ZW,
I
m Broders B10d.
Fu Tyst vep «
Pastor U. P. Zikadfew
(Sluttet.)
»Na-waret — lille Nazaret,« udbrød Mariam met- le
UIde Bewegele »kendet du hom, Pascku —— hvor er dank«
»Dos- Jesus — for hvem han maatte ofte sit Liv, og
Iris Nat-n han dsde."
.Gud were lovet og prtfet. Men fortæl mig om bang
Mk
. Dette gjotde Muftafa, medens Uchda nu og da ind
, M en Bemærtning.
Da Ægtepaktet ratte Mattam Haanden til FarveL
Mede hun et Øjeblit og saa sporgende paa dem.
»Du hat noget mete paa Hierte2« spurgte Mustafa.
« « a« — fvarede Mariam, og hendes Kinder bleve
blodrøde —— «jeg hat —- min Feder havde en s- ung Mond
i sin Tjeneste i Konstantinopel — ved du intet om ham2«
Hun flsxg Linene neb, og hendes Hierte bautede, idet
hun ventede paa Svarei.
Mastan grundede lidt. saa sparede han smilende:
»Jo, jeg hin-te en Mand, som heb Ascham, fortællcs
om en, der havde rebdet Asmadzadurs Dotter ud of en
Soll-Its Vold, cg siden ftygtedr. Er det ham Z«
»Ja,« svatede Mariam, »han redbede mit Liv."
»Hm-w Hed hart-«
»Hagob Mutadian.«
»Heing — Hagob« —- Mustafa faldt i Tanter »
«Hagob —- Muradian, det Navn tendet jeg fra — Char
put. — Jo visi, det var ham — — stattels Hagob Muts
Haus«
»Hvad ved du om hom, Pascha2« spurgte Maria-!
anndelpä »e: han dpd — — eller —- et han — hvad Guts
forbyde —«
»Ja — Han —- var fvag i —- Friftetsens Stand sont
faa mange, den-ed sparede han sit Liv."
»Hm! levet —- hcsn leßer —- men fom en Frafalben ---
o, Gub, det er Umuligt,« tiagede Matiam oq stjulte Ansic:
tet i sine Hcender. »Og du ved intet mete om hom, Mu
stafa Pascha?«
»Nei, Mariam, intet hat jeg hørt fra ham siden." —
Da de to Ægtefæller vare gaaede. ilede Mariam inz
paa sit Kammer og tastede sig paa Kne
»O, Herre. er det muligt —- ere alle mine Bonn-n ds
forgreves —- o, nej Herre, det et itte mutigt — du et jo
trofast og fuld af Musiundhed. Er han falden, saa hat
hatt rejst sig igen —- saa er det blot stet for gennem Faldet
at siude dtg for evig. Men spg ham, Herre, tag ham og
drag ham til dig. Lad hans Sjcrl være ibtandt dem, der
faa Lov at stue dig evindetig.«
I I L
Nogen Tid efter blev Muftafa Pascha døbi. Hm
agtede alt for Tab knod det at vinde Kristus.
Da Margarid var bleven easi, drog den lille Familie
videre til Marafch.
Der kom de to Ægtefæller ind i et Liv, de aldrig has-:
de kendt.
Eftet Myrderierne gik der et stcerkt Aandens Vejr het:
ovex Byen. Sovende Sjcele vaagnede op, og vildfarnc
Faar spgte og fandt derez guddotnmelige Hyrdr.
Der var en Hunger efået Evangeliet sont aldtig spr. 1
»Sig mig noget am Jesus — og jeg glemmer alt an-j
det —- min N-d, min Sult og mine Smetter,« fullede en«
gammel Konr. Hun holde sit lille Barnebarn i sme Arme
—- Batnets Kinder begyndte at blive buttede, det lande»
atter smile og synge Sange am Jesus. Og dets Sange
bleve vcekkende Rsster for den gamle.
Men der var endnu Nod Paa Fækde —- stor,sl:igende1
Hist-. s
»Bi have ingen Plads for dig,« fagde den venlige(
Doktor paa Hofpitalet til en gammel Mand. ,,Men her e!
et Stykle Brod og lidt Medicin, —- mere kunne vi illel
sivr. « «- J (
Jngen Plads i Hospitalet,« jamrede den gamle »ingen
Seng, intet Sted at kunne lcegge sig til at do — o, giv miq
blot en Plads paa Doktrinet eller i Haven — blot et Stets«
hvoejeg ikke bliver jaget som et vidt Dyr.« l
Doktoren kaldte paa Spfterem :
,.Nej, Dcltor —- det gnak ikke — Men bng et nIIt
Hofpital Raab faa heit, at Evropa vaagner og lomfner
sm Broderpligt i Hu. Lad alle vide, hvor stor Elendighei
et. Sig. at deres Btsdres Blod raabek til Himlen
om Barmhjertiqbed. — —- Men fe, den gamle Mund er ja
heb at besvime!«
Hun greb ham og fette ham til en Stal.
»An er faa udtceret, at han itle lan mere,« svarede
Doktoren. ..
»G» et Hierne i Stand til ha:n. Tag Tæpperne as
min Seng og svsb ham ind i dem. Han vil dog itke ret
leenge menge til Menneslehjeelp.«
Den gamle Mand laa i en Krog Han havde spist stg
met for fsrste Gang i lange Tider og lyssede of Talnems
meligbed Ssmmen af Ssstetens Kjolr.
»Du sendet mig ikle dort — jeg maa blive her —,,vg
du siget ingen, hvok jeg er?« fagde han med straalende
Hine.
«Nej. gamle Mand, nej.«
; «Jesus —- Jesus Tat —,« hvislede han.
Hat du ingen Familiek spurgte Stfleten.
»Ach de ete alle dtde. —- Min Ssn stjulte mig under
M A. hanc drehte de first, og detpaa alle de andre.
st W fauds de like-« »
,·MMWstrdedåg-deet—. Heerle
, Balder des biet-If ernst-de Merm.
?
ZF
Z
Z
Z
E
Z
mwgessamviksgpiswes Tit
«e·I-Wigekie Des-eiteng
k- J
Idig fotdi du en Gang hindtede mig i at dtcebe en Mand.
Og jeg konntet tillige for at bede dig om Tilgivelfe, fotdi
jeg belonnede dig san watligt.« Mustafa pegede paa et
dybt Ar i Pkcestens Ansigt. Kan du tilgive mig?«
«Tusinde Gange« Mustafa Pafcha — for Jefu
Skyld.«
J det sammt styktede en lille, e«nakmet Dteng hen
imod Officeten og raubte, idet hans Øjne steuer-lebe
«Mustafa Pascha! — hagob, het«et han« Busche-km
fom hfalp mig og Mairik.
»Du levet —- Iille Ven — og hang —- — ——.« Mu
stafa kalte benne Haandem »Du et Hagob Muradiank
»Ja, Mustafa Pascha.«
»Bei et dig, fom en Gang —- blev — sotn teddede bit
Liv ved —- —.«
Hang r-dmede.
»Ja, Pascha — jeg fotncegtede engang min Freier
knen hans Naade er stor — stsrre end min Spuk-. han
hat attet antaget sig mig, og jeg sial aldtig merk fornægte
nans FROan
»End itte med Jeden for Lie?'« fpnrsjcte Mustia.
I »Nei, end ikke med Boden for Øje —— san sandt Gab
l
rr trcfast cg barmbjertix1.«
»Seit være Herren lenkt -—— saa ere vi BUT-Im uuge
Ben«
Haar-b sag forundtet pna hem.
»Ja. vi ere Buser Dgsaa jeza hat sundet Batmbjet
tinbed — taktet viere Herren — og taktet være alle de tro
fafte Bud. han sendte mig —— Fakket vckre min Huftru —
U takket væte en ung Kvinde, sotn du sendet —— Aswads
ones Dankt' , O
»Mariam!« kom det med et Fotundringstaab fta
Zagt-h —- »du sendet hende, Pascha — hvor er hun —- le
Iet hun endnu?«
»Ja hun levet kg er ncet betved — i Misereh. sen
des Hierte er meget utoligt for bin Styld.«
Alt Vlcsdet var faret op i Hagobs Kinder. Han vilde
have ndbkubt i Jubel, men han betvang sig oq bvifkede blot
«tille, idet han greb Mustafas Haand:
,,Herren et god — Herren et gob.«
XX.
J Mefereh rat der fior Glcede
Herren hwde text dct foxfulsgte Fett-: Kuh -- detic
Hat ogfaa beznndi ci here-:- cf deres Bis-du i Enpr
Fire nve Borneasyter vare Edle-one bszmedc og elen
dige on, pjaitede Bein date stromntede til.
Frei Ellsarnfcha stach der overflviieö mise, som ilke
Lnnde san Wind-» der. Lg to Lcekere bieve ndvnlgie iil at
ledsage dem.
J Charpnt holde man HviL Og Hanob vilde benyike
Tiden iil at hilse pack fm qacnle Ven Ahnen
Men hnn fand-: heim site.
Sau vandrede ban um i den lille BU, bvor ban hat-de
sxret Vidne ti! san megen ikkendighed Han ickniie Paa
Jlle sine nmrdede Brette. Tkr icrn hcm forbi et Sieb
cser mindede been ern det fotfær deligkkc ban iu nde hnsie
»Der mimite Stencne mode til Himlen for den Syndk
HEFT-Id, bcn begii. Han besiede sit Hoved, medeng Taster-te
stiller-e ned at hans Kinder.
»Ja, Siencne t.:abe,« bvifiede han, men din Barm
isjcrtighed og Naade rauher højere, o Herre. Dii Blod hak
ndskeiiet alle mine Lvetircedelser, og din Mifiundhed hat
Oendi dei all til Feed.«
Sau droge de diverr. LIq snart naaede de Mesereh.
»Ein-It er det iyfie Oospital?«« spurgie Hngcb en lille
thnenisk Dreim.
Dei biev fnart funden Drengen lob med og vifie
Vef. Og pan Vejen forialie han om den gode Forstanter
cg den take Stfier, Tom - .- Jng hivde vlejet hom.
,,chid hedder hur; «' spurgtcs Hugo-b.
»Hu-i hedder Miser n.« »s- —
Endelig stode de ved Daten og baniede paa. M Zie
blii efier blev den cabnet, og Mariam stod for heim, der
engang hovde teddet hendes Liv.
»Hagob!«
,,Mariarn!"
Mere sit de iiie sagt s— de sit-ge begge Øjnene ned -)g
raste tavs hinanden Hemndem «
Maria-m havde geirnem ei Brev fm Musiafa fnaet ai
Vide, at Hggob var opxejft af Gud og var en Jesu Krisis
Tierlein Dei havde fyldt hendes Hierie med Frem.
Da aii var ordnet angaaende Bat-Jene gii de samtnen
iennetn Vyen ud iil Poppellunden, sum Hagobz Moder
havde forialt ham saa nkeget om.
De havde megei paa Hjetie — meget at spnrge om,
og meget at fottcrllr.
,,an!e: du for to Ase sich, Matiarn?« bcgyndte Ha
gob. Hufier du den Afien, da vi stilies?«
. »Ja, jeg hustet dei godt, Hagob, hvor stulde jeg glan
»me, ai du teddede mit Liv?«
! «Huster du ogsaa, hvad du sputgie mig sm?«
T »Ja, Hagel-X
! «Mariatz1, nu iror jeg paa Jesus Krisiuc Nu Ved
jeg, hcm er Forsoneren og Fotlsserem den starke Gud. Thi
nn er han bleven m i n Forsonet og Fort-sey m i n starke
— almegtige Gut-. «
Hans Navn viere ptifet.«
Hustee du ogsaa, jeg bad om ai maaiie foricelle dig.
hvor megei jeg tunde gste for diss«
»Ja kosng ·
»Na ved jeg, Mariam, ai jeg iniei kein gtte for dig
»Mit vev miu egea Kraft Wen jeg ved at betten M
am Wes — j-, fisk- Tiup underfulve Tiug bar W
gis-ei tue-d mig sum- —Maa ieg ist«-Ue dig W«
,,Ja, sage-b, speiset mig det. «
Ei miie je flygie — over Bjeegene mutte vi
flygtr.x Ogvicedevndtogsisd Ogduveddei,min1u
svigiede wiss-—- gej, iste- min Tro, ihi jeg havde ingen.
Neu bei jeq ist-te Its-, blev Miei vg bsjei og til sidft
taqei fes mig. Dei var Herrent Sei-W Wen dei vidsie
sog site. Ums mgaiie ieq —- Mut-is net-ad es mi
Stil set-g fis W Md bei Ost-. M huren W
-W—Jsmpspadekianegeovem Dis-wi
—z«,x«sz,imdesnm—jes Wirst-ewiges
—-:kam wes- m Mist-—- w
- ·MÆI;bI-sss AMYAXWW
I
l— W
hat han fsrt mig. Barmhjertighed et det ogsaa. Max-jam
at jeg i Dag maa sidde her ved Siden af dig."
»Hm-riet det, Hagobtm
»Fordi jeg hat bedet Herren —- min stcette Gud —
d:tom. Engang bad jeg derokn sum et uartigt Barn —i
jcg bad otn dig for din egen Styld alene. Men siden Her
ten sit min Sjeel og alle mtne straften hat jeg bedet hatn
om dig, ja, Martam —- taabeligt at nagte det —- ogsaa
for mtg selv —- fordt jeg elstede dig, —- men itte blot for
mig alene, ttke for min egen Lyttes Styld, men for at faa
n Gabe fra Gud, en Medhjctlp t dett Getning fom Gud
hat taldet mtg til. —«
han tsvede lidt saa fortsatte han:
«Mariarn, mtn dytebare Mesterö Datter, Gud stilte
as ad, men han bevarede as under alle Trængsiet og fette
os samtnen igen. Mattam. vore Beje have bsjet sig sam
tnen — am du vil, behtve vt aldtig at stilles mete.«
Hun fvarede älte, men sad og stirrede drsmtnende nd
over Biergenr. satn lnfte i det sjerne.
,,Matiam,« begnndte Hagob igen. »Du spater rnia
itle —- og —- jeg er del heller itte vcktd Jeg er itte den
plkaade verd, fotn Herren hat vist mig. Men jeg dtsmte
gng Tromme. Og i disse Drsnune var du med. —- Jeg
kxza mine og dine Btedres Nod. Bote rnytdede Brot-te
Blod raaber til Hirnlen og —- til os, om Barmbjertighed
skod det fotfntgte Fall. Fra Gravene raabes der med
:::t"1ndf-:ldig Rost, der raabes fta de sdelagte Stædet aa
Lands-ihnen fra hele den vrimlende Starr as faderlsse og
.lendige tundt om os. —- Og Raabet hat naaet mit Hjette,
zg det hat naaet dit. Vg, Max-sann at tunne fslges ad i
nenne Getning, tjenende vor fetlles Herre- scsm hans mindfte
Jredte — detom drsmte jeg. « Stal min Drem op
-ylde5?«
Matiam lsftede sine klare-. mprte Oer op til han«
Zaa kalte bun bam Haanden og sagde:
»Ja, Hagob, min elsiede Ven, i·Jesu Kristi Nat-m
gen sial apfnldts. Jeg degvnder itte fstft ntr at felges
xked däg. Jeg hat fulgt dig lige frahin Afterr, du reddede
nig fra Stendsel —- fulgt dig med min Tante og med
»in Van. Undetlige have ogsaa mine Vese vctxet Men
sind-Z Neje hat det været, og detfor vare de fulde af Mi
Tundlped.«
»Er-a vctre Gud velsianet for denne Stund,« ckdbrsd
Zaaob og saa op mod den lvse, blau Himmel. »Ja,
herre, priset vcete du for din Misiundhed Sign du vor
Zagt oa sian vor Getning. Almctgtige Gad, her alle de
lendiacg Raub. Forbacheende steler hat dine Brot«-reg
Ztttg. Lad as to date et Bad fta dig til dein et Bad
ned bit Ord, dit Ords Kraft og Trost."
Arm i Arm fulgtes de to unge, lyttelige Guds Btrn
.nd til Byen.
»Matiam,« sagde Hagotx ,,feg troede en Gang, at
Isjnd havde satladt vott lille Fall, men nu ttor jeg det ilte
;nere.'
Hun saa tætligt paa hom.
»Ttængselen dætet alligevel Fragt —s— i en sitigende
Hunaet eftet Livets Ord, i en ny Aandeng Jld. Faltet
It tommen nckrmete GUd.«
»Ja, Hagob, min elflede Ven, oa det er jo Max-let
Det et altid Guds hellige Tause. Rærmere Gut-, det stal
nasaa verre vott Livs Maal — Maalet for vor daglige
Ban. Nætmere Gud —- indtil vi en Gang state vers
enigt i hans Nærhed.«
J hagobs Sjael klang det et faligt Amen.
—
Dannelfe og Tro. ·
«En dannet Mond san Mc være ej trocnde Mennestf
defme Sætning gentaget de religionzfjendtlfge Aviser
hvert Dieblik, daade aabenbart og i des stjultr. »Trer
foksvindek over fok Ratutvidensiabm lisesom Taagm irr
Boten« —— paastaat ftadig Siaret as Journalistet.
Dog et desne Paastand en eneste stot Lag-. Kaper
nitus, Keplet og Nest-kam desstsrste Lendte Naturfoksterr.
var ttoende- Mennestet, fom ettendte den lebende Gud i
Natur-eng Billedstrist
Pan Kot-emian Gravften staat paa Lasiu de Ord
»Jig begcrrek itte den Rande, som blev Pantns til Del.
heller ikte den Forbatmekse, du udvifte mod Peter; men je;
bsnfalder om den NaadL som du kniste« Anderen pag
Korset."
Og den state Zepter stuttede sit Inest bctydningsfulde
Bog med de Ord: »Jet; Latier dig, min Stabet og herre,
It du hat givet mig denne Glcede over din Stabning, denne
Hentytkelse over dine handetö Verk. Jeg hatsfoktakt dine
heilige Gerninger, saa godt jeg dar fanget saa vidt som
min fvage Aand hat kunnet begtfbe din Stothed og Um
delighed. Tilgiv i din Rande, hvad jeg maatte have sagt,
som itte et dig verdigt, eller hosk jeg maatte have ftgt min
egen Ærek
Om den sttkste engelste Raturforsiet, Neu-tm for
æller man, at han« ligesom den tyste Digtet Mai-stock ille
nennede Guds Nnvn uden med blottet Dovetn
E- is
« !«s·
. en edel Sich en Kriude from,
Min Mor.
Pan Hjettetg Bund det ligget gemt
et lidet, fagert Ord,
som tun til ædel Daad hat stemh -,
et Ord, som aldtig can blive glemt,
fokdi bets Navn er Mar.
J alt af Edell, start og sandt, " «
som vanht stg Plads paa Jord,
i hvet en Draabe Mod, fom raubt
as Kerlighed, man altid fandt
en hellig Atv fta Mor.
Alt, som hat beugt vs langer fre
i Sckndheds frie Spor, -
er Frugtet fra vort Batndomshjem,
er Blomsten af, o atdrig glem,
des Fr-, vi sit af Mot.
Tat verfor Gud J alle, sont « « « :
fra Batndomöhjemmet for « «
i Beiden nd med Windes om «
itm Sud iek sm- ut Moti» « sz
Jst-TM
Stakkeis Heon
Jydsk Samtaai.
Ottern-en Bendimmetlanisn a JU.
Forttattelte of
»Meis. Pier aa Wolle« og »So-In gis t tel«
ai
N. Christianien,
Meter i spiageldscrs
(Fortsat.)
Priester-. De et dog Viit ikke spC baskds spm Den
Ord lyde. — Som Deees Præst vilde jeg gerne am Des-I
opmcertsom paa, at alt itte er sorbi med Dsden, men eim
Dsden tommer Dommm .
Heile. A holder et aa de Snak. » A hIUI OUV kk
Ting aaA tenk e paa.
Prwstzm Ja, jkg kmk godt soritna. der knn verte
knanae Ting for Tem at tasnte PiU MAMMVV TJMH
Gaards Trift; men Tseres Sickls FUka « VVA HEFT-m
end alt andet. —- Tcknl dcg Pas- Si JksUH elfka Dem U
aetne vil have Dem i Hindert
Heile. Æ dæ nce Himmel, huefor skuld a sna et kein
der lisse tval som aall andre Falt.
Prcesten. Ja, men alle Folt lommer ilte i Himlem
Heile; det er kun dem, der tror paa Jesus Risiko-, der
tommet det.
Hejlr. A komme mæ not, sejer a!
Prassien. Som De nu bar det, kære Heile, ee De I
ikke paa Vejen til Himlenx derfor maa De endet-in søge
Herren, medeng han sindes, og talde paa dann, den Etund
han er ncer.
Heile. De blmae wal, mi eien Saa, iejct a!
Prakstem Ja, det got det jo godt not: men jeg vitde
faa gerne hjælpe Dem til at faa denne Sag i Orden. —
Husl paa, at Naadeng Tid er tort og kostbar, og Dereo
Zygdom er et Aald sra Herren
Hejlr. Aa, lee mer da end«ele blyto iri im den Snakt
Zaan rend den helle Wolle tter i Euer, aa no komme Di
i Dalvx a baar et hatij crtte nuer aa jet. - — J ta
godt beg’i toto spaar jer Ulejlighier: for a dil, sam et dil.
---- til komme ma- not
Breiten Kare Mand, ternk Dem dog om. Der er
jo ingen as os, der vil Desn ilde.
Heile. A haar saa Dem mi Mienning; a rsil et her
mier om de. — Ja, de tejer a!
Præsten. Ja, saa vil jea gaa i Dag, men lebe di tit
ncrste llge, sag vil ieg lomme men; det tnnde ja viere, De
faa var kommen paa andre Tanter.
Heile. Ref, den Ulejliahier tan Di aodt spaar Dem.
iPræsten siger Fardel og aoar.)
Lise. Da E no for based, Bette Mand. -- Do stuld
da an howek e Ma, te de lua Prejiten, do snnite mei.
Heile. Hva brsddet a Inee om den Presjstl Han la
jo pas fa- sjel na lce mck verr, den ck er. —-- -«-- —--— Læ tvoH
no how, de er i Maahn, di slal ha Geisen leviere. — Sei
te tiaalen om aa tom hekind, a la sej ham Bestejn, sor a
ta wol sajt et sjel kom den mæ en. s
iKarlen blivet taldt ind.) -s«
Heile. Ka do spænd for i Mai-du tile as tnr hen te
Mosbokre ma- Grisen aa saa den leviere; der komme nok
jen aa tat imuer Stann.
Katlen. Ja, de sial c not. Hut mon hccn tar inmet
den-?
Heile. Ja, de ded a et, men de æ toal sajt i Krowere.
Karlen. Stal a spcsd free derHcM
Heile. Nei, fna saa stal de jo gies Drsikepena, aa
den- slal do ingen gi aa, hvis do et haa Lyft te aa gi dem
aa di ejen Lom. --— No ita do sokre sor, den blmoe vejer
ordelig, saan di et sta nor de, aa san kom ind te mer mce
Pagen, nce do komme hiern.
Ratten. Ja» de steil a not.
heite. Ja, san de do Bestejen, saa ta do gen nd te
di Arbed ijen. -— Pas no ie- Sager hetud. J Maahn
tot-mer a not op.
fKarlen gwaer
iDagen eftrr bliver Geisen levetet, og Karlen sank
hsieste Pris for den. Heile er ikle kommen op, han er ble
ven eingere, men er dog i godt Humor, sordi Geisen ko
siede mete, end han hat-de betegneL Ved Middagiitid saar
hart Bei-g its sm gode Ven. Jalod Spaak.)
Jalob. No, hodan hanr do e,· Heile, re do moj syg7
t Heile. Ja, de at ringzer i Dato; men a komme me
no . .
Jatob. Ja, vist gis do saa. —-— —— — Hva war e, a
vild sei, — sæt do den hielme Ko sold den naan Don-?
Heile. Nei, han vild et gi me uden 115 Kr. for hend,
aa de vild a et saeld hend soe.
Jakob. Fett do di Gris leviere i Dato? A saa «
Laaken kyer me en.
heile. Ja, aa de war heldig, saa di tost 30 Øee i
Dam. s
Jalod. Gjor di! — haae a endda saat min levteie
nasse, men a a rej for, den tan et vej nol.
heile. Æ Kren Pejsen kommen aa ma- haust
Jakob. De- tentet a, for de ee noj sin, han saa te
mee, te han teotver, den kund vej not. «
heite. haa do sold næ Kreature i den sidft Tit
Jakob. Ja, a haa sold den broton Plag.
Heile. haa dot -—- Hva foet do faa den?
Jakob. A feek 375.
Heile. De wa godt sold! — Den tva v«5
nd a s Sinn-, tvae en et? . hem- ml
Jatob. Iow, vtst war en des men a war helid
i s M
aa scl en. for dam, dee jtotvt en, e et
strmv e pm Dem haa aalttng Ica
hejte. htvem sonst enf «
M Itzt-«ka Itzt-:- Jztsgxttx s
u wärst-X Ja dan war A teotve ll emm M
gner e: M naseeiäTgTFTM
pas aa dunkel sjel. « « at you M, e
M' Dä.wå:åwsgr-r.sck do saa aall Pensentv
disk-ges «--·,ssc — —
Mikro-YOU PHW « .
XVIII-I ou site v