Kun en Cjenestepige
En Jnlefottaelling.
Fta Engelsi v:«d clga
(Fottsat.)
»Jo, Ontel hat altid hattet venlig niod mig, og Sara
med; desuden var jeg en ftetnmed, sotn stulde vtnde frem
tnedes Kætliahed, o, jeg et bange for, at jea selv et Stle
i, at det er gaaet saaledts, jeg hat itte været, som jeg burde,
jeg har itte levet sont et Gudg Batn, tilgiv mig, Adell)eid,
tilgiv mig, jeg hat dømt dia altfor haatdt.«
»Nei, det hat du itte, jeg hat vortet uoenlig mod dia,
men nu er det sorbi, fta nu af ville vi være Vennet; hvor
vilde jeg entste, at du itte tog hetfra, jeg oilde gote alt, for
at Eremitagen tan blive et vitteligt Hjem for dig, hvis du!
blot vil blive; men nei, du tan itte, naat jeg tænter paa,1
hvad Moder sagde i Iliotgeg.« Adelheids Kinder lslussedtH
as hart-ne; men i det sammt flynaede hnn sme Arme oth
Joyce, oa saaledes blev deteg Venstab stiltiende indaaact. s
»Hu-It vtlde Lea -nstt, at jcg tut-de have gjott noaetl
sot edet,« sagde Jahre, ,,hvis.·- en as jet havdc vcrtet syM
vilde jeg have plejet edet baade Nat og Dag, ellet hvig On-;
i
tel havde vatet fattia, lwot stnlde jeg have atbejdet for atI
belpnne hans Godhed imod mig; tnen nu ere J tiae ogf
tunne saa hvctt Dnste opfyldt, og jea tan itte paa denJ
Maade vite, hvor gerne jeg vil gote noget fot edet.«
»Sie( itte merc, tæte Jonte,« sagde Adelheid og lagdel
sin Haand pna hendeg Mund, ,,jea tan aodt indfe. at dnj
itte tan blive her hos os eftet den Behandling, dn sit ii
Morgesx men vig nu i det mindste, at dn hat tilgivet mia,l
ked at modtage.denne lille Gave;« Adelhtid tog et lilleI
Etui op as Lommen og sorssate at satte en kostbar Rina«
paa Joyces Finger; men denne vilde itle modtage den«
hun mente, den pnsfede itte til hendeö nne Stillitia,«,,vil»
fdu endelig give mig noget,« sande hun, »saa tob en lillci
QBtosche til mig, den vil ieg satte tnere Ptis paa, og aiv
mig din Ftætlighety at du altid tan staa sor tnia som i
Asten.«
»Du stal fan, hvad du onstet dia; jeg tsemtnet saa
Ringen, indtil du vil tage mod den, tan jeg elletg itte gote
noget sot dig?" ·
»Ontel spiset tidlinete Frotoft end du og din Moder
og SIstet, jeg plejet altid at stænte Rasse til ham og spife
samtnen nted ham; vil du ovettage dette sot mig?«
»Jet; hat dastet saa eaentattlig, at jeg flet itte hat lant
Markte til, at Fadet hat spist alene. Du tan stole paa mig,
Joyte. feg slal not spise Frotost cned Faden Hvot vilde jea
gerne ligne dia, sig mig, hvotledes stal jea blive bedte?«'
»Du tan intet selo gott. tcere Adelbeid,« sagde Jonte
glcedesttaalende over Ausinens Ønsie, hvotved hun tunde
saa Lejlighed til at vise hende hen til sin Ftelset, »du tan
tun bede Jesus otn at give dig et nyt Hinte, bede hatn ved
sin Helligaand vise dig den tette Vef, og det et itte mig« dn
stal ligne, men det et hom, det hat saat: »Læter as min,
thi jeg et saatcnOdiq og ydmng as Hiettet,« tn til hatn, naat
der et noget, det ttyttet dia, oa fort-g at leve dit Liv til
hans Æte, saa vil du faa Lejlighed til at tunne vctte noact
fvt din Faden Moder og SIstet, og jeg vil maaste blioe
glemt,« tilssjede hun scnilende ved Tanten om, at Fadet og
Dotter bleoe btagte ncettnere til htnanden ved hendes Bott
reise.
De to unge Piget sit mete og mete Forttolighed til
hinanden; Joyce sottalte om sin Batndom, otn sin Fadet,
om den lnttelige Tid, det nu var fotbi. om Frn Caruth oa
hendes Son, hvis Legetanttnetat hun havde vertei, sinnt han
var meget ældte end hun.
»Jeg har vist set baade Fru Caruth oa hendeg Son;
taldet hans Modet ham itte Alex? Han loldt vist meact
of stn Moder, og hun as hany Augusta mente, at ingtn
tunde samtnenlignes med hatn.«
Joyce syntes itte otn den Oplysnina; hnn tav et Ost
blit, detpaa sputgte hun: »Syntes Major Catuth det
sammt om Augusta?«
»Don btsd sig itte otn oö unge; detimod var han Ov
mcetlsotnheden ser tnod de Eldre Damet og Bøtnene.«
Joytes Ansigt optlaredes oed et lntteligt Smil, og hnn
sotdybede sig atter i de glade Batndomsminderx men plnd
selig blev hnn alvotlig og sagde Ined et Sul: »Na set jeg
maaste itte mere Major Catuth; da vi sidste Gang talte
samtnen, var jeg Ftt. Millnet, otn tre Dage er jeg tun en
Tjenestepiae.«
»Jot)ce, du maa opgive din Plan,« ndbtod Adelheid,
»Tai-et vil savne dia, og jeg behøvet dig til at Vise mig den
rette Vei; jeg stal not saa Augusta paa min Side, hun et
itte saa egentcetlig, sont hun ladet, og staa vi to sorst sam—
.nen, ville vi gpte et sotenet Angteb paa Moder, sont saa
blivet nsdt tli at bøje sin haatde Billie; o, bliv herl«
»Nei, iea tan ilte blive, men stnlde den Tid torntnt,
at J alle pnstede mig tilhage, eller hvis J nogensinde stulde
ttcenge til min Hjælp, stal jeg med Gliede tomme.«
Adelheid maatte nsjes nied dette Lotte: de stiltes meo
genftdin Fotsitting om fremtidigt Venttath og Joyce var
saa glad og lyttelig, sotn huu itte leenge lfavde verei. Hun
tattede Gud svt dette Lysglimt midt i Sorgen og bad Hek
ten om at lede Adelhetd til en levende Tro. «
Det vat Bestetnmelsen, at Hy Evans stulde komme
hiem om Aftenen, spt Joyce stulde tejse; men i Siedet for
totn der et Telegratm »Jaget sorstntet, Uheld paa Linien,
tonnnet i Morgen Estermtddag.«
Jonce stnlde tejse Motten 9 om Motgenen, altsaa in
den hendes Onlel tom hieni. Ftu Evans vertdtgede hende
ttte en Asstedshllsen, men sendte tun Bud, at naat hun var
tommen i Tanter ein« at hunl havde handlet utigtigt, tunde
hun strtve til dem. Augusta ovetvandt stg«selv og stod ttd
lig op sot samtnen med Adelheid at fslge Jotne paa Vei.
Sara stod og saa efter Vognem saa legtge hun tunde stimte
den. Pan Stattonen ventede Ftu Muths Ptge paa Jahre
fot at ledsage hendesttl Springsield.
Stn Beslutntng og Lefte tto ont at date noget fot
sin Faden afslog Adelhetd at Lttte ud med ltn Moder og
Sitten hvotlmod hun benad Eftetmtddagen gtt ttl Sta
tionen tot at tage tmod sin Fader. Denne blev tneget over
rastet, da han fta Kupevtnduet saa Adelhetdd sntutte Assigt
glsdende at glad Fotventntnqz han satte bog ttte hendes
Veto-rette i Fotbtndelte med stn egen Antomsh fst han
H
Æ
Eli-d usbtsd: »Weil-stumm hieni, Feder! det gleeder mig
tat se dig igeni Jeg hat Hiler til dig fra Kusine Joyce.«
l »Er Joyce reist? jeg ttoede, at J kunde have formaaet
«hende til at blive, til jeg tom hiern. Stulde virtelig min
Spsters eneste Born forlade Eremitagen Pan den Maade?«
T »Hm: tunde ikte blive, Fader. Jeg hat spgt at over
tale heade, men forgckves; tun betlager jeg, at jeg ikte har
vieret venlig mod hende; men nu ere vi Benner. Egentlig
fokstanr jeg godt, at Joyce vilde reise, hun kunde ikke
blive,« og derpaa forialte Adelheid sm Fader om Joyces
Fsdselsdag, itte alene Styggesiderne fra orn Max-genea,
men ogfaa Lyssiderne, om de mange Bkeve fra Welton, om
Fru Caruths tætiige Omsorg for hende og om det Benstab,
der var flattet mellem dem, og fom bandt dem ncetmere til
hinanden, end Slægtfkabet havde gjort. Adelheid fluttedc
med at onst-e, at hun lignede sin Kusine met-e og dermcsd
ogsaa den Frelser, Joyce havde vist hende hen til. Joyceg
Fsdfelsdng blcv et Vendepuntt i Adelheids Liv; hun, den
stotte, hovmodige, egentcerlige unge Pige totn til at se ind i
sit Hjerte, og hvad saa hun det? lKun Syndz hele hendskg
Adfærd færlig mod Joyce stod for hende; men hun saa
ogfca den Rctfcerdiglxcd oa Recklighed, der tunde dcelte over
og stjule al hendes Synd.
Neste Morgen følte Hi. Evang, at nu vilde hnn
komme til at savne Joncc, naar han ganste offne flulde indi
tage sin Frotoftx han vidfte jo itle, at der allerede ved Fro
tostbotdet snd en lcrrlig Datter og ventede paa ham med
det indcrligfte Ønsle om at tunne glcede hom. Adelheid qik
sin Feder i « øde og tngsede hom; det var saa overraskende
for Hi. Evan at mode Kærlighed hog sine Born, at han
et Øjclilit var stum af Foxbavselse og Glcede. »Jeg ventede
itte at se dig her," sagde han endelig.
»Du thde heller ingen Grund dektil, thi du hat aldtiq
masktet noget til Kætlighed fta min Side; men nu vil jen
forføge at væke en bedre Datterx hdis jeg bliver, hvad jeg
gerne vil verre, fna busi, at det er Joyces Vætt, hun hat vist
mig Vejen hen til min Fresser-, hos bvem jeg tan faa Kraft
til at lerse mit Liv til hans Ære. chce hat bedt mig om
at indtage heut-es Plads ved dit Frolaftlsord, og jeg hat«
lovct hende, at du itte stal spise alene mete.«
5. Kapt l.
. Jonce naaede Springsield Statien denad Kl. Z ums
stfstetniiddagen Ftu Caruth Pige Vendte straks tilbagex
linen for hnn reiste, saa hun Joyce installeret i en magelin
?Vogn, der var kommen for at hente hende; de to smaa Pi
jaer, sont stulde staa under Joyces Opsigt, vare tørte med,
de lcengtes ester at se dereg nye Bonne, sorklakede Kasten
’,,Fku Rosg vilde lnn betro dem til tnia, dersok maatte jea
Jtøre hertil Dereg Bagage lotnmer daaester « Joyce saadc
Fnrvel til sm Ledsaqetste og sendte manae Hilsener til jjtu
Unenth; derpaa steg hnn ind 1 Bognein lwot hendeg to Pro
tegeee ventede paa hende. »New tun ind«, uddrød en
celdste, »vi vilde saa gerne se Dem, derfor aav Mod -
Lov til at tøre nied; jeg hedder Marie, ,,Faderg Molly«
blivee jeg eaentlig taldt sor, og det er min Soster Alice;
han vendek Hovedet dort og et lidt bange; ellers er Tun saa
venlig mod seemmede. De bliver not gode Vennet med
hende, sor Moder hat sagt, at di stulle vcere aode mod Des-i
og ille gsre Dem bedrodet, sordi De hdertpn hat Fader
eller Moder.«
Ved disse Oed sit Joyce Taarer i Ljnene, hvad Bar
net stralg bemærtedr.
»Und mig tnsse Deteg Taarer dort. sosn Meder nor
ved mine. De maa ille vckre bedrøvet.« Den lille Piae
blev ved at smile, indtil hun ogsaa fcl Jonce til at smile.
Joyce san, at Naturen i Sprinnsielo dar smultere end
omtring Eremitagem der var abstrakte Stove og bølgenee
Marien Hun indaandede i fulde Draa Naturens Frist
hed og Lustens balsamiske Dust, medcns Marie ugenert
talte videee, indtil de naaede Hjemmet. Hex blev hun mod
taaet as en celdke. meget vcerdig Kvinde, som Præsenteretse
stg selv sont Husl)oldeeslen, Madam Powell; hnn sei-te
Joyce op paa sorste Sal til hendes Bæeetse; ded Siden der
as dar BornevcerelseL hvor enhvek Ting vidnede om en kan
lig, omhnaaelig Modeks OInhIL Hitsholdersten dad Jonre
komme ned og dritte The. Kusserterne vare tomne, saa at
Joyce lnnde stiste Dragtx ved at taknle Paa sin nne Stil
ling tog hun et as de Fortlceder stem, som Sara havde stre
get saa oinhyggeligt, og over hvilte han havde udgvdt man-»
Taatm dekpaa ait hun ned Ined et glædesttaalende Agsiks!«,
en Genspejlina af dendes Hier-te
Madam Pomell sortalte Joyce, at He. oa Fru Rose
vake bottrejste den Dag, og at hnn havde saaet Oedee til i: l
modtage hende da tage sig as hende »Du var venligt af
Fru Ross at overlade mig i saa gode Hcender, « sang Je nu
stnilende.
Madam Powell havde sin Frues sulde Fottrokighed;
deesor vidste han ogsaa, at Joyce var vant til at blive dc
tjent i Stedet sor at tjene, at hun lunde have sundet e
Hjem hos Im Caeuth, men han valgte at tjene sit Brod
seemsor at vcere ashængig as andre, og Fru Ross billiaede
hendes Optmden og havde lovet sig selv, at Jonce i Stedet
sor det Hieni, hun havde negtet at tage imod, skulde sinde
et hos hendr.
Joyce fplte sig ikke stemmed; det var soc hende, som
om hun havde Sara ved sm Side, medens hun talte med
Madam Powell, der viste hende om i Huset og Hat-en, saa
at intet var ulendt for hende, naat hun næs Dag stulde
begynde sin nye Gerning. Hun tollede H en, fordi han
havde ssrt hende dertil, og han dad ham lægge sin Velsig
nelse t hendes Getning, at den lunde blive til hans Ære ogH
til Gavn soe hende seit-. Neste Morgen stod hun tidlig op
og klcedte Beenene paa; Akice havde overvundet sin Ftygt
og kom Joyce saa glad i Mede, at denne fslte sig del til
mode, om det ogsaal vat- hos stemmedr. Hun var just be
gyndt paa at sortclle en Historie, da Ftu Rosö tom ind og
bsd hende Bellommem Marie og Alice glemte aldeleö nt
saa Scutntngen af htstoriem de lob deeei Moder i Mode
og llyngede fig fast ttl heade.
J Ledet as tee Maonedee stred Joyee tun ganste loete .
Beet-e til sin Onkel, Adelheid og Sara Keenq han vtlde»«
T
Eikke fortcelle noget om sin nhe Stilling, for hun havde faaet
Fodfceste der og rigtig kunde bedonnne onr hun havde hand-«
let ret ved at foretage dette Stridt; først da sit-ev hun det
første, lange Btev til Sara:
» »Herr Sara!
; Nu efter tte Maaneders Forløb kan jeg sige, at jeg er
glad ved at være her; alle ere faa venlige imod mig, og Bor
nene faa seide, at det er en Glcede at virke her, og du kan
tro, jeg arbejder, jeg forføger at gøre mig fortjent til hrer
Ore; hvad jeg er meft glad ved er, at Fru Ross er tilfreds
med mig; hun sagde i Guar, at hun gleedede sig over» at
Bornene havde lcert at holde af mig, og gav mig dervaa
min Len; hvor følte jeg mig ikle glad, del var det første,
sum jeg havde fortjent.
Jeg san ikke beuge hele Dagen til at klæde Bernenc
baa og have Opsigt med dem, thi de ere faa artige; derfux
hnr jeg beghndt at undervife dem gansle lidt, leere dem Beg
ftaver og forslellige smaa Haandarbejder og ved leerer-ge
Samtaler at befvare de mange SporgsmaaL Born komme
med. Fru Ross hat udialt sin Gliede dercver: ,,De losrei
tiolig Botnene at holde af Undervisning ved at tage lidt
efter lin og gøre det faa tiltrækkende og fcengslende som
mnligt for dem; hvor har De dog leert den udmærkede
praltiste Maade?« «Jeg har lasrt den i Welton Stole,«
fagde jeg. ,,Børnene der ere faitige Da have tun ringe Tid
oa Lejlighed, hvorfor Tiden og Kundfkaberne maa aøreis
faa frugtbringende fom mulig; hvis min llndervisningis:
Methode er noget vcerd. skylder jeg min Fader den, jeg so
aer tun derved at efterligne ham.« Mine Øine fyldtes med
Taarer, jeg kunde ille holde Taarerne tilbage, naar jezx
denkle Paa alt, hvad jcg siylder min Faden
»Grced file, Johce,« fagde Fru Ross, »jeg forftaar
faa godt Deres Sorg og tager inderlig Del i den; det maa
vcere svært for Dem at se tilbage paa Fortiden og den Tid,
da Deres Fader levede; jeg hat hørt hani omlale som en
nidkcer, ttoende Præst, elslet of baade høje og lave. Fra nu
as flal De vcere mine Berns Laererinde.«
Jeg fsler mig saa lyllelig, thi at tjene her er det famme
som itke at tjene, og det er dog langt bxdre selv at fortjene
sit Brod end vcere afhængig af andre. Jeg kan itie tatle
Mud nol for alt del gode, han aør mig, om han ogfaa ferer
Hsiia ad nnderlige Veje, om end ej ad min Vej, om end ej ad
tin Vej, faa dog ad sin egen, Vorherre ved Rand.
Jeg hat nu saa længe verret vant til at blive kaldt Ved
wornavth at det er helt underligt for mig, at baade Frt
Rese- og Tjenesiefollene kalde mig Fri. Millner.
I Naar Onkel oa Tante og mine Kusiner komme hieni,
l 1iv saei Adelheid mit Brev; jeg er vis paa, at baade hun og
Onkel ville glcede sig over det. Om faa Dage kommer her
faa mange Jagtfremmede; for var jeg bange for, at nogen
ftnlde lende mig, men nu ved jeg, at jeg fom Lærerinde nil
blive behandlet med Agtelse. Jeg stammer mig ikte ved at
bave vceret »lun en Tjeneftepige«.«
Hvor ofte Sara græd, medens hun lcefte detle Bred,
og hvor stolt hun var over, at hendes Johce saaledes kunde
arbejde skg op, kan lettere taenkeg end bestrives.
6. Kapitel.
Da Fru Caruth tilbød Joyce Millner et Hjem paa
Birkeaaarden, var det egentlig med en vis Betymrinax men
paa den anden Side iunde hun ille handle anderledes modv
sin gamle Vens Dotter. Hendes eneste Sen var vorte.
men med Tiden lom han jo tilbage. Joyce havde vceret
hans Yndling og Legelammerat som Barn; vel var hun en
elslvcrrdig, ung Pige, men Alex var Herre til Birlegaarden,
og Joyce var hang Formynders faitige Datier. Derfor
var hun lidt cengftelig for, at det gamle Venslab flulde
blive fornyet; hun vilde helft have, at han stulde have fundet
sig en Huftru, før han og Johce mødtes. Alex var Soldat
med Lin og SjceL og hans Pligt gil frem for alt; han vssr
tun lidi hjemme. og hans Moder var ftolt over at se sin
Sons- Navn paa Æteslisten. For Tiden havde han faaet
erov, og hun glcedede sm, til han lom hjem, saa at de tundr
tilbringe Julen samtnen; hun laade saa manae Planet for
Fremtidcm hville Venner der stulde komme, og hvilte Ture
der slulde forctages.
Forst i December kom han hjem. Fru Caruth syntes,
han sag alvorligete og strengere uo end for. »Hvor det er
aodt, at du er alene til at byde mig Veltommen; jeg var
bange for, at her stulde viere fremmede, naar du itke vidstc,
hvornaar jeg lom hiern. Jeg var lige ved selv at tage min«
Ven, staptajn Tyson, med mig hieni; du ved, jeg har omtalt
ham i mine Breve; men hcm oilde først komme lidt senerez
jeg trenler, at det var as Hensyn til dig, at Vi kunde vasre
uforftyrrede de forste Dage.«
»Hast stal være vellommen for din Skyle Alex. Ja,
vi have meget at tale om; Buttler leenges ogsaa efter at
trcede i Forretningsforbindelfe med dig.«
Meere Moder, du maa itle minde mig om mit Ansvar
som Godsejer for 24 Timer efter min Hjemkomst. Jeg har
hilft paa Buttler og lovet at komme iil ham i Overmorgen;
indtil da tilharer Tiden min Moder.«
Eiter Middagen bad Majot Caruth fin Moder for
tælle alle Entelthederne ved hans Formynder, Pastor Mill
ners Dsdx Fru Caruih opfyldte hans Ønste, og Alex
spurgte derpaa: »He-or et hans lille Datier, Joyce?«
- »Du glemmer, Alex, at Joyce nu er 21 Aar; hendes
Onkel, He. Evang, hat taget hende hjem til sig. Kan du
itle huste Familien Evans, som vi traf i MentonaZ alle
fynes jo om hom, thi han er en sint dannet Mand, og hans
Huftru bliver tun taalt for hans Styld eller maaste for fm
Rigdoms Styld.«
»Saa min lille Joyce, min Legekammerat, som jeg
holdt saa meget af, medens hun var Barn, er i Hufet hos
denne pe gestolte, hovmod kaindeL Hat du for nylig
hsrt fra ndeI hvorledewvon hun hat det deri«
Fru Caruth tunde un spare overensstemmende med
Sandhedem »Joyce var meget ulykkelig paa Eremitagen;
Hr. Evans holdt meget of sin Niere, men han var jo itle
Heere ißt eget has og mmäte rette sig efter stn Hustm
Joyce blev verfot ked af at vcete der og strev til mig for nd
faa en Anbefaling. at hun tundes kge en Pladz.«·
»En Pladsi hat virkelig Johce Millner tæntt verpanl
faa er hun vel bleven Leererinde?«
»Nei, Alex, Johce mente iike, hun var dhgtig not bet
til; Falk stille saa store Fotdringer nutildags, og selv om
Joyce hat faaet en omhyggelig Opdragelse og Uddannelfk
hats-de hun jo ingen Anbefaling for sin Dhgtighed i den
Re tning; derfor søgte hun Plads som Bonne for to smaa
spde Born «
«Mener vu fom Barnepige? hvad har du gjort fot
vor gamle Veng Datter2« spurgte Major Caruth; Tonen,
bvori han talte, var temmelig rolig, medens hans Ansigt
forraadte en dyb Sorg
»Im skrev til Johce og tilbød hende et Hjem her; da
Mk se W bat Kladen til mit Brev og hendes Svar der
paa; hun havde derved Lejlighed til at vælge, men hun fotcs
’tral at vcere uaflsceiigia, selv am Hjetninet blev hende til
budt vaa Birkeaaarden Dei gar mig ondt at tænke paa
Jovce som T eneftepige, og bog fynes jeg, det er beuns
dringgvcerdiat af hende ilie at slainine sig ved en saadan
ISii lina, man faar Agtelse for he11de!«
Major Carut h tog Brevcne oa lasste dem; under Les
ninjien thrnite hans Anfigt stor Uiilfredshed, hvad hans
Moder firats bemærkede »Tror du ilke, jeg hat strevct
venliat not og g; ort, hvad jeg lunve?« spurgte hun efter m
thava
»Bei tvivler jcg ikke om, Moder, knn shnes jeg ikke,
du burde have itandset der. Jeg kan godt indic, at Joyce
er for stolt til at modtage noget af nagen uden at gøre noget
til Genaclv Du siulde have fcrestillet hendc, at du var
iaa alcne, at du gerne vilde have nagen til Selstab, sagt
hende, at bin gamle Vens Datter vilde være det behage
liaste Selftab for vig; vaa den Maade havde du not faaet
hende til at taae mod bei Hieni, du egentlig tilbød hende.««
,,Det skulde jeg have gjort,911ex, men nu er det for
sent; beenden -tror jeg, Johce itke har valgt saa daarligt:
Den D,ame hun er hos, er faa venlig og forelommende mod
l)enbe, hun tager meget Hensyn til hende, og da hun lagda
Maerke til, at hun havde Ildmærkede Evner til at under
vise, antog hun hende efter tre Maanedets Forløb sont
Lærerinve, saa at hun nu betlæder en Stilling, der ingen
lunde er under hendes Bærdighed.«
»Has- hvem opholder hun sig?«
»Joyce hat bevt mig ikke at omtale Navnet paa dck
Herskab, hun er hos, ej heller sige nogen, hvor det er; man
er jeg bunt-et ved mit Løfie, men hvis du ønster det, vil jeg
skkive til hende om at blive løft derfra.«
,,Nej, det stal du ikke, Moder, du sial tale med mig IT
)Stedet for at spilde de første Timer, vi ere samtnen, med wt
sirive « Ligesom Major Caruth nu ikke brød sig om at
høre mete oin Johce, drejede han Samtalen hen paa ganfke
landre Æmner. J Samtalens Løb bemærkede han: »Ein-:
Aftale tommer Kaptajn Thson hertil paa Fredag Aften.
ZJndtil da stal jeg have trusset Aftale med Buttler og set
knig am paa Godsei, hvilke Forandringer og Forbedringet
Tder ere foretagne under min Fraværelfe. Tyfon hat tagä
sin Affked vg trækker fig tilbage til Privatlivet.«
»Jeg faa ogfaa gerne, at du trat dig tilbage, Alqu
Hieg mener dermed, at dif- ftulde gifte dig.«
l ,,Maaste jeg vil se mig om«efier en ung Pige, som er
veerdig til at være din Datter, og naar jeg har fundet
hende —« ,
.».
T, KUPML
Jnyce bande fortalt sine Venner oa Slceatninge Pakt
Gremitaaen om fin nne Stillina oa den Aatelse, hun blev
behandlet med· »Det lnder nassen utroligt,« strev hun,
»men nu bar jea fuldsteendia fundet ct Ojem her i Spring
field. He. oa Fru Rosg bcltandle rnia foin dereg Lige, o«
jeg bar dereg fulde Fortroliahed oa Bidrnenes Kærlighed;
naar jea aaar en Tut oq er lcenae dorte, løbe de mig i Mode«
tlnnae sia op til mia oa kavpeg om, hvem der holder melt
af mig. Jea lyavde aldrig troet, at jeg slulde blive saa lyl
kelia iaen, som jea nu er. Oder er det acin at kunne være
nI)ttia, at have en Plade at udsnlde oa en Gerning at virkd
i til Herren-I Ære Da Werde for andre.«
Jonce ftod i Brevvetglina med tre af Beboerne Pack
Eremitaam He. Evang, Adelheid oa Sara Keene; Adel
heid foxtalte sin Moder om Innres Lnkke og den Stilling,«
hun hadde opnaaet. »Q» tilføjede hun dristigt, »jcg vilde
saa gerne have Lov til at indbyde hende til at tilbringe
Julen hos os og fige, at vi Ville forføge at gøre hende lykles
ligere end fon«
»Du stal itke gore noqet i den Retiiitig,« fagde Fru
Evans starpt, »hun hat selv valgt at forlade os, vil hmt
nu komme tilbage, sial hun bede, itke jeg.«
»Vi vare ilke venlige mod hende, da hun var her; jrg
trot, vi indse det nu,« sagde Adelheid med et Blik paa Au-,
gusta, Jst-is vi lunde gøre det stete ustet, Vilde vi handle
anderledes. Vil du itte indbyde Joyee, er jeg viö paa, at
henkes Beninde, Fru Caruth paa Bittegaarden, vil det;
hendes Ønske var jo at formaa Joyce til at tage mod heu
des Tilbud om et Hieni; Joyce hcir Venner not, der villc
toente paa hende i Julen.« «
,,Jeg ttor vitkelig, at J allesammen ere som fortryl
lebe af Joyce, efter at hun er rejst; medens hun var her,
var der ingen, der btød sig om hende. Det var da ikke vo
Styld, at hendes Fader døde og itke efterlod hende nogei.«
sagde Fru Evans.
»Men det var vor Skyld, at hun ikke kunde fsle slg
hjemme her,« sagde Augustu, »hendes nuvætende Lylle over
at have fundet et Hjem vidner mod os; thi hun hsret is
dog til vor Familie.«
Denne Augustus Bemerkkning gjorde mete Virkning
paa Fru Evans end Adelheids OvertalelfesiKunst, htm
begyndte at overveje, hvor uvenlig og stolt hun hat-de betet
lige overfor Joyce og tænkte at bøde libt derpaa ved Ungl
Dage senere at sige til Abelheid: »Du maa gerne tubsyds
Joyce til .at tilbringe Julen hos os; wen du maa illith
hende nogen Hiler fra mig.« «
Statt-U