leivek Cwist.
Samfundsromnn
.—.-af —
Chor-les Vickens.
(Fottfnt.)
H
Trappen. som Nanry havde peget paa, fette ned til
« — Landinggplads. Fragttuslen itnndte sig derhen og
ftg ned. Trappeu er i tre «Jlfsatser. Ved den nnden
, ts er der i Melken til venstre en Pille, som vender nd
spd Flodem og naar man ftaar ud Paa den, lan man
Use fes af nogen, der er blot et enefte Trin hojere opve
pag Trappen. Her stillede Fragttusien fig, med Rllgflen
pp msd Pillen, og lyttede. Han var saa spændt, at hun
ftznte , det darede en Evighed, fet der totn nogen. Men
endelig lød Fodlrin og strats efter Stemmer ncesten lige
ied hans Øre.
»Hvad stal vi dog her i dette marke, uhnggelige Hul?'«
Ipurgte den gamle Herre. .
»Jeg er bange!« fvarede Narren »Der hat været
sinnt-n en Angst over mig hele Degen, san jeg tnap hat
unnet holde mig oprejft. Og nu for, da jeg git herhen,
ilev der haaret en Ligliste lige forbi mia.«
»Ja det er oirtelig ille mcerteliqt!« svarede Herren
.Det er mdnge Gange blevet haaret Lialifter forbi mig.«
»Ja men den, jeg san, var ingen virlelig!«
Hun talte i faa underlia en Tone, at det lsh den
hemmelighedsfulde Spejder toldt ned ad Ryggen. Det
var ham en hel Lise, da i det famme den unge Dame tog
Oedet og med en blid Sternme bad Nancy ilte erngste sig.
,De kom ikle i Sondags Aftes?« lagde hun til.
»Jeg tunde itle!« sdarede Nancy. »Dan« Bill, som
ieg fortalte Dem om, passede paa mig. Det et saa svaert
at stippe hart fta hom. Jeg lunde heller ikte vcere kom
men til Dem forrige Gang, hvis jeg ille haode givet heim
Spinnr, for jeg git.«
»Va: han saa vaagnet, ftr De loin igen?" spurgte
den Agarnle Herre.
»Nei. Der er heller ingen, der har fattet Mistante
til entg.«
»Be1!« cht dakden gamle Herre, der talte). »Der
net esteri Frolenen her har fortalt mig det hele. Førft
mente jeg ikke rigtig, De dar til at ltole paa, men nu tror
ieg det. Derfor siger jeg Dem oafaa rent nd, cit vi har
befluttet os til at sircemme Monls til at rnlle ud med,
Idad han ded. Men — men, hvis det itte tan ste, fna man
De ndledere Jeden til os?«
»Fagin?« udbrod Nancy oq traadke et Stridt til.
sage. »Det gsr jeg ikte, — aldrigt Han er en Diævel
es har verret veerre end en chrrel mod mig, s-— Inen je;
It det ilte.«
,,Hdorfor itke?« fvnrgte den qamle Herre.
. JDet har jeg allerede fortlnret Frøkenen,« fvnrede
Name- bestemt. »Hu« vil holde med min — Os- scm »
der ogsna det, at hat hnn levet fom en Kerltrinn. fim bar
sgfaa jeg lebet sont en Keltrinen Der er innen, der hnr
emgivet mig, derfor angiver jeg heller ilke nonen.«
- »Naa!« sagde den gamle Heere i en Tone-, fom en:
, hnn hnvde ventet Some-It »Men faa steif os fnt par
MINIS! Jeg lover Dem, der sial innen sinken komme i
Forlegenhed; di vtl blet have oressfet Sand-Reisen nd as
hem. Der er ferniodentliq Tinq i Lliderg Historie-, len«
M vilde veere ubebaneliqt at faci frem. for Lssentligheden.«
» «Men hvis Monls itke vil tole?«
»Jeder! steil ikke blide stillet for Reiten, med mindre
»Ist felv hat indvillixiet deri.«
»Det lover jeg Des-n heltemt!« indlled Noch
s Der blev en lille Pavsr. »Ja Monts faor hrsler ikts
sc vsde, frei hvem De bar hort, hvad De ne"O?« spuken
Raum —- Lidt efter tilspjede bslnt »Im er vclfet pp i
Log-n fra jeg var Baru, men jeg dil alligeoel tro Dem pan
Deres Ord!«
Og san sagte, saa at Lureren nceften ilke lunde here,
sav hun sig til at befleive Beertshuset »De tke Kredkinx
gek- Hun fortalte, hdorledeå Htiset var Endreltei. five-r
dan man bedst lxxnde holde Tje med det, lvvdd for Afte
uet og ved hvillet Klokleslet Mknts plejede at komme dek.
If og til standsede hun et Øjeblit, det lod til, at den namle
Heere noterede ov, hvad hun fande. Sau gav hun si-,i til
It bestrive Meint-L »Don har tidt Saat paa Lcehen,«;
fortlarede hun blandt andet, ,,for han lider af Kranken-l
anfald, og saa bider han sig selv, egsna i Oænderrie ---
—- Hdad et det?« sputnte hun og brød pludselia of.
Den gamle Heere svarede, at der var ingentingjogs
Iad hende blot hlive ded.
»Ja jeg tror for Resten ikle jeg tnn sige Dem mete.
Zo, bi lidt! Han hat paa Halfen —- man tan se det,
me han dreier Hovedet — et ftort —-«
»New Ar, sorn af et Brandsaar?« udbtød den gamle
Herre.
i »hvad for nogetZ lender De ham?«
»Jet; ttot det nceften -—« Og igen lidt efter horte«
Spejderen den gamle Her-re mumle: »Det maa værei
MI« s
F .Ja,« fortsatte faa den gamle Heere heitrer i enk
Herktig og indtrængende Tone, »De hnr nu vrft og en
pigtig Tjenefte, og vi vilde gerne«geng,(elde Dem den.
s spordan lan vi hjælpe Dem? —— Ne1, nex! tænt Dem nu«
L Inst Hvad Lan Vi tznre for Dem?'« l
,- « ,De lan ingenting ewng flobaeede Nnncy med Graatx
; . -- kenn-um » or mi« er a or t.« .
: i S «Saadanfmaa Ege itle talel Fred i Deres Hutte —
M De tun elv staffe Dem, naar De seger den! Men et»
spij Tkxß zfth knien her i Land-et eller ! et freinmed4
sah m Um vi nasse Dem, og der er ttte nogel. vt heiteres
QL Der-steil De vcere faa siller vg» utendt, som om Dej
m sitfvundet af Jst-dem og det lige MUS- spk Mvtq
: Hexen gedr. Giv nu efter, høeer De! bryd med alt detj
Wie, medens det endnu er Tid!« (
-— - «Rej, —- «« svarede Nancy efter en Fort Kamp
Ip- stg feil-. lLeg hader og afstyer det Liv. som W»
ster, enen jeg lan itke opgive det. —- Saal der er den;
« WI« tilfpjede hun og san sig cengsteltg orn. »Na
M steht-W . - l
jem?« gentog Rofa fokgmpdtgks . H
,· Festen, til det Hiern. Ieg selv W sist WI
Isd es ntt stilles. Jeg kan bltve postedle vg fkks . HVZS
, gjprt Deut en Tjeneste, san heder jeg Dem- ITD Mlg
sehnt-M ,
te dog i det mindstr denne Pung!«. hab Its
. w sp- ukt? Seen-, ;- gczc De sog M
..«k- M. IDC onnneri s .«
J w—«åsihaxske Fett det for Penges SUB
chsde set et leide vedl Wen — Mk DE
. reget tsl Stint-sing om Dem- —- Wet
med —, nei, tlle Der-ed Ringl —
- —- ekek Ortes Sammet-eilst- —
DFL satt —- Aednatt Gott-entt«
— f . Inst-s eftet dist- M
f « MTM , , srsetn »Sie-P
- - »Mi- newan
« « YOLQWMM
« i
Da de var sorsvundne, lastede Rauch stg ncesten me
segtus ned paa Trappetrinet og hultede. Saadan laa
hun en Stund, san reiste hun sig og gik med vatlende
Stridt op ad Etappen, dort over Benen. —- Den soeben
sede Luree blev staaeixoe et Par Minuttet entmu, aber-ce
gelig, op ab Willen. Saa saa han stg sotsigtigt om, sneg
sig op, liaaeoe atter omhygaeligt til alle Sioer, og slhndte
stg alt hvao han tunde tilbage til Jedens Hug.
45. .
Sorgelige Folget-. !
Det var et Par Timer sør Doggen Nede i sm gamlex
Hule sad Indem saa bleg oa sotttutlen i Ansigtet og med;
Øjnene saa rede vg bloounderlobne, at han lignede min-:
dke et Menneste end et uhvggeligt, gravtlatnt, sotpint?
Genscetd. Jndhyllet i et gammelt laset Sengetaeppe sads
han og ltob samtnen henne ved den lolde Kaltelovn. Nus
og da saa han et Ojeloiil ned paa Noah, sont laa ogi
lsnorlsov paa en Madrats paa GuloeL For Reiten stit-T
liebe han ustavendt ind i et ncesten nedbrcendt Uns-, der
’«"tod ved Sitten as ham paa Bot-det, og hvotska smeltet
ITcelle leb ned. Den højre Hast-nd holdt han aandssrasi
ivcetenbe op til Mundw- Han beo i de lange. sorte Negle.:
’og i hans ncesten tandlese Gnmmek saa’s da negle Tand-«
.Jtumper, ver lianede en Hundsz eller en Rotte-T l
l Ptudseiig wo hxkktige Skkivt ude i den stin- Gako
ltil at nackte hani. Han sttea stg med Haanden over del
I:stte, sebethede Læber. »Endelig! endelig!« mumlede han.s
Der bleo einget sagte. Han listede op til Toten, ogs
Horn strals estet ned igen samtnen med en Mandipersoml
e havde Fratlelkaven staaet op otn Ansigtet, oa som hats
In Bylt under Armen. Da den seennnede slog Frallen tils
Side, viste det sig, at det var Siles.
»Der!« sagde Jndbrndsthoen og smed Bnlten paa
Botdet. »Se at saa saa ineget no as det. sotn Te tan, sot
Iet hat voldt mig et voldsomt Brhdeti. Jeg tænlte, jeg
stulde have vceket her allerede for tte Timet siden.« s
Fagin tog Vollen, lagoe den ind i Stabet, lutlede,
og satte sta saa. Hon talte itle. Men han siitrehe sen-l
dan paa Sile3, og hans Leber ditrede, og Ansiatet vatl
saa sorttullet, at Siles nviltaatlig ryltede Stolen lidts
Lilbage og saa bestyrtet paa nam. ,,Hvad et det?« drum-;
tnede han. »Hva·d alor De sor? lan De ilte snalle?« l
Jeden losteoe hnjre Haand oa trucde med sm rystendes
Begesingerz inen han var saa ophidfet, at han ilte tunde
saa et Otd stem. T
»Han er sta Forstanoen!« udbkod Sile-s urolia vg log
ried i Brnstlommen. - s
.,Nej, — !1ej!« It Faktin endelia taktis
Dem ·—— itte Dem, Bill! Dem har jet
siae paa!«
»Aha ooa iste!« svarede Eises med et bistert Blit. oct4
Jan trat omitoenoiat fm Pifkol trem ca stat den nett i enj
tnben Lomme. »Ist var beltsiat s-- for een as ;
Jøben rnllede fm Stol nasrnsere ltcn til hin-J. »Jan
dar noaet at sige Dem, Bill, som vil gore Dem endnu niere!
soktumlet, end jeg er!« !
Siles saa screndt paa nam. Men da Jeden stadia
Elle tolle, areb ban ham tned sm stote Lin-and i tttaven vg.
ruslede hant dnatiatr «Ri:a! her-at med det! lxoxer tatk«
»Scet nu, at Ideen, som liegst der bsgksnote Fa
am
Siles hakt-e itke bit-til laat Mætle til Noc- . Han
bøiede sog nu ned ca san pas ins-« oz retteoe s.;:( igen
»Man ja?« siturzite han«
»Sei-t, at ha!!,« sortsatte Rot-en, »f.1ld«« aa at sladee,
—— angav os allesamt-ein « listed-e sia ud tm Ratten, -
Tom samtnen ineo time oærste Fiendek -- oa bestrev, hont-v
Jan vi selo et, og beugten Vore Smuthnller cr, oa ke
Idebe note Planet -- oq sorraadte og —— Hei-er De!«
fasten site-g han. med lyzzenee Isme- ,,-3-cet, at han ajorde
Jlt det, hrsad sua?«
,,.s)oad has« aentoa Siles. »Orig; der var Liv i ham
:ndnu, naar ieg tom til, saa hallet-se jea hatte Hierte itu
rieb Zinkerne under min Stooleheel!«
»Man sæt sag, a! Leg gjorde beis« liylte deen, «eller
Jt Charlen· « ekle-: Betkn ellet — ?«
»Hoad brav jeg tnig om, hoem det oae!" saade Stieg
hidstgt.
Jst-den stirrede et Jszqs vaa inni. Saa betndede HGU
stam med et Nil, at hat« n»«oe lzolhe sia tolia, bullede sie
vted over Noah ca mis- .- i hotn sot at vckkle han1. Silek
sah med Hænderne stotet mod Fing-ene, liot soeoverbnjet,
krg saa sorbavset til. «
»Hm! statt-le Bolteelzstallelg Bolter!" saade Je
W langsomt oa saa op med et Udttvl as dsaevelst For
ventning: »han et trat, -— han maatte passe hende or
saa lange — passe saa lcenge oaa hende. Bill!'«
»Hvad mener De?« brummede Siles og tettede sta
tgen.
Jeden svarede itte, men butlede sig og lsstehe Noah
ov i siddende Stillina oa laldte Gang paa Gang vaa ham
Otnsider gned Noah Øjnene, aabede, og saa sig slovt om.
»Aa, min Ven, sortckl det en Gang til, —- en Gang
til, for at han der san here det!«
»Es-gab soe neget?« mttxnlede Noah ssvndknllm
»Det orn —— Nancn!« svaeede Joer og areb i det
samme Siles om Haandledet liae som sor at sothindte
ham sta at aaa sin Ves. »Du sulate altsaa ester hende, hen
paa LondoneesBroem og der traf hun to Petsoner?«
»««a vel.« -
»Hu Heere og en nng Dame, snm hun havde verets
bog en Gang sor, as egen Drist. Og de saqde, at hun still: Z
de sortælle ont sine Kainmerater, og aller sokst om Monlex
— hvad hun giorde! ca at hun slulde bestrive Siedet
hvoe vi plejede at komme sa:nmen, og naat vi tom saxnmen
—- hdad hnn gjordel —- og hvordan di bebst kunde passes
op, —- hvad hun aioedet Han fortalte det altsammen.
oben at lny, uden at blioe ttuet. — Er det ille tiatiath
-— Er det itte eigtigt?« hylte Jsden, havlt sortylt as Ra
seit
» o,« sagde Noah og tlsede sig i Hovedet, »det et
tigtigt.« »
»Da hvab var det saa hun sagde om fotrtge Son
dag? —- Fottæl det igen, list-ex MU« sites JIDM W klam
tede Haanden sast oin Sites’ Haandleb. »
»De spurgte hende,« sotllatede Noah (soin tm lot-»in
at saa en Anelse om, hvem Siles itan »hvotfoe hun ilte
var kommen fertige Sondug, svm KUU bat-de MU- Og
saa sagde hun, at hnn hat-de ille tunnet, soe han« Bill,
sont un tidligete havde soetalt dem em, han havhe holdt
hen tilbage med Magi.« .
»Og Wv Its ihvatfi vageodet mee, hun sagde outi
: mitt« r unt eten
ihn »Hast-f , at bei var sag smt svt YOU CI IRS-«
km. yet-; fmigk Ganz n hat-de vceet henne bot i—
men, saa hat-de httn —- hs hsk — MMM W kam
--.et, ,,T-et er illeJ
ille non-It s— at.
«
b
Z
l « « t- —- wit- Snee pg m siu Am m case
t f. »Stip- misl« Gan We den gamle as en,
Zio- til- - og heilt-rede rasende pp ad Treppe-.
Eines - ,
« M »Hiva site-spann
14ststssknt m Wie sie
. " eep i W sont en
YKJZF hu. Just ine, del
l J
»
Dagen vae ved at beyde frem, det var lyft not. til at
be tunde se hinandens Ansigter. De velslede et hurtigt
Jst-lässt begges Øjne luede en le, fom ilte var til at tage
ej a .
»Jeg menet,« fagde Fagin, sont indsacy at Fotefttl
lelfe var overflsdig, »for vor egen Sitlerheds Stle —
itte for voldsomt Gst det tlogt, Bill!«
Hatt havde imidlektid drejet Npglen om i Laufen
Vtll rev Deren op, og ftyrtede ad.
Han standtede itte. og betæntte sig itte, han faa hon
ten til hojee ellet venstte ellet op ellee neb, men for baee
lige ud, med Tanderne saadan fammenbidte, saa Mede
benet fyntes at vilte springe nd gennem Haben, og med
hvet en Mustel i Ansigtet sprenvt Saadan naaede han
ben, hvot han boedr. Han luttede sagte Gadevsten op,
listede sig op ad Trappen, tom ind, luttede Dir-en i Laus
eftek sig, flyttede et tungt Bord hen fotan den, og gtt faa
hen oa trat Sengeomhcenget til Side.
Nancy laa, halvt paatleedt, paa Sengen. Hatt maatte
være blevet vceltet, for hun saa sig fortumlet am.
»Bei-Z dig!« sagde han.
»Aa ek det dig, Bill?« sputgte hun, glad over at hatt
var tommet hjem.
»Ja! Reis dig!«
Der stod et tamdt Lys; han tog det ud af Stagen vg,
tnlte det ind under Kattelovnen. Da Nancy san, at det
var ved at dages, gil hun hen og vilve tkcette Rullegat
dinet ov. «
»Lad væket" sagde Siles og stsdte hendes Haand
bott. »Der ek lyst not til det, jeg stal bestille!«
. »Men Bill," ndbrsd hun ukolig, «hvad stittet du
saadan paa mig fort« -
Hans Nasebok bittede, og Brystet git paa ham. Et
Dieblit sttreede han paa heade, saa gteb han hende om
beredet oa om Hallen, stcebte hende midt ud paa Gulvet«
ftottede tilbaae til Deren, og holdt sin fvcete haand pp
for hendes Hund.
»Bill! Bill!" gispede hun vg ftred intod i Deders
Angst, »jeg stal itte sieiae —- ikte steige —- hpt mig blot!
—— tal til mig! —- lwad et det« jeg hat gjort ?!«
»Det ved du ist« mumlede Siles mellem Tendeenr.
»Du blev passet op i Nat, hveet Ord, du sagde, blev
hstt!«
»Ac: i Guvs Nava, Billi« new-de han« og nyugeve
ssa til hant, »saa siaan mit Liv, fom jeg siaante dil! —
Bill, leere Bill! du tan itte have Hjette stil at flaa mia
ihjei. Halt paa alt. hvad jeg i Nat gav slip paa for bin
Stle! Bill! Bill! for Gut-s Baembjektigheds Stall-,
vent! Vcd mtn svndiae Sjcel, jeg hat vcetet dig tro, -,
eg bat meet big tro, Bill !«
Hatt aicrbe nogle vkldspmme Beveegelfet for at faa
czcknderne fri: men bendes Arme var lkampaatigt sinn
xede om yet-U.
»Her» du, Bill!« iamtede bun og sagte at preåfe Ho
Jedet ov imod hang Brust. »Besten on den tcere unae
Dame-tild« mig et Hjem i et fremmed Land. Lad mia
;aa til dem iaen og bebe dem poa mtne Knce otn, at de vil
act-re liae taa gode mod dia, on lad os san fln fest dette
Ttrcetteline Liv, -- det er aldriq for sent at anste, -—-— det
saade de, oa jea spler det nu, men vi«maa have Tib, - — en
«ille - Emule Tid -«!'«
Hatt ttavde vriftet sin ene Arm sei ng sit fat i sitt Pi
·tol. Men min under hans Raseri fo’r som et Lvn den
Tante aennern bang Hoden at floh han, vilde alt øjebiils
s·elia bltve ovtsnaeL Saa ttktaqede han« as al sin Kraft, to
Kante Pistoltolven ind i bendes opadvendte Anstat, der
tæstcn tprte ved hansd .
Hun vatlede. biindedeg as Vlcdet, der vckltede frem
nf et dylt Saat i Banden, oJ kalt-L Med Vesvasr leavi
sssde hun op ran Knec. sit ftem fra Brastet et bvidt Lom
sstetnrtlckde — Rota Maisties ! —- holdt det i sine foldede
Hckndet fcm btsjt til Volks-, som hendes Smule Ltæftee
tillod lvende, csg fremaankede en Von til Gab om Barm
djertialxea ·
Hun Var frygtesiq at se til. Stieg tumlede tilbaae
nnd Vaaatn on holdt et Lieblil Haauden for Øjnenr.
Sau gxeb hat-. tin tunge Stnippel og flog hende i Gulden
46.
Silee· Fliegt
Ten blnnle Sol, der brinqer ilte blot Lyset inen men
oqsaa Lin on Hand og nn Friitded, nit ftmalende op over
det itore London. llden Forilel stinnede den ind gennem
lefilurt nealede Ruder og gennem sattiae Bindner, lwis
Huller mr lliitret til med Papie. Den flinnede onsaa ind
i Verrelset, hvor den myrdede Nanm lan. Sile-S legte not
1t holde den irde, men den tom ind alliqevel Og hnvde
Pigebnrnet vceret srtxigteligt at se i den nsitre Deinring,
hvor meqet frunteligere dlev hun saa ilte nu i del blen
oende LULJI
Han bavde itle rørt sin, lian var bange sor at slytte
sin. En Gang bavde han lastet et Treppe ben over heade.
älJlen det our verrre at tcenle sig hendeg Zjne og at sotes
stille fin, at de san op efter hain, end virlelig at se dem.
Zna bnvde lmn redet Tervvet as hende isten. Qg der laa
hnn nu. « tun Feld og Bind, - rnen hviiiet send oq typis
tet Blod!
Oan nfoide Jld vaci oei stal Anivlen ind i Flammen
ne. Der lad nogle Mennellebnar poa Enden as den: de
bluHsede ov. blev til Alle, hvitvlede til Veer as Lufttrcels
tei. Horn f-« "««rd.:t san end var, « del siøä i hom. Men.
han dlev ved at holde pna gniplem til den vnr brcendlc
over, on stnl san Stnlterne ind i Jlden. Hnn vastede sig
on gned pcm sit Inf. Der var nogle Pletter, lom illet dil
de gar! as; hnn llippede Stdtlerne ud og brændte dem.
De Wetter-« de Pletterl Hunden var blodig om Polernr.
Jlle et Øjeblil havde han vendt Rnngen til Liget.
Nu ait han baglcends ben til Deren og slcebte Hunden med
fig, sor at den ikle llnlde svine sig til igen og spie Vidness
byrd orn Forbrydelsen med ned paa Gaben. Ganste stille
lutlede han Deren af, stal Nøglen til sin, og gil.
Rede vaa Gaden slraanede han over paa den anden
Side og lau op, om der var noget misteenleligt. Vin-l
duet dæltedes as Rulleaardinet, sorn Nonen havde villet
trcelle ov for at lade del Lys lomme ind, dun aldrig met
stulde saa at se. Liget laa lige derinden sor, —— og hvor
Solen stinnede paa det Bindu!
Men det var alligevel en Lettelie, at han var stunden
nd. Han stsjtede ad hunden, og gil. Han slap ndensorS
Byen og drev orn vaa Maa og Fau, smed fig et Øjeblil
under en Beet og state at sove, men reiste scg igen, og gil
oq gil, Mil estee Mil, uden Mod ttl at stge ind noget
Stedsi Formiddagen var vvee, Middagen var over, det
astnedes. ,Men han blev ved at aaa, som t Taagei.
Gabeln-, hen ad Klollen s, on da ban var suldsteendig,
udaset, humpede han ind l en lille Landsbv on sleebte sigs
ben til den Kro, hvis Lys vinlede dam. J Skænlestuen
sad nogle Binden der tyllede samtnen og gjoede Plads
for ham ved Kaminern Men han satte sig den t en Krotz.
pg spiste og dral, og gav nu og da Hunden en Btd.
Bendernessnallede pm dit og dat, qansle ligegyldige
Ein . Sile-, der hat-de betalt sin Forteering, sad og
halv ov i Kronen. Saa veekledes han plndseltg ded. at en
ny Gall traadte sittende ind. Det var en leierltg Ihr, en
owndeende Bttleltcmmer. som l sin Kasse havde alle
maltge Sing. sendet-ne begondte steate at site Kommer
med bem, ea da ban havde sptst, lutlede dem sen Kasse op,
L
sar paa en pagsende Maade at sorene Ratte ag Farnajelsr.
»He-ad er det sar naget Simle spurgte en Bande
grinende, ag pegede paa nogle Pastiller i Kassen.
»Bei der?« sarilarede Bisseircemrneren tungraty »det
er et aldeles usejlbarliat ag nvnrderliat Middel til at
sjerne alle mulige Slaas Pletter, Vinpletter ag Band
aletter ag Dliepletter ag Olpletter ag Bladpletter. —— Hat
en Dame saaet en Plet paa sin Ære, behaver hun dare at
tage en as disse Kagen saa er den llaret, —- sar det er
Gift. Og lnn 5 Øre Stnkketl De er næsten ikke til at
»apdrive, saadan Rist er der arn dem. Der er H Vandrnsli
jler ag 6 Dampmasiiner ag et galvanisl Batteri i Gang
;rrasbrudt, ag alligevel tan man itke tilsredgstille Falt.
lBare 5 Øre Zagen, —- 2 Taster ag 1 Enare tan agsaa
sgore det, oa 5 Eimer rnadtages med Taknemlighed Vin
Zpletter ag Vandpletter aa Oliedletter ag Øldletter ag Mad
pletter, — der er en Plet paa en as de Tilstedevcrrendes
shah jeg skal have taget den vat, inden han tan saa be
lstilt sig et Krug Ol —-!«
Sites sa’r ap: »Lad min Hat vcerel« brummedse
han
»Pletten stal verre verk, Hajftcerede,« sagde Bisses
kræmmeren ag dlintede til Banderne, »inden De kan naa
hen til mig! Vil De se denne tnlte Plet her, mine Erede,
»aaa Herrens Hat: enten det saa er en Vinplet eller en
Vandplet eller en Bladvlet —.«'
Han tom ikke langer: med en Ed havde Sikes revet
Hatten til fig, ag sa’r nd as Stnen.
Men da han saa martede, at ingen snlgte ester hom,
saldt igen Raadvildheden oder ham, ag hart vidste ikle,
’lyvar han sknlde gsre as sig selv. Henne saran Breasanr
lingsstedet haldt en Diligence. Han saa, det var Dili
xaenren sra London, ag halvt mod srn Vilje slentrede han
shen i Narheden as den.
! Kandnktaren stad ag ventede paa Pastscetlen. E
sStaabetjent tom ag gav srg i Snat. »Er der naget nyt
Fderinde?« spnrgte han.
s »Jkke det jeg ved,« svarede Kandnltaren ag trak i sine
.Handster. ,,Haeden slal acere stegen lidt. Og saa stral
»tede de am saadant et grueligt Mard. Men det var vel
Hsagtens bare Lagn.«
; »Nej,« sagde en as Passagererne, ag stat Havedset nd
;ad Diligeneeainduet, »det er meget rigtigt. Det er et
.Fruentim1ner, der er blevet rnyrdet. Man trat, at — --—--«
l »Naada, Beni« raabte Kasten appe sra Butten
; »Ja det er ogsaa en gruelig Tid med den Pastseel!«
sagde Flandnltsrem «Oallaj! er J saldet i Ssvn derins
de.-« «
»Na lommer jegl« svarede Pastmesteren ag kam hur
tia nd med Sekten —
»Ja lammer! lammerl« brnmmede licnduktaren
»Det gar aasaa den Kanne-Ese, sam bar i Sinde at aiste
Tit-« med min. jea ved bare ilte naar· s Waa. endeligl Pfar
diq!« Da Pastlsarnet trnttede listigt, ag Bannen rnllede
stked.
Siles stad lidt, tilsnneladende ganste liaeanldig ved
bdad lsan badde hart, han tnnde blat itle beste-time sm,
twor lran sinlde aaa ben. Omstder drev ban as. Men da
smn saa var naaet langt nd Paa den ade stuinle LIndedeL
lom der en saa sorscrrdelia Llnast over dam. Han si)nte5,
rt alt, daade Genstande aa Stimmen blev til ndnaaeliae
Zliktelser, oq dag Ved bar-i, lige i Heelene, kam hun, Nan
:n’ Lan harte bendes Fifale ragle mad Bladene, han har
te bendecs TEtannen i lwert et VinddnsL Blev ban -·aaen«
de. saa stad bun, lob han, saa lab lwn med, -- - nej ikle lab,
net vilde altid lnve aceret en Starr-J Lettelses nei, sam en
Tit-lag Stiltclse forteå l.nn sreni as en enktanig, jarnrende
Rind. Hm stattede sra rv mad et lslasrdu nn var ennet
Idde over irr-n- hrreky dth Omridks asteanede s» starpt
mad den kalte Nattedimniei. Han smed siq ned das-r Jak
ksen; nn stad det tret ap ad hins- Fnan tadst, ubevceaeliat,
en lerkende Eil-isten ined bladig Jndilristk Han scate ind i
et Stur, der var, ea drsvede paa at save. Saa sarlaandt
Ennet, —- men i Siedet sar saa han saran sra i Market
et Var stiae, l)aldaabne, qlanzlese Eine, der lnste og dag
ilke sdtedte Lag! Han sa«r nd, sp der var Sankt iaen!
than ker atter ind i Slnret« w der var Øjnene, Ljnenel
Rastende over bele Art-wen ag lald as Sved laa han.
Indtil lmn dlndselia snnteg at irr-re sjerne, sarvirrede
Naabv Lyd as virtelige YJtennestesieinmer. an, dsar det
ajarde gadt! Udsiaten til. at der lnnde blive haandari
belig Fore, gengav hat-n al hang Ileast aa Mad. Og han
slyndte sitt nd.
Himlen stad i Flammerz Lner baltrede sra i Lasten,
Sværme as Gnister sag, Slner as Naa drev assied En
Rirlellakke tlemtede. man raadte i Mitnden paa hverandre«
Murstntler brasedie ned. Han vaaanede sam til nnt Liv.
Oder Graster aq Gastden gemiem Hatte an Krat stnrtede
ban aandelas assi-.d. Faran hain sag blinden, der diesse
de, sam den dar liesat
Hirn lam oaer til Brandstedet. Fall drev Helle ag
Kreatur nd as Udhusene eller torn sleebende med Balsam
medens Gnister regnede, og brandende Bjceller vceltede
ned. Avinder og Bsrn skreg, Mandsalk raabte haft, Spros
ter stannede, Band sprnttede ag sydede. Han slreg med,
til han blev has, ag sam sat at sln sra sig selv aa sra sin
Erindking kastede han sig seid i den tætteste StimmeL
Overalt var han daascerde: ap ag ned ad Stiaer, over
Erste-z der bkalst ander darn« mellem Taasten aa Mutsten,
der raslede ned. Dei var, sam han var sarhetset; han fit
dverlen Rist eller Stramme. han tankte itke og blev ilte
trat, -— indtil Dagen gryede ag der lnn var rngende Ru
iner tilbage.
Men da hans assindige Odhidselse sortog sin, kam den
srngtelige Beviiibed am Farbrndselfen iaen, i tidabbelt
Styx-te. Han slnlede mistraisk omlrin«: Falk stod i
Sinaagrnpper aa snallede, —- han trentte det var dam, de
snaklede am! Henne ved en Sprsjte sad nor-le Mænd ag
spiste Davrr. De bad barn deres Mad cOrin sit lädt Brod
ag Kad ag en Stark Ol. Dei var Brand-irrend sra Lan
dan. de talte am Mardet. ,,Kceltringen lkal vare ssgt ud
paa Landet, siges der,« sartalte en as dem, »men Palitiet
saar nat Klar i dam. For Opdaaetne er irde. ag inden
Asten vil hans Sianalement veere hele Egnen aver.«
Siles sknndte sra assted, dan git saa lange Fadderne
vilde bcere dam. saa srned lian sra ned paa Marien ag sov
lange, uraliat, asbrudt. Oa atter flallede ban am uden
at vide, hvarben han stulde vende km pint as Angst sae at
tilbringe endnu en Nat mutters ene. Pludselig sit ssan
den sarrytte Jde, at han vilde tilbage til London. »Der
er dag altid nagen, man kan snatle med,« tæntte han,
»ag agsaa »ade Stiulesteder. Og der salder de heller itle
paa at lede estee mig. Jeg balder mia inde en Uqu Tid aa
saar Fagin til at dringe ud, saa jeg lan stiller-ver til
Frantrig. Ja! jea vaver detl«
Men Hunden? den kunde nernt lede til han- Paagrt
belse. han besinttede at deukne dein-an ta« en Sten aa
bandt ind t stt Lammetarklcde. Saa git han videre, mens
han saa til begge Stder. arn der ille stulde viere en Dam.
stunden bavde haldt Øje med darn. Da enten nu den«
Instinkt sagde den« lpvad der satestod, ellee den« herre
Blit var mere stummrnelt end sædvanltgt, —- nat er det,
at da Sikes standsede saran et Masehul ag vendte sig one
ag taldte, bled den statt-ende.
· »M! da lammet« duldeede han og ltarnvede t. Sarden
banden net-rede ge langsam. Men tfsanune Die
blik Stieg ede fcg ne ar at taae den t Ratten, rollede
den til nrrede, sta et Mel-til o gtarde laa ant
ketnqäg as Stein Det nyttede it e, have meaet hqn
saa liede, hunde- var tatst-undan, han malte vandee
sism M » Gutscttey
C
OC «