Bin Broders B10d
Fra Tysk vev
Pastor N. P. Inadscw
(Fottsat.)
Mustan ved, at den gamle Aswadzadur vil do uden
en enesie Klage. Han ded, at Kristitg, hum, som han
kaldte Hex-re og Mester, vil vcrre hos ham, og at Aswad
zadut vil tale med band Han horte det, da den gamle laa
Pinebænken. Hcm høkte Ord, som han itke kunde glemme,
Ord, som kom til ham i de mørke Rætter og holdt ham
vaagen.
»Han set bam ogsaa nu,« mumlede han, »Kkis1us
er hos ham —- jeg anek hans NcerhedH Lys ——- jeg set Af
glansen deraf lyse i Aswadzadurs Ansith
Mastafasz Lcrber bckvede. Han kunde ilte give den
ventede Kommando, han kunde itte faa et Ord cver smc
Leber.
Aswadzadur vendte sig om mod Mustafa og san pcm
ham med et straalende, fortlaret Blit.
»Mufasta ——.l)vorfor tøver J? Tøv itke for min
Skylb. Dette er jo ikke Tortutkammcret, men Himleng
Forgaard. Jeg fer hom, min Forsoner og min Gub, jeg
set hom, fom han gaat paa Wandern-. Om en Stutxp vii
han favne fm chner, og jeg er evig hosii ham·« — Den
qnmle Mund sank paa Knan — »Herre Jesus, Hin Ful
ser, her er jeg, prisende og tastende diq for al bin Misiunds
heb. Du hat frelst mig. Frels ogfaa dem, der have dpmt
mig og pint mig, og tilregn dem ikte deres Synd.«
Mustafa vendte sig skælvende om —- men bog tom et
sagte udtalt Ord over hons Leben — Soldaternes brune
Heender greb til s— et Sekund — et Plast — og Agwcw
zadur var evig fri.
;- . E I
Dampsiøjtens hnlende Tone lod,«og Stibet begyndte
at glide fra Bolvcertet. Hele den singtende Familie var
kommen op paa Dækket og fad og faa tilbage Inod Kon
stantinopel, som lidt efter lidt forfvnndt i Morgentaaaen
Forst det scdfte Spir var indhyllet i Taagen, vendjc
Nemsar sig am, og fokude stimtede hun Bjetgene i fjem
blaa Dis.
»Moder,« høkte hun Hagobs Stemme, »du hat dasikkc
glemt Faders Bibel?«
Nemsak lagde sin Haand paa Sonnens Haand, idet
hun knstede paa Hemden —— Hvor tunde hcm fpprge saa
ledes? Hun havde aldrig besiddet stoke Stam, men denne
Bog var bleden hende en Stat — ikte for dens equ Skyld,
men fotdi hendes Monds sidste Aandepnst ligefom lna over
den og fordi hans Moder havde sendt hende den som den
sidste Kæklighedshilsen fka hom. Hun havde sjælden læst
i den, vg naar hnn lckste i den, forftod hun itte, hvad hun
læstr. Men hun gemte den, sont hnn gemte sine Born,
naat det var Fare paa Færdr.
,,Modet,« fortsatte Hagob, »staat der ille i Bibelen
noget om, at man stal flygte til Biergene og der afvente
Guds Hjcelp?« -
Nemsar scenkede Hovedet, som hnn altid gjotde, naar
hun grundede over noget. Derpaa svakede hun halvt
drsmmende, som levede hun i en fjern Mindeverden:
,,Han singtede over Biergene, og de jagede hom, som
man jagek Vildtet, men de lunde ikte gribe hum- De krpb
om i Huletne og Biergtlsfternr. de spgte efter ham ved Nat
og ved Dag, men Gud holdt dereä Øjnc tilbundne, san
de ilte fandt den Hule, hvoki han laa!«
Hagobs Oer begyndte at lyse: »Mairik, fortckl
videre!«
»Videte,« eftetsnallede den lille Akam.
Nemsat sit-g Ined sin magre Haand over det satte
Haar og klappede Drengen, idet hun fortfatte:
»Aram, mit lille SmertensbarM —- Vckr god imod
yam, J vilde Dtenge. Han hat aldrig tendt sin Faden
Neppe havde vi hørt hans fptste Strig, spr han fiksin Fa—
dets sidste Rys og jeg eders Fadets sidstr Bon. -—· Jeg var
faa svag den Gang, at jeg itte kunde holde fast paa alle
Ordene, han sagdr. Jeg kunde bake gerede. Og stden —
hvet Gang jeg saa Faderens Øjne i Drengens Øjne, da
maatte jeg igen græde og attek græde, indtil mine Øjne
itke havde siere Taarer. —- Eller var det Gud, der oft-r
rede dem? Thi, da Døden itte var mete, og da stulde
Biergene genlyde af Jubelsktig. — Men se Born — se,
hvotledes Solen bryder gennetn Taagen, og Bjetgene strau
le. Der oppe var det Hjaklpen tom for eders Fader.«
»Maitit,« udbrød nu Hagob, idet det flannnede op
i hans Øjne, »Mairik, du lagde Ordet paa Jungen. Nu
hustek jeg, hvorledes Agwadzaduk læste det for os: ,,Jeg
oplsfter mine Øjne til Biergenez hvorfra stal min Hjcelp
tomme?«
san saa drsmmende fremad mod de bslgende Vierge,
idet han tenkte paa, om Hjælpen stulde komme detfka
for dem.
——- .
Atm i Arm havde Alsdnlla og Ascham vandret som
men —- hen til Afchamg Faderg Bolig. Dei var et fla
leligt Has. Foran Døren stod nogle Politifoldatet i id
rig Samtale.
En af deøvetste iblandi dem, Mamulh, der hidlil
iavs havde staael og reget stn Cigarel, tog nu Okdei. Han
var bekendt som en god Forlckller. Dettil var han i hsj
Grad frygtet, fordi han havde Abgang til Sultanens
Palads, og hans Okd kunde naa Hersterens Øren. Det
for bleve alle opmærksotnme, og man trcengte sig samtnen
om ham og lyttede l højtidelig Stilhed.
Ascham slap Abdullas Arm og lyitede med.
Og Mamuth fortalte om Ali Benuschka —- en Mand,
hle Navn i den senete Tid ofle var bleven nennen
Han havde fotladl sin Fadet og Moder og al sm Rig
dokn for at blive den hellige Mand, han nu var. Bar
fodei havde han gjort en Pilgrimsvandring til Melch.
Paa statpe Knivsspidser havde han vandret, til hans Fad
der vare floengede til Laien Dertil var han Taler. Og
naat han talte, lyitede Mengden i aandelss Spænding,
pg hans Otd for gennem Gaberne som en b rendende
Rande. Ogsaa for Sultanen havde Ali Benuöchtas
Rsst Indi. Scheik Desset havde fer indfstt ham l Pa
ladfet, og for Scheik Desferö egne Øren havde han i flam
z- .2
mende Ord bevist, at Armenierne vare et oprørft Folt.
the not, at de itte vilde bøje sig for Muhamed, Profeten,
de vilde ogsaa aftyste, hvad de taldte for et forhadt Aug.
; ,,Lad en Gang spae« —- havde Ali Benuschra sagt
I— »i Kældere og paa Lofter, og du dil indse, at jeg hat
Italt Sandhed. — Hamid, Allahs Skygge, du er advaret,
saa got nu, hvad Loven byder dig at gere.«
Saaledes havde den hellige Mand talt, og som Tor
denens Rnllen var det gaaet gennem Paladset.
Da Mantuth, Fo·rtcelleten tav, var der gaaet en Bre
desmurnlen gennem den lyttende Masngdr. og de fanatiste
Tyrkets Øjne glødede i uhyggelig Jld, fom tunde det
være artlke Rovdyr.
Ogsaa i Aschams Hierte var der noaet vildt og
arumt, der rette sig. J dette Dieblil var han ikte Ven
nens Ven, men Tyrten med det varme Blod.
Nu traadte Abdulla ind i Mangden og begyndte at
tate.
»Hm: mig, J Fædre og Brødre, ng merk, hvad jeg
start-, J, den ftore Profets Sonneri s-— Naar et Falk, der
iwrer til de Kristne, levet iblandt os, og naar dette Foll
opkøret sig imod os og vil vcere fri, faa maa dette Folt
dø —-—- Mand for Mand -— og detg Godå oa dets Kvinder
og dets Borg tilhører os. Saaledes fordrer Loven.«
»Saaledes fordrer ScherisLoven,« tilføjede Mamutb
med hævnfnyfende Blit.
Abdulla vedblev.
Jeg anllaget Hagob Mitradiam Asmadzadurs Ven.
Aswadzadut er henkettet, men Hagob er singtet. Jea
faa ham siyate —- han og hans Brødte og Nemfat Mus
radian, hanz Moder. —- Loven forbyder Flugt. Derfor
maa de dø '- Mand for Mand, og vott et deres Gods,
deres Kvinder eg dekes Vorn. Hagob Muradicm hat
fokbtyderisl befriet Mariam, Aswadzadurs Datter, fra
Politietg spendet Jeg spørget dia, Ascham, om du hat
noget at sige til Forfvar for Hagob Mutadian —- din
Ben?«
Men Ascham havde intet at siqe Han var blca,
sog hans Øjne glødede som i Feder.
»Addulla« —-—- hat ---- Net,« stødte han frem. »Den
.Jver den, der — feettek sig — op -«-- mod « Loven.«
»Du antlager Haaob Mutadiam Abdulla,« toa Ma.
mutb til Orde, ,,men nu alle de andre « hvad aøre de:
--— Diese fremmede taler, og Vi maa tie. Diss: Her
klere fordre, og vi maa bøje os. Snm den vilde Bræn
ssing larmer og bruser, saaledes ere de armeniste Gluten
iblaudt os. De btumme og latme og ville vcere fri, d-:
vrinftc og slaa ov fom den vilde Heft, hvem ingen Teile
leder. De hvisle som Slanaer, ·der stittcr deres Braad
nd imod ag. J Fcedre og Brodre, stal jcg spørge eder,
k)vad vor Tro og vor Lov fordrer?-«
Som Vandcneg Brus git det fra Mund til Mund:
»Die-d over Lprørernek Død over de vantro! Des-?
over Giaurerne!«
V.
Arinenierne havde planlagt en stcr Denionstralion
Hvad de hidtil ilte liavde opnaaet ved Bonnen det vilde
de nu tiltvinqe sig ded Max-it og Vold --- Det fortalte
anterne hincniden paa Goderne on i aneerne Der
wiilierne sog Ali Beim-Scheu vidste, at de dilde dran-.- i
Ehre til »den høie Port«, Stotoizirens Einbedgbolig,
for der at scette den«-J Fordrinqer igennenn J Mo
fleerne tnltc inan oin »Lprøt« on o:n «3cheti Lonen·« Og
bestandig niorlere san Tyrlen til Armenieren.
En Dng drog virlelig ogsan en stor Starr —— flere
Tusinde op til »den høje Port«. Don var det ille for
at foranstalte et Odem-, inen tun for at frembckre deres
Bønslrifter om, at de Refornier, der vnre dledne dem til
staaede angaaende Besiyttelse af Liv og Ejendoim Inaatte
blide overholdte.
Ved »den høje Port« ftod en devasbnet Pøbelsvasrim
der brnlede sont Lover on hnlede fom Hunde. Da Staren
loni den nokk paa nogle sna Aleng Afstand. lnaldede Plnd
selig Slud paa Eind.
Roliq stod Politiet og Soldaterne oq sim til. Jlle
en Haand løstede sig til Veslnttclse for de vnabenløfe Vlrs
menier. Som jagede Dyr maatte de flygte igennein Na-:
derne, inedenö Blodet flød i Strommr.
Jblandt de flngtende var onsaa en gmnmel Fldinde
og en lille Drenm de dlcve forfnlgte as to Ma»nd.
Plndselig lød et geiinekntrcengcnde Slrig, og Adinden
slap Drengens Haand oq faldt.
»Mairil,« raabte Drengen i Angst.
»Fly, Nasaret, sly!« —- Det var de sidste Ord, Naser
ret, Agwadzadnrg Sen, horte af sin Moder.
Run et Selund saa hnn ind i hendes bristende Ding-,
sna singtede han nfsted sotn en Pil —- meii«3«hans Hjcrte
daniede, oq Angsten var nær ved at lvcele hain. Han vid
fte det gjalt Livet.
Den ene of Fotfølgerne blev nu tilbage.
Den anden for videre efter Drengen « nied dragen
Sabel. Hadet lyste ud af hans Øjne.
Nærmere og neertneke koni han.
Til sidst var han lige bag ved hain —- en Sabel su
sede gennein Luften, og den lille styttede til Jotden.
En Stnnd blev han liggende med tillullede Øjnr.
Saa aabnede han dein og saa fig forvildet omlring. Da
hans Blil traf Tytlem gled der et svagt Smil hen over
hanö Ansigt, og han hvistede:
,,Abdulla — de fotfslge nilg — o, hjceqp mig — bring
mig hjem.«
Et Dieblil sitrede Svækdet i Abdullas Haand
En stoe Mengde var fttstnmet samtnen og stod og
saa nysgetrig paa den hjcelpeltfe, blsdende Dteng.
»Er han ded?« spurgte en.
»D-d,« lo en anden, idet han bsjede sig ned og rystede
Drengen. »Als os, at du lever, Kncegt, sig Muhamed eller
ogsaa Ieg stal —- —,« han gjorde en ttuende Gebeerdr.
»Ist-T Jesuö,« hvistede Nasarei.
,, uhamed, Muhatned!« streg man nu fra alle Si
der. »S1aa hanc ihjell Kast ham i Bospotusl Det er
Aswadzadurs Stuf
s , · GortfeettesJ
i---««- -----—-s
Mink er mn Agnel-.
Eu lille Revolution. I
— i
»Ja —- se, dei er egentlig tun
Agersø, jeg tender helt. Paa Eg
holm lom jeg sjceldnere, og tun et
Par Gange har jeg været paa Omaj
Men Aaersø tender jeg, kender hver
Krog, hvert Mennesie —— næften vg
saa hvert et Minde. Tolv Som
merferier i Trcet har jeg tilbragt der
ovre, og jeg toni til at holde af den
sont af mit eget Hjem. —
Tiden iler hastigt, og Udviklingen
flrider frem med Ftcempestridi. J
Dampens og Elektricitetens Tid
rummer tolv Aar Fremstridt, som
neeppe not en Jules Verne tnnde fan
«:isere om —— men for Agersø bar de
salv Aar Vieret en Kalfatrinaens, en
stnstabelfeng Tid; de har medført en
’ldvitlina, sorn paa Sjcelland har ta
Tet den femdobbelte Tid eller mete.
Det var i Stutninaen af Halb
fjerdserne, jeg begyndte at komme til
Tiger-BE
Man tom derover pr. Baad; den
!ille Dampbaad tom forst i Slutnin«
ien af Firferne. Dens Bager bespr
:ede Postforbindelsen nied Stellt-In
Boot mange Gange uaentlig erindrer
Eeg ilte; inen det stete i hvert Fald ved
en aaben Baad, der fomme Tider ar
en Time, til andre Tider en balv Fig
rinder Beis. Han besøraede Øboerness
Zinaaærinder i Bnen, ca haode nu og
da en Passagier nied; men bavde man
en større Foreetnina at gøre i Bnen,
Teilede man selv hvcr Mand havde
is) Baad eller Jelle.
Det var den Gang da der endnu
Horn Sildestinser i Verlieh
Hvor det frnder min Vatnenatur
dernede ved den lille Hahn at hoppe
snn i Jollerne eller at llatre op i de
Range Derts-Bceltebaade, der indtil
after Heft stod paa Beddinq nede ved
Lmvnem pussede og pnnteliae, hage
kde og passede som Zier-lehnen Eller
Tat sidde dernede en lnn Sommeraften
Ia hore de gamle Ulle prate om Vejr
sjg Vind eller spinde Ender om deres
llnadonis Farter paa fremmede Have
Den Gang sistede alle; nogle drev
det soni Erl)verv, andre som Biind
tasqt oa for at fylde Sildetønden for
Vinterbrua. Saadan havde det nem
lig vceret fra aamle Dage, at den
ældfte Søn arvede Gaarden, niedens de
vngre først pløjede Soen, oa bag efter,
naar de bavde lidt i Sparetassem sit
et pjalt Hus og en Baad med Garn.
Det var Patriarlalfl Forl)old, der
den Gang herftede. Hitsfaderen —
»Manni« — fad for Bordenden, vor
Mo’r og Døirene paa den ene Side,
Zennerne paa den anden. Tyende
havde man sjceldent; Aftommet var
talriat not til at besorge Arbejdet.
Dette git sin jcevne rolige Gang. Jor
den aødedes og plojedes; man faaede
og hoftede —- alt lige nd ad Lande
vejen, faadan sont deres Forgcengere
havde gjort det. Jorden gav godt, og
man var glad ved det der koni. Des
formedelst der ille tom andre Blade
end den aamle ,,Slelstør Ams« til By
en, og dette saare nødtørftiae Organ
itte ncerede Jnteregser for det mere ra
tionelle Land-beug, ledede man i Inl
kelig Uvidenhed om, Vad der tunde
bringes nd af Jordens Stad. Jea
erindrer en efter Forholdene veldress
ven lille Gaard paa en SnesZ Tdr.
Land, lwor man holdt sire Ideen en
Fialv da to .Heste. Enkelte Frem
stridtstarnd havde Hesteomaang nied
Tarslemasline; inen i de fleste Loer
svingede man Plejlerne den hele lange
Vinter iaennem
Man levede et Liv for sig selv.
Pigerne veevede, og man lendte kun
Vadniel ogtHvergarm En ftortfarvet
Halgtlud eller Hovedtørtleede af Vom
nld var snart det enefte af Betleednin
gen, der tom fra Omverdenen. Til
Genaceld sendte man heller ilke meget
bott, maasle lidt Smør og Æg eller
Uld, nogle Faar og entelte Kreaturer
eller Hefte. Overhovedet tm man
faldent til »Bøjs«; jeg har helt oppe
i Firserne lendt gamle Keiner-, der itte
havde sat deres Ben paa anden Jord
end deres Medeas-, og jeg stal aldtig
glemme den Begejstring, hvormed eni
Kone, der først i en meget fremryttetl
Alder tom over til Landet, omtalte·
Stellt-es ,,røde ane og Sten i Ga
den«. Der er altfaa virtelig ect Men
nesle, der har næret Beundring for«
den stelstorianste Brolcegning! —- Jsegi
vil slet itle omtale en Guardmakid,l
der havde forvildet sig til Kobenhavn
og der belegt zoologist Ham, hvis
,,Olefant« var noesten lige saa storfom
Los Hus i Stelstøtl
»
Ogsaa i en anden Henseende levede
man et Liv for sig selb: Familiernk
giftede sig ind i hverandre Slægt
efter Slcegt. Karlene heutede lun
sjcrldent dekes Feestemø oore paa Lan-s
det. At det hele efterbaanden blev eet
sammelfiltret Svogerskab, er lige faa
klart som det er sikkert, at det ikke var
til Slcegtens bedste.
Lad mig her indstyde, at en Mceng
de af de gamle sCeremonier ved Fa
miliefeftligheder havde holdt fig. Der
holdtes »Bedemcend«, og der bleo »Dan
ret tit«. Fester varede flere Dage i
Nat-, og en ftor Begravelse kunde ikke
got-es under tre Dage, men det lundc
derinwd hande, at et Par gamle Ulkc
paa Trediedaqen faldt paa at trcede en
»Palstpas« cller en anden gatnmel
Dan3.
En Original var gamle Hunne, Jor
Tsedsizderen. Hun lever da for den
lwskyld endnu og holdt i Foraai
set 50 Aars Jubilæum. Det var i
l)«e.11»d»e»2»Hander, alt Sygevcesen blev
jagt, og lninkurerede Folk, saa det var
en Lytt. Man var vis paa, at hun
var saa tlog fom felveste ,,Destrix:
dovteri« oa der var maasle noget «om
det. Faktisl har hun vceret en otn
sigtsfuld Sygeplejersie, der altid toa
forstandig fat, naar man ofte maatte
oente Dage paa Lagehjaelp fra Stel
star.
Men lad mig ikke glemme den mest
originale af alle Originalerne: gamle
Paftor Ostenfeldt. Det var den elsle
ligste gainle Snurrigfats, jeg nogen
Sinde har tendt, god til det yderfte,
aansie groet sammen med sine Sogne-:
borst. lPan spiste altid Viller. Ovar
for? ——— Jo, for han sit dem i Blit
æiter, oa dem holdt Fiskerne saa meget
af til Straadaasert Han forvaltede
Poftmesterembedet og underviste sam
vittighedsfuldt i at tlæbe Frimcerter
paa Brevet. For Resten samlede han
paa svenste Femogtnveører, og saa ha
dede han de tyste Orlogsmænd, som
nn og da dampede igennem Sundet.
J sine priselige korte Prceditener fik
lian altid indfletet en aod Portion So
fart, og han havde efterhaanden gan
fle levet sig indiØboernegjæd11e,
snevre Tanlefcet, saa at han tilsidst
ncrften blev dem for »ordina-r«. Man
ae Ganae har jea hort om hans Viel
sethale, hvori han i mange Ord be
brejdede Brudgommen, at han havde
revet Faderens gatnle HUEJ ned og dyn
get et nyt: det gamle tunde not have
aaaet lidt endnn, og den gode stiften
aand knnde liae saa aodt rummes i
et gammelt og slrøbeligt fom i et nyt
og stateligt Has. Det var noget, de
alle kunde forstaa. For Nesten havde
han en pndsia Svaghed for at regulere
alle Ilre efter sit gamle Sejervcerk —
blot for at kunne vife Folt den Tie
neste at laane dem sin selsgrenede Ur
nøalr. —«
Aa, jeg knnde blive ved at fortcelle
om denne herliae aamle O, dette Styl
le Fortidslevning med den betagende
Duft fra Oldeforældrenes Tid. Jeg
tnnde forteelle om disse gamle Bein-!
deraaarde og simple Hjem med dybet
Aliodesenge og Mællefadene under
Loftet; om den jcevne, fteerke Ast, der
var oa vilde være noget for fig selv
« sig selv nol.
Men — — ja faa kom Dampbaai
den, og med den holdt den nye Tid sit
Jndtog, oa dellen var henvejret.
Først saa Inan med meaet Inistcenks
sotntne Blilke paa det lille hvæsende
Uhyre, der joevnlig lob Havnebolvcer:
tet i Stl)kter. Hoorfor stulde Stellt
orianerne vel falde paa at fende ent
Damper over til Øboerne uden for atl
tjene deres PengeI Saadan ræson
nerede man, og det darede en rmn
Tid, før man forftod, at Slelslørias
nerne gansle vist var nogle store Ego
ister, men at dcönagtet kau Land ogi
By nok have fælles Jnteressert l
Men titndst leerte man da, at «hun«j
var en nem lille Ting, den Dam-»
per, og at der kunde treektes ratt man- I
ge Penge hjem fra »Kivstaden«.
Og saa var Forvandlingen der!
— Nu er Bescetningerne mere end
fordoblede, og Dritten er bleven helt·
,,intens1v«. De gamle Kcerner er
faldne i Staver — men i Andels
mejeriet summer Centrifugerne, og de
gamle, hyggelige, grønmalede Welle-I
bitter er fortrtengt af blankt pudsedes
Jungen Herren er forfvunden af
Marterne, og Vavene er gaaet i
Staa. De gamle holder endnu paa(
deres Vadmel, men Ungdommen er
etvipetet fra Jens Kjeldsem Hals
lluden er erstattet af Flip og Ktave,
Hovedtørtlædet af sine Hatte med
Perler og Blomster og Fjer. De
unge kommet paa hsjstole og laver
t
t
l
JA
sc
.
IZkytte fotening, og de gamle ladet
Llfholdsklnlx Der kommet Tegl paa
spufene, og Hunnen bliver mere og
·nere kom. Man spekulerer saa smaak
i Turister, og der hat ofte vteret talt
un et BadehoteL Per Skrceddet
igger i Jorden, Musiken tages fra
Zkelstørz og gamle Moek Hanna hat
Ilmtet vift sat paa Pension —- der et
jagen gammel Præst til at holde Kon
trol med Sejesværkerne eller holde
Udkig med T1)skens'store Pausen-»
Kun ved Havnen gaar Bæltetz
1amle Veteraner og hceger om dekez
Fande, affccldige Baade.
Tiberne btpdesz og det gamle laa
under. Det er nu døet hen.«
»Men ulligevel — er denne lille Ub
oiklingghistorie ikke som et samtnen
krcenqt, Inaaske snarere lokaliseret Bil
lede nf den Verdcnsomvæltning, som
fremkakdes af Dampens Betvingere og
Ud11yttere3«
Jeg synesI, der er nsget om det.
)
. ?
Drukkenfkab z
san Interes. —- Er Den-s Mand, Brovm Fadsr
«-In-1«uoc.cnai Tuns-Z Elcmtnitme litmde of tm
311,;dom, Dunkel-itame Vi hat n sjfh«ttf«1liits
tust das-nim, oa sum fan mitn- qtmsk Vatikan-n
udcn den-leg »Bitte-Mc Sfriu kfnsr Hast-unsre Op
lssikssmql r og niklcea est sc Nimm-ke- Aprcsier Dr
W. O. Sau-muss- Ax Co» Sta. C« Clncaqa Jll
«-,. , -, ,,,«.-.--,«-—---.-.----—- ».--««--wW
zald. Karmin i Rullet 5 Cents pr. Pd
sh- For Spinbingsfenkelttkaadet Garn
15 Uems pr. Bd. Strsmpegaru 2- eller Z
traadet 20 Cents pr. Bund.
Send efter von Katalog, Prsver og Byms
vilkaar. Bi betalct fka17 til 21 Centi
or. Ph. for almtudelig god Uld, uan Sal
geren tager Betaut-g i voke Vater.
litchiisls Woolsll Wis. Litchsietv, Minn
lIIIIlies soIIIIIg Companjon
Nv den Novel. Mllim
ZIsttIs Ursmr vit r
koIIIIIIIIIIkIIsre sIII sIsld
III Inlwrr Komm-,
»IIIII sur IIogIm Th«
CII III I- a II i un et
IIIIIct III huldrij
tIIl Im lIIIr 1 Smsfl
. II Noah-pude, s
ZIIcllIslIIslchz
Manch-Wide
Ie oII III-III Iot
's S h. Kaum-e,
VII-an o I II. · dünn-IS IIIdlIcld III« as lichtztlthsitek
IIII II IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII ssIIaIIIIIIIIcU :- EIIollcr Jn-:Ilke,
M) UIIIIS III-II » ZIIIlIIr VII III- 3I1I«, l A IIIIIIIIIIIII
,I-IIIIIchI-l, 1 Enk» IIILIIIVII .’-«)b Ists Noah-, et Ton
IIII«.IIIIIIII Tom IsIIsIIaIIIc Uksmr IIIIIIIIlrt vil blive scnvk
runofIiI for 5II sung-. Tit »Ich-Ihr 83 pk TIIIIII.
Iaaiess III III, DIE-Es Essig-HEXE
Tenn- cmukie
G r a v s i e n
bloi ALTM
FIII sII II las-Ich i alle
IXIIIIIsIsndcr III-rat
lsIsIDct III While haar
dIsiI-, lIlIIII Marmor
TI.I IsI II Tom-Inst
IIIII. IIIIsII lss III-. dreht
Einst-nun Sense
I IIIII lIs nlk for lslot
III-»Du used km IsIIftkoe
Ists-Inst IsdlIquIIct.
sEIsIm Ists-To TTIIIIIIIIIII
sIIIItk IIl Oh II· IV
III-os- n, LIIILIIIL I-,
VI:. Jnv I«I1I« Pri
Ics II II andre Stop
teuer
Et ftornrtkt Titbud!!!
»Nun-den oII HIcmch
vII »uer VII-II tlIII««. IIIIk IIII Ist I iIi
ltw XVIIIrsIIIsII IIII II:- III-Im« nch Im stoke
EIlIIIs I LmIlIIII III III-« EsoimplIIrIt
lw IMIIIIIIIII Is bot I II I I I I- OIvIIIVIIUlIIq
vnII ZIsnIII IIerLUIIIII Ist-J IIIVIIIIld
II III Wurm-, L II I IIIIIIII II oII 1«Ik1«doIII Iot
UIsIIs F.IIIIIII-«II, tlII v- II EIN-I III vIslIIIlqu
IIIIIIIIIdI VIIIIIII IIII Mant: Achills-«
RU. Um IsIIIIEs :I, IIIIII f:I; III-m- Mel-»O
IIIIIHHIII JIIIIIIIIIIIIIIIsIerIIIIII. »Ur-III
III. A r. ,I- I- IIIII IIksIrs iIIIsII III sorer
rot I«II««1!«H-:. IIIII v? :I:I TIIIskeIIU
--- ).«I1-II-I«I-III.IIIIIVI« »Dauert-tu TI·bIId; d
8 I · « I ,"I-II:III1I !I-I·, IIIkIIIsIIbt Mk
Pfui-. ed b- ts« kscItIs LU- I«II—.«-sI«I:sII:t spk III
III-um« IIIl III lIsINI IstIIT »Ou- . tsIII IIII HIIIIIIIIkl« vg
,«LII-:IILII1!IIIIIIII«F!III II. II II VI II, IIIIIkdIsII vg
.L«IIIIIIIIII - II IIlIIIlIIIsz IIIIIIIIIIII .:I IIIIIIIIIIIIIM
EIIIIIIIIIIU H IIIIIIIIVI IZZIIHIIZIIII iI III I TI IkUIlL
«BI«IIIII".1III:IIIIIII I II t. III-III IIIIIII III
. ., F .
»Um-sont og vIenImePO Urqu III Jud-, III.
Danske
Is- . .
. « - d
»Es-Etr- cofiopbtllcdct
III-Anss-—
Lmns tmtks nnummcoss onsxslmlp Steteos
esiiilrxmdch sm s- thlt « Mun- uf smimurh
skivc111.n«.mls-,mn n gen ztnkss hat vinct
tl dulng hu I thun-fu« Nun Bis-;- pr. Tug.
Mcd c( minnt-riet »Na-:- UJI -. Potloitit
tin-Im
Agenkcr make-J ovcmlt, hucr der er kaufte
Ektiv cftcr Fo«teg1cch(s og Penngislseu
Humboli Publisbing Soll-Es
Hm Hxnnbolt St» Uhjcagm Jll.
Ouilt Monsirr.
»Es-m tsa Noah-Pum- Wim
st r Ghin-eh nun minnt-.
Iknlkns lmns Iqu Von l-«s«d Wo
·"«tsnftu". indrhvldrndc de
small-sitz underlinan sukst
»Juki«-not- m nasle Hans
im-, fm Haut-r Mk Ohio til
St » m- tm ji«-Is- Monme
sml nuudtslmr M smutltyitkds
lusfallkndes 10n »J» sm
« heis- Erndro purtoirit iok
I» umko.
stscss Am-. co.. 74 a.. ef. tout-. so.
I
Fu Prove!
Shsmsniouö Vlovi m Bonn-Ihr reitst-r Blodish Um
nsk Umn- oq Bron- Svudonnms, skokitoppelicz krnssend
Dann-onna qimsr tlar Annales-non Stric- ritt-II
Bravo rllcr icnd LI- Cis. sur en Poste, Mir-Im vorw
fnt. Slriv cito-r vor Plan for Nat-met Endvideee
allt- skanmnaviske Medicina-r fasiom Moll Eciemh
Moder Dkaaben Livckg Balsam oft-.
S'l.l-JL"I«JNS()NS AP()TEK. I
TM BU- st. Su» Minimum-Um Minn
O For at ittdfose vor Kata
jrt log over Vener. All-ums
O oin., for 190l, vsl vi
sende sitt et Essemplat
af »Winer Sang- oa Vif.bog« til eiihvek iom
ie der Navne og Adkcöier til 5 ellek siere
LBaum-.
L J, Leuchman Fc Son,
MINIISAPOLliZ« MINII.
