ærr. Ren -— ndsietter end den rullende St Hin Sein-, den hjalp til at vinde, Den haver den Strebne, den aldrig stal do: Tor Seiten pag den rullende So Er Mennesiets Bryft et Minde. Og er end et dartdigt Stof for et Digt En Kamp pan Scsten og Heden, Jeg synger —- vg tyttes, det er min Pligt -- Jeg synger otn Staget paa Rhe d e n. Fna Timer cndnn —- da ftiger paa ny Af Ratten pnn Morgeneng Strimer Hin anden April hvis evige No J Danemart ratkter fra By til By, Hin Kainps merktvcrrdige Timerz Hin Dag, hvor der tampedes Mund for Mand Mod Fjendernes vritnlende Flotte, Og danstr Grcevlingehunde bed an Alt med den engelste Dogge. Da saa man, et Blotslib, fuldt stf Brett. Kan stride mod Orlogsfregatter; Thi dætkes det af et Menneskebryst, Der aanden med Seierens hsjeste Lyst, Da mpder det Vold med Lotter. Qg Lampen raste — bint Fartsj ftod En Smule vaa Grund, tan ei ncegtegZ Hvad Tiger det merekk Naar Grunde-i er ged, Saa staat man fast, naar der fægtes. Faa Timer endnu — da ftiget igen As Natten Stærtorsdng Morgen. Og Bolgem der ruller i Aangedyb heir, Fortællet om mangen en fnlden Ven, Der savnes i Hytten og Borgen. Det findende Hav er tun daatligt tjent Med Minder for Evighedenx Men her i vort Bryst er et Gent-mo nument. Der vidner om SIaget paa Rheden. HenritHertz W »Du hat ventet længe.« —-—-. Den engelsie Missionæk Erin» .--«t. Young, der i mange Aar arbejcssrsk blandt Cree:Jndia-terne i det nord ligfte Nordamerika, fortallee en grs bende Tildragelse. Efter at Migfia næten en Dag havde prasdiket for Jn dianerne, fagde en gnmmel Mund W horn: »Missiona-r, en Gang var mit Haut fort sont en Ettavm nu er tret bleven hvidt. Mine arna Haar or mine Bstneborn biennne i.tj)1)tte.s siger mig, at jea et en aamrnel Mann men noget snadant bar jeg endnu ul drig bott. ch er san glad over, at jcg ikte er ded, for jeq hatte dette alade But-Nah Men jea er gnmnnL Bliv her san lange, du tan, og tout snart igem thi manste levek jeg itte ket meget langem Tor jeg Hexe-merk endnu?« »Mit) bare ded, jeg vil gerne here mere." ,Dn saqde for et Lieblit sident Nr taveran CFadek vort! Tette et sanfte nyt og spdt for os. Vi hat nldrizx tantt os »den ftore Aand« som Rade-. Vi hatte hang Etemme i ·Tordenu, vi san ham i L: met og ctokmen U Var bange for hom. Derfor, nnnt in since, nt Han er vor Faden saa er det herligt for os. Mcn du äsku Vu Zader. Er han din Fader?« »Ja,« sagde Mit-frommem ,,han e min Fadek.«' Duan fugde Indiana-m vg hats-I Mit og hans Stemme fortandte hat-H Lckngsel efter Spaten »Vi! det sitze, at han ogsaa er min Judex-, den stat teli Jndianers Fadek?« »Ja ja, han er ogsaa din Fadek," fagde Mission-treu ,,Saa er vi jo kadre!« raubte Jn dianeten »Ja vift, vi er Brsdce,« fvakede Missionærew Der gis en statt Bevcegelse gennem Jndianeten. Men den gamle fsjede endnu til: »Jeg vilde itke gerne vceke nhssiig tmod dig, men det foretommer mig, at du hat ventet lange, fjt du com over til oö med den stote Boy og dens undetfulde Jndhold og fagde os, at den hvide Mund og dehuderne e: Brot« Alter-Malerier« es sure Institut-. Ic- ius Inst-seh Its-Ist an satt-III- v- IMMJ i- i. I. Ist-ke Mtssiwsti MS »in-Mem- Its-M M codes-) it« Ist-m W sei-nasse- smissspu W tu Izu-sus ·- s- s« ji«-kaum « I North Ists si» course-U stets-« i .