Olivek Cwist.
Samfundsroinan
—af—
Charles Vickens.
(Fortfat.)
, «hvorfor blev De staaende oa lod det regne paa
Mk spurgte Monts, da han havde lutlet Daten af, og
Mte sig om mod Bumble.
«Naa—aa,'« mumlede Bumble og flcelvede ængstelig
Wag, «di vilde bare tøle as lidt af.'«
«Pyh, lple af?!" vrcengede Monlsk »the al den Regu,
set et faldet og flal falde, fotslaar til at løle den Helvedes
d, som et Menneste kan aa om med. Tto De mig, De
aar itte saa let tølet De f, Del«
- Efter denne elskvaerdige Bemærlning dreiede han sig
plus-selig om mod Madam Blimble og stirrede daa hende
med sit fluinle Vlil. Madamen var ellers ikte saa let at
Irr-emine, men tilsidst maatte hun dog tage Ljnene til fig
sg se ned i Guldet.
»Naa det er altsaa Damen?« sagde Moan.
«De tror maaste ikte, et Fruentimmer tan holde paa
in Hemmeligbed Z« indftød Madam Bist-ane tæphaj og dri
ftede sig til at made bang fotsiende Blit.
»Tjo,« svatede han haanligt, ,,een Hemmelisgbed bol
der Fruentimmerne altid dan, —- indtil den er opdaaetz
det et Tabet af deres gode Lllavn og Rnatel Og jea ei
korresten heller itte bange for, at et Fruentimmek ital plap
re ud med en Hemmeliahed i det Tilfælde, at hendes Stint
tesalighed tan staffe hende enten i Galgen eller til Strasse
Kolonien Forstaar De?«
»Nej,« mumlede Madam Bumble da blev lidt bleg.
«Nej naturligvis — naturligvis!« spottede Monls.
san saa haldt haanligt, havlt arrigt paa Æateparrei. de
tydede dem sau, at de skulde folge med, git hurtig foran
dem gennem et stort lavloftet Vcerelse, og flulde lige til
at stige op ad en ftejl Trappe, eller rettere Trappesiige, der
var, da i det samme et blandende Lyn lyfte op, og et
, Totdendrøn sil bele den faldefcerdige Bygnina til at rnstr.
»Hm-F udbrød hszn og datlede tilbaae, »Im-, hvor det
buldrer og dtøneez sont am det aav Genlyd fra tusinde
Huler, hvor chevlene links-et i Stjnlk Fanden fare i den
Dtsnenl jeg hnder den!« —--—— Han tad et Lieblit La d:
han saa pludfelig tog Hænkerne fra Ansigtet, saa Bumdle
til sin Rædsel, at hans Ansigt var ligblegt og helt for
Mutter
»Ja jeg faar af og til den Slaas Anfald,« bemærle
de Monls, »ifær i Tordenvejr. Men det flal Te itte brnde
Dem am, nu er det forbi for denne Gangl« Han gil i
Foevejen op ad Tkapveffigem luttede buttigt Slodderne
for Vinduet i det Vaprelse, hvori de lom ind, oa sirede sak:
lidt længere ned en Lygte, der hana under Lostet i er
; Tridfe og et Ton, og sptedte et mat Lys oder et gammelt
Bord med tre Stole omkrmg.
»Naa,« fnqde han da de alle havde sat sin, »ja jo knir
tigete vi tan komme til Sagen, desto dedrek Ved den
Dame, hvad det dreier siq om?« Og da Madam Bnmdlc
havde betræftet det, tilfejede han: ,,Det er altfca tiatia
at De var ene samtnen med den gamle Karlina den Aften,
da Muth og at hun betroede Dem noget « ss —-—— om
»Den Moderen til den Drena, fom De sporger om,«"
fortsatte Madam Bumblr. »Ja, det er riatiat.'«
e ,,Saa blider det første Spsrgsmaah hvad det var
hun betroede Dem?«
»Nej," erllærede Madamen med overleaen No, »det
kommu- først bag eitel-. Det første Spørasxsiaal er, head
sen Meddelelfe er verd?"
«.Hvem lan sige det, for man ded, hvad den bestaar i!«
»Det er jeg dis paa, at ingen lan bedre end Del'«
fvarede Madamen, iom flet ille var uden Mod oa Monds
kirrte, hvad hendes Ægtefcelle i Nodåsfald vilde kann-:
hevidne.
»Hum,« fagde-Mont5 lanasomt oa med et lurende
Blit, »der er manske Værdigenstande at faa —- ndget, son
blev taget fra hende, —- noget, hun haode baaret pac
— —2«
»De gar vist rigtigft i at bvde!« afbrød Madamcn
dam. »Jeg hat allerede hart not til at være vis paa, at
De er en Mand, som det lan nytte at tale med.«
Bumble, der endnu itte havde faaet Besied af sin
halt-del om Hemmeligheden, lyttede med ftkalt Hals oa
It Par opspcertede Øjne, som han i stsrste Forbavselse ret
Oede siiftevis mod sin Hunru og mod Manls. Hans
Dændte Forbavselse fteg om muligt, da Monts not saa al
porligt spurg«te, hvor stor en Sum bun forlangte for Hem
melighedem
»Ja, hdor meget er den værd for Dem?« fagde Mas
Iscm Bumble, urotleligt koldblodig.
»Was-site flet ingenting og maaste — 300 Kr.!« fagde
Muts. «Tal ud og lad mig here hvad jeg hat at rette
gis efter!«
ItWeg 200 iil, lad det vaere fern hundrede Kronerk
Ia ital jeg sige Dem alt, hvad jea ved, tnen før ille.«
Z »Jen: hundrede Kroner?l« udbrød Monls og tastede
ffg tildage paa Stolen.
,Jeg talte saa tydeligt, sont jeg lunde,« erllækede
Madamem ·
Monls trat paa det og betænkte sia lcenae. »He-is
jeg nu betaler alle de Penge for ingen Verdens Ting?«
aimnlede han.
·Saa tan De let tage Penaene fea mig igen,« lsd
,Met, »jeg er jo lun et Fruentimmet og ene her, og
Eben Belyttelse.«
,Nej, — nei, min Ven, hvetlen ene eller uden Be
Ihttelsel« indslød Or. Bumble med let slælvende Stemme.
»Jen- jeg et her "o, min Ben! — Oa desnden lhans Tren
ier klaprede en ille Smule) er He. Monls altfor«nieget af
, es GBetleman, til at det tunde falde ham ind at ville drage
« Psld awd tommenale Personen ht. Monts «ved, at Yes
zapfte bist nte er nagen ung Mund længe»r, nun Ven jeg
, staat, am jeg saa maa sige, tkle lænaet i mm fulde Blomjtz
M HI. Monts maa have hstt — nzaa gapsle bestemt have
listi, min Ben, at jeg er en modtg Cmbedsmand, og ·at
hat temmeltg ualmindeltge Krafta, saa snart som iea
r mig samtnen. Det er bare det, at Iea sta tage mig
, Immeuk
- r. Bumble gjoede et melankolsi Iorspg paa med
M andhaftpbed at gribe efter sin Lygtr. Samtidm
M det for Mede Udtkyl i hans Assigh at han mengte
» aa a ltdt endda til at tage g samtnen, for han
spaa higeetste Demonstrationet, i det mindste
" - « . andre Pers-mer end Faltiglemmer og lignende
« « IM«
« zlgä Zog Zank-these dank ÆgtehalvdeL »S
Isbe Un sitt-H »
»dan- Iuaatte ve ladt Bitten blive hxemme.
· heiß hal« sagde Monli arrtgt. »Was
M M IM
M MI- Msdemeu og omgit
, GIVE MI« herum-lebe Monls Box
, isten- Namen laute-In Se
- ÆWL Les mindre s
« Ist Its med te , me
l— —
—
jeg fer, at de ledes af een Vilje. -Ja, det er mit Alt-oh
—- se herl« Og han trat ov af Lommen en Pung og talte
500 Kr. i Guid op paa Bordet og stod dein over til Mas
damen. ,,Brkrsaagodl« fagde han. ,,Fcrtæl saa vcel, —
lfaa snart det forbistrede Tordenbraa er ovre, som jeg
nnrrter sial til at bralre les over Huset.«
Tordenen lod virtelig til at vcere kommen meget mer
snere, Straldet lod, fom oin noget ficengedes oa splintsedes
Hige oppe over deres boveden Da det var forbi, loftede
Monks Hovedet op fra Bordet og bsjede sig fretn for at
hsre, hvad Madamen vilde forteile. ngaa Ægtevarret
havde bpjet sig frernad, de tre Ansigter nceften rprte ved
hverandre. Bcege var de alle, og ngtens gustne Steer sit
Mai zil at træde helt spogelsesagtiat frem af det omaivende
sr e.
»Da den Kone dode, som vi laldte gamle Sallh,«
begyndte Madam Bumble, »var hun og jeg ene. Hun irrat
lede om et ungt Fruentiinmer, som nogle Aar t Iorvejen
havde fsdt et B.1rn itte btot i samme Verelse« men i den
samme Seng, hvori nu hun laa og droges med Dsden.«
»Hvad for noget?!« udbrod Monts og fo’r samtnen
Isg stævede hurtigt tilbage over Slulderen. Mærleligt,
Tom det kan trrrsse siq her i Verden!«
»Der var den Dretig« som Ue i Aftes snakkede om til
Hain der,« fortsatte TUcadamen oa sendte sin LEgtemond et
Banligt Blit: ,,gacnle Zalln havde stjaalet fra Drengens
« o’r.
»Medens hxm ledede?« indited Monts.
»Nei, liaefom hnn var dod,« saade Madamen oa gez
.ioiltaarlig en Zinnlr. »Man vlyndrede Liget, for det end
.iu var btevet totdt, og tog det, sont den dsende Moder
tsndnn i sit sidste Lieblit havde tigget hende om at gemmc
»for- Drengens Etnld.«
! »New og folgte hun det saa?«' spnrgte Monts i statt
IZPcrndma »Hvor? Naark Til hdem?«
» »Da Sallv med stort Besvcer havde faaet fortalt mig,
ihvad hun havde gjort, sant hun tildage og dode.«
,,Uden at sige mer?« udbrød Monds-; og netov ved det,
it han spate at dermpe tin Stemme, tom den til at lyde
Jobbelt rasende. »Det er Logn2 jeg tader mig itte holde
For Nar. Hirn saade merk. — jeg rivee Hiertet ud af Li
Fetrvaa Jer begge, hvig J itte trimmer frem med, hvad hun
.ag e.«
»Hun sagde ikte et Mut mete!« fvarede TIJiadamen
Ig lod aanfte rolig tlivad der ilte just dar Tilfcrldet met
! iendeg Wattlierrey. »Men bendes ene Haand bavde herg
et si; fast i mit Kjoleliv Lg da him saa var ded, og jen
ned Maat maatte se at faa Hmnden dort, saa jeg, ak
den tlemte om en Lap snaofet IBavir.«
,..-Ivad var der i den Lav Baute-« spurgte Montå
«g bvjede sia endnu tangere frem·
»Jnaenting, det var en Laaneseddel, paa tidt Guld
·tads. Hirn man hare dantiat det ca har saa chr eftei
klar strabet Nenterne samtnen for at tunne indlcie Pan
«et, bdis der en Takt stulde bkixe Brug for det. Jea san.
st Pantet sorfaidt et Var Tage efte:. oa jea ind!os:e det.
f·ordi jeg rasnkte, at jeg maaste cngana tande have Fordel
If det. Her er det!«
Hirn tastede Web en Mine. sein oin hun var ale vet
it blive af med denj, en aanfte iille Erindpuna tin-J Bor
":-et. Sorn et Lnn snavveoe Monlg den oa aadneie der
ned ryftende Hamb. Den indeboldt en lille Gnldtne
oaillon med to Lo·ler Hur, sirnt en alat (5ii.stdrin:,1.
,,Paa den indvendige Zide staat der »A:me5",« for
flarede Madam Mund-IN »f-::a er der ladt Pladgs aaben
.it tifternavnet oa baa efter korrimer der en Datum — fra
t Aars Tid for Bamet kikev fodt."
»Da andet er der itke.’« spukqte Mcnt5« efter at bap
vriat og opmcertsomt havde nnderfvgt den lille Pnnai
Xndhold
»Nej.«
Bumble nandekse lsstteke ov, fom om han var lytle
ia over, at nu var del fortst, kg Moan havde itte talt ne
iet om, at lmn vitde lud-e sine Penae iaen· Bumbie sit
ndda Mod ti. at wire de Eveddraeszer af, som, liae fr:
Zamtalen begvndte lnrde haalet ustandseligt ned over
Jans Nase.
»Je(; tender ellerg ille endet til Hist-orien, end fon«
Zvad jeg; kais gastte mia til,« scrtsatte Madamem ,,og je;
Irvder mia heller ilte om at tende didere til den« for det e
Jet silrestr. Maa ieg na bzot avre Dem et Spvrggmaal
an dette her anventeå mod- mi«:,3« ·
»Nej,« sagde Monti- «og heller itle mod mig. Si
Ter! Men tom iltk sc saet som et Stridt narmere
ller Deres Liv er itte - : TIEZnne vcred!«
Han drejede Mut"-’Ts Bordet til Side, greb fat i en
Fernring i Gulvet oa lesiede en stor Lein ov, saa tat vcd
Bunibles Fødden at denne rardselsslaqen tumlede tilbaae
»Se derned!« sande Monts og hejfede Linien helt net
i Aabningen ,,De stal itte vcere banael Hvis det havocs
vagset mig, saa lunde jea jo aanfte rolig have ladet Den
Jeer ned spr, meng De fad.«
Saaledes ovmuutret traadte Madamen ncermere,
Jg seloe Bnmble vovede sig i sin Nyågerrighed tidt lernaere
Frem. Det grumsede og as Tvrdenregn opsvulinede Vand
i«)rut«te af Sted dernede, at anden Lyd overdpvedes af detE
Bladsten og Syden mellem de slimet grsnne Perle. Der
savde engang verret en Vandinsllr. og Strsmnien stum
nede oa sprøjtede nu i liaefom oild Glcede af Sted over
de halvraadne Stuniper af Molleoaerlei.
»Hvis man lastede et Lin derned, bvor vilde det san
Jære i Morgen?« spurate Monts og lod Lygten dingte
frem rg tilbage over det sorte Svala.
,,En tre, sire Mil ned ad Floden og revet i Stum
ver og Stytter!« mumlede Bumble gnsende,
Montå tog den lille Stindpung frem af sin Bryst
lvmtne, bandt den fast til et Blylod, der laa, og lod Palten
falde ned i Vandet. Man horte et næsten umærteligi
Plast, faa var den forsvunden. De tre deroppe saa paa
hverandre og ligesom trat Veiret lettetr.
»Se saa!« sagde Monts og lod Lemmen med Brag
falde for igen. »Selv oni Stummen undertiden givek
de Dode igen, hvad der jo siges i Romanerne« at den ger.
saa holder den dog not paa, hvad Guld kgeSslv den hat
iaaet, altsaa ogsaa paa alt det Slrmmel r. —- Ja, saa
bar vi vift ilke mere at sige hinanden og lan have dettc
behagelige MIde.«
»Naturlig, naturlig!« indslsd Bumble ivrigt.
»De vasser vel vaa at holde Deres Mund, hvad?«
fpurgte Monis og saa truende paa hom. «Dereö Kone er
Leg ilke bange for.«
«Stol De dlot paa mig, stol De blot paa mig, seist
ærede!« erllcerede Bumble overmaade hifltg og ryktede un
der sortsatte But baglængs hen imod Travpestigeiv «For
begge Parteri Skyld og ogsaa for min egen Styld, Dr.
Monls, orstaar De jo not, at —- —— -—-«
»C- dek nitg paa Deres Begnet Se saa at faa tendt
Deres Lygte tokn a Sted i en Fartt«
Det var ldigt or he. Bumble, at Samtalen staate
des klet- afbeudtsz Thi der-sont han havde hattet og rni
tet daglængs endnu aa meget fom blot en H Tomniet
til, var han usejlbar gaaet hovedluls ned gen-rein Trav
veaabninaen han tendte nn ftn Lygte ved Mensch
og it siyngjomt net-, fulgt af sin Konr. Montt bler
Wege et «ebiit og lyttede, ont der bietet anden Lyt
end as Iledens Beusen og Re neni ladstenZ saa tom han
bag est-. Langsomt og va omt gt de gennent det store
welke t Stieeetagm Maule fee samtnen ved hoer en
Zwe, stra, og Vnmble sit dglyste med Lygten tat
sehe det- tor at fe, one der W it altesme var.
»Ca- W Mont- lagte M op; es at have peti
F
f
W —
l
let et Nil til Faevel med deres hemmelighedöfulde Bart
tmadte det lonnnenale Ægtepat ud i Mit-let og Regnen.
Ligesaa fnaet Ægteparret var fotfvundet, laldte
Monts (det lod til at næte en uovetvindelig Angst fot at
viere ene) paa en Dteng, totn maatte have siddet i Stle
et eller andet Sted detnede. Han kalte Drengen Lygten,
befalede ham at gaa i Forvejen, og begav stg saa op igen
i det Vatelse, sont han lige havde forladL
382
Melleiu san-le Belendtr. «
i
Den fslgende Dags Aften vaagnede Siles af en tungt
Søvn og spurgte døsigt brumtnende om, hvad Klolten
sak. Han boede nu i et andet Hug, end hvoe han fst havdet
Esset, flsnt ille langt derfra. Verrelset var fattigt og daaeJ
sägt mpbleret, det sit tun Lys fra et small Vindue, som
scndte Ud mod en snever og stiden Gyde. Ogsaa foeflel
Ziqe andre Tegn tydede paa, at det var gaaet stcerlt til
Luge for Sile5, og hans blege, afmagrede Ansigt betraf
.ede det ndekligetr. Han laa paa en Geng, indhyllet i sin
take Kavai og hans lldseende fotslsnnedes just itle as
tn snavset Nathue og as ugegantle, sotte Stag-Stubbe.
stunden fad ved Siden af Sengen og faa alvorliat paa sin
Herre; nn og da, naat der lød Støj enten nede Paa Gaden
siler et Stedg i Hufen fpidsede den Øren og tnutrede saa
·;naat. Henne ved Vinduct endelig sad Nancy og lap
Jede Jndbknditrxvens gantle Vesi. Ogsaa hnn var blea
a saa udaset af Nattevaagen og Afsavn, at hun lnap var
il at tende igen, det siulde da vare paa Stemnten.
»Klotten et tun lidt over 7«, sagde hun. »Hdokdan
iar du det i Akten, Bill?«
,,Saa slap sotn Spildevand!« brummede han og spjede
n af sme vanlige Edet til. »Kann herhen og giv mig en
Daandsratning, saa jeg tan slippe op as det Hundehul
If en Seng!«
Sygdomtnen havde ille blidnet Bill Siles’ Sind.
Bienen-H Nach hjalp hatn og ledte hain hen til en Stol,
-«andede han hendes Klodsethed og tnnbsede hende.
,,Hold op med det Flaberi!« bruminede han faci:
,tan du itle andet end hyle, saa maa du hellere tradse asI
forstaar du?«
»Ja! ja!«« fvarede hun oa vendte Llnsiatet dort en
Dann sig til at stnilr. Stralg eftcr las-we hun Haanden
In hang— Stank-er Da fande: »F Akten dil du vel itle date
Tikn irnod mig. Bill, vel?«
,,«?-aa?.«' brummede han, ,,hvorfor ilte det?«
»Er-a manae, man-ge Rattet,« ldarede ln:n, ined en
aindelii Spind, der endoa blødajoice lienkeö Rait. »der
Ja siddct taalttwdia og passet disk soxn oni dn tnndc have
awet et Zille Bam, og i Aften let jea disk for førite Gang.
am du tileier at dare. Jlle sandt, hvis du bar-de tantt
ca det, Bill, iaa vilde du itte lude behandlet Inia, sont
:1 gjorde lige nn? Sig. at dn itle vilde l).::: afrsrt det!«
»«·Itaa! —- nei! del vilde jea del ille!« brummede tun.
Jten hvad i al Beiden ilaber Tiefen nn fors! Lad mie
erie fri for de Illsetthteltreaen du! Tag oa tejs dizi, Da
Im itte her ca Plaa mig nied dit Fruentisnsnerdrøle
Tit enlmer anden Tid vilde denne Osfprdting on
"«en barite Tone, bvori den blev frenisat, titrsivtfotnt have
I fort den tilsigtede Biklnina. Men Nancn var Virtetic
, nldisasndig udsnatten bun lod Hrvedet stinle ned tsaa
Etrlernaaen ra besnimede, endnu fnr Bill havde faaet
fid til at ndkrnde de bensigtssimasknae Edeiz hrpotmed hatt
Ieikke at ftive fine Linniintrinaer af. Da han slet ille
icste, bvad han itnlde stille op edel-for saadan en stilfasr
sia Vefvisnelsr. fort-eile l)an med en Smale Gndgdespot
eise. Men da det itle forfloa, rasilne lian oni Hierin
»He-ad er det, limd et det, min Ven ?« spukgte Jeden
a ital Havedet ind ad Toren.
» »Ja-pl og aiv Tsfen en Haandstcetning!« fvarede
Eile-«- ntaalntediijiL »Da staa itte der pg grin!«
Fagin aav et forlnvlet lldbrnd fta lia ca for ind til
Lanm Lige i Halene paa ham toin Ravetampem lian
aade i en Fart en Bnlt fra sia paa Gulvet. snappede fta
via Charlen ldet ogsaa var med) en Finste, tev Proppen
If med Tanderne. fmaate paa Jndboldet lformodenlig
»·oe at afvcetge Feiltagelsy og haldte detpaa en Del af det
« Halten paa Patienten. — «Taq og aiv hende lidt feist
TLuft tned Flattelovnspnfierem Charley!« lommanderede
i Jan san. ,,De tan banle hende i Handerne, Fagim mens
l Bill lsler op am hende.«
l De fotllelliae OplivningS-Beittabelser blev ttdsprt
neget energist, navnlig af ung Chakley. sont lod til at
)
Inde det hats ovetdkaane Hoer ovetltadigt fornøjeligL
tlancy tom da ogsaa efterhaanden til sig seld, og vallede
Taa hen til en Stol ved Siden as Senaen, hvor hun stjulte
Olnsigtet i Hovedpuden. Bill Siles blev saaledes ene otn
it ud.rylle Forbavselsen over de uventede Gasters Til
synetrmsL »Hvad for en infatn Vind hat fejet Dem her
Ien?!" spurgte ban Fagin.
»Da et slet ingen insam Bind, min Ven,« svaeede
Jeden; ,,fot en infam Vind ist-et aldeig noget godt med
Tig, nien jeg lotnrnet rned Latrerier, sont vil fryde Dein at
te Ravetamp, min Ven! tag og los op for Bylten, og ladl
Bill se de nnöselige Ting, soin vi i Motges gav alle vore
Benge ud fort«
Ravetampen lølte gesiaftigt den aarnle Dttg op am
tiina Vylten va· kalte en for en de Gensiaitde, den inde
zoldt, til unxt Charley, sont under hsjrsitede Lovprisnin
qet lagde dein fra sig paa Bordet. »Siklen en Kansa
aoltej, Billi« udbrsd han: »lavet ai faa satte smaa Vas
net, at om det faa er Benene, saa imelter de paa Zungen,
nan heb-ver ille at ville dem! —- Og her et et halvt Bund«
arsn The: saa ital-at, at naar De balder varint Vandl
sma, tan Laaget ligefrem ille lidde fast paa Thepotten
lænaeri — Halvandet Pund Pnddersullet, of de allerl.
ttotste Saiten-U de har i Plantagernet —- Og BrsdJ
stin, og nylcetnet Smsr —- ahl og et Stalle dejlig Oltt ———z
Men her et nu det niest stoeattede af det altfainrnenz De
bar ligefrem aldrig smagt Magen til den!« Han tral cp
If en as sine Uendelige Lommer en stor, del tilltoppet
Vinflallg tnedens Revetampen samtidigt af den Flusse,
lotn han for havde bentckgtiget fig, staatede et stoet Glas
Brander-im hvillet Bill uden videke Opfcettelle flyllede
i fig.
»He-! html-U« udbetd Jeden og gned sia umaadelig
tilfreds i Handeene. »Na gaat’en godt igen, Bill, bvadA
»Gaar?!« veængede Sites. »Jeg tunde vcete dsd
over de tyve Gange, uden at De bavde kset en Finger for
at hjeelpe mig! vad stal det sige, din Ærle-Spitsbub,
at du hat ladet m g ligge her i over tte Ugee?!« -
»Nei, vil J nu hete, Dtenge, vtl J nu hstel vi, lptn
lomtner med alle de deilige Ting til hamt« sagde Jeden
og trat paa Slnldrene. — »Jeg hat io vatet val fra Lon
don, min Ben! over en Uge, paa en Elspedition!«
«Sa"a—aa?!« brummede Stieg. »Men faa de ndte
fjorten Dage, hvok De lod mtg ligge og ralle her, li esotn
en lygspRotte i sit hulw
Runde ille gsre for det, Bllll J saa manges Paa
hse tan j ille fortlau, men — jeg lunde itle am for
det: paa m n Æee!« - «’
»Von Deees hvad for entl« bxumtnede Siles, med
den yderligfte Fee-tagt yPttjl tag og klar Inig en Silve
a Postejetn en as jer Menge, for at leg lau faa Smagen
a dette heelmi at Mttndenl Ellen kveelezsbtaeg i detl«
«Saal bltv tm llle W mlu Bettl« Jsdeu ydi
inng -Jeg har virlelig ikle glemt Dem, Bill- aldr«th«
»Nei, jeg stal love sor det!« og Sitee snnlte dittert,
»De luslede om og lagde Planet-, mens Ieg laa her og
sreö og breendtel Og naturligvis, Bill stulde gere drt sor
Dem. og han skulde gere dat, og altsammen sor otpris,
saa snart han lunde stette paa Benene i«gen.-—— Men
iineng tunde jeg gerne været lreperet, hdis itle Tosen der
havde dastet!«
Jeden greb behandigt hans stdste Ord: »Ja VCL Bill
hvis itte Tosen havde været!" sagde han. »Men hvetn an
dre end mig tan De tatte sor, at hun var vers-«
«Nej dst skcIl Gud vide, deri siger han sandt!« ind
flpd Nancy, sorn i det samme hurtigt traadte til. «Naa,
.ad det nu gaa, lad det nu gaa!'·
Samtalen tog saa en anden Vending. Ester et hem
meligt Vink as den snu gamle Jede begyndte Drengene
at trattere Nancy med Brandevin, sont hnn dog tun tog
sparsomt til. Fagin, der havde strammet sig op til en
nscedvanlig Lystighed, bragte Siles i bedre Hamen delg
ded at lade, som om han ansaa hans Trnsler sor en be«
hagelig Speg,«og dels ved at le hejrestet as et Par plumpe
Bittiayeder, hvottil Jndbrudgtyven nedlod sig, ester at
kian gentagne Gange havde hilst paa Brandevinsslaslen
Ja, det kan nn vare meaet aodt, alt dette l)er!«
hemærlede endelig Sites. ,,Men jeg maa have nogle Pen
re as Dein, og det endnn i Alten«
»Jeg hat ille en Zre has mig, Bill -«-!« sorsilrede
Jeden.
«Saa har De saa manae desto slere derhsemme. —
Ja book mange De har,« tilsejede l)aii, da Jeden besinn
Jende stratte begge Arme i Vejret, »det ved sea itle, og
oet ved De lansle ilte engang seld, for drt dilde vel taae
for lana Tid at tcelle dem. Men Pcnge maa og stal jeg
have i Listen, sorstaar Des«
»Wel, del!" sullede Jeden. Saa slal jea sende Ra
oetamden lijenr og — —«
»Nei, De sial bare aldrig nlejliae Dein!« erllcrrede
Ziles. »Rævetampen er mig lidt sor meget as en Rek
)etamp, set De! Han glemte hist at tomme iaen, eller tog
fejl as Besen, eller blev snuppet as «P-olitiet. eller hvad
7or Gavtydestreger De nu spetulerede nd! Nej Nancv
Ital gar-. med hjem og hente Penaene, saa er jeg si lert og
iaa langer ieg mig saa lcrnge og taaer en Straber.«
Der blev tinget lcenge srein oa tilbaae. Jeden sit
Imsider nrnttet en halvsemte Flrone as paa det sorlanate
Beleb, idet han sorsikrede at saa lmvde ban selv tun en
fitrone og tyve tiloage at seke Hug sor. Derester sagde
Tian sm denlige Betendt FarneL oa ail, snlat as Nancn
.—a Trenaenr. Bill smed sig paa Senaen vg tog sig en
’!1:r, indtil Warten iom tildasie
Hjesrsnielios Jeden sad Tobn Verkljern oa Freanes
Tom oed den se!rit-:nde Lmaana Sinn-« som Frearie Tom
iatnrliauisi teil-te nied samt fin senktenve on sidite 25 Ore.
Iody lod til at blive noaet Und-selig oder at vozre trnsset
issairidant sortroligt Selslnb med en Fleg, der stod langt
indkr l)a:n«i Dannelse oa Jnielliaeit—3. Hart reiste sig
trals sor at gaa og spnrgte nahende, lsvordan Sileg
Zavde det.
»Ha: lier vasret noaen, Tclm?« saadc Jeden.
»Jlte faa nie-get soni en Flat!« ertlcrrede Tobn og ret
Tcde vaa sin ijortetrave: ,,Hdor lnr lier verret innrderlig
fedeligtl Honig jeg ilte as Siitlelialied liadde aivet mia
i Lag med Fnren der. saa havde man liaesrem ilte inn
net holde Ljnene online-«
Harz strea med overlegen Flothed sm Gevinst til fig
og stal den ned i Besteloi men ined en Mine, som om del
raentlig var under en To n Brei-tieran Værdigbed at taae
stotits as den Slagg Smaainent La bereitet svandsede
Jan nd as Einen med en lapset Flothed, at Iwane-Tom
saldt hell i Staoer as Beundrinsr over bang Beut-i oa
Jan-J Stovler. FreanesToin ertlærede oqsaa, at lian ans
Eaa sernten Femogtndessrer sor et billigt Vederlag sor
Fornejeisen ved at vcere samtnen ined saadian en Mand,
oa lian bred sig ilte en sur Sild mit, at han havde tabt.
»For- sea lan so ogsaa aaa nd og tsene inere til, ligesaa
snart jeg vil, --- er det ille rigtigt, Faain?«
»Jo, -—— so, min Ben,« svarede Jeden og blinlede til
de to andre Drenge, at de stillde lade være at drille Tom.
»Bei er suldstckndig rigtigt. Lg jo ser du stiller as,
desto tlogere got du. —- Ja, Rmvetaiiip og tklzarleyk det
er vist ogsaa paa Tide, at J ser at tomme as Sied: Klot
ten er snatt 10, og J har ingen Ting tjent endnn!«—
Drengene tog deres Hatte, nittede Farnel til Nonen,
og gil. Underdejs tom Radetampen da Charley med
mangen Vittighed paa Iwane-Jovis Belostnina. Men
sandt at sige var der so slet itte noget marieligt ved Toms
sterseL En Meengde sortrcrsseliqe unge Kavalerer
betaler ja stadig lanqt hejere Pris end han sor at tnnne
vise stg i »stat« Selsiab. Og en Meenade Herrer as det
saalaldte gode Selslab slylder so deres Ry sor Flothed saa
noget ncer til det selv samme soin det, hvortil Toby
slyldte sit.
,,Naa," sagde Jeden, da de var gaaet, ,,nn stal jeg
hente Pengene til dig, Naney· — Ja det er bare Neglen
til det lille Stab, hvor seg geinnier de Smaating, sorn
Drengene lommer med, min Ven. Mine Penge lutler jeg
aldrig as sor, her, ha, het. sor jeg har ingen, dnl -— Ple
det er en snavs haandtering, Nonen den laster ingen
Ting as sigl Men det morer mig at se nnge Mennesler
om mig, og saa bærer jeg Omlostninaerne, alle Omtost
ningerne, du! —- Tys!« asbred han plndselia sig seld og
stal hurtigi Noglen ind Paa Brystet, »in-ad var det? Sid
stille!«
Nanrn sad denne ved Bordet, ined Armene overlors,
og lod til at vcere suldstændig ligegyldig ded, enten nagen
gis eller nogen kom, — indtil hun herte en Mandssterntne
mutnle noget ude paa Teappem J samme Nu rev hun
sein et Lnn Hat oa Sjavl as sig oa tastede dem ind under
Bordet. Og da Jeden strals ester vendte sig orn imod
hende, tlagede hun i en paasaldende mat Tone over, at
der var saa srygtelig hebt. « «
«Hrn«, mumlede Jeden, ligesom lidt ceraerlia over,
at han blev for-sinnen »det er den Mand, jea vented« —
han tonnner ned ad Trappen nn.. Jtte et Ord om Pen
gene, Nancy, saa leenae han er herl han bliver itle lange,
bare en halv Snes Minutter, min Ven.«
can havde tyssende lagt sin runtne Pegesinger paa
Munden o tog nu Lyset og gis hen mod Deren. Men
i samme jehle sont han naaede der-den« traadte den
seernknede rast ind.
Oet var Monte. Dan ligesom veg tilbage, da han
saa, at der var andre i Stuen.
» »Eure en as mine unge Benner!« sertlarede Jeden.
J«Du tan gerne blive, Namy.«
» name mer-de iivt ten-k- tud in Vorm, sqq n e
gyldigt op paa Monte, og teg saa Øsnene til seg. — en
zda Monts strali ester dendte sig ern mod Jeden, stjal hun
ists til at se pp igen, og denne Gang var Blikket saa spei
dende og ssendst, at man gerne timde tro, htm pludseltg
var blevet et helt andet Mennestr. .
»Ur-get um's« spnrgte lmidleetid Jeden.
»Vlgtlgt nyt.«
»Da —- ogsaa —- godt nyt2« sagde Jeden i en Tone,
ssorn ern han var bange sor at ttrre Monte ved at lade
altsor sorhaabntngesuld -
) « tte saa galt!« svarede Menli oa lo. .Denne
Gang alt Fald sit seg da gjort nagen Lad mtg tale et
lPar Ded med Demt
—- --.«.s«t Mit-Jena GRMIMM l
«
