- »Danfkeren«
et halvugentlig Nyhedss og Oplys
ningsblad for det danste Folk
i Amerika,
uvgmet as
DANISlL Ll-"l’11. PFBL llUlIsle
Nost- Nkbn .
«Tam"!mn« ukkkmmek hoek Lnsdag og
Sprung.
Iris pr. Aargaua i be Note-rede Eimer s1.50;
«tl Udlandek III-M
siebet beislksi »Er-Muth Bemllmg, Beta
iing, Adresieiomndnng og an ander
angaaendc Blut-u qdreopetesx
DAleH Ll"1’ll. l’l"l’-1«. ll()l"sE,
Mut-« Mor.
Neben-n Hatcld Jenseit
Intered us Use- Pu-» Umce at Ulaik Xe, fu«
Is SC-( Jntl ( lu-- Ist-tut k
Adxertisins Rates nun-U known upun
sppljcatmu
,,D ansteccn«
dlivek sen·t til Subibiderten Indtll udmss
felig Lpsigelfe mer-tax es- af Uogivcukc og at
Geld er demn, i Lomngstmmelie med sc
Formede Scams Px ftloze
Nam- LE eme hear-endet M til Foxt der
are-tem- i March einen ioi at lebe has den
ellet for at faa kplnsnmger cm det arme
tede, bedes de altid dumm« at be me
Apettisementet c dem Blut-. Tet vil væn
til gensidig Icyttr.
«Tanskeren«s Frcmtid.
Dei spefte dunste, halvagentlige
Blau i Amerika
Ei sssidiat Onsdagsnummer pg et
4 fidigt Sendung-inmitten
CpoiegsrendeBegivens
hed i den dann-amerikan
ske Journalistiks
Historie
J Dag har vi den Glcede for forste
Gang at udsende ,,Danfkeren« som
halvugeniligi Nyheds- og Op
lysningsjiblaa
»Dst.« vil altfaa for Fremiiden ud
komme 2 Gange om Ugen til enhvex
uden den ringeste Prisforhojelsr.
Det er os, som -—— uden Vederiae
— giver voreAbonnenter et helt ugeni
lig Nummer mere end vi er dem sink
dige; bringet dem nu vaa Moder-I
maalei ivende Gange omllgen i direkte
Forbindelfe med det vældige, mange
attede Mennefleliv, der leves ved of
omtring os her i de Foeenede Siater
i hele Udlandei, i det lille, icere Hian
land —- sætier i Svina has vore Lce
fere alle de Trinken Etfaringer og LIsp
levelser, sont gennem Pressen kar
overfsres fra de enielie Jndivider ti
hele Slcegten i dette det nittende Aar
hundredes Arvetager-Tidsrum.
Fraregnet Aviserne i Kongeriget
Danmatk, er »Dansteren« det
eneste danfke Blad, fon
udgaar 2 Gange ugentlig
Alle andre nøjes, som »Dsi.« felt
hidindtil har gjort, med een ugenlig
Udgave.
Enhver kan da, lettere end dei kar
siges, forftaa, at intet andet danss
Blad i hele de Forenede Staier kais
være sine Abonnenier en bloi tilnærs
melsesvis saa hurtig og righoldig Ny
heds- og Oplysningsiilde som »Dan
steren« fra Dags DaioH
Der kan ikke en Gang blive Tale
om Sammenligling; vi slaar Retor
den hver enesie Uge.
» Enhver vil da indrsmme, at deitc
Stridi: »Dansieren«s Udgivelfe 2
Gange ugenlig er den vorsenligste
Kendigerning, der ian berettes am,
siden det Ojeblik, da der stiftedes en
danst-ameriianst Presse.
Vi hae vovetDeite Stett-L fordi vi
hat — sont vi stedse har haft —- en
bestemt Plan for Ofe: vvrt eget,
danst-ameeitanste Falls aandelige
Seit-Mag
Dei nye Siridt ee tun et nyt Leb i
denn- Pianö Udsprelsr.
. f I
Am vi hat valgt dette Tidspunit
ists-nein use-aq- vq seyn-e- den
" Stempe.
s Its-her used Siden. Den er tap
Hdetiweewsoaviek ne- tu
i , » »Vi« lade me Leim bitt-end
L - —
Derfor hat vHelv taget oö for at
vcere mere rapfodede —— ligesom Ti
den.
Vi hat ligeledes vort Øje aabent
for den fordgede Jndflydelse, vi her
ved faar paa vor Læfeverden.
Dei er iaa. at danst Journalistil
Li det fort-due Aarhundrede hat i Ret
ning af Elegance, Smidighed og
Kraft nanet ud over, hvad de fleste
l
Sprog lan opvife.
Man siaer — og itle med Urrtie —
at ved Siden af det franfle Sprog er
der intel finere, for Journalistit bedre
egnet Sprog end vori Modersmaal
—- en Kendsgekning, hvis Fortlaring
fkal ssqes baade i Folkelaraktereng
kritiste Anlckg og i Sprogetg bløde
Forming.
Derfor er vort Imdreland del Land
i Verden, fom i Forhold til Zotte
mængde har de flefte daglige Aviler
. is og det er nu til Dags i langt hol
ere Grad Journalisten end Digteren.
der udvitler Sprogets Erner og dra
ger dets nye, tlingende Vellndsvcerdi
er af den gamle nordisie Muld.
»Dansteren«s Red· bar siedse hafk
for Die at rendyrle dct dansie Mo
dersmaal herovre, idet vi var os be
visi, at tun i rendyrtet Form hat det
Ledekrav ved Siden af det engelske
Spieg. Ud fra dette eneste rette Stadt!
har vi knaattet betæmpe de mange!
Misbrug. som — navnlig gennem dens
norsimnrerilanlte Presses JndflydelY
se — hat indsneget sig i daan Maal
betonte
En stor Del af den norsi-amerikan:
sie Presse hat i den ilke uegennvttige
Hensigt at erobre danste Abonnenier
Jnlagt sig ei fert, halsbrartlende
Maal, som hverten ejer den norste
Djætvhed. den dansie Ynde eller den
amerikansie Energi.
Dei regnes ganste vift for Nazde
maal, men er tun en grim Jargon af
not-st, isprangt med danste og —- en
gelsle Brauen -
Stigt maa Nordmændene natur
ligvis selv am, men de Danites Maul
i Amerika flal itte forjastes og for
lnudres as det vorsie.
»Dansteren« vil lalde og talder pan
den Del af vor! Folt, som fordirret
over en tilsyneladende »Standina
visme" er havnet i Norsleriet.
Hverlen folleligi, forialt eller lit
keligt lan det langt senere indvan
drede danste Foll staa ved Siden as
det norsie herobre —- og derfor maa
vi sont dansie ssge sptft at faa few
stcendiggjort, hævdet og hærdet vori
egei Fell til dets Livsgcerning; bog
efter tan vi ssae Tanteudvetglingeniks
Veje; men vetsse med Sproget vil vi
aldrig.
»Dansteren« staat nu — slsnt i
sing Alder i Forhold til de norsit
Blade — forrest i Retten af all
.,standinaviste« Blade. Vi jager ittl
sfier norsle Abonnenterz men vi lals
Ver de i sin Tid forvirrede daane ti
Js. Her er Siedet, for her er Dansl
Umerilanismens follelige, sociale
saue, hvorom alle danste bpr flotle
«g fylte fig. Der er nn ilte langer
Grund til ai tjene under fremmek
Nackte- Efiek Stosscts Atsivigher
smagfulde Valg og iilpasfede For
ner passer intet Blad i Verden bedr
end »Dansieren« til at være Husfade
rens Ryhedsblad, HusmoderensFeuil
!etonblad, Ungdommens »Im-Ende
kil-anden«, BIrnenes Sprvglarer ok
Jnteressevætter. l
. s . !
Ved forfkelliae aivne Lejlighedek lu
vi destcestigef os kritis! med den danst
amerikaner Presse. i
Det et paafaldende lidt, man kanT
rose den for, en nf Grundene til, at
den inqen Magt hat saaet over Isolie
hjcertet. i
De fleste danst-amerikansie BladeJ
anser sig aabenbart i detes uklare og
uselvstcendige Forhippelfe paa dcg at»
bringe noget fta Hjemlandet -— for-.
pligtede til at fylde dekes Spalter med:
den svinste Del af den danste Litteka
tur. Nys hat-de vi Anledning til at
protestere mod de Rasmussenste Blades
»Ugebla"det« og,,Chicago-Posien«; de’l
havde optaget Drachmanns raai
,SchandvrplyArie, (selv »den dansiej
Bis-mer« hat aabenbart fundet den
for taa).
Men de Rasmussenste Blade apia
ger Hist faa planlsst, faa dumt, at de
itke en Gang kan forsvate Optagek
sen. Dereö Reh-list kigger not blat»
paa Ferse-stammen og ex dette —·
of mutig-ais en Ratte litten-re Slyngi
let —- ettlæret for »Im-ich saa tyger
het- Museu me i .W' sog
«q;W, Mist den Musik
— As«
amerikanste Peesfes »siamesifte Toll
linger«.
Desvætte galdet det om helesden
dansl-atsetikansle Presse —- medl
Undtagelse af de to elftvæedigtfeegtenJ
de Fallet »Dannevirte« og »Dansle-l
ren« —« at den faktist betæmpek III-i
ten og Heistendonn Nogle fsret dette
Angkeb indirelte gennem en leddelss
Veedslighedens Aandstetnina; andtet
gaa direkte los; man bebe-ver her blct
It erindre om »den dansle Pioneee«s
banale og fade »Fritaenter« (sicl)-Ar
tiller.
Paasisnnelfesvætdigt Bedringstegn
er det deg, at »Den dansie Pioneet«
efterhaanden giver Rum for alt-etli
zete og landete Synspunltet ogsaa.
Med »Dannevitte« hat vi det altid
under »væbnet Feed«. Det commer
Vistncst af, at »Dann·« helft vilde have
,,Dfl.«s Standpunkt men fsler sig
Hunden as sin Form-.
»Da-nn« hat aldtia lunnet se en
Haand fotan sig, end flae vise Faltetl
l
seien til den rette Folteliahed: den at
Hckvde sig selv i bestandia Tilegnelse
af lldvitlingens Resultater og Sam
atbefden paa videte Fremsitidt.
Nu bar Grundtvigianerne hervork
i mange, mange Aar faat mange hsth
svævende og lidet fatteliae Ting omt
den danfle hsjstole i leekila, men!
endnu den Dag i Dag fnldes »Dann.«l
ned et taabeligt Diskussioncstof den’
7tedsessatnme Sag angaaende; og be
klaaeligt not vifet det sig, at de gamleI
Ledere for Beveegelsen er akkurat lige
saa utlate over Bevceaelfens Gen-tem
sprlighed, Dnbde og Ægtbed sont de
nngste Geduld-lebende L-’--leegtflud.l
Der manalek alt, hvad der hat Ram
blot af Maalbevidfthed.
hvem stal lede det dansle Fall
betonte fkem til Livslenggllatheds
Slal den not-sie Presse vedblive med
th Vcere Amme soc en stot Pakt at dort
IFollZ
Slal Gudlsshedens og den litte
rcere Deladences Reiter uhindret lotle
det hyrdeløse, adspredte Fall?
Slal vott Fall nøjes med en Dansi-J
bed, fotn givet sia sit fotnemste Ud
fslag i Foreningsballet og -masieta-;
der? 1
Stal det satte os lunt, men unt-»
bejdsomt til Rette i Vtsvlets Aal-;
telovnstrog, endevende alt, hugge ogz
Platte i Styttek, eller Ist-Band E det
grundtvigianfle Danaidetar?
Ellet hvad stal dort Folt?
Herpaa er det »Dsl.« ncefte Gang
vtl give Svar.
— .- —.--—-j--—
Ravrkpolitit
As Professor chrit Schau-Lug
one Bog »Der soundne og det vian
»Je« qengiver vi folgende om den ydr
Zolitih .
»Hu hat Retsprincippet mere ci
nere maatte vikxe for Magtprincit
Jet, indtil Vi nu Ved Anrhnndrek
kxftrt skcm lige over for en alminbeli
Iiøverpolitih i straft af hvilken erxhve
Etat soger at tilrire sig saa negcr
mnbmnrnabe, sont den kan i Tisip
·"in Magtfnlde. Traktater on· Ga
»Hier have del »Wir-, haft ji«-mer
ig Brent, naar de itte stotte; as e:
rmteriel Magjudvidelsex den lxiivdk
Ian aktid en Dis Respekt for Tern
nan vovede itke liaefeem at bxyds
dein, men spgfe at give der Ubseendi
It, at man hovde Retten pcm sin Si
ce. Dette er nu gansfe oPhIM on
Ketten spørges ikke mete, men tun om
hvnd man hat Magt til at g-re, ver
andet er ligegyldigt, og felv om der
begaaes ve stsrste Utetfærvigheder i
utniddelbar Michel-, det vedkommet
ikte Nabostaten, naar bcot bens egne
materielle Jnteresser ikke lide Stadt
derved.
Denne nye Akte-, i hvilten Reiten
sidder i de risiede Kanonen som den
i Midalderen sad i Spydstagen, blev
aabnet af Bismant, da han i Aar
hundredets Midte pegede paa Kiel
anrd og med kynist Driftighed sag
de: »Das mött wi hebbeu!« Anven
Grund havde han iste, meet den var
jo ogsaa silftrcekkelig. Stormagtet
ne andrer-es i chyndelfem men fandi
eftee nagen Tit-ern at des var et for
træffeligt politisi Vqlgsprog og anrog
der derive. Da der itke var Land
stectninger at tilegne sig i Entopa,
stratte man Arm-ne nd eftet de fjerne
Bethensdele i Ost- Syd og Vesi.
Ovetalt Itd Rai-bet: »Du mött wi
hebben!«, og abstrakte Territorier blev
unterlagh Oder man gab dem der
here Raps of Innresqueue-. »Die
M Wisse-pein- We schwer
II- st W W w ils-set- «
. r
L- --l
Gæve Ben! Hvor aabner sig sor Fre
den,
hvor sor Friheden et TilflugtssteM
Hundredaaret er gaaet dort i Stor
men,
og det nve aabneg nu med Mord.
Sine Handelsslaader stretter Britten
graadigt som Polhpens Arme ud —
Ned til Ehdvols aldria sete Stickrner
tranacr rastlos uasbrndt hans Lob;
han oospoter Ler, alle sjærne
Finster -—— naa’r tun ej til Paradis.
lEdler Freund! Wo öffnet sich dem
Frieden.
wo der Freihet sich ein Zusluchtsort?
Das Jahrhundert ist im Sturm ge
· schieden,
und das neue öffnet sich rnit Mord
Seine Handels-flossen streckt der Brit
te
aieria wie Polhpettarrne aus — -s- -—
Zu des Siidpols nie erblickten Ster
nen
drinat sein rastlos nnaehenrmterLauf;
alle Inseln spiirt er, alle fernen
Küsten -—- nur das Paradiiz nich ans.)
Hvor mwrleligt passer itte disse
Ord den Daa i Dag, hundrede Aar
senkre, tun med den Forsiel, at den
Maria var det alene Britterne, nu er
det alle Evropas Stormagter og des
soruden Nordamerika, sont i Aarhun
dredets Lob have volset sig store og
tnce,1tige, der strcelte deres rovgriste
Polnparrne ud til sjerne Verdengdes
leg Der ca Kosten Ved at se alle dis:
se tristelige Storrnaater, bevcebnede
rned de srnateliaste Mordvaaben, min
des man Profeten Daniels Shn, i
lwillet han set sin Tids Stormaater
ftride srem som srhateliae Rovdyr,
en Love med Lrnevinaer, en Bjorn
med tre Ribben i Gabet, en Parder
med Jerntcender oa ti Horn — alle
tun betæntte paa at rede og lnuse,
hoad der lornmer inden sor derer
Otnraade. Dette er Naturalismem
sat i Politisl System, hvor Ret oa
Retsærdiahed, Traktater og Lverenks
lomster intet mere acelde, nten tun den
brutale Magt.
Men det sorsærdeliaste, sont er stet
i Aarhnndredet, er doa Mnrderierne i
Anmut-. Tusinder og atter Tu
sinder cks Kristne ere hrr blevne »Ihr
dede og massatrerede, oste under de
arneliaste Pinsler, uden at throda
har sprt sig as StedeL ca om dette
endda stete langt inde i Asten eller
Afrika, da tunde det endda undslhls
des med, at saa lanat lunde inaen ev
ropcrisi Hærsmrte traenae srern —
snen det er slet lige uden for tkdrodak
Dor, ja næsten paa Dortcrrstelenk
Blodet stivner as REdseL naar man
Ytorer Entelthederne ved disle Ned
sablinger eller ved den granselosr
Jammer og Elendighed, sorn er bran
Jner leistne Trosbrodre, ene og alens
sordi de itte vilde opgive Kristennao
Tet; men Evropas lristelige Stormag
ter hverten horte eller saa noget.
Uvillaarlig drager man en Sam
«nenlianing melletn 1099 og 1899:
J det ssrstncrvnte Aar var tristne Pi
"earinrnte blevne ilde medhandlede i
Jerusalem, og hele Evropa rejste sie
E Harrne og Forbitrelse, dets ridder
iae llngdom drog i store Starer as
«·ted: brugte Manneder orn de lange,
«1sremlornmelige Veje, men intet tun
Je holde dem tilbage sra at hævne den
Forsmædelse, som de vantro havde
bragt over Kristi Kotg. Og nu i
15199, da vi have baade Jernbaner oa
Damvstibe, da en tristen Her i en
Uges Tid lan ocere fort over til Stuei
pladsen sor Nædölerne og sri Aufm
der as Kristne sra en blodig Dod —
nu bliver itte en eneste Soldat sendt
assted. Men det sotstaar sig, i Ar
meniens Biergland er der hverlen
Guldminer eller Kulgruber, ej heller
merkantile Jateressesfcevet at vate
tage, og hvor stigt itte sindes, er det
for de kristne Stotrnagter et usvtge
ltgt Kendetegn paa, at der heller in
gen tristelige Jnteressesfærer er at
neune our eller Mennesteretttgheder at
kempe sor,
Og dog alllgevell Det vtdnnderi
lige er stet, Aaeet 1900.stulde ltgesorn
1100 se et samlet Entopa l brpderltg
Endrestighed drage i Vaabensærd
tmod det fjerne Osten. Allen-de t
tangere Tit-. hat-de Magternes rev
grtste Zolhparnre revet sorltelltge
Sthtter Land og Tetrttortee til sitz.
tut-til man omsider naaede seem til
det nrtlltonvrtmlende Maa. Met- saa
blev stundqu From, end Urian
flinkng Ist-IM- sc M II Ist-i
see-W - Ost bin-selts- Maus
W sei Me- m; tim- ers-«
—- ':l
Igamle Kultur, med Fotagt se nedl
Paa Westens Bari-any reiste sig til
Foksvar fot deres Land og Rige. Og
nu blev ganfte som omkting Aar 1100«
Westens Hærsiater og mægtige Flau
det fendte afsted til det fjerne Osten;
smen det blev rigtignctl itke et midni
derligt Kotstcg til Jer Keifti Ærex
det blev et moderne Hartoa til Gud
Mammong Aste. Thi det var »Ju
tekessessaretne« som var i Fore. ag
det dar de fyldte Pengesatte, fom
stulde bringes i Sitlethed. At triftne
Trosbtpdke i Armenien blev mytdede
i Tusindevis, det hsttes med stoe
Sindsto og Ligegyldighed; men mep
pe tygtedes det, at de evropceisie og
amerikanste Dollars i Kinn var i Fa
re, for der stkats affendtes Heere og
Flaader for at tedde de betretngte
Solv- og Guldmsntee. Saa blev der
jo ogfaa tali om, at man ved samme
Lejlighed stulde udbrede Kristendom
og Civilisation, men det var Jigtig
not paa en hofft besondetlig Maade:
det siulde ste Ined den pangrede Nerve,
ved at bugge ned for Fode og itte give
Pardon.
Det er itie let at se, hvad Stang
Kristendom man egentlig dar tantt
paa, maaste en Slags nwdekne Kul:
tuttristendow men saa meqet er visi,
at det ille er det nye Testamentes
Kristendam som stal fortyndes med
den panskede Nasor.
Schiller hat Ret, naar han« siger, at
man findet Vej til alle Øet og alle
fjerne Kystet, tun itke til, Patadiset,
tbi Vejen til Patadifet aabnes itke at
Mausetgevcrkek og Kruppsste Kano
ne1. Det er i hsjeste Grad sprgeligt,
at mange Missionasret og triftne Ki
nesete er blevne gmsomt mytdede af
den fanatiste PobeL men spøtges der
am den forste Aatsag til disfe Myr
deriet, da maa den sages i Etat-nag
terneS Roverpolitit, der ee den famme
i Ostasien som i Sydaftila og hele
Verden over.
Det eneste Lyspunkt i denne mutte
Kolonialdolititjfe Boetneg heitern-)
dige Aamp i Sydafkila imod en man
gedobbelt Ovekmagt, thi den viset os,
at den gatnle Spantaneraand er end
ne itte uddsd, men at der i denne
mammondyttende Tid endnu sindes
Falt, som ville ofte Lid og Blod og
timelige Godet for Frihed og Uaf
hangighed heller end at leve i mate
rielt Vellevned under Aaget af en
fremmed HetsietmagL
-
lIFk-QII«YCP-TQ
s
I
Tansi-Ametikansk. .--:
fssssisstsjkp
Tnnsse Forretninqsmcend i Ame
rita er allerede begyndt at asickqge
Rest-g her i Landen Grossetet
sldolph Hers, of Firmaet Moses Fu
Zøn G. Melchiok, et of Kobenhavnk
Usthe cg mest ansete Handelghuse, et
·amme:1 med sin situe i Slutningen
If Januar tiltkaadt en Reife til Neir
Vort. De dansse Blade meddelet in
et om Reisen-Z Formaai.
Amerika Vil mnlig til Sommer
Um Bespg af et dansk Slib of en nn
Konstruktion En danst Jngeniøt
JogL hat i tangere Tid anstillet For
leg med en nn DampstibsPropellet.
Den fankallste Pendulpeopeller, der
qfges-H at arbejbe omtrent fom en Fi
Hehole, og fort-den at udnntte Drin
ikeaften bedre end Stibgstruem hat
I den store Fordel at den kan dreje Sti
jbet nden Norets Hiælp pna et meget
szille Anal. De Forspg der et spre
Iiagne med Pendulpkopellen pna en
Zlille Dampbaad, ee faldne even-t
Idenlig tilfredsstillende ud, og der hat
Jnu dannet stg et Konsottiunn som
hat tobt et gammelt Orlogsssib,
Stonnerten »Maegrethe«, paa hvil
ten den nye Opsindelfe vil blive an
bragt Skonnetten vil dereftek bli
«ve sendt paa Langfakt og i Flg. »Um
bladet« have Ametita fom endeliat
.Maal, og mulig blivet det Amerika
netne. fom fstst vil faa Lejlighed til
at bringe den danske Opsindelse i
;sttrre praktist Anvendelfr.
F En ung Danstet, Frant Spang,
»Ssn af Kaptajm Toldtontwllst
ISpang i Aar-has er fot tott Tid
jsiden vendt tilbage til sit . i·
!Platigbutgh, N. Y. J , H :
;.De. Spang deltaget i de- sauste
Emper Felttpg · --
new Etext« bot-.
»Øvetsttommandetende, J , ·
hau er nu «honorablyk Jsz"« «
den amerikaaste Mk Mk
Mem hat Mk. Sponi · has-i i
Jelltvgei paa KOC, hvor hans var
W
med i Lampen paa St Juan Vill,
og paa Filippinetnez han bat, efter
hvad »Chicaao Posten« strebt-elek,
lwartet Setgeant i 9de Kavalleti- Re
;aiment, og haft en Tjenestetid paa 3
iAan
Jsidfte Nr. af, ,D-ansiekcn" er, i
Nuhedeme fta Bmik Sollcae, ved en
beklagelig Trykfejl leevantallet ade
lobt.
Vloir Gollege og teoloaiske Semi
natium hat siden Nytaar, været be
spat of UH Elever.
Sondrtjnlland
For et Poe Manneder siden nistet-e
Mejeribestnrer Petersen i Rejszbn sig
i Dauman hvor hans Hiistku havde
hast det stdste saste Opholdssted Vi
clsen snldbyrdedes as Pastor Hausen
i Ribr.
Der var ille noqet usrkdvanlint i
det. Man tan dersok tcrnte fig, twor
overmslet Meieribestnreiizn blen, da
tmn midt i denne Mnaned sit Besen
as en Gendatni, sotn glat viel eitler-—
rede i Petersens eget Has, at den so
retaqne Vielse var ugnldia, og at han
og hans Hnsttu vilde blive idmnte
PengebpdeL sordi de levede samnien,
uden at staa i lovligt ægtestabeligt
ForhoidZ
Gendnrmen git estee at have as
givet denne Afterring men astagde
atter samtnen tned den lommissariste
Amtssorstander v. Winter et Besng
naa Mejeriet den 26. Jan. De to
Herrer git ind i Petersens private Bo
lig on asholdt der Forli-r over, hvor
mange donste Tienestesolt ban havde
i sm Tjenestr. Det viste sin, at tun
en Pixie var dnnst Underfaat. Da
Peter-sen, mens Ylmtgsorstanderen no
terede et eller andet vedrsrende dette,
vilde sige Mejerften Bested, raubte
Amtssorsmnderen meget destigt til
hom: »Seht-eigen Sie still! Mund
halte-il« tTi stille! Hold Mund-) De
tilstedevcerende Folt holte det, og vil
senere saa Lejlighed til at bevidne
det.
Meierfken pas Rejsby Mkjeri. som
ingen Ting hnvde qjort, blev decks
ter udvist med 24 Timers Bat-set, —
sordi hendes Husbond havde gistet
ftg i Danmarth «
Da Petersen noturligvig itte vil
tn«ale grove Forncr·rmelser i sit eget
Huk hat han nn tlaget over Gen
dannen og Amtssotstanderem
I Sngen vil snaledes sna et lille Es
.terspit fot de to Embedsmcend
! Ratten til den I. ds. bar der t
chaerebn Mo paa slegvigst Side, sun
det et Oversnld Sted as en inst Gen
drmn pag en danst Kollega. De nier
meke Omstcendigheder ere splgmde:
Munde-g Aften bean to danste Gen
dnrmer Petetsen og Jergensen sig til
Damm Gendakmerne vare issrte
llnisorm« men uden Vaaben. De tone
ind i Haeeeby Kto og traf der en tyst
Gendrarn ved Navn Schütte, med
twem de tom i Samtale, og de tre
Gendarmer nsd nu i Forening og i
god Forstaaelse nagte Drittens-ten
Roget hen paa Astenen, reiste den tnste
Gendnrm fig og soreslog de to danste
at dritte en Staat sor den tyste Kei
ser, hvad de vergrede sitz bed: dette
man Tysteren rimeligviö have taget
iorttydeligt op; thi da han og Gen
darm Petersen tom udensor Kroem
havede Tnsteeen pludselig sm Kara
bin og tilssjede med Kohlen Petersen
et voldsomt Slag oven i Hat-weh saa
at han st"rtede btedende ti! Juden
Den anden danste Gendcmn vil itte
have set Oversaldet, men havde be
givet stg til Obbetiær, hvot han stulde
paa Tur. Da Petetsen itte tndsandt
sig t rette Tib, git man tidltg paa.
Morgenstunsden ud sor at lede ester
darn, og man sandt heim da meget
medtaget paa Bejen hie-nnd Dem
lunde itte give fyldigere Fortlaring
om Ovetsaldet, tun udtalte han« at
det var den tyste Gendarm, der hat-de
saaret hom. Gent-arm Petersen et
tndbragt til Sygehuset i Ribe t en
temmettg ltdende Zustand
Danmatts Kon.
Ststrelie 231128 Tot-umt- Tkykt d
focsssllige Jan-et, visit klmt Jetnbankr,
Gott« Kot-siedet og Flckkey samt alle
betydeligm Landsbyek, sum Gan-de
og Kittel-. «
Tiliendss paa en Pay-alle pokiosrit
iot 45 Cis.
Dsllish Luth. Publ. Hokus,
Blatt- Nebr