Aj
Im Broders Blod.
Im Tytk ved
Pastok N. P. Uladsen
(Fottfat.)
P »Den, som sejrer, ham vil jea give at rede af Livsens
Isc, sonst er midt i Guds Patadis.«
«Se jeg kommer fnartl Hold fast ved det. du har, at
fIsgen sial jage bin Krone.«
E »Eders Hierter forfcerdes ille; ttor vaa Gud og tror
paa mig. J min Faders Hus ere manae Boliqer.«
« »J Verden stulle J have Trænalelz men vcerer frimo
Dige, jeg hat overvundet Verden.«
»Wer tro indtil Boden, saa vil jea give dig Livsens
Rom-"
Stille gil den ftpre Mcenade ud af Kirten, og lidt ef
iet lidt fprekte den ssa i de msrle Gader.
Aram liftcde sia den og greb Haaobg Haand.
»Sage-l- tior du, at di flulle dø".««
Hagob senkrede itke.
L »Vi! du san blive bos mig?«
»Ja-, Mars-L lille Brot --- saa længe jea tan.«
,,.Ln.1od - jeg Vil vaere tro - dil du ogsaa?'«
J Etedet for at svare greb Hageb fastere om Brode
tens Lille Haand
Im lmn dilde vasre tro? —- -—— Hagob vidste det ilte i
denne Stund.
XIL
Klar oa itraalende bipd Morgenen frem den 10de
November.
Podellmben drcg opwrt og larmende gennem Char
puts Gader.
»Gaa itle ud Paa Gaben. Drenge,« formanede Hagob
sine smaa Buser —
,,Hør, Moder, — var det itle et Stud? — Og her —
Slrig da Laan -- det tomtnkr naermere.«
, »Lnt Deren i Li:a5, Hagob --—— oa stille, stille Born —
klke stri,1e — men bed ——— bed oig — hdad der saa end stal
komme, saa vckr tro — n, vcer tro, mine tære Børn.« —
Nemsak ratte fine Hasnder bedende mod Himlen.
Latinen kom nceemere og nærmere, oa da — et Slaa
paa Deren —- et til —— endnu et —- et voldsomt — den svai
ge Der var splintret og Haben stormede ind.
,,Flygt, Drenge — flygt!« raabte Haaolx
Horsev vilde smutte ud af Deren; men i det samme
blev han greben af en raa Haand, og i næste Øjeblitslaa
zähan blødende paa Jordern
’ »Min Son, o, min Drena,« strea Nemfar, idet hun
kastede sig ned over det døende Barn. —- Man rev hende
bott, stødte hende gennein Deren og ud paa Gaden. Men
sennem sit Varus Dødsrallen havde hun dog hatt han hvi
sie Navnet Jesus-. —-·
,,Jefus —- du vcere lovet!« —- Den lille Martyr —
hendes forste lille Martyr hadde prcedilet al Frygten nd as
hende ved det ene Navn·
Kiklor llamede sig anaft om Moderens deder.
»Mo’r —- hjælp mig!« .
Hun greb om en Haand, hvori der lnnede en Doll, der
par rettet mod Krilors Hored — Dog —— et Hvin — et»
Blodspwjt —- og Drengen var et Lig. --— En anden Dolti
hat-de gjort sin Tjeneste.
Hang udstødte et Rædfelssirig· --- Slulde de nu alle
di — aldrigl
Han gkeb Moderens oa Arantz beendet —— ftnrtede hen
mod en tyrlist Priest, idet han raabte Ude af sig selv:
»Mollah — red as — der er tun een Gub, og Mshai
need er hans Profet!«
Det virlede lom et Mirakel. — De lpftede Svcerd og
Dolke fæntedes.
»Tag hat-n og for ham til Mosieen,« befalede Nella
hen med Vatdighed
»Jtte Inig alene,« bad Hagob i Angst, ,,tag ogfaa ham
med —- det er min Broder.«
Aram saa maalløs og forvirret op til Broderen. Men
du Soldaterne arcbe hans Hemden stred han gradende
imod, idet han raabte:
«Nej, nej, —- jeg elfter Jesus sp— Aram tro mod Je
fuss«
»Ho: den lille Snoa, — flaa ham ihjel -— pist den
stiftenhund!« lød det fra Mastigden
»Nej —- tro ham ille —- hpr ilte paa ham,« bad
hagoh
»Haaob, Handh, hvad hat du gjort?« raabte Nemfar
med en Stemme fnld af den dybeste Jammer. »O ,ob —
min Sen -—— en Fornaegter —- en ftafalden. O, tcenl paa
din Inder — —-— -—.«
, »Ti, elendine Hutd!« stregede en Soldat.
i«:--- »Ist heim sort,« befalede kollahcn og pegede paa
Hagel-.
En tyrtist Soldat greb ham i Armen.
-»Mairikl« raabte Hagob, idet ban forssgte at rive sig
hö. Et cheflag havde strakt Nemsar til Jorden. —- Ha
Iob saa det — og han saa endnu mere —- han faa et Svaerd
fast gen-TM Luften —- hsans Bruder Aratn faldi.
« »Aram —- lille Aram —- ———!«
II »hold Mundl« afbrsd Soldaten. »Blot feemad, Al
« Ich et stre, og Muhamed er hans Profet. —- Du er itle den
befie, di have omvendt i Dag.«
»Da-Hob tumlede for-wen —- Det var noget, der ramte
W Stulder bag fra, og en haanende Stemme taabtu
- du«-—- tag del til Grind-sing om bin Brodet."
- «wa vendte sig em. Da han sca, hvad det vat,
WHAT et Steig sag fuldt af Jammer, at Ier Sol
,W sskkt m Stag- Medlidenhed.
J: E set dar Majas afhuggede haust-, man hat-de kostet
:—: «- h- · ,
MM zog sk til Chaise-en s- hau- hasyd blev fuld
Ins-. Wed- tm im has sitt-ti
;,«-titM-In og vent- xn W
»
l j
Hagob lod dem gsre ved sig, hrad de vilde. Han
spurgte itte, hvorfor han blev ssrt i Fangsel — det va:
ham aldeles ligegyldigt.
Den stprste Del as Dagen sad han stille og grublede.
—- Han saa sin Modus Stiltelse — hvorledes hun lhd
løst saldt til Jorden. Hart saa Aram« sin lille Broder —
hans blodige Haand — hans store, svørgende Barnesjne
Han horte hans Sternrne: »Hagob, jeg vil være tro —- vil
sdn ogsaa Z« Tro — barmhjertige Gud! —- Han hsrte sin
Moders Rost: »Hagob, rnin Son, — en Fotncegter —- en
frafalden.« —- »L5:n srasalden!" det var hans Moders Ord.
Med det Ord vilde hun ogsaa vende sig bort sra ham paa
den Dag, da Kristus skulde dsmme levende og Bode. — O.
sorscerdeligt, stildt fra sine leere for evigt. — Han saa
Horsebs og Krilors blodige Lig. —- O, tunde han have
ligget som de — disse to smaa Kristi Matthrer, i Siedet
for at sidde her i Fængslet suldt as Stam og Standsel —
o, barmhjertige Gud — en srafalden! ss —
En 8 Dageg Tid sorløb —- da tom Fangevonteren en
Fiormiddag ind til ham og sagdex
»Vi have itte mere Raad til at søde sirtme Ravne.
Toren er aaben —— aan din Vej on søra for din selv,« —
Det oar en bidende told Tag. Binden blceste store
Znefnug ind i Hagobg Ansigt, idet han aabnede Ferngsels
deren og traadte nd paa Gaben.
Hirn var sulten, thi Fanqevonteren havde om Morge
nen itte fundet det neovendiqt at give heim den irrdoanlige
Etive Brod. — Metanist greb han i Lommen, slønt han
godt vidste, han itte ejede en eneste Piaster.
Han saa trosteglos op mod den groa Himmel. Detoed
faldt hans Blit paa den højtliggende ameritanste Mis
sionsanstalt. — Ei Haab opsteg -— Inen hvad var det —
shan saa tun nogle rogsorte Mure —. Hurtig vendte han
Jsig om, idet han mumlede:
»Saa er da alt — alt ude.«
Uden at vide det, bojede han ind i en Gar-ex der forte
til de armenisie Koarteren — Der ———— verhenne var Pind
’sen, hvor -— —--—. Han git liurtigere, — her s- ja her var
det -s- her var endnu en Blodplet — — var det hani Moders
-eller Arams Blod?
Lun for samtnen. ckn Hei-and hat«-de lex-It sig ist-n hans
Etuldrr. Mollahen sra den frngtelige Tag ftod for
hem.
»Hm-riet blev du bange, min Zeus-« sagt-e han i en
itte uvenlig Tone, »tan med mig."
,,.f;mad vil du mig?«
,,Jeg vil give disg noget at spise, og saa vil jeg lære
dig, hvad en ægte Moslem maa lcere.«
Ved Tanlen om at saa noget at spise, havde det lyst
op i Hagobp AnsigL Men det varede tun et Sekund.
.,Jeg seger min Moder og Aram —- min lille Bro
oer,« sagde han trodsigt og dog med en undertrhtt Hallen.
»De ere borte,« svarede Mollahen markt, ,,og du sin
der dem aldrig.'« ·
»Don have J gjort as Ligene
det. og —- Allah vil velsiqne dig.«
Mollahen lo spottende. ——-— »Dreng --- tun lidt har du
Forstand paa, hoad Allah vil gere. Man stal itte rote
oed urene Dhrs Lig.«
En vild Hat-me fiammede i Hagobs Zjne, han los
rede Haanden truende.
· »Rolig, Dreng,« saqde Mollahen bhdende, ,,hver den«
der hat undlobet Sockrdet, den oil Socerdet dog indhente,
Ewig han ikte lckrer Lhdighed mod Allahg og Prosetene
Villir. — Korn med mig, Hagob Muradian, og glem de
dode Giaure. Allah oil skrbande dein med en evig For
bandelse.«
Hagob fulgte Moll-sehen i mprk Tavkhelx De lom
sorbi det Sied, hvor Hat-M Hus haode ligget —- nu var
oer tun nogle sorgelige f .1iner tilbage.
»Hvad sejler die-« "-reng?« spurgte Mcllahen, da Ha
gob pludselig blev staaenoe — bleg og stælvende.
»Di.pørger, hoad der sejler mig, streg Hagob ncesten
ude as sig ser as Smerte, -— »sta! jeg sige dig det —— min
Moder —- mine Brsdre -— mit Hus — min Fred — min
Lylte — min Ære —- rnin Gudl —- Mollah, hvor er det
altsamrnenZ Hvor er min Moders Lis? Hoor ere mine
Zrødres Lig? — Jeg sordrer dem as dig — jeg vil se dem
-- jeg vil have dein — det er jo —.« Hans Stein-ne tonl
teg et Øjeblit i Smerte og Taarer — »det er —- jo —
Jlt — alt, hvad jeg ejede.«
» »Du er sra Sons o«a Sarnling.« svarede Mollahen og
isrigjorde sig for Hagobs spenden det krampagtig oare
tnunede orn hans Arm. Dei unge Mennesles sorstyrrede
Zlnsigt hnvde snldt ham —- ilte med Medynt, thi den Fo
selse lendte han itie, men med en hemmelighedssuld Frngt.
—— Han greb hurtig ned i sin Lomme, trat en smudsig Ler
derpnng frem, fremtng ei Pengestytte og rnlte Hagob det,
idet han sagde:
»Allah hat demi. Scheri-Loven er opsyldt. Men du
er vanvittig as Hutt, og du er jo en Moslem —- dersor tag
Vette, Hase-L og Leb Brod. Allah er sod. Ksb Brsd og
o, Mollah, -s·tg Mig
spis og Iaatil mig.«
Ude « Yasvente Hagobs Svay ilede han bort, idet
han rnnnsseket .
»Allah er stor, og —- mit Hjette er svagt — altsot
svaqt —— altsor medsølende — jeg tunde itle udholde at se
hans Elendtghed.« e
Hagob stirrede estet harn, indtil hans grsnne Turbnn
var sorsvunden orntring Gadehjsrnet. Saa gil han ind
imellern Rutnerne og satte sig paa en Eitelke. —
En gul hund laa og sov imellem de sotte Murrester.
En anden sprang op og lsb gpende hort.
hagobs Øjne glede stgende omkring —- han var nie
« » ngst set at tilstaa for sig selv, hvad han ssgtr. Ost
" - , som dansede der Tauf-et for han« Ding han tw
edeet se noget, der tnnde ltgne Fugen as en blau eller en
tsd Sesse. J lang Ttd sad han paa sjæltew —- Blut-se
lig sprang han pp s- derhenne — nei, hsn tog ikte Fejl
—— det lhste neiget tsdt i Gelen. Don standsede, —- en BE
vengitiWham-vardetstttors8kgf—han
PH-« M
samt-de sit» ' Inn se von-de verhu- -—- usi, intet eig.
nun-et , Iq-- Mei- Due.
M Durste trytkede hagob den litte, sinudsth
p· fes see til sue Lebe-. ·
W — sci- nne smal
M sein«-W tu Heiden-i ei
Y- ; «Ä
L
Øjebtit — —— and sondnn et lille Stytte ij dog tan
fortnllr. —- Horseb hat nu aroet Livsens Krone —- hnn
ter itte mere Brug sor det, Hagob holder mellein sine Hern
der — og Kronen sttnnler — alle de snliges Kroner strau
le — men han vil nldrig fnn dem nt te ——- og hvis han
stulde faa dein at se, vilde det blive fra det fjerne —,
imellern hntn og dem, der have stridt og sejtet, vil der vcere
et svclgende Dyb bescestet —- det hat han læst i Bibelen.
Og aldrig tan nogen tomme over Dnbet, det hat hnn
ogsnn last.
Pludselig sont hnn stod og betrngtede den lille Hue,
snldt den nd os Hændetne pna hom. Han havde set en
Blodplet. —- Blod — lille Horsebs Blod — udgydt for
Jesu Styld. —«—— -— J Hagods Vierte vceldede en lege frem
as Smerte og Fortvivlelse. Hvor det gnnvede —- hvor det
brændte ——— hndde det dybe Svcelg ilte været, vilde hnn
nerne hnve lnnt sig her paa sin Lyttes Rainer on gidet sit
Blod — nlt sit Hierteblod — sot Jesu Styld — Men nu
mnntte han stnn der suld ns Angst og Stnm sont den feine
Fornotntet —-— som den frnsaldne. —- Hnn, sorn ellers altid
hnvde vceret den stcrrte — de sman Brodreg Besintter on
Forserger —- hnn Vnr nu tun en elendig Fornægtek — en
icrlndt —— en Moslem.
Hnn ten Huen op on sntte sin on tnsntte on tcrnite
--- Længe snd hnn der imellem Ruinerne —— san lnenge til
tinns unge Legeme til sidst trwvede sin Ret — hnn faldt i
Sonn.
Hngob dromte - Billede vnn Billede dron sorbi hnnsT
Sjcel — Hnn snn et biodint Hoved —- Dei vnr Vorsebs
Bnrnehoved inen i dets Trost lna bellig Hofhed on dan
Smerte —- Smerte over harrt, den srnsnldne Bruder
Vludselin snd hnn ved sin gnrnle Mesterg Agwndzndntg
Fodder on provede pan nt leere det lorte Ord, som Mestes
ren genton sor horn: »Jesu Kristi Gudg Sen renser og
for nl Synd«. Men hnn tunde itte lare det, hvor ofte tinn
send genton det. — Do san hnn anniet ---— Gudslnmmet
selv. Frelseren rntte sin gennemstunnne Hannd nd itncd
hnrn on sngde: »Im dine Synder. Hanob«, men Hagel-s
sinntede, idet hnn raubte: »Herre —— jen er en Fokncrnter.«
—- OJn lob on lob, men tom dog ingen Vegne. -— Da hortel
knn en Vnrnesternme rnnbe srn det fjetne: ,,.f)nn«ob! Hanle
toin berover,« Hanob oplostede sine Ler on san Vlrnnx
lnnnt dorte -—« on imellem dem vnr der et svælnende Tub.
— »Llrnin!« vilde hnn runde, men hnn tunde itte san en
Lnd frem. Hang- Strnbe var sont snøtet samtnen. Da
snn han ntter Guds Sen -- itnnende ved dArnmS Zide
on med sine Lnnnerg sulde Kraft prødede hnn nt rnnbe:
,,Jes115! -- Jesuel« Ln i det sninme slog hnnP ,(,jnene ov
— vckttet ved tin egen Rost.
Sulten meldte sin igen, on bnn fres
Hnn greb ned i Lommen on trnl nonet stem Jo det
dnr virtel in et Pengestntte.— Ssna hnvde bang Mode med
Mollnhen dn itte daret noaen Drom
Hnn sprnnn op on ilede ns Sted for at tebe Brod
Bnneren Mutit Vnk Hanth Ven, til hnm storede
nn nu sin Gang. Monste hnn tilline ns hnx n tunde fan
nonet at Vide om Modereng og Arnnis -3tcebne. Men -—
wor vnr Huset? Der, hvok det hnvde lionet, var nu tun
In lnlfvcertet Rain
Stonnende vendte hnn sig om.
Dn sit bnn Lje non en Mnnd der sad tun en Sten on
Unnvede pnn et Stytte tort Bren.
»Lwnnim!« rnnbte hnn fordnvset,, snn er jeg don itte
JTJelt alene — Fred vike med din«
; Den gamle san sig sty ointrinn. »Allnk) er stor on
YMuhnmed er hnnz Profet,« mumlede han.
»Owngim. er du onsnn - er du en Moslem?«
Den gnmle begyndte at grade. »De stænlede mig
Lidet on Brod -—-.«
«Hvor er din Hustru?« spurgte Hagob rystet·
»Hos Jesitss,« hvistede den gnmlr.
»Og Naslu?«
Ogsnn hos Jesus," hultede han. -
IOg Digran?«
Den gamle tsrrede sine Zjne og hnns Ansigt luste op.
»Don hat Fsdfen hurtig som den slngtende Hind.
Stille — stille; De mene, nt de have dreht hnm; men, Ha
gob ——— bei dit Øre ned til mig og hor. --— Digrnn vil
lornme og hj ælpe sin Inder bort Digrnn er en god Sen
Jeg er en Moslem, og Bredet jeg spiser, et Tyrtebrod —
du hat unne Fodder « il, min Son, il san hurtigt du tan,
og nnnr du trcesser min Digrnn, dn tin dam, nt hnn slnt
tomme til sin Fader --- nei, stille, Handv, sig hnm intet --
hnn stnl itte do, som min Hustru og Naslu.«
Den gnmle tav udmnttet.
Pludselig rettede han sine Øjne sinrpt pnn Honob og
lagde:
»Hvorledes er det gnaet til, at du lever, Hngob Mu
radinn?« (
»Hm du set min Moder og Arnm?« spurgte Hngob
og undgit at svnke pnn hans Spotgstnnni.
Den nnmle ind et Oieblil grundendr. saa innde ban i
en spottende Tone:
»Du er en Moslern sorn jeg,« og som om hnn talte
med sig selv, ssjede han til: »det hnvde min Dreng nldrig
gjort."
Derpna spiste hnn videre as sit Brod, og Hngob listede
sig bott.
J det atmeniste Kvarter ssgte Hugob sorgceves ester
Brod; derpaa besiuttede hnn sig til at gan ind i Erntet
nes Bydei. «
Den sorste Batzen soin san hom, tendte hom. Fsrst
vilde han .intet Brod sælge hom, og do hagob trodsigt
bemerktede, at han var en Mosletm svarede den nnden
spottende2
»Mit du, hngob Murndinn, hvad der er nie-e singtigt
end W, og sorgnar hurttgete end Astenrtden?«
»Sit- nitg Brod, at jeg tun stille mtn Sult, « sngde
hagob t Stedet tot nt spare.
Bageren ttltnstede hatn et Brot-, men han sordrede
en Pet- dersor, som tun dringe-ten og Futvtvlelfen be
taler. Da hngob hat-de bettelt, var hnn ligesaa fatttn
sont for han mjdte Moll-heu. san gledede stg dog over
» at viere bleven disse Judaipenge tvtt.
has-b sptste og blev intet og dn han- unge Legeme
W dar bledet IMM. beut-e M begdnde at tcnle
« use-laute roltstx han« fieste Sande var: M fea
Chcstput og md in Meter-h at tsge Arbeit-« Han fin
det sont en Lettelse at have saaet et Maal at stile efter.
Pludselig sagtnede han sme Stridt.
Fotan ham git en Mand —- dan Inaatte tende darn,
svntes han —- hvern var det dogt —- Jo dist, nu vidste
han det, det var Aharon.
hagods ssrste Tante var at stjule sig — hvad vilde
Aharon sige, naar han hirte —? —- Men — behsvede han
ogsaa at sige det?
Hagod havde altid glcedet sig, naar han saa Aharonz
venlige Ansigt, men aldrig havde han solt scg tsa Amt-k
ten as denne Guds Tjener som t denne Stund, og dog
fkttglede hon et Mode med dam. Jo tangere ban git og de
ttagtede den ærvcerdige Stittelse, som stred fremad tota
harn. desto tlarere saa han, hvor sorscerdeligt det var, han
havde gjort.
Paa een Gang vendte Aharon sig om og sit Tit PCIC
Hagob. Denne dlev uviltaarlig stnaende soin sastnaalet
s— singte tunde han itte, og ile Præsten i Mode tnnde han
Ibeller itte. Men et Ord, han enqang havde lasst i sm Fa
ders Bibel, duktede vludselia srein i hans Lsrindrinkr
»Da iea san en stor, l)vid Trene og horn, sont sad der
vaa, sor hvis cDtnsnn Jorden on Himlen slnede·«
Og det lød i bang Eitel: ,,.storledes:z vil du tnnne
destcra sor Jesu Anstat, naat du itte engang tan taatc Blit
tet sra en as hans rinae Tierrecm«
Nu tom Prcksten lien til trank Hans Ansiat straa
lede as Gliede, han udbredte sme Arme mod den nnge
Mand, idet han udbrød:
,,Hagob, du tevert Gud vare lovet!«
Hagod undveg bang Favntaa
,,Hvi5 du vidste, Aharon!«
»Hvad, Hagolx min Ven?«
»Hvig du vidste, hvad ltirnnden er til, at jeg lever,
vilde du itte siqe: Gud viere lo!)et!«
,,Haaov!« tom dct som et Sincrtenszsstrig fra Priestern
Hagcd grad heit. ,,«!ltmron. torband mig! ch hat
sornckatet Inin Tro jezi er en srasalden · — jeg er en
Most-Im !«
thnron saa et Ofedlit vaa tnkn i dnd Tab-Edeln Eaa
saade lian med inderlia strrliihedc
»Nei, Her-ged, im for-dunkler di.1 itte. Har dn qleint,
Ist-nd drt Ftald er, soxn tsjnd dar aivsrt miak Jtte bar min
Frelser sendt nsixi for a- sorbande, tnen sor at sortynde
Frelse for Stindere.«
Han hande sat siq paa en Eisen ded Besen.
»Im dig her hog mig, Hagen da tad oS tale tidt med
hinanden.«
Haqod adlod tat-H»
Prasten greb harre Haand, saa ham tcerlig ind t
Øjnene og sagde:
»Form! mig saa alt, .sJ«.1aod.«
Da Hagob sortalte, sont tun den tan sortælle, hvis
Hierte er spnderrevet.
Da han var særdig, beanndte Pia-sten.
»Saa dar da, inin tare Ven, livad jea har at sige dia.
Jesus Kristug er tonnnen at søqc og frelse det sortabte.
Ham, dn hat staaet i Ansiqtet, ban spart ester diri. Der
sor maatte jeg i Daq gaa paa denne Vej til Mesereh —
dersor nmatte jeg vende miq oin. Hagotx min unae Ven,
en stor Svnd hat dn degaaet, og svagt hat dit Hier-te ver
ret; men Jesus er tommen at srelse siore Syndere oxi styrte
svage Hinten Se vaa darn, Haaob, sorn han banger paa
sit Kot-S ——— tror dn, han vil fortaste et Hierte, der tommer
til tmm mev srn Snnd?«
»Q, Herre, er det sandt?« hnltede Haaob og tastede
sig paa Knie-. s-- Han tvnteg i dette Øjeblit at glemme hele
Verden alt, hvad han havdeåovteveh baade as lyst og sa
ligt og as sort on sryateligt, lzan saa tun eet — det samme
sonr han havde set i Dromme, da han sad inde i Charpnt
mellem Ruinerne --— han saa et Hoved, tornetronet og blo
digt « det Guds Lam, der beerer Verdeng Eynd
Den ene veisarende git sorbi dem estet den anden,
nien ingen agtede paa dein ——- innen uden han, der bsjer fig·
ned til de spndertnuste Hierteiz han, tivis herlige Billede i
denne Stand prægede sig i Hagobs Statt —— dybt og aud
stetteligt.
»Al)aron,« sagde Hagob omfider, ,,sig mig, om jeg
nogensmde vil tunne do for min Fretser — ester at jeg
saa sejgt hat sornægtet l)am?«
,,Kaere Ven,« svarede Var-sten, »mil) din Frelsers
Karlighed i Trom, saa hans Liv bliver dit Liv, saa vit
l)an give dig Kraft til i alle Ting at sorherlige bang tttavn.
--- Men se, Hagod, Solen synter, lad os stynde vg, at vi
endnu i Dag tan naa Mesereh og saa Lov til at troste din
Moder.'«
»Min Moder?« streg Haqob, idet alt Blodet veg sra
hans Kinder, ,,er hun itte rnyrdet -«- er hun ilte der. hvor
bun ingen Trost dehover?«
»Nei, Hagel-, du tager Fejl — hnn og Aranr er i
Mesereh. Vi have indrettrt Wirken og Stolen til Hast-i
tal, oa der liage de begge blandt manae andre saarede.« —
—« -—-- Jngen Pen tan destrtve Modet mellem de tre.
HaHpb tncelede ved siden lille Broderö Leie. Gram
havde tun een Arm, og denne ene laa slynget om Hagobs
Hals-. han havde tun een haand men den gjorde sit bedste
sor at astsrre de Taarer. der ustandselig strpmmede ned
:ad Broderens Kinder.
; Alt imens sortalte Nemsar, hvorledeö det var gaaet
til, at hun og Aram vare blevne reddedr. —- En tyrtist
stim, der saa en Kurde hogge Armen as Main, hadde
sorbarmet stg over Drengen. Med draqen Sabel havde
han jaget Psbelen sra htnanden og besalet en Soldat at
bringe det bevtdstlsse, blsdende Barn til Hospitatet. Dg
da han saa, livorledes Nemsar rev sit Tprtlcede as Dotte
det sorot stille Bloden besalede han:
»Bei-r horn sotsigtig —- den ltlle Nazaret —- det et es
tappee ltlle Many og lag ogsaa Moderen med.'« ,
Detpaa havde han set paa Nemsarrned et met-libqu
Bttt og sagt
«Itllah viere med dtn SIn.«
- «Men hvad lau han have ment need Navnet Naza
rett« spat-te hast-b- .saatedes hed to ogsaa Astvadzadutt
lille Sen og Martern-I Brot-ein« sk
,,Jeg ved det ttte,« svarede Neinsah
»so-e var- Ositceken trot« « . s (
»Ja-C M ..,..«—-.««21ZLT . . Gokkspmys
d
I