IRS
If ; .
J. a S I t O n.
(21f Edv. Blautniillcrs.
Palinesöndag.
Den named sig, Jovetnes Puastetid,
da Matten var grøn og Lasten blid. «
Og se, en Mand, Galilæernes bedste,
drog op Jerusalems Tempel at geste.
Hans Rygte straaled, hans Folge var stott;
en Konge han nd gennem Byens Port.
Men mit-weis paa Ttappen til Davidshufet,
der brast hans Krone og ttälled i GrufeL
Han stod en Stund, medens Starerne gil,
og saa sig om med hjcelpelpst Blit.
Blev ingen fanden, der hjalp ham i Nsden2
Sau vandred han bott, bebt-yet til Dpdem
Og Bvens Jcemvort faldt i pack hans Bag;
han stred cg stred i den rindende Dag -
paa stenede Stier, der bed i Fladen,
og naade en Høj, lidt notdenfor Studen.
Der fegned han ned ved Hpjens Fod — ’
hans siængede Sko var fulde af Blod
cangfredaz
Uderfok Davids-set
Pilatus-.
Hvo sich af disfe Mist-redete tvende
Dsden lide, føt Dag hat Ende,
og hvem af de to —- J dømtne for fand! —
stal fate herfra, en fredlyst Mand?
Folkei.
Giv Bartabas lss —- lad Barabas gan!
Bartabas kluge vi intet paa. «
P i l a t u s.
Men deune dik, et lydelsft Lam?
F o l t e t.
Paa Kotfet med haml Paa Kot-set med haml
Pilatus
hvi taser Zettel? Hvi teues ver rundt?
hvad hat han dog gjort, som var faa ondt?
Alle.
Gnd hat han bespottet, leenket vor Los,
hat prediket falsiI Er mete behan?
K s b sit a n d e n
nil Tuetræmmeken).
Sag var han min Fjende, min Avindsmand.
J Templet gjoede jeg Boden i Stand;
da trachte hatt til og svang sin Svsbe —
sont en stabet hund, san maatte jeg lebe —
Gud hat han spottet, kecknlet vor Lon,
fortecediget mig! Er mere behule
« Duettcemmeren .
itil Ksbnsanden).
Og mine Duer, som han lod siyve —
Til Helved med alle de store Tyve!
san jog mig ud af Guds hellige Has,
jeg styrted paa Trappen, faldt næsegrus —
Nu fiyrter jeg ham i den evige Nod,
den Tempelstænder, jeg trcever hans Dsd2
Vexelleteren
(tt sama-way
Stil-et jeg stabled paa mit Bord;
da kom han og siældte med grove Ord, «
pelted Dissen, Ipd Pengeae rulle —- —
Ru redet jeg ham en Seng under Mulde.
. Sud hat hatt spottetJrcentei vor Lav,
fotttcdisei mig! Er mere bebst-?
JMT
Fakisækem
Dvpt ofte hat hu n mig Hyllet ncevnei
, « fst Sud os alt Folketi Dei porde nu Met!
Schafe-rein .
Dom Essen-aga- hqx samt m Sm.
vaøm ove- hm Den
Den Skkifiklosr.
» ist-p- gis W sit-M
MKMWMRM
I ;
» — -JY:;!
Den forhen Blinde.
Vel sandi! Han gav mig Synet engang,
da tigged jeg ftit og sent-te ej Trang;
nu man jeg siide for- dagligt Brod —
den Mant- fottjener ved Gud fm Did.
--
Den fothen lamme.
Vel sandt! Han hjalp mig ganste omsonst,
men vor det maner veb Belfebubs Kunst-?
J hvert Fall-, Folket et vaagnet as Dumms,
vg kiogeft altid at fslge med Stummen
- Den fothen dsvr.
Han aabned mit Ste, oplob min Mund,
det takket jeg for i denne Stund!
Nu kan jeg dog her, hvad andre sige,
kan merk end det —- kan ogsaa sttige.
Bat-net
Htt Moder! Jeg sendet den Mond ved Nava.
Hatt tog os engang saa tatligt i Favn,
velsigned es alle. Dteng og Pige,
og loved os Plads i Himmetige —
Med Tit-en faat man bedre Forstand —
han natted og blot, den siemme Mand!
Alle
Gud hat han spottet. tkænket vor Lov,«
fottmdiget alle! Er mete behevT
Hans honed er stjult af Synd og Stern —
O
Pan Kot-set med hom! Paa Korfet med hom!
Poe Domhnfets Alten«
Pilatus-.
De lotnmek fotbi. Nu sites han nd.
En Rade af Sttidsmcend i Brynjeslrud,
og Hsvidsmandem der tumlek sit Hokg —
Der stridet den dsmte! Han hakt sit links «- -
han dridek sin Hals, hans Øjne beendet —
ja, se tun paa mig, jeg tot mine Handel-!
Hcad jeg lunde dere, del hat jeg gjort.
De ftintende Hunde belejted min Port,
og hyled omlav med tørstig Tungr.
Helft havde jeg ladet min Svebe sjunge —
den trybet de for, jeg lender dem nol —- «
De var mig dog lovlig mange i Flot,
et Optsr i Paaflen var ondt at dæmpe —
jeg tnaatte da fare med List rg Lampe.
Fptst tog jeg et Aadfel og smed den-. den,
del singte de grist og tuded igm
Med Pisten hans Nyg jeg mntne lod.
de bested sont galne, de lugted Blod;
jeg dælted med Purpur hans flængede Stuldte«
men Pallet blev ved at kase og buldte,
de eensed ej han«-; Krone of Tjstn —
Denk Blod over Follet og Follets Bern!
En underlig Mand! De sagde, en Drot.
Og Purputet sit han, om end for Spot,
og bar det, bar det, som var det hans Ret —
En arm Galilceet af ulendt Ætl
han torn af den hastige Jede-Stamme
hpem Jupiter selv i sm Vkede rammel
Men ligned den ille » saa hvid, san klar,
san stolt i sin Tavshed, saa fast i Svcun
han taldte sig Tstot i Sandhedens Rige —
Hvad er dette, SandbedZ Hvad vil det sige?
Er Sendded et Rich txt-er ligget det nenne?
J Ost? J Vesi? Ved Jcrdltedfens Ende?
Sau vide jeg for i Verden am,
til Sandhedeas Rig- widrig jeg kom.
Men hvis det findes, og hvis denne Mund
er Konge og Herstek i siigt Land,
og jeg hat ladet pea Kokset hatn blnde,
sue her jeg Sandheden dnmt til dsde —
Mine senden mine Hundert As Blod et de rede.
Held til af Kandenl hæld mete Band!
Aa Dauestadl Jeg maatte og siulde dsmmr.
Min Fette hat Manden plaget i Den-ame,
nn lonnnet han her ved Leiche Dag,
ferneren Iniq sein og set mig spez!
Eu Speers-set ver ben. .: grudlet sis gel
heeude i Ostens enfpnnne Dele,
dvoe lagen lendet til Arbeideli Sord,
ddot Solen i Jssen sie Meinen ded.
Mute, Breiten hopeden de fis selbe,
fee-Mc et de i Stunden etle
T De let-r Mos- ttl W lot Metze
«DsM-tdpelelvampsetleteu- .
when-n kein trennten en fis-stetig Mund,
etÆMe dee Iesnle erkldnndne Lend.
- , Eil de endet Sed M ps Mc
« del-D den Met dn W h letdl
J«
zsqv ----, - » , . »F .
ek
- - L-: ?
Naar Kongen i Doden sit Hoved maa bsje,
san faldek del ogfaa hans Folt til ste,
naat Flammen, den ftolte Flamme et sinkt,
saa faat di vel ogsaa med Emmeene Bugt.
-
ODQH
«
Og dog en Sommer-? Hans Blil mig beendet —
Hans Blod ovet Fvllet! Jeg toe mine Handel-.
l
Bed Grade-.
Men Evindernh fom var fnlgt mer«
san Graden. og tworledes dan- Ltg
bleo last. cg de fad llgeodetfok
Graden.
(Matth. W, eil. Luk. 23, 55,I.
Salomr.
Du Dtot over Jstaell her lagdes du net-?
Var dette da Riget, pvorfok du streb?
En Gead, det tan jo den fejgeste feige,
som lob as Staget, faa Magt til at eje.
Du var saa hetlig, saa straalende ftot
som ingen, jeg tendte paa denne Jord,
du burde wadet, min Heere og Fremde,
fra Floden og indtil Jordetigs Ende
og vandt bog Gravsjældets fvimlende Top
et Mge, hvor Solen aldkig staat ap.
Men ensotn stal Graden dig ille dslge.
Dei reiset jo Mennestet did med FIlgr.
Det handek med hvek den Mond ellet Vip,
dek betet paa met end sit eget Liv;
de toget det fremmede med sig i Dtden.
Du bat paa manges. Du tog dem i Nsden.
Behold dem siden. De elsted din Sag«
stod ftivillig frem pas din Vældes Dag —
»Es
Det var mine Sonnen De tiente dig beggr.
Dog Kalten vilde du npdig dem rette,
den Kalt, du idag paa Kot-set hat lernt;
og havde vm de t te Rige jeg destnt,
da stulde jeg næppe med Binnet blide
sorspgt at flasse dem Plads ded din Side —
Nu faar de den nol. Med dtg et de dstnt.
Vi alle. Dsmte til Dpden at lide —
Men Pagtens Eber-, Fokjættelsens Ord,
begtades de ogsaa i sorten Jord?
Min Heere og KongeI J Tidet ttcelfe
vi haabed ved dig at siue vor Frelsr. ;
l
Maria Magdalene.
Jvag var du Prckst —-- den Yppetstepmst,
der ofred ved Folketg Forsoningsfest.
Jeg ffod i Golgatas ForgaatvgiTmngsel
ng san vig komme, du Jstaels Forlængsei.
Hvor vardigt du fette din hellige Fad,
og hvor bine Hændet blev rsde af Blodk
Nu stedeg du dybt, der aldrig faldt Sel,
at frembckte Ofret for Nachens Stol.
Jep. Iigqer for Deren med alle de fromme.
Didhen for Gudg Aastm tot vi ej komme.
Men for din Grads allerhelligste staat
jeg ud sum-set Rlæde mit gyldne Haar,
purt Guld for min Heere ska Bundeng Nsddet —
jeg svebte des engang on! d i ne Vol-Der —
Jdag var du Press. Dei var du vel fer.
Du helede ncensomt det brudte Rsr,
du lcked med Haanden den rygende Tandr.
Dei Skændfelgmætie, jeg bat paa min Bande,
det sietted du ud psa en anden Fest ———
og hvem Lan forlade uden Guds Priest?
« Seit Fpkhcngkis Vstges Hvokspk vit du M
Og se mig i Øjeh Og kald mig Marie!
Min Mast jeg, spm ttode dig alle Dage,
jeg ventet hig! Komme-.- du ej tilbage?
Maria fra Betanien.
Du sad i min Stue. Og jeg ved bin Fed.
Du gav as din Right-m ieg tog tun samt-,
var intet foe«dig, forftod blos at Mie,
men vilde meb ingen i Verden byttr.
J Sanvhed, jeg valgte den bedste Del,
ieg vacgte dig fett-, jeg tog dig hel.
Og nu hat jeg tobt hig, stddee med Taaiet
og mindeö en Krone, Evi- Totne faster.
Du tog den ej fett-, det ved ieg vel, .
de gav dig den, ve, fom sing big ihjelz
bog synjei jeg sit —- men mulig ieg feiled —
at pgfaa bin Tini-ins til Kronen beim-.
09 da blev jeq angst. En Heere-s Profes -
saed Kunke, fom Konse! Sport-act var des sen
Oe her-de Fiendetz Fette es spspenr.
. hvii du stulhe see-seh M hier used sein«
Jeg tcenler paa Kronen. Den var ej nn.
Du bar den i Sondags, du ted i By.
De Ensed den ej, de mange, der folgte,
Begejstringens slimeende Soldis den dulgteZ
selv solte du graut dens nagende Stil —
ej heller var siden den sljult sok mit Blit.
Jeg saa den otn chelden, du sad for Vorde,
og denne min Haand, der salved dis Haar,
berstte dens Fletvcerl « din Pande blev sann —
Da var det, o Rædsei. du sog til Orde:
Lad hende i Fahl Hun flyr mig til Jordr.
Nu ligger den Must, det Magiens Symbol,
som slulte mit LUS. mine Øjnes Sol.
Og hjemme i Huset er Stuerne komme —
jeg sidder paa Stamlen og venter dit Komme. —
Thi teisek jeg mig og sendet dig Bud:
Min elslede Mesterx Kam ud! Rom ad!
Herren-Z Moder.
Jerusalems Dotte, J llage fu«-Nod
sot nu et Järaels salvede dpdl :
J gsr det med Rette. Han tog eders Kdide
og siar edet Kjottler, som Lyset holde.
Men han var min Son. Med Moden-ff
jeg taabet des ud i Vest og i Ost.
Forstaa det, J Kvindet ——- sor lange jeg sied —
mit Liv ham bar, mine Bmstek han died.
J saa ham som Mand, dengang han var stot,
og undtedes over hans starke Ord. —
Hvad Fugl et vordem det lsster vel Dingen,
saa hsjt som hon, det naade dog ingen.
Og alle hans Undte, hans Acketigheds Fylde —
J maatte ham vigselig hcdte og hylde.
Og dag, hvad ved J vel om min Son?
Hvot var J, da Englen lom i Lsn
og priste mig selig sor alle KvindetZ
Og delek J med mig de dyteste Minder?
Bessgte J mig i Bethlehems Vtaa,
da Bat-net jeg ssdte paa Staldens Sienas
Og da i mit Slsd det lagdes til Hvile,
hat nogen as ever da set-del smile?
Dei vidnet jeg het: Fka den fstste Stand
ej Synd i hans Sie-L ei Svig i hans Mund!
Og ham hat de badet. Mod heim star de Blenden
Ham ovetgav de i Motderes hændetl
Jerusalems Dstkel J llage jet Ntd,
sor nu et Jstaels salvede d-d. —
Paafkefalme.
Engle dtager i Klokkeng Snon
Vaagner alle Gut-S Born paa Jord!
Han, som var legt i Gradens std,
standek poa Stenen hvib og. rsd.
Halleluja
Onde Heendet hnm tng ner Volk-,
flog til Blodet den Heere bald,
hangte Gut-S Sen pag storsets Im;
Dsden ham tvang bog ej i Since.
Halleluja·
Ovek hang Giav et Segl blev sat,
Stridgmænd vogted den Dag og Nat;
Seglet, det brast ved ttevie Grtx
Vagten, den nmatte flogen sin.
Halleluja.
Kammer nu seit hnns Bredte smahl
her et Siedet, hvok Herren laa;
Dugen, der drat han« bjodig Sved,
vidner end om, hvav Nod han led.
Halleluja. T
Frelst han vanvter i Livets Land,
er at fe fom en llttegaardsmand,
bidet meb Flid det btudte Net,
talder afsMuld des Fr-, som dek.
Halleluja.
han, som prsved sin Freds Fortis,
feevelig stobek et Paradisz
han, spm ej fandt sig selv et Bur,
lunee de smaa bag Evens Mur.
halleluja.
Der stal de einde saa favet af Rot-,
dank-es hastig of Daubens lod,
binde- fom Bin ved Oedets Stad,
vom sig boet ira Dsd og Grav.
hallelujm
