Min Bernh-Unten
s« As Berge Janssen.
. Jeg hader Ure: de er mig saa nat-«
vise og vigtige, slal altid sortcelle en,
hvad Klotlen er slaaet. Knn rnin
gamle Bornholmer elsler jeg; den er
saa hyggelig og solid, og den ditter
saa højtidelig og gravitetist; paa den
san jeg aldrig blive vted.
Og lutter jeg Urlassens Der op,
saa sttsmmer der imod mig en scr,
trydret. hengemt Dust, der sylder
min Stue, og faar mig til at salde
t Tanler. I
s Dei er, ligesom den gamle FyrH
talte til mia, havde noaet paa Hjekte,
den gerne vilde sertælle mig. »
Og saa er der oasaa en anden Seen-i
bed ved dette Ur: en Gang imellemL
staar det plndselig stille, naar Klot-·
ten er paa Slaaet tolv.
Ferste Gang det stete, tænlte jeg:»
»Du er bleven sor garnmel i Tjene l
sten, min Ven; dit Vært er slidt,
et as dine Hle har niistet en Tand,
intet er eniatx dn maa bøje disk svr
den samme Lov sont Mennesteneg
Born, dn h«.. blot været sejaere oa
soliderel Hvor mange as dein har een
eneste Tand tilbage, naar de er over
de Hundrede?«
Saadan teenlte jeg oa sendte saa
Bnd til Urniageren
Han loin oa beanndte at stille den
gamle ad. Lg lian ligaede, vendte
oa drejede, saa den gamle aav sig
ved det. solle den paa Trcnderne og
gjorde en hel Mangde Holuspoluss;
inen den aamle vilde ille ud med sm
Hennnelighed
»Im lan ilte dearilie det,« saade
llrmageren, »der er ille noget i
Vejen ined Værlet —«.«
,.Saa-—saa?«
»Ja, vi lan jo sorsøge lidt Smo
relse — -.«
La saa smnrte han den garnle.
La den aamle tom iaen Paa Plad5.
ditlede højtideliat, spandt laslent sont
en Kat, liae sør den slnlde til at
stan, slog saa sine realelnenterede
Staa; inen da Klotten var tolv, ja,
saa stod den bointtille.
Jgen sit jeg sat paa llrmaaeren,
on iaen gav han sig til at batse rned
den gamle, og det. saa han svedte
ved det, og den tnirlede ved det; men
se, om den gnmle Rad vilde give sigk
Det var dog nicerteligt, tænlte Ur
magerem og det samnie trenlte jeg.
Og sad jea alene ved mit Strivebord
i den sene Time, og det hyaaeliae
Tit:Tal nied eet harte op, oa der blev
saa nndetlig dødgstllle i Stuen, ja,
saa vidste jeg, hvad Stlollen var slaaet
og jea slal ilte net-ate, at jeg imellein
blev lidt underlia ved det.
Hvad var det doa sor en saer Jde
stadig at holde op lige i Spøgelse
timen? Hvad tnnde den Inene nied
det?
For noget maatte den vel menel
Og saa denne nndetlige Ihr-destil
hed ——- itte en Lyd i hele Huset —
jo, nu lnirlede Oldesaders Statol
derinde; ja, jeg syntes ogsaa, Urtas
sen derhenne gav et lille Senirt — de
to gamle Fyre slulde da vel aldria
staa der og holde Faddersladder lige
sor Neesen as migl
Nej, nu var der igen dødsstille;
tun harte jeg langt borte den fjerne
Lakm og Summen, sotn aldrig dsr
i en slor By. ,
Jeg vendte mig mod Uret.
Stiv og strunt stod det; et Lysstrejsj
fra Lampen ramte den blante BltH
stivk — bunt-de den in- in mige ’
Jo, jeg syntes det. men saa torn
jeg til at le, holdt pludselig op, —
det lsd saa underligt i den store Stil
hed.
Maa, man venner sig ja ttl alt, vg
saa til en Smule Spøgeri. og den
gamle maatte finde sig i, at jeg sta
dig tog mindre Notits as den. Til
sidst gad jeg itle en Gang have den
Ulejlighed at traktte den op, og den
sit da Lov til at staa i fin Kroa og
hvile scg. Naa, naar man har gaaet
i hundrede Aar, lan man vel egentlig
ogsaa not trænge til et lille HviLl
Men sor llle at sorncetme den, lut
tede jeg en Gang imellem denö Der
op, og den syldte da min Stue med
dens stere, heugemte Dust. Den
flulde das tlte tro, at den itle mere
tunde brugeö ttl nogett
Saa var det, at det at det marte
ltge stete.
En Sommer var jeg paa Reise paa
Bornholm, meft Shd paa, hvoe der
er feerrest Jurister, og hvor de vllde
stelle helvedzbaltet og Slamrebjerg
og al den anden herltghed ltgaet, og
hvoe leg en Gang havde lebsnin
Essenholmer hol den New-Seege.
r s’ H
If
Der lejede jeg mig saa ind i et Fi
sterleje.
Der var hyggeliqt og rartxxblaat
Han, røde Klipper og gemytlige Men
nester, der itte sagde nej til en dam
pende Romtoddy og en god Pibe To
hat«
Og den Aften, jeg nu toler om,
havde de heller itte sagt nej, og vi
sad da hyggelig bæntede sammen
Og hvordan det nu gaar og itte gaar,
vi tommet ind paa de mindre hyg
gelige Ting; det vil sige, der var no
gen, som hegyndte at fortælle vm
Spøgelser og Varsler.
Saadan var der en, som lagde for
med at sortoelle om et Vatsel, der
havde vist sig, da Damperen »Erns«
for et Par Aar siden git under cned
llland og Mus.
J Netszø var der den Gang en Fi
sler, soni hande, ieg trot, det var en
Datter med om Bord pna »Erna«.
s Nogle Ttmer ester, at Damperen
t
irr qnaet nd sra Allinge, tomnm
Monden« som itte vnr fri sor at tag
sisJ et højt Bemer, stavrende hen til en
»betendt, der blev ganste underlin ver
det. For Monden var nemlig hell
frn det, gjorde sære Faqter on Tenn,
inmrede og tlagede sig paa det yntes
ligste —
,,Hvad er der sat?« spnrgte den
Inden og lagde tørt til Paa sit snuri
kende Vornholmsk, »du er not godt
suld i Dag ——-«
,,"’5nld?« snnrrede den nnden on
jarnrede sc«q, ,,nej, nej, nej, der er slet
en forsærdelig Ulnlte!«
»Saa——aa, hvor?«
»,,Ernn« er gaaet underl«
«S-nnt!«
»Jo, so, jcg ved det, on de er alle
rede døde, alle dode!«
Nu blev den anden lidt nhnggelin
ved det, spnrgte hnni ncrrmere nd, on
Fortlarinnen lød dn, at Fisteren,
bebst sum han snd i fin Stne, hnvde
set Datteren træde ind ad Dortn.
Forst troede han, at hun vqr tommet
for sent til Dnmperem og han git da
Den imod hende; men lnngt lom han
ittex sor nu inn han, at Vandet dreri
as hendeg Stlkeden J det samtne var
hnn forsnnnden.
Den Fortlaring nnv han, Inens
han jamrede on tlngede sigz men den
anden trostede hnm og fande, det var
noget, han hnvde drømt. Forlltesten
git Historien jo snart over hele Byen;
men alle lo natnrlinvis ns den snlde
Fisterg Fantasier. Men de lo itte
de folgende Dage, da Telenrammet
tom fra Jtøbenl)avn, at »Ernn« itte
dar antonnnet, og de lo heller ilte.
dn man toq sat Pan tsstersønelsen
Alt var jo sorgæchz HAVet hnvde
taqct sit Bhtte, Dg den fnlde Fisler
sit Net
»Ja, den et rintig not,« snnrrede
flere af Toddhdritterne, ,,gran·aivelig
betrceftet baade as Manch og Sonne
og Koesod ——«
»Ja, nien jeg tan ogsaa en, der er
rigtig not,« faldt en as de andre dem
i Talen, «og den er passeret her i
Byen, og der er da ogsna slere as
Iser andre, der ved det ——« .
s-- Hvad det da var sor en?
,,Det er den med Holms Ur! Se,
Der var her i Byen en Møller, der hed
Hoan og han havde en Son, og han
lmvde ogsaa et Ur. Den ene git til
Ess, og den anden git hjemmei
Ztnent Sonnen, han heb for Resten
Christian Antreas Hohn, hnn for
paa lnnge Rejser, og det git ham rig
tig godt, og han havde haade sanet
sig en Kærest og en lille Klatitilling,
og naar gamle Hohn saa Vilde lægge
tidt til, saa tnnde det da snart blive
til Bryllup.
Han var netop for hj,emgaaende
sot at faa det hete· arrangeret, og
aainle Peter holm han git allerede
saa smaat og glcedede sin, on det giv:
de Makie Sibylle, saadan hed Ptgen
jo begrtbeligvis ogsaa.
,,Men det slulde de nu ilte have
gjort!«
»Hvorsor? Blev det da itte til no
get med Sibylle?«
»Nei, for Uret git i Staa!«
,,Hvad giorde det?« raabte jeg og
eettede mig i Soedet.
»Gtt t Staa, og nu stal De hete!
Peter Holm var jo lidt gammel og
strsbelta, og man ved jo inte, det er
ttte, sordi jeg vil sige Peter Holrn
noget paa; men de Msllere hat jo
itte saadan alttd saa gansle tent Mel
i Posen. De sorstaar jo nol, min
Herre, saadan med at negle ltdt hist
)g her as Settenss men t hvert Fall-,
Jan havde ltdt svært ved at sove. Han
Jigger da en Nat hangen, og han ht
er Stagvcrtet derhenne staa tt og
ellevez men ltsesom det stal ttl de
AI
tolv, give-: det et Bums i Verlet, og
Uret staat Lige med det samme vat
det Msllerem ligesom nogen pusledc
ved Døren, og han hørte Pjasien as
Band og et Raab, ligefotm Herre Je
sus, hjcelpl -— —«
,,Hvad var det, Motten var?'
spurgte jeg og rettede mig endni
mete.
»Paa Slaget tolv!«
Jeg sprang op og raubte:
»Tolv? Det var dog mcetteligi
«
»Nej,«sagde Fortælleren og sac.
forbavset paa mig, »det mætteligstl
er tilbage; for Ugedagen efter fix
gamle Peter Hohn Bud og Brev om
It »Victoria«, saadan hed Briggen
Fhriftian Andreas var forhyret med
Hat gaaet ned ved Cnp Antonio paa
spansle Kysten, og det pagsede met
Tid og det hele gnnsle nøjagtig eftei
Uret ——« »
»Og det var Klotten tolv?«
»Jo, vel var det Klotten tole Of
Jct tncerlelige var, at det hereftekdagg
Jlev ved med at sige Stanto, naar de:
joni til tolv —«
»Es-ans Og am det det endnu?«
»Ja, det stal jeg lade være ufagt
for del blev ved Auttion efter Petet
Holm folgt til Doktoren i Stets-, oa
Jan hat nol, efter hvad Ukmageren
Tiger, igen folgt det til en af de her
Ilbelatte i Røbenhavm sotn er tos
sede efter gammelt Strammel.«
»Og den Abelat, det er mig!« sag
Je jeg for det pagsede jo netnlia alt,
Igsaa det med Doktoren.
Lg nu havde jeg da altsna lcert
nin gamle Vensi Hemmelighed at
sende; Da faa tit di er ene samtnen i
cien stille Time, og den gaar i Staa,
tcknler jea paa den arme Christian
Andreas og hans staltels Sibylle, og
im llnpper den aamle Fyr. Alle an
die like habet jeg, men min gamle,
floge, fornuftiqe Botnhhlmer elsler
jeg.
-.-——.——.-. .——-——
Gambcttas førfte Tale.
Om den store Mand Gambetta for
tcellez folgende Anelbote. Han slnl
De føre sin forfte Sag for Retten og
havde forberebt sin Tale med Oftok
Jløjaatinheo Hver eneste Sætning
Var Vel nbftnderet og leert txt-knab
Dagen for Forlmret tom. Gam
betta begyndte nicd en glimrende Ind
ledniim, sont tiltrak siq alles Op
niærlsomljetx Eaa toq hnn op de via
tigste Argumenler paa sacnine Maabe
levotalen paa den anden Side, Du
fanre, smiledc; thi han vidfte, at en
laadan Veltalenhed tnnde itle vnre i
Lacngden og at han havde intet at
kennte
Oln en Stand begyndtc den unge
Omtor at famle, han stansede inidt
i Sætningen, glemte, lwad han havde
sagt« og glemte, hvad han siulde san-.
Tilsidst git det aldeles i Staa for
hom.
ananre var hojsindig nol til at fo
reflaa, at Sagen flulde udfcettes til
nceste Dag, og den unge Mond forlod
Retssalen i en alt andet end lytlelig
Sindgttetnning.
Til al Lytle for Gambetta var der
til Stede en gammel Sagt-ten sokn
qav ham nogle gode Rand. Og den
nnqe Mund var villig til at lytte:
thi han var begceklig efter at vinde
Sagen.
,,Det vil aldrig lønne sig for dig
at leere dine Taler udenad,« sagde hun
»deksom du vil overbevise nogen on
faa dem til at se Sagen sorn du see
den, Inaa du tale naturligt og benac
hverdaagliat Sptog. Bryd dig al
drig om Ordene; de vil komme af fin
selv· Hav Kendsgeeningerne tlart
for dig, vcer siltcr paa, at du forstcmr
Loven, og det pvtige vil folge of sin
felv. Feetnscet Sagen paa en lige
frem Mande, som om du talte til en
Ven.«
Den næsle Dag lom, og Ganibetta
begnndte sin Tale. Men denne Gang
paa en sinipel Maade og forføgte tun
at fremscette Sagen saa tlart og rent
sont inuligt. Lidt efter lidt folte han«
at han var Mester over Stosset oa
Ordene flsd hurtigere og hurtigerez
han var oeltalende og paa samme Tid
logifl og overbevifendr. Han vandt
Sagen. !
Dufauee forspgle at spare harm
men var ilke i Stand til at omstytte
Gambettas Atgumentet. «
.- -v-»»-w.»»,v vvvwvvvssss .
Itit Tit Liveude Uninter
Jsz send-I h« Isl jlle Krlndn Ist k( IM
os Ilntnslsrtlsdelim l» Luni ich-le
Imncslmq »Im I-tgsbI-tlp. Wirtin-Im »
hIUH oq »Ist-klatscqu fkc alle Lux- he
mosntmgksnInI-. Ins hat suldlu kun
m sum. Sktso pas Elends-sanft
Its. VI steuer
Denolh INCI
va -»
Brudftykker
af Pastor Otto Møllers nye Bog:
»En Opdrager til Kriftus«.
,,Jo mere Ærefrygt et Menneste
)ak for Sandheden, des dybere Følelfe
J sil han have af sin Sammenhæng med
! sorceldrene, føle, at han vilde rotke
ed en af ,,Sandhedens Piller«, ved
n af Verdens Grundstøtter, naar han
.oller ved dette Fothold: og det er
o Meningen med saa meget af den
.Iye Tids Opdkagelsestheoriet og
Zamfundstheorier, ingenlunde blot
Zocialismens, at man vil løse eller
øsne dette Baand, idet man enten vil
lade Familien opløft i Staten eller
Jog have Opdragelsen i Familien af
øst uf den i Stoler og Rufes-net
Neu det famme hellige Baand, der
sammt-Minder Familien, og som man
"lte lan bryde uden at forncegte
Zcindljedem det selv stimme Baand
."ac:-·1enbindek igen Foltet. Hvor i
Herden vi saa lættes, vi er dog Danske
A lxoad Maul vor Mund forvrcenges
il nt eftertale, —-- og vi Dunste hat
1)l!»ligvis tun ringe Gave i denne
Etex« mq i Sammenligning med f. Ex.
ltnisserne, —— Danst et dog vort Mos
)er-nmal, hvori vi alene kan bede; at
neigte dette er at lyve, og man nægtei
Iel grovest ved at fomgte og Pris«
Iive sit FOU, Fckdreland og Modus
naxil for timelig Fordels Styld ellct
for taabelig Afte. Derfor var jo vg
faa, i det mindste i de ,,gode, gamle
Dinges en Landsforrckder det mod
lerscligfte af alt; derfor sit i Historieix
ill-.l Landsforrædere Foragt til Les-n
iltc blot fra det Foll, de formadte
nen ogsaa fra dem, de folgte sig til,
thi det havde man en uvilkaarlig Fø
lelse af, at her havde man med er.
Les-mer at gøte. Men Lands-form
dcri driveg jo langt mere ved Efter
ladenhed end vxd liqefrem Odertms
o. s- ved Stäsheu Ligemndiqhed
-yej,1l)ed, ved at tie, hvor der flulde ta
tes, ved at fe paa og beundre Forar
qelsen i Fejghed og Efterabelse ent
vers ligefrem at forraade sit Land ok
Foll til en chnde.«
——- - - -q--. -»
Mauren med zwian
J næsten hvert enefte Hje1n, son«
Bergen bei-get pack sin daglige Run
de, sindeg der Person«-, fotn lider as
Hovedpine, Ri)gu(:ert, Smetter i Ma
ven ellek Siderne, Lamhed og Saat
heb --— Lin-elfen som kostet en mørt
Zkygge over Livei. Han btyder siq
imiblertid lidet om digfe ,,alminde
lige« Jldebesindender, idet han i Vir
keligheden betragter dem under sin
Ver-winden Han venter fcrdvanlig
Dis paa en esler anden ftoraktet Lej
iighed, et ellek andet besperat Til
fælde, i hviltet han tan faa acnpntere
et Ben ellcr en Arm, aabne Bughin
Den cjxr Unhean da kan man se
ham stmale af Interesse. Sandhe
Den er, at den Læqe, fom med Mog
skab og Befiemthed vil gua tilværkzs
og efter forste Aarsagerne og Behand
lingen of disse »almindelige« Syg:
Domme, der forelommer i bet daglige
Liv, vil tifold forhøje Værdien af sine
orofessionelle Tjenefter.
Dr. Peter-S »Kuriko« er imidlertid
i Kraft af deng sjceldne Værdi bleven
,,Familielcrgen« i Tufinber af HjenL
Z Bkng i mere end et Aarhundrede
har den tilfulde visi, at den besiddek
helfegivende Egenfkaber af førfte
Rang. Den kan tun erholdes gen
nem specielle Agenter eller direkte fka
Fabrikanten, Dr. Peter Fahrney,
112- 114 So. Hoync Ave» Cl)icago,
Jll.
M
Tonne fsnukse
G t- a v s t e u
blos ALTML
Fisssh Wt n· HIR
dHN’-«i.is(’1" It lu!
I-H’«’! « N. It( lsu «
tut-J lslusi Wann-!
- tu -!! ;i-,!1:1H
n·- ks lo. Tut !--« N
Juckt
ll l
» - « .
Unt- nl Josp In
((k-s01s-I,.«.Hn-i I k
RI. Zhuic hx l i
W« II a aitotk Zim
I"s«l»cr.
Dunste
Stcrcofkopbillcdcr
Bote asqtc imoomtcde originalcs Zeno
Ikocibtllrdsk Im loutcllt : Ugne of I umimrt
is N intnffcsm jmn ingen Hum- lmr o» si»
til Ialgd her i Am I ka. 8i1111151.3()pr.’kt:s.
Med et u masttct Was «.«.W. Pottoiul
» unendt
L Ageniek onikes overalt, hoor der er kamst-.
Slnv eftcr Fa tegnelie og Venrgclser.
humvolt publishing South
Hm chnbolt Sk» Uhimch Jll
Don-T Be FooLcoI
Tok. the sent-Inkonsan
Rockv MOUNTAIN fcs
Mode only by Mission Modls
clae ca . Mic- cisou Ws-. II
keep-s you weil. das- Ind
msklc cat on each such-IN
Pries. U erlitt-. Nov-s- olk
la doch Accept no subsu
.q..sss«ss.ssss III-.- Äsk YWP CIUIIlIII
Skal De seich
til Stedcr oft
ellek fyb foc Chicago, iaa heb Vetes
lotale Agenk give Tem Billet ira Om
ha til Chieago meo . . «
chlcago Fe Mllwsukec
ä St. Paul Zonen,
den Iorteste mellem bisie to Poet. Tos ;
pac- kenne popnlreke Baue include Unios
Des-oh Drache-. hvet Tag, og bat Foc
binbelfe web Tos, Jota komme inb pas
Union Pacisic Bauen, Bntlingtom F.
E. se M.«V· ete.,«
Iris-List ubsiytese Tog med Palm«
Covevokpm BuifetsBihlkotetsoogne, og
Prisen er ikke heim end andre Bauers
Ansaaende nækmere Oplyeningek met
deniyn til Benen, Piisek ele. skuo til
F- A« Nath
General Westen- Ase-M
1504fzaumm Str» Omaha, Ncbs »
l
i s c H
Alle Staat
Yndliugsvyr frit.
Sfcin til os hurtiqst mutigt, om Te mister
nogle as folgende Tyr
AItgoka-Kotte, bclgisse Hirn-, Aber. Nape
gojer. Kanariefuglr. Vioslek UVli Wing
birtls), Stillnjet ((,’-01J-tin(,·hes), kaput-e
siike sipdkætket (Ro1)bjnk«), Leuten - der
atedfslqer shtre Kaum-n Shetlants-«1koitier.
(s.«u-nio-Svin. Frimre (Fenets), alle Stagö
Hunde, Akoari t og Guid-Mit
VI nor cn del Bein-Mag as nvmkertsdc Tut-, san-. m
ausser at qive von for at avcrtkre vok okkctaiusp
ca vcd at wan- d- m- Avemicnstsm ftrais an enhver
faa bvmcn com lieist Staqø Tut-, der yssfkeC fett cnefte
angrtie et, at der qivtscz os Lejltghev til at ssve
Ungmtkk
Bi hie-spe- Dem til m drob-jugend
Fortetnsn0.
og tm udrn at Ti- b-høwr at vstale en oneka Cont.
Vi oil give nogle Sitzt-mutet v.a. Uvnd Tom-glei
dixsc Tut san bringe Ungarn Ratte kostet Im BA- til
sum Inm- oq » nunmc at opdmttec Belkusic Hat-er
las-I nagt-r ociiiisrsiti;(K«1itgeotn starrt o« Var km In til
12 Una- r nd Gang-»n. Te bit-me en nnsast Und Ptis vg
Wurme nimm Pa—:ninq. Hvtss Te Legt-»der ftraks,
ka» Its Its-m stun- Bmmh St iv til cis-, out-mich
lotsslm PJ Tut Te passe-n Wo sind Pl »Sie rg
warmen-unnas1npftitf1pksi" Etaiirn -osz1«iv lln ok
n or Tr øxuhsr Tun-tun Vi lsktalcr aut- Du fojtnmkch
Alms irr THE ANIMAL VORI D
l)l-Jl«l·. sp. Lil- XY. ·-«—1 st. .«1«JV 3"()lclc.
kIngkaI Givcz dort.
FI-: tsIkrIIJ .s.I mais IIIsssr VIII-III htrIItII IIIID Ixsphc III:. IsIl III Our dort
fIII IIIIIIIFI I« as TIIIII I-«« - P II«:I.II«I. Mid kiIscI IIIIII.- VI IIIIIIIIU IIIIJ III Unsic
oi IIIIII·I:I11(IIII, IIII I-I IIIIDI TisIII Oe IIIZIIIITII 841«i1h«1«
l IIIIIIII IInIIIetII I I Aar-It IIIII muten-I Herrn-I- IIIIII TO
IIIII iuII Um «JI’II!I«IIII-TII II s s· IIIIIII IIIIII III- II- II III IIIIcI IIIIIII llIIIckIL
III-I Izu-I -II II-0II"II’cr· IIII um«-III III-VI Ach-must com I ssks Ur, IIIIIII
J -.Il..rs:-(II mIIII for JIIIIUHIII II mi, um cIsI tIIIIIIIIIsI I IIII.v--. Arn-m Ist 50
l Samt Urmve Im Redntiom Ihn-II . .. » . « .50
I Asntts Guid EIZN RIII I IJI II: IIir IIIII Ihrr-m aIInIIIIcIII at
ou Is, Iul IIII JIII « Isnr Bot s: III- IIIIIIV . . » » . . .. l.50
Ihn-II Thus-Rauh nnd ..... .. ..... .25
IPaIsiIek »Gan Arius-Inv- Branca-w . . . . .50
IPak siIIeNIIIuIIkh usmvoer . . .. .. .25
4»NIIIIc. »Gut-Unn- -Unavvcc . .. . .20
I Impeliii IIIka VII-II Isi ksIIIIII Pius. nnd sIuII .iII«vI-d,
,fIIII II« VII. Im, EIIIIIIIIIIII MII.IIfIIIIlI . I.25
I Iiukitk KoalIIel Zoll-Ist at Varbckktsiv, ,,IIIllpIII IIIcIIIIIII ',
IIIlo IWI IIII iIIIIIuIIlIIrI-..«. 2.
I qov umlia VIII-he kais-Zusqu Umin . . .50
l Iutv anelsr Kasse »Na-feuc-« Sigm-un oxrd . I.25
Iomt Bindi . .. ...Il:3.20
Trt kostet TcIII IIItrt III sc Anmut
Eis-IFv Irre-:- IIIIIIIII VIIIII IIIIII m II IIIIIIOIII C III-III IIIIII·, «s-.I III IIil WIN
TssIII III-w llIIIIInI IIIII L- IIII um Is iskk IIIka .I« III II« « III IIIIII dII
IIIIIIII TIII III-I IIIIIIIII kIIIss i« III II, IIII II IV III-km IIIII Ists-» IIII IIIIIIJ III
ijIIIIIIsiIrIIIsHIIIIIII—.I·-. ,lIII.-IIII-,11II«IIII!IIIIOIIII tin-I I II II-« llvsknr
«- I I II Im : Ism-; II IIII I I II T Im III I -II«.II, tust-. I« d«I TII Ists-Isa. VI
;«. L Ist, III - IIIIOIHIIIIIIIstiI:I-«NI-III!1IIIIUIIIIIITZJIIINIIII
LII mII H IIII1sI"II--TIIIIII.-I, IIIcII II IIIII IIII . for III
Izu-Im- ZJHIIIIIII IIII III II .«I« I·.« IIIIIIs LTI II III d'I-- II« Romer I«I"III«. TI-,
issus jun-III IIIIIIIIIIII III. HI I IiIIkII-n, IIII III-I III II.-I-II fIII VIIILIIIIIII "a II
zIIIIkIs «I«dins Just V.IIIII«I«iIrIII-. Lustn I:II, dIIIII III.I IIII s.IIDI·dI·IU-TI111IIO
»Ur III III-I Im.
1«J.-8.(-’-l«lc Pl l·’(i. cl( ).,
159 P. wAsIsIINSToN sr . cHIcAGo
-—--·
Zøstcn lass mit fric Tillmd til dig og alle!
Im sknbrr scil ur. Poll, nldlslnL ndcn nmen Be
losminq tll alle m indcr i Vorm-n lnin Eclvluslmnds
llsm i Moman for Elmdrmnre, irrt-leuc- fvr von Kon,
til llqrmrv inlditnsndluc Lnl ncsnlnqek
cint mit mcl Tilfekllslh lll All-indus, sont lldcr as lem
drimdonnne. I can lnmk cblsr seln i Eil-usw« udm
Lasqunnslu Tot loil r ist«-r tnm at fix-mu- ch, tm
tun-! J da lsrslnllcr ever til cl Unn- nsd, slm vil der
lnnl slcs wer tolv Gent-:- usn Umsa. Tot vll illc hindre
rdck i eher-s Allem-. Im lmr dct lllls til Sahs, nusn
lmrlnivlsr disnnls Pnspamlnnl fllt for lll Tuch Ve
lmndlin Tot lpcllnrdrr nlll«, munlc on unqu og lzvls
Te lmr en Rmncntmclic as lllrdtmltlnsb, nf en ther
lmsngrnois Fort-, Einem-r i Nonnen cllchavcn,cn
krnlsrndc Fnlrljr ll nka Rnnmdnh Trnnn til at arti-de
ofte, Mike-sah Tmtllcd cllcr oln Te lmr Lrncotrllæa
lkvidis Flut-L Formldting l Lisc cler Z«’evfnldrnaf
Lnnucsdclcm forlnsnct cllck sorlldl cllcr jlnrrlcfnlv
nlimncdlig Nenn-Hm Inmier tslllsr Vaskst i Mut-en, da lilslrio M c-. E. M. Sommer-, Nclns Tann-, Ind» fok
m Hxsslnlnslmx Tunndlsr soll-den mizs iklo cr hleum llclbrcdckr Verord. Im ilsndrr drt i cn almindcsllg
Bassi- i Boslln nten Ins-m uanlmlt
Tit Moore, com hat Dolch-. rll im meddrlc » sintrrlt.bjcltiiilc-1iri»du-L lokn lnsllmskrr Ovid-s Floh oq
nncstcsuld rllcr nnqslmklssslg nnwuslsliqr Rtsnsc sel« litsss lnmc Psalm T- t lul span- Edn for llru m Pung ofl
ilmis Erster Tons Wknnnqclien of at sortasllc in Illinslsc for nimm Oclbreo ou l-! nnntt Unselan cl« Reinl
um nf nI Unm- Midtrt
list-or J end lenkt-, lan im lmnnse Col-r til vollen-the llvintusr i Ebers mrn Ell-u lsllcr sum-tx
mnt lenle ist-lik- .L«I-su«ncmjdbrl m jcm nch Glasst- Isil sssnstslle nndnsvidisndtz nl limi- .i-1«-nnnesnnddei
vltteliq lutes-et alle matt-ne Zustande l nu- mnlfmmsliqr lpinvcch Qmm:l:1nc, un us du gle Null-ders
ue milc. Mcddrl tust tsl Ton-o lliknindec on slrlv lil og c krnc SICH
Uddraq III IIoIIlIs VII-III- IIch TilladelIIL
Mr. II VIII-nen. llIIchIchId, MIIIII Itkiver: Mebi
cincII var IIIt IIIIII IIIIIIIIL IsII IIII IIIl hervid IIIIdeIeIIe
EDIII Ism, III vIII tIIIk IIIort IIIiII HIIIIIII IIIqIII goot.
VII-I lI.IIs IIIq II NIIIIIIIII III Lin-»wenn IneIe oII er IIII
I ZIIIIIII III III Isrc eII flor Vask IIJI irIIch vcrIIIco
III III-Mqu IIIk III den .I’:I I.Ilp, lIIIII IIIr erhole qcII
III-III EIN-J MrdiIiIIeL
Mre III-It ;.I A LeIiIIIs Ton-tm MIIIII., III-suec
Herucv lcvidIIrS, aI CVIIH MeIIIiIIer er IIdmætkeoIn
iegdvkal anlsefale dem til alle fide-noc- Lvinden fes
cu kr.
Mrcs. Nev. N. C. Varritc Ton-näh Minn» stritten
Den-s Medicina- lmr um«-et en entrinnt-tm Aner—
les-dem as de Lidcndcn her er ca yumnqc Ertrrspprgi
M cfttsr die-je Mcdknnm sont m kanns billmckc ou
helmqesigrkc end nogenDoktor-brhandxing og er m
Mit-r nur«
Ahn-Hin
IV -4--. II.---- «
Mrs. M. sommers, i’-::;«.«·i«;«.«i;!:"i...s.. is. s. «
Kun for O»Ur « «.
Fri Prøvepakkc af en ny Opfindelsc scnch
Pr. Post til enhver Mand, der indscndcr
sit Navn og sin Adresse-« gjcngiver Fund
hcd og sSivSkraft paa en hurtig Zlkaade.
,.s·i s!’-mr1s--1ff« ni« « nsNInhssslisn Na
chmmhck j(’!«v«- W I « nl ruhn« nssn
neun tu ztkm du« ist-at Juni-»Du Te
jun lu«l«IcU-1 mu Humm- !Ijt’«1««, Nx i
n mle tin-N kjixmirt muri tu- up
TIILanpnpni mi» Imuuur unscuulp m syst
m· Lust-law us .-:m1unsnlisisbrnnnrtut
»sich- Hh Iqusiull l« Hi itllc, sum
It tin-i« IN u t-« 2«(lImIt-11.n, irm snns
um« i Um n ri, cg rnlsn Mut-tu hist
llrstsz -.I H Hemmnhclfl Nu « m- ist-lik
xmumt ist-n urxttssssnnxslixns Un
inwier itmmm Wknllsnisist Nil-all
xtmlc Isq Mkhsnnsrlwz Eli-inclu
khkuhuk UHH«1«1-k·Ruhms le ssll(’l
letxkxmutnmkt Hulllhlinsp Hn tut
inhmlI c. I H hell kslsr im i sit sx WH.
Lusthrt M lmt t«nsks1unlsnliul)e
han«-W m ssxswus.·s1-N Vunsinn m
s!-cu-—- in Uns-num- dinsstc til N fuum
il(·Ds-Tclis,t)hr11d(sEmmsssqUtmiklinq
unt-P k1kr,txt-armkrumm-· mtssl Dei
drum-IF tlllc ku- Lnlvtsr ru lll tslmuc
tiuusduz drr kmnmkt fra nur
lau-u- Miklsrnq as de nutnrliue
Fslxtllik nn, Im hu inu nur-i u»
Inlnt Held i alle Tiliasldsc CII
Heimrnksklsp H EtJr Mrliiml
Initituhc txtll Guitton Vnild
inq, It Wonne Inn Juki- sit-M
tun at mlsoldr kn of den-E rle
Pu·vr1m»(sr· vit inusdekonnttrs
mova Initimm licstrtrlvet h
psm at im« den stothla—.se a
Mann-. sont Mi- liar Lkllwklnsdtil
m iuunlie O Hut-M for at unbes
« fuskts fia Vrlmndlinx1, on di II Mk
Pnlvc IIil iasltts dem istand til at
ic, hvnr let smliqt bkt er at
blive tun-set For Oklnttsivaghed,
naak tun de rem- Midler on
iusccveo. Jnstitutet qjsk lngen
Jndfkræutain -k. Erim-et Mand
jom Mver il vg, vil saa M
mien t en M com-, malum-HI
liqtiotieqlktla mindeliq Be e,
laa modta emt betkyques mvd
Nysqjektlgeed Strlv Im straf
