Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 20, 1901)
x ,,Danskeren«, C llgentlig tyhedssoxOplysnin IS blad for det danjke Folk « i Ame-Mk lldmvei ei DANISE. LUTH. PUBL. liOlebJ Blum Mehr .Dansteten« udkommkr hver Lnsdag. Iris Unser-gnug ! de Formede Steuer IIIDN til Udsundu IZJ 0. platt beweg : Foiskud. Bestillmm Bem 1ing, Ihrer-kehrenan oq on endet angaaende Bladst express-regt VÄNISIT LUTH. PUBL. ROTHE-L Blatt.·"1s«edr. l i l Reden-n Dei-old Jenseit sinkt-ers st the Pnat ( )f6ce It Blut-. Neb ss second-elem- matten-. Advektisins Astes cui-Je Laus-n upon Ipplicctintx ,,D anskkkka« vaer senspk til Subshives ter. md -.. udtkyk selig Lpsigetfe modmkes of Uvgweme og a Gælv er veralt, i Dotte. ieftensmem med Te Kote-est Steuers Post» » Naar Lct eme henoendek M til Falk, des ! wette-er f Nat et. ersten for at ksbe hcg den« ellet for at fao Lplysmnget m det arme rede, bedes de alrid nannte at de ioa Ioettis ementet i dem Wed. ket vil von til qensivig Ratt-. Dtonning Viktoria. Glf Beta). Hsj og lang hat den Lovsang ver rät-»der er fanget over Enalands af dsde Dtonning. Som et fuldtonende Kot hat den lhdt og lyder den fra alle de Englandetr. der var og er i »Er-meins Brod«, hvad maa aner for baade timeligt, foknuftigt — og und skyldeliqt. Men der er, hvis jeg hat kunnet stave og laegge sammen, andre end Englanderne, der hat en Menina, endda en fotstellig og velbegrundet, otn den høje Kvindes Regering. Der er i dette Land en Forenina af Jrlctnderr. — Nu, om Jrlænderne er der gansie Vift ogsaa forsielliae Me ninger. Dog, vilde man gøre sig den Umage at studere dette Fell lidt nøj ere, sterng deka Fortid, sætlig dereå blodige Kapitel am detes Undektmt: kelse og Underkuelfe Under den enge! sie JernhceL maa det formentlig an ses for højst sandfynligt, at Menin aerne om den blev fasrte og mere til deres FordeL Som den, der i længere Tid hat arbejdet Side om Side med Hund« der af Jrlcendere, tot jeg vel ogsaa nok have en Mening om dette Folks nationale Karakter. Det er del al mindelig tendt, at en »Jrishman« for siaat fom faa at rive en gkd Vittig hed af sig til egen og andres Zorn-j else og Underholdning. Men ej Falk, der som sit umistelige Acade mække beerer denne Saus for det spo gefulde, tomiske, latterlige, Lan ikte i Banden, i Roden væte as stet Karat ter. Der dsmmes vistnok ofke for hastede og overfladisie Domtne om Erins Sinnen Dei var mig derfor en udstgt Glæde for fletcec Aar siden i Døgnliteraturen at sinde et Digt af en norsi Vifemaget (thi egentlig Dig ter lan man vel nceppe talde Pee Sin le), sotn jeg her vil meddele, fordi det haade er tammende og rigtigt, godt ladet, og i det hele delet mit Syn paa ncevnte Folc. Itland. Da Nordens- Fell sont Batbaret end for frem over Land vg SI, der blomstred hist vest i habet en Gtænd paa Erins den siønne O. Deus Styrke laa ej i Svcerdets Staal, men det var ved Fredenö Beet-L fom byggedes op under Pathe-Maul, den agtet at votse kig ftært Da kam der Ravne fra fremmed Kyst med Nceb og med Klo af Jun. De hugged og grov need rovsvanger Lyst og tynte Plantning og Bern. Og neckst var de fta de notste Moll-, dee san ri ej komme farbi Og at bei i Jtland M kake-Kvætd, hat RW sin Andel i. sit prise den Stund han havde Potezer og Band. Mrn korser i hellig Dame sit Btyst mod Jrernes Feniet-Fclt. Men er det lanhænde altid af Syst, at de hadet og drugee Deli? Nei, det er et Fadeelandö kxænlede Blod« Tom manet den irsie Mr est stævne fkem 1;. ed Banviddets Mod thlands Hævn ellet M Tette Digt her jeg haltet leller: ilke tutmet glemme), siden jcj ferst saa det. IS jeg bedet dia, retsHIIdik:e, redelige Leser! alvoeligt at .:-erveje, om du ilte oglaa tan tro, at saadan banget det samtnen. Der levede en cedel En,:å.rndet, Williatn Ewatt Gladstone. l«n havde et aabent Die vg· Vierte for oset ttste Falls Mennest ettigheder. M sys te It btuge sin ewige Jn yvclse til at silre Jrlan en tetfærsigkk Lou aivning., Han ltedteä ex Dqg for DtonniWs aan nth et Dota ment, sent. fst at Mve lovghldfgtt maatte hope hendes Understtift. Og hun nagt-U at stride sit Nonn. » .Deres Mcjefteet,« sagde den kno Tdige Gladsione, »mac: strive unde:.« »Men jeg siger Dem,« vedhlev T: men, »jeg got det itte.«' Atter gentog Gladstone sin Paa ctand. Halvt opbkaat udbtyder hun da: ,,Ved De site-, at jeg et Englands Dronning?« Hvottil den ufotfcetdede Statt-« «nand svarede: »Bes, hour Majestn! but J am the people of Jreland." Og Datumentet bled understrevet Gladftkne saa kned andre Ljne paa Iset fortrnlte Folt end Dronningen. Jg uden Tvidl dutde en god Del as Ien Ros, der nu blivek Vivtoria til Bel, ovetferes paa ham. Han forftod, at meaen Raahed oq Brutalitet blandt Jrlcenderne lunde direkte henføres til og udledes af den Behandling, de havde været Gen «tnd fer. Jeg tunde ans-re det nærliazende, beste-Stern EtkesnpeL at da Notae i lange Tidet havde dastet under Dan nark cg omsider tom los-, udvitledes hcss Nordmckndene et ligefremt Dan !s·terhad; den Tante at de havde væ tret Nin-. 9dtev paa og manede dem til at vite, ut de durde vere Nr.1. noaet, de jo her til Lands, sckrlig paa Grund af det numerifte, hat haft An ledning til at tonltatere til den«-— Til fredshed ch vil jeg lanatfra uden otdete drage en Parallel mellem Nor fle og Jrfte. Thi detes Viltaar var vidt, vidt fotslellior. Naa, men der er Tom sagt en iksl Forening her i Amerika. Dens Med lennnet tillader sig at have en Me ning, som ilte just harmonetet med hin hojstemte Lodsang. Ved et MI »de for itte lange siden fattede de i JAnledning as Virwtias Død en Re Isolution om hendcs Regeting, hvis Udttht et saa stcerle og utvetndige, lom nogen tan pnste sxg dem. Ann dedmget i denne Resolution er netop dette: »J:lands Hævn ellet Ret!« En ledende Artikel i ncervcetende Blad gjotde i sin Tid opmartsom paa en af det engelste Folls National IEjendommelighew denne underlige tDobbelthed at det sont Folt er meget tristeligt-ivtigt, men ogfaa penge grist og hattest-Ah Derfra den omfattende Hedninge og Juba-Mission Derfka ogsaa den htmmeltaalxnde Uretfaerdighed mod Boetne. Chambetlain blev udpebet, da han stod i Begreb med at holde en Tale. Men da det lhlledes ham at faa til ltrcettelig Øtenlyd til at forstlre, at Krisen not stulde spare sig, saa whilt shoo-heysey-Hurta for ChambetlainL Forsvrigt kan man spare, saure let fotstaa, at Dronningens Dsd hidrsttt fra: hsj Alderdom — og den sydafs tikanste Ktig. J det state, sidste Oprsr, naat det enkelte Jndivid flal vedetfates sin Ret af End, vil det vile sitz, hvoe meget at mennestelig Nos var fortjent. htstotien hat visi, at Folleflagene Nationerne lcgges pag Bcgtstaalen allerede i denne Tidsold Den vtl ogsaa stie, Im den thestc Gud længc vtl spie paa des Zaksgelih der adress let-i til him, hvet Gang en engeltl Mal w MWM Mk Hun beeder M Biß-det- cg very-d »lej ist« wer III-k- disk-M ptw d Los U hand L l Babylonier-Vcelden kom og sonnt-L Perser-Vælben ogsacL Butter-Bekl den ogsaa. Roma-Bekan Ist-E Lg bvok er de Frausies Magt henness Det var Miche!et, der, i sin Bett-ens histotie, protefterede, at Franttig af Gubbommen var udsat til at vcetc «Verdens, Kultur-ens, Civilationens. Magtens Midtpunkt. Held hom, at ban ikke oplevede 1870. Under Boneparte og den tustij gende stod hanä »herlige Fædteland« i Zenith. Deraf lod bcm sig forttnllr. Held hom, at hakt ikke hsrie den tyste Soldat brøle det ub veb Sei-am da Ien Del Fransie toges til Fange: »Ich Iglaub’ es ist Napoleon!« — Dei var jganssc tigtig den hsje Hex-re selv med «det lange Oderstceg. Englands Retur er maaste non-me te end mange aner. It «.—-—— Beeb til »Dann-um« fka Japan. (Is Missikncek Jpxk T. IstllthetJ IF , s Ssndagsstoten et jo ogsas en Art-» -t levietsomheb, saa Leg stql tage bet næft Ubyte me .get var bleven udrettet acnnem Son Dagsslolem Hjem vcre nabnede for ««.I.klt5sicncee ellee Bibettoinbe gennem kBsenenU Sange. Bibelfpeog, Bude "ne, Tensbetendelsen cllek Heerens -Bon, seen Bstnene lockte i Stolen, kknvde vatt Foeældrencii Interesse; Ums direkte vote trrgxxte fskte til idem-en gennem denne Osten as Virt somheden. Dens- vcrrsre Hindeingee tommee fta buddhiftnsk sindede Lee eeee i Stolerne ellee fr. Buddhismus sterne. ctundom er Tiet Deengenes IAnsbeeh der hindur, Dtter han sig -naadig stemt mod Zendagsstclem Ltommee hans Kntnmerctee med bamx Tot-jener been den, aos De natueligot« det samme. Vind »Hovebdeengen«, san vil Nesten komme cf stg selb, ellee sban bringet dem med fig. j En anden Eint-sing er daorlige sLæreer. Noqle nndervise i Asops tFablee ng lade Bibelen viere, hvad den er. Tette Lan til Teti asbicklpes ived at talde Leererne samtnen til et SF.!aeterrnsjde ca gennemgtm Letttetne gmeb dem forst: mange undeevise dank zlixtt tot-di de tunne itte betre; ville «De itte —- san giv dem dereg Afsted. sEn anbesalede at lægge den ttisteliqe YTroeSlæee til Grund sot Sønbagss Hstoleundecvigntngem En and-en sag zde, at stønt hans Kietesamsund sor bød at beuge Billedet i Kittel-ne, ifandt han« at de gjoede meoen Nytte ved Verneneg Undervtg kein-L De etinbeede letteee en Historie us Titel setens Liv, naae det var feeste Gang, de harte den, om de saa et pas-senkte Billet-e as det soetaltr. Ameritanske Ssndagsstoler burde sende deres beugte Billet-er til Japan, hvoe vi godt tunne beuge dem libt snavsebe og et halvt Aar gamte. Attee en an den udteytte, at det vigttgste as det hele var, at Leere-me fotstod at Bot-« nenes Sjoele vare værd at seelse. Der er nu 5364 Ssnbaggftoler, 811 Lcekeee og ROHR sotn besøge dem, meget uregelmæssig degvæeee. Kindergarten ee atter en stolelignenbe Institution, som er beugt en hel Del her i Japan· Den blev ogsaa distuteretz saavtvt jeg husier, er der ca. 20 hetover. Man gk stutde viere tomne under Leisten domtnens Jndflydetse gennem Kin jdeegaetem enten vev at des-ge den Kinvetgarten, the deees Vom vate, ellee ved at indbyde Læeerne til bered Hiern. Det er jo ogsaa et af de tndteette Mtdlee til at speede Evangeliet, vg man som saadant itte oveesesz men det ee just ilte aabne Dete, vi mangle; ’hee er Plads not sot dteette Arbejde. i i i En as de sseste Ashandlingee bev rsrende direkte Arbejde havde tre As delingee: l) Bedste Maabe soe at vtnde me teoende. Vtgttg,—:den as at tende dem t bens natuelige Tilseemd blev seembcevet saa bet bar mutigt at aspadse Medi einen estee Patientenj Ttlstantx Li geledej maatte man ssge at komme i Ver-sing med det entekk Jud-ibid beuge direkte Methodee beeven as in detltg Medltdenheb, mebent mein til ttge med Eisenpel og Bin segte at - vinde dem. J Diskusttionen stem habet-es Revenbigheden as at beut-e setze akute Bett-may meu Qg Mei F —«—l nen og fremfor alt at bruge den. To as de meft beremte indfodte lriitne Prcester tom for nagen Tid siden til Fuluola for at prædile, Mist-lance rerne der gjorde sperielle Anstrengeb ser for at samle Falt. Bnens stsrste Teater dlev lejet. over 1500 Personer date til Stede, Talerne lotn, en dala te »Philofopl)erne i Orienten" sont sit Thema oa den anden et besiegtet Enine, jeg ilke gentalder. De talte, nien Staren, sotn havde ventet at ho re noget oin og af Vestens Religion var stusset indtil Raseri. Der gier intet Substitut for Evangeliet og Foltet vil i Virteligheden hellere here det end alle mennesteopfundne Sar roaater. At dstncne efter det stcerte Bifald, hvormed dette ftærte Forsvar for virtelig fand Evangeliepræditen iiiodtoaes, fil man et meget godt Ind »trnt af det forlamlede Missioncerers :Sindelag i den Retning. F Z) Bedste Maade for Undervisnina Taf Danbstandidatet i Nogle slippe forbi dette Spsrgsi linaal ved flet itle at undervisr. IDaabstandidaterne kunne komme og share Preedilenerne og derfra farnle tden Kundftad, det var dem muliat leller fnnpelthen blive dobt uden Kund: sind. Den Methode havde vift ftg at være uheldig. Undervisningen var nsdvendtg. men hvorledes slal der l undervife5? Nogle brugte Bibelen, andre forstellige Slaas Katelismler eller Haandboger. Foruden Under oisning var der en Tina mere, der lmrde trat-es af Daabstandidatem neinlig at han i alt fulgte denne. Burs de man dobe en Mand« som ilte vilde opaive Tobak cller Sondaasarbejdef Tltoale soarede absolut nei, andre rent nd ja, nogle et betinget nej og andre -kt betinaet ja. f-:) Bedfte Maade for Dannelsen af tristelig Kur-alten Tiden tillod ilte, at den Del af Afhandlinaen blev oplcrft. Diskussionen dar na-: turliaois heller ilte nieaet indholds: ria paa Grund af, at man ille vidne, livad Asltandlinqen indeholdt Bi belll, ereactist Prædilen blev ftarlt Inbefalel som et Middet. Religion i de tristelige hjern i Japan var et Innre, linisz Velmndlina burde have Dist lidt af, hdad Virlelialteden var; men Missionctren, soin stulde de .kinndle dette Emne hadde boldt fin til Theorien san ingen var visere, da Jan var frei-dia. Men det Var oasaa rsen enelte i Bund oa Grund mir-lot kede Afbandlintl. Postoral Arbeidr. For Miksionasren var dette til JDelg et BisporazmaaL da han tun i specielle Omstazndigbeder virtede .lom Pastor, at han tendte det for at zlunne hjcrlpe de indspdte Præster haa de med Raad og Daad var det nob roendigt Wer-Hist Uddannelse af ! Evangelifter l Idar filtert lige saa vanfleligt sorn via ltigt· Mange llage over, at der ingen Rand er. Der er; men de er itte ,fcerdiglavede«. Man finder ingen flehne Diamanter. J den praltiste Uddannelse er det ogsaa nødvendigt at huste, at det japanesille Liv er me qet follow, det maa formes, uden at det har nogen Anelfe am, at det bli oer formet. Opløg unge Mand, lcer dem at praedile ornlring i Udstatio mrne de Prceditener, du pradiler paa andre Steder; giv dem Predi tenndtast, Noter, Jllustrationer. Driv dem itle, led dem. Vær dem et Etsempel Reisevirlsomhed Denne Virternaade er tun lidt brugt i Japan. Nogle mente, den var meningslss, andre fandt den yo perlig, men Refultater bleo dog ilte paapegte. Nogle sandt, at Japane serne var bedft egnede for den. Stor ftedelen holdt dog paa, at lom Regel horte Foltet hellere paa den irden landste Missionker. Man enedes om« at Reiseoirlsornhed var en vigtig Gren as Arbejdet, men Arbejdet paa faste Steder burde dog tlke lide under den. De forstellige Synörnaader burde naturliavis t det forstellige Syn paa Missionem Er det tun at fortynde Evangeliet til et Vidnesbyrt for alle Fall —- blot at lade enhver here anngelletlt J saa Fald er Neisevirtsomheden vigtigere end alt andet. Er det at gsre Disciple, at bygge en seltssterndigI selvunderhob dende og leldpropagerende Wirte, da er Vietlomheden paa Stationerne den vtgtigsth » Sindagdhelligholdelsr. Dette Spotgsmaal blev ogsaa most-eh dog var det met-e theore tist end pratiist. Spur-engen butde helligholdes iordi den var Fristen dommens Sabbath og Sabbathen var befalet ved Stabelien, o. s. v. paa reformert Mann-. Nogle fremholdt dog en anden Side. at Sondagen var den iriftne Kirtes Feitdag til Minde om Jesu Opstandelsr. Dei var et vanfteligt Spsrgsmaal her i Japan. Dei var meisten umuligt for en itor Del af Befolkningen at fejre Sab bath. Stulde man nægte dem Daub. til det blev dem muligt. Nogle gab Eisempler paa, at det havde hjulpet· Andre gav Etsempler paa, at Mcend, sotn arbeidede ved Post og Jernbane, var blevne døbte, slønt de itte vilde eller tunde love at- helligholde Sin dagen, men til Trods derfor udovetl megei gedi. En Resolution vedto ges om Ønileligheden of at have mete! Sondagshelliglyoldelse. lfn »Ist-an Sabboth Union« som færlig stulde stulde atbejde for dette, drinne-des Afholdssagen. Siden 1886 hat Missioncerer ar bejdet for denne Sag. For et Par Aar siden dannedes en national Af holdßfoximing, som nu tæller over M lotale Foreninger. En Metho distprcest (indspdt) ofter nu hele sin Tid for denne Sag. Virtket hat haft god Fremgang, wegen Velsig nelse har fulgt det og mange er bragt ind i Kirterne.«·) Velgsrenhedsanstalter. De Ktiitne er Ledete i Brig-ren hed i Japan, men om de flulle ded blive at være det, man man lægge Vægt poa Mcend. Methoder og Moti ver. Der er nu en Snes Vornehjetm 3 Hjem for spedalsie, 3 Asyler for Blinde, 3 Hjem for faldne Kvinder, B Hjem for Gamle, 3 »Fængselsport« Missioner ffor dem, fom gaar ud as Fængsleis Port)« 6 Velgtrenhedg ,,Ftindergarten5«, 1 social Koloni. 14 Hospitaler og co· 200 Fattigsloler — alt oprettet i mindre end en Menne itealder af den tristne Ritte. Dei hat veret not til at vcette Interesse og frernlalde Eitersplgelsr. Der er If udenforftaaende grundlagt 53 Bornehjeim 19 Hjem for losladte Zangen 1 Hjem for Gamle, 10 Ho ipiialer og nogle Foteninger, hvig Formaal er at bjælpe, hvor Hjcklp særlig heb-ves, f. Ex. efter Jldsvaa der, Oversvsmmelser, Jordilcelv, dul lonfle Ernptioner o. l. si Jtle i Segen hvn del-kommende Atlas-; one dass-i have Hem: de it Pere smppe nun Nun gkorde de onlelig site. —------s.-- -— s— Fsm Votc Bomohjem Tet hat vætet mig en Gliede i den senere Tib, at have faaet Hjem i er stelige Familiet ti1 siere of Bpmenel fra Bøknehjemmene. Dette et det al-l lerbedste, der Lan give-s for Vorm-tm thi, meng bei et et sinkt Gode for de» hjemlsse og forældkeløfe Smaa, ati tunne faa Plcdg og en tristelig Op dragelfe paa vore Bornehjen1, saa et det jo indlysende. at de innne faa et endnu bedte Hjem og en bedre Op dkagelse, som ene Bstn hos gode lkii stetige FolL Vi fsle verfok Trang til at dele vor Glæde med Venner as Bstnehjemsfnqem og at bede dem om, med os, at scge Herren Tat for dejtc nye Bevis paa hans Naade og Gov heb imod os. Der vil altid være en Del Born tik vcm di of forfkellige Grunde ingen Hjem tunne faa, Ig dersot ville vote Botnehjem ilte blive overflsdige. Men vi have nogle Born, baade Dkenge og Piget, i en Alder fta 6——12 Aar, fom vi vilde være gla de ved at faa hjem til. Skulde der ikte være nogle harmlose Familier, som et stilleve saadan i timelig Hen seende og overfor herren, at de vilve og lunde ,,annamme et saadant Barn i bang Navn.« Hvis faa er tan man lhenvende skg til undettegnedr. To IlTing ktæves: Gode Bidnesbyrd om Ikkistexigi Liv og Vater-eh og at Bisc Ineue adopteres. Ebers i Krisis Kcerlighed L. J o h n f e n. I Box 707, Waupaca, Wis» i Z Danmarts Koti. tin-esse III-US Tommer. Tkykt i fo llige Feine-, III-r time Jembium Oper, Ksbstcdek og Maske-, same alle betybeleqeke Land-sper, time Gan-de og Kniee-. Titfendes pqu en Papculle posteer for 45 Cis. l Dwish um« Pay-. mass, Mai-. Nebe -.-c:.e:xk X« Kot-re spondancek Deutsch Colo. »Da-en totnmer snart til Hytten tnnrt til Kongens Briqu snart til den sattige, snakt til den ritte, snnrt til den unne, snart til den gamle. thter er det et Sorgen-s Budslob vi nille meddele, og atter er det en af dore Unge. sorn er bleven intdet hiern. Hierterne blødte og Taarerne randt, da det Sorgens Budiiab lød sra Mund til Mund: Anne Kirttine Dansen er ded. Hun havde itte daret leenge idlnndt os, tun aodt tre Maa neder, men doq lerne-e not til at dsete Netzen asboldt og elstet as alle-. sorn tendte hende. Vlnne Kirstine Hausen er sedt den Zi. Nev. 1878 as For asldrene Hans Hansen oq Anne Mas ria ftnnsen paa Hofrttp Mart, Kigtzg »Um Fyn DOHan Axt-ge K. H var den noestynatce of 10 Zo ssende, hvoms en Soster tidlinere er dad. For slere Aar siden begnndte Bnrnefiotten at stilles, idet neale uds nitndrede til Amerika. To Zeitre og en Broder reiste til Ruslin, Nil-» hvorimod en enden Bei-det, Hans Hausen, reiste-Itzt Oregon. Senere deltog hatt i Krigen paa Filippinerne, isvorsra han vendte til Dantnart, oq rejste samtnen med sine Fortder en Vorder og to Sostrr. Amte K. H. og Anne H. til Amerika, til Rustin, Neb» ltdor de modtoaes as de der boende Sosiendr. Anne anloni bei til Denver den 27. Ott. 1900 og blev esterfulgt as hendes Sester Anne sznnsen tort ester Jul. Vlnne bled, samtnen med tre andre nnne optagne i vor Menighed Jule daa oa tort dereiter i vor llnqdotns: torening. Hendes sidite Tjeneste var hos en Mr. Folte, Hutnbolt St. Fredog Morgen den R. Februar var tnm bestcestiqet tned Sitzung-seinen og da — udert ogen ved hvorledes — sandtes bun l. 10 rludseliq lig aende i Husets Hatte dedidstløg med et stort Saat i eraltovedeL En Laae blev hurtiat dentet oa hun spr tes pcta Hosvitalet, bvor det ved nett mere Undettenelse viite fig, at det ne derste of hendeg Baader-ed var tnust. tin Lisetation blev soretaget Kl. l, nten alt sorncrve5, hun opatd Ann den til. 4,4« sittntne (Fsterit1iddag. Hendes Sester Lllnne thsen, var til Stede ded hendeg Dsdsleir. Hun teleqraserede nn ester lsendcs Bei-det, Hans Hansen, sont opitolder sitz i Konto, Wyoming oa til bendeg For celdre i Rustin, Neb Fra Forcels drene indeholdt det telearaiiste Stdar Dnstet orn, at dereg Datters jordiite Ledninner inaatte blive set-te tii thu stin, Reh-, sor der at blide stedt til Hvilr. Saa optandt SIndagen Semegudstsenesten sondt Sted Kl. 2 ont ('iitttt. Fiirten dar snldt til Trannset iister Llisynaelsen as Saltnent »Ja-M naar en Gang« den Tanne er sorsvunden«, talte Pastor Meller nd sra Orden »Im Herren er det stet, oq det er underligt sor vore Dink« sMatth. FU, 42). Til Stutnittq dvcelede han ved Anneg Liv og Finden iblandt os, at nun altid var rede til at bede, at lod synge og at vidne, og sont hun var rede burde ogsaa vi verre det, bind enten vi ere unae ellet gainlez pegede paa det forunderlige sriste, sprud lende Kristenliv sont sandtes hoc hende, og sont gjorde hende saa elstet as alle, med hdem hun totn i Vers rin·q. Hendes to tilstedeværende SI; stende sang Nr. 530 i Hjemlandstoz net-: »Im gaar til Himlen, der et mit F)jent", sont var en as Amtes Yndlinggsalntee. Menighedens For mand, Nielö Jobnson, talte derncrst tortelig paa engelst over Ordet: »Græd itte«, hvorester Sorgenudstje netten sluttede med Assynqelsen as: ,,Ltereens Venner ingen Sinde, mo des stal sor sidste Gang« « Summe Asten Kl.10 satnledes en ttnrre Flok as os ved Stationen for at vise vor bedengangne Beninde dert isidste Ære ved at viere til Stede naar ibendes jordiste Levninger stulde nted Toqet spres ska Denver til Rustin, Neb» oa for at Insle de to leere str gende Ssstende et »Gudö Frev« med paa Besen. Fred viere med Anne Kirstine han seng Minde. f Gtkeuville, Mich. N. P. Dlsen fka Edmote hat over tcmet Mike Sttsdets Plads fom Sa lesmand i Frank Gibsons Herr-el vipetingghandeL oq ifke sont vi Ub ligere meddelte, lobt dennr. — N. J. Rasmussen hat veret temmelig sog, men et bebte. Ras mussen hat fotpagtet Btsdrene Joha sons Form, Z Mit syd for Bycnz han vil flytte detud 1. Marts. —— Otto Nielsen i lille Settle liggck alvotlig syg. — Wilhelm Biastrup er tommet filbage fta Wisconsin, hvok han hak opholdt sia ca. Z MaunedeL J den sidste Tid han var der, tom han M Stabe og bræklede den ene Arm, fom bog nu et rast igen.