R .e o
Oliver thst. ·
Samsundsroman
—af..
Char’es Diesem-.
main )
Jeden trak Øjenbrynene samtnen . »Bare sor at sor
llare Dem min Mening tl)deligt,« sagde han. ,,De er
ashcrngig as mig, det er Deres Numer Et, -— og jeg er
ashcengig as Dem, hvis tnin tille Forretning slal trives,
det er mit Nun-er Et. Saadan holder Omsorgen sor
Nnmer Ei os— samtnen, og gor den ikte det, gaar di alle
sannnen til Grunde.«
,,De er en durtdreven gainmel Rad!« mumlede Bol
ter tankesuld. '
Jst-den sølte tilsredsstillet, at han«-? Klpgt dirkclig
hadde gjort Jndtrdt paa Retruten, og sor hderligere at
stnrte spr. Bolterg Respelt gav han l)am en lort og noget
sarvet Oversigt over Arten og Omsanget as Jota-inm
gerne. »Den gensidtae Tillid,« sorklarede han didere, ,,er
det. der holder mig oppe, selv nnder tnnae Tab. Det er
itle lange siden end i Gaar Morges, at jeg inistede inin
bedste Medhjcrlper. Han dlev -—- taldt bort.«
,,Døde han?«
,,’.ttaa aa, nei, — suldt saa galt dar det jo iktel
Nes, han blev besinldt for at vikle have rnddet op i en
Lomme, og saa sandt de en Solvsnugtodatgdaase hog
ham, — hans egen, kcere Ven, hans cgen, sor han snuste
selv og satte Pris paa det. Sagen mod ham bled udsat
til i Dag. de rnente, de stulde knnne saa sat i Esermanden
til Daasen. Aal! han var over haldhundrede Solv
Snugtobatsdaaser vard, jeg gad dem gerne for at saa
ham igen! Hain slnlde De hlivestendt, Inin Ven; De
sittlde have kendt Radetampen!«
»Det kan jea del komme til endnn?«
Jeden sutkede. ,,Tvivler om det! —— Tja, skasser de
ikke nt)e Beviser imod ham, saa har vi ham del igen om
en f-—-e; tlger Men ellerg - kornnier han vist til at gore
en lang Reise. De ved deroppc, hvad sor en prasgtig Gut
Nervetampen er, de lader hain gansle bestemt itte slippe
billigere end med»en t)tejse!«
tsster Or. Bolterg Forlangende stulde Faain til at
sorklare, hdad en »Rejse« dar (ne1nlia det sammt som De
portation paa Lidstid). Men i det salnme traadtc nng
Charley ind, nied Hasnderne i Butselommerne og et to
misksortvivlet lldtrhk i Ansigtet· ----- ,,T-et er sorbi, »Ja
gin!« meldte han.
,,.s)vad siaer du?« spurgte Jeden med dirrende Laden
»De kiar l)ittet den Fiadaler, der har ejet Dante-t, og
endda et Par andre Vidner, Rasvetampcn saar sri Oder
satt! ---- seg rnaa haveSørgedragh , agiti, on Flor om
Hatten, naar jea slal hen at sige ham Forvei. Nes, men
at tasnle sta! at Jact Datvlino Radetainpem — den
dnrkdrevne Rakvetamd kominer til at rejse sor en lumpen
Sinigtebatodaaseg Stnld! On-. han endda havde plyn
dret en eller anden gannnel Riamand for alt, hdad han
ejede! Saa var han reist as som en Gentleman oa itke
som en gemen Loinrnetyv, uden Her-der oa Vcrrdighedt - —
s-—« Og opltraat owedslaaet paa sin Veng Vegne tastede
nng lkljarlen sig ned paa den nærmest staaende Stol.
Faain saa dredt paa ham. »Hde er det sor noget
Bevol, at han ingen Hader og Værdisghed samt-" vrisxi
sede han. »Mir han maasle ilte altid Verret den dyatigste
as jer allesammenck Naa, hvad er der saa at slæbe sor!«
,,Jamen det kommer ikte til at staa i Forhoret!« ind
vendte nng Charleh nied en Sternnie, der var her-s as Be
drpveliahed »Jngen saar at vide bare Oalvdelen as, hvad
han har dekret! Han blider maasle ilte engang nasvnt i
Adiserne!«
»Has, ha-, hce!« sniste Jeden og ralte lsharley stn
højre ·Haand, medens han vendte sia inod Bolter: »Der
ser De, min Ven, hoor stolte de er as drei-o traldt Er det
ilke en ren Fornojelsek s——« Saa llappede han unq Char
ley paa Skuldren. »Op med Hovedet, Charlet)!« sagde
han, »det tonnner altsarnmen sor en Dag, altsannnent
Alverden stal saa at vide, hvad sor en snn Fyr han var,
-— han vil selv vise den det! Tro du mig, han gar ikle
sine garnle Kammerater og sin Lærer Skam! Han skal
holde Tale, og vi andre stal lcrse det i Adisernr. Hvad
du? saadan som han stal drille dem deroppe i Reiten og
tage dem sortroligt og gemhtliat, —- aah, silte ijert sikte
Leier!«
Jeden havde snildt lampet sig ester ung Charleyo
ejendommelige Natur. For haode ung Charley ncerrnest
betraatet den arresterede Ravetamv som et Osser, rnen nu
opsattede han ham som HovedsAttøren i en sjcrlden og
grinaatia Romedir. Han blev helr utaalmodig ester at
det Dieblit slulde lomrne, da hans hidtidige tiamrnerat
kunde saa Lejliahed til at lægge sin Storhed sor Dagen.
Og da Jeden sagde noget om, at man maatte dog se at
saa at dide, hvordan det gil i Retten i Dag, tilbød han
sjeblilkelig at gan.
Men det vilde Fagin dog ikle have. »Er dn gal,
min Ven, -—-- svneo du ille, det er nok, jeg har mistet en
as jer?« udbrod han. »Tja Chan rystede paa Hovedet) og
selv lan jeg jo ikke godt —- »i«
»Hvorsor sendet De saa ille den nn der?« spurgte
Charley og pegede paa Noah. ,,hatn er der jo ingen,
der tender.«
»Nei! —- ja hoad siger De, min Ven2« sagde Fagin
og saa orn paa Polter.
Men Or. Bolter virrede uvillig med Hovedet. »Nej
mange Tak.« svarede han, »det hsrek itke til mit Fag!««
»Hm-d Fag har De givet ham?« spurgte Charley og
msnstrede Noahs ranglede Krop med nsorstilt Udillie.
»Det er maaske hans Fag at lrhbe i Skjul, naar det kni
der, oa at ade sia Skrutten suld, naar der ingen Fare er?«
»Pos- dig selv!« bruste ht. Bolter op, »og var ikte
næsvis nipd dine Overmaend, min Drengl For det tunde
du nemt komme snavs sra!«
Ung Charley lo saa Voldsomt as denne overlegne
Truseh at det varede en Stund, ssr Fagin lunde saa lagt
sig irnellem og saa sorklaret He. Bolter, at han udsatte sig
itle sor det aller ringeste ved at gaa op i Politiretten.
Godt sortladt tunde han tocertimod aller sitrest særdes
paa Politilammeret, estersom ingcn vilde salde paa at
ssge ham der. Disse og lignende Forestillinaer samt
endnu mer-e den hemmeliae Frygt sor Jeden bevregede em
ssoer Bolter til (rned et yderst sortrædeligt Anstat) at paa
tage stg Eslpeditionem Fagin udstyrede ham med en
Fragtmands-Kittel, med Kittel-tilgen Gamascher, Filthat
og Pisi, saa at han virkelig suldstændtg lignede en ranglet
og kestet Fragttusl sra Landet. Derester stt han en ntjs
agtig Bestrioelse as Radetampen samt af hvad Vej han
ulde gaa, og Charley sulgte ham saa gennem trogede og
navsede Ghder hen l Nærheden as Polittstationen og lo
vede at vente paa hom, til han tom tilbage.
Noah havde saaet saa god Besteh, at han slap ind i
PolltiretS-Lotalet uden at verre blevet standset og uden
at have lieh-tret at spsr e sig for unverdrle En Mangde
Ren-reitet var stuvet kommen t den mitte, beilumrede
sal. For-an Stranken stod l Dieblikket et Par Futen
tlmmer, sorn ntttede til beundrende Verändern medens
Mike-treten leite nosle UldnesFortlartngee op. In
Mutter stod i Mden as dem og Ined sig tankesuld paa
Nasen med en stor ngle. Nu og da maatte han dog
afbryde denne Bestæstigelfe sor at paabyde Tilhørerne
Tavshed eller for at tilraabe et Fruentimrner ,.Skas den
Unge ud!« naar Rettens Værdighed sorstyrredes as nogle
svage Breel as et udsultet Pattebarn. Noah spejdede
ivtigt rundt efter Rcevetampen, men tunde iite opdage
nogen, paa hvem Bestrivelsen passede. Saa var imidler
tid de to Fraentimmers Sag scerdig, og de blev fort ud,
og strats ester viste scg en ny Arrestan Det kunde umn
ligt være nogen anden end Rævetatnpenl Med de store
Fratteaermer sorn scedvanligt smøget op, nied Hatten i
højre Haand og den venstre Haand begravet i But-Hemm
men tom han slentrende foran Slutteren ind i Salen,
Ined en aldeles ubestrivelig, ligesorn rullende Gang. Og
i samme Øjeblit, som han tog Plads i de Anllagedes
Bots, udbad han sig hojrsstet Oplysning om, as hvad
Grund man havde truitet ham ind i denne insame Bule.
»Hold Mund!« sagde Slutteren.
»Er jeg maasle itte Englcender, hvad?« bralrede Ras
vetarnven op. »Jeg holder paa mine borgerlige Friheder.«
»Ja du stal snart saa borgerlig Frihed, drit« svarede
Slutterent ,.et Hampereb om Halsen!«
, »Vi slal saa at se, hvad Jndenrigsministeren sier
til saadant noget Bagas!« trnede REvetampen. «Naa
Waren —- halloj der! tan det snart blive til noaetZ Maasie
Dommerne vilde vcere saa venlige at klare denne lille Hi
)storie og itle opholde mia, medens de lrrser Avisercs For
jeg har sat en Herre Stævne til et bestemt Klokteslet, og
tommer jea itte, saa gaar han sin Vej. Saa der tunde me
get nemt blive Tale om et lille Erstatningssøggmaal mod
dem. der har været Styld i, at jea blev dorte, hvaobeha:
aer?« —--— -— Hvorefter Rævetampen bad Slutteren stge
»ham Navnene paa »de gamle Snudeduler« der sad Paa
IDommerbacntem -s- hoiltet i den Grad hidsede de neermest
jstaaende, at de lo ncksten liaesaa us liat, som nng Char
Iley vilde have gjort, dersom haäa
ISporggmaalei. .
? »Stille derhenne!« tordnede Slutteren. Ort henvend
te til en as Dommerne, som i det samme spurgte. hvad for
en Sag det var, sortlarede han: ,,En Lommetyv, Hol
Assessor!« !
»Ha: vi hast den Dreng sør2« forhørte Dommeren
vde tunnet hore
sig- »
»Nei, men han stulde have vceret her manae GanaeJ
Han hat været paa Svil allevcgnr. Jea tender ham godt.«
»Hvadbehaaer"s Saade De, De lendte mig?« Udbrodj
tltcevetampen, som om han vilde slaa den Paa sand fast.
»Man saaledeSZ det bliver Søgsmaal for Angreb paa mit
vJode Navn og ilinate.«
Jaen lo Till)ørerne, og igen blev der vaabudt Stils
hed.
»Nein bvor er saa Bidnerne’?« sagde Retosttiverem
»Bei er rigtiat!« faldt LIicrvetamvcn ind i,ren, »hvor;
er Vidnernet Det stnlde more mia at se de Karle.« ’
Hans Ønste Vlev ojeblittelig ovfyldt Thi forst
sremtraadte den Politibetjent, der havde anholdt hatti,l
og asaav Fortlarina. Oa derester mødte tikjerinanden till
Znugtobatgdaasen oa ertlcrrede, at Daasen var bang; att
han havde savnet den, stratg som han tom nd af et Qplob.
der havde været: at han i det samme havde set en una
sincegt fjerne sia slyndsomst fra l)am; oa at bemeldte unae
stnæat var Vlrrestantm som stod her.
»Herr du noaet at bentcrrte til Vidnet, Drena?«
spurate Dommerm »
»Im anser det sont-oder min Verrdiahed at indladej
mig i Samtale med ham,« svarede tttrrvetampea i
»Herr du i det hele taaet noget at stulle have s-.1at?« :
Rceoetanmen stod, sarn han ilte vorte. cZakr vrtssedet
Slutteren til ham med Allment »Har» du ilte, Agsegsogj
ren spinnen om du bar anget, du stal have saat"?« s
»An orn Forladelse!« udbrsd Rævetamven oa saa
aandssravaerende op. ,,Vasr det til mig, De ialte til,
min Ven?«
Sltitteren lunde itte dy sia sor at grine. «Nej al.
dria i mine Daae har jea set Magen til saadan en lille
Vandit. Ho «tlsssegsor,« mnmlede han. ,,Naa! hat du no
act. da stulde have sagt, din (staoflab«?«
,,Nej,« ertlcrrede Rtevetampen, »itte her. For det er
flam en sloj Butit sor Retseerdiahed denne her, oa deguden
spiser min Straforer i Daa Frotost denne hozs Nasifori
mauden i Tinaet. Men paa et andet Sted stal baade
jeg og han oa sorstelliae andre ansete Folt as mine Ben
ner taae Ordet, tan De tro, saa alle Snudetamoene her-(
oppe stal komme til at anste, de aldrig var blevet sødH
eller at deres Tjenesiesolt havde tlynget dem op paa deregt
Hattelnaaer, spr de git ud i Morges. Jeg stal !
» »Herut med hams Beviserne er tilstrcetteliae!« sag-!
tde Dotnmeren. Og Stutteren sagde: «Kom saa!«
I »Ja nu lommer vi, nn tommer vi:' svarede Ræve !
jtampen og strøg sin Hat as med den slade haand »Tai
tdet tan itte nytte, Hojstcerede,« henvendte han sig til Dom J
jmernr. at J ser saa sortnytte ud, sor jeg lader itte Rande;
jgaa for Ret. Det bliver en slem Historie for Jer, Kamme i
Prater, jeg vilde itte vcere i jert Sted sor meget godt. Jtte!
Jom J saa tigaede mig paa jeres Knæ, lod jeg mig nu saettel
i Frihed, sasrdig!«
Scutteren greb oam i Kraven og trat as med hanJ
Ude i Gaarden ertlcrrede Rcevetampen, at han agtede at
lade sin Sag komme for i Rigsdaqem hvorcfter hanl
umaadelia titsreds arinede Slutteken op i Ansigtet. »
Da Noah Clanpole havde set ham blive truttet bort,;
styndte han sig tilbage til ung Charlen, som duttede sremt
fra et siltert StjuL saasnart han havde overtndet sig omJ
at ingen næsvis Person salgte hans ny Betendt i Hielt-ne !
Og de to styndte sig nu at bringe Fagin den oplivende Es !
terretning, at Rcevetamven var ovtraadt over KRettein
jmed megen Glans og havde indlagt sig den a største!
cheder og Æress I
t
I M ..,« .M- - !
4:I.
Nonen on Noah.
Hvok indøvei Nancy end var i Forestillellsens Kunst»
llnnde hnn dog ilke helf stjule den Sindsbevcegelse, som Be-«
Hvidftheden om, hvud hun havde foretagei fig, fremlaldte
ihog hende. Vel flod hendes Beflnining fast. Men hun
lhavde alter oq alter svcere Lampe at bestan, og de satte
siq Spor. Hun lom til at se blen og udiærei ud. llndcr
tiden faa httn flet ille, hvad der fokegil lige for Rassen of
hende, og harte itle Sammlu, som hun i gamle Dage vil
de have taget højrøstei Del i. Hun sad tavs oq fortryli
og grublede, med Hovedei ftøttet i bænderne, og den An
sitengelfe, hun saa maatte gøte for at tage sig fammen,
vifie tun altfot tydeligl, at hendes Tanter havde været’
Hangt borir. Til andre Tider iaen kunde hun pludfelig
sgive sig til at le højt og uden Spok af Grund.
Dei par Simng Affen. Sile-s og Juden fad og pas
sinrede samtnen, men tav, da Airleuret begyndte at slaa
hel. Nach, fom sad sammenlrøben henne paa en lille
StammeL san op og lyttede speendi. Klollen flog 11.
,,En Time til Midnat!« sagde Siles. Han ital Rut
leaardinet op, saa ud, og gil saa hen og satte sig igen.
,,Og mørli og taaget er det. Dei havde været en rat Nat
til at gpre Fotretninger il«
»An ja,« suktede Jøden og rnkiede pack hob-det, »dei
er ogsaa ledeligi, at vi ingen hak, Blll!«
»Der hat De for en Gangö Slyld Ret,« brummede
Sim. »Bist et det ledeligt, for i Affen er ieg oplagt.«
»Her, hete, hce,« lo Jeden, som om han følte sig lettet
allerede ved denne lille Jndkømmelsez »ja nu lianer De
Dem selb, Bill, nu er De den rigtige Bill igen!« Og han
drisiede sig til at llappe ham paa Slulderen.
»Taa den viSne qamle Gruppe val fra niin Still-»
der!« vrissede Sikes og rnstede Jodens Haand as fig.
»Hm hce hie! gør den Dem new-s? »Kommet De til
at tcente paa at blive nappet?«
»Ja; det vil sige: af Djævelen, ilke af Politiet!«
lirnminede Siles3. »Der har aldrig oæret et Menneste
til med Magen til Deres FjESI det stillde da viere Deresri
Finder — det vil sige, hvis De itie er Søn af selve cheves
len, hvad der slet itte stulde nndre migt«
Fagin soarede ikke paa bang Kompliment, men trat
l)-im i Ætmet og pegede hen paa Nancy, soni ubeniærtet
W taget sin Hat og nu vilde til at liste nd.
»Halt-vi, du!« taldte Siles. ,,Hvor slal du hen, Tas,
paa denne Tid af Afteneni«
,,Jlke langt.«
»Hvad er det for et Spar? Hvor slal du hen? siger
1ei.«
«Det ved jea itte.«
.,Naa itte dett Du slal ingen Steder hen, sta! dic!
eitlcerede han, mere af Paaftimelighed, end fordi han
e-«istli«q havde ncaen vesemt Grund til at itiodswite sin,
Hat lnin gif. »Ja-i dia hen!«
»Jeg trænger til frist Lust, ---- jeg maa ud at rote
BIEN
»Slndder!« Han reiste fig, luktede Døren af, rev
ijitten af hende oa inlte den lJen paa ct aaninielt Stab,
link stod. »Saa! lan du saa inaasle holde dig i Stindet,
huld?«
Nancy var blepen meaet bleg. ,,.f)vad stal dct be
t:s::e, Bill-« spnrate hun. »Ved du selv, l)vad du ger?«
»Hm jeg ved, hvad jeg «?« Han Vendte sig om incd
Main: »Hnn niaa jo vcrre blevet gal, siden hxm understaar
qu til at snalke saadan!«
Nach pressede begae Heender mod Brustet som for
at toinge et eller andet Udbrud tilbaae. »Lad mia ana,
siier jeg — strat5! -—- Faginl sia til hinn, at hatt stal lade
via gaa, —- det raader jeg bam til! Hører du!« Og hun
innipede i Gulden «Lad mig aaa, Bill! dn ved itfe selv,
tnuid du gen, --s— lad mig gaa —- blot en Tinte!«
»Tøsen niaa bestemt vcere bleven gal!« bnldrede
Eites. Han reiste sia oa toa hende haardt ved Sinlderen:
»Bei-i fra Deren der!«
»Jlle før du lader niig aaa ----, itte for du ladet niig
ziia - nej neit« streg hun.
Han saa et Tieblit paa hende, areb hende saa plud:
iclia om Haandledene, strebte hende, lioor nieget hun end
s. fasllede, ind i det lille Kammer ved Siden af, satte sia
is s-«I en Bernh toanq liende ned paa en Stol, oa holdt hende
ist« Him strittede imod oa trnalede om at faa Lov til at
stii pe, —-— liae indtil Fllotlen flog U; aa holdt l)un plud:
Eseliix op. Sileg aav hende endnn en, nied m’ange Eber
!s:-.Tttet, Advarfel oin at dn sia, oa ail saa ind til Jeden
iicn. «Pnl)!« saade han oa.tørrede Sveden af fin Bande,
:».»-et er dog oasaa vceldia saa balftyria den Tøg er!«
; »Ja det maa De nol sige!« soarede Jøden tantefuldt.
«»T-et niaa De not sige!«
l ,,Hvad tror De, der stak hende, at hun saadan ende
ilizi dilde ud?«
i ,,Naa:aa tJøden trat paa Skiildrene), Stridighed,
sksiin Ven, FrucntimnievStridiahed!«
l »Im tkoede eller5, jeg haode saaet tæminet l)endc!
liUten det er vel det, at Febrren sidder hende i Blodet endnn
rii oil ilte lointne ud! —- ckaber hun sig saadan en Gang
sil, saa taaer iea oa aarelader hende lidt, uden at gøre
ITiottoren Ulejlighed.«
! »Ja vist saa, oist saa, min Ven,« hdislede Jeden.
»Hvs!«
Nach lom ind i det samme oa satte sig paa sin sor
riae Plad5. Hendes Øjne var røde oa ophovnede. Hun
sad lidt oa rottede frein og tilbage, flog saa pludselig med
Ratten oa brast i Latter. »
»Wind er nn det?« udbrød Siteg og saa forbavset
hen paa Jøden.
Jeden betndcde ham med et Nit, at han stulde bare
ilte tage Notitg af hende, oa noale Minntter efter blev
nun oasaa aansle rolig. Saa toa Jøden sin Hat og bød
Godnat. Da han koin hen til Deren, vendte han sig oni
og spurgte, otn han itle tunde blive lyst ned ad Trappen,
’der var saa mørlt.
»Tag og lys ham ned!« kointnanderede Sites, som
var i Fast-d med at stoppe sin Pibe; »det vilde viere Synd,
om han flulde lnaelke Halsen selv, saa fil de, der plejer at
;stime samtnen om Galgerne, saa meget mindre at glo
Je ter!«
« f Nach tog Lnsct oa fulate med. Da de var kom
Imen ned i Gangen, traadte Fagin tcet ind til hende, lagde
lFingeren paa Munden og hriflede: »Hvad er der saa i
-Vejen, min Pian«
! »Hvad mener De?« sparede hun, ligeledes hvistende.
l »Nam· han tFaain peaede med sin runtne Finaek op
iad Trappem er saa haard iinotf dia, Nancy, —- for han
ier jo et Dyr, du, et fuldstændigt Dyrt — var det saa
lilte -—?-«
l »Ovad for noaet?« spurate hun, da Faain pludselig
Jstoppede op, nied sin Mund næsten helt inde ved hendes
jene Øre oq med Øjnene tast op ad bendes.
? ,,Vi tan tale om det en anden Gang! Hast paa, min
Wirth dsc bar en Ven i mig, en trofast Ven. Og jeg ved
oasaa 11dveje, du, i al Hemnieliahed Dersom du faar
anst til at havne dia, fordi du bliver behandlet som en
iHund nej vaerre end en Hund, sor den klapper han dog
undertidens -— saa — tom til niial Han er io bare et
sflygtigt Vetendtstab for dig, Rancy; nien mig ved du,
lyoor du har, mig kendcr du!«
»Ja, Dem tender jeg,« gentog hun, uden Spor af
Betoning. »Godnat.«
Hnn ges tilbaae, da han vilde taae hendes Haand
men saade endnu en Gang ganste roliat Godnat, besvarede
hans Blil mced et betydningsfuldt Nit, og luilede saa
lDøren efter ham.
Fagin vandtede tantefuld hjem efter. Han havde als
ilerede i nogen Tid haft den Jde tog hvad der var slet i
Aften havde besiyrlct hans Tro), at Nancy var -—bleoet
treet af Jndbrudstyvens Raahed og havde fattet Tit
sbøjelighed for en anden. Hendes sorandrede Væ»sen, det,I
at hnn saa hyppiat gil ene ud, hendes forholdsvise Laie-;
gyldighed for Banden-Z Interessen alt pegede i den Ret-i
ning. Hun maatte have tastet sint Øjne paa en fremmed,
oa hain gjaldt det nu om at sitre sig i en Fari: for med»en
faadan Medhjælperste fom Nancy vilde han viere en Vin
dtn !
g Desuden var der niaasle noget andet at opnaa. Siles
vidste altfor ineget, hans grove Udfald cergrede Jeden.
Det maatte staa llart sor· Nancn, at dersom hun brød medf
Sites, vilde hverlen hun eller hendes nye Ven et Okeblit
tunne viere sitre for hans Raseri. »Man man sack tkke,«
tænlte Fagin, »med lidt Ovettalelse tande saa hende til
at forgive ham? Fruentimniere hat tidt giort det, som
verre var, under den Slags Forhold. .Saa blev Ieg at
med den Sturt —- jea hader hamt Qg Ieg sit en anden i
hans Sied, —- og min Magt over Pigebarnet blev umd-;
strenlet!« !
Alt det bavde han allerede teenlt paa, medens han fad«
oppe bog Stteö. Men, tænlte han videre nu, maaste hun
alligevel vilde gyse tilbage for at tage Livet af Jndbrudss
tyvem vg det var jo dog vcesenlig det, der stulde opnaas.
—-.—-- ---- -A’————-»---sp
,,,Hvordan skal jeg saa sastere Tag i hendes Hdis jeg nll
"tod hende ndspejde og opdagede, hvem hendes nye Ven er,
og truede hende med at sortcelle det hele til Sikes, der som
hun ikte lystrede mig, — har jeg hende saa itte? —- Jo
jeg hat!« ndbrød han, ncesten heit. »Saa tør hun itke
sige nei, hvis hun da har sit Liv kirrt. Jeg hat Jet, jeg
hat Jer!« Og han vendte sca om. oa truede med tnyttede
Hander hen ad Siedet, hoor Jndbrudstyven boede. Det
ester soobte han Hænderne ind i sin Kappe, og medens han
gil videre, pressede han dem samtnen, som om han ma
sede en sorhadt Fjende mellem sine magre Fingre.
Nceste Morgen oentede han utaalmodigt paa Noah
Clahpole, som lotn sent og strats kastede sig graadigt oder
Frokosten.
,,Bolter!« sagde Joden og satte sig lige over sor ham
og ærgrede sig i sit stille Sind hans Slugvornhed. »De
kan vel not tate, fordi De spiser?«
,,Jo,« soarede Noah on star sig en vaeldig Kile Brod,
»det fremmer ncesten Appetiken at snakte.«
,,Se De gjotde jo Deus Sager godt i Gaar, min
Ven,« fortsatte Jøden »Straks den første Dag 6 Kr.
75, —- De bliver en ren Mester i Hvalpefaget, he, hæ,
hast« sJioah lo selvbehageligt nied). »Men nu har jeg
et Sthtte Arbejde til Dem, der krceder megen Forsig
tighed.«
Noah blev pludselig alvorlig. »Je,q vil itte vove
mig i Fare,« saade han, ,,det kan ikte nhtte, hvis De vic
sende fmig op i Politiretten igen. Den Slags holder jeg
itke a
»Der er ikke Spor as Fare ved det. De stal bare
ndspionere et nngt Fruentimnter.«
»Den er jeg med paa. Jeg var allerede i Skalen slet
ikte saa tosset til saadant noget. Hvad stal jeg uds
spionere?«
,,.Hvor hun gaar hen, og hvem hun er samtnen med,
og om muligt hvad hun siger. Og saa stal De lcegge
Mærte til Gaben eller Hufet, og skasse mig alle de Oplyss
:tinger, De kan.«
Noah satte Koppen fra sig og saa grist paa Fagin.
,,Hvad atver De for det?« spurgte han« ·
»Hois De gar det godt, gioer jeg Dem 20 Kr. — thve
Kr» min Vent« svarede Fagin, som ønskede at gøre sm
Medhicelper hidsig paa Sagen. ,,Saa meget har jeg
endnu aldrig betalt sor et Stytke Arbejde, der ikte kan
taste videre af fig.« " -
,,Hvem er F uentimmeret?«
,,En as vore egne. Hun hat lagt sig nhe Venner til,
og jeg maa have at vide, hvem det er.«
»Hu ho! for at De tan faa Fornøjelsen as at gøre
deres Bekendtstab, hvis det er nette Mennesker, hvadbes
hagxos Ja stol De dlot paa mig! Naar stal den ga«
lø5.«
»De skal bare holde Dem parat oa lade mig otn
Resten!«
Seks lange tedsommelige Astener sad Noah parat,
med Støvler paa og fortlædt som Fragtkusk. Men hver
Asten totn Jøden fortrcedelig hjem og sagde, at dek nyttede
ikte endnu. Endelig Sondag Asten vendte han tidligere
tilbage, end han plejede, og var aabenbart stærkt optaget.
»J Aften gaar hun ud,« sagde han, ,,og jeg er viö
paa: i det rigtige Ærinde. For hun har vceret ene hele
Dagen, og den Mand, som hun er bange sor, kommer
sorst hjem henad Daaarh. Kom saa! Gesvindt!«
Jødens Ophidselse smittede Noah. De sthndte stg
as Sted gennem en Labyrinth as Ghder og standsede ende
tig udensor det Vasrtsshus, hvor Noah havde tilbragt den
sørste Nat i London. Klokten var over 11, Gadedøren
var lnltet. Men saa snart som Jøden havde udstødt en
dæmpet Fløjten, gik Døren lhdløst op og luktede sig lige
saa sagte ester dem. Fagin og den unae Jøde, der havde
luttet dem ind, tiltendegav ved Tegn Noah, at han stulde
travle op og tigge ind ad den hemmetige Rude i Skcente
stuen.
»Er det hende?« hvislede Noah oppe sra Stolen. »Jeg
tan ikle se hendes Anstat. Hun sidder og ser ned i Gulvet,
eg Lyset staar baa ved hende.«
,,Btiv, hoor De er!« hoistede Faain tilbage, og gav
Barney et Vinl. Gt Øjeblit traadte Barney ind i Bag
stuen, flyttede thet under Paasknd as, at han vilde pudse
det, oa talte til Fkuentitntneret, der sad, for at faa hende
til at se op.
»Na ser jeg hende!« hdiskede Noah, ,,jeg skal mageligt
tunne tende hende igen.«
Han traadte hurtiat ned sra Stolen, da Fruentim
meret derinde rejste sig sor at gaa. Faain trak ham tned
ind bag et Forhceng, der var, og de stod og holdt Vejret,
medens Nancy git tcet sorbi dem og blev lukket ud ad Ga
dedøren.
,,Hys!« hvistede Barney henne fra Daten s-—
»Saa!«
Noah vetslede et Blik med Faain, ca smuttede ud.
,,Til venstre!« hoistede Barney. »Hold Dem ovre
Paa den anden Side Gaden!«
J Stæret fea Lhaterne saa Noah Piaebarnet et
Sthlke sorude. Han naermede sig hende tstadig ovre paa
den anden Side as Gaden) saa meaet, som han sandt tha
deliat. Hun saa sig et Par Ganae aenastetiat om, ogsen
Gang btev hun staaende sor at lade et Par Mcend, der
kom tcet bag ved l)ende, aaa sorbi. Jo lænaer hun kom
stem, desto mere Mod lod hun til at saa, hendes Gang
btev sitker og bestemt.
————-——.
H.
Lostet holdes
Klokken sing tre iivorter paa 12 da to Stillelfec
dutlede frem paa Londnncr Llroem Den ene, et Fruens
timmer, scm sig ivriqt om, sont om hun sagte efter nogem
Den andeu, ei M tandfolt lufiede frem, hvor der var niest
Stnge, læmpede sine Stridt efter Fruentimmerets og
sijulte stg nu og da i en af Nicherne paa Broen. -
Ratten var merk Dei havde vceret et ftygt Vejr »den
Dag, der var kun faa Mennefkcr Ude. Ober Floden ·laa
en tcct Taages sorn dcempede bei røde Stcer om Bord i de
manqe snma Fartøjer, og som qjorde de høje Hufe langs
Flodbreddeme fkunnnelt utndeliqe. Et Var Kirketaarne
ragede diset op, men de mange Stibsmaster var næsten
ikte til at se
Fruentimmeret var et Par Gange (stadig fulgt af
Spejderen) gaaet urolig frem og tilbage paa Brom. Nu
rnngebe ei Kirleurs svcrre Slag gennem Lasten, det Ivak
Midnat. Og knap to Minutter efter, at Lydeii afidet
sidfte Slag var døet hen, holdt en Drosie tæt ved Br en;
en nng Dame og en grauhaaret Herre sieg. ad sikomog mäurs
tiqi gaaende. Frucntimmexet paa Byoetj siyn te sig leheil
til dem De standsede mel- et Udbrud af Forbckbsk lse,
men beivang sig i famrne Nu: thi en Frit, der hat« klebt
som en Fragtk11st, strøg just forbi bemz sac- halt form-lis
pussede dem til Side.
»Jkke hat« fagde Raney, »jsg er bange. Folg Fries
ned ad Trappen derhenne!«
. » Gurts-Reh
..";J
U