Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 6, 1901)
« - »Danskeren«, C Istmtig NyhedsiogOplysningss blad for det dakske Folk i Amerika. , lldmvetcl DÄNISEL LUTXL PUBL. 110leb2, Blei-L Rede-. ·Dansteren« udkommer hvek Lnsdag. Iris Ir. Iprgqng i de Forenede Eiaiei Blätt lil Udlandet 02.t0. Adel betcles i Foiss11d. Veftsllinq, Veto Ung, Uprehtefotandking oa on ander angaaende Bladet cdrestsreæ DÄleli 1.l’TH. Pl.’lzl«. HOLTSE Blatt, Nebr. Netaktsn Ho ca l d Jen l en. sveekecl se ehs- P»-e Ofrlce It Blau-. Nem» II secnmltliid malte-. Advent-sing Rates made lmuwu upon Ippllcau»a. I « « ,. e a n I t e sen Iliver senkt til Zub«tribentcr. md lidmlt selig Longelie modtapeg of nagst-eure oq ox Geld et detalt. i Ovcrenkitensmelse med Te Fotenede Steuers Vostlokeu Nam- Las erue benoendet sitz til Roll, de arektetee i Blatek einen soc at lebe bog dem ellet for et faa cplysnmgek ins det arme- i rede, bedes de all-d omtale at de lau spettisiementct i dette Blad. Tet vll vme til gensidig Nyttr. Bi hat tidligere otntalt den he denste Ligfcekd, da Dr. Schandokph blev begravet. Vi omtalte da ogsaa, at et Par yngre Fotfattere havde stre vet et Par »Qven-ud"-Veks til »Hei tideligheden.« Senere sit »Politilen« tilfendt et Digt fra Holger Drachmann, der op holdt fig i Franktig. Dette Digt »Ti! min gamle Ven Sophug Schan dorph« er noget af det Muth-feste der er stkevet paa dansi — og dog bar de Rasmussenfte Blade herovek vovet at tage og give det for gode Vater til dekes Laserr. Jlle et nedsættende Qrd hat »qu bladet« og »Chicago-Posten« overfor saadanne Raaheder —- ja! det fulder dem vel itle en Gang ind, at di dan sle Ametilanere snstek at blive for staanede for den Slags Vers, sum lun den taaesie kobenhavnsie Patien Psbel bryder sig om. »Politiken«s litteecere Aandsret ning med dens al Moral-Religion nedbrydende Tendenser, flal itle upaatalt overfsres til den danil:ame. rikanste Befolkning. Og Vers, der sont de ncevnte Drachmannske saa aabenbatt er strevne under Paavirls ning af den Bontgdgne-Vin, hvori han heutet sine Lipsopmuntringet og sont derfor tpr betragtes som lal lende Baas af en fortaaet, Hundsfot gaaen Krop, stal ilke signeres fom Digtetvcetler hetovre. Den dunst mnerilanste Presse bsr da hvetlen kaste Snavs eftet Moder Dan matk on det danste Maul, vm saa «Pvlitilen« i fin indaedte Radilalis nie gst det not saa meget, og den der ej heller give Fell herovre Grund til at stumme sig paa den dansle »Dig tekunsts« Vegne. Forhaabentlig vil He. Rasmussens Abvnnenter vide paa splelig Maade at give deres Afsiy til Kendr. Saa et vi gansle overbevist om, at den ilde klædende littercere Radikaligmes Dragt ganste faldet as He. Ren-Sinnes sens Person. Tc Iattigc glcmt. Da jeg i vort Kirkeblabs Nr. l la ste de Emner for Vernuqu som er foteslaaet af »Den evgl Alliance«, lagde jeg Mætle til, at der var An visning til Bøn for alt vedrørknde Mennestelivet undtagen — de fakti ges Kaar, de fattige, af hvilke manael tæmper en næsten fortvivlet Kamp fori Livets Nsdtøtft, fordi Storlapitali: mens Jernhænder river alt til sig paa de Egne i Laut-ene, hvot Je hat Ene vælden, —- disse fattige glemmes i Kirkefolkets Bon; og en af Aas-lager ne til, at de fattigere Kirkesamfundsl Styrelser bestandia maa tigge om det«. ntdvendige til Stolers Drift, Op holdelse og lignende, er bog den, at de rige Kittefoll glemmer saa ofte de fattige Samfund, naar de engang imellem delet nd af deres Overflod, som bog for sttrste Parten er samlet ved be fattiges Arbejde og Mtjr. Mitefollet af Mellemklassen, som Ia Lan staa i satt for at miste en Hi Tiger at tell-be sig felv ved geriss Use DWMIICM Linn-spran -- , . js M de sama-, ’ "« th himmelste Ia Bsrn en stoe Trist, at han vil. Man Guds Riges Sag vi! tabe ved, at di ogfaa indestuttede de fattige i vor Bøn Ved at lcese disse Emner lom jeg til at tcente paa en Fortælling om en fattig Prcest, hvis Familie tillige var Hing; og for at hjcelpe herpaa blev det Isaa befluttet at Menighedens Ældsle Jstulle en Aften samles til fcelles Von Ei Præftens Hiern. Medeas de var lved at bede, banker en Dreng paa De »ren; en as sde Ældfte gaar til Deren sog fpørger, hvad han vil. Ja, han fbragte noget fra Fckers Bon, og de »maatte komme ud at hjælpe og bcere ;ind: der var Mel, Kariofler, Kød m. ni. til de svge og Hilfen srn Fa er — ) At der i vokt eqet Tom i andre Izamfimd baade tænkes pna og ofregs jitle san lidt for faktian Vel og ster Tlig Børns, er ganfte sandt og velfi a net. Deraf lan man stønne, at Kir len ille gansie dar tobt den Sag cis Sigie. Og det er ille bedre uden for Kirkens Omraade, nej meget daarlis gere. Thi nogle af de mange Slags Foreninqer kalter jo uden videte fat tige Medlernmer ud, nnar de ille lan betale deres Bidrag. Men ellers ta ler den lristelige Litteratur altfor lidt de fattiges Sag; man spget sm hyggeligt at undgcia delte Ernne: »de! daglige Brot-C stsnt Herren hat inde sluttet det i Fadervor, ikte som del aandelige, men timelige Brsd. J de Aar, jeg hat været henvist til Les-« ning alene, hat jeg tun fundet den Sag bereit af to danste Præster, This Falcl og Th. Helvig. Derimod les-s4 fer man ikie sjckldent i amerikanste; Blade. at nogle aristokratisle PræstuI baade strivet og talee imin Reform-! bevcegelsen til Fordel for de fattige. Og det er en Ulylle for Hirten, thi mange fattige foar derved den For staaelse, at Præstestanden er deres Fjender. Derimod striver disfe Pecc ster ille imod, at de fattiae faar lidt til Livsvpholdet en Gang imellern. faa de ikke fryser og fulter ganste ihjel ja lignende Kaar maa vel ogsaa fattige Priester og Leerere friste ogi det just itle altid, fordi Menigheden itte lan give dem bedre Livsopbold l Her er blandt andre to Aarlager:«; Begætlighed og Bantro og dernceft Grundloven i vort Kulturliv: Hjclp dig selv. Derfor er vort Kulturlivs Forupjelse af lige saa stor Betydning for Guds Riges Sag som Kirtelivets Fornyelsej Begge Dele faar vi ved Guds Styrelse og iil den af harn be ftemie Tid. Jeg tænler, at naar en Gang de ubeniidlede Masser af Menneiler. som er beredet eget Hjem og Ardejde for Livåophcsldei, bliver frigjorte ftck Lønilaveriets Trceldom —- itle frisl gjorte for Arbejde og Lsn — da vil der vgfaa ud af disse Massen son-. nu synes utilgcengelige for Guds Ord, frernsina monge med Trank-, og Dngtighed til at bete og fsre Evan geliet Jorden rundt. Jeg ved not, at dette Snn er modsat andre Krist nes Tantegang. Men jeg hat nu tænkt over det i flere Aar, tan ikle trenie anderledeö, dog, det gaar fom Gud i Naade vil. Men jeg tror eg saa, at der famtidig vil frernftaa en Foruyelfe af Ondsiabens aandelige Heere i Pagt med Djævelen ogsoa paa4 de Omraader bliver der fornyet Bielfonihed. Peter Terlelsen. 1 Fra vor Tau-stattg storkkfpondkut Den modekae Fokfvargbcmgelir. Raar ,,Dansieren« i sit Nummer for 27. December ganske fort omts1lek, at der ved Odense hat fundet et Mo de Sted mellem Højstolelcekere og Of sicerer, hvis Formaal var den gode Tones Fremme i Heeren, da er bette jo i og for scg rigtigt not. Men her hjemme set man noget meke beri, idet dette Mode nemlig betragtedes som det førsie praktiste Udslag of en af de for vore nuvcerende Forhold meget ejendommelige Bevægelset, der et op staaet her i de sidste Par Aar. Som det hist vil erindres fsttes her for ca. femten Aar siden den mest haakdnallede Kamp mellem Hsjre og Benstre, hvot ei af de stsrste Sud-s punkter var Landen Forsvarsvcesem der blev betæmpet af Venstte, og der for as Hsjre ssgi gennemfstt med Magi, hvotfvt det at viere For-spars ven blev safet for engbetydende med« at vcte blind Alb-enger as hsjtepatsj tm sprie- Ismene-. E -k- - Men efterhaanden sont Aarene gil, begyndte man at foestaa ogsaa i Ven stres Melker-, at det gamle Slagotdt ,,hvad kan det ntxtte«, alliaevel tun er en mager Trost, naar Farerne aben for bliver overhcenaende ligesom det ait ev for flere oa Here-, at man alliaerel itle vacrgek sit Hjem og sit Fall ovetsot en truende Geobring ales ne »ved for-net Sinne-: oa Wachs port i Forbindelse ined billia Falle leesning«, soin det endnn stadia bog stavelig taget hasvdes as oberste radi kale Fløj, reprcesenteret as Bladet »Poli1ilen«å Mitte. — Finlands Ztckbne har tun altsor tndeligt leert, It den sandeste on ivriaste Sttckben efter at ndoide«sin Kultur og tileane sia en større Lplnsnina alljgevel itte lnaslper et Fall mod tsrntal Lver maat, og at det derfor itte blot zierl der mn ,,at vasre Takt at ta« —«, men sandelig oasaa o »in vasre svære at ha’ ----," twad baade Beet-ne oa olulsanerne saa glimrende nahe visi· Alt som dette blev tndliaete, blev det oasaa Daq fotD - 1 tlarere, at ben reliainst og litterart ultra radi lale Klilte omlrina Bladet »Politit , der paa alle Omraader tkoede at fidde inne med den eneste Magi, itle detsor maatte betragteå sein det ene lte lldtryt for det store Venstrepartis Unstnelser — pga samme Maade sont Forsvarssagen blev der for hsjres Vedtonnnende. Da beanndte de vit telia ledige Mcend indensor Venstre at rejse sig- bviltet fette til den be tendte pludselig og Voldsomme Kamp for to Aar siden mod »Polititen"s eviae Fort-a paa at tratte alle Vate dier —- selv de dnbeste -- ned i del laveste, intetsigende Grin. Nu, var det som Fertrnllelsen var brudt, og ogsaa indensscr Venstre be gyndte inan at vende sine LIer mod Landets Forsvar, sornreliget ved de truende Forhold ndenfcn Og sra videte og vibere Kredse steg Kravet frem om at faa vort, tun halvt snld endteVasrn bragt sardiat, om attet at faa vor Forsnargsaa taaet op, der nu i de sidste Aar hat liaaet ded hen under Heitepartiets stadiae Tilbaaesj aang, der endoa i det sidste EfieraaH ncesten har truet med en tritan lesning. l Samtidia nied at man nn sra Ben stres lebend-e Eide saa smaat begun det at slaa fast, at man anser dei for nedvendiat oasaa sra dekes Sitte at leere Forsvargsagem hvisI det ltenge ventebe Tilfcelde stulbe indtreede, at Partiet sittlde blive laldet til at lede Landetg Reaering s— begnnder nn va saa det private Jnitiativ at rere fig, hviltet blandt andet hat sprt til MI Det ved Lsdcnse Den 1. December-. Her medtes da for forste Gang de Lebende Vensttemcend indensor Hejftolelrelx sen med voke Militære sor at arbejde paa en Genoptagelse as vor Forsvars sag. Oele deniie Bevcegeise, hoot Mand, bortset sra politiste Anstau see, tecede samtnen sor at rejse den sor vott Folls frie Liv saa nedvendige Sag, bar nxan betegnet som: »den moderne Foisvarsbevcegelse«. J en Reingewle der i diese Daae et stenitommen for Bei-kegelten heb der det, at de Foredrag, der tsrnles asholdt as Hejstolemcend for Solda teene og as Ossicetetne pna Hei-tobt ne, ligelom de SmaasttisteL man ag ier at udgive, »stulle være eanede til at vcette og styrle nationale oa hu-« mane Interessen medens Partipoli-s til og Agitation holdes ude, itsei det; etlendeö, at den egentlige Fast-urs sag lun lan ordnes as Lovgivnings magten«. Hernied udtales da tlatt tat denne Bevcegelse tænles sein en ivietelig Ioltebevcrgelse Uden Parti hensyn og deesoe ogsaa tun tan lee ses gennetn Foltetö Villie c: ad Lev givningens Vej. Som man tunde vente sig, er man i yderste radikale Lejr bleven yderlig fotstrcellet over hele Bemegelsem det je er udgaaet sra denö eget Stil-. Bladet «Polititen« stget a’t tvcele den i sit seedvanlige Gein ved at slaa det hele hen med en Bittighed om en un derlig Foeening as »Unisornien og den blede hat« vaa llgnende Mande sont nu i z;!::neig as »So-delete og BiwndikoW Soeialvemoteatlet itaget deeimod Sagen sea den tragt-« sste Slde og staat voldigt paa Stet-: rteonnnen ldet det »ein-Jeden hele’ neune-presse- tn n esse in fpk qtl tnuse Berwgelsen i Wien« , inm tidis nied, at del meckern Linietne isten me n- spat-je met-terms de M MÆ MWUVT . ·'I,II W Ili IX W "«"» nie- nn- t- eins-net vel ftært, ivet den moberne Fast-ow bevægelses Mænd nemlig hat« taget Læret of Fortiden og forstaaet, at en Fotfvatsbevægelse, der blot tejses med Pengemidlek, tun er spag og upaalidelig, men at dct gelber om forst at lære det dansie Folts Ung dom, hvilte acmbeltge Verbiet, der staat paa Spit, og at et Folt tun hat Kkav paa at tælles blandt Foltenes Tal, naak det i Sand-heb hat noget at leve og aande for, at elste ftem ved sit Atbejde og fm Tro. Det glcedeligste ved hele Bevcegel sen et perfor, den Maade, Arbejdet et taget op paa. Thi tan det lyttes Hpjsioternes Mænd at staa en virte läg Breche i det forfcerdeltge nandlsfei og usædelige Liv, der i SoldaterneI snige sig ind over dort Folks UngJ dom, ss og tan det lyttes de ladetzs militæke Befalinqsmænd ved Opholbl oaa Højsiolcme selv, ved tigere Jud-s hold i deres Liv, at faa Følelfe afll Deres Ansvat som sckrliae tayttede til Htlngdommens Uhdannelfe paa visfe Tiber, - da tot det vel not siges med fulb Ret, at »den moderne Judokas bevcegelse« er et of de ejendommeligc, gobt lovende Tegn paa det Omslag til dybere og kigere Fylde i vort Folts Liv, som der hethjemme lcenges saa stærtt efter. —f.—m. Brcv til ,,Danflcrkn« fra Japan. sAf Missionckr J. M. T. W i n te r). l. Fra den 24. til den Bl. Oktober lllw aflioldtesz et Mode i Totyo, sorn sittert bar Interesse for enlwer, som bar Hierte for Herreng- Sag-Z Frem :ne. Jeg mener den tredie Missions tonference i Japan. Dei er lanae fiden, det blev befluts let at afholde et saadant YJløde,,og for over et Aar siden valate man de Sinnen som stulde drofles, og inden set halvt Aar bereitet de Mand, sont flulde flrive Aihandlinger eller ind lede Diskussionen Den Lit. Oktober var der Missio naerer paa saa godt sont alle de Zog, her lom til de forltelliqe Stationer i Iowa Fra Zagt-shan i Syd til Zapporo i Nord tom VJiigsionærerne med Lnsie oa Von otn et velsignet og qavnligt Mode. - Misssonozrerne i Tokyo irabnede der-es Tore for Medarbejderne fra de fjernere Stedein Dr. Whiinm sont navde indksudt miq til at bo hos fig, medeng Mpdet varede, fyldle Halt-— delen as sit ruknmelige Hospital med Missionckrer baade fra Japan og Ki na. Den 24. Oktober samledeg hele Staren laa i den smutle, rnknrnelige Bngning, sokn den anieritansle Y. M C. A. har opført for de unge Mand as Japan i Keiserrigetg Hovedstad. Alene Synet af saa mange Mis sioncerer — der var over ca. 450 nærvcrrende « var oplsstendr. Mis sionærer ude i Udtroaene spler sig ofte faa entom, at han tcenter, at han et omtrent hell erlenex hvor tot-mun trende var del da itte at se faa mange satnlede alle med del samme Maal for Tije, alle narrværende herzfor at blive hjulpne og velsignede, stnrtede og be lcerte, laa Maalet hurtigere maatte naaes. , Mødet aabnedes med Afspngelsen af »Praise God from whom all bles sings flow«, Lplctsning as Ef. 4. Kap» Bøn og Sang. Konterencens Formand J. J. Da vis D. D. af »Arnerican Boot-d« ler ste sm Afhandling «Vort Budsiab«. Det vilde lage alt for megen Plads at referere selv tun det vigtigste af, hvad han fagdr. Lad det derfor være not med at fige, at han fremhævede, vi havde et almindeligt Budslab l) til Japan sont Nation; vore hjem havde et Budstab oni Renhed og sit-in dens Stilling, o. l. v. 2) til den trift ne Kirie i Japan. Paa Grund as den pantheistisie Tantegang var det fertig nsdvendigl at fremheeve Guds Personfighed Paa Grund as Materialisme og Tvivl paa del overnatnrlige er det nsdvendigt tlart at fremsctte Kristi Gut-dom. Desuden var det nsdvens digt atitale tydeligt om Blbelens Sandhed, Ntdvendiglseden af Stu dagihelligholdelfe o. s. v. hidtil hat tun en Elend-del af Ja panean bitt Irelsejbudsiaben M hat derive et Evangelist-etwas til den stoee Masse-der alt-M hat hItt det sur-up Dis msg its-speku- st ds ecxeix les-av- cuk sein« einer Wink » W thene —- en Jde fremmed for hvert "japanesist Jndivid — og Syndens Heslighed — lige saa frernmed ——n1en »det renttale i dort Evangeliebudsiab man vaere den torsfæstede, knen gen opstandne Kristnsq hvor han hat va ret udeladt, har Missioncerens Pras diten og Virtsotnhed vatet frugtesi kost. Endelig Var der et aandeligt Bud: steil-. Hvad Miksionceren siaer og got hat sin store Betndning, men er fuld sterndin stillet i Stnstge af hvnd hnn er. Han man være fyldt af Hellini aanden, san Lin og Levned paa en tat-s og dog veltatende Maade tan vidne med. Dette er tnn et ufuldstckndigt Ud drag af dette Foredrag, sont hilftes med udett Glæde; isar da den ton qregationale Kirte i Japan hat værct inenet los i Lasten, scrtlia om strifti Gnddom og Treenigheden Det var sssnt at.hore, at Missioncrrerne of nl lJtagt vilde denne Loshed tillivs. Det er at hande, at Japaneferne ogsaa maa komme til at indtage famme Standpunkt Det vilde taae alt for lang Tid at give enddog tnn et tort Referat af de cntelte Afhandlinger (papers) og den detpaa folgende Diskussion Jeg hat derfok forspgt at gruppete dem lidt eg meddele lidt af det vigtigste af hvet Gruppe hist-Dritte Athnndlinger. » For 88 Aar siden afholdtes det fsrfte Avnference i Japan, 24 Medsl lemmet var til Stede, Kristendonp men var forbudt, ingen Bibel var oveksat, tun 1 Menighetx mindre end en Snes Kristne og tnn 7 Missionå selstaber havde begnndt lebejde i Jas pan. J 1883 afholdtes den anden Missiongtonferencr. 106 Missionæs rer var ncekværende, 18 Missionsseli ftaber var i Arbejde, der var ERST-I indfodte Kristne, 95 Menighedet, hvoraf 14 var selvundetholdende, der vnr 56 Kirker og lige saa mange ind fsdte Prafter og deguden 81 Evange lister, medens 231 Udlasndinget ar bejdede' het. Siden den Tid bar der verret Vætst baade indadttl og udadtit. Befolt: ningen formerek sig ftættt Fra 1890 til 1900 -— 10 Aar —- steg Jndbyg gerantallct 18 p6t., Byet med over UUMJ Jndb. hat haft en uforholdsi Incrssig Betst, Stigningen er nernlig 64 pC.t. for dekes Vedtommendt Landhæren et tnere end fordobtet, Spværnet er mindst 4 Gange starkerr. Ztolesystemet hat undergaaet ftote Fotbedringer. Pressen hat opnaaet en vældig Jndflydelsr. Jndenfor Missionen hat der ogfaa vætet Fremttridt, 36 Ntissionsselftasi der virter nn med 723 Missionærer paa Mart-Im der er 416 Menigheder, hvoraf 71 itte modtager Hieli ade fta, de betjenes af 306 indspdte Pra ster on hat talt 43273 Medlemmek ti Protokollerne). Der hat vætet Tilbagegang i flere Retninger, meget er langt tilbage, en Del af Fremgan gen et itte ad de rette Befe, men dog var der tun Aarfag til Tatsigelfe og Haut- for Fremtiden. Stolevirtiomheden. Det Ineddeltes, at der vnt 19 Sto ler for Drenae og unge Mcrnd, sont var under Yltizsionssetstaberneg Kon trol, at en Herr as 3000 unge Mænd hvett Aar udgit fra disse Stoler ef ter at have været under tortere cller tangere Patrvirtninq af Kriftendocm men, og at disse Mand vare estetspgs te as Jetnbaneselstaber, Handel-Zim pagnier, ja, selv af Staten som bedre og mere Paalidelige end Graduentet fta Statenö Stoler. Nogle bleve Kristne paa Stolen, andre bleve det senete hen. hvad der fertig behie vedes var en hel Del sflere Mænd Iom Lætm ved disfe Jnstituttonet vg ri geligere Pengennderststtelsr. her maa jeg dog tilfsje, at mange, som troede, at Stolesagen var god not, itte vtlde gaa ind paa at give siere Mond og Penge til Stolerne, sca længe de itte sit mete til direkte Mis sion. Pigestoletne et forholdövis taki gete, fordt Staten htdttl hat gjort for ltdt for Kvtndent Uddannelsr. Den fttfte Missionsstple for Kvtnder anb nedes t 1871. Nu et der omtrent 60 (dee er 44 »Gott-ins schnell for gtrls), hvot omttent 5000 unge Kvini der er under Evangeltets Jndsiydelse, medens de bltver uddannede til at spl de des-ei Pladser sont Dahn-eh MI dre Eos Lerettuder. Dei et Inn S theologtste Stolex Uid CISUIIIED M U s et 6W1W, om de ttte hat Im retzk — llge laa stoe Betydning, isom alle de andre tillammenz dei et fta dem Evangeliets Budbcerete gaak nd; det et der, de for-mer dereg Tanlet og Jdeer om hvilket og hvakledes der stal pradikes. Man var enig am Nsdvendiahedem af theologiste Stolek, ligeledes at del s var omtxent nrnnliqt at undeevise i Grast eller Hebkaifl, der var saa manae eletnentæte Fakt. fvm Studen teme Pan Grund af due-J- Omgivel fee ille lendte til, felv am de havde en god Foruddannelsr. Ligeledes fandtes det at dcete nøddcndigt, at de unge Mcend hele Tiden, medens de studerede, havde en Missioiiisnerning, dct hjalp noget til at opdejc dekes store Fute: Jndbildsllicd At limne andende indspdte Firæfter til Laster-e i en theologill Stole anfangs for umn ligt for en lang Tid endnn. Endnu en Art af Stolevirllotnhei den var til Trostelse, neinlig Etoler for Bibellvinder. Den stseste Van ftelighed her var at san passende KvindeL Detes divendiglied teges for givel. Spndagsilolearbejde og lignende var det, de tilttængtes for. Havde man omsider faael nogle Kom der samlet og undekviit dem i Bibelen for nogen Tit-, maaste leert dem at ipille paa Orgel for at hjaelpe lidt ved Sausen i en Mitte —- mange var glade ved at leere at lpille, felv om det tun var med en Finger —- iaa handte det dog meget ofte, at man sandt, at de var —- o, sna menneiteli ge! og at Hang til en lille Sladder gjotde dem ude af Stand til al nd fylde deres Stillinq. Dei var derive nsdvendigt at have en Kvinde pas Stolen saa længe at man lunde leere at lende hende til Bunds. Ligeledes burde hun have faa megen Ilerda-vis ning i Apologelil, at hun ilte stulde staa«svaklas, om hun blev angteben. GottfctttesJ --, - -- T Ttaitdbeens Minde. J sin Tid dannede der sig en Ko mite for at rejse afdpde Paftot P. C. Trandbetg et Minde i Amerita lig det, der et bleven reist dam paa Born holm. Da ester Forlydende Komi teens Besten-helfe for at samle de for nødne Penge til et saadunt Mindes mækte ikte er tronet med Held, bar jeg Lyst til at stille et Forslag til sto miteen om at tejse Paftor Trandberg et Minde af en anden Art: Lad der of det indfmntede, og as hvad det fremdeles vil indtomkne, blive optettet et Legat, Trandberqs Legat, for vætdige trennende theolo: giste Studenter paa Trinitatis Se minnkium, Blase, Nebenstu. Komiteen maatte indhente Mqu ydernes Samtytke til en saadan An vendelse as det substtiberedr. tfn saadan Bkng af disse Penge vilde ganste sitteet btive det alletsisnneste og mest passende Minde for Postve Ttandbetg. At siytte Mandens for distc Levninget fea en Kietegaard til en anden og fette en Sten paa Gra ven er io itte i Ovetensftemmelfe med Subsseiptions-Jndbydelsen. Og til med er det jo den afdsdes Families private Sag at jage Bestemmetse om saadant. Zuster Familien dan Stov fluttet fta dets nuvcerende Leie sted, da et den saadan stillet, at den tan gsre det uden offentlig Hjæth Ved at opkette »Trandbetgs Le gat« blev dee netop tejst Monden et Winde-Zweck som var i den swam fte Ovetensstemmelse med hanc Liv og Viktsotnhed her i Amerika. hast hjalp theologisie Studentet pas baade timetig og aandelig Vis. Gennem Legatet tunde han feemdeles rette Studentet en hjælpende haands sssnt han itte mete et hernede. Det vilde blive det vorigste Minde. J. M. Hausen. Dansi Vorn.læisk: En vel uddonnet, ugift Mond eller Abände, som tilhører den luthetste Ritte, og fom hat Fotftantx Evne og Lyst til at undekvise danske Vorn mod en timelig Lon, tan san Plads fpm Bomelærer i den dansie evangelist luthetsie Menighed i Eli Horn, SM y Co» Jowa. Vedtommende maa ave Etfating i at undervise, maa tunne fynge og helft tillige spille Ot gel i Menighevens Kitte. Forelsbig gelber Ansættelsen et Aar. Begæringer om denne Plads, leb sagede af Attester for Duelighed og tidligere Viktfomhed som Birnen ker, bedes invfendte til undettegnede med Angivelse af hvillen Lju der for langes. « - Uden got-e Anbesalinger uytter det TM at stge Pladsfm ) Eli seyn, Sthby Co., Iowa. P. S. V·i s. si