Ptaftcn i Patrbe
In t. F. U.M.idiftotie Vli Olaf Richard
i »Kr. Dgh«.
De var nmaadelig glade i Pceeebh
for dekes nye Priest. Den gamle,
som de havde vaft i fels og thve Aar,
havde neinlig i de sidste otte Aar in
gen Tandee haft og vilde ille an
siasse sig noget Gebis, og der var der
for ingen, der lunde here, hvad han
sagde i den state, hvclvede Kiefe.
Og den nye Pkeeft var ogsaa hell
glad for sin lille Pærebh. Saa den
ille ogsaa helt nhdelig ud med fine
rede Tage mellem de grsnne Battet
og den blanle FiordY Kun den store
Sulletfabtik-Slotften og det tax-len
de Etspregtog« foesthrtede dellen;
ellers tog den sig virlelig ganste
iislyldig ud med alle Smaahaverne
og det flagkende Linned paa Time-«
snotene og de tatlede Randhusgavle
og det altbeherslende Kirlcspir.
Kapellanen git fig just en Estermid
dagthur i Omegnen. Himlen Var lys
og let oa havde tabt sit dhbeste blaa,
Solen blcendede ilte meee ag havde
ille langt igen til den hvide, stille
Vandflade, Landsiabets Farbe-e var
saa thdelige og klare, og i den stille,
lnne Ottoberluft lød Bomlærtens di
di di:di-dhh! fra de brogede Hegn.
Du hat vift for sagt til dig felv,
at Eftenniddagen hat en egen Fred
over fig« sam ingen anden Tid paa
Dagen. Morgenen laldek alle Stat
letne, hvem Sovnen fil til at »glem:
me deres Møje,« tilde-ge til Bitte
lialxcdens Tisingiei. Dagen spendet
os alle i Flidens Tømmer for Ova
dagislivets Ardejdsvognx Aftenen et
told ag Ratten gar os enfomme. Men
naar Eftermiddagens Stilhed faldet
paa med de lange Slygget, saa losg
get der fig en blid Ro over Sindet,
on Menneslene blive venligeke og meke
tilfredse og tcknle al ja, ak ja, det
flal nol gan! ---
Noget snndant omtrent splte onfaa
den unae Priest. Tanterne atbejdeds
saa let ag hurtig og Fantasien fløj
paa state Meigen Jdag havde han
lasst med Ronsirmanterne for sidite
Gauen Timen havde gredet dem alle
stinkt, Priesten iile mindre«end de
unge. Dei havde vom-eh som oin hans
Ord ille havde vcrrei hans cgne, men
blot var gaaet igcnnein hnin, og der
var noget i Bsrnenes Øjne, sont viste,
at de var med alle samtnen. Dei var
helt trift, at det Var den sidste; op
dog, Arbcjdet havde ille vcetet for
gcrves, on han selte, at naar han paa
Sondag ftnlde holde fin føtfte Flon
sirination, saa stulde ham faa et barn
ligt og creligt Ja at here fra hver
eneite af dein. Zjet hvilede uvillaar
ligt paa Stirtespiteh oin site Tage
stiilde der tingeg til Fest; aa, hvor
han fliilde tale som en Ven af helc
sit fulde Hier-le til dir-se dntebare
smaa Sjcele; Talen formede sig alle
tede for hinn; nei, itte Talen; mange«
mange Taler, inhlkende Tanler, flif
tende Billedet, men Tonen i dem alle
var en Linie, han hilftede fra en af
Ftimodts Pecdilenen »Gnd holde
fremdeles san Haand over dia, at intet
i Berden inaa fordunlle Jesu dejlige
Ansigt for dig!« —- —
Saa var han naaet ind til Byen
igen, og da han saa den rede, fiktani
tede Posttasse, huftede han paa et
Beet-, han havde i Lonnnen. Det var
slkevet lige inden han var gaaet hieni
me fra, til bans gamle Onkel, Prov
ften i Sljellerup, hes hvem han fta
feist af havde faaet Priesteiantem
Dei sotialte netop i lldtthl, der soul
inede as Gliede og Foeventning, oin
denne sidsie Konsirmanttime og om
den ltoee Festdag paa Sondag.
»Ja, Onlel,« saaledes endte Bre
vet, »paa Sendag bringet jeg Fiel
seren de istlte Knopper. Og det er
egentlig Begyndelfen til min Wenig
hed; jeg'og min lille Bekneflol er da
ligesom en lille Stat i Staten. Jeg
gleedet mig til at folge disse unge
Sie-le fra Aar til Aar og se dem gaa
igennem alle Stadier, til de blive
votöne og fotlovede og gifte og For
ekldte. og jeg selv en Gang en gammel,
I forsigtig Hsiætvætdighed, ligefom
Provlten i Stjellekup. Tcnt rigtig
paa as unge paa Sendag!«
Dtn hengivne Bruders-n
Laurttz.
2.
Sljelletup« den R. Oktober-.
Min kceke Brodetsptri
»Tai for bit varme og fornsjelige
Vrev. Vi leite det med stor Interes
fe og Gude og detsom jeg ikte havde
Irovstefyn at fokrette idag, stulde du
faa et lanat Svar iaen, lom du hat
fortjent. Det faar nu være til en
anden Gang, idag lun Tal og saa to
Ord om din Konfitmation imorgen.
Jeg vil natutligvis itte fokstnrre din
Festglcede, men naar jeg tænler Paa
idln Prwditen herovre i Kirten, tan
jeg dog ilte andet end lenke: en lille
Sokdin paa Lauritz’s Strenge inwe
gen lan aldrig stade! Maaste du vil
rnste paa Hovedet af den sunde Pecc
lat, der er ved at »gaa i Mattnor,«
fom du saa fmukt udttylte det en
Gang; men jeg vil dog hellere soebe
rede dig paa Stuffelfen og mildne
den for dig, saa den itle lommer helt
uventet, men fom den almindelige
Hændelse, di alle have haft. Lad mig
da siae dia, at den Side af vor Pecc
fteaerning, som bringet os de største
Redeklaa og de færrefte modne Frag
tet, er vor Konfirmationsitndervi5
nina. Du striver, du hat syv Dtenge.
Vcer glad, dersom en eneste af dem
bliver en trofast RittegcengeV men
vier ille fornndret, deksom de om et
lzalvt Aar alle eke dorte. De ville
tytte andwatig til dine Varme Ord
imoraen, og de ville maaste mene det
cerliat, naar de give dig Haanden,
men Stemninaer ere flygtiae, og
Drenge ittemindre, og, sont sagt, du
vil nceppe undgaa de Erim-jagen som
vi andre have maattet gere. Men
not bekom, aaa tun trostig til dit Ar
bejde, du ved, du hat min Velsig
nelse!«
Din hengivne
Onkel Theobald.
»Hilsen fra Tante Kattinr. Naak
du nu er ,,tøtt trwt«, hviltet for-mo
»dentligen ilte vil date mange Maanes
der, hat hun en god Gersteseng til dig
Jt ndhvile i!«
—- Saaledes lsd det Brev fra
ijellerupprovftem fom den unge
Pckrcbyptcest modtog og lcrste, ak,
Zøndag Morgen, ligesom han slUlde
.il Rirle og konsikmere sine føkste syv
Dtenar.
J Begnndelfen smilede han. Vel
par Onkel Theobald en ttoende Præst,
Tet tvivlede han ikie om, men tigtig
rot of »den gamle Slags«. Og lidt
If en »L1)fesluller« lunde hun lil Ti:
Der verre. Det var højst timeligt, at
SIan hele Munde ikke laa videke for
Dorn, og at han derfOk itke havde
j-.iidrre Held med sine Konstrmmrter.
Hans Styrle var det at tale med de
Me
——— W Men hvor kan del være, at
der var lommet denne underline For
s1emtnelse of Nøgtemhed og Unp
laqthed oder beim, medens han git
i Senat iqennem de folbeslinnede Ga
der til Hirten? Han var pao een
Gang blevet saa lcd af det, hon havde
Lasnlt at sigex noget af del vilde gaa
for bøjt for dem; noget af det var
sentimentalt og sødliqt; han havde
eqentlig aller mest Lny til, ja, hvad i
Nrundeth —
Helt havde denne Stemning ille
forladt ham under Gudstjenesten og
den hellige Handling· Han harte sin
fstemme tnere end ellers, og der blev
ligesom et sidste Slør imellem ham og
Tilhørekne, —- faa syntes han, —
som ille løftedes et -.Øjeblit Han
jnaaede ligesom ikke rigtig ind. Dun
qene faa saa løjerlig smaabiite ud i
l
l
!
deres nye Klædet, de var ogsaa min
dre opmckrlfomme end ellers, fom en
Folge af Spændingen, og Falk lom
oq all i del uendelige og var utilla
delig koklølede
— — Først nu da han gis sin Ef
’tek1niddagstttr, lettede det noget paa
del lustig tomme Hoved Den strau
’nende, frodige Kitlegaaed var blevcn
hons Yndlingssied. De tætte Bots
bomshælke, de susende Solvpopler,
den fære Lugt af friste Blomster og
vaad Muld, og den alvokgfulde Stil
hed, altsammen svøbte en mild Fred
om hans Hinte. Gamle Vers tandt
ham i Hu, han vidste itte hvorfta.
— hnn tog ham for Urtegaardsman
den, Marie. —
Det er han ogsam Omkring han
gaar,
Besiæter og vandet, og tit man han
bie,
Bie lange, for det et Baar.
xOg naat hans Blomstet i Frostnatten
blegne,
lhan flyttek dem vatligt til varmere
l Egne
l —- —
"En Scdemand gl! nd at sau.
—- Hvor tror du, Sudemarten laall
Derinde i Kirlen, i Hiertet hot Dreik
ge.
—- Bat Saden saa Irugtf — Nei,
del var-er lænqel
Det begyndte allerede at stumm da
han brod op, og Mortet faldt hurtig
Paa. Han naaede snart Byen og ton:
netop forbi Apoteterens, hvor to as
Sonncrne var bleven tonsirmerede om
Morgenen Et festligt Lys strom
mede ud gennem alle de aabne Bindu
er. Præsten statldsede uviltaarligt,
og en Bøn steg op i hans Hierte sor?
digse to begavede og tiltalende Dun-l
ge. Da med et hamredes der i Fly
gelet deroppe og gnedes paa en hvi
nende Violin, og bag de tlare Rulle
gardinet saaes smaa og store hoppe
sorbi i en lnstig Galoppade til den
stdste Revuemelodi.
Der var Konsirmationssest hos
Apoteterens. —
Den unae Præft Hierte snøredes
samtnen Naar det var alt, hoad et
Hjem havde at byde sme Born paa
Zjaslenss Højtidgdag --— hvor tundei
han da vente, at Nandegaven stulde
dlive beoaret? der vidste han, at oasaa
en tredie as hanc; Konstrmanter, den
mest lovende as dem alle, Marias,
som htzertcn huvde Fader eller Mo
der, var inviteret tned as disse gode
Mennester. Jnvitcret til Balfaldera
og tltunschegildr.
Uviltaarlig tog han Vejen ned til
en as de afsides Gader, hvor tre ans
dre as Stnaafyrene, alle sattige Folts
Born, boede. Han vildeblot staa et
Dieblit udenfor deres Hjem og op
sende en Bøn for dem. Men neppe
var han drejet om Hjørnet, sør han
standsedes as et Lattertor as Drenge
og Piger. Jnde ien Port stod en Flot
as unge Mennester, deriblandt de tre
nye Konsirrnander og slere celdre Tøse
oa holdt Kommerz. Prcesten tunde
itte holde sia tilbaae. Tit stor For
scerdelse sor dem alle, toq han Plabäs
midt i Krebsen. laade Hænderne paa
to as Drenaenes Stutdre sde søgte
fortvivlet at stjule deres Ciaari oa
saade Godasten. Nu saa ban, at to
as Piaerne var to as de loseste oa
daarliast bernatede i Vnen. Med bar
vende Hierte prøbede den nnqe Prcrst
at tale disse unae Mennester alvor«
liat til oa ait saa stille sin Vei. Eis
nn Latterlalve blev baaret efter ham
as den bidende Lttobervind.
Det var med et tunat Sind, at knn
nu ait ned i »Smsien«. Saale-des
hed et tille Strasdh ndcn Brotasanina
on quter, hvor noale saa sattiae Fa
milier boede. Her havde han tin sy
vende tionsirmantx oa da Moderen
havde været senaeliaaende i flere Aar,
var han i alt Fald bis paa her at
tkasfse alle l1jemme, on Bnl holdt de da
itte. Etor var derfor hans Fornn
drinn, da han sandt Ruder-te mørte
Sttilde de viere aanet saa tidlia til
No? Nu havde han alædet ssa til at
holde Fest tned die-se Mennester. Men
da en Kone totn ud dersrn, maatte
han vel oasaa tunne aaa derind, oa
han toa Mod til sin.
Der laa den svge Moder i Altoven
og ratte en blen, tnnd Haand ud.
Vrcesten satte siq hos hende, og da de
havde snattet lidt, tom det da frem,
mens stille Taarer trillede ned lanas
den spidse Nie-se on over de indfaldne
Kinder, —- at Faderen, sont var tem
melig sorsalden, trods alle hendes
Ovektalelser og Banner, haode trut
tet Sonnen med stg hen paa Gastgii
vergaarden, hvor han havde looet
ham en ordentlia stiv Toddy. ,,.Hans
stal blive saa storartet tanonsnld, at
han-s Fader tan have Ære as ham«,
havde Faderen sagt, oa de stutde itte
glemme at dritte Priestens Staat.
— Det var, sont der git noget i
Stytter i det Priestehjerte den Asten.
Ontelens Brev· laa endnu paa hans
Bord, da han tom hjem. Han be
tragtede det med et bittert Sinil og
tog det for at brcende det. Da blev
han en hvid Konvolut uden lldstrist
Vaer, sorn Pigen havde tagt under det
andet Bren. Han tog den ligeghldig
op; den var itte tilluttet, og inden i
laa et hvidt,« glanssuldt Kort med et
Guldtors paa, hvorunder en Vorne
haand havde strevetz »Tai,v tcere He.
Pastor for denne Dag, jeg vilde bede
Gud om at han vilde holde sin Haand
over mig, at intet i Verden stal for
duntle Jesu dejlige Ansigt for mig.
Deres hengivne Marias«.
Gud sorget gerne sor, at der tom
.rner smaa Solstraaler ind imellem de
mørte Styer. Det var ganste vist den
enelte Dag, men den var dog not til,
at der ogsaa tunde stige en Tat op
fra Priesteboligen den Aften.
Z.
.
Tre Aar git. De var lange, mens
de gtt, og saa torte, saa torte, da de
var gaaet.
Der heendte i de Aar, hvad der
plejede at hænde. De celdste i Pcereby
døde, og der blev født andre Parte
byere i Siedet for og slere til. Der:
Hvar Fell i Pcereby, sein blev omvend
te, det var niest Smaafoll, vg der var
Folk, sont bleve vrede, det var mesti
de sine. Den garnle Præst kom ogsaa
ud paa den straanende frodige Kitte
gaard med de teette Boxbomhcekle, og
den unge Prcest blev Sognepræst, ef
ter at Embedet var blevet sorsvarligt
betlippet til Stiftsmidlerne og andre
gaadesulde Ting. Der kom mange
Full i Pcerebn Kirke, men de fleste var
Koner med Tnjvioler og Perler paa
Hattene og unge Piger med ildrøde
og spunslgrønne Kjoleliv. Men de
unge Mcend saas aldrig fra den Dag,
de var blevet konfirmerede, paa en
eller to trofaste Sjcele nier. Blandt
dem var Marias-, han stod altid opk
1d en lWille og fulgtc Prcedilenen med
It efiertænlsoint Ansiai.
Saa indtras ogsaa den Begivenhed,
som Tante Katrine havde varglet, at
jtltceteimpræsten overansirenate sig og
blev new-H. Og de rate Damer udi
Beeteby var itte sene, nien de gik din
tring i Familierne og bortleddede·
smaa ubrugeliqe, Inen vistnot nnd-:
kige Haandarbejder og samlede 10
Drer i Penneæster, og ester et felizite
ligt Ziagsmaal onl, hvem der siulde
iaa np i Deputation og overrwlte
Breiten den indsamlede Sum, ded
toges det at sende bam den anonymt,
og røri over de rare Damens Lan-liq
fsed drog Pecesten nogle Maaneder til
Zyden for at komme si·q.
Han lom sig aldeles udmærket, og
ned iin og srejdigt Mod vendte han
tilbaae til sit Fiedreland Men paa
Hjemvejen maatte han stoppe en Dag
i Hodedstadem og lsan sandt da Paa,
lhvad ban aldrig havde sundei Tid til
tkoin Student eller Lyst til som Ran
Hidai, og hvad manae Prcester endnn
iilte liar fundet Paa, masrteligi not;
j -s—l)an sandt pna at kiaa hen on se
Dnalinqeforeningens nise Btigninsn
i Dei var en Torsdag Listen, Da »Um-,
iJonisi-ifdelingen««, —- Drenziene mei
em 14 og 17 Aar, — lnwde neiop
Mode Gn ægte Pserebtzsi Luftning
«·log lsam inmde, da han tom ind.
Diese aeinyilige Oovedstadiidrenae
")avde snari faaet lotiet lsam til at
Fortalle om Sude-nä- Lande, oa da en
Ztiissent senere ledede en lille lort
sg iiVlig Bibelsamtale med Demut-ne
var Praxsten aldelesJ beiaaet af det,
Jan ovlevede. En Frimodighed, sont
Jan iiie hadde lendt i tre Aar, brnste
jp i lsanci Hjexte
Fiiotten f- ncrste Moran reiste lsan
fra Hovedstaden. Tuget standser itie
iør Rostilde, saade itonduitmen oa
sinkt-liebe Tsksren i. Det lan ogfaa
»Ja-re det samme, tirnite den Pcereb1)
warst, for jea stal til Pæreby, og der
Var jeg sinke Ting for.
— At hidtalde Mariusz det dar det
serste, l)an soretoa fig, dq han tmn
niem. De to dannede saa en Ynas
lingesorening i Perrcby og valgte med
Attiamation Præsten til Formand og
Marias til Seit-einen Flere Med
lenimer var der itte til at begynde
med. Prcesten havde nn tre Aars
tsrfaring for, at lsan tunde itle over
taie de unge til at komme. Og Ma
rius havde tre Aars Erfaring sor, at
l)an duede ilte til at prcedite for sine
Ziaminerater. Men de blev da enige
om den Arbejdetg Fordelina, at Ma
rias stillde faa dem til at komme, og
san siulde Præsten prcediie for dein.
Dette er Ungdomssageng Princip; og
LUtarius sit baade Apatelerens Sen
ner og Hang sra ,,Smøjen« og mange
andre Ungersvende til at komme, og
sttræstcn sortalte baade om Syden og
mn Jesus.
Nu slal Pcerebyg K. F. il. M. ef-s
ter Sigcnde have hele 40 Medlen1-’
mer, eg naar Prcrsten staar paa Preis-»
ditestoien, ian han —- fort-den Ma
rius paa sin sædvanliae Plads ved
Pillen —— se iite saa saa unge Mænd
nede i Ncerheden as Udgangen, og
Organisten siger, han lan mcerke det
paa Rittesangen Og den Sljelle
rupprovst sendte en mægtig Kasse
Æbler til Ynalinaeforeningens Ju
lesestz derimod afslog han at være
Festtaler. »Thi disse Ynglingefore
ninger«, strev han, »ere ogsaa et Ud
slag af den engelsl-ainerilanste Ret
lning« som gaar hen over vor luthet
isle Kirle og ever en saa betagende
Magt over jer unge! Men Æblerne
og min Velsignelse hat J!« —- —
—-- ---4--4--44--444M»Am
sitt Tit Munde schindet-.
Im findet M- M Illk Kvindn des » iyqe
of llsstnltmällktlln, I0 fass-I Seh-h
lunolmg ndm kcqthpvls Medium-I »
lisllsq sq nlspclabellq soc alle E laqs nd
- weissHyskwnnnr. Den bar tmlmub lute
- m mig. SMv Iaa ckassdmamh
Its. p. D steil-w
l ....... ,
(
l Des-eit« Mich
I II J I
- JTIF Dct er bare et garn,
».-«Zj H som er det bedste, og
;1»« det er Fleishers.
» « Andre fabrikanter
medgiver dette, idet
de efterligner mærket
paa hver liæspel samt maaden,
hvorpaa den er ind- sz TM
pakket. Men lad s Hcf
Eder ikke narre.
X III L L X
Sofern cws mit skik Tilvud til dig og ane!
Im lisntusr irit pr. Post, allwer uan noaen Be
koitning til alle minnt-r i Blean niin Sklvbehands
lian i Hjcncntrt for Institution-. frei-Eritis for vokt Kon,
til liuktnkv fnlditkrnoigc Oplnsnlngek
vtn nlit Hist Tilssrldc til münden iom lidlsr nf Onlin
kcstsgdonxmr. ann knrprc ern-r selv i Ofen-met ndan
Lirpisthslu Tkt cost-r ever inm at sei-inne dei, og
llviii J da lscilnticr rdcrtil «.t lsltve ver-, iaa vil det
inn leite ebn- inln Centg oin Umn· Tot vil ikle hindre
oder i rdmt Arbeitse. Im nat dct iile til Sala, men
link-miser twnnc Picpmsaticn fiit ior 10 Tages Be
lmndlinq. Tet bklbredcr alle, gantlk og nngc, og hvis
Ti- bar en anenlnicljc as chimithrd, as en ever
bcktmenoe Fort-, Smrrirk i Normen ellcr Macht, en
tistilnsntlr Inlrlics langs klingkndisth Trang til at grade
ofte, Bindi-in Tmllusd tsllcr onl De nor Lenkorrhæa
. (s-vidc Rlodh Foraitksiiim i Lrjc eller i"edfaldcn as
- Livnlotscmh form-met kllrk fvrlidt cllck smkrteftgd
nmamshlia Nenn-Hin cum-its klin- Vol-Ist i Maul-m da iiliktio Mis. E. M. Solilitlcl«s, Notri Dame, Ind» for
iri .i).cminrlnr. Tusinvck stundein mi,1 ielv er biet-en uclbrrdisisr den-ed Im sendet det i en almindelis
Volke i Posten nden nogrt rann-nn
til sourc, spm hu- Dsum Vil W inedticslc kt finusrltHiemmcmiddel, som hclbkeder Hvide Flot- es
fmrrtcinlb clirk inciislinckisfig nnmncdliqe klimir irr liuø intnv P iil":«. T t vil span- Edcr for Uro ou Penqe og
span- Lsciccss Totns Äoinnqetjen of at fortxllc sit Tiiiooldc for andre-. Ollbrcd oq et intnlt Udiecnvc er Resul
Ult’t M til Nisus PROVI
Ovvk Z end lebet-, inn im licnviios Eber iil visllnskmdics tinindcr i Edrkg cqrn Eint kliex Cmmty
iom lind-sc ist-m Hiswlncmindcl og icnl incts Glas-r tIU sub-sue anon- Liotsndxz at Ist-m Virnlmkntidde
viktcstq surrte-mir mai-me time-use t vor vintsinmslinse filinvisciqc Organisan og at del gar Minder
nc raste-. Mehl-ei del til Irrt-c- Venmock og tim) til virs i distlc EDUA.
Uddmg as noqu Vreve mcd TilladelIen
Mr..1. Mel-km llndenvood, Minn, skrivekc Mcvi
cum-n var for min Dann-, nq W vil new-v its-de km
Evrr um, at den lnc qiort ntin Duftnt mcqct Konk.
sum var um n Neofmd as Liv«susdekm mms og er tm
1 Stand tu at orcs en ftvt Rast Je femm- instrukt
m ujksktctm Ia sin- dcu H1æ1p, lmn Zu erholt-I Arn
nexu Etsch Mehl-«iurk.
Mein Mist-. J A. Lemno, Galan-, Minn» sind-er
sterka lex-wan atEdrw Mktikincr et IIdInwtsedc,
fes skal anbcsale dem til allt- libmde Kvinder, fes
cum-n
Pers-KIND N. E. Von-ich Demut. Minn» stkivekx
Tote-J Medicina mu- mmdct en anninveliq Aner
kcndclse m m- Lidcndk, her er en lmpviae Estcrspstgs
M ritt-.- disssc Medician som m- unng billigere oq
chknqriigcrc end nochDoktor-lichundtiug vg er en
»Ist-nur
Adresse-:
Not-P i— Dann
MFS M. sommsfs Ik«-x.t:.1).1-«1.Us A.
III-ZEIT Gives dort
ss«I IIIII«III at IIIIIss III«I«.« «II«I«-III«I« IW IIII IIIIII IIWO IIII vII III gwk vokt
IIII . I.IIII«I I III DIE .I I I« I »IIIII« XII- :I IIII IIIIIII OIIIIIIIIIIg PIIII III Was-sc
ni III-r IcIIIIIIcI, III: uI II«-IIIII T I.I III- sI«.I1IIIII uLIIItIcI«;
I smIIII arm-tret 14 Kot-II qui mutet-et Hin-km- IHIIII De
III. I III-I IuIII .’-——I’IIIIII.I II, II. —- I«I: III I IIIItI IIIIII.II Ist I-IIIII IIIIII IIIDIrrk,
san and us Tjssvnch vgl-I III-«I« II ««III Il( II««III; I« spm lslo Ur, III «b
s- VIII III IIII IIf I «III1I(IIIIIII II II I IIItI VI«ItI«IIIIIII«Ii1UIII)«. LICENSE-M
t Smuk Uk ædc Im Mepoljom IIcrId .. . . . .50
I qutc Guid «I«lbI Nin-I I«I«I« IIIIII «I« I«I1I« LIIIIIL anIII III«III at
IsIIII IIJI IIII IIIIIIIZ IIIIIZII LUIII W. d ..... I·50
Ismut Imrisxkktmh rcrIII . .. .. .25
iParIskt »Gott Ist-minnt« BrusttIInv . .. . . . .50
lPakfiIIeManchci- Antwort . .25
4«RoIIc-«GIIII- Krat- Rnappck .20
I michs-I fmv I Vim M rifutn Wide, IIII«V sIIJII III IIIII
»fIIII II« TIIiIIIIy CIIs III mb MIIII scIIIIII . . 1.25
l RIIIIII Knauf-I Somit IaI Vatchkaiw ,.lIIIIIIIIII IIIIIIIIIII«,
IIIIDI USIII I:,II III.«,I«. I l III . .
l III-II IInItiqBJIkvntnlv Titus-, ucIIId . . .I«p0
l sulp stokulsc Kopie »Quinte« Cis-steh va«rd ...... i.05
Tom! VIII-di .. ... Wisse-so
Tkt kostet Tun mich at fk Baumk
EUIF TI"«
«18IIIIII, V IIIIIIIIIIIII III IsII«IIIII«I·II« (I·' IIIIIspx I «IIIIII. oII III IIII imm
?-«III !.I«II« IIIIIIIIIII iIIII II I.III III-II III IsIII III IIII II« III III II.«IIII tIIt
sHIIs zIIIIIII IIIIIIIII zIIIII qxIIHI IIIIIII CI- ----.«IIII III --IIIIII sä. .I0 IIII » IIIIIIII
IIIIIIIIIIIHIII IIoIII II« 4·I. I. I) I IIII, III-I .III Ilkr I I III-I Il« I«I I d III«UosIIIr
II- I»«. ;I Ich I««::- II II I I«I TIIIIIIII I III« («,I »Im-I II I - -s III-Im Vi
IIII iI«;I.II« d «I «Ir. «1—«III, lIII I I II« IIIIIIV III: I«. BI«I·III·I IIZIIII IIII -.II cis-tm
III-r P sIIIIIIsIm VI IIIlIIsI «1 :I IIIIII IIIIIIs TIIIIIIII, IIII«iI IsI IIIII« IIII III- sIIr at
IUI«IIIII«II.« Its-Mit for III IIIszIIIIi IIIII«I« VI II« III-ein« III IIII«III«IIII«I«III«. De.
so II II«IIdI-I III-IIIIIII1 IIIIII VIIIIIIIIIIIII, IIII III-I IsII III-Im IIrI UIIIIIIIIIIIIIII «I-.I II
zIIIIIe isIIIIIIs sei-I VIIIIIIIsIæIIIn Brit-I I:II, da III« III-I vII Zeno-s chtc TiIbIIv
ror IIII IIIII III-.
IIJAISIJIEJ DIJIPCL C().,
159 P. wksnsnofow st» cHIcAso
)««««.f
I ess
»
N » q
"«II-·. .
Jkal De wisc
til Stcdcr oft
cllek M- fot Chiusi-, iaa heb Der-I
lokale Agmt give Dem Billet ftu Osts
ha til Chxcago meo . . .
chlcsgo sc Milwaukeo
ä st. Paul Benen.
den kotiesie mellcm disfe to Byek. Tss
paa henne powlkrre Bank forlade Unio
Tepot, cnmh1. hvek Tag. og bar Pfor
bindelfe med Log, Iom komme ind psa
Union Pacisic Benen, Butltngwn, F.
E. ö- M.«-B. etc.
Puegtigt udsiykeise Tog med Paljdls
Saum-que, Wahn-Mklcvteksvogne, og
Busen er icke heim end andre Bauers
Auges-ruhe mnmm colysningek met
den-Mr til Bauen, Pufer etc. sind til
I. A. Ratsh
Geneml Westekn Agcnt.
1504 Zmnam Str« Omahm Nebt
MMH -WESTERN
Bauen
l(’., bj ök- bL V. R. R. ek den bebst-·
til og in
Stzktrrrokmarkcrne
—(.-.
NorIspNclsz ask-I
»Spogcfuglcn«,
e uomckkkct dansk humorisiiss Hab med
Roman. 5 Pksoeuumre for 10 Gen-s i Fri
snxrker. »Cpfaeftmlen«
Minncapolis, Minn
Alle Singt
Yitdlingsdyr frit.
Stqu ul os yurtiqst mullgt, om Te Instek
noglc at mlgendc Tyr:
Llsigoraskanr. vctgiste Duer, Aber, Baye
gyiet. Kanancfugle, Diosltsr i)l»cking
«1r(l.-u, Stilltuer s(’-01«l-tincmss), jamme
Inte· Rødkælkek erhlnnsx Lin-kor, -- der
medsplkcr Eure. staunten dhettaudsslkonien
Nimm-ean Knurre(l«(-1·r(-ts), auc Stagö
.Vttnde,«.)lfnm1c1« oq Witw« FUL
Vi lur k« ist-l Veiastitinq a: nd stinkt-d- Duk, its-n m
sinkt-I in aim- lsost sm- nt onst-kn- vor ,5n«rct.mtq.
ca um at its-m- hssm Asvrnic unt strafe- (an cum-n
iimlu«tln-nI-»11H«-;f1 Z n ti- Ijntx dcr Inika TM ein-fu
anus sc cr, at der gutes us Lcjuglnso til at kove
Unncrnrj v
VI malt-et Dem til en istsbtinqmde
Wortsinn-W ·
m du« tthxsn at T-» bcipxmrk as instan- cn mem- Cont.
VI M Ann- Isuxlc Csornuslcr zun, lnud Insrwqlek
diin Tur t in lninqc Artus-m Mutt- tvstsr ski! s·-«-- til
snksmsrr oq u· natur-v a! »Um-me Bvlsliese Pan-r
II-« U Herusw«-m·.um:,1s-nm Wer H lmr Im m til
12 Uns-r ins niaxi,n««. Tu- bringe en nie-M quv Eli-H oq
um« Uh- nwct ·-1-·u:nsnz1. Eins-, Its Month strah,
taki Te ihn itons Hokus-. Zkiiu m os, nominal
lnnlm III-J Ins To ausser. Wo into Yl rcHie og
Novum MajmnnsssnEjjonsss aniion - Dqsfriv,»l)vor
n un« Tesptnkir Zug-um VI liemlksr txilcs Otnkostlltugkr.
’ AM'-z««t»«t i- s:" ANIMAL WORLP.
I til-Pl. t-« Hm w. U St. du«-W Hob-It
100,000
Ol--.uusl.nu in tin lrrpmtc Voq
Veilcder for Unavommen
uddtlks III-aus«
J wus« VIII W- v masspr nmmsnlhr Rand on
END-nimm nsk llnixdtnimtth pmtnntblrr N
nnlmi »Um-»unpr, Ins-l Wut-la cis-d H »innle
th un nbnnrnvnrw MU, ji«-anleher Luni-eh
han« flun- lemnuu itsr «.16.0h-1tnbrt, bistcsz
Fuhr-s ,’w1--lsnzms«hi« Ha ihllvwds Isr, v i. v. oq
vcl unt-no Dis-m lws den Hundsan sur man-It
nq nuwst TM impos- fm ( solicng Cmflxm
Incubus-Haus um«-»der »so-( vg Arm-Hit- til
den stand mnnslc Lasuramtulk
UENHW MUHW MSHML
4184 (,l«1rk St , I)-epv. l). Z Miit-is US ). lu-.
Tonm- ngmnstalt cr anerkennt over heltI
Amerika sur nnc t«ncitaacube Unu- us
Privat-, New-se og ironisc
Simseme
Hat- lielbkkdtst bunt-redet otsqivkk as andre
Las-m- Ffonsivømeler pr, Brw beim-tu jam
vinightsdefuldt og i dyb Tat-Stich
set Kon- ) verdammt M. 10 Z.
inmitten lnomnuv i gundaaefra M 10 l