k)
Sönderjylland.
her er godt at viere! J een
af de mindste Landsbyer paa Als Ic
ver der for Tiden over en halv Snes
Personer, som har fyldt dereö firfm5
tyvende Leveaar.
Fire Kalbe. Da Gaardejer
Christian Post i Marter forleden
Dag lom ud i sin Sia1d, havde en af«
hans Kser faaei sire Kalvr. Kalvene
var alle site spillevende og velsiaftr.
Der forteelles, at Koen sidste Aar vg
faa sit site Kalvez men da var de alle
bede.
Fortyskningen. Den forsie
nf en Rcekke af tysse »Follennderholds
ninger« afholdtes forleden i Mens
borg. Programmet lød paa Musik
Taler og Lvsbilleden Forstelasrer
Seger udialte, at Hensiaien var delksi
at sprede sQPlysnina, dels ,,at røgie
og fremme den tyske Trostab mod
Keiser og Rige."
Om Omflytning. Snedke:
fvend Lavrits·Frandsen. fsdt i Kol
ding, blev forleden udvist af Politiet
med et Døgns Frist. Den udviste var
i Arbejde hos Snedteemefter Adolf-h
fen paa Storegade. Han sit Lov til ai
«-"sliv her paa den Betingelfe, at hnn
flyikede til en tysk Mester, oa ban sit
da Arbejde hos Tømmerntester Jü1
gensen.
Nn lindervisnisx. Tjenefte
korl Jens Jenseit fra Aar-bus, i Tie
neste bog Ganrdejer M. N. Madsen
paa Mejlbngaard blev forleden udvist«
med 24 Timers Barsch Da Karlen
er et ordentlig Menneste, og Hr. Mad
sen aldrig hat forbntdt sig mod Lan-l
deis Love, ere Udenforftaaende forts-:
lobig itte hell klar over, hvori Gran-!
den egentlig Lan liqge. l
ski
70 Aar. IJtalermefier L. Kaki-i
bange i Hadetglev syldte Imlia 70 Aruns
,,«JJtode1-gmaalet« meddeler om darn, at
ban som fnttenaaria Drena i 18—th, das
Treaaeslrigen udlwd, drog med somi
Hornbterser, oa i alle tre Aar fulatej
bcm frejdig og uforfcerdet sin »Sie-nags
Hær, liaefom han Miit attek frivilligs
droa med for at vckkiie Tlmta Time-?
bods faretruende Vollz- Der sindeSJ
itte manae Fadtelandsvenner saa
varmblrdige oq ivriae som ham. MCY
letmestee Fiallhaugr. der er født der i
Vlken i Nærheden af den chndocxi,«
book han nn bor, et betendt for at dek
te sæklig dyatig i sit Fag, og tkodg sin
hsje Aldck fccrdes han endnu kaut vg»
traftig.
Forældremagten Amts
dommer Lindemann i Tostlund got
paa ny Forfog paa at fratage saadans
ne Fotældee L·pdraaelfeseetten, sum
ladet deres Born faa nagen mere Dis-(
leering, end der bliver dem til Del i
de prøjsisle Stolen-, vcd at sende desii
paa tonxieeigtte Eftetstoler. Dst bar
i den sidste Tid været afholdt flere
Noth-r i Toftlund i denne Anledning,
cIn hvis Udfald der dog endnu itth
tan nieddeles noget.
Pensionering. Stolelerter
. Schmidt i Rishjarup vil til Eiter
aatet lade sia vensionere. Schmidt
hører til de Stolelætere, der hat ta
get detes Etsamen i Kongeriaet for
1864· Eiter at han i 1862 var ble
ven etsamineret i Staat-up paa Fnem
underviste han 4 Aar i Unters. Der
efter lom han til Rishjakup, hvor
han hat vætet Stolelætet i 34 Aar.
En Udvigning. Nebsiagers
svend Karl Albett Nielfen fra Note
bing (Sjælland), i Atdeide hos Reb
slaget Mads Jensen, ee bleden udvist
med 24 Timees Frist. Dei herver
rende Fortystninagblad ans-m som
Grund, at Atbeidsaiveren er »en be
scndt danst Agitatot«.
«-—-—«-O
Helbkedelfe for Tobalskygete.
Mes. Godftey, 1226, Sth Str.,
Des Moines, Ja» hat opsundet et sm
pelt, ustadetigt og billigt Middel mod
Tobatstygning og Straan. Hun tu
terede sin Mund med det i Libet af
10 Dage, endstsnt han havde været
hengivetckil den hæzlige Baue i over
40 Aar. Midlet hat tuteeet Folt i
Hiindredevis, saaledes at de tabte al
Lyst til at ryge eller straa. Dei tan
faag i Hemmelighed, eller san tobes
paa Apothetet« ligefom man snster.
Mes. Godfeey er tatnemlig for at
kunn- hjcelpe andre vg vil med Glædel
sende Opstrifter paa Lagemidiet atdeJ
les frit til enhvee, der blot vil sende
et 2 Cis. Ftimætte til at betale For
sendelsey· —
.Tut'inder as Hetbredeve
te- clte Lande old see III sinnigem-. at ne aye ple
ehote tot opunndclle It
Dovhed.
' i Mit-Ida ca vt vtl ltqe Des-, III ost
Deskäkiknz vkekftielb edel. Laien tot mit foppe
ssmts. Entwe- tsn bebaut-le is- telr. must-stimmte
a nieset mode-ask
som- psitltslk, m seit m Ist-, Ie- Optik
————.F
Dødsdømt. 1
»Fau: du maaste for flatpt Lys
nu?"
»Nej, Mor, det er godt.«
En widre Dame med en lille Blon-i
detappe paa det tynde, grau Haar stod,
ved Binduet. Blendende Solstins
faldt ind i det elegante Vorrelse medi
dei tylie Bryseltæppe, den blsde
Chaiselongue og det lille kokette Stri-i
vebord, overfyldt med de tostbarefte
Genstande. En ung Pige laa iil
Sengs derinde. Bleg og gennemsigtigT
laa hun der, havde ligget der i fleke·
Maoneder. Den fejrede smutte Sie-n-l
hed tceredes bott: men Øjnene lysteq
smnttere end nogen Sinde i det nd-l
tærede Ansigt.
. »J Dag see du rastere ud, end du
bar gjort i flere Uger!« sagde Moderen.
on ftrvg tærtegnende en lille Lok borti
fra hendes Pandr.
Hun fmilede uden at svare. Hun
vilde i Dag samle de faa Amster, huni
havde, for at gnre Lcegen et Spørgsi
maul. Men dette Spørgsmaal munt
te hendes Moder itte høre·
Hun laa og spetnlerede Paa et Paa
slud, saa hun tunde blive alene."
Plndfelig husiede hun paa, at næsteI
Dag var det en af hendeg Veninders
Fsdselsdag.
»Mot, vil du gøre mig en Time-»
ste?« bad hun. »Det er Elisabeths
Kochs Fødselsdaq i Morgen. Jeg vil-J
de gerne sende hende en Gabe. Hvadj
stal jeg finde paa?« l
Hun san nrolig paa Kloklen. Dol-»
toten tunde fnart komme, og hendes’
Moder maotte være afsted for.«
«Vil du aaa ud og finde nogei for;
migs Nu stinner Solen, og det er itte;
dist, at vi har saa godt Vejr i Eftep
middaa.« »
»Jo, gerne; men nu loinmcr vel
snnrt Dottoren.«
»Ja, det got jo ille noget: han bar
intet sterligt at sige dia i Dag. Oq
tommer Doktoren, niedens du er bot
te, saa har jeg jo Selftab; hnn plejer
jo ofte at sidde og pagsiare lidt med
mig.«
Svnret lød lidt utaalmodiat, og
Moderen reiste sia med et Sut for at
efterkomme Datterens -Ønfle. Al ben
des Higen oa Tragten ait jo nd paa
at asre Livet faa Inst og let for sit syge
Barn, som det stod i hendeH Magi
Og ligeledes — stjule for den sizge
den forfcrrdelige SandhedZ
Da bun ait ned at Trupp-km holdt
Lasng Enspcender udenfor.
»Sial Oberftinden ud?« snade han
og blev ftaaende i Deren. ,,Det er
rigtigt baade for Deres egen og for
Festen Maries Styld. Hvordan staar
det til i Dass-«
»Tai, jeg fynes hun ser lidt bedre
ud.«
Deren litkkedes, og Doktoren gik otJ
ad Etappen Qberstinden standsede
et Jjeblit nede paa Gaden. Hvorfor
var hun gaaet ud? Jo, nu huftede
hnn det. Gaben til Elisabetl).
En lille, putlelrygget Pige med en
Kur-v paa Armen kalte bedende fm
Haand ud mod hende.
»Gode Feue! Mor er saa syg!« »
Hnn trat melanist sin Pengepnna
op og gav Pigen en Mont. Det store,
stygge Ansigt lyfte af Glcedr.
»Tat, Feue! Men —- er det Me
ningen, at jeg stal have bele —«« !
Dei sidste com angsteliq og tvivs
lende. Dei glade Udtryk forsvandi.
»Ja, ja«, sparede Oberstinden hur
tig. Hun tæntte paa nogle Ord, som
Lagen en Gang bavde sagt, da hun
gao eftet for et Ildbtud of Sorg:
»Die hat dog Midler til at lindte
Deres Datters Lidelser. Dei ee itte
alle« som har det.«
Med et Sut aabnede hun Deren til
en Galanterihandel og git ind.
s- st- s
»Hvokban staat dct til nnd vor Pa
tient i Di1,it« spurgte Doktoren, i det
han siog sig nev i Stolen ved Siden
as den nnge Pigeg Seng.
»Tai, sont swbvantig«, svarede hun
og ratte hnm sin thnde, hvide Haanb.
»Ja-g er san tcd af det!« fpjedc hun
til.
,,Tiden falder lang? Vespger Ven
inderne Dem itle ofte?«
»Au, jo. Men jeg ved faa godt,
hvad de vil sige. Jeg tan det udenad.
lDe fortckller om deteg Fotnøielser —
hvein de dansede med paa sidste Bal
—— og hvor morsonit de havde det i
Theateret. Og saa givet de mig
Blomster, som jeg morek mig med ot
tive itu?«
« Hun visie med et« mat Smil paa.
»nogle Rosenblade, som laa otdnede,
»paa et Bind Digte·
» »Men denne her hat De bog itle
Thaft Vierte til at Platte itu?« sagde
han og pegedspaa en end Rose i et
lille Krystalglas.
,,Nej,« sagde hun, den hat jeg faaet
af min Bruder Harm. »Von hat
tobt den for sine Ugestillinger. han
et bedrIVet for mtn Sinkt-, StatteW
Pludfelig reiste hun stg pp paa Al
buen med et helt fotandtet Udttyl l
Ansigtet . J.-....-.
MMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMMM
I
M , MI
M Nu maa der rcnscs, bcrigcs, genopbyggcs. MI
M F Der brhovcs nyt Liv i Fsoraatct MI
J -
M D r. G r e e n e s Ms
B- E R v U R A B
. A ) ) JJ «
M . Csr dct bcdftcFomars-StyrkcmiddclogLivsfornycr. M
F ; Stil-er qf Brod Smtkc oq Energi. R
i
ZZZZZZZJZZZZZ
Mis. J J. Must, «2 Sanqamorc Suec-t, (.5hicago, .
Ju» wert
»Ist-z suer at uttale min Tut im du Nobe, j g bar sl
komm-c vcd m kqu Tr. Wissens-z s,f-(«H«a Vlodi oa
Nenn- Mtdbc ch var I en I Handl) d hmsk Tclsmnb.
öfter nun Manfs riiaad lmigu im n Hut II-’«"-.uuka.. da del
lmvtc ojort has-n acht. Jsg vom-c nl Zwei Smc m i ,.
mit Hof-ed, ljgelrocg i nun n- sm- Stl«-, og jkg mtdc .
.Ijic1-t«.wgdonc. qu km nu med »So-dolus He. at icg er
sanftre-«ng m For oceunassntr Libklnscn ZU kesanvt
nug bcd eektcrot baue brugt den fsme M «.s«e, og oftc at
baue mget tu- FL sm- vnx«nqs11!dinktttm wi. L ro Un
Mc- ndmle nun Tatncnitneltghed for de: Nier jeq hat« op
uanct ved VII-gen af Di. Gruqu Neiuua Bis-d kg ,
Aruns MiddrM
Moder Korb miser tm fmnfker sitzt !T-oren, iklcktet
jig poa nd bringe-sh- Fusshed, nyt k« v tm Lwnych
Soa cch Im dc ogsuo Mel-nd oq Ums-Mr onus.
Sa lehr-J vtl Tr. Gewiss Nervnm Vhd og Nerve
Mtddet got-s den-. Ten geuophvet chmcce og tenfu
Alster hast-n Stulb 1-.-n,gi1-rr iin No oq thierai og gen
onst-er og vol-vor Hklbchen Teil ginscs winken-e Vivs
krask oq en Tionningg Hotdnissg og Mwocnk ten scmt «
vg Emku vom alt-ne bth ørcr im et com Pult-red. Hvts
Menneskrlpleu Hm Oel ed uiltc beiJne Lemndet veO
demn- fostkliqe smathe vilde Slwgtcnsz Lt,9oatigh«d
bl or fotlænget ubegrcrnjen
ZESEZZZEEZZZZZZJ
Dr. Sreene’s netvu ra
ovewimlek Forsaksssoaexiltelse.
It. Ntmtev die-mutet hellster-et t-. its-m Hoctmtteth
Femntti Zutritt-lie, known to, Zottqlt«5. Medium-lieh
stritt-- oa Jkisrtxemtidontttm Zenttlpixslkm ost all- de fotikel .
ltttk Zttktdotttttte, tot-i outmats ved svatte Isctvtts oq Ittettt "«·
Bind. Ttt gin- tooge Foii sitt-th- og ttsstze og ttedbritdte
Fojk m ke.
Mut N. LE. Uoltb :-;-i Entttlj Zt «1!::)t)tdt-ttc,:«.3.
ttqeu
»F sent Jlot hctvdcs jeg ltdt m· Xotdmi »t«glnss.stctsrltghe
der, Nort- og Venersttqdottt ttttstk tte vø tsouttttttne og
Dietttalgta J tttttt M we vat- bet et. nttctcitg Stttctte og
sttttfetk llttsrttthstt tttttdr tea t tte thsit im max- mit-zu
kimtttg end must and Da Maslt Fett Imt alone-H »ed
btttdt oa tttbte si« Punkt ch begttrtdte at btttzqe Tts
.-««tkrtte«s.·- Nin-um Not-« rg klcetutttttdtrL nq bitt Romu
dt«ti(«1.det·dtt jttttbt Zt d· vat« vtdttttvistltn. Fett styattsltac,
misdetttvenbe Ema-te t Htwed og Ihm-te tut-lob ttttg.
Mcbettsk Itsq ist sttu ktttdc tttpde den l liest-: Zingg Fabr
fast zosz tttt ttt)de lttttb imtt hdltt ttdett Itctttette Getan-r k«ekos.
Ist te og »J«’t-tt)tssntwottttttctt k)at·forl(1dt ttttq. Mute Ls tt
tter et- fctbcttsiksdt ottets tttttt tttdttttotrltge Wut-etwa «
sk. Nttstt , skks W. H. Et. Nett- .Wtk Unu, ct den s
ntsst ttttctesulxsts Spec alttt sos .t)«1bt-«ssr«.tt cts nett-en og
ktotmke S- gdotttme. Wut listt leitdltt ttt td ttut Enttdomd
tttstklde oa vtl give ftt It ttsttltuttutt og Wad, pttsottitgt
eljet Ued Beet-.
MMMMMMM M N M M sz
»Sig mia Sandheden, Dottor,"«j
saade hun med fast Stern-ne ,,Skal?
iea bas«
Den gamle Lage var iite i Stana
til at mode hendeg Blit Han var en
Ven as Familien Da havde aimaet hen «
de paa sine since, da hnn var Bam.
»Lt)v itie soc mia. sotn de andre,«
Vedblev hun. »Livet er saa sulot ai
Løatt --— saa nie-get hat jea doa law-«
as det. Men den, sont tun hat et
Stkidi til Tit-den, bot have Sandl)e:
den at dide.« »
Dei er nndertiden nmuliigt for os
Læaer at svare besiemt,« sagde han«
,,Selv naar vi maa erkende, at Vor«
Viksnslab er magtesløs, tan Sha «
domnten alliaevel vende sia til det
bedre. En nyvnkt Livsinterezse ———«
»Det er nott« udbtød hun stonnen s
de. »Jeg vidste det!«
Hun saldt tilbaae paa Puden eszi
stirrede stist hen for fig.
,,Jeq hat tasntt paa nieget den sidike
Tib,« sagde hun. »Jeg søraer itle
over at stulle sotlade Livet sok der-.
Foriystelser og Nydelsek — jcg er le"-.s·
as dein — men iea shnes, det er san.
tnngt at aaa bort uden at have ens
Lidsgekning at se iilbage paa. Denk
sattigste Arbejdsivinde, -som hat lidt;
oa strcebt for sine et helt Liv og voerets
til Nytie og Glckde for andre, hat Hei
bedte end jeg paa sin Dodsseng, sels
ocn den er haatdere; og jeg misund r
heade«
Den aamle, prøvede Lcege saa rein
ind i det udtcetede Ansigt. Han var
itle i Stand til at sige et Troste-us
Ord. Endelig sagde han:
»Na stal jeg hen og se til en syst
Akbejderlone. Det er et elendigt Hul
hun bot i, og hendes Liv hat været
sattigt paa Glckde. Men alligenel
hænger hun med hele sin Sjcel fast
ved Livet —- hun vil leve for sme
Binn. Jeg ved ille, hvotdan det vil
gaa. Nsden gkiner sra de tornme
Væggr. Bil De foræte hende denne
Rose?«
For ssrste Gang under deres Sam
taie tom Taaketne i den syges Oan
»Ja, saa geene!« sagde hun. »Naar
Fadee Iommer hiern, vil ieg bede ham
om at hjcelpe hende. Gode Doktor-,
sitiv heades Adresse op.«
hun pegede idtigt mod Stett-edu
det.
Lagert sack demen vende tilbage
til hendes Kinder. can tæntte paa,
llmad han nys havde sagt om en n:)
Hvatt Livs interes se.
»Maasle De en Dag bliver frift
wissen, Frøken Marie, og da fcmr De,
Dgfaa en Livggerning,« fnqde han. l
Hun faldt tilbaqe mod Pudeme.
,,Døds3domt!« hofftede hun. !
Teil gamle Doktor harte det til-J, l
men han saa Ildtrnttet i hendeg Ak. l
sigt og blev forslrwttet. Havde hanj
gjokt Urct i at sige hende Sandbedext.!
»Mennestene plejer at stqe, at Livi
»r-g Død staat i Gurts .c)aund«, sagdeY
han, »og jeg hat ofte erfaket bet i miM
Pralsi5«, laqu hm til. I
Han kalte hende Haanden til As ·
sied. :
Hun tryllede den uden et O.rd »
. ..-.·». —
En god Mk.
l
l
l
l
De unge Matefolk Var netop fl!)t- i
tebe ind i dereg nye Hjem Alt var is
Begyndelfen Froh og Gammen og«
texmede saa lovende for Fremtidem
Men en Aften forscerdedeg Huftr11-.
en ved, at hendes Mond kom megkt
sent hieni, og tilmed lunde han lnap
staa paa Benene, og hvad han fagdc,
var noget forvirret Tøjeri uden Me
ning og Sammenhæng.
Ronen fik ham imidlertid i Sena,
og et Øjeblik efter sov hatt som en
Sten, hvorpaa hun satte sig til at
spekuleke over det scere Syqdomstibl
fælde; hans Anfigt var højrødh Ann
dedrcettet tungt, og han san i det he:e
taget meget daueng ud. —
Det var itke nemt at faa fat i en
Lcege lige mev det samme; men noget
maatte der gotes, mente Nonen, hour
paa hun gav sig til at tlippeen Del
as hans Hovedhaar tret af, og pcm
det bare Sted anbragtc hun et traf
tigt thekplaster; et lignende Mipdcl
klaslede hun fast paa begge hans Zod
saalet. Detpaa fvpbte hun hans
Hander indii Bat og Tot-kleben saa
han Bunde aldeles ikke tage med dem,
naar han vaagnede.
Saa tog hun fat paa noget Verand
arbejde og afventede, hvad der vilde
Jmellem blundede hun lidt i sin
LænestoL og tort sagt, Ratten forle
saa nogenlunde. Cndnu da Solen
ftod hsjt paa Himlem havde Manden
tkke vceret vaagen en eneste Gang.
Men omsider begyndte han da at
ttre fig, og endelig sit Smerten fra
ITrcekplastnknc ham til nogenlunde
Bevidstl)ed.
»Wald sml bog dette betnde?«
spitz-me hem, idet kmn med sine omviks
krde Hcrnder famlcdc eftcr sit ind-«
bundne Hovm
»Lisg endelig stille, min kaste!« sag-:
Dr. Fenners N Y RI(J«
OSRYGSMERTE Ku
Kurs-Ho- N)«-, lUJiris up Inn-ihm Ihm-»i
Hshtstlvsl l.-1I«h«l l Use-sod- ««1-H«-V.
J m. «I·s«l-).tl--ns, ich-l«».--H-n.(s.:«·«,,-t
»Mit-il as «·.
e .
»san«-nat w 11 l«.-u LWi hat« ist«-. N X
WITH - WEZIERN
Bauen
ls , II J; Jl. V. R R er den bcdfh
til og fu
Bin-! Häus
Dcadwood og Hot Springst
Syd«Ds-tctc.
’ H
de Konenz »du maa paa lagen Mache
rote dig. Du hat vætet meget syg.«
»Bist ikke nejl Jeg er aldeles ilke
sys-«
»Jo du er! Du hat en Gren af
Hiernebetcendelsr. Jeg hat flet ille
veret i Seng i Nat.«
Han saa lidt underlig paa heade,
medens han vred sig i Smett.e.
»Hvad et der i Vejen med mine
Fsdder?«
»Der er lagt Trækplaster paa dem;
det er nødvendigt at trcekke saa meget
som muligt af det daarlige bort fta
Hovedet. Du stulde bare vide, hont-v
ledes du faa ud i Aftes, da du kom
hjem; du kunde snart hvetken gaa
eller staa, og jeg havde ncer aldtig
faaet dia ordentlig i Seng. Og saa
var du aldeleg forstnrret i Hovede:;
der var itte Spur as Mening eller
Fornust i det, du sagde. Du kan tro,
jea blev bange-: men nu haaber jeg,
det varste er oderstaaet for denne
Gana.«
»Ja, nu hat jea del meget bedrez
jea er fuldlommen rast. Aa, tag en
delig de Trcekplaftre bott!«
,,Tror du virlelia, det kan gaa an,
at jea fjerner dem allerede?« spurgte
hun Da beayndje at pille ved Sagerne.
»Jo, det kan udmcerket godt gaa
an. Aa, skynd dig endelial det gør
saa nederdrcegtig ondt baade Paa Ho
Ded oa under Fødderne. Og hør,
hvorfor er mine Heender saadan bun
den ind?«
,,Det Var for, at du ikle i Vildelfe
flulde komme til at aøre dig felv For
trced, hvis det blcv værre med Syg
dommen. Du ser, jea bar sørget for
dig faa godt, jeg hat kunnet, lille
Mund-S«
»Ja, det indrømmer jeg: men hø:,
lære, dersom jcg nogen Sinde skulde
faa den Snadom igen, saa bliv bare
ilke forsirallet, oa frem for alt, lceg
cndelig ikke Trækplastcr paa mig!«
»Jo, det kan du ftole paa, jeg stalIl
Dei var Trcrlplafteret, som frelste dit
Liv; og hvig du faar et nyt Anfald,
bliver jea cndnu mere forslrceklet end
denne Gang; thi jea er vis paa, at det
Vil føre til Apoplelsi. Dei næste Aa
fald lan maafke have Døden til Følge,
sned mindre den strænaefte Behand
lina bliver anvcndt. Tænk hvor for
slraskkeliat det dng vilde vcere for mig,
om jea fkulde misje dia! Du ved ikke,
ljvor meaet jesg holder af dia! Men
jea vil gøre alt, hvad der staat i min
Maat, for at tedde dit Liv!«
Han saade ilke merk-; men i alle de
Aar, der er aaaet siden, bar han ilke
en enefte Gang haft noget nyt Anfald
af sin Syadom
Der kan man bog se, bvad en kraf
tig Kur kan virle, naar den bruges i
Tibe!
k-)
Drttkkeitfkcib
Issu Linsen-en tfv Teer Wnnrx V-"sb·f, Ruder
. ((·(·« n« s» -ss· Tint- T’u--v »Hu-(- lINFxN ul Im
’ » ·’!11’i-Is'- lss un » »Hm-: Wid
. - »
« ts« qini Buch-Ihn
ss m sm pas-nur«- Ou
lspnnn r cui m l »Ich-»Er Whpsriivr Tr.
W V Ziusos1istj CO» ?:.1.(I. Museum Jll.
M FENNER’3
BUIIJ W LEVER
l«-t-::(smi(l1lel ok
NERVLZTYRKEIL
« Goldkscmr, Foxsftopvclfe,
Jetbrcdcr HinskdpinuZwanlich,
Gan-le Saarchnnknkk. Rom-, Umringt-,
Hub-unstet. Mrflnu Tunmiindialxkb o.s v.
Z.1Ihn"- VWUH Wics ’3t1sisll)«’k("·(«. k-« k. W IFL
» I s « s « II Ein-» Wunde-«
sOl . l l l h l) LNNOHE «1(Il)nc« ZYHV
csm Uns» nu- nnd Birmi- lmD m M M. syc1un-1·,
Fu du m N Y
i
« «« ’ ·t «"lbdt"l d· ll
»so-ich læs Im n Ic U U c cg og a c!
Im sonder fiik pr. Prit, nldrlrJ »den usw-n Be
lnfininq til allt- Hund« i Verbots min Zis!1"in·lmnd
lnu i Histnntrt ssir Zuzirs»mnn-, irren-Ili- for von tun-,
ttlliariurd m- hiiasndigc LpLLNnmgck
unt mit out-! Tiisaslttz 111 nmnch Hm litt-n- nf sit-in
dtsimvott.111c. I Lan kmrns crust Mo i hemmt-f udcn
Acht-Hur Tct hvii redet-nur! at f«kspfle bet, oq
Inn-:- I lin liest-dick rdcsr til at Win- vcls, san vil dtt
tun h it.f tdcr Mo Crmxs um nun-. Tot vil ikkc hindre
cbcri N ers- Arlscjbsx Im bar bist ifkc til Sol-h uns-I
hurmiwr drinn- Puspnmtmc im for 10 Tagen Be
lmndltcc.1. «T(-l l)c-1l!-t·m-1·ullr, namh- oq um«-, oq isle
Te lmr m zunimmt-Ists us chtmttlskm of eu over
hknwsnde Jan-, Entom-r i Nimm-It cl!krMavt-11, m
ital-cum- Foluhs Mmss dumm«-h Traun til at arti-de
oft-s, Pius-is n, Immer rllrr osn Te bar Lctusokmkkq
(.i·:vidt-,Zloh), Fomndping i Leie rllcr !’«rdfnldcsnaf
Limnoonem form-Art eilt-r foklidk kllck innsrtefuld
Inaanedliq Hienictie, Tit-non sllrr Ida-Ist i Mamm, da siisltin M E. M. Sommeer Nem- Tame, Ind» for
ikt Ojcsmmrtur. Inst-wer focudm sum iew » bit-un- ljislbnschde hervor-. Im sendet decketsalmlnbrllg
Paka i Posten ndcn nogki paamllt f f h b .
. i meth- ct inwelt ’)«emns.cmiddcl, om el redet- v de lob
merke-Inn Bisse-rotg- MktrrtksikmtakiknghkelNMic icr l) I Was VIII-txt D t ull imm- Eder for MS oq Pfefu c :
rans Ebers Dom- vmuqcllrn af at form-Ue sit Tusclee for antun-. hrlbred oq et jun-It Ubfeeude er mu
bk e Midch. ·
kaum-spanntele end let-en kan icg henmerdcr tu wusch-adv- Kvinter s Echo Wu Squ eka cmmsp
iom kciIder dem hienimemipdel vg iom mep Glitt-F mt sIsirt ylle andre Ltdntde, at dem- Gemme-moka
bitt-tut Intere- aues Heut-e Islituade I vor sm-tmtdislxqe«kvt-Idellqe cmanlsnse, oq at des qsr Minder
ae rast-. Mehr-et det tuxetes Ventnmsk og fmv til os I Mu- com-h
Uvdka as noqu Ukeve used Mund-lie
Mr.8. ckielieu, Underwoov,Mln-s, sktivekt Mrdi
einen var for nsln hast«-, oq seq vll herde sinds-cito
Eber om,»at-oen hoc gjokt min dtnim nich-r »so-.
cum bar um n Nebst-II ai Lin »aber-u Wu- ou er uu
i Stand m at Ire en storBasL Je immer tust-used
en hin-trug To for den Djaslp, htm uc cihotot gru
aem Even Mel-trinkt«
Ma. Rev. I. I. Levinc, Eos w. Mino-, strivgr ,
den-ed demsan at Ebers Medicina kc uo.n.rrteoe
ikea dlkal anbefqle dem til alle lidende Iviudm les
cll sk
Mrsk Rev. N. C. Antrie, Den-vit. Mino-, stkwekx
Irre-:- Mcdirinkr bar nimmst m alnziudrljs Uner
fcsntusue as de Zion-via her cr en hin-pl e Eiter-spieg
srl efms dtsiesllskoäsuim com cre long billigere es
hist-nahmen cnv nogen Doktor-behuamns os er m
sitkist mu.
Ahn-sit
N(I11«(s.-l);uII(-,
urs. M. sllmmßfs, tm, H. 0., 1--(1.,U.s..4.
