Din BroderS Blod.
Fra Toll ved
Pastor N. P. Uladsetn
(Fottsat.)
Anden Gang snsede Abdullas Svcetd gennem Lus
ten. Men ban tras ille Diensten -— Ett jerknsast Name
bavde atebet otn bans Haandled.
»Tilbaae — got Plads -— J Hunde, J seiae Morde
te, J bblcttde tllve,« lød det nted Tordenstenttne. ,,.(tnnne
J itle sinde et bedte Jaatndbbtte end et bævende Varn2«
Meenaden vea ttviltaarlig tilbage for den bøje, as
Brede bittende Mand. «
Abdnlla svarede nted stetntvnnaen Ro.
»Hu-ad aaar der as dia, Mustasa Pascha? Hvotsor
satek du op i Vtede tnod dine Venner?«
»Vennet!« strea Mustasa soraateliat· »Von iltc at
talde tnia din Ven, naar Svcrtdet i din Haand er tødt as
Barneltlod. Plain-, stack jeg. Barnet tilbører ntia.«
Hnrtig areb batt Barnet og ilede bokt tned det.
Jnaett sttlate batn. Saa snatt Tvrlett staat over
sot en trastia Villie, er hatt sejg. Mcenaden stilteg lidt
estek lidt.
Abdnlla ait laktnettde oa bandende bott.
»Dia«velett lønne dia, Illustafm dn tnotlede Vjotn
Jea stal bnsle dia denne Dag, oa Ali Benuschara stal saa
at vide, bvotledeI dn træder Sehnt-Laden under Fodder
og beslntter gistige Dritte. Gid Allab fordætve dein « og
dig med.«
Han udstsdte flere saadanne Forbandelset, oa alt
imens ban saa stg sty ottt sotn Schalalen, naat den lister
am paa Nov. .
Mustasa bavde laat Dienan op paa stne Slnldte og
ilede med sitt Binde ad Hjetttntet til. Han nndtede sia
over, at ban tttnde viere saa optøtt for en Drenas Slnld
Den tapre Mustasa havde set grueligere Myrderier. Ja,
ogsaa ved bang strumsabel tlcevede Blod — Det bavde
aldria besvastet bang Santvittiabed snttdetliat. Men i den
stdste Tid var batt bleven sotn sotvandlet. Bestandia saa
ban sot sia en aattttttel Mand, der selv tnidt i Pinsletne
var stille sont et Lam, stastt sont en Helt, straalende sont
en Seietbette.
»Heru, jea ser dia, sont dn gaat ben over Vandene.«
--- De Ltd oa manae andre Ord bitt-de botet stg ind i
Mustasag Hjette. Hatt vidste, at Jesus bavde vceret bog
Agtvadtadut baade i Tortuktantret oa detude paa Bos
pokus. Han vidste at Jesus var en stor ProseL Og batt
vilde bave aivet, ban vidste ilte bvor tneaet, til at ban ilte
bavde pint oa drcebt den aatnle Mand.
Dog, det dar ,,besalet«. Ja vel, men det var io ogs
saa besalet, at tnan stulde sattae, pine og derebe Bornene,
oa doa bar-de UTustasa et Barn paa sitte Stitldre, sont han
bavde teddet nd as Motdetens Hasnder.
»Hvot basrer du tnia ben, Pascht1?« eaabte Nasaret
plndselia, idet batt saa sta ernastelia oa sorvirket om. »Sta!
jeg kaltes i Bande-L sont tnin Haitit - tnitt Falter-P
»Ti stille, Dtena, oa stria ille saalede5,« svarede
Mttstasa merkt. ,,«’ Armeniete stttlle viere stille oa itte
gsre saa meaen Latttt."
Han beanndte at ovetlcraae, bvad bans tapre Daad
lttnde totnnte til at koste hatn, og ban attede, at Prisen
tnnde blive meaet stor
,,Abdnlla er ond, oa Ali Benttdcbra et aistia sotn
Stanaen,« mutnlede ban. ,,Oasaa ved bang Svaerd Iler
bet Bind. Sotn sottcrrende Jld er bang Mttnds Rande
og bang Tales Maat.«
Mustasa tkyttede uvillaarliat Drenaen tcettere ind
til stg.
«Mnltasa Pascha, bvad asotde de ved Mairit? Er
bnn dad?« sputate Nasatet grædende, idet ban slyngede
sine Amte ont Tyttens Hoved
Mtistasa tav et Oseblit Hatt vilde gerne bave løjei.
tbi i bang Hjette røete stg ndaet as den Medlidenbed, sottt
den stckrlm søler, naar ban staat ovetiok den bjaelpelnsr.
Men bvad bjalp Løgneni Sandbeden vel dog totnttte
stein.
»Din Moder ee den« svarede ban, ,,ttten du slal itte
tastes i Vandet. —— Ved Prosetens Slceg —- du stal leve
og itte dø.«
Nasatet llyngede sig tcettere ittd til stn Beslbtter og
bultede.
Pludselig satte Mustasa Drengen ned paa Jorden
og sagde:
,,Saa, ntt tan dn aaa, Knceah Men tør blot Tau
terne as og vccr itte bange.«
»Hvor stal jeg gaa ben?" bultede Drengen. »Min
Fader et dad, og tnin Moder er dad· Gid jeg tunde
komme derben, bvot Fadek ek.«
»Ned i Vandet —- —— —-«
»Nei« ben til Jesus.«
»Ti, Drena!« streg Mustasa vg stampede i Jan-den
—- ,,Saa gaa med hieni, da. Men bnst, naar dtt er kont
men indensok mit Hus’ Tit-erstel, da er du itte mete Ar
menier, men Mustasas Son. Allab vil sorvandle dit
Hjette, sotn jeg vil sotvandle dit Navn. Ali Mustasa
stal du-bedde. Glent detsor din Fader og dit Falt, og
jeg vil gsre dig stor, lyllelig og tlog.«
Med Forscerdelse stirrede Nasaket paa den Mand,
i bvis Magt han var. —
Da de naaede Mustasas Hug, vilde Dtengen itle
gaa over Tætsielen, mett Tytten pusfede baut ind, idet hatt
raubte:
«Uchda! Kotn strats bekop, her er en Dreng. For
lttnd batn — ban blpder. Behandl bam, sotn man be
badler Born —- elst bam!«
Da Uchda botte stn Monds Rost, lom bun lebende og
bilste bam med et Sth Derpaa vendte bun sig til Bar
net og sagde:
»Allab bevake dig, mit Bakn —- bvor set du dog nd.
Mustasa, er det en —- en —- —·'
Hun standsede og rodmedr.
«Det er en Atmenter,« svarede Mustasa tnstki. Ovid
du bat mtg ter, Uchda, mtn Due, da ssrg soe, at hatt in
den Fuldmaane bltvee —- det samtne sont du blev en
sang-« sc .. » » .
— pl
Hun saa fotsirællet paa hom. —- ,,Hvad hat der bee
ret paa Færde, Mustafa?«
»Jngen Ting — uden hvad der daglig er paa Færdej
Gebetne flyde med Blei-, og Politiet gør Bytte. Rige
blive saftige, fotdi de saftige forstaa at berige sig. En
l)ver, som ,,opdaget« en Sammensværgelfe i en Armeniers
Hug, tjener Penqr. Du lunde ogsaa komme til at bærc
gyldne Kædet og Atmbaand, hvis jeg lunde habe som
Abdulla og lyve som Ali Benuschka.«
»Ta! ilte saaledes, Mustafa, min Ven. Jeg be
gckrer itke Kæder og Armbaand. Dg om jeg ftk dem,
vilde jeg bog være en fattig Kvindr. Vort Hjems Sol,
Vore Hierters Fryb er jo dorte. Jeg er en Moder uden
Søn — —«.
»Han der stal være os en Sam« fvarede Mustan be
vckqeL ,,Se prm hom. Han skal hedde Ali, fom vor
Søn hed — ——-· Nei, grced itke, Uchda s. Rom her, Ali
Mustafa. Se, der staat bin Moder- Bliv os en gob
og lydiq Som«
Nasaret saa sig crngstelig om. Da lod hats sin
Haand glide ind i Uchda5, sont føgte hun Bestytlelse hoc
hcnde. — — Hun tog Dunqu i sine Arme og hvistcde:
»Und velsigue oq bcvare Dig!«
Vl.
Den lille Nasaret var en Solstraale i MustasaH Hug.
Naar han tned stn blode Stetnme git og nynnede sine
Sanae ont Jesus, da tunde det lyse op i Uchdag sorgsulde
Ansigt, ja selv Mustafa, Krigerem lnnde blive blød otn
Hierm
Gndnu var det itle lylledes den strenge, retttoende
ant at faa gjort den akntenisle Dreng til en Muselmand
Mustafa havde stacndt paa hain og slaaet hantx han havde
ttuet hatn med Fænasel og Tortnk oa lottet bam med de
mest srisiende Løster. Og Uchba havde bønsaldt hat-i
ined Taarer. Men liae meaet hjalp det.
»Im elsler Jesng!« s det var Nasarets Evan
Naar Muezzinen raabte til Bøn fra lljtinarctem da
bredte Mustasa sit Treppe nd oa knarlede ned nted Ansiatet
»Dendt ntod Metta, oa da maatte Nasaret lttale med; tnen
letnstasa vidste, at Drengen itte bad til Allah, tnen til
Jesus. -
? LIg en Gnd ved Siden af Allah niaatte ille tilbedes
Ii bang Hug. Dei-for blev Mustasas Ansiat merkt, og
ihatt-Es Øjne stede Lon. Og i saadanne Øjeblitte bckvede
Uchda —--- bcevede som den Gang da « ja, det havde hnn
aldrig qletnt — den Gang, da hun sorncrgtede Jesus for
Mustafag Styld —— sordi hun seygtede og » elstede den
tyrtiste Officer.
Hnn baevede, sordi lntn elstede Drenaen, on sordi
hang- Betendelse tras bendeg Sjcel som starpe Pile.
Naak hnn harte hang stimodiae Vidnegbnrd om sm
Jesus, saa tnnde bnn i Angst ndbrnde:
,,Ti dog stille, Nasaret, nlytteliae Bam, hvorfor vil
du dø"-.7«
Men sonttidia var Eier altid et Billet-sey som stad sm
l)ende5 Sjcelg Øje —- Billedet af et tornetrotht .L)i:ved,
purpursarvct as Blod, og sont en Stønnen timde del da
trænae sig stem:
,,Zolat sorraadt —-s sornæatet.«
Oa da sødteg et Sut i hendes Sjæl
,,Nasaret, lille Nasaret - — endnu bar dn itle sama-a
tet s« o, vcrr tro, mit Bam, vtrr tro oa staa fast. -- Lyk
leliae lille Nasaret, tusinde Gange lt)tteliacre end jeg ---
om du end stal dø.«
Men llchda holdt Vaat ved sin Mund. Jnaen
horte Sutlet nden Eind. —-- Qq heller innen nden han saa,
hvad hnn led. — Naar Ratten bredte sit Slør over Jor
den, og Sijeknetne suntlede paa den mørle Orientalsle
Himmel, naar alt levende sov, nndtaaen de vilde Hunde
Paa Konstantinopels Gadek, nnar Mustasa Da Nasarct
laa og sov saa trt)gt, da maatte Uchda liaae vaaaen. -—
Medens hendes onde Satnvittiaheds Stnaaer droge sorlii
hendes Tanle, streg hendeg Sjcel ester Futtøsnina ( - efter
Tilaivelse soc snt store Stnld.
tsn Dag saade Mustasa til hende:
»Uchda, nu hat jea Ventet latnae nol. Nasaret bli
ver aldria vort Bam. Staf hant nd as Hnset eller — «
,,Eller?« spurgte Uchda aandeløs.
»(5ller jeg tnaa prøve det yderste nted hant oa —-— det
kan jea itke — jea tan itte, Uchda. Jeg set Asnsadkadnr
for tnia — jeg ser hani altd sor tnig —- ham oa saa —
hans Jesus. Jeg Var en chevel « men Agwadzadnr
var en Heli. Og Drenaen er bang Søn — han blitser
aldrig en Mosletn - - han tan lide sok sin Gnd s— ntcn —
Ilchda, jeg lan itke Pine ham —— jea tør itte, Uchda. —
Dei-for bring ham bott, bring dani, hvorhen du vil —
jeg lan itle taale at se hans Øjne -—— hans Faders thie
de Øjne, sont saa ham —— Jesus —— jea ved, han saa
hant — detinde i Tortntlamret — derude paa Vandet.«
»Mnstasa, hvoras ved du det?«
»Jo, han sagde det —- og Agtvadzadnr løj itle --—
ikle en Gang under Tottnren. — Nei, Uchda, stg intet —
jeg gaar sra Saus og Satnling. —- Bring ham bott —
nn s— strals — hsker du, Uchda — slynd dig — spørg
inig ille om noget —«det maa saa vcete —- jeg tan ille be
Tslytte ham —- naat — ——«
i «Naar hvad?« spurgte Uchda bcevcnde.
,,Naar Dtengen bliver ved at vaeke trodscg,« streg
Mustasa —- »naat han ille holder op tned at tale om sin
Jesus.«
Uchdas Hjekte bævede i Angst, men hun turde ilke
Espstge mete.
»Loven ltcever det, Uchda, gaa og udfør, hvad Lo
ven beede«
Mustasa tcendte en Cigaret og satte sig tavö paa Di
vanen. «
Uchda gik stille Ud.
Ltdt ester horte Ossiceren hende grade hpjt, men han
tsrte sig illr. Hart hstte hende sige til Dtengen, at han
maatte bott, og han hptte Nasaret ængstelig spsrget
»Hvorsok —- hvorhen —- stal jeg ds —- Mairik —
o mt , al e ds?«
« stg g st jg « (Fottsætteö.)
II —
Monden i Laden.
En told, klar Derembermorgen i
Krigsaaret 1812 git Elifabeth Brew
ers ud i sin Faders Lade for at hente
lidt Mai-J til sin Yndlingghefi.
Da hun aabnede Døren stod hun
Ansigt til Ansigt med en fremmed
Lljtnnd Han var ung, høj og civil
tlasdt.
»Man jeg spornt-, hvordan det bren:
ger sammen, at De befindet Dein i
min Faderg Lade?« spurgte den unge
Piqe efter i nogle Øjeblille at have be
tmzitet hani forftende. »Jeg fordrer
et Innr, min Herre,« vedblev hun, da
lixm itte strolg fvnrede.
»J« saa Tilfaslde,« svarede han,
nnn jeg adlt)de. Frostningsgarnisos
nm manøvrer i Dng lienne Paa denne
»E!ette. Jeg er her for at ingttagr
;dms:i Bevcrqelser. Væggene her er san
iuiætte, at jeq meqct godt tnn gøre det,
N de ynder mig deguden Besitittelse.«
»De er en Fjende of mit Land —»
en Spion. Jeg ndleverer Dem til!
leitoriteterne fmtn Junge,« udbrødi
hiin heftig. i
»Im var Dercg Fqnqe fra det føril
ltc Øjeblit, jeg san ind i Dereg Øjne,«
isxu haan Svac.
,,.Lwad sinl jeg qøre nied Dem?«
,,Dct samme, som De gor Ined De
rcsizs øvrige Fanger.«
»Im har aldrig haft noqu anne.«
»Er-a mnn Utcrndene her i Quebec
nnsre blinde.«
Hun trat ntnnlmodig Pan Slitldrei
nc ved dette Svar on, sagde fan:
»Min Fader oq Ritmefter Tiiylance
er i Ncrrhedenx hdiö jeg taldcr paa
siem, lomnier de strnls on taner Dem
til Junge. Men jeg vil itke lalde part
Dein. Tro dog itte, at det er Deres
finigrende Ord, sont er Anrsagen her
:il. Jeg handler holdes-, tun fordi
sen ikte vil have noget at gøre med
mitten, og fordi jeg itke snsler Dein
noget -Ondt. Nu tun De goa. Men
jcg beder Dem, flynd Dein.«
»Jeg tatler Dein, Freiern men be
Der Dem samtidig være forvisfet um«
nt stønt jeg nu gaar herfra, saa be
tragter jeg mig doq vedblivende som
Deres Fangr. Jeg ved, at denne La
De tilhører en Hr. Brewer5. De sagde
nnlig, at den tilhørte Deres Faderz
De er nltsaa Fristen Brenners. Jnden
jeg gaar, niaa jeg sige Dein mit Navn.
Jeg hedder Mathins Alden, er fra
Vermont og hører til General Hamp
tons Stab. Og nu Farvel!«
Jnden hun tunde forhindre det,
havde ban omfavnet hende og tryttet
et Ftys pna hendes Læber. J nceste
Minut var han forsvunden bag Las
den.
and Elisabeth tirnlie, da han stjal
Fing-set fra hende, cr vansteligt at sige.
Men da hun tre Timer fenere erfarede,
at Alden var taget til Fange og sat
ind i det i Forbindelse med Fortet
ftanende FængseL blev hnn imidlertid
aldeleg oprøri. Da det var blcvet
mørtt, sneg hnn sig hen til Firnaslei.
Mannen lyite llart, og derfor stillede
hun fig i Singgen af Mitten. Fra
et ined Jerngitter forsynet Vindn i
overfte Etage ftrøinmede et svngt Lyk
slckr ud· Hun var strakg tlar over, at
derinde befnndt Fangen fig.
Hirn tog en lncettet THE-tap, sont var
falden ned fra Taqet, op og forsøgte
at tafte den op mod Ruden.
Men uden Held. Alden, foin imid
lertid havde børt noget slna iinod
Mit-Mein anbnede Vinduct, lcenede fig
lud on spukgtc
,,Hvad foregnar dernede?«
«Det er mig Glizabcth Brenner
svarede den uner Wink »Man hat jo
Jfanget Dem som Spion?«
i ,,Ja.«
; »De vit aiisaa brivc studi, ikke
Hund«-«
! »An, i al Fald ille den førfte Uge.
Retinesteren Rylanre var faa elstvaer
dig at meddele mig, at det itle tunde
ste, fnr han havde faaet Ordre fta sin
Overordnede i Kingston Vil De hjcel
pe mig, Indien«-«
»Von hvad Mande?« spurgte Eli
fabeth.
»Bei) at stasse mig lidt Bly," vars
hans Svar. i
,,Hvad vil De bruge det til?«
,,J-eg vil lave en Nøgle til Døren til
mit FængseL Tror De, at De tan
ftnugle det ind til mig?«
»Det tan jeg itte. Jeg vilde derved
begaa Forrcederi mod mit Land. De
maa ikte fortange, at jeg stal gøre det.
Men hvorfor lan De ikte smelte de
Splvsteer, De faar ind med Deres
Madi Paa den Maade kunde De jo
faa en nglr.
F
,,Fangevogteren tager dem bott,
saasnart jeg har spist.«
»Kan De ikke anvende Solvpenge?«'
,,Jo sikkerlig, men jeg har ingen.«
,,Det er godt. Jeg er lun kommen
herhen for at siqe Dem, at De mac
bede om Tilgivelse for Deres Opfør:
sel i Morges.«
,,Jeg beder ydmnast om Tilgivelse,
sordi jeg ikke røvede to Kys i Siedet
for et.«
,,De er megzet uforslaminet, min
Herre. Godnat.«
»Am Fristen Vrelvers, bliv itle vred
pna mia!« raabte Alden i en anger
fuld Tone.
Men Elisabeth var allerede for
svunden.
se se- si
Lizie fra Ritmester Rtslance med
sit Reqiment kom til at lizme i Garnii
son i det lille Grcensesorh lsavde han
hat en stor Benndring for Dagen for
den smutle lflisnbeth Bruder-Zu Hun
var imidlertid bidtil gaaet afvejen for
hinn, hvad der højlig havde ærgret
ham.
Han blev dersor ikte lidt overrasket,
da han oIn Morgenen efter Spionens
Ferngöling fit Besøn as hende og hens
des Faden He. Bremers, med hvem
han stod part en god Fad, sngde hinn,
at hans Dotter gerne engang vilde se
sig om i Fortet, og at de dersor var
lommet derhen.
Med største Beredvilliahed førte den
galante Ritmester hende omkring i
sqzrtei. Hun var yderst elstvaerdig
»O dani, og efterat alt seværdigt var
gennemgaaet, tillod hun ham at følge
sig hieni.
Da de var lommet til Fænqslet,
blev hun staaende fde maatte pagsere
forbi det paa Vejen til hendes Hjen1.)
»Er det Yankeespionen, som blev
areben i Gaar?« spurgte hun Rit
mesteren, da Aldeng Vindu aabnedes,
og han saa ud.
,,Ja,« svarede Ritmesteren, ,,det er
netop ham. Er De saa loyal, at De
lunde unste, at han maatte blive
studt?«
»Nei, jeg ønsker itle, at noget Men-l
neste stal slydes. Men eftersom han;
er Spion, maa han have en eller andens
Stras. Jeg tunde have Lyst til at»
give hain et Par Snebolde.« !
, Ved disse Ord lo hun saa muntert,l
at Ritmesteren uvilkaarlig maatte
stemme i med. Han gik straks ind paa
hendes ejendommelige Jndfald.
,,Jeg er bange for,« sagde hun, da
den var fasrdig, »at jeg itke kan traesse
ham med den. De niaa kaste den for
mig.«
Ogsaa herpan gil Ritmesteren leen
de ind.
Den sorbavsede Fange bøjede sig
hntig ned, da Stiebolden koni farende
ind gennetn det aabne Vindue.
»Bravo, Hr. Ritmester!« raabte
Elisabeih i en henrykt Tone. »Der er
endnu en Snebold, forsøg at trceffc
ham med den.«
Hnn llappede henrykt i Hasnderne,
da ogsaa den for ind i Cellen. i
! »squ tka jeg vi vit wide Zangen is
Ro,« sagde Ritmesteren, som havde
faaet nol as Spøgm
Thi sont en saadan betragtede han
den nnae Piges Opsesrsei. Havdc han
lunnet høre de Ord, soin om Aftenen
vetsledes mellem Alden og hcnde, vit
de lsan siklert vcere kommet paa andre
TmileL
»Hm Ritmestcr Rylance,« spnrgte
hun, da hun ligesom Aftenen forud
stod nedenunder Aldens Bindu, ,,sendt
Dem tilstrcellelig med Solvpenge?«
»Ja, det hat han rigtignol,« Var
hans Svar. »Men hvorledes kunde
De udtænte den List?«
,,Aa, det var Ineget simpelt. Jeg
lunde ikke bekvemme mig til at hjcelpe
en as mit Lands Fjender til at flygte;
men jeg tcenkte sont saa, at hvis Rit
tnesteren gjorde det, kunde ingen Be
brejdelse ratnme mig. Jeg havde
Sølvpengene i min Mnffe, og da jeg
trylkede Sneboldene, maa de formo
dentlig vcere lommet indeni dem,«
svarede hun skælnist.
As de Sølvmønter, Alen bavde saa
et paa en saa ejendommelig Maade,
lavede han en Nøgle, og det lylkedes
ham at slygte, for hans Dødsdom var
understrevet.
Jnden Krigen var endt, fik han
Lejlighed til at gense Elisabeth, og da
Fee-den var sluttet, hjemførte han»
hende, trods de hindringer, Ritme
Drukkenfkab
san tut-euc. - Er Tores Mand, Brodes-, Fahrt
ekle-— vom-n of Den-s Streut-sinntJ lidende ai den
Syqdous. krulkcsnitulmIP Vi bar et Alten-Mid
M promov, oq iom lau vllvr sit-et Patienten -
»den demmä Nov-Ida Striv sftkt nennt-te cy
lssostmqsk og Inle et 2c Frauen-km Muse-let Dr.
Its. d. Saum-ers co» Sta. c» chtmqm Jll·
MWWMWV -—wv Mwwws vva
— x«.«-V.-«
-.-—-x—-kx-.,.
wxxxw . 2 —
L -
fter Rylance Iøgte at lægge i Veer for
Jeres Giftermaal, som sm lykkelige
!.ngefcelle.
Den primitive Sølvnøqle, som hjalp
Kam til cII flvgte, opbevares endnu I
Jen Aldenste Slcegt som et kostbart
silenodir.
«.. IIIIIIIIIIIII
.. Texxsde Kyfo
IN Wlnoos cakdul »o,«Kc-:
II« II I WIIIIIIIIII I-. mIIcIjIzIsIIIIIIIIl IIII en
E IIIli I II II«.II-II IIIIIIII I IID II « I I(I »«
II.I Hm III I I I III-II I ·-Is IIIIjs IIIIL .
NIIiU Nu III-I IIIII-.I v.IIf I«I"-I«.-"I"uIII-s-II IIII -
II Int« ·-I’I ;««-IIII III I«.«·III:UII- tsII «IIIIII(·I"
. II:II LIII·«I IIIIJIIF IJIIL nun Its-l ils
As. IIIJIIHP III-III·—««II.I.I— III IsIIIIIIIII Ins-sher
»5 III, III IIII IIII »sp« VII-H HIII II I )IIIIIII,.7l
II-;III«,;-IIIII«·-. N IU I( tust III I III
« nur«-. II-’I IcIIsz I-,II III-III III
IfIIIsk Of TJI I«IIIII HIIIHI III-II III IpII API
Fs Inn-II- IIIIHJII MIN. ’«III-I«ull«s IsIsIIIII II
«. Iut Ums-Los VIII-I III-« III-« IIII IscintIIIIIIIIsns
-,, III-er IIIIquI canqu LIII uIIII lquIIIIIIs
III IIII«uI·.
IWOEMMM
IInIs :III:I rIIIuII I((11I.I. xssir III Edpr
It
I
I
s; III-III I ;II·«· IIII stth II IU .I III ISIIIS of
- Himqu III-II IstinstIIIT IIIII I IIIIIIIII.
Mr- Ussilsss Nil-IIIle HIIIIIII IIILCtDkL
N.I«.: "I’I·iIIc III Ci-I«II1II kamt TIIksclO f
f- k--I-’II - I«II-« Ii II« «snII,v III I- IfII IIIIxItlIIt (
I-« uIII (- III-« IIIII M ruhn-It IsnuIIosrslik
IF II II IIIi II Uns-I- II o- II IIIIII- I· III-IN
·- III-do iIIIrIItlIIO hu III« Its-I .« II. IIIk tsü
.. I.-I-.— IisI III-II sum IIII.«I;(-I III-IT
I—:IIIII I. IIIIII III-In TIIIIIIIIIIIIp IIIItx IIII,
skIIsklIIsic XII-cis IIk(’-II«IIIII III-II 'I"III-III’ MS
l;III--Ii-IIr-III-.-III. III-II IIII Ins-· Inst-I HIR
H II fäIIststIII Ihnen Jus iir IIIcrdIJiIJ LIII
I.I
.»—:sss.-;«·YA
I.
I VII XIsI HI I IIIIIIQ
.«.«I I im »Im e I —.I—.- .
I-·I.:III JIJ I II I sts II I l.-«I
·I-« U «I..I III-» I-; IIlII.I-I,l»
1..-( I·.III .I- s« ’.--·IIII·- L-I.,
Us« ·-.«I«».,. .-» ’II—:. II
Jäka
Vedfte Bageovu i Ver
ben.
Woranteret for 5 Aar.
Send PLW og vi sen
; HGB-; -- .· bcr fange som Prove.
V·i hax den stokste Jcrnvake-Fortct
sung c Bcrdcn ein-»mus
825 cldicimo Singen- tot
III-Un
- WI smpcrial for 814
CHI colmnhis Ior 815
H MT pculcgs for Hm
« - Nu occrlceo for 820
tmn sum-S von Pssve
M Tuch kllsr Ost Cis-us
liiiU 1.,-Jnt Um than
stinkt- ·insri Music-user
« « ful« stmndjq qar »Um-t
Etkiutit Jrnsux A. TUHHN (:u.,
Ob Lake- St . (,«l(-A(-(). lLL.
: A wIIoLFcAKoEIII
Pos- I4o.
. J
- wo wish to III-III this you WIM m
I IxIIIIIII N. III-il is: :I. ·o »in I
11kzk. Huzt I- ’.-I txt-III l-1- ,»II law-to»
II Just-Jus (IIIi(In. ..-.10(s
.. II. Isi IstIsI II(IIu1n-bck». lik
(IIyI«-·l·nl«uzt« ·106
.. I. Ums-us Jus-ds» ..
Worts cl. 00«' os- 14ocssts LW
VII-, will mIIil »I -II Il Ist cnttns IUWI
IIIIUI »O -IIiI IIIiIIi Ism-! nun-Hint- lrdis
I Instinkt III-h mir lara-s Most-miet
1" Intunsthsissi Untat-»mu- (In kNIstid
Of list-I Instit-(- IIIIIl 1-k- 111 pIIDMSS
P-« »Im-S In Its. LII Ist-I- Hain-l satt up
PM- s Its sinnt-. » c-( ;It.4. s 24
PNI s ZU »F .-ZEU c«1..I.scMss0.ssIs.
v
El storartct TIllIud!!!
»Im-acht orI I«IIcIIIIIIet«
M ..’·« II LIIIsII III» O N IIII Isr I im
Iris-»Was III II s III IIIIII lIsskoke
EIDIIs (",II. iII IIv ,I-» U -·r-IIstl-IrIk
l«.I I » "II:.I "I I I I III-III VIII-»klin
IsIII -I ..II:II:« ·:I«I T .- IIIkIlIcid
I·I IIIII ,LI’.II«I-Is:«.I·iIIIiIIIIfoc
!I"I III I. I It, i!’s D I .I-I «I II('iHlUII
VIII-« III II «.:i !I·I« HIIT UND-IIIle
Um. IIII III I ir, IIinI F IIIIrIIs VII-vak
I-«; I » hIIkI I- IHIII PLUTUS
III. «.·I I. ,«I«I III. « III IIIIIIIIe
II- I rÄ kk « I-I·i-.-I-II"I«I
-.--- IsnIIss Iu’ ;II:.«". til-Ird;
N-, « ·)« ’ I « I:«.I· i . III-Im III-IV
CI Ul- IOI b to« rI·7I. Jus III - un soc III.
Fauna-, 1II III-III· sIHI »Um-IM«s«I:.I81I"IIIIIIct"0q
, :··I ’. «’I III«!I !' »I. .: is« I« I s II DI« II ,.Iit·sIIIdI-II IIfl
. III I·IsI« -««i·.iILII«III:ss, IIII·-II:II« .I" 1 III-umsieht
.;;I.1t-, II IIII2:I:«« ;II·.·«·. ·«:.I!I«.Iins.11I-II1.
· IiI :II’IIIIIIIII·I II II ;. II- I11I: Iii
»Um-Ihn va. OicIIIIIIIIN IIIIkII :)I'IIIiM. Jn
JZIVUNAPUXSCÄPBOLINIDUN«
III-« « II « III-Nun II pI »Hut- as ’iI. ihm-i
l II-. IIIIII N i I I IIIIHII IIIIII1·’ IIIIssl II «
III-iu- hs Imä IIIIIIIIIIIL Flunxusz «- Mk
»I-- llsInIu·—-·. I«i-·I.III:»-«I IIsI CALZO
141NEIUII1 WOOU PLASIZVINO sus
UILWAUKZZ, Wls
Ouilt Monstrc
. ·-iIII IIII EIIIIIIIIUIIIIVI III-pu
it I- II·ni·,IIII, ivm quilnn
sisIlDIs iIIIIII vor Von IIIIIII 400
WiIIIsIIr, IIIdIslIIIIIIIIIde de
- fIIIIItiIsiII-, IIIIdc-IIIIII"II·, most
asIIittchoIs oq IIcIslIIIIc »Wu
sm, fIII IIoIIIt e IMI IhIII til
-IIIIIII IIII Iiu«le Nimmt-U
IIasIIIiIIdIliIII Im iIIInIte, iud
bIsiIIlIIsIItIIs I(III I·-.«»y III
III- s. EIstIdIso portofrit fes
III CeIItS.
Lsotkss hin-. co» « n.. ss com-. Iso
Send ingcn Benge
11r. Lsi iIrlIIIr III Fahr-umlie
ior Halt-beten IIII miIIdrI, end de
lau IIIIIIJ Iur andre SII dor
I Vore Uns er iokfætvifede
! nIed drunvvrmuinc m·
l7 JI-w(-lI-·(l Special
« Litnitml Isllkk 7 Jcswel
Iwalmam eilst Mai-i
; stiIIikinIsrL IcIIvt over hel
- Versen III-n m liebste, II
gamma-et 20 Aar
uaeim ck huIImIz Irqu
OIslIsssInvavIskiqu ekelt-a
14 Nat-II lIIItldIIladr. Spe
cicl IIlbIIdior de næerCO
Dem Is. Scnd IrreAtkkSicoq vivi seIIlIc Um( O.l)«
til IIIIIinII Rimsingen-H Ladfagkyndige Inn-nippe det,
IIa lIIIiI De wars oIII det, III-tat sb. ·.I oq nkiIIIIIelless
Wanst-rinqu iIviSitm da itkc in Ernt. rit. « en II
Hutte-de or III-II- IIIIDaIIe mcd hvekl Ue. Nævky oIIt
VII-II- sIlleI Dameuk Insta. Skriv III-Its, M III vic
Inoaike itke oitere over-Irre Uret til Im Pris. Untat-II
.kII. Excsxston WATOII co.
Its cum-l sank VIII-. chlcssm