,,Danskeren«,
ei halvugentlig Nyhedss og Oplyss
gingst-lud for det danske Folk
i Amerika,
adgivet as
DANISH Ll«TB. PUBL. NOTle
Malt Nebr.
»Funktion« nimmt Inder cusvag og
Livius
Jus pr. Warnung 1 Te Roma-de States
sl .50; m lldlaktde182.(s(f
Blut-et bete-les i Forstw- Brinu.ng, Beta
uag. Adreslefomnokmg og ou ander
angaaetwe Bladei adcegjeces:
DANISH LL"l«ll. PlTBL HOUSE."
Blutk, Hirt-L
g
-
i
(
V
(
Redaktekr HakaleensetL
hutrnstlisnlnsl’0:-1H)tticrul Blut-. wehr
IS StscntssLI Lin-- undur
Advek »als-; Note- tun-le dumm« uspqsf
spphc »Im-i :
A «- 's
,,-: anitcseu
blsvek senbt til Sud-munter mon! »Ums
keltg Lofxgelsk monogr-J oj Uogsveinc Jg a.
Nasid et veralt, «Ovuc-.uk-u muss usli u
Form-de Stank-Z Bontur-c
main rik eme Denn-»Den ng m »ja-( u
nvertekek i Time-L eine-n soi at tot-e hoc- den«
eller fo- al Iaa LpJJanmgn om del als-ern
rede, Indes de alle ommle ql de lau
Avemslememet : kaut two Le« ou vks
m gelmoig None.
Alle vore Abonneniek anmodek om
at handle efter fslgende Tilbud:
Hver Abonnent ftaffet
«Dsk.« mindft 1 nyAbonnent
til 8150 —- og indsendet faa
tun 81.00 til os.
Altfaa — i Bettagtning af, atk
«ka.« uden Prisforhøjelfe udkommer
2 Gange ugentlig, sinnt vi tun et siyl
dig at sende den 1 Gang ugentlig —
1) staffer enhvet af »Dsk.'·s Abt-unen
tet os mindst 1 Aars-Abonnent
2) Jndsend tun s1.00 (i Siedet for
81.50) for hvet saadan ny Abou
nent.
3) Gaa til Værls sinds-, saa lau hvet
vinde mange nye inden 1. April.
II ·- II
,,Danskeren« et det enefte hauste
Blad i Amerika, der udgaar 2 Gange
ugenlig; alligevel er det billigere end
alle andre. At dets Jndhold et rig
holdigere, indwmmer alle fornuftige1
Mennester. (
Det er sauledes let at stasse »ka.«·
Abs-named
Tc Fore. States og England.
Der har øjensynlig været noget iI
Gære mellem De For. Staterg Rege-!
ring og England. —s-- Den enaelfte Re- s
gering bar lange, endog for lange teil
vet meb at svare paa den amerikanftel
Note angaaende de af Senatet end-l
tagne Ændringer til HayiPauncefotel
Traktatem I
Men disle Ændringer var untran
lig as en for et engelst EnemagtI-1
Synspuntt temmelig ncktgaaende Ka
rattet; baade Ændringåfokflaget onJ
at de For. Stater faat Ret til atj
haandhaeve tneb Baabentnaai sine Rei-(
tigheder i den ttltammende Nicaraguaq
Kanal, og navnlig det, der beltemmerH
loldt og bestemt, at »den gamle Clayss
ton-Bulwer-Traltat lzermed er opz
hcevet,« tunde umulig bebage en tknaz
let-redet Dertil hat England altforz
lcenge vceret vant til at betragte sigf
sont Spens Lebe overalt, bvor der blrt1
kunde opdages Antydning af et Ver-I
denshav.
England tav altfaa, og Senatot
Morgan kunde dersor med en Dis Ret
foreflaa i Senatets Extrasessiom at
nu stulde de For. Stater blot gaa vi-s
dete uden Henfyn til Englands Saat-J
Dette var jo ilte indlpbet i rette Tib»
—- men denne Omstcendighed stal vels
netop betragtes sont engelst Visdorni
euer i hvert Fano Suedighed. ;
Sau kom Svaret da i Dag, og det«
indeholder naturligvis en Meengde
Venftabelighed og fligt, sotn sig her og
bir. Sligt, ved Englanderne, vil al
tid glcede de Amerikanetes Hinter-,
som politist lever paa Scetningen, at
Blodet er aldrig saa tyndt, det et jo;
tyttere end Band. l
Bortset fta disse Vensiabelighedetl
paa Papst-eh er det engelsie Svar4
imivlettid en ligefaa nsgtetn, som be«
sinnt Afvtsning af tut amerikanstei
Zusag. l
i i e- l
Der et enbog et Stank af Juni
wer amerikanst Uforftanv og UNpr
lNM — Tj
; Das Weste Wes-km term
ss at seht-helft fasset den im til
, - - « » « « sktattatcm
. .- «. «
.-,-.- «
-.. V« xk « ,
.» k. s ;
lingtptodukt, Hah-Pauncefote-Ttal
taten·
Den engelfle Jroni paa dette Punkt
er kngp san velgstende sont Jtoni el
lets kan vate. Thi det siaek sia selts,
atkikke en eneste amerikaan Senator·
kan here i Tvivl out, at, naae to
Magtxt ilke kan blive enige om en tm
Traktat, da gceldek den.gamle —- ind
til den bliver volle-ever
At siasse sig Alverdens IMPme
Latter paa ftn Side et henryltende,"
naat der vittelig er noget at le ad.
Men den engelste Lottergenstand eri
bare ikke til at spoae med. Gansle vist
kan det amerikanste Senat for Øje
bliklet siet ikke sende en officiel Lat
terfalve tilbage til England —— i Form
af en bestemt thævelse as Clantotp
Rultveeraltatmt men den enqelsse
Inildbed med at fende Svak efter
Longtegsensz Stutning er bog manste
nasrmere befet en Dttmhelx Dei et jo«
itle Senatot Morgan alene, fom net
lunde onste af ClaytchnlweriTmti
taten at give England og andre Ded
lommende til Lende, at i amerikansic
Spprgsmaal hat de For. Stater sin
Monroe-Doktrin, der fortrinlig egnet
sig til Anvendelse, nnar det gælder en
Sag som den foeeliggende.
Jlle Motgan alene — nei! en del
Rækle af de For. Staters dygtigstH
Polittlere vtl tunne samleå otn en en-«
gelsi-fjcndtlig Politik —- og at de
kan reife Follestemning, det ved Eng
land felv of dyrelpbt Erfaring. Der
er da maasse knap nogen velbegtundet
Aar-sag til den engelste Jroni.
Et andet Punkt ved det engelste
Svar, et Bemærtninger am, at Gna
land har ikte. nnget mere at sige til
Traktat-Svørasmaalet, og at. hvis
man snfter Befiel-, maa det blive de
For. Statet, der aor Begnndelsen.
Meerkdærdigtx tbi selv den Medde
lelfe, at man ikte bar mere at sinc, er
just noget, og itte intet. Men hvad
et faa dette noaet? Naturlindis at
England tnn nister et faadant smutt
og artigt Barneforhold fra Amerikas
Side, at dets Senat itte nu ftutde sin
de paa at komme med lignende Trak
tatforstag Hvis det vil England no
net, maa det være saa god at give no
get for noget: det er jv onsaa alminde
tia diplomatift Stit og Brun»
Derfor stal de Zor. Stater have
Lov at vente pag sig felv og sit Senat:
man san ikte ustrasset være uelstvars
dig imod England
Uden Tvivl man man fortotke det
engelste: vi vil itke noget, fom et sag
dant: vi dil netop noget; nemlig: gru
elig gerne have en nn Traktat, mezi
den stal give as tige aa meget som den
ucendrede HansPa efctez faa er vi
gode Venner igen.
England tutde blive stusset paa
dette Punkt. Der vil nu blive agi—
teret her i Land-et imod Blodets Tyti
kelfe — og kan hande det viser ftg at
vcere lige saa tyndt og — tpldt sont
Snevand. '
Der blev nys meddelt, at England
og Amerika paatænlte en Alliance
imod Russland i Kinn —- men sieblits
kelig dementeredeö denne Meddelelfe
fra Washington —-«ganste vift under
Hendisning iil den uafhcengige ame
rikanfte Politik —- men rimeligvis dar
dette Dementi tillige en selvfølgelig
Nødvendighed, stden den ene allierede
siulde til at give den anden itte Klap«
men Raps-, i Svarnoten nackte Dag.
Jo! England »det falste Atbion« hat
altid vist sig forunderlig trofaft —
saalænge dets egen Jnteresser gar-ne
des ved denne Dyd.
W
Dunste Læjrboch -
got lepngere Tid tilbcme stren ij
Sigurd Anker en fokøvkigt god ind- .
lebende A-. titel i »Dc.nfteren« om:i
,,Danst Stole«, og han fluttede medz
»De mere erfarne har Ordet.« Medj
Undtagelfe af gansie lidt, hat man!
forgæves maattet spejde eftet »de merell
etfarne«. Mon dette nu er, fotdi.
Artiklen itte var vckrd at svore pan
cller fordi der ingen erfarne Maul-«
sindes til at tagt Okdet, ellet fotdi
Sagen er for »lille« til at tagt sig
af?
Disse Spøtgsnmol staa aabne, og
med Redattsrens Tilladelse stal jeg
omtale et enkelt Forhold inden for
»Danst Stole.«
Dei et jo en bekendt Sag, at Bir
nene helle-te vil leere Engelst end Dunst,
og at det hat sine state Banstelighe
der at faa dem leert saa meget, at de
can læse uogenlunde otdentlig og mkd
Forstaaelle og tilegne sig det laste.
Grundenc derttl san væke stere;
men de et Mc alle liae vægttgr. Den
angste Grundsäij et
w stide W . Fpgjkmte
geschickt sit-di »du Fing
I- rj
bedrede, ellek hvad bedre vilde vere,
helt fjernede og erstattet af nye og me
re tidssvatende, afpassede eftee Bat
nets Falteevne oq Forestillingskteds.
da Vilde meget Viere vundet, og da dil
de vi ille mode laa meaen Modvillie
bog Bornene tnod at leere Danst.
Det er ilke Sproaet i og for sig,
der voldet Mobvillie oa Vanstelighe
der; men det er Maaden, hesorpaa det
er fremstillet i vore Boger for Blen.
Dette hat jea haft rig Lejlighed
til at erfare i vor Hverdagsflole, hvok
jea underviser i baade Danft og En
gelsl; thi saa snatt Bemenc bgynde
at lasse Engelss, saa tadeg for en ftor
Del Lniten til at lcrse Dansl —- tlte
til at hprc Dankt.
Hvorfor? Jo, de enaelfte Boger er
praktiste oa anstaunten De tagte Bat-:
net lwor det staat ca itte der, hvor
Forfatteren as saadanne Bøaer tæns
ter. Det maatte verre· Tette stal jeg
nærmere paavife ved at fammenstille
de dansle oa engelfle LlBCer og Ler
sebegec
Bote LlBCer er jo bekennede paa,
at man flal lasse eller ftave med et en
telt Barn ad Ganaen Dette er et
faare trcrttende Arbejre itte mindst
for Barnet. medeng det paa Den anden
Side tager alt for lang TiD naat man
bar fra 10-———-2« af Las-dankte smaa
Beginnt-etc Udbnttet imrer itte paa
nart Held til Arbejdet« der 11dfsres.
J Stedet for ABC bar jeg, med de
enaelfle ,,Reading Cum-« som For
billede, ved Hjælp as JOHN-wer Types«
lavet Stavetabeller. «
Hvad er saa Fort-den Ved dissc
Tabellerk
l. Man lan ved Hjeelv af disse nu
liae saa let undervile l:·) Born paa
en Gang sont et Barn ved ABC.
2. Barnet bliver fri for det mening-3—
lese1bo - bo, al : al, bce - ba-,
di di o. s. v., hviltet jo ingen
Tina starr for Vertret. Dis-se
er nie-der itte Barnet paa detg
eget Standpunkt men baabe
Team Lnd Da Erd ere fremmede
for det. Der er chsaa flet intet,
iom lan blive et Titlnytnings:
puntt til, bvad Barnet allerede ved
og tender tm HiemmeL
Stavetabeller titte hoch jcg hat
ladet, thi det er mangelsuldt, men
de enaelfte) indeholdet tun Ord,
htiå bekanende Genitande er gam
le Belendte for Barnet, som: Kat,
Mut-, Bi, Hund -—- tilligemed
bertil hørende Udsaankord, som
ligeledes et faadanne, scm Bar
net tender. « »
Z. De mere letnemme Born lijaslpe,
ubevidst, de mindre letnemnte
rein: Naar man nu spenan
Hvem lan nu sinde: K a t-Ftat,
saa bliver alles Ojne strats ret
tede mvd Kortet og en vover sig
frem og vener· Er det iaa sor
lert, saa tornmer en unben. Alle
er interesserede, og med en lille
Historie orn hvert Ord bliver den
ne forste Undervisning 10 Gange
mece interessant, end man tan
gsre det for et entelt Born ved
en ABC.
Naar nu·-Barnet er fardiat merk
digse Stavetort og tender dereg Ind
hold, saa ftulde del have en Baa, sorn
er en jtrvn og natuklig Qvetgang haa
de hvad Form og Jndhold angaak.
Vt stal ilte lægge større Sten i Veer
for de Smaa, end de lunne travle
over, sg dette er der bog gjort med de
de dansie Lesebøaer. Fotmaalet
mev Lesuan maa doa vel veete ilte
blot at leere Barnet Teanene og at
udtale Ordene, men da fremfot alt at
tilegne sta, Tanten i det leiste. Men
for at dette lau naaes, da maa Tan
len ligge saa llart, at Barnet lan fut
te den, og det er tlte,-Tilfældet med
vote dansie Bestehan i al Fald ilte
for Begyndere i Læsning og heller
ilte senere, fauledes lom i de engelste.
I. De hauste Btaee kommen efter
en 3 a 4 Stder ltge strats nnd san
store Ord totnx Bist-weh Dag
draaber, Kyllingetne o. f. v., li
gefom der tkke tages tilbseltgt
Hensyn til, hvot mauge nye Ord,
ver fremtommee m hver Side.
Dette et en itpr Mudtiug baade
for Jndholdets Jtlegnelfe og hvad
tust tsloet for m totle
Les-sein« Dei er en Umulighed
for satnet bunt-e at opfauge frak
»Lege- ou Mit-e Tanteg hemmt
FMHIM W U TM unvde
O- Iid m te W w
He
Ei
, »s
1 " —
danne Ord, sotn ere lette, boadei
hvad Formen og Meningen an-;
gaar, idet der itadig toges Hen
snn til, at mode Barnet pas dete
Standpunkt-. Pack den anden Si
de er disse Beger ingenlunde uns-«
sonnige: men have paa hver Side
nye Ord, i chlen fra 4—12,
som itle for ere fremlornne. Disses
nne Urd staa da ved Begyndelfen
of Siden, og lunne san tages leer-«
flilt og"fteiiiftilles for Bornentl
Derved opnaaes, at, naar man san
kommer til den eaentlige LeegninnJ
er der innen ulendte Ord; mail
Barnet tan udelullende henvende
Lmnærlsoinlzeden paa ot tilegne
sig og gengive Tanten paa en na
turlig Mande.
For det andet eke de danfle Beger
l itte ofLIASiede efter Barnets Evner!
med Hensyn til Sastningåbvgninq !
Vi bedover ilte at leese inange Si:·
der, for vi trcesse paa Scrtning5-i
terdek med 4 o 5 Steinhau
tfndvidere er dek lidet eller in
tet Henivn taget til Paragmfind
delingen. Man lan sanledeg ret
ofte se baade holde og hele Sider
fnldte med hele Linien En san
an Fremgongizmaode og Bygning
er aldeleg stit imod Vorm-Its Na
tur. Tet taler ille i Paragrasser
paa balde Sider. Det taler hel
ler ille i Scetningstæder paa s:
eller 4 Scrtningen Loeg Mærle til,
hoorledes Born tnler, og du vil
snart vpdage, at de lanae Pora
grosser oa Sætningslceder nieder
itle Barnets Standpunkt
Fordelen ded de engelsie Bpgcr
er, at diåse er assasede i lorte
Sætninger, fvorende til Barnets
eproxn
Terved opnaaes to Eing:
a. Bornet lan hurtig overfe hele
Sætningem tilegne sig Tauten, og
saa folget beruf: b. at det lan
lceie eller fremsige Scrtningen vaa
en til Jndholdet svatende og for
det seld naturlig Wände JW
blirer itle en stammende, holtende
oq drcrvende LregninkL men en na
turlig Fremsigen af det, Bogen
fugde til Barnet.
Il. lfndelist er der ei tredic Punkt, som
vi ogfoo man have med, nemlis
selde Jndboldet. Dette er i de
danfie Bester iom Regel et gvdt
Stotte over Barnetg Fotteevne
Tet er gerne beregnct paa, at Bar
net, samtidig med, det loerer Las-Z
ninq, ogsaa fliilde have ncgle mo
ralsse og tristelige Lckrefætninget
sicmet fast Jeg tunde fristes til
ot sige: ,,ctomc1aer bliv ved din
Loeft.« Lad Læsning være Lee
ning. Der flal Bat-net lckre at
lese, og stal det leere dette, sao
hat det for Zjeblittet nol at ar
bejde med. ·
ngoa poa dettc Punlt er de
engelfle Læfebeger forud for de
danslr. Forfatterne of hine have
logt til Grund for Jndholdet at
den fsrste Læfebog folgende Stet
n· g: ,,Rernember, primarn vuvils
are learninq to read and not read
ing to leatn.« J Overengftenes
melse herjmed ere de engelsie BI
gers Jndliold sauledes, at Tonlen
i det Stytte sont stell lasses, har
monerer med Barnets egne Tan
ler ellet er i al Fald nær besiegtet
med disse, san at Forbindelse let
lan fremlomme ved en fornuftig
11ndernisning.
Foranitaaende Punktet og Forhold
ere« de vigtigfte oa væientligste Hin
dringet oversor Born for danst Les
ning baade med Hensyn til Begyndek
sen og Fortfættellr.
Hvad er san Hensigten med Frem
holdelsen as Strebelighedeene og
Ufuldtommenhederne ved de dansie
Leseboger og Fordelene ved de en
gelfte?
hensiaten dermed er: 1. At brinae
Priester og Menighedet til at tænte
over denne Sag og ser anders-ge den
on derved tonime til at fe, hvor abso
lut nedvendigt det er, at vi faar nye
Læfebsger.
» 2. Som Folge detaf, at Kravet til
Stavetabeller eller Kott (AVCer) og
Lesebeger maa dlive san streckt, at det
imodetommes med Hjcelpemidlek, tom
Ei enhver Henseende kunne stao Maul
imed de engelste. Dette et hensigtem
;Stulde det viere umulijzt at opnao
linden for saa stort et SamfundT
Meget ltdt danft Stole hat vt luden
fot den for-Ritte, og uoat saa det
lidet pt hat steil vanstellsgsrei as
daatlige hjclpemtdlet, saa bltver Re
sultatet itte stott.
hvem steil tagt den for. danste Kir
tret ro etlee ot? Wen Ae Birne
ine? on de vil lsfte den Flet- noat
deitecendetdetspw ptn to:
· -ttoe det- its-. K
10
Detfok, saa mange i Samfundet,
som baabek na tror paa den for. dan
sse Kirkes fremtidige Bestaan, mg
nenne Sag op i Nærlighed. Lad mu
tige tonfervafioe Ansiuelset om, ai det·
anmle er qodt not. blive Nackt ned af:
der kunde bog muligvik sindes noqct
bebte. Til Bin-neues Bevakelse i og
for den for. danste evangelisie Mbers
fke Kirke er intet fpr qodL selv om det
kostet Tib, « jdd og Peuge at staff-:
def. He
Musik«-. Wis» den Z Marts WOL
L. A. L a u r s e n
Magclighcdkns Palads.
As Momuetiite Brette-.
cvutm of H. S. N.
th Viergtind, dxrllet med den frem
ksrlksdendc Morgen-J riigende Tat-»se
sinr l«·"«-- "— majefiieiisi ov i den fiili
le Luft. Mannen-, blege Omrids er
endnn innligi om end lnn ditniel0,
niedens den linesom moddilligt fra
træder sit Herredommr. Morzxen
stiernens Sana degnnder at blive n!.i
delig i Einen. Masse-: af Purpur on
Einklaqu on Guid bcrngek sont ei
Treppe for Danenss Anfäni. Den for
venminakfulde Etilded fom gaar for-·
nd for Naturens Opvaagnen, omhysser
alt.
J Dnlen langt nedenundee se-; en
berlig anlina, fløn fsmi Momenen
seid, tlcedt i slinnende Brnnje o«a ti
dende en masllelwid Ganqu ban ret
ier sit ivrige Blit inod Biemets Ton.
Skvei med Lnnet synes Hefiens Fed
dee, san hurtigi bceter den Rytieren
fkemnd; on dog lan den ilie bokdd
eridt ined den feeinfarende Ehr-.
linns llianlmodiahed; thH Ben, i
ftring stiaet med hdert Siridi, del
bringet lmm ncrrmere til MauleL
Tanneslsrei et rullet bot-L Daninss
sinmmende Gud the nenneml:::di
bini Tckmse af Purpur on Guld· Rai
ieng Dnadtaabek nlinfer og bovver
muntert fra Gsen til Gren og bette:
derpna nd i itiumferende Kor. No
ineen er opdangnct on findet sin ved
den heilige nne Dan. Bieraltizxeren
fnlder ind med i Natureng Loh-Tean
til Dnaenö Pris.
Timetnes Tog ncermer sig nie-d
Middan. Solen flinner thenne
bedi. Maibed begnnder ni sein-le im
over Ynglingen Han suiler, niedexisj
ban fluer opnd niod den starrte Vierg
spid5, der starrt siq starr- ind i Hi ri
meleng Vlna. Han er endnu i!!e
baldvejg. Asstanden synes størke nu
end i Morgenens Rosenssæn han«
Vcegt tryllet saa iungi paa Gar-sie
ten, ai den udiltaatligt sagtner jin
ZiridL
Pludselig lnder dee fieene Tonek as
en liflig Musik, hvis Lige Ynglsimen
aldtig hat hort. lindtende vender Han
Blikiet i den Retning, hvokfra de heu
eivende Tonee kommen Til Venstre.
hnlvvejg pna Strænien set han, glim:
tende gennem en Andning i Sie-idem
et herliqt Matmokpaladg'g prangende
hoide Mute. hvorledes kom det der?
Odem er deis Eier? Hvok feist og
indbydende set dei ud i den iølige
Slygge! Hvot dejligt det vilde dæke
at tilbringe de tryklende Middags
Eimer i denne fisnne Bolig! Men
Zeongem som sendie hom, bpd ham ilie
at standfe Pan Vejen, hvillen, han sag
de, var fuld af sijulte Futen Nei,
han vilde ilte vende sig fm Stien,
hvad saa end Frisielsen dertil maatte
vcere.
Feemad ftrcebie ban. Heden blev
meee og meee utaalelig. Hans Band
flnsle var kom. Hodeka flulde ban
ikle siukle sin Tsksi ved Rildem fom
eislede i illaladsets Guard? Deei lau
da inaen Fate verke. Hvile og For
frisining vilde kun give ham nn Kraft
til at fortsceite Reisen. Neecmere og
ncetmete lsd Musillens Toner. Oboe
lifligt, hvor beroligende de led! Han
var faa neu-, at nogle faa Sikidi iil
Benftke vilde bringe heim ii1 Melod
seis Poet. Han lunde allerede hsee
Vandets muntre Plasiem naak dei
som en sin Siøveegn faldt iilbage i
Fontænens Marmokbasim
Han hat naaei Poeten! spDen staat
paa Klem! Fonteenenö entmiste Plast,
Duften af Blpmfter, fom omgivee ham
paa alle Sidet, den liflige Musik, ba
der hanö Sansee i glad Ventyllelfr.
han glidee ned fra den mællehvide
Gangee og dtages inden for Poeten.
Fra Paladsets nabne Der weder en
heutykkendr. sisv Jeneer hanc i Mi
de med VellomstfmiL hun Lager
Ynglingens annd i stn og fteet hanc
ind i en preegtig hal, hope Palmek og
Slyngplantet og rislende Spring
vand Met- den duftende Luft. Pan
tilgt udstytede szbænke es vaner.
net-gelöst hast«-usw ligget end og
soc-den De deiner af« sub os
Moskau-ON der dyifee Can
.f,etm M Uisd Zorgleinmelfe as alle
DMYOHWF Osten-s M
gee. Seien-nieset Magen-Wiss
get-en den til en uoptagei Beut og
idet han modtagek det gyldne Berges
af hendes Hat-nd bedek hun hanc
dritte og « glemme.
En underlig Dssigbed stjacker sig
oder hom. Hans Lemmer siappes.
hans Die-Iwane falder til. Meke og
mere utydeligt blivek Synet as Vierg
tindem Jngen bis-je Tindet kager ad
vatende op fta det Elysium, hdori han
dank-ten X
i- - «
Dagens Hede et fokbi. Bjekgtin
den, Hart tegnet imod den nedgaa
ende Sols Gans-, Laster Kasmpestyg
get i Daten nedenunder. Tiden hat
itte fotandret den. Des smer, fom
var det i Gauk, den dinkede ad den
begejftrede unge Riddek paa den sue
hvide Ganger.
Hvok et hans
f
Ud as Landen til Vensire kommer en «
tilsmudset, udaset Heft. Hjælwen er
falden of den biege, hentætede Nnueks
Hoved og de faa gkaa Lotter, som Ti
jden bat levnet singter for Binden.
JHans ruftne Bkynje giver sig ded hver
;Bevccgelse, medens han soger nt drive
»den udmattede Heft længete og lern
«gere bokt fka det Fcengsels sotte Mu
te, hvoti hons Unndom ligger begra
vet. Dcemoners Haanlatter fassle
get hern. mens han vatler nedad.
Uhyggeligt grinende Ansigtek glor
paa dam, naar dem vendet Blitket
mod det forvandlede Palads, der san
nylig genfpd af Granatæblespisemes
Lyftighed. Frenmd gaak hcm i det
tiltagende Motte. Slyggerne em
gider hom. En Stemme lydet i bans
Dre. Den tuller gennem Bakternr.
Etkoet ssyngek den tildaget »Syndens
Sold er DIdenL Syndeng Sold er
Dpden!'«
—M...-.——- . .·.---.».--... ,—-.-.
zi H ( O. VI i 14 I
J- Taiist-Ainctilanfk. s-«
J i l T a n m a k t. Pastor H. P.
fxleis-sen ltkeenatn WEL-» rekfcr i Maj
’«tas1nets til Dank-mer Viktor Jenseit
haabet, at bang Helbred stal blive
sie-biet ved Turm.
— Den danste Snaeplejersle Fel.
M. IT. Wilserq i tsekcir Falls-, Ja» er
Imlin asrejI til Hiemlandet paa et 4
«.tlt«1-meders Art-Im
Ost Stytte Roman- Den
betend-te Faust atnetitanste Journalist
Da Fasfntten Jacclv NiiH, hat i »Ihr
Lutloot« vaabeanndt sin Livghistkrie
under Titlen »Ihr Mating os an )
""ln!erican«.
Den Jte Matts holJt lnn Sold
hrnllup, oq i den Anlebning minder
.,Nord!nset« om, hockte-des han losm
Pede sor at vinde den .f)11stru, han 5te
Marts 1876 viedes til i Nähe Dom
tir!e. He. Niic hat selo sortalt ceiom
i »Ehe Ontloot«.
»Bei sotste Kapitel af »Ihr LIMan
of an Anterican'« er egenlia en Last-lia«
hedshistorie, sniutt og tnursomt sor
talt. Den er paa sm Platz-«- i Riig’
Selvbiogeasi. Da han« som lonsitinei
ret Dreng, havde sat sia i Hovedet, at
han vilbe have en Piae, som han inaen
lldsigter havde til at saa, var det det.
fprste Mao[ han sttæbte ester ei nan.
Da han naaede det, som de nsanqe an
dre, han senere satte si«q, oa som soi
de sleste as hans Betendte rimelinrsiki
lnen Osina shntes smpnaaeliae snr hinn.
Jan maatte riatiannt sssst goke en
Sniptur til Amerika, sør hin sit sin
Wertes Dame. Her i New York ster
han i nagte Aar med Øtsen sont Tom-—
ter. Soa greb han Pennem den sorte
hain paa rette Vei; saa ait Tuken til
baae til Danmatt, for at han tunde
naa sitf sørste Livsmaal.«
Den saa haakdt Ida-ste
d e Drinnen Michael Johan Michael- «ss
sen, hvis Utytte om Bord paa Damm
ren »Teutonic« vi tidligeie hat oins
talt, et Ssn as Knud Michaelsen,
Aabh Hebe, Bro Station. Han stulde
have veret til Hall, Sioux Co» Iowa.
Jan henltgaek stadig paa Hospitalet t
New York, hvor Foden blev ainputeret.
Foruden de W, som cvettaktes ham
sra »Teutonie«s Passageret, msdte
der ham Omsorg og Deltagelse sta
dem alle.
Fra Calisornten. J Cali
sornten er der opdaget hetndellge Pe
troleumdlejey og — i Islge »Men«
Iagter detboende Dunste at sage bannte
»et »Danish - Amerika-I Oil Shndts
cate«, der stal ledes as vanske Fami
«ntngsmcenv. En haust Mund hat al
ter-de ekhvervet 80 Art-es läge i Otte
bæltet. , « - «" -««·"7
. , , »
. DotvtesTilhcngerr. »Den
miaaeige Hans Massen, der boede
oos sic- Svsgassi suec-- Simses-.
Eva-apum szx mass-ermqu
fffet Man es Dis-trappqu Datte
«
skepsssqz Many-u siegt-viewi
)
«