»Danfkeren«,
- U halvugentlig Nyhcdss og HONI
ningsblad for del danskc Folk
i Amerika,
ndgwet of
DÄleH l·l’TH. ITBL IlsUIQOE
Blum Nsbr.
»Dummk- adtommet hvct Ladung ou
Lamm
Pkls pl Aamqng i Te Fomtvde States
81 50; m Udiactde182.(s().
Hinde! betolecs I Fotskud. Brinllsng Beta
ung, Adressefomnokmq og alt atmet
« angaaende Binde-: adkcöierecx
DAleH l«l"1«ll. 1’l"BL. H017813.
Blatt Reh-.
Reden-n Harald Jenseit
l:ttk«rs-«h«1lidsI’---IHlf1kr-iuUhuk.·xeslxk.
AS Use-nun Inst-s »unter
Ach·«—r«I-m,; Rote-:- ntiulcs du«-.qu upsn
sppln uns n.
« · «
,»: amtkken
blsver sendt M säumt-Immer urde unem
Icltg cpskgelse inodmgesz of Abg-ohne .)g a:
Gttw et bemit, Icvekcrsxnm mute nnd Er
Forettede Stank-H Votcloor.
Man ræemk hknoeuoec ng m «7(o:t. ce
avenetet i Ame-L ihn-n Ioi m tobe hoc- deus
ellet for at me Lpsogmngn om del vom-»
fede. bebt-S de amv mxuale m de me
Avetnssemenm - dem Glas Les W wi
tn gemide Rotte
Vokc Vlade,
deres Formqal og rette Grause
Naar di indenfor ,,Den formt-de
danste evang. ltxtlierfte stitte i Ame
rita« er tomne faa langt frem i ver
tirtelige Udvitling at ri nu for Tiden
udgiver site Blc de, nemtiq: »Danite
ren«, »Im-ist luxherft ki rieb-! ud«, ,,Te
Unges Blad' oq .,Vørnebtadet« , te er
det af ftot Betndning, at vi, saa Didt
muligt over bete Sainfundgilinien,
bliver tlare over de entelie Blcdez
Formaal oq begrænfede Linraadeiz
baade for paa den ene Zide at afværge
Misforitaaelser og for dem den anden
Side faa meget desto bedre, at arbejde
med og for de entelte Vlades videre
Udbredelfe omkring iblaizdt vore man
ge Tusinde Landsmænd i Amerika.
For Tiden berstet der anbenbzrt
itke saa lidt Misforftaaelse i Sack«-Ie
leshed angaaende et Par of Bladene,
nemlig »Dansteren« og »Warst lu
therst Kirteblad«, idet dikfe to Blade
delvig hidindiil hat traadt alt for
langt ind paa hinandens -L2mra(1de,
og derved, uden at ville det, ftadet hin
anden og fauledeg itte løst de egent
lige Opgavetz fsm tiltomm : »cm en
keltvis paa deres eget respektive Texti
torium.
Det turde derfor vcere betimeligt at
faa denne Sag belyst: om vore Bla
des Formaal og rette Gtænser; der
for nogle Linier til Overvejelse og
mulig Hjælp til Sagens Fremmr.
I. »Dansteren«. Paa hviltet Om
raader bør »Dsi.« bevæge fig, og hvod
bsr være dens Formaal? J Henhold
til Omraader tunde der maafte spa
res med et Ord: Staten eller Ver
den. Ellers vil jeg tortelig bestemme
det saaledes: det politiste, det falte
lige, det sociale, det æstetiste og tm
hedsbringende Ommckde, er de Land
fkaber, hvor »Ds.« bør færdes og ef
tet Formue bringe frsn paa ergte
journalistift Bis af sit Hiertes gode
Fort-and »gammelt og um« til vort
fælles Vedstr.
Fotmaalet med det hete, ja, ogsaa
dette kan udtales med et eneste Ord,
nemlig: Los. Og her paa disse Om
raader eller nævnte Felter behøver
»Dsi.« itte at bellage stg over det tri
vielle eller ensformige, heller itte
«Dsi.«s Lceserez thi her er, jeg havde
nær sagt, Verdener af Lækdomtne og
Lyg til Gavn og Glcede for os.«)
Fremdeles hvilte stønne Ppgaver er
det itte f. Ets. at kaste alt det Ly5,
fom man tan, over danst vg ameri
kanst Foltelighed, eller det ejendom
meltge nationale, der hat sat Saume
,get paa os Dunste saa vel sum Ame
«titanere og danste Ameritanerr. Og
hsvtlte Guldminer ligger der itte nede
band- t Volks nö, det spciale Livö og
ÆMMI de. Tons blot paa
W: Mætdighed, humani
M II Stint-d Motde t Po
- Wdetynmauetdeysimssiennv
EMU es det nieset W, der des
Murundtideusecdm sont
l— l
Kammer saa hertil en nsie Statelfes
af Nnhederne baade fra Udlandet og
Jndlandet, fra Hjemtandet oa vore
eane Krebse. da heb-ver »Dit.« itte at
vedføje den Klnaet Vi hak intet at be
stille og endnu mindre: Vi bar inaen
virteline Opqaver at lose: tbi ster alt!
dette Arbejde paa K r i s t en d o in-·
mens Gt undlag Vg i Kri
stendomrnens Aand, fan,
ja bvad san, —— faa vil »Dit.« blive
en stor Faktor i den aandeliige Sam
ling nf vort dnnfte Folt i Amerika,
for et M edarbejde paa og en Medud:
Vitana i Nationernes riqefte, størftz
friei te og inest hutnane VerdenLZ Umagt ;
L. »Danft luihersi Kirtelslnd«. «
Jeg traktier niriive Candbeden for
nær, naar jeg fixier: »Ist « tnr for:
trcenat »D. l. Abl« ud af flere Ha
niiliedje!n. HvoriorZ Fordi »Ist«
tidlip ere toni med de inange ZU eddel let
fer rnndt onitrinn fra vure Menikii
hedökredse cg ligetedeg tom med lan
ge, religiøie Afliandlinger. Tet bar
heller itte fornndre nonem at For
trangelse af et Of Bladcne blev Resul
tatet, naar Jndlmldet var faa be-;
slikgtet i Blarene, sont det tidligere
var. Man maa fnarere fornndre fig
over, at ,,Dst.« itte bar fortrængt »D.
L. Kbl.« fra mange flere Hiern, end
ftet er. Men det rette Forbold tan
tun oprettes derded, at hvert Blad —
sleder og lyser paa sit Omracpt
ide. Hvad er det säa for et Omraade,
hvorpaa ».D L. Stdl « bør fcrrtegz aa
Ihnad bor væke dette Bladgs scerlige
iskormaalLY Lgsaa her paa det forste«
lZrikirgsninal tin der svureg med dette
cne Ord: Ftirten fi bearænfet Bewo
ning den dcnite Kirte i Anierita).
Men Bladets Limraixide er Vcd dris
srrrlige Navn drg itke indfnasvret til
licn dcnsieintsprrssknli ten ene men masi
i merk ndrsidet Feritcnd rasaa til den
bete bcllisge almindeligie Kirte —
Jndres, Jedes oa Hedninaemigsionen
J Sandhed man bar Grund til at
Udbrnde: twiltet Lmraade! Hizilte
Landftaber er her itte at fcerdes paa,
hvilte riqlkoltiige Rilder et her itte at
Use af? Visielig2
Men er Lrnraadet stort er Formaai
let itte mindre. J cl sin Alknindrlisgi
hed driiter icg rniq til at sige1 det er
start at vcere Tal-Inland for Stirten i
Rn Helhed; men endnu meget ftørre,
It vcere Talsrnand for vor dvrebare
evang.-lutbcrfte Ritte, den Ritte, der
stabenbarh sagt uden Omsvob, staat
Sandhcden nætmere.end nagen nnden
Kirteafdeling i bele Berden, bnade
sned Hener til Læ:cn og dct nnd:
Liv. «
Den lutherfte Kirte med dens dnbe
Forstaaelse af Snndefordærvelsen
Forfoningen, Retfærdiggsrelsen, Gen
fpdetsem Vertielsen, Ornvendelfen,
Helliggsrelsem Lampen mellem det
nye og gamte Mennefte, ined sit dnbej
Grundsyn paa Underet i Jncarnatio
nen, i Aabenbaringen eller Qrdet, i
Dauben, i Nadveren og Menigheden,
med denå rige kristelige Litteratur, be
lærende og opbyggelige, samt ow
fangsrige Salmestat —- er i Sandhedl
en herlig Oafe i den øde Verdiensten-«
ten og en fruatbar Mart at hentei
Forraad af til Gliede og Kraft fort
os nulevende Kriftnr.
Herren hjcelpe til, at de gamle Leer
dornrne rigtig maa komme frern i for
nyet Stiktelse iblandt os !
Og dog Ved Siden heraf at ,,D
L. Kbl.« aabner sine Spalter for de
garnles Vidnesbyrd med deres traf
tige veltlingende Tonetlang, saa er
der et, der, efter de Erfaringer, som
jeg har gjort paa mine Reiter, ligger
forn en dyb Trang rundt omtring i
mange Menigheder og Hjærter og det
et — Livsudslagene i vort
egen Kirteafdeling. F. Ets. at der i
hvert eneste Kirteblad var en tvrt, klar
og fyndig Præditen, en Striftafhand
ling, en Drsftelse af et af stiftend-nn
mens stoke spendeten-H nvviningek
as Sjceletilstande, fammentrængte Be
retninget fea Kredömsdey Attelab
vielfek og Missionsmsder, Vereint-i
ger fra Missionsmattem Smaastit
set fra vore Mentghedztredsr.
Betendtgstetser af Kredimtdey
Mission-wider og Kottteringer af
W til W Nisc, set vi ogfaa ef
1ee met- Tat og Glied-.
Lad »D. 4L. Abt« aabne sine Spal
itt for all Mit-Ob vix-M M thss
des- W is et Agebestg,- fett
ltstxsx Pilz tu Lasset-II Mc
W nis- ssø ei sm ww m
s- msi los-spi- M
lud- MM Why-w
l
i
J
W
Hville stpnne og herlige Fotmaall
Gud velsigne vott leere Kirleblad og
bjcelpe os, at vi alle man vcere med til
al faa det san indholdsrigl, frisl og
dnfiende som inuligt Jned Jesis Keisti
Vell:igt.
sk. »De Ilnges Blad«. Deite Bladz
et jo udsprungei af det lille Arbeide,
der nn i nogle Aar dar vcetei viel as
Heeren-Z Venner iblandt eg, og ek sokn
faadan et Udflag af Ungdoinsarbej-s
det i vore Menisgheden Men ved Si-«
den deraf ---— dette glæder vi os hier
ielig over, faa hat dette Blcd sit Om-.
made og fæklige Organe eller For
Inaai.
Omrasadel er: de nnqe Mænd vg;
Kvinder iblnndt o-:. D res Alder
medioker, at der ewes ei cerligi Ar
bejde idlandt dem, ille fordi de flal
bade nenel for sig selv, nei; men sotdi
den Alderglinie de passieren« ee den
fnrligiie for hele derei« Liv. Kom
niet de paa Vildspor Ha dette Ade
dnnli af deres Lip, faa blivek de
Wenn for Livel og form-die for Essig
heben.
Feste-re Prcefler on Lægfolh lad os
lsenle alvdrligi over dette. Kødetås
Lnlt ca Einenes Lnfi oq Livets Hof
scerdigded, steiler med Mngt ind Pan
dem i den Aldee som ingensindr. De
tmnnek derfoe til al den Omhu og
Pleje, fein vi lan nde dem.
anidlektid ded Siden nf ilngdems
arbejdet hiernme, of de nnge og iblandt
de unge, Fcellesmøder on sløtke MI
der. faa er der innen Tdivl om, at
»T-e llnges Blad'« hat en berlig Miss
sion iblnndi de unne. baade som
Verlieh Vejleder og fern Kalder lil
feldfornoenlcnde ciq riechende Hand
linq. ,,T«e Unges Blad « man ille
fom »T. Fidl.« loins ne ind paa de
dt)be Erfatinner2 L:1!r.nder; thi del
lne de unqe fo ille op level og lan der
ior ilke falle dei.
All Laieindliold der er nf gridende,
opmnntrende en vinlqixsende Akt, vil
aabeitbart vckre udrnasrlet Leeisning
for de unne. Ln didexe --- Leesning.
jan sla gar den Tone an: Unge Vers-net
til Arbeit e, del er Læsnina for Blo
det. Fcr Ljelslillet er der i Særde
leched w Tina, de Uns-leg Blad der
med lelleiitie Lin-ist slaa lil Lnd for,
en del ene er: »De Ungest
Blad«5 Existenz Ei Par
cnzndrede Adcnnentek maa der til, nm
Vladet flal udgan uden Tob. Men
det gcrld er egenilig tun et: arbejd der
tor, sssa faat J dem for Aarsmødet
Dei endet er Geeldsindsami
lin g e n. J dnbesle Fee-stand er del
Slolefagen, der staat i Fordindelse
nted Gekldsfagem og Stolesaqen slaar
i den allernkermeite Istsindelle med
de llngeiz Saa den er i den meii
ornf-1iiende Velndning -—- deteg Sag;
derive, unge Venner, J lan lage el
mæglizl Lefi i Gceldjsxindfamlingem
om J lager fai i Kætlighed lil Sa
aen oq med defrelsr. Gud velsigne
edek til Helse cg Daad.
4. ,,Børnebladet«. Delte Blad er
ille mindst beiydningsfnldl m» eiier
min Meninq ei nf de sværefte at lede,
sim det ret oq rigtiqt lcm lese sin Op
;1.-!ve. Omrandei for detle Bkad er jo:
note Bei-n og Guds Besen. Vote
Vern, forn Naturbørm Gut-g Bern,
som Nr Uadebørn fedle af Blenden.
Ved Siden of den ttoende Jud-er og
Moder, den troende Lctket oq Zen
dageslolelckrey et dei je dverlen mer
eller mindre end den Opgave »Bor
nebladet« bar: ai være s-— Flatn t
iermejsler. at grundsælte Fia
ralieten i Varnehjertei, samt ovainme,
espelsle og omhegne dem, san Bnrnetg
Natur- og Aandslrcefiet lan stimmen
stnelte til ei lebende Afbillede af Kri
sten-Grundtypen paa et sandi Men-.
nesle. (
Langfredagsveerlel og Daabsvæklei
et de to sioee Kætlighedsaabendarel
lieh hvis Siraalee bestandigt og unf
Iladeligi bot ledes ind i Barnehjeetet
og Endemaalet med dei hete, fom der
stadigt ber peges paa, er: Himlem
Selve deiie grundlæggende og maul
pegende, er ille del vansteligstez del et
derimod — Monden. Delte at kunne
steipe og iale til Berti med —- Birne
tleedee pas, del et Vansteligheden, del
let en hellig stattfi; nieu des ee et eet
Vetnebladd Oppedopgavr. Gud pel
figne vglais vori leere Verachten-, at
We mein udbede sig den Rande, at
tpnzed Vorteil-ede- paa og iale
need Wenige til me sent-a sum
seit-us Lem- eg-; bis-; Jud W
ed mä des ds- W
Ost need-see M tuJede W tils
M Ws Si M- DE leites
weis-Weswegen
W
saa vilde Bladene itte paa et enefte
Punkt overflodtggste hvetandte; ine
get mere vilde det vife fig, at der net
op er et omfattende Rum, dyb Teang
til dem alle fire f. Els. i en Sum nd
talt fanledes:
a) «Danfleren«, den vil da eftek
Evne laste al det Ly5, den lan, over
Verdensbegivenbederne, det foltelige»
det politisie, det sociale, det æstetiile
on nyhedsbkinaende Omraade og san-—
ledes væte iblandt os en —- Banc-I
bryder for Kiklen og Impuls-l
se r e r af sand, fund og lyst Follelig-"
hed og alle gode Weitre-beler der tan.
tjene til at tage det bedste dunste, fol-(
teejendoinmelige med ind i vor dunst
ameritansie 11dvilling.
b) »Dansi Luthersl Kitteblad«.
Dette Blad vil da vaa sit Omkaade
have rig Anledning til at laste Lys
over: Kirlengeren. Kriftenheden, vor
dyrebare luthetfle Kitte; —- Missions-l
mai-lerne: Innre-, Jede- vg Hedninq
aemissinnkn, fremfor nlt over vor enenH
Kirleafdeling og sve sig grundig i:
Prcrdile-, Fottoltningö-, Fortællings
Da Meddelelseslunst — taave til Bod,
Tro og Atvejde, samt ovmuntre, tro
ste og vederlvcege, og i det hele taget,
som Itakaltetmærte, viere— L e d e r
af Guds Riges Befcestelse og Udbre
delse iblandt Landsmænd, deet og
Hedninger.
c) ,,De Unges Blad«. Dette Blad
vil have mere end not med paa sit
særlige Omraade. at lalde ad de unge
osx funlle vg lyfe for dem hen over —
Kkistus og de Atbejder, som netop
Vasiet for dem efter der-es Alder vg
Iandelige Modenhed, og sanledes sta
dig være de unges Væ ller til Liv,
straft og Daad, at der tan fremstaa
en aandelig ftaalsat Ungdomsstare
iblandt os, en, som saa lunde bvgge
videte vaa den Grundvold, soin vi
celdre under ftor Msje og Vanflelig
beder sit as Guds NaadesLov at lægae»
ned iblandt os til Fselse for vvte
Landsmænd «»
d) ,,Votnebladet«, ja del vil have
not at gore med, at lyse hen over -—-1
Golgatha vg Dobefvntem op mod
Himmelen, over Binnener og Bar
nclydigheden og Karliahed til Gud
Jg thæsten og saaledeiz svtn Ft a ra t
terknejgler og OPDtager yde sit
sidtag til vore Vorns Opdragelfe i
Tilgt og Herrens Fotmaning, at Kri
stusJ xan vinde fuld Siitlelfe i Ppr
nene.
Se, last-e Samfundsvenner, er vi
inaledes klare over vote Blades be
tydningslfuide Opgaver, saa vil vi ikie
klandte deres Mangler, at de endnu
ille er lomne frem til den Fuldtom
menhetz som vi stille, endnu mindre
laste et barst, tritisl Øje eftet dem;
nen tverimod med Lyst og i Fellesi
stad tage fat paa to Ting:
J. At yde vort Bidtag til, at
dvert af vote Blade poa deres sætegne
Omkaadet, lan naa frem til, hvad
vaade Jndhold og Form angaar, en
saa ftok Dygtighed lom muligt.
2. Ai arbejde paa at faa alle vore
Blade ind i hvett entelt danft Hjetn
her i Landen Hville Velsignelser
vilde ille saadant falle-s Arbejde med
fvre iblandt os og hvilte soelles Glat
vec cg Etjaringer vilde vi ille tomme
til at nnde med hverandre til Herrens
Brig og Ære, naak vi tog lkaftigt fat
paa dine to Vittlomheder.
Tette som mit personlige Syn paa
vote Blades Grauser og Formaal. ;
J vkodekcig Ækbsdighev, l
G.B. Christianlen.
»Kitlebladet« vg, om mutigt, »De
Ungps Blut-« dedes optage dette
Styllr.
I i I
Jdet ,,Dsl·« udtaler sin Glæde over
cvenftaaende klare Artikel fm vor
siirteg For-mond, samt vor nøje Til
slulning til de i Artillen fremsalte
Formaals- og Grænfesyngpmtlter,
anmoder vi alle vote Lesen om at sve
en energist Agitation for »Dsl.«H Ub
bredelse; nu da Lasere af vor nyH af
sluttede Betragtninget over ,,Dst.«
Forhold til det dansie Folt i Ametita
vil lende vort Program, og ved vor
Tilflutning til ooenstaaende bliver
ydetligere klare over »Dsl.«s Formaal
iog Gen-user indenfor vort danske Kit
teatbejde, maa Sagen være aabenlys.
»Dst.« et den for. dansie Kitleö
Grausevagt nd til det brogede Lin,
sanledei søm vi all-rede i Not Nyti
aar gjorde gewende. M bebe-e Lee
«setne» »Don-Los til Alten« eftet vori
Program. Sau stak vi itvrigt, est-r
Even holde Leseme til-Juden. —
Bekfecvirtnängm fiel not give Udvib
Fug. «Dst.« Red.
-
Et Jntewiew mev en f
Boetdeligat i
sin dansi Mand, He Vitalian
Nors sont i leengere Tid hat opholdtt
sig i Transvaal hat i disse Dage haft
Antedning ttl at intervieiv Banden
aaten, Daniel Wolmcitan5, og for
tceller heroni i ,Polititen«:
Man foler uviltaarlig Trang til(
at dkaae en undrende Parallel melleni
Prasident Kriiaer sont Maathaver il
Vreetoria og Ets Ptaesident Krüger i
Landflngtighed oingivet af sine evro «
Pasier Martnrglorir. l
For at opnaa en Samtale nied Av ;
tokraten i Fiekt Straat beliøvedes ij
sin Tid innen anden Introduktion endz
et rastt Oaandtlna, en taalelia Beber «
steife af hans Moder smaal ,,de afri
taantche taal« og en naturlia Aktine
til at staa tidligt op oin Morgenen
— helft for I. Det Var Praesiden s
tens »ossentliae Avdien5« den Gang: i
Pan en aaben Veranda over en Kop!
danidende Kasse! «
Lg nn: tin moderne Middagsksii I(
herre vatlende under Beraten af Stier
ner og Ordenstean ----- tilftedende Av
diens efter »derom indgiven alleruns
derdaniaft Anspaiiina«.
Her er et Problem, sont jeg med
titlæde overlader til Sagtyndiges Be
handling —
Eiter Medet traf jea Boer- Dele
aationen i Hotcllets Vinterhave Mel-!
niarans aentendte mig strals og ratte
Haanden ud med et venligtx »Dan,j
inyn veeind!« — Jea havde itte set
Wolinarans siden Masseinvdet ved
PaardetraaL livor han holDt sin Be
tendte tinmtstale til over 4s)0s) Boerer,
der vnr nivdt vaa dette historisle Sted
for at dreste Firiaens Muliaheder.
,,Fnld Uafhænaiabed eller Kria paa
stritt-ein« var bang Matt-o den Mana
Ca scixi ieg tsa saa YJiandem fandt
im lnm l)er: llrnttelia. deslnttet, ster
dia; fast i Troen paa fin Saa!
Paa mit SporggmaaL oIn lian hav
f-e hort, twnd der fortalteg i Amster
dam, ca om lian selv havde ndaet next
at fertxlle Lssentliaheden nied Hen
inn til Fredsiidsiatey statede han:
« Jea ltar i Tag modtaget en
Pia-nahe Teleakammer nied Fore
fverailer om sannne Æmne. Hele
Historie-n er Lpspind og staminer uden
Tvivl fra den anden Side af Kanalen
Ia im stattfinden Min gamle Ven
Piet de Wet, antom deetil forlehen
for at deltaae i Fredsbevæneltem Tom
rnan talder den. Det gsr mig ondt at
te en iaa brav Mand fotledt til at
irbejde imde sit eget Lands Interes
fer. Han var General, sont De ved,
ssg fisrte en «7lfdeliria Jriiiat Boere ved
Kroonstadz ber blev hnn en Daa inde:
fluttet oa maatte overaive sig med
bete sin Sttzrte til Lord Nobel-H Si
nen den Tid har han været underlig;
jeg format-er, at han under en inn
aende Vevidithed af at have begaaet en
Pfeil ssaer at deage andre med sia for
at redde Stinnet. Han var tidliaere
en æklig ·l3attiot, en af vore bedtte, og
dct er mig tomplet uninligt at fatte
Mandens plndtelige Omvendelse. Nu
»ni«agler« han ca ftriver indttatngende
Breve til fin Broder, Generalen, med
Opfoidring til Overgivelse. For at
gøre inere Jndtryt paa General De
Wet hat han saa blandet mit Navn
ind i Sagen ag neevner det i Forbin
delse med Fr sbevægelsen. Men
Christiaan de Wet tender mig bedre!
tilspiede han med ftolt Oderbeviöning.
—— Min gode Mynheeet fortsatte han
højtideligt, lad mig fortælle Dem, at
vore Chancer hat aldrig varet bedre
—— aldrig hat vi været »ncermete Maa
let, vi temper for: Fuld Uafhængig
hed «- suld Oprejsning. Den ossent
lige Mening i England begyndee at
svaje tundt i vor Fahne, store Dag
blade og indflydelsesrige Polititere
Eurbejder i vor Interesse paa Fred —
hcedetlig Frev. Vort Motto maa ve
Ire Udholdenhedz alt lan endnu opnaas
ved Hjælp af Udholdenhed og Tat-lind
dighedt
— Hvad er Deres Mentng am Sie
Edward Clattes nyeste Fredöfortlag:
IEt status quo paa Grundlag as almin
ideltg Stemmeret os Anerkendelse af
Englands Ovethsthedt
— Umultgtt Det sidsie er to netop
hvad vt tempee impd: Doch-then
«Opeekotdifh·tp«, Juvetcenetett
— Der er tngen steheltg Udvej—
intet Keins-rennst
— Ref, Mist Mystik-M III Ucfs
Wklitp ist Mc New-blickst
.-kIZt-scteg AlslutsteeDesUck
Ists-mu- Zwang-.- gis-i
— )
Wolken-raus- Hvotnaak et Keigensf
fortn?
..... Dei hku jeg sige Dem straks oa
aldeles bestem« svatede den Belege
rede med overrastende Sitterhed:
Nase di faar vor Uafhcengighed til
bagei-—· —- —-- itte for!
— Men alvorliat! Prsv igenl
Han trat lidt paa det og fled nee
vsst i sit lange, forte Steg:
—- Nogle Maaneder maafle — —
Silleet længe —- lange!
Og heki giver jeg He. Wolmarani
fuldtommen Ret.
II F P II. EIN-II f IRS-«
is Daml-Ammkamk. gsk
i- s OF sti sci- s »O sit-SI.
Maflinift ded. Maftinift
Spreu Hausen afgil d. 4 dg. ved DI
den i sit Hjem i Cl)icago. S. Hausen
var født i Danmarl og hat i mange
Aar Opholdt sig i Cbicago oa sotftod
at flasse sig mange Vcnnet. Han hav
de været sna i 9 Man-jeden bvoraf
den nieste Tid tilbragtes paa Hospig
talct.
Niddet af Dannebtog. i
Den betømte danfte Lage, Dr. med. ;
Ehr. Fenget i Chicago er i Folge dan- ’Z«’
ste Blade bleven udnervnt til Riddee H
as Dannebrog. Anledningen et sil
tert nol Dr. Fengets Jubilceum i
Efteraaret.
Tre Solvbryllupper. J
Zalae «Dann.« lunde Ul. P. Jenfen og
Hutten, Waterloo, Ja., samt Karl
Anderer oa Dust-u teise Silvbeytlup
Paa samme Dag d. 8. Maus-.
J Morgen, d. 1». Marts fejrek Ge
orae Voner og Hutten. Fredsville ved
liedar Falls-, Ja» samme Hsthd.
Den fptfte er ded. Sondag
den 17. Februar bebe i en Aldek af
As Oler Laust Pedersen i West Den
makt, WET Han var i Felae »Dann.«
den fskste, som med Familie ssyttede
nd i Stoven i Fokaaret 1869 for at
begnnde Kolonien der.
lcn æret Landsmand tilflrivet »d.
d. Picncer«, at han hat tcknlt sig Wu
liaheden af at lnnne fetbedre sine
staat oa Weis-me Hader til Danslhes
den« ved at flaa flletotden, der er sat
for at svaseee til Fods fea Sau Fran
eisco til New Yorl, og ønfter »Mo- I
neer"en"g Vistand. Han erllaeeer ud- «
tmttelia, at han tun snsler at komme
i Betragtning. hvis han slaar Retor
den. Men, som timeliat er, sinder
,,d. d. Pioneer« ikle Ideen faa videke
»Hu-der vcked —- og henstiller« til andre
at forbedre Mandeng Kaut.
strhcnvætenbe daan Bicckonsuk
for Washington, Christi-m (5. PlouqlY
er vod i Senktlr. Han var fodt i Dan
mark i 1825; beltog i den føtste sieg
VisgfLe Fixig og tom til Amerika i
1L;i.8..57an bot-de i tshkcaao til 1872,
d1 kmn siyitede til Pugete -ound. Fra
·8H til lskh v r bixn V:cc!-ni.tl.
Den hirisssnsme m biwlpsonme Mund
var almindclig afholdt.
Mstift Do4dgfoltk —
«Usilnkc(p!i·1,«l’«.1 .«U-.’:1rt«:. Lsget
of Charle Christener fm Vrootlyn,
N· Y , blei) i Ssnosms fund-l i et Vas
rslse i Fimftone Hniel under Instan
kpliqe Tmstænhiqheder. (F.n sit-inde,
fom ledanede bonI, er harte-. Pan et
Wort stod Christensens Navn og
k)ldre-cse.
Lemmemc bat Mrerker af Number
»mi,k!e Sprojter. DJ et Imtligt, ai
han døde as en Qvetdosis Motsin eller
Kotainx men da slvinden er bot-thie
ven, og Christenseng Penge sorsvund
Ene. er Politiet bleven migtckatelig.
Dunst-amerikan» Sinon
Ved Mejeritnpdet i St. Paul, Minn.,
sit Standinaver de bedfte Præmter for
Singt. C. H. Jenseit i Bernavottq
fMinn., sit Salvmedaille; J. E. Jen
ien fta Thier-, Minn» sit fm tredie
Pkctmie i Labei af 2 Aar. vg H. P.
Søndetgaard i Litchsield, Minn» sit
ogsqa Præmie. Blandt Talerne be
mættedes Auge Bind, der er Mejexift
i Pirtsburg, Kansas.
John hausen i Fresmz Cal»
er den S. Febr. afgaaei ved Dpden i tu
Aldet as 63 Aar. han var en af de
bebst tendte Vinavlere paa Essen, og
eftetlaver fig en Jornule paa ca: BG
000. han havde sagen Slægiifiuge
ved Instit-, men en Nevs i Sau Nan
ciscm
M Wien M itdt XII-mos
IMH Jan mu-Ä usiits «
s