Ir —
« (
« »
,,Damkeren , »
C sgentlig Nyhedss o; Oplysningss T
blad for dct danske Falk ?
« i Amerika. «
udqivetaf
DAleli LUTH. PUBL. klOl’sl-J.
Block, Nehk
.Dansseten« ubkommet hver Lnsdaa.
Orts pr. Iakgang i de Former-e Eiam U Hu;
til Udsanbes DZJ O.
Dabei befqleg i Erz-sind Besiillmq, Bem
liag, Idtessefomndnng oa ais audet
angaaenve Brod-r adresuregz
DANlSkL LUTIL PclkL Hocle
Block, Redl.
Recoftsn Horai d Jesus-L
stitøkeql st the- l’---v ( Iftice at Bist-. Num.
II second-klass- mutet-n
Advektisting Rates made hnuwa upsm
Ipplicstjssks.
H-—.————»——— .- »F —:
N · C
» : ans lesen«
blivet sen’t til Subs«k1ibes«ter. Ind. »du-Uf
kelig Lpsjgelse modmceå nf Udgiveme og m
Geld er bekan. i Lonmkftmmkhk med Te
Forenede Staats Postlorc.
Naar Læ etne hcnoendet ska til Falk, der
stettmt i Blank, eisten soi at ksbe hog dem
ellet for at fau splusnmgek km det some
kede, bedes be oltio owtale at de ioa
soectiökementet i bei-e Bind. set pii pure
til gensioig Nym
Glcm ikle Hinunter
Den vansle Udoandret hertil Lan
det et i fln jaevne Lllmindeliabed en
ret velstaaende Mand; han behøvek
itle at slaa sig til Re- med Udfiater til
en livsvakia Fattigdont, faaledez som
faa mange maa bet i Fædrelandet·
Alligevel vil han oedblive med at
naere indetlig, fønlig Henaivenhed
for »Danmart, Mode-ren«; og denne
Hengivenhed bar faa sit bestemte Ub
flag overfot hans Zlcegt berstetnmr.
Qg til Ære for den danste Udvans
drer maa det ogsaa sige5, at saa
mangfoldige Smaasummer fra Oder
fksdigheven herovre vandre den lange
Vej over Havet hjem til Udvandrernezs
SmaakaarI-3lcegt.
Mangen tatnemlia Tanke og Von
hat Verfor oasaa frei en gantrnel Fa
der eller Moder derbjemme fundet ch
tilbage til Glocken.
Alle disfe Smaasummer udgor i
Viekeligheden adstillige Tusinbe stro:
net om Aaret. Saa tneget lan Sta
tistiken vife.
Men der er ogfaa en anden Vei, ad
hvilken den lykteligere stillede danfte
Ubvandret tan glaede dem derbjemme.
Hvor mange er der itte, fom langes
ag langes efter en Stump Bren, liot
Nyt herovke fra, fordi de gerne vil
folge lidt med i deres tæres Uhr-it
ling og Forhold hekovre.
Enhver Udvandrer bsr komme-den
ne Længsel i Mode, forst og feemmeft
ved Breve, men ogsaa andre Mit-let
tunne stabe denne Glæde.
Send Fat og Max ellet Søflende
derhjemme et haust-amerikaan Uge
blad; saa kan de ret folge med.
Enhver ved, hvilken Glæde det vilde
vcte for Slceaten derhjemme at mod
tage et saadant regelmcegstgt, agent
ligt Bud.
Det betyder maaske meaet for ens
fattige Slcegtninge, om de skal af meb
82.00 i danfke Penge; de fleste vi!
ikke have Raad til en saadan etgtta
Udgift.
Men det betydet absolut intet for
Udvandreten, vm han betaler et Ets
emplat herovre for en eller anden lær
Slægtning hjemme. ?
»Dansteren« sendes til Danmart
for tun 8200 tfrit tilfendt), og da det
ttlltge et det dagsl-ameritanfke Blad,’
som hat det tigholdigste Amerika-;
Ryt, samt en udssgt Rette Fausts
ameritanst« Ryt spenden Korrespon-;
dancer fta alle ane. hvor der bot
danste Nybyggere, bsr enhvet af vote
Lesen, som gerne vil glæde dem der-H
hierinne, sende dem »Dansieten« for
« et Aar ad Gangen.
Prsv det nu i Aar, og du flal blive
kiseltg behnnet med Takneenlighed
, Mute fra.
. M «Qaustemt«s u Igte Stuf
IF ßs be We Mkauetej religitse,
H ! W Herden vil give dem hjemme
Its-m Judttyk as Livet hetover.
VI Mig- vi ldet almensamexitanss
It M W der-I Blik for Livets
W sc »sta- Ismer her-wr
M Js- ag rast Untat-IV send
- Hob W mit- tyseitg muss
« mi· ·m « IM« f
M «- II UT Hättst vil
Klage Fall.
Leb chr. FCIC
Der tales stundom um, at vi Lu
theranete stulde leere af Sektekne.
Og hvad Klogstab og Aktivitet att
aaar, da lunde di distnot leere en Del
af dem, naar vi vilde viere lige spat
ivtige i at arbejde fot en god Sag
med de rette Midlet, sont de under-J
tiden et i at arbejde for en daarlig«
Sag med ukette Midler. En as detesx
Bisioppet, Johtt H. Vincent, D. D.I
L. L. D. er en for sin Kitte meaetj
aktiv Mand. Dette flutter jea af,;
hvad man lceset i Metodifttittens»
Hovedoegan ,,The Christian Alma-Z
tate« af 1. Nov. d. A. Heri rettet hatt
Hnetttlig et Optaab til Atnerilag Mem-:
dister om at stasse de nødvendige
Midler til at opspte en MetodiftiPtcrsj
ftestole — tnuligt i Gøthedorg, SvetY
rig, der jo et fotn et Midtputttt i dej
tre notdiste Riger —- til Uddannelsei
af Metodiftpræstet for de tre notdisteJ
Riget: Sverrig, Notge og DantttarU
Dette Opraab indledes tned folgende
Ord: »Von Arbejde i Svetrig, Norae
og Danntatl hindtes ved Mangel paa
Anstalter til tet Uddannelse af vote
Ptcester. De tre standinaviste Falls
gennetngaaettde og stigettde Intelli
getts ltcever. at vi siasset dem et tulti:i
vetet Præstestab. Den Attivitet, lom
Statstirletne, og Selftaber indenfot
disse udfoldet, og sotn er valt ved
vott Arbejde og Held-L trcever fta
vor Side altid ftstre Ottthu, Visdotm
Hengivelfe og Uddannelse, for at vi4
tatt hævde os blandt digse traftige og
fretttadsttidende Follefærd, hvoraf
Tusinder aatlig tontmet til Ametita
sog bliver Medletnmet af vor stote Re
publil«. — Bisioppen oplnser faa, at»
de tte Landes Metodifter let vil lutts
de holde hVer en Professor, at Misz
zsionsselsiabet tatt lsnne Anftaltens
thcesidenL men at Amerika bar flassef
HBygningm Til Slttt opfordter hattl
alle Ameritas Metodistet til med Bel-;
jvillie at modtage den spensle Meta-!
»diftpkceft Janfott, der stal tale dettf
paatcetttte Ptæftestoles Sag hetovtei
;—, ja, Burtet Vincent er en attivs
JMand Og Methodistettte ere tlogej
Falt; de ved, hvad det betaler sitt-!
De ved det betaler ftg at gste Standisl
naver derhjemme til Methodistek, ogi
saa at faa dem hetover, sont Medlettt
Htttet af detes heevætende Mettiaheder.l
De ved at Standinavetne ere i Altwin
delighed driftige o gdygtige og paa
lidelige Falt, sont vil tegne sig for et
nogettlunde Bidragf vg b ale hvad
de hat tegnet ftg for til Met odistetnes
Opholdelse herovet. Ja, det betalet
sig. Det betaler sig meget bedre for
Methodistetne, og dereg Aandgfrcem
der i denne Henseende at auvettde de
mange, mange Penge paa at gtte et
Splittelses-, Nedbrydnnth og For
førelfesatbejde mellem os Lutherane
re hjetntne og herovre, end at an
vettde de lamme Penge til at dtive
Hedningemissiom thi derfta tomtnet
der jo, i hvert Fald for lange Tiber
intet af det Udlagte tilbage. Men det
latt verte, at naar der slal aflaeggeg
Regttstab paa Dommens Dag, ja faa
tan det være at det hat-de bedte be
talt ftg, at dkive Hedningetnission end
at splitte vor luthetsle Kitte. Det
mener nu itte Bistop Vincent. mett
han er heller itte af satttnte Menjng
som hin Methodistbistop, sotn mettte,
at det stod sig daatligt til ttaar Met
hodister stulde leve af Faaretyveri fra
andre Samfund. Hvor liden Kast
lighed er der itte hos saadatttte
Lutherattere, sont tunde gaa samtnen
med dem fom hjetnme og her ttedbryde
vor Ritte?
Luthcks Stilling til dc
sociale Spøkgsmaat
As canc1. theol. Eos-. Geisman
(Foktsat.)
Som vi hat set, fastholder Luther
Privatejendom; hvorledes han vilbe
have dsmt am den socialistisie For
dring: Produktionsmidlerne stulle va
re Samfundsejendom, kan ikke afgø
res, da Spsrgsmaalet ikke forelaa; det
var ille Mastinernes vg Storindustri
ens Tib; vm Handelen derimod nd
taler Luther med indttængende Klar
hed Meninger, der give al Grund til
Eftertankr.
»Det kan man ille nægte, at M
ben og Seelgen er nsdvendige Ting,
fom man ikke tun undvæke, og Lan
btuge godt og Erligt;« men Anerken
helfen streitet sig siden vivere taugt ud
over Primipek »Hvotledes stulde det
ogsaa kanns gaa til med Gud og Net,
—l
at et Menneste i saa lort Tidgkunde
dlide saa rig«: at lian tunde tøbe Koti
ger og Kejfere. Vi litnne samtnen
fatte alt i folgende Ord af Luther:
»Hoor man tsilde lade det aaa sitt nan
te Gang, at enhdet folgte ftn Vare Jaa
dyrt, spin hatt hinde, da at Votgen
og ufrit Laan ic: med Rentei dg
Gauen i Kaution flulde viere Ret« -—
da saa dog vilde give Rand og ältere
am, livotledes man siulde dære fig
tristeligt ad herined th dedolde god
sittek Samvittighed. det vilde dcere
lige saa meaet, ldin vilde man delcere.
hvorledes llret flulde dcete Ret, hvor-·
ledes ondt stulde vcere godt.«
For det forste have tkebmcend den«
GrundfætninaI ,,Jeg saslaer tnin Vas«
re faa dnrt, sont jea tan." ,,Derined
er der aivet Otætriaheden iGeiz) frit
Raitderuim da Dei- og Vindii aadness
for Heldedr. Hvad andet er sagt endl
saa meaei som: Jea sporaer itte oin
inin Neste, naar jeg tun davde ntins
Vindina da Gcerriahed mckttet· Es
Dernied tan Handel itle date andetI
end at tode oa ftjcele Gad-: fra de att:i
dre.« Man hjælvee itte Nitsten i:
bang Nod, men benntter den tvært
iinod til sin egen Fordel Det stulde
heddez »J-g vix Tal-w min Veso-e sag
dyrt, som jeg stal, ellet sont ret og dil
ligt et.« En udvorteg Maalestot lan
itte aideg for, hdad ret da billigt er;
--- saa meaet, ,,at bang lldaift deta
leI, bang Moje, Arbejde da Fate be
1onnes.« Bedft er det at »g-re et
Leerflag over Ardejdm Tid og Ster
relfe og taae en Lignelse fra en almin
delia Daglptitier, der ellersz atbejder,
dg te, dvad denne fotijener Itn Dagenz
derefier regne, dvor inanae Dage du
dar ajdrt dia Meije for at dente og er
dverde dia Varm og two-r meget Ar
dejde og Fare du derded liar udstaa:
et.«
La Luther ncevner manae af Han
delgstandens «3nnder. Ull lunitig
Prisforhesjelse fordetnme5. De. der
fordyrer en Vate, satdi de ded, at der
intet mere er af den i Landen ere«,·alle
offentliae Tinte, Rodere oa Llagertars
le.« Te, der optøbe en Vare for at
sælge dikrt, ltandle »Mit Hin Guks
Stadninger og Gabel tun dare flatste
da gidne for deteg Stint-, fein om de
tutide tage dem fra andre og outdere
dem eiter etet Tinte« Det fatniite
galder, naar ilere ttddniænd daniie en
Ring cller naar ntan. for at stasse ssg
ei saadant Monat-ol, en Tid lang stel:
ger fdr billigt fer at ruincre sine klon
tutrenter. ,,«:ltei ajorde den veidilige
Zvriahed, om den fratog faadanne alt,
dvad de hande, da drev dem nd af
Landetf s— de fortjene itte at dcdde
Mennefler ellet do blandt Menncslet,
ja end ille, at man underviser og for
inaner dem.« Ligeledeg naat man de
rmttet ftg as en anden Asdmandg Fak
legeithed til at ask-de hain hans Vater
for billigt, s. f· v.
Det andet Puntt, dvor Luther apt
Jndsigelse, er Laan og Kaution. Det
at gaa i Kaution tunde date aodt i en
Verden as lutter tristnex tnen nn er
det en falst Tillid til andre Meinte
stet og til fia feld, ,,som havde de Lin
og GodS fta tia selv da raadede met,
hvor lange de diide lede, —- hisittet
Este er andet end en Frugt as Banne-«
lJaa 4, lft-—-1fi).
J det dele er der tre Grader i tri
ftelig Bennttelse af tfjendotnmeit Ten
totste lMat 5 40): den, der taaet
Rappen, lad dam ogfaa deholde Kist
telen. Derover have vi talt. Den an
den: at give den fattige, sont bedec;
ogsaa den dar sitt ncermere Beantw
ning. »Saa er der ogsaa endnu man
ge flere dovne Fall, sam ere friste,
funde og stærte og udntceetet tunne
arbejde og tjene deres Brsd, men for
lade sig Paa, at de lriftite og fromme
Mennefter gerne give. At give til sau
danne, hat Kristits itle·befalet.« Den
tredte Grad: »vi stulle laane villig og
geerne uden noget Paalirg og Rente«
(Lc. 6, 34); dog med den bestens
ning, sont naturligvis ogsaa gælder
for den anden Grad, »du er ille sittl
dig at laane andet end det, sont du
hat tilovers tm Lan unddcre til dit
eget Behetx —- og du er meft og istst
styldig at stasse dttt husirii, dit Baru
og Tyende deres Behovz« ogsaa deefor
er Kautipnertng og Bergen titilstedei
lia. — Endeng ttlfsfei den fjekde
Maade: at tsbe og sclge, inen tun
mod rede Penge. ·
Dei et fauledes ogsaa ittilladeltgt
at tage Renten det ee Aager og »Stei
rmti«. »Den des laanet samt-eh
at heut btl läse dedee eller ist«eee igeg,
det er en ossetitlig og fees-im Iaaee
Dritte Jndvettdinaer faa Junker
sagst besmytker ftg med,-Prekften steil
F
lade Juristerne om Undtagelserne og
blive ved sit »denn man laaner Penge
da derfor fordrer mere eller bedre, det
er Aaaer.« Luther tender nemlig
llndtagelfer og tætter for disse den
bøjefte Grcrnte til 5-—6 pro Cent. Den
tirteligtatholste Ret forbpd Nentetag
ning, men havde fundet Former til at
lempe sig ester Tibernes Krab, san
ledeg »Rentetøb,« hoc-r der scettes Pen
ge i et bestemt Grundstytte og tages
en Del af Udbyttet med Grundstnttet
fom Pant. Denne Form er ogsaa
Luther tilbøjelig til at tilstede, fordi
Grunden ftiger i Beerdi; dog er her
noaen Vatlenx den er »den stetste
lllntte for den tyftc Nation:" »det
mangler itte paa Viljen til at vcere
Aager maa degveerre Være from.«
Tillige lader han et andet Syngpuntt
acelde: Stadtgerftatning, naar jeg
stulde beuge de udlaante Penge til seld
at betale eller til at gelte et fordelagtigt
Kod; men han tan i diese Ttlfælde itte
notfom fremlmde« at saadanne Aar
tager stulle foreligge faltisi; at der
tunde vasre et saadant Stnlte Land,
eller jeg lunde have Brug for Pengene,
et tun Paafund af Gereigheden,
Staltestjul; ligesaa, at jeg tunde have
drevct Handel med dem og tjent flere
Penge. »Hdem vilde itte hellere nd
laane 100 Gylden mod Rente end
drive Handel med dem.«
Naturligvis vil man tomme med
Undstyldninger. At alle tage Reuter
tommer itle Sagen ved. »Du flal
itte folge Masterne i at gsxe ondt;«
at laane for intet er en god Gerning;
derfor er der ingen blandt Menneste
nes Born, der gar det. Beraaber
Jnnter Aager sig paa, at man hjælper
sin Ratte ved at laane mod Rente, saar
dette itte Lov til at gerldr. »Par: faa
dan Tjeneste og Velgerning oder sig
nu flittig Edel og uædel, Bonde og
Borger« onteber, beholder, ftasser Dyr
tid, fætter Prisen op paa Korn, Bdg
og alt, hvad man ftal have, tsrrer stg
faa om Munden og sigerr ja, bvad man
maa have, det maa man have; jeg
overlader det til de Folt og gsr dem en
Tjeneste; jeg tunde jo doa helt del be
lmlde det. Saat-an er Muts pvntelig
bedraget og holdt for Nar. s— Hvor
tan den stattle darkntsjertiae lsjud del
te andet end dare Tjenttdillighed,
smutte Gerninger og (stodasrenhed!«
Luther tan tun tænte sig en lille Nod
anger, fom Juristerne flulde tilftede
som Lindring i den ftraenge Ret: men
det er tot gamle Fdlt og fattige Ens
ter der uden at tunne faa Renten
nmatte do as Hunger; det er ncrrmeft
en Barmhjertighedggerning.
Vigttgt er det at te Bevægarundene
til denne PolemiL Som Baggrund
staat den tatholste Kirtelcerr. der tor
bnder Nentetagningx ltgetom denne be
raaber Luther sig paa den hellige
Stritt, 5· Mos. 57 f» Luc. ti, It4 f.;
i det gamte Testament er Rente og
Aager identitt. Hvad der mest op
rsrer Luther er Gerrigheden, der tjener
Penge uden Arbejde, ,,man ncerer stg
og bliver rig, doven og lad, brammer
og pranger med andre Folts Sorgen
Farer og Stader, idet jed sidder i
Kattelovenstrogen og lader mine 100
Gnlden tjene for mig paa Landet.«
Enddidere: »Laangiveren stulde dele
Risitoen med Laantageren,'« »den-r
Faren itte er ved Rentetød, der er flet
og ret Augen« naar Laantageren
trods Flid intet hat tjent, stulde Ren
ten eftekgidegp de den Kreditor, der
itte er villig dertil. Tiendedelen of
Udbyttet vilde egentlig være det ret
fcerdigste. Endelig fremhæver Luther-,
at Prisen uden Grund forhøjes; man
,,fordyrer vg udsuger alt.'· Utriftelig
er Aager (c: Rente), fordi man itte
ser Paa Westens Ast-; »den, der itte
laaner ftn Neste, naar han lider Man
gel, uden al Paalceg.« handler mod det
7de Bud; den Jnddending, at man tun
tager Rente af de velhavende, afviser
Luther ved at paapege, at·det dog til
sidst gaar ud over de ringe og fattigr.
Luthers Ord er sauledes first og frem
meft en Præditen til de entelte; men
ogsaa til Ovrtghedem til hvis gode
Gerninger det htrer at fordrive det
augerlmittede Rentetsb, »der i hele
Werden fordert-eh ferneren forstyrs
rer ogfsdelerggee alle Lande« Folt pg
Byer.«
(Sluttes.)
-l
l
l
(
t
1
(
l
Danmakts Kutt.
Still-sie 23128 Tommnn Tkykl i
fotsiellige Forum vtikk klmt Juni-ann
Vyek, Ost-siedet og Flecken-, samt alle
betydeligeke Raub-»F sum Gaud
og Türkei-.
Tiliendes pas en Papntlle pottofris
for 45 Os.
Danisls I«utb. Publ. Ilousstz
Bleir. Nebr.
Gældsiudfamliugcu.
J »Kr. Vgl-A striver en Jndfendek
folgende om Jndsamlingen til Brot
songlitlen i Kobenhavm
»Im de bellige i Harimer 256 Fik.
65 Dre.« s-- Fta HatbootetZ fta
Fisletne detovrek maafte de fattigste
i hele DanmartFS Fra et lille vest:
jydsl Fisterleje -- det stetste Bidrag
paa bete Listen til en Kirte i Kalten
havn, hvor saa mange rige itle have
Rand itil at give)!! -—«
Dette bærer Vidnegbmd om, at de hel
lige paa Hatboøre elste itle med Ostd
eller Tunge, men i Gerntng og Sand
bed· Deus levcnde Tro dkivek dem
til at oire til Gut-g Niges Gewinst
Dersmn der Var meke levende, frelsens
de Tko iblandt og i den for. Kitte,
da vilde der ogfaa blive meke Qssets
villighed. Der er noget Trosliv og
tilliqe nogen Osservillighed her; men
der tmngeg til et stokt Osser til
Gckldsindsamlingeng Kasse, om vi
flulle faa Bytben aftastet i Aar. Lad
Ossetvilligheden i Harboøre blive et
tilftyndende Eis-Tempel for mange til
at ybe tigeligt til Herren-z Sag
J. M. Hausen.
Tanst-Ametitanst.
Omath 19. Jan. « Et spkgeligt
Ulyttegtilfælde hat fundet Sted sidste
Rat. En ung danst Mond er dad,
og en anden heuliggek meget fyg paa
Clartfon Memokinl HofpitaL degge
sont Følge af en Gngforgiftniikg. De
to nnge Wand, Peter Nie-sen og P.
Christenseti var samtnen med Peter
Rissen-S ckldte Bruder taget im dere-«
Ojemsted i Hatten, Ja» til Syd
Omahn for at tobe Heite. De lejede
Verrelser Pan Hendetson HoteL Den
celdre Rissen tdg et Værelse for iig
selv; de to nngre de dar Sdogre
leiede stimmen. Lm Aftenen var
digfe to ude, efter at have afleveret
deres Menge til den celdte Rissen
stnrt im Midnat tom de to hieni, oq
de liavde dezvasrre druttet noget: den
ertlorter Hotel vaatteeem nt de itte
var deutne. Da han fvnrxite dein«
Im de forstod ssg paa Gagtmnen, lo
de blot.
Men Ftl. G om Momenen sandte-·
de tsezme tilfnnelndende dcsde. Det vi
ste fizi nu don. nt Asli· tstieiitensen end
nn levcde« tneng lBeter Wissen var oft
dlev ded.
Gaisfomiftning dar Vlnrsasiem
man nntaneiz at de enten dar pititet
Massen nd, cllee dreiet Hauen ot) igen
as en Feiltaqelir. Der et tun fvnqt
Hand din, at Uhriitensen tnn ttna det
igennein Der blev itmtg telearas
fetet til Rissen-z get-nie Faderi Har
!,1n, Ja. Hnn toin og fette Liget
siied sig hieni.
tOn afdoldt og dran danft Rvinde,
Illig Gertkude M. Degn. et afgcmet
ved Doden i Vurlington, »a. Hunl
odnaaede s-- i Folge »D. d. Pioneet«
-— den hpje Aldet of neiten M Aar«
idet tnm var isdt i Diens, Nordiles-’
nig, den 2«. Marts 1818.
Hendes Mand, Thomas Degn, som
dar Smnand, dsde den 25. Juli 1864,
og efteelod hende med to Born, Marie
og Margrethex en Sen Christian var
fodt dem, Inen døde i Batndoni«.--alde-v
ten.
Hendes Mand, iom led as en lang
darig Sygdon1, havde de sidste Pest
LIle nf sit Liv, faoet en Bevilling nd
ftedt of Ftonct Frederit den 7de, med
Tilladelfe til at reife med og icelge
Ente stnivlinger.
lsfter Mandeng Tsød sit hun Bevili
lineien ndftedt i sit eget Navn vg reiste
selv i M Aar on fortzandlede de meget
betendte ceqte ltniplinger.
J den Tid deivgte hun hvet eneste
zlsbftad, By og Flcette i Kongerigeti
Duman og lige ned til Flengbotg
i Stege-in
Pan sin Reise lotn hun i Bei-ringt
med alle Danmatts betendte Person
lighedIek, facto-n Dronning Louiie,
ervinde Donner-, og stsrite Delen
af Danmakts Adel, talte hun blandt
sine Kunde-, og -— paa Grund as sin
ligeftemme og grundcerlige Maade
at vceke paa, tunde bun altid komme
igen og handle. Sein hun felv iagde:
»De var altid glade ved at se mig
igen.«
J Aaket 1883 fvtlod hun Danmaet
og tom til Ametita, hvok hendes 2
Dotte, fom vat afeejst til Ametita
ilere Aar i Foevejen, boede.
Her tog hun Ophold hos sin ældste
Dotter. Mes. M. Strensem lom er
gift og bot paa sin Faem ncr Alexis,
Jll. Da heudes yngste Dotter Mar
grethe blev gift, tom hun her til But
llngton og boede en Tid hoö demse,
ogiaa hos den anden Dotter opholdt
hun feg en Tit-. J de tenere Aar var
hun stadig has Datteren l W. But
lington, hvor hun d. 28. Dec. 1900
afgit ved Ost-ein
— ht. Louis Keian sttiver til
»Rotdlyset« fra Mantua-nah »Da
ieg endnu itte i «Npkdlyset« hat set
nogen Meddelelse em, at Tegneren
Carl Btlle et bit-. fotmodek jeg, at
De tntet ved deromz thi han var jo
en betendt o afholdt Mund lblandt
de Dunstei weithin Alletede i Ro
lneinber dode han af den gute Felder i if
Havana« hvartil han rejste for one
trent to Aar siden. F- den Tid
boedetpan i flere Aar iBrootlyn, hvor
hans Dygtiglied, Hjeelpfonihed og
fbranifki Breer sinssede ham mange
kVenner. Med bam et attet en af de
gove, dygtige Tanste heravte gaaet
,bort, men Mindet om Carl Balle vil
»leve lange blandt alle dem, der her
jee kommen i Beenrina med hom. Fred
med hang Minde.«
Professor J. V. Olien ira Albert
Lea, Minn» er af Statgguvernsr
Van Sant bleven udncevni til Zuver
iintendent for Minnefota Stati- Sto
ileocrsen ·
Prof. Olien er dunst, todt 1 KI
benlzavm nien sin llddnnnelfe har linn
modtaget her i Landet, ved osseniige
»Skoler, Hofstolen i Albert Lea Oa
,Norinal Stolen i Vålparaiso sind.
sHan hat tidligere verret liounly Hu
Iperintendent for Freeborn Co· -- og
isom inadan vandt han sine sprite
Laurbaer.
Christian Peter-sen, en of de ckldfte
dansle Nnbyaaere i Clinton Co» Ja»
afgit forleden oed Doden af Hinte
iilaa Han var 66 Aar gannnel oa
itom for over 40 Aar siden til Jotoa
lfra Danmari.
Martin Moes Dosten i Racine,
!Wig., dpde fotrige Mandag. Hirn Å
ihavde under en Fortslelfe paadraget
Hig Lungebetændellr. Den afdode var
zZJt Aar gl. og haode været gift i tun
;8 Maaneder.
i
« Rasrnus Jensen i Ludington,
Mich» «har miltet sin Hutten. Hirn
blev begravet d. R. Januar. Der staat
3 Stnaaborn moderlose efter henoe.
Christ Nicolaiiens Halten i Gliica
Jgo, Jll» dobe forrige Fredag, US Aar
gammei.
Mes. Ida W. HeaelnnIU Ente efter
afdode Jakob Hegelund, er afaaael
ved Doden i Alanieda, ital. Hirn
var fodt i Danniart og blev 55 Aar
ga!nmel.
He. J. Christian Ban bot movin
get Valget sorn Fornmnd for »Danit
Folteianifunb«. Han vil aabenbari
resormere.
an danft Mand, Jean Jenien, fra
Daneboh Minn» er nys reist til
Danmart for der at unberlaite sig
Log-tue oaa den unge, brrømie Dr.
Finseng Logiinstitut Jeng Jensen
lider netnlig af LlnsiatH-Lupllg.
Weit Point. Neb» Jan. 21. - tin
betendt Danfter hersta, Or. John
Hausen, blev beatavet i Dan. Den s
afdøde bleo 43 Aar gannnel; han ef
terlader Huitru oa 4 Born, han havde
flere Gange betlædt forstellige Tillin
hoerv.
Pastor Andreasen ved Jmmanuelg
Kirte i Nacine, Wiss-, hat iaaet Ferse
af Menigheden, da han maa under
taste sig en Lagebehandling for et
Halsonde. Hart et rejst til St. Paul,
Minn» for at komme under en Spe
cialists Behandling.
Pastor R. Anderer i Brootlyn,
N. Y» er i Fee-ed med at iamle Ma
teriale til en Leonedsftildring as Pa
ltor C. L. Clausen. Striftet vil
tornme til at owfatte ca. 300 Sider.
Den forenede danste ev.-luth. Kir
tes Styrelle holdt i forrige Uge Sty
xelfesmode i Blatt, Neb. Oafaa
Direttionen for »Danish Luth. Publ
Houfe« var sarnlet til Mode.
De danste i Seattle og White Niver
vil bygge Ritte. Forinden der tages
fat baa selve nggearbejdet snster de
at faa iamlet 85000
Blandt de for Planens Gennem
forelse mest optagne ncrvner «Dann."
Or. Marias Lehmann.
Vandvcerlet ved den danile Kirles
Stole i Des Moines, Ja» hat kostet
alt i alt 8952.68, oplyfer Paslok
Kislheve. Kun Halvdelen af denne
Sinn er hattet ved de indtomne Ga
Vet.
st itkciudvielfk.
Om Gud vil. bliver St. Pauli
dansie ev.-«luth. Rikke i Thornton, « a.
indviet Sondagen den Z. Februar om
Form. M. 1().
Der bliver ogsaa Mode Manng
den 4de.
Menigheden indbydek hetved Ven
ner fta ncer og fjern til at komme og
dele Gut-s rige Naadegavee med os
i de Dage.
Bespqende bedeö melde deees Kom
me til Undettegnede inden den Jste
Februar.
Paa Menighedenö Vegne,
N. P. Clemmenfem
Mghs. Prwst.
Alter-Malerier
is andre Dominante-. im- Iosa Inmitten dloststss
Iqmi Landflabos sq Ist-me Steuer s. I. s. Ihm-e
Imutt oq hm m. Oel-sie v« Imka umsonst-de samt
tTube Untat-I o« proz-need cum-s- herum-.
sestilluiqer niemaqu pas leg-singst m sum-sauste
I-.·V- H.JCNSSN.
ås Nonb bist-I St» councll Muts-J