) Oliver Twist.
Samsundsroman
—af —
Charles Dicken5.
(Fottsat-)
s.
Et kokt Kapitel.
M
»Saa De tager altsaa as Sted samtnen med mig nu
til Morgen?«« sputgte Dr. Losberne, da Harry Maylie
atte sig hen til ham og Oliver ved Frokostdordet. »Men
e stister jo Sind over et Doktrin, Menneske!«
,,De skal forhaabentlig nok en Gang komme til at
dptmne anderledes om mig!« svarede Hatry og blev uden
paaviselig Grund rod i Hovedet.
»Ja forhaabentlig!« soarede Doktoren, ,,sløndt eerlig
talt, jeg tvioler stcerkt. J Gaar Morgeo oasr De pludselig
kommet paa det rene med, at De vilde blioe og som en god
Son folge Deres Moder ned til Kosten. Lidt for Mid
dag meddelte De mig, at De vilde gore mig den Ære, at
feiges med mig, saa langt so:n tnin Bei gaar hen ad Lon
doner-Vejen. Lg endelig i Aftes bad Te mig hemme
lighedsfuldt om. at vi sknlde tage af Sied, sor Tanierne
Var staaet op. Folgen er, at nu maa Llioet sidde lænket
her til Bordet, i Ztedet for at han skulde bade fttejiet rundt
i Enge og santet botaniske Btdnnderr. Enneg ou iite Dig
saa, Olioer, at det et for stivt?«
,,Det vilde have gjort mig ondt, bviis jeg itke haode
verret hjemme, naar Te og He. Maylie rejseri« soarede
Oliver.
»Hm, flink Dreng!'« sagde Doktoren; »fkal komme
over at besoge mig, naar J er sluppet hjem igen! —- Naa,
men nu eet Spieg, et andet Alvor, Hatrnt er det et Bud
skab fra Stotmagteene, der har deoirtet deite pludfeiige
Jag med at komme asfted.?«
»Jeg hat aldelcs ikke, medens jeg bar opholdt mia het,
saaet noget Budskab sra »Stormagterne,« hoorved der
vel sorstaas bl. a· min hojfornemme Onkel«
»De er en lojerlig F-Jetter!« mente Doktoren og saa
paa ham. »Naa, man oil vel have Dem valgt ind i Tin
get nu til Jul: og saadanne pludseliae Ornslag i Betragt
ninger og Standpuntter er jo altid en god Forberedetse
til det Politifke Liv. Ttæning maa der til, hoad enten der
saa gcelder en Position eller et Solvbager eller en Forstei
praemie!«
Harry Maylie satte et Ansigt op, som om ban baode i
Sinde at stoppe Monden paa Doktoren med et Var gene
rende Bemærtninger· Men han nøjedeå bog med at soare:
,Vi faar at sel« og der bleo saa itke talt mere om Sagen.
Straks estet kstte Vognen op foran Toren, Giles bar
Tøjet ud, Doktoren skyndte sig bag efter sor at paase, at
det bleo surret otdenligt fast.
,,Aa, Olider!« sagde Harky haldhøjt; »jeg vil gerne
tale et Par Ord med dig.'«
Oliver gik hen til ham i Vindusssfordybningem
hvor han stod, — og undrede sig over, at han lod paa een
Gang forknyt og urolig.
»Na skriver du jo meaet godt, ikke sandt?« sourgte
harry og lagde sm ene Haand paa Drengeng Slulder.
»Jo, —- saa temmelig."
»Jeg kommer maaske ikke hjem igen sor del forste oa
vilde gerne have, at du skrev til mig — f. Ekå. hoer Hor
tende Dag, hveranden Mandag, blot under Adresse til
Hovedpostgaarden i London. Vil du det?-«
»Ja det vil jeg rigtignok, Hr ——I« soarede Olioer,
helt stolt over hans Forlangende.
,,Jeg vilde gerne have, du slulde strive til mig om.
hooedan Moder —" og Fet. Mayi.ie har det,« fortsatte
Hat-ty. »Du maa godt sylde et belt Art med at sottcelle
hvad J tager Eder for, cg hoad J bar talt o!n, og om hun
—- jeg wettet-: om de ladet til at vcere glade og har det
godt. For-staat du mig?«
»Jo, He. —«
»Men jeg vilde helft have, du ikke taler til nogen om
beil« tilfsjede Harry med paasaldende Haft: ,.sor saa oilde
maaske Moder mene, at hun bnkde ftrioe tieee« oa jeg vi·
saa nodig plage hendr. Lad det blive mellem os! Met:
striv saa tigtig udsorligt!«
Oliver »følte sig« betydeligt og lovede at være baade
tat-s og udforlig Hvoreftet Harry sagde Farvel til han!
og gentagne Gange sorsiktede ham om, at han var hans
n.
Dr. Losberne sad allerede i Vognen; Giles lsom
stulde blive hos Fkuen) stod og holdt Vogndøren aaben;
inde fra Haven saa Tjenestevigerne til. — Harry stottede
fltygtigt op til Ftk. Rosa’s Vindn, og sprang saa rast int
og satte sig ved Siden as Doktoren:
»Ker« taabte han til Kuskenx ,,gesoindt! i Galop!
J Dag maa det gaa som en Storm!« «
»Naa-naa-naa!« udbrsd Doktoren og slog hurtigt
Forvinduet ned og sagde til Kasten: »Jeg kan godt hxælpe
Inig med lidt mindre end Storm, —- høret dul«
Vognen raslede affted. Saa dode Larmen mer oq
mer hen, —- et Dieblik sljulteå Vognen as en Stovstm —
kom atter frem — o·a blev tiltidft helt borte. Da saa ogsaa
Stsvskyen var sorsoundet, spredtes Tilskuerne.
Der dar dog een, som bleo ved at se lcenge endnu hen
ad den Kant. Oppe bag det hvide Gardin, sotn havde
fkjult hende so: Harry’s Øjne, sad Fri. Rosa.
»Hast lod til at date livlig og sornsxet,« sagde hun
Den for sig. »Im var bange for, at han ikke skulde have
Imet det, —- men jeg tog sejl. Heldigois, saa er jeg glad!"
Taster kan jo viere Tegn baade paa Glade og Sorg·
Wen de, der gled ned over Frk. Roscks Kinder, medens
hun sad deroppe og stirrede tankefuldt i en og samme Ret
niug, de syntes neesten mer at tyde paa Sorg end paa
Gleise « » »
n«
-«-- --«.
M.
. Ægtefkabclig Evid
Hr. Bumble sad i sin Dagligstue i Futtiqbuset og
stirrede dybsindigt paa den sorte Kakkelovn, hvorfra der
nu. da det var Sommer, ille udgit andet Lys end Gen
siinnet af et Pat blege Solsttaaler, fom kastedes tilbage
fka den blank-kam Overflade. Nu og da lom hcm til
flygtigt at se op paa en Fluefanget af Papir, der hang
sg hinglede under Loftet; og naar han fau, hvordan de
ietsindige Jnsikter fummede om Fluefanaeren, bredte der
ßg en endnu mstkere Skygge over hang Aafyn, og han
fukkede dybt. Maaste mindede Jnfekternes Fætd ham om
G ellet anden fmettelig Tildragelse i hans Liv.
Hans sjeblikkelige Nedslagenhed var ille det eneste,
der kunde vække blidt Vemod i en Tilsiueks Barm. Raben
bat-i var der fvregaaet en stor Fotandring med ham. hvor
var den galonetede Frasse og den tkekantcde Hat blevet
M n var endnu, for sit unt-erste Partis Vedkommen
de, k« fette Uldstttmpet es Knobukfetz men bet var itte de
Fuss-III Meint et! tollen var not dumde
VII-W M Its-Its - s fis- vs M Wkigx MINI
4
tede var aflpst as en besteden rund Hat. Hi. Bumble var
itte langen KommenalsBudk
Han badde giftet sia med Madam Sorney og vat.
blebet ,,Jnspettøt« i Fattigbufet. Et nyt Konimenalbud
dar tommet tit Raben den tietantede Hat, den galonerede
Fratte, den store Spanstroriistot dar alt tilsammen gaaet
over paa ham.
J Mcrgen er det to Maaneder siden!« mitmlede
Bumble og suttede. »Bei er, som om det tunde være et
Aarbundrede siden!«
Maafte mente ban, at indenfor det torte Epand at
otte Uger hadde der bæret sammentrængt et helt Lid af
Lyttes Men Suktet! Der laa faa obermaade meget i
det Sutl
»Jetzt folgte mig!« grublede HI. Bumble videre; »for
setz Teskeer, en Suktertang, en Flodetande, nogle gamle
»Mobler og 350 Kr. tontant. Jeg bar virtzlig for rimelig,
— SpotpriHZ Spotvtis!«
»Spotpris?!« stinarede en tvindelig Rost i bans Dre.
»Du babde saamænd været for dyr tobt til en boilten som
helft Pris, — Gud stal bide, jea betalte dig altfor bøjt!«
Han dendte sig om oa fkuede fin elsteliae Halbdels
Aafnn. Hun bane tun odfattet noale faa er as hans
foraeiiae Enetale, inen badde faa paa maa da faa ben
tastet sin odenanforte Ytrina '
,,’J·7iadam Butnble!« udbrod han med solt Vlloor.
»Naada .’«
»Von saa aod at se Paa mig!« fozade ban ca fastede
Tit Blit paa denkst-. »Tetfon! tun tan ftaa for det Blit,«
strntte lian Ved fia seid« »in-a tan bxin ftaa for lioad det
ital dare! Tet l):1r aldrig flaaet Klit cdersor Rattialem
!nerne: flaar det stlit odctfor hende. saa er de: ude med
knin Ifjiaat!«
Tset fern oceke forfielliae Meninaer din, bvsroidi en
temmelia rinac llddidelse af Ljet forflaar til at tnuse
Fariialeminen ferdi de itxe er fwtlia modstandkdngtige,
faafom de lxoldteg Pan final Rost, - - Da oasaa om, hont
vidt maafte Etltadam Bumdle bar ualmindelig hardet oder
for Lrneblit Men uomtdisteligt er det, at Madamen
aldelesis itte lod sig fotftrætte as Bumbleg Ljetast, tvcett
imod, bun beteanede det ba liat og flog endoa en stral
dende Latier op, der lod, soii den dar regte.
Ta Bumble bsrte denne ubentede Lod, faa ban forst
«meaet bantto ud og derpaa beftnrtet. Han sank tilbage i
Hfin tidliaete Grublen oa rette sia itte, for bang mecert
;iornbed paann datteg af bang bedre Halodelg Rost.
. ,.Etal du blive siddende og fnue der bele Tagen?«
prurgte bun.
i »Im aater at blide siddende, faalcenae ist sdnes!«
jfbarede Bumble. »Im snuer aldelez itte: inen forresten
spil jea snue oa snorte og grade eg le, lisgesom De: behagei
mitg, for det et min Ret."
»An » Its-FI« first-rede TUiadamen i ubeftribelizt
xRingeaaL
’ »Der bar det, jea fande, jo!« ertlckrede Bnmbse »Fo
det er Mandenis Titet at temmandere.«
»Staa? La brav er da Ftonenss Ret?« ftrea den as
dode Cornens Gele. »
»At lnftrr. Ustadasn!« tordnede Bumble »Ein ulnt
teliae salig Afdode ftulde bade lært dia det, saa das-soc bar
rnaafle lebet endnu, stattels Mand! aid ban b:dde!«
Madam Buntble begieb, at nu bar det afaerende Lje
btit der, og at den Flamv, sorn nu ftnlde Lampe-.- anaaaends
Dersedommet dilde blide den endeliae oa scdfte. Jtte sac.
snart baode bin attfaa bart Hentndninaen til den salif
Forbendærendr. for bun sank ned daa en Ztol on brast :
tramdagtig Gnad, bdcrunder hun bejiddt ettlæredi
Bunible for at oære et Uinenneske med et Hier-te as Sten.
Men Todter bar itte noaet, der tunde trænae ind tik
Buntbles Sirt-h den dar vantcet. Linetoig fom Ver-der
ftindI Hatte-, der tan taale at daftesJ da bliver sinuttete as
sttean saaledeg bleo bang Werber traftiaete oa fastete as
Taareitxoinrne. Tbi fliae Stromrne bar jo et Tejn Pai
Zvanbed samt en ftiltiende thiertendelse as Loetleaenben
na altfaa frndede de hant oa ajokde bam stolt. Hart iair
nderst deltilfteds vaa fin Huttru eg bad bende endelip
baee grcede nd, Lagerne dar eniae om, at det var en foi
Zundbeden scerdelesz gar-Nin Lzaemgevelfe. »Den tka
rer Lungerne, renfet Ansiatet, ftasser Linene Bevæ·1clsi
Ia letter Humoret,« bemærtede han. »Gut-d bare rast
.Utabam3«
tfftee at ban bavde udtalt ssa med denne behaaeliai
Bitt-, toa ban sitt Hat ned fta Kragen, satte den temmelig
flot paa Esnnr tfom en Mund gen-, der feier, at han hel,
digt bar beendet sin Stothed), flat saa begae Hier-der i
Lommetne, og ftred hen c) Toren til med meget selogladr
og stolte Stridt.
Den forhenbaererse Madam Corney habde forst for:
fogt med Team-, forth oe bar mindre anstrengend-e ent
et totporligt Angkeb. Hun bar imidlertid fuldstckndig
parat til oasaa at drøbe den anden Fremgangsmaade,
hvad He. Bumble hurtig stulde faa at marte.
Det forste Bevis fit han gennem et dumpt Klass. bvie
Umiddelbare Fotge bar, at bang Hat flsj hen i den anden
Ende af Stuen. Efter at hans Hobed saaledes bat
blevet blottet bed dette indledende Stridt, greb den erfarne
Dame ham i Ztruben med den ene Haand og overdaens
gede med den an Haand bang Ansigt med en Plast
regn af Slag, deRaldt anertendelsegbærdiat traftige og
sitte. Da det var besorgen bragte hun lidt Afvetsling ind
i det ved at tradse ham i Ansigtet og rive ham i Haaren
Og efter at bun omsider bavde tildelt ham en Nebselse,
fom bnn fandt soarende til Fornærmelsen, pussede bun
ham hen over en Stol, der heldigvig stod rede for hendes
Fsorebavende, da opfordredeham til igen at begynde at
snatte om sin »Ret«, bvis han turde!
»Naa! od med dia!« tommanderede bun, »og se at
ftrubbe af! Ellers stal du se ieg stal lette dig!«
Hr. Bumble reiste sig med en saare angerfuld Mine,
grublede lidt ober, hbad hans Kone vel mente med at ville
»lette« hom, og samlede saa sm Hat op og listede saa
fmaat ben ad Dosen til.
»Kan da snart tomme assted?'« spurgte bun.
»Na gaar jeg, nu gaar jeg, min Ven," svatede lian
og begab sig en Del hurtigete hen imod Deren. »Det
bar jo itte min Mening —- ja, nu gaae jeg, nu gaat jeg!
—- men du ee bittelig saa heftig, saa at jeg —- ——«
Madam Bumble gjorde i det samme rast et Par
Stribt fremad, hun vilde nemlig rette paa Tæppet, som
var tommet i Ulave under Vataillen. Men hendes Gemal
fo’r ojeblittetig ud af Stuen, uden at tænte paa at faa
fuldfore sin paabegyndte Sætning. Han var fuldstandtg
ovekrumplet og fuldstcendtg staaet. Tht stsnt han havde
en afgfott Tilbojeligbed til at prale og fandt megen Gliede
i at spille Tyran, var han (det er messen oversisdigt at sige
det) en tigtig Kujom Mange btjt ansete only-it beundre
de Aotoetteter er Ofte for lignende Stribeltgheder. Saa
Bemerkt-ringen stal stet ttte tgene tll at nedseette he. Bamb
le, den sial tbcrttmod yder tgete titdprente, hvor del sitt
tet han var til at W Gmbedtniand.
Fortesten var han« Nedvcxdtgelfes Maul ttte fyldt
entmu. Don gjorde en Runde t set og tom for forfte
Gans gtil den Ombevtintn , at· tttglooene bat do i
Gransen for stritte: Man f; Ets» sont lob dort sen
beut Honor og bta te dtsse pao So net, bnede egenltg
ttte streifte-, de ulde tværttmod tnnet fom en Akt
oetkenftfutde Marthen-! —- Undet tot-C Tantet naaede
n ttl et stum, hooe de tvtndeltge atttgtemmee sys
hättst-B miet- at det tomtnnnole L dtot Der tut-e
. W So le.
Mem-Fens- t« »sta
..««Y , k- i ·
l— ——l
fodte Verdighed samtnen, »i al Fald disse her Frueni
tinnnere stal faa Lov at respettere min Mvndighed! —
Oejda hej, derinde! Hvad er det for et Svettalel, J hol
der?.«
Han flog Deren ov oa traadte hidsiq oq bister ind.
Wien i ncefte Nu bleo hans Holdning besippet og ydmyg,
»thi han saa foran sig —- sin ÆgtehalvdeL .
i »Am min Ven,« mumlede han, »jeg anede ilte, du
var herl«
« »Anede du ille, at jeg var du«-« gentog hans Madam
ttarpt. »Hvad davde du da her at gnre2«
«»Jeg fnntes, de lnaltede saa meget; saa de tunde itle
ardejde vrdenligt, min Ven," ertlasrede Bumdle og stavede
hen efter et Par gamle Kerlinger, der lod til at nyde Dr
Jnspeltprens Ydmngelse.
. »Naa du syntes, de fnaltede for tneget?« spurgte
Madam Burnblr. »Hvad lommer det dig ved?«
,,Nej, lære Ven, men ——!'«
»Jeg stger, lyvad tomtner det dig ved?«
»Nei, naturligvis, lcere Ven, her er det dig, der loms
tnanderer!« indrvtnniede Bumble. »Men —- jeg tcenlte,
dn var maasle itle i Øjebliltet til Stede ——«
»Nu slal jeg siae dia noget, Bumble,« warme-Ma
rammen »der bar vi aldeles inaen Brna for dig! Du
aaak oa stiller din Ncefe i Tina, der flet itle tontmer dia
Lied, ca aor diki til Nar for hvert enefte Mennesle i Hufen
Ha de ariner as dig alle samtnen, saa snart du Vender den-.
iMittagen. Saa, se saa at tradfe af!«
l La da lJan nolede et Liedlit, fnapvede hiin en Strip
ike med Zacdedand Da erllckrede vestemt, at hvis hatt ille
»ja Tiedlittet sorspandt, ftnlde dan faa Ztrivpens Jnd
E.ald liae i Fjæfet Paa sin italsaatiae Person.
» Hvad flulde han gere? Han faa fia ferlnnt om os
iinede den iii Toren, niedens Fiasrkinaerneg ffnifen fiep
’:il en ftraldende Latter. Lafaa det! Endoa i Fattialem
iierneg ffjne ltavde lian tniftct Aste ca Anfecllek Fta et
Etomnienalttsudg Majestcrtislded var l)an funlet ned ti«
:n nisfel VLkatemand sont ftod under Teilen! »Vat: tc
Lilaeneder!« tcenlte «l)-1n. ,,L7ndnu for lnap to Maanedei
Tden --- for to fmaa bitte Manneder siden var jea min eaen
Derre da Heere over entwer, der horte til det tommenale
satiiavcrienk Og saa nn! --—— nn!«
Han final Drenaen, der luttede Poeten op for ham
In paa Tret, og traadte nd paa Gaben.
Der ait ban lcenae Gabe op oa Gabe ned. Tilsidst
il Mationen dckmpet det bidfiaite af bang Eorax men til
Jenaasld bavde den aicrt bam terstia Oan ait forbi er
Esel Bei-Ughqu cis-; ftandsede tilsidft inke i en Sideaadi
dran et, livor lnn lunde se over Gardinet, at der sad lut«
n enlig Mast i Slænleitnen. J det fainme bsanndte de
;t reaike ftcerlt. Tet slcza Hovedet paa Imnmet: ltan gi
fnd, Da beftilte noaet at dritte.
All-Enden som fad derinoe i Slænteitnen, dar bei pi«
storl en band-e en ftor Fund-e daz. Han ch til at date
wem-lieb der i Bnen oa maatte not have aJJet et aod
Ztntle Vei, for liean Inj dar stored on ban san ttcrt ud
Ia Bunter traadte ind, ftccvede han vv daa dam, met
:cdlvd sisJ oivriat daarligt nat til at liest-san banss Hilfer
tied et Nil
Bnmlsle bavde Barbiahed for to. Essen de«n frem
nede var itor pna det, dtal lun sin titenevertoddn i Tal-.
:ed on fordndede fia med oderniaade ineden Selvalelse «
n Avi5.
Illliaevcl traf det sia faadan sdet dxender jo javnlia
Inder fline Fordold), at Bnmble nu cia da itte tnnDe di
in fra at flc«tte hen efter den steininede. Oder Gang lia
-iorde det, toa han iinidlertid befivpet Tjnene til sin; tl)
fatnme Nu davde den freinmede set daa dani. La Bnmb
e folte sia dobdelt benanet ved, at den fremtnede Hem
mode laadant et Par underline Eine. ilarpe Da acnnem
-ra«naende, men med et uswdvanligt lnsnsl oa mithroifg
Blit, der virlelia aicrde et lxøjit nhnaaeliai Jndtrvt
Da dereg Ljne daa den THE-Lade ilese »san«-ge danke invd
est-, drnd dlndlelia den freinmede Tals-beden. - - »Var de
nia, Te saa efter, da De tiaaede ind ad Vinduet Z« spntati
Jan, nied en dnd on barst Stemmr.
»Nej -s— itte det jea ved, for De er vel ilte He. — -?'
Zumdle ftonpede op, han baudede, at han ved dette Fi:
stillde faa den freminede til felv at ftae sit Navn.
»Bei var altiaa ille mig, De saa efter!« svareke dei
iremmede oa trat daanliat paa Oder-laben ,,for ellerss dil
1e De have vidst mit Navn. De ved det ille, oa jea vi!
knbefale Dem, at De heller itte spaer at fan det at vide!"
»Jeg tnente virtelia ille noget ondt, Hajitarkde,«
Jeincerlede Vnnible selvretfærdian
»Der er heller inaen Stade flet,« lod Spaten — — Ok
der tom igen en lang Panie
Saa bksd den ftennnede vaany Tavsheden —- »Im
innes, jea har set Dem en Ganz-i ist«-« faade han. »D
iil anderledeg tlasdt dengana, oa jeg saa Dein tun Paa lzla
den: men jeg synes don, jeg flulde tende Dein igen. D(
par Bud denaana, ille sandt?«
»Jeg var Kommenalbnd«, sparede Vumble, lidt over
kostet
»Ja riatia —« den fremniede nitlede —— ,,det var i
den Bestillina« jea saa Dein. Og hvad er De nn?«
,«Jnspettsr paa Faitiagaarden«« iaade Bumble lana
iotnt og med Eftertryl, han vilde paa Forhaand asslcere a'
nvassende Fortroliahed, sont den freinmede mnliavig ekle-k
tnnde have tilladt fig. »Fattiggaatdens Jnspeltsr, ijst
cerede.«
»Men De dar vel et liae laa aadent Die for Dere
JotdeL sont De altid dar haft?" fpnrate den fremmede
og da Burnble forbavlet saa ov, ltirrede han hain liae int
i Øjnenr. »Snal De blot rent nd af Poten, De! De lan
To hsre at jeg lender Dem ret godt.«
»En aift Mand,« ertlcerede Bunible oa ssnaaede med
den ene Haand over Ojnene ca msnftrede befivpet den
fremmede fra Tov til Taa ——- »jeg mener« en Mand, der
er gift, vil jo ligesaa gerne foin en ugitt tjene sig et Var
Stillinger, naar det lan tle paa en ærlig Maadr. Kom
nenale Emdedsmcend er itle saa vverdreven aodt aflaate.«
Den fremniede sinilte oa nillede igen den for sig, lorn
am han taenlte, at han itle havde taget feil af Monden
Saa rinaede han vaa Betten. «Aa, tag og fvld det Glas
der!'« saade han og kalte dam Bumbles· »Riatig vartnt
og ftræltl » det er vel saadan De vil have det?«
Bumble rsmmede lig saa smaat: »Naa-aa, ille for
ftærlt —!«
»Ja De forstaar vel nol?" sagde den fremtnede tsrt.
varefter Betten smilte oa gil, og lidt efter tom tilbage
nied damvende Glas, hvoraf allerede den fsrlte Slurl drev
Bnrnble Vandet i Øjnenr.
Saa luttede den fremrnede Heere Dsren og Vinduet.
»Hm-« nu efter!'· sagde han. »Im lom hertil i Dag for
at ovspge Dem, og ved et af de Tilfcelde, bvorved Fanden
undertiden fsrer stne Folt lamnien, loni De af Dem ser
lheeind i Stuen, dvvr jeg netop sad og tænlte paa Dem.
»Im suster nogle Ovlysninger hos Dem, og sisnt Uleflig
heden itle er stor,"llal De llke have den for intet. Tag dem
der til at begvnde med!«
san sisd et Par Guldstyller saa sagte hen over Bor
det, sont otn han var bange fees at man inde i den anden
Ser stulde kunne date dem raste. Bumdle tog dem,
anders-sie Dem omhygaeligt. og da han havde overtvdet
sig am, at de tlle var lallte, ital han dem yderlt velttlfredi
ned i sin Bestlonnnr.
«Se laa at hutle Dem amt« fortsatte den leennnede:
»Na l Winter for —- lad Intg le -—— tolv Aar fide-M
»Bei et en lang Ttdt bewertet-e Brandt-. »Na-.
k— utz R er My- « , «. » H. ..8..-·-.-2J«s-—.
»J Faktighuset!«
»Welc«
»Ved Naitetid.« «
»Bel!« . ·
»J den hole, hvor alstens Udsind giver Born Fid
soin de felv hat sat over Styx-, —— fsdek ZMPVH spm SVEZJ
net maa opdrage, og stjnlet dekes egen ein-n c GMVM —
,,Menet De Barselsstnen?« spukgte Bnmble, dtk htm
de lidt ondt ved at fotstaa den frennnedcs opstablede
IFtemstillinF «
I »Naiutlig. Der blev fsdt en Deeng —« ·
E »Nati« indstdeumble og tystede forknyt pas Hv
vedet, »der er faamænd blevet spdt mange, mange Deengei
»Den Dteng jeg trenkek paa,« fortfatte den fkennnei
de, »vor en itseagtig, blegnæbet Pjalt, der blev sank Lee
ee hos en Li kistesneter (gid han havde faaet sit Ligtjstes
lang steuet ticfz over sig med det fasnme!), og som faa nden
stat af —- til London, sagde de!«
»Ah! De menet Olivet — lille Oliver Twisi?« sinng
Jte Burnble. »Ja hani husier jeg natnrligvig txt-merkten
det vat det stridigste Afstum af en Dreng — —-!«
" »Bei et ilte darn, jeg fpøkger on1! ocn hatn hat jeg
dort nok!« faldt den fremmede ind· »Im spokaet om
Jen Heis, der passede hans Moder. Hvad tager hun sig
for nu?«
»Tjn, hvad tager hnn siq fot?« forilnrede Bnmble,
wem Genevertoddnen hndde gjort lidt lustile »det er stmn
iike godi at sige, der er ingen Barselsine der, tzver hun er
kommen hen, san jcg iænkek nassmn hun er sat nd af Br
·tillingen.«
,,Hvad menet De?« spurgie den fremniede lüstert
»Hu-i dpde fertige Vinter·«
Den fremmede san en Stnnd stift pnn band Saj
Sicv Udttnktct i bang Ljnc adsrrcd:, Ig hnn lcd til at
ialde i Tanker. Dei var itke godt at se, enten dnn splie
sig leitet ellet siusset ved den Efterretning, hnn havde fan
:t. Men til sidst tog hnn Ljnene til fig, nandede op, fande,
it det tunde fotreften dgsaa være lige inegei, og tejste sin,
Tom oin hnn havde i Sinde at goa.
Bnmdle var sissig not til Hals at indfe, at her
var Lejlighed til at siaa Msnt nf en dis Hemmt
;ighed, sein hans Ægiehalvdei fad inde med. Han du
Tede tydeligi den Aften, da gamle Solln døde, det var jo
desvasere den Affen, da hnn hnvde friet til Madam Cor
ie!); og sinnt sidstncevnie Dame ingensinde lmvde betroet
Um det StriftemaaL som alene hun davde hast« havde
mn bog altid faaet san meget nt .vide, at Striftemnalei
mgit nagen der var hckndet, den Gang gamle Solln
.m-.«-sede. Olivek Twifts Moder. Aktion meddelte Or.
Bumbie nn den frennnede med en menet fordcentig Mine,
it der dar en Dame, fom bkivde vætet innnnen med den
trinilc Heis, line for hun dpde, samt ni hnn hadde nonen
ihnnd til at tro, at denne Dame dildse tnnne give vigfe
skplnsninger. —s—
Den fremmede blev nebenban overrnmvlet og for
«tmskkcst: »Ob« ttcksser jcg denne T:1:ne:« idnrgw han
)11ktigt.
»Bei kan tun sie gennein mig!" s.,igde Wandle
,.Nmn-?«
»F TUZorgen.«
»Ent- if Morgen Afien Motten DI« Den fremniede
Trev hastinfog nindeligt sin Adresse paa en Stnmn Pa
Iik. »Im dein-ver del ikte at dnalcrnge Dein nt væte
ans-? for dei er jo i Detes egen Interessel«
Hnn gii hen og bei-alte, hvad de havde tunlich gen
og med Listerttyh »Im-Hm S) i Morgen Aktens« tjlføjede
san ien tm Tone, at de stulde hver sin Vef, og gil.
Men da Bumble saa paa Adresse-n opdagede han«
1t der stod intet Navn Esterfom den fremmede iite var
koinmei langi dort endnu, siyndte han sig eftet ham og
fime ded hans Arm.
»Hm-n er det?!« for det nd of den fremmede, og han
Jendie sig heftig om: »Lifter De Dem eftcr mig?«
»Bei var bate, thdi De hat glenit «-« sagde Butnble
Jg pegede pan Papitet: ,,hoem sinl jeg spstge essen-«
,,Monks!'« svarede den feeinniede, og sinndte sig dokt.
:37.
Sammenkpmsten wellem Manto og Ægtedarket Vamble.
Det var en lnmmerhed Sornmerassen med startt
Ivertrulten Himmel. Roale store Negndraaber syntes at
:arHle, at et Uvejr var i Anmargch« just som Or. da Ma
dam Binnle beaae formummende i luvslidte Rappen
Jrejede sra en as Bnens Hovedgader ned mod et lille assides
Ziaaende Ameisen lwig spredte og faldesæedige Hase var
Inaaede paa den Inoradsige Grund ved Flodbredden.
Bumble havde i Haanden en Lngte, som dog endnu ilte var
:rkndt, ng ait et Var Zttidt i Forvejen, som om han ssiden
Llejen var saa sn·vaet) vilde slasse sin Kone den Behaaelig
End at tunne træde i hans brede Fodspor. Nu og da sagt
:tede han sin Gang da saa sig om; men saa snart han havde
set, at Madammen snlate i Halene paa darn, gil han igen
mirtiaere lil. Jngen as dem talte et Ord.
llvarteret, hvorhen de aatede sta, lunde itte siges
It have et ,,tvivlsomt« Rnatez thi man hadde allerede i lang
Tid vidst, at del var Tilholdgsted soe Pat, som under al
Tkens Paaslnd ertwrede sia redeliat as Tyderi og hvad
andre Forbrndelser der tnnde falde sor. Husene var sdk
Ztorstedelen ugle Rennen tlinede op as Mursten ellet as
gammel ormstutlent Skibötpmmer. Men iblandt dem,
ned sme oderste lstaaer ragende ud over Flodem laa en
stor Bnaning, som i sm Tid havde deret beugt til Fabrik.
jin hadde sorlcengst Retter og Orme og Fugtighed gjort
de Stolper more, hvorpaa den hdilte, dq en Del as den var
Jllerede sanken ned i VandeL Resten halbede sig, ligesom
vollende, nd over den grumsede Strom oa lod til at vente
oaa en passende Leiliahed for at folge bag ester.
Udensor den Bygnina standsede del ærvlrrdige Ægtes
dar, just i samme Ziel-lit, som det søeste sjerne Tordem
strald drønede, og Reanen begyndte at plaste. --— »Her- maa
det vist verel« sagde Bumble og saa paa en Lap Papie,
han holdt i Haandm
»Halløj dernede!« raable en Stemme ovensra. Og
da Bumble saa op, sit hatt Øje paa et Ansigt oppe i et Vin
du paa anden Sal. -— »Bi et Dieblit, saa slal jeg komme
ned!« raabte Stemmen igen. Hvorester Hodedet sorsvandt,
og Vinduet blev sntcellet i.
»Va: det hat-IS'· spurgte Bnmbles blide HalvdeL Og
da Bumble havde svaeet med et Nil, tilsøjede hun: »Hast
nu paa, hvad jeg hat sagt dig, og tal saa lidt som muligt,
sor at du slle slal lade dig en Stader i Livet!«
Hr. Bumble, som imidlertid med en saaee betænkelig
Mine havde msnsieet based vilde aabenbarl til at ytre
Tvivl em, hvorvidt det overhovedet sor Øjeblitlet var rau
delkgt at indlade sig videre paa Sagen. Men i det sammt
flog Monks den lille Dsr op, udensor hvillen de stod, og
vtntede ad dem, at de stulde tdmme ind. »Nun, lom saa,
Dom saa!« sagde has dg stampede utaalmodigt t Gulvetz
«staa ilte der og driv!«
Madam Bumble, som ssrst havde nslet, tkaadte rast
ind. Og Bumble, som enten stammede sig eller dar bange
for at bllve ene tilbage, sngte san dag ester. Men han var
siensynlig grumme tlde tilpas as savnede saa Jodt sont
suldstændlgt den paasaldende Beerdighed, der» tl daglls
Btug udmæelede dam.
» · »z, , »·»»·v (Zprsscttes).
!