b -
»Danskeren«,
et halvugentlig Nyhed5- og Oplyss
ningsblad for det djnsfe FOR
i Amerika,
ndgwet as
DANISH Ll 1’H.l;l·läLIII(.)l«Sl-I
New dec
«Tansietka« note-unter nvcr cis-wag og
Lunas
Ins pr. But-onna I Te Inn-new Ztater
81 50; m Urstandcx 32 im.
Blut-et betalcss I Frrstud Besnllsng Beta
Img, oncgiieforan’ri.m og ai! ander
angaacnde Bludes adrcsjctesx
DÄlell Ll’Tll. l’l"Bl«. HOUSE.
Blum Nest-.
Reden-n Hat-old Jenjen
k.tllcs"-(1i«tthe l'n.-1 Uttixeat Uhu-z Reh-«
IS Sest»tI-J-(1-I-«-« sinnt-If
Adveniksng Kiste-— unun- hnuxni uposn
spplumiutk
- « «
,,Daustk7cn«
blsver sendt tel Substnbertsek mdsjl umstr
keltg Lpsigelse movmgec of Rotz-deine og at
Gæid et demu, !Lon:-1ssst:k::smel»e nie-d Le
Fort-Jede Sumrs Brutto-ca
Naat Læseme hmoxncicx sxg ti: ftp-t, des
cvmem 1 Bin-gez cui-I sog m Lebe hos dem
cller for at fga Op:17-1s:ngs: om da anme
tede, jedes de mud Damml a- de W
Ivekssssememet 1 dem Lied Ic: vtl vert
til gensivig Nym.
Den jydske Heda
Nu falder Duggen, og Ratten er narr,
msrt ligger den Vildene Hebe,
Styerne glødek i doenbe Stcer
af en Efteraarsfol, som er nebe.
Stille er Stumringen, itke et Jst-in
itte en Vogn over Gras,
bare lidt Fugletrcet, hastende højt
over mit ensomme Has.
O hvilken ftorladen Stilhed og Frev,
mit Hiertebl od jeg betet str ømme
siclvende bauter det — at, for det
ved,
hvad en Lynghede hvisiek i Dromme.
Svamt vg Vildgces i fusende Slyng
trætker mod Syd og mod Sol,
—- Barn som jeg ek af den vejløse
LIM
binder mig evigt mit Boeli
Om jeg bog evned den fusende Fluge
og fjernt tunde Vingefang spredek
—- Stille, mit Hjerteblod! Gribende
smutt
er et Stm cf den blomstrende Hebe:
Ide og vilvsomme Brinker og Drag,
fattige Marter og Hiern.
— Ja, og jeg vil til min yderste Dug
have mit Hierte has dem!
L. Mylius-Erichsen.
, —
Bisiop Rø rdams Bokx »Evig
chlfc og cvig Fortabclsc. «
Man hat for nagen Tid siden set
anmeldt, at et Strift af Sjcellands
Bistop, Nordam, var ded at komme,
og at dette Strift stulde omhandle
«Evig Ftelse og evig Fortabelfe«. Og
man tunde sksnne, at Striftet ftulde
vcere en nærmere Redeaørelse for Uh
talelfer, som var fremsatte i en »B.--s
taenkning«, sont Bistopperne havde fo
telagt Kirteminifteriet angaaende Pa
stor Jensen paa Hahn-re den Paftor
Jensen, der nu er bleoen afskedige1.
Man horte nemlig, at en Del troende
Mennester derhjemme var blevne ne
get misfornøjede med naget af Ind
holdet i Bispernes Betænknina, nann
lig deres Udtalelfe om den evige For
tabelse. Digfe henvendte ssg Verfor til
Bisperne med en Anmodning am, at
de »ved en offentlig Udtalelse vilde
give en Redegørelfe for deres Stilling
til Spsrgsmaalet om den evige For-»
tabelse.« !
Nu ligger det jo i Sagens Natule
at man af en Bistcip venter et diseliqt
og fotstandigt Ord, noget. der tan
klare den Sag eller Sager, som Ta
len er am. Og det maa ogfaa sigesl
am Nordams Skrift, at det giver god
og klar Bested om det omspurgte· Og
hvad han siger, fremsætter han Paa
en verdig og rolig Maade. Og han
afholder sig ogfaa fta alle personlige
Udfald, noget, der bpr paastsnnesx thi
det er ellets ofte Ulykken ved striftlige
Jorhandlinger, at den ene Pakt gen
—sidig et efter at fange og overvinde
den anden ded at fordreje Sagen ag
give Sidehug til sin Modpari. Som
et Eisempel paa, at Rsrdam holder sig
til Sagen uden at angtibe vedtomi
« steude War-, tan auf-res, at han
betten Immer eller omtaler hatt-o
ptessktcßeiy thut dem elleki tunde
preligsetncydadetethaw der
Ja set Studen- og Pennene i Bevo
Ieise ask-made Beten on- wig Isr
i f M all· l et set vist rig
sie-et set-ca ankamen-des
II Of W; Ei offers alt as
WILL Its-i M til de bi
l IF 1
Illcegelige Personlighedet, der indbil-«
»der fig, at naar de th fanget enl
s»J-de«, san ital det være som om beli-l
Verden drejede sig oni den. Thi med«
EPastor Jenseit er det jo itte blot den«
Eat hart-set bteven en Modstander elleri
:Fjende af Tanten om en eoig Pine for
de fortabte. men han hat io gjokt saa
meget Versen med dette ene Punkt ogj
-gjort Tig felv faa ustnrlig, at de tirte F
lige Myndigheder dar vist i derei- gede«
Ret, da de gad ham bang Afsied Msns
til famme Tid man det laldeg baute
rigtigt cg tlogt itte at tcevles for nie-s
get med den Steig-I Folt, thi det eci
tun at frifte dem til at blive mere o-:I
mete trodsige og tcempelnftne. La
1
l
dcrfor benregner jeg det til een Dnd
ved Rordams Vog, at den ladet Har
dooresPrceften ude as Betragtninq.
La nzl dvad Jnddoldet of Etriftcti
sinnt-tar, da er det del fandsvnlith
does-d Forfatteren finer i Fororde:.!
tat »der dil maaste fiitdes et on andct,!
Isom adfttllige Flrtftne ved forste List ,
last ville ststdfe oder og fole sig til
ftnndede til at modsige.« Med- vers-It
siger Forfatteren reif-am at dct er hanc
»aldorlige Beztæxing til diese Lasters-,l
at de itte man stunk-se eller hastint
fclde der-es Tom, nxmr de moder sna
danne lldtalelf:r, rtten at de oille lcele
Beinen beit til Ende, inden de dommer,
og irem for alt. at de itke vil rive en
telte Zatninqer nd af dereI Entn
menhcng og drejc dem til at tzdfige.
bdad der itte meneg med dem."
Denne her andifte Regel er nu at en
defale ved Lcesningen of endder Bon,
men da itte mindst. hvor der dedand
les dddtggaende SpotggsnaoL osg tfasr
saadanne Soerqzmoal, om hville det
moafle Vil gelde. at der altid bliver
lidt Uenighed blandt triftne Männe
fle:. saa lange di dandrer i denn:
Berdeth book di tun fer »ttnttedie«.
Ilngaaende det deftemte Eporggs
Jus-Ul, hdorledez Bistoprernee Etjl
ling Var til Lsiren otn den evine Foi
todelse, gider N. et tlort og destemt
Evar for sit Vedtommende. idet Von
udtaler, at det er Striftens tndelige
Lcere, at Fortabelsen er erig, cg at
der ogfao er Mennesten lom bliver
erig formt-te Og han talder det »et.
fattigt Beviå imod evig Fortabelfe,
naar man dar beraubt sig paa, at det
Jrceste Ord, fom ooetsat ved entg, itte
Iltid lan betnde eoig, men blot en
lang Tid eller lignende. Og han ud
taler ogsaa, at det er ikte bedre be
oendt med deres graste Visdom der
dar fundet det -.id, at de ugudelige en
gang ftol ovbreendeå og tilinte »ore"g.
Men Forsatteren decmndler vgl-U
andre Edorggmaat sont ftackk i FU
dindelfe need det Puntt otn evig For
tobelse. Hon hat laaledes et Afsnit
otn Tilltanden mellem Doden o-:
Kommen, i«Dodåriget. R. onlyer
her. h d det NO Testamentee Leere
er om - sehe-eigen og lorad Oldtirtesi
og Romertirlen hat faltholdt herons.
Og derneeft meddeler han, thd Lu:
tber har haft at sige i den Sog. Hart
niver et Uddrag af to Preditener nf
Luther paa 1. Sondag efter Trin.
om den rine Mond og Lazatus, hvori
folgende Udtalelser foretommer: »Hel:
vede lan paa dette Sted ti Evangeliu
itte vcere det rigtige Helvede, som flai
komme frem paa den yderste Dag: thi
den rige Monds Legeme var jo be
gravet i Jordenx men det moa dceee
et Sted. hvor Sjælen tan veere uden
at have nogen beile, og dette tan ille
dære et legemligt Sted.« Og med
Hensyn til det, vi tender under Be
noednelsen ,,c1t dede for de dode«, stgzt
Luther om dem i den soakaldte »Mu
lemtilltand«: »Efterdi di itle dide,
om Sjælen er fordornt, san et det itte
Synd, at der bedes for dem, men von
den Munde, at du ladet det blive uvist
og taler sagledes: tæee Gad, del-Ton
den Sjcel er i Stand til endnu at
hjcelpes, san beder jeg dig, at du vllde
viere den naadig. Noar du hat gjort
dette en Gang eller to, san lad det
være godt dermed. og befal den laa i
Guds Haand.« At Luther her er ved
at strejfe ind paa. hvad man plejer at
tolde »Hm-Iendelfe eftee Doden«, det
tan del enhver se, siont der sagtens er
Ident, der dil undre sig over at mode
lfllge Udtalelser hos hom. R. aan
seer endvidete en Udtalelse as Luther
i et Sendehrev angaaende det Spottge
jrnaah om nogen, sont et dod uden
.Txo, lan bltve sali«g. her siget Lu
ther, efter at have fremholdt, at ingen
lan bltve selig nden Tro: »Et andet
Spiegsmaal vitde det viere, om Gud
tunde enten i Doden eller efter Boden
give npgle Trven og altsaa faliggore
»Wie ved Free-. Hveen vtlde tviole
s C Sud tunde goee detteZ Men
esse- ipr det, ten sta- tile bei-Mk
Wi tsler altsao Luther otn
(
s At
29). Og ban siget: .Vi stulle ille
fokdnbe es i Grudlen over »det stjulte"
for at vi ille deeovet flulle glemme at
atbefde pag vor egen og andres Falle,
og end niere, for at di ille flulle for
lede nogen til at udscite sin Druden
delse her i Foeventning om hisfet at
tunne indhente det fokfpmte. Den.
der gsr dette, vifer, at han hat gjort
sit Balg, det Balg, oin hvillet Heeren
udtaler den Dom: Jngen as de Mem-,
sont var dudne, stal smage min Rad
den«
Raat nu R.s Strift dlider lceft
rundt om ogsaa herunte, hdad det del
vil blive, san et det not muligt, at
adstillige teoende Mennesier spa
rest vil stndse ved Betragtnini
gen over Dpdstiget eller Mellemtik
standen. Vi hat jo bei-over haft Foc
treed nol af den Læte »om Omvendel
se efter Doden«, san det bot ille undte
nogen, om riet her og der fettet en:
Stræl at siulle høee ellee læse merk
om de Eing. Men nnat det nu allt
gevel bliver last, taa gælder det jo osn
at tnnne gsre dette daa den bebste
Maadr. Og jeg vil da ncevne en
Lin-L der maaste lan ijene til lidl
Forstaaelsr. Hetodte et Fell nu en
gang bledne vante til nt antage all
angaaende destigei for »en gelinde
vigianft Lckte«. Dette er nu itle hi
stotift tigtigt Det sande et, at
Grundtdig syslede med det Eil-ess
maaL men det stimme bar san mange
af Kirlens Meend gjott, og del lige
fta Oldtirlens Dei-ge og op til en
Mond fom Bist-w Martensem denne
Mand, der i sin Ttd blev regnet fot
Grundtvigianernes vægtigste Mod
stander. J sin Dogmatil taler han
tlatt not om en Mulighed for Om
Iendelse i Dsdstiget. Men til do
Ulnlte hat det alligevel naget ved sig
med Talen om, at der et en grundtvis
gianst Leere. Heropre km- man vel
tun lnm om de Ting of dem. det hat
givet sig ud for at vcete Grundtdigin
nerr. Og da et det tidt bleven frem
stillet pas en uvedekhckftig og mild-:
lig Mande, at det er menet fotftaae
ligt, at mange hat toget Foresgelse
af det helr. En Ting et det, naak en
Mand fom Luther sporper sig seld
kned Herrens Ord for Lie, hdad og
hvor meaet han ist haabe med Hen
inn til dem, der sondin Menneiler
tan se, ilte er dede i Troen; og en
Jnden Sag et det, naat der pjattes
om saadanne Ting, Ting, om hvilke
oi maa sige, at di ved itle ket meget, sog
faa vel heller ille behvver eller tan
male at vide meget om.
Dette her betptte rsil vckre godt at
have i Minde under LceSningen af Its
Bog, det vil hjælpe til, at man tun
læle den uden alt for mange fokudfat
tede Meninger. Dermed væte sa:
Zleiftet unbefalet von det bedfte
til dort Menighedsfoll, og ille
snindft til Peckltebrsdkez thi ogscm vi
Ptceftek kan der finde monge gode
Tantek og Vinl, det lan komme til at
Vasee oz til Nytte i vor Getning for
Sie-les Freise og Menighedens Op
bnggelfe.
J.Pederfen.
Yanltvm o. Yak.
s. .- -.
Tet Exemplar 07 Bisses zweckme
do oq, Tom v: r assencst fro. Tanmark
til »Ist «5 Re D» Oe rære dr- t kkven
»so aVejen o1vi sfal dersor EIka Je Os
fm nozien Tom
FiJn en Tit-en Bemcrrmix q. Veo Zi
Nn M LUIMrS UErspr mnmde JTD
bot fre«.de1g: g axdre sont fee «7kö.
han: U ædrieni Treg1113vee1 2hte
Is, Iss 1!’, dette Luibesvki s, fssn just of
BisscæisørVasn er bkven beantw: for
Leere-n om »Lmvendelse efter Tsrien.'«
Forooiigt forewmmcr De: os, rfter
Iris-d vi igermem BladsUnspelkselsee
hat lcest om Bistop Fieran BU, It
ke: spage Punkt er just der. here Styx
ssrss shlkse Vate, exemlig i den urokx -
läge Kassbclden of, at alle Den Slags
Lækespckqgmoalch et os, forts- jo have
Ordei og Sakramenteme ibscmlt os,
Versonligt aldeles urebkommendr.
Lad de lærve sysle med Læren ungan
ende »die stjulte Ting,« hvis de ende
1ig stal og vil; for os gælder ene og
udelukiende: at leve i Eangeli
et og sauledes ogsaa for
tynde Evangeliet videre.
Dei et dette Punkt, som man ved
Fordybelse i »de skjulte Ting«, alt
fok let faar tilstrtetx selv om det umn
liqe stete, at man fit Klaring paa siige
SpsrgsmaaL saa et det bog itte af di
rekte praktiH-ttistelig Be
tydning for mig perfonlig, foe mine
trete personliaL for mine Omgivelser
personliH Tki »s: bsr mit eget Bib
nesbytb vcxxc not til, at Balget san sics
Afgttelien nasses. I
»Dst.«ö Red.
Alter-Malerier
ummwvhummhuuswmmwsmua
ist W is somit-secu- Ii i. s. W
DUUUUI-swbusuhlamwmuswa.
Ende Ost-Im II Wiss est-n- W
swwqaanwsnvsqamsmmmm
Its III-I· T
Use-Isl- Ist-I st» Markt Moll-, h l
4
Absalon.
Torsdag den 21. Marts assltredes
Avsalons Statue over Jndgangen til
Kobenhavns nne Raadhus. Atti-rin
gen foretoges uden Hsjtidelighed oni
Morgenen Motten 6 af en Tonwer
svend Ont Middagen Motten IS
12z henledede Raadhugtaarnets Klot
te Opniærtiomheden paa den luefor:
gnldte Kobbeksiitlelse, der straalede i
gnlden Pragt i Foraarsfolens Siin
og innilede mange Tilstuere.
J Anledninq af Asslsringen firev
,,Nationaltidende« Torsdag Morgen:
Det er i Dag iyv Aarhundredec
siden, at en af Danmarts storfte
Mund og dedste Sonnen Bistop Ad
snlon, drog sit frdste Suk i detsaf ham
indftiftede Sol-o Kloster. Absalon
var, da betn dsde, 753 Aar gammel,
neddrudt paa Leqeme, men itte an
Fland. Han liavde liae fra im Ung
dont med Utrcetteliahed og aldrig hdis
lende Jver arbejdet for iit Fædtei
landg Genoprejsning itie mindre end
for Kirtenz Maat og Jndflydelie.
Denne sidite Del af Absalons Ger
nina er ofte dleven mistnden Man
dar i hang Krad pan at flasse Kirlen
faite oa beitemte Jndtceater aennern
Iienden tun villet ie den maats og
pengebegckrlige Prcelatg Beitrabeliee
for at siasse Kirlen og navnlig Bispes
ftolene de storst mulige Jndtægter, og
man bar overiet, at den tatolite Kirte,
fauledes som Absolon opfattede oa le
dede den her i Norden, var den største
og eqentlig eneite Baker af Rand-z
donnelse og Kultur. Fra de Domin
ritler, Bispefæder og Herretlostrr. der
grundlngdeg gennem hine rige Mid
ler, fortes Kulturitrommen ind over
Daumen-L og de blev i lange Tider
Centrer ior det aandelige Liv, for
Lærdokn og Videnftabelighed Andre
Zteder fandteg digie itte og tunde
itte fsnde5. Ln derior itanr Lildialon
osgina paa dettr Puntt iom en ctf Dan
nmrtg itsrste Mand, en Bancdryder
for en Aandgdannelie on en Kultur.
der tidligere itte iandte5 i de nordifte
Ritzen
Men ai denne Del ai dank Birk
iomhed findet der nu tun iaa eller
ingen Zool-: tun ital det mindes, at
det var Absalong brændende Nerli-g
hed til sit Fædreland og dets stoee
Minder, der fit ham til ntter og otter
at tilitynde Sato til at strive tin be
rornte Tanmortg Rtsnnite, et ene
Itaaende Vert, uden lwiltet dort
Lands Historie for et ftort og viqiigr
Tidsrum vilde have ligget i næsten
iulditcendigt Mutte. «
En endnu itsrre Glans tastes der
dog over Absalon-Z Rnon ved hans
Virtionxhed fom Danmattg Gemm
rejier. Pan den Tib, Absalon fotit
fremtrakder sont den unge Kong Val
deniar den Fotiteå Barndornsven oq
fortrolige Raadgiver, var Forholdene
i Landet tun sprgeligr. De sprud
zaaende Ttvnstridigheder havde las-ni
met og mattet dets straft Fra Snd
foretog Venderne dekes itafbrudte
Heergninggtog, forit over de indlixie
Øer, Falster og Lolland, senere baade
paa Sjælland og Fun. Lampen mod
de bedenfte Vendet var for Absalon en
Kamp for Airten og i en saadan tun
de han« den præiteviede Klett, drnge
Svrerdei. Det var da ogiaa gennem
Absalons trigerfte Dygtighed og Tap
nerhed og tillige ved den ditrrve Bel
talenhed, hoortned lmn forstod at ov
flarnme banoe Kongen og Haken til
drissine Gewinner-, at Venderne efter
næiten 20 Aarg unibrudte Kampe
maatte undertafte iig on lade sig dabe.
Og i denne Tid var dort Fædreland
itte blot blevet sitret mod Vendernes
Anfald fra Spen, men Zions Bald
mae og Absalon hadde paadegyndt
den Teglftentsmur ved Dannevirte, der
stulde verrne Riget mod den tysle Kei
iers Mogtbegær. Valdemar den For
ste havde endnu maattet tage Riget
til Len as den tyer Reisen men da
denne efter Valdentarö Dod itillede
lamme Fordeing til hans Son og Ef
tetfslaer Knud den Sjette, var Vot
den færdig, og den dankte Konge tunde
driite iig til at give et bestemt Ame-g
Valdeniarernes ftore Tid var inde,
men at grundlægge og stabe denne fra
fsrlte Frei-d var Absalons historiste.
Storvcert, det, der hat givet hansk
Navn en Klang i daniie Sten, fom al-l
dtig tot-stummen
Og endnu et hcdersnaon tiltorn
mer der Absztlon sont Abendsan
Grundlcgger. Thi del etsisterede
de; fsr hans Tid en lille Flatte, kaldet«
«Havn«, eller »Ksbrnands" - Daan
men det var first, da Absalon i Aar-i
1167 hat-de samt denne havn i Gut-e
af Kong Valdemar og der bogget sig
den faste Borg yvotfra hem tunde
lende sine Stil-e nd mod Rennen-. at
den egentlige By beqyndte at wife ap «
ein Ablalons sorg. Deefor et det «·
Mao- en rigtig og sinnt Zank-, i KI
benpvn at reife et Mindest-rette for i
schwor-, og dei er rkgtist, itke im i
des s nannte Statt-e im det samle «
Itqu at fee-since han- somjtrcs -
W i erteitsappeltgt Strud, Inn
, » .
som Fædtelandets rlddetlige For
lcempek, sotn den Absalon, der Pal
melprdag den 18. April 1158 i Spid
sen for sine 18 Hnslatle ved Ber
lunde til Heft sprengte ind paa·den
hast-grade vendiste Hm og splittede
den til alle Sidet fom Avnet for Vin
den.
Gib der altid blandt dansie Mænd
maa sindes noget af den siændende
Kettighed til Konge og Fædtelanlz
der trods hentundne fyv Hund-rede
Aar laslet saa ftraalende en Glans
over Navnet Absalon.
J »Politilen« strives om han«
»Han et Bannerfsteken og Hsvdim
gen baade paa del vollster og paa det
aandelige Omraade. HeilbegaveL
ndrustet med ufædvanlige Kundslabet,
behandig sont Politilet, tappek som
Kriget. haardfsr, udholbende og vels
lalende besad han en sjælden Ævne
til al berste over Mænd.
Kilderne fotlæller os, at han var
hsj og lraftig, men i hanc- Ydte var
der ellets intel, der tildrog sig Ov
mcerlfomheden. Hans Fremtrceden
varJævn og nasften uanselig. Fpkst
naat han begyndte at tale, fangslede
han Mændme vers sin Tales Klar-heb
og overbevifende Kraft Han forw
nede dem. der var splidagtige, og fette
dem frem i Enighed til Rigets Bedsir.
J Aal-et 1167 gav hans Ven og
Range ham Købftaden Havn eller Kod
mands-Havn ved Øtefund med halb
delen af del tilliggende Herred, og der
bygaede han paa en O l Stranden en
fast Borg as Sten, baade for at lunne
beherste det vialige Fakvand og for at
besinne Byen og deng Handel. Han
indlaldte ogsaa Nybyagetr. Saale
des blev Absalon Byens egentlige
GrundlceageL Fra hans .Tib sltivck
Byens Lptmnsl fig; den udvitlede sig
hurtigt ag volsede i Jndbygaerantal
Selv satte Absalon i hsj Grad
Pris vaa Kobenhavn, og ban omtalle
den fom sin lcerefte Besiddelle.
Med Rette siilles verfor bang Sta
me over Jndganaen til Bnens Has.
Han var Lobenhavng forste og ftstfte
Borger.«
W
ist Zlag — og en Miudcfeft.
Kett-In 2 en April Mol.
sznndtedaakkstqgen soc Since pas
Sicherheit«-Z Rhed d . L. April lMIl lei
kedes i Tag her I me Hele- Hoved
finden var sinnst beteten nnd Flag,
Vonptek oq Guirtander og niilstcetk
Paroder cishmdtes ei baale Und- cg
Spinnen-.
Te Lden April Mit ad estblrve
vor dleoen snntede Ineo Meinsm op
Musik-, lzenholdsvis sauste og ingelile
Ferner
J Holmenöfkirks holdt S en g ib nde
Mindegndstze.:efte, ved hiil«e. Bt pp
Ist-c am on Person Z sg t langen e.
H le Konsefannlien ooexvmede Ovi
tide.:phe en
Sotn den eettefte Maade at min
Des hin nn hundredaatige Begivenhcd
paa, medgivet vi en lott Siildting of
Zlagetg Historie, i det vi dog over
ivringet den diplomatisle Fokvillingg
Historie, som gav Anledning til Gla
Fiel-,
En engelfl Flaade poa i alt 51 Eli
be: deridlandt 16 Linieslibe var uden
then kommen fotlii Tkeltoner. De
holde sig neinlig over til den svensle
Kost, og Soenftetne lpsnede ille et
Slud imod dem, til Ttods for, et
Danmael og Sveteig var fotbundne
ved en ,,bevcebnei Neutralitet«.
Ten engelfte Flaades Fskee anedc
del nol, at den danfle Flaade var en .if
de bedsle pao den Tib, men alligevel
havde de med deees sinke Overmagt
lte gjort Negning paa videee Mod
stand
Adneimleene Pol-let og Nelson, ch
poleons berssnte Mut-standen delte
derfot Flaadem og Nelson, der
alletede den Gang havde deltaget i 105
Teæfninzqey gil med 12 Linieslibe, 7
Ftegatter og 19 mindre Slibe (ialt
1462 Kammer og ca 9000 Mand) ned
:::o-d Fiabenlpavm
Paelee blev med Resien af den en
gelfle Styx-le liggende ude i Sundei,
notd for Kobenhgvin
Den danste Flaade og Kobenhavns
Ssvcetn var ingenlunde i nogen glim
tende Stand, og Reigen var kommen
fuldstændig bag paa de milittete An
iotiieten
Hele Styrlen udgjotde 5 Blolstibe,
2 Liniestibe, 3 Fregattek, 3 Kot-allm
ptamtne, 3 Stotsptamme, 1 oplagt
Kinasaeeh 1 Flydebatieti. samt il
Kanonbaade (ialt 637 Kanonet og
«5234 Maul-)
Den iaa opanltet i en llge For
svaeilinie fta Balletiet «Tkeltonee'« .
ned til del gamle Batteti »Ehe-desto !
nen«.
Deus Svaghed vae — fort-den at
den var Nelfoni Flaade san langt
under-legen s-— at den ille lunde man
sveete del mindste
Adftlllige Slibekitside flei ilke Int
ui, og Fotsvatets held betoede net
op pga See-umwindet
Men felvfslgelig tunde en stot Dei
—- - I
as de ubeveegeltge Farther aldrig give
Fjenden det glatte Lag fra Siden.
Det var Onsdag Aften i den stille
Uge 1801, at Nelsdns Estadre lettede
og stod ned mod tksbenhavn
Fri i sm Mangvrering sont den var
tunde den endog læage sig til Anlets
syd sot den danste Linie.
Og Slærtotzdag d. 2· April 1801
Formiddag Kl. 1() dnndtcde de forste
Kanonslud; Fasgtninaen begyndte da
dar i Lebet af en halv Time-Z Tid i
Gang over hele den sndlige danske Li
nie. Det danste Stib, sont beayndte
Stndningen, var Komtnandsk L. F.
Lagseng »Ptsvestenen«, forødrigt et
fastliagende Blotslib; og dog holdt det
nd saa godt som noget.
J itz Time tasmpede Lassen, hans
Vimpel blev I? Gange findt ned, oa
Stidet stødeg It Gange i Brand.
Men hver Gang hejstcs Bimle
paann, og Jlden slnlledes.
Tilsidst havde ,,Prødestenen« tun
wende brnaelige Kanonen og for itte
at blive Engelslmandens Zange. sor
lod Mandstadet og Lonnnandsten Ict
ngle Vraa.
Summe Mod og Udholdenhed viste
alle de danste Stibe.
Itommandør Johan Olsert Fischen
sont havde Ovettommandoen, brugte
i Stagetg Beanndelse Blotslibet »Dan
nebrog« som Admiralstib.
Det tont i statnp med Admiral Nel:
sonstget Stib ,,Elephant« da to ans
dre engelste Liniestibe, og Kl. llåz var
dct studt i Brand.
Fischer selv git da sra Borde og
slnttede Admiralslaget over paa Li
niestibet »Holsten", Men »Danne
brog«g For-er F. A. Braun sortsatte
Lampen.
Jlden blev slutlet flere Gange, men
optocn iaen -;- oa Braun-H hojke Haand
bled bortstudt, hvorsor Lemniing oder
toa Flotnmandoem
Yltter fortsatteg Lampen, og tnens
Lennninas halbe Mandslab maatke
bennttes til Jldens Stutning, sit
Fjenden Stud for lwert Stud.
Forst da »Dannebrog« tun havde LE
bruaclige Kanonen strsges Flagetz
næsien hele JJtandstabet var da drckbt
eller haardt saaret, og en uslullelig
Jld rasede itidenbords, saa at Slibet
tott efter Staget sprang i Lusten.
Fischer havde sortsat Kommandoen
sta »Holsten«, men Kl. Lz maatte han
ogsaa sorlade det og hejste nu siu
Stander sra Batteriet »Tretroner«,
som endnn ikle var kommen ket i Kam-s
pen. Hersra ledede han Lampen tsl
Ende.
As de mange nævnevcerdige Trost
sra Slaget tan ans-us Eelundlieute
nanterne Müller og Wille-noeg’ Ud:
holdenhed nted deres smaa Flydebatte:
net.
Willens-Des opvatte i hpj Grad Nel
sons Beundking, da han med sit
Stump Fort-i arbejdede sig ind un:
der ,,Elephants« Kanoner og gav det
engelste Uhnre hele Langsidenx Wille
moec5’ Fattsi led selvfplgelig meget.
hver Itdie Mond saldt, men overgide
sig vilde han itte.
Kl. 23 tappede han saa sine For
tøjninger og lod stg drive nord paa,
men der traf han pludselig paa Par
kers engelste Division. sont nu Maul
modig over Stagets uanede Langm
righed stod for at hjælpe Nelson.
Willetnoes satte itnidlertid alle Seil
til og styrede lige los paa Kobenhavnö
Tolbod oa reddede saaledeö baade stt.
Stib og Resten as Mandslabet.
Den danste Sydlinie var nu efte:-«
haanden bleven sdelagt, men hele
Nordlinien mod Trelkoner var am
trent utprt, og Nelsong egen Estadre
havde lidt betndeligt.
Parter havde allerede givet Signal
til at asbrnde Staget, men Nelson
satte Ritterten soc det blinde Die on
sagde: ,,Jeg ser itle noget Signal«.
Han var jo vant til at blive Geschre
re. Pan den anden Side lunde han
ilte uden Parters Hjælp optage Kam
pen tned den dansle Nordlinie, sont
stedse mere tom i Jlden. Tre as hans
stetste Lintestibe var drevne ned sor
,,Tretroner« og maatte tage Student
ind langstibs7 nogle Slibe stat hjæls
pelsst paa Grund, og stere hat-de mi
stet al Tatlelage og lunde dersor ilie
styreö.
Da fandt Nclsen paa den Plan,
som rsvede Dantnarl Æren sdr en af
de smulteste Sejre i Ssttigenes hi
stotte.
Nelspn sendte en Parlament-er i
Land til Kronprins Frederit, (senere
Kong Frederil den Sjette) tdet hart
sit udenotn den tapre Fischer — Ig
foreslog Kronpttnsen en —- Banden
stilstand.
Jmeni holdt han Krtgseaad eingan
ende Mullglseden for at onst-the den
danste Nordltnie; men han« psstemr
var bestemte spr, at det var uprligt,
man maatte trætle stg ttlbagtz
Kronprtns Fiedertt staunede Eng
landerne for deine Notwele Den
stygtede sor at Patiets Estcdte sinldes
tunne mlcgges Nvtdltnten dg bonI-.
barbere cibenhavey oksdeefoe gtt lym
ist-e Miss- ststga. ,
« 4 em« Estermtddasen leg-etc-fi