»Danskeren«,
II Igentlig Nyhedss oq Oplvsningss
blad for det danskc Folk
i Amerika.
udqssetei
DÄNISLL LUTH. PUBL. EIOFSH
8 Blutk,«1iebk.
-Dansseren« udkommet hver L ask-ag
Ikis pf. Iargeug : de Fotettede Esaxei I1.5«;
tll Ud’c11idet ILJ O.
Chef beOssles i For-stund. Präman Bets
ling, Idkeviefowndrmg og an ander
unguaende Vlodet obre-Zinss:
DÄNISIL LL·«1·U. l’l.« BL. HUL«d«l«j.
Blum Nebr.
Nequesn Hakatd Ihnen.
Daten-d at Ums-! ( »Mei- ak Blum Nishi
II second-clai-— mindst.
Adveriising Rates made huuuskx uk,-«1,
sowie-Unu
,,T« unumw
dlivcr sen c M Eubskubexsxet md «dtrv.’
selig Lpfjgelfe nsoditm es as lldgwknrc vg ul
Geld et bemit, 1 Lvnsnsssturmelie med Te
Foreses-e Stanke Humor-c
Naar Læ etne benoender nq til soc der
arertekek i Mater knien so- ak tobt has dem
eller for at san Lplvmnnger km der arme
fede, bedes de alnd omkalc at de iaa
soertissementet kdecke Blutd. Tet til vmc
til genfivig Nym.
- F, i
men alliaevel vil det have sin Bett-d
nina at lag-te Markte til de Motiven
der drinaer Luther til at blande sig
i de foriale Forhdld, de Prirteider.
ltan her gar aasldende, og frentfor alt
den Aand, i dvilten hart striver.
Dei er nenilia en Kendszgerning,
at Luther du«-r inanae Maader ener
gifk er traadt od oderfdr ssn Tidii
sociale Breit. Der var rigeliq Akt
le«dning: J Byerne satnledes ulinre
Rinddnnne paa entelte schanden den
nn Verdan Oddaqelfe aadnede nne
Veje for den rastlose Zagen efter
Guld. Pan den anden Side fccia
listiite on tommuniitifle Bedaaelier
dietttdt Bonderne, der tdnaede nf tal
rikie trntkende Bnrder friitede lidet
n:i—«sttndeiies:-da-rdiae Kaatn Refer
rnationen frickjdrde Eanidittiahedier:
ne, starrennt Hiernrliets Lernkerx for
man-Je Illiennefler beted det et Britd
nied al ndte LUiant ozr anndelin Ante
ritet, tilined da Renaidianten datte
de fintnrende Krafter til Eelddenidit
heb. Ter dar tstærinaszftdf not, der
var lltlarhed not. Trods Kriiti er
»Don har fat mia til Dommer« an
saa Luther det for sin Piiqt at ret
»lede i Lareilrifter, i Præditener, i
iit Listaab til den tdfte Adel, i sine
Zetmoner om gode Geernittgek, onH
Planet-, om Handel cg Adam om at
botde Born til Stole, oin verdglin
Jdrighed hvordidt man er den Lns
dinhed ftnldiq, o. s. v.; han ndfender
et farliat Etrift til Præileene at de
ital prckdile tnod Blaser. udta ler tlart
Oq bettentt sin Menjng i Bondeirkzken
sendet-ne bade santlet detes chrdrin
ter til Hertetncrndene i 12 Jlrtikler
Ist blandt andre oaiaa opfdrdret Lut
her til at dotnme i ssnaenz i sin For:
Znaning til Fred bebaut-let Luther
entelte as de odstillede Pttntter, dad
ler iødrigt Hardt benae Partien efter
ObrereYI Uddrttd odfordrer ban Ov
-kictbeden og hvetn, der lan, til ined
alle Midler at tvinzre de odrørfte, et
Standpuntt, han ienere forsvarer ogk
præciserer i et Sendebted. Men i
Ienne Sag sont oderalt hendifer han«
den nærrnere Afaørelfe as Enkeltbe
derne til den verdslige Øvriahed; ,,tl)i
det tiltonttnet itte tnig som Evange
list at dømrne ellee tecesse Afgørelfe
heri. Jeg ssal underdise og lasre
Samvittighederne. hdad guddornmei
lige og iriftelige Sager angetan man
hat Voger not herorn i lejferlig Retsk
Denne Tante, sorn tommer igen atij
tet vg atter, er i senere Tider beugt
saa ofte, at den hat noget as en Fla
itelS Klang; men det er af starte Pia
tiqhed, at vi tlart opfatte Meningen,
hvig di i det hele dille idrstaa, i hnil
ten Betydnina Luther blander sig i de
sociale Spsrgsmaai.
- »Man maa vide, at vi have to
Slcgs Ovrighem vetdslig, der straf:
;fer i det ydre med Sværd, og anrede
;lig, der udsprer sit Embede i Ord da
Prcediten.« Forstellen er i Prin
cipet for Luther ovekordentlig klar.
Kristus hat (Mat. 5, 39 fJ preditett
J stulle itte scette Eder mod det ande,
l »at man ogfaa stal lade Rappen fare
iitke stride imod eller blive utaalmodia
eller tage igen; « deiie er den højefte
Grad af triftelig Gerningx »manae
mene, at denne førfte Grad ilte er be«
.fa-let og nsdvendig at holde for ethvert
Kristenmennesle, men er et godt Raad,
henstillet til de fuldtomne, om de ville
holde det;« baade denne Opfattelse eg
den Mening, »at det er not, at vi in
zderlig i Hiertet er beredte og villige
’til at gøre saadant,« begge Udveje
tilbagevisesz Kristi Befaling gelber,
og gælder ogsaa den ydre Handling.
»Dexfor er det umuligt, at verdslig
Sveerd og Ret siulde finde noget at
gsre blandt de triftne, efterlorn de af
sig selv gtre meget mere end al Ret
og Læretunde fordre. Som Paulus
ftger (1. Tint. 1, 9): for den reifste
dige er der itte givet nagen Lov tnen
for den uretfærdige.« «Det er alt
saa gansie vift sandt, at tristne for
dekeö egen Styld itte er undertastede
Ret og Sværd eller behsve saadant;
meti se til og staf first Baden fuld as
eet kritisch ftt du tegeter den keifte
ligt og evangeltstz men det vil du al
drig formam Thi Beiden og Meng
Iden er og bliver utristelig, otn de pg
«saa alle et beste es taldes ttistne.«
i«cvaugeliet et m aandelig Lav, ist-or
eftek mit itte lau regen, mea maa
few M for bver entelt am hatt
MM W M vers-« ,,at
request MM etlee Herden
kUck III-W sc opt
di Ws weg-M sei-W
ie- Ziel M Ko M ins-;
J- Ei
,, (
Eis ä;
- i
e f - j
byrdes.« LutherI segtuntzerg da met
Rom. 153, .1 —-2 oa l. Pet. g, FOR-U
»verdslig Svcerd og Ret fast, saa at
ingen tan toivle otn, at det er Guds
Villie oa Orbning f Verden,« »vor
set itte, knnde intet Mennesle vasre
for det a·ndet; den ene- vilde æde den
andeu, som de vilbe Dyr gøte det ind
;l!nrdes3.« ,,Jngen maa tænte, at Vet
lden tan regeres uden Blod;« »ti! at
pregere Vetden betet starre og strenae
lLoveI » Mener du ilte, at naar
glene og Totene kunde tale og saa
sdet oerdgliae Regimente lanbt Men
sneslenc —-— de da vilde flaer J tcete
lljjlenneflen J ere ille Ijlenneslet, men
F
share Wuber mod os; lwor nydelia i
jEitterhed J bog bo, leve sog have alle
jTina: men bog os kan Den ene ille
date fitker for den anden en Tinte,
hockte-n med Liv, Due- eller Nating.«
Hvorledes er det nu mnlisgt at for
liae ding to Reaimenter.' Jtte at
nxodskaa det onne oa bog at mod:
flaa det onbek »Fordi en ret Leisten
paa Fort-en itte lcver Da tjener for
sig selv, men for scn Ratte, saa got
han i Folge sin Aandg Art ogsaa det,
som ban itte heb-ver, men fom er nut
tiat oa nebvendigt for Inn-Z Neste;
— saaledes aivek han stg med full-.
Villiglted under Sværdetx .Regimen-»
te, —-— sotdi de andre bebøvet Ov
riahebem oa det bringet stoe Nytte.
Oa hvor ban itle handlede saalede5,
handlebe han itte sont en Leisten,
Dertil imod Kerlialteben.« Dette
aivek folgende taralteris:if!e Billede:
,,Tet flulde l«te saaledes, at ingen selv
M r Llnllaaer, men de andre i braver
lig Trosasibed Da Linan En Kri
sten lan da oasaa fere det vekdslige
EIva »saa at du paa een Gang
tpaade ndvorteg Da indvertes gar
Jttldest i Glle Rige oig Verdens Ri
ge, paa een Gang lider ondt og llret
og doa ftraffer ondt Da llret.« »Ter
for maa man med Flid adslille de to
Regimenter og lade beaae blive staa
ende; det ene, der ask from, bei-km
det, der staffer Fred i det Uhr-ess
Hvor verdsziliat Reaimcnte ogfLoH
Jlene regem-, der maa veete bat-e Hut-l
le!i, selv otn det alt samtnen var liaL
med Glle Bud. Thi uden den Hel:’
liaaand i Hjcertet blivet inaen tet
from, book pasne Gerningek ban end
got. Men hvot aandeliat Reaimente
alene regerer over Land og Folt, Vers
saar Lnbftab frie Tsjler, da der «er
fri Epil for alle Sturlestreaer."
»Gut) bar unbertastet saabant time
Eigt Negimente under Fotnusten, —
og itte senbt sin Helligaand dertil sta
Hitnlen.«
Vi havde draelet lange ved dette
Punkt, fordi sørst hersra tan Lutbetg
Udtalelser ses i den rette Belngntngl
Zorn Guds Ords Foktynder stal han
,regere Samvittighederne«, ved Or-»
Jet inderlig omstabe Mennesler. detl
as Naturen ere ende, til Lydighedl
knod Guds Karligheds Lon, en For-i
vandling, som han tendet as egens
Ersarincu ingenlunde ere Getninaer-"
ne en Bisag: det et ham tun selnfslsi
seligt, at ttoende Mennester eke aku
nemtrakngte af Gurts Fiasklighen At
Luther talet tontret o... Istan totn
l
net af, at han habet Sondagszlristen:»
Dom. I
,,Estet at det bellizae Evansgelinml
er tommen sok Tagen, straffer ogj
oiser det alle Slaas Mørlets Her-l
ninger; thi det et et tlakt Log, sont
oplyset hele Verden og leerer, book
Jnde Verdeng Gerninger ere, og vi
set de rette Getningee, som man skal
uvøtt mod Gab og Neesten.« Det
svar saa meget mere netzt-endigt sont
;den nne Tids Morgenrot-e og den
Iaandelige Befrielse beugte Uro og
sForvirring paa alle Omtaader. lHer
retledet Luthet,:zidet han bog over
lader de natmete Enkelthedet til Ju
tisterne; han vil »intet sige om Ov
eighedenö vetdslige Handler og Love;
sthi bet er en vidtlsstig Sag; og der
er tun alt sor mange Netsbsger det
lom.« »So-or du dstnmet estet Kett
ligheden,1an du saate let asgsre alle
Sagee uden nagen Retsbog. Men
hvot du ladet Kærlighedens og Ra
tutens Ret uoe as Die, can du flet
like treffe det saaledes, at det beha
ger Gut-, om du ogsaa hat-de slugt
alle Retsbjger og Juristee, men de
ville kunne gtte dtg satt-irren so
meee du tcntee decovet.« Man un
dres over det vide Blit, Inhaltsbe
tienif Fotlampet hat-de, og den Leer
ltghed til alle Kalt-einset- Orman
ber, og findet det ist-M weisend-tax
naak see sra satt-km Slde activ
s,.- D- Its-et
W WIL- l;
www-»Ist
l
I
forstelliäe Sider af Mennestelivet,
bærer ogsaa dets Lidelser og Bevidst
heden om Shnderne med: og vfte h
rer man klinae igennem hans Kast
liahed til sit Land. ,,Raar jkg vil
«bede for mit kære Tysiland, fslct jen,
at min Bsn prcrller tilbaae»og it
dil trænae op som ellers, naat jeg be
der om andre Linn-« Ord og Per
son dætte hinanden.
llmiddelbart hat Luther tun med
de entelte at getre; med Gudg Ord
revfer han Sand og sattcr navnlia
et dhbt Svælg tnellem juridisi Ret
og Kristendonn »Verdsti«a Ret er en
sona. ringe, uren Ret, sorn tunrmer
lia opretholder tinretia Fred on Bu
aensJ Lin« De almindeliqe For-s
ndfcrtninaer ere, at Arbejde er Pligt;
»Wind vil itte have no·aet at asre nred
de dodne, utro Leddiaacenaere, soin
intet taae sia for.« De tommuni
ististe Liahedsutppier Vises tilbaar.
JAP. G. 4,5 omftober den formentlige
Etriftarund, selv hvor der var lut:
ter stristne »Da nu tunde man
itte have en saadan ernina blandt
Menneskenr. Thi de ere niestendels
saa tlngtige, at de heller vilde have
deres Næring af andre Folt end selv
arbeide. s— Saa vilde et faadant
Fallesstab foraarsage al Ulhtke
blandt saa ttgudelige. usiittelige Falt,
sotn i Fotoejen igen tan bringe til
Arbejde og bortvende fra det Ubillige
Tiaaeri.« Derimod er det en
Grnndreaet, »at start Arbejde oa me
acn Tid ogsaa stal have starre oa
mere Len« · At tjene Penae uden
tilsvarende Arbejde er »Stnlrsveri«,
»de sidde paa deres Stol, hedder store
Jnntere og aatvasrdiae, fromme Bor
aere on rede oa stjcele oa se saa pasnc
:id·« Omvendt: ».lrdefde oa Meje
ernærcr aldria noget Altennefte, —
nien Gut-S VelsignelTe da Naade;«
dersor er al vor Ejendorn Gudkä
Zaaledez dadler Luther uden Stann
sel hpje oa lade. Hist Uretfcerdig
hed, Ulcerlighed ogf Utatnernlighed
»alt haveH for intet, og der viseg itte
en Draabe Tat.« Her Dovenstab og
Ucrrlighed »Na er den storfte Felage
i Verden over Tyende oa Arbejdsfoli.
hvor ttlndi,re, utro, nopdraane de ere,
stassende sig egen Fordei. Det er en
Plage fra Gud.« Dei at taae sig seld
til Rette er fortafteliat. Dei heb
der til Bornenet .,Derfor sisger ieg at
ter, jeg lader eders Sager vcere saa
gode og retfærdiae, de tunnet men
fordi J selv vil forsvare dem og itle
lide Vold og Uret, saa can J ·gsre
ca lade, hvad Gnd itte usw-regen
Uten det triftelige Nahm det tristelige
Kann, siger jeg, det stulle J lade verre
og itte aøre det til Staltestjul for
eders utaalrnodige, ufredelige, akti
ftelige Forehavende.« De have taget
Gndg Navn forfængeligt og gjort
tristelig Frihed todelig. Den Mand,
der ftal have forderedt Revolution,
siger tlart og tydeligt: ,,Oprpr har
ingen Fornuft og gaar i Alminde
tighed mere ud over de usinldige end
csoer de sthldige. Derfor er heller in
tet Oprst rigtigt, hvor rigtia en Sag
det ellch har; on der folget altid
knere Stadt end Forbedring deraf.
- Jeg holder oa vil til alle Tider
holde tned den Part, sorn lider Op
rør, hoor uriatia en Sag den faa
ellerg har, og viere imod den Part,
sotn gar Dort-L hvor rigtig en Sag
den saa ellerg har, af den Grund, at
Jprør itte tan aaa for sig uden nstnl
dig Blod og Stade."’«) Derfor stut
ter Luther med en starp Dadel til
beage Stderx i Virteligheden er Op
toret Guds Straf, men ilte i den
Forstand, sotn Bandetne mene. «Det
er itte Bdnderne, teere Herren der
scette sig imod eder; det er Gud selv,
der fetter sig imod eder for at hieni
spge ederö Raseri.«’
; Ogsaa Øvrigheden giver Luther
Fctmaningerz naturligvis gælder
Gudtz Ord ogsaa den; den stal »vre
des i det hdre og verne mod Shnder
ne, men i det indre have et sint, blidt,
trifteligh elsteligt Sind.« Luther
udtaster et trifteligt Fyrstespeil, sisnt
hart mener, at det er »et af de stsrste
Undere og det dhrebareste Tegn paa
Guds Naade, naat det ster, at en
sFyrste er klug, from eller trtsten.«
han indstærpee Ovrighedeni Miste-,
men vtl «intet sige otn dens verdslige
handler«« der je et undeelagte For
uuftem ihvorvel han naturligvti-lan
give Rand Bande Formntng on
Rand gis-! has t» Msk Wms
spm has nistet- »wes-T I M III-·
Yes-m e, at ei lese ander
re posttixle « h hope dessen
Messer see list Heere Hostie Ie
WW
—1
siulde Guds Retfckrdigheb og Rettig
hed sinde Genstin saa godt som mu
ligt; og hcm er inqenlunde blind for,
at dette hat Betylming for Guds
PMB dName han- hat fremstillet,
hvorlebes det er ,,et ret Mestetstykke
af djævelst stuan at faa Mennesiet
til at fomgte Lærdom, fortsætter
han: »Fordi di nu som Sjælesprgere
i Folge vott Einbedes Pligt skal vaa:
ge mod semdanne og andre onde An
flag, maa vi sandeliq itte sove her.«
Detfor indstcrtper han Øvtigheden
at sorge for Stoleundervisning. Vi
ville trwffe flere Ting, som Øvrig:
heben paa lignende Munde sial holde
Zje med.
(Slutte·g.)
v
de: Pia-i iter oa Læafoll, alle stal vcere
blinde eller stumme. Maatte Gud
fig fort-armes .
PeterP. Thorebh
CO- - »-- »
Mødct i Nclson, Minn.
(12 1::.Tks.1cm) .
Nelsonk --- Vi lnamsede Pelsen og
slød Kraven op om Orencx thi omend
di bar italmindetia mildt Vintervejr i
An, blaste der doa den Daa en stakp
Bind. Dei havde oasaa daret ital
mindelia varmt i Toget. Min Med
rejfende Past. N. oa jeg havde for
drevet Iiden med at snatle om dit og
dat, liots Jndhold itte vedto:mi:ek
min Lasset Nu dilde han sove,
stønt der Var bøjlns Tag. Han er
ellersz itte as de «ssvniae Prasditcni
ter«, men han var bleven sovnia Jca
toa Adisen da tiaaede over forste Eide
med de politisle Ruhe-der, og sjerde
»Bitte med Redattssrens »Menin.1«,
tastede den faa paa Gulden hvor en
anden santede den ais-, mens det ranrit
mia i Tanter. at een hadde strevet et
Sten: »Avisføde.er tot Knst«. Tet
har doa itte vatt bad i mig til Adi
serne, og som Bevis herfor tan jca
ans-re, at jeg baade holder Aviser oa
leser Aviser; men derfor tan det jo
vcere liae sandt. Jeg satte mig til
at betragte Landsiabet, vi for over, oq
beundrede i mit stille Sind de Forsah
tere, der har Evne til at finde og be
strive det slsnne i Naturen baade ved
Sommer- og Vintertide. Jeg laser
gerne den Slaag Forsattere· Jeg
forspate oasaa, om jea iile tunde pro
dusere lidt i den Retning, nien ester
en Dei Møje knnde jeg samle det hele
i bei gernase lldtmk, at ,,Himlen laa
araat i araat« med Tilspjelse as, at
Jorden, som dein-is var dasttct as3ne,
laa staat i hdidt, oa det var jo da
ittc nnaet at firiie Saa beatsndte
iea at betragte de reisende. Der var
Folt as verdglig Stand og Fall af
aejitlig Stand. Der var Bpnder okx
Borgere; Handelgtejsende og Mitrei
scndez Vcltlcrdte og daarlig lladte
Protestantifle Præster og tatolste
Nonnen Osg saa var der en, som
shntes at dille sorene begge Stænder
i sin eaen hsje Person. Han dar
Bjørnetraetter i Prckstedragt nnd
Blnhat. Ja, der er mange under
line Tina i denne Verden, og mange
scele Titia.
Jeq blev asbendt i mine Bett-nat
ninger as niin sovende Ven. Pub!
— Han gryntede over Parmen,
stcendte saa smaat paa Konduttp
ren than er ellers itte nogen veanten
Naturs, og anmodede mig indstckndi1
om at saa fat paa en Forsyning af
srisi, told Lust, idet han sorklarede
mig, hvor tent sortert det var as
Togpersonalet at stege os levende oa
tvinge os til at leve paa den Lust, som
sandsynligvis havde veret spist man
ge Gange. Jeg indsaa ogsaa det
bereitigede i hans Ante og sit den
Sag ordnet.
Men vi var jo tomne til Nelson.
Maasle ved min Lasset ilte engang,
hvor Nelson er. Ja, det er der, hvor
Folt bor; det var der, vi havde Mig
sionsmøde. »Saa er jeg liae llog«,
siger du. Nej, vist itte, men lad 05
itte trættes om det, jeg slal sortlarc
mig lidt niermerr.
Vnen Nelson ligger i Douglaå Co.,
Minn» og Great Northern Bauen
stcrrer gennem Besen lidt i en Udtant.
Vedtommende By er ingen her-net
Stothed, særlig hvis vi lagger Vægt
paa det sidste Ord. Stutde Byen
selv tale om den Side as Sagen, vilde
den del sige, som den lille Dreng, da
man opsordrede ham til at vise, hvor
stor han var, og han saa svarede:
«Jeg er slet itte stor, jeg er bare
lille.«
En saadan Besiedenhed er ille al
mindelig has smaa Drenge, vg, saa
vidt jeg ded, heller ille has smaa
Byer, der oste angiver et stsrre Antac
Jndbyggere, end de har, sor at blive
store. Denne Storhedstrang er disk
en»menneslelig Strebelighetx sotn et
meget almindeligz dog maa jeg slge,
at vt ttke market-e den i Reisen.
Men Byen er alligeveh trodi site
Lidenhed, her-mi, pg det at to Grun
de. For det fsrste hat den arvet
sit Navn sra en her-net Mand: Lunte
Nelson, sont er Normand og nu For
bundssenator fra Staten Miene-toten
ttdligere Gut-ernst i femme Stat.
Paa stn Reise til Reise forgangeu
Aar bestgte han pgsaa Dann-net pg
talte tned den danste Mage. Meget
thrhaugtsttimeths
beerdigt og tun lese« l Annales-g
Don-I hie-u er ellets i Ilexemdttaz ea.
S Nil fis Reff-tu «
sf—s
Et lillc Styklc ttikkcliistorir.
Zorn Sitppletnent til J. M. Han
fenH Bennrrlninq i »Dann lntherst
stirteblad« anaaaende Paftor Chr.
Elt. Petersens Jndsættelse i Brocllnn
ned Pattor R. Nielsen være det mig
tilladt at bennkrte folgende
For noale Aar siden handle det,
at nogle faa bteve niisfornøjede med
den Præst, sam betjente »Den forste
dankte ev. lnth. Menighed i West-s
droot, Maine«.
Dette bled benyttet som en terr
loinmen Anledning til at faa en
Prwft fra »Den dansle Ritte« ud til
Westbroot da stifte en anden danft
Lilieniabed ved Siden af den sprften
De niisfornejede da dereg Prall fra
»Den danlle Kirle« flog en lille Han
del med de reforinerte: fit deres Stiele
lwer anden Zondag til danfl Gilde
tjeneste da dderlod saa sine Bein hver
andaa til aandelig Fortdatling i:
den referinerte Sondaassflolc l
Men san handle det at »Den spr
fte dankt d. lntl). Meniahed i West
brodt" fixn nn Prastx og ftont dennes
sluttede sig til Blair-3mnfnndet il
Ztedet fcr GrundtviaianerEamfun-i
det begnndte doa Migfornnjelsen at:
tat-e fis-U den anden Menigbed fil!
Solndtot, Prassten reiste, de faa, sann
dar igen, oraav Striden, delte Kirlesi
iftolene iinelleni liq da tattede Lod oin1
)Orgelet, da den anden danlle Wenig-i
lhed i Weftbroot, Maine, dar itte
fmerr.
» Det lyder del ntroligt, men er alli
aevel sandt: det handte atter, da nag
le bleve misfornøjede med Præsten i
»Den første dansle ed· luth. Wenig
hed i Weftdroot. Maine,« at det blev
benyttet »fom en tærtommen Anled
ning'« til at begnnde en Virtfomhed
iaen for den grundtvigianste Kirte
ded Siden af oH i Wem-todt
Pastor Chr. N. Petersen, svm den
Gang var i Boston, og som nu er ind
«sat i Brontlyn, paatog siq at reife
,,Modalteret" paa ny, den gamle Han
delsforbindelse med den reformerte
Menighed traadte atter i Kraft; og
Pastor R. Nieltem som den Gang
var i Portland, og fom indsatte Chr
N. Peterfen i Vroollnn, byggede vi
dere Paa «Modalteret« indtil det hele
fant i Gras igm Det dar vist »Mir-·
tens Heere og Biflop,« sont tom og
dankte det soc Trak- Ho- ag Stum
vart at vcere·
At navnte to «·ltrcester, efter at have
,,lsftet i Flot« paa den Maade i Wefti
broot, tan mene det alvorligt med at
protestere imod »Den forenede Stir
te««5 Virtsomhed her i Boston, det vil
da vel ingen fortange os til at tro
paa. Og naar de hat veret med til
at bruac Udtryt imod os som: set
terisl Seperatisine, knon de saa, maalt
med samnie Maul, itte fortjente Be
tegnelsem mindft satanist Pest-era
tigmr. Dog lad as hellete antage,
at det er »det mennesielige,« soin har
spillet dem et PudsJ
Den aandcltge Side af Sagen, sont
tunne fremdrages i Forbindelse med
faadanne Virtfomheders Begyndelse,»
er det vel helt farligt at udtale sig om.l
l
Saadant maa man helft intet vide
am, og dersom man itte lan blive fri
for at vide lidt, saa maa man da lade,
som om man intet ved; thi ellets er
man tattlss. Dersoin man lvd figz
merke en Smule med, at man Iaal
Fotsiel paa Soen l den stidne Stie;
Iog Faaeet, sont var toet t LammetöT
Blodz eller dersom man itte vilde sigeYI
Amen! naae andre paa det helligef
Embedes Begne ertlæeede Kristus vgl
Bellal kor Pette Egtefolt at Mehl
staa bsev man to. vdnetvnt til staune-l
IMCFIfunnuletsez fundersynede Pie- l
Jtiklie os« flieget andet ubehagellgt forl
ABV og Blut-. herren- Ord: af
dere- Frugtee stulle J Iende dem, afi
Mit MWlxd talee Wunden
OF WAIMUMMC ltle anl
Nytaar t90l.
Gennem Aarhundredets siiftende
Knar,
fast i sin hellige Miskundhed staat
uden Fotandring idag som igacm
Han, for hvem Tag er som Tusinde
Aar.
Lad, Jesus-, min Tale,
saavidt som jeg trot,
Din Herligbed male
med lebende Ord -—
---- mens grundende over
hvert Ord, Du hat sagt,
jeg priser og lover
— Dit Guddomsords Mags.
Jeg snsier at væte
af hele min Hu
et Kur til Din Ære; —
bog mere endnu
jeg fryder mig over
Din Mistundheds Pagt
og prisek og lover
Din Kætligheds Magi.
Dit Kors, som blev tejst i den gw
ende Baue,
da Tideknes Fylde var kommen,
det Kors, som hat beendet var Kam
pen end han«-,
jin Seit gennem nitten Hundrede
Aar
over Synden vg Dsden og Dommenk
Bed det stal vi fejke i Tidetne end
til hatt iommet igen.
« A. L.«·)
Lnthrts Ztilling til dc
sociale Spøtgsmaai.
As Cimd. the-ol. Ew. Meteor-In
Detsom det er sandt, at Arbejdet
paa Løgninqen of de socinle Eos-mi
maal er den Digtiqsie Lmave for
vor Tids Kulturbevceqelfe, da tun
vel de mangfoldige Vanfteligbever,
som foreligger paa dette meade,
itke løses med eet Stag, men tun
gennem en Udvitlinq ved Samarbej
de af de forskellige Magter i Kultur
livet. Her er det nu omstriDt, hvor
ledes Kitkkn bør stille siq over-for
denne Bedo-gesse, og om Den i Det belc
komme-: Kristenbommen vedz og det
kan ikke undre os, naat vi beten-ter,
at Kristi Rige itte er af denne Ver
dem navnliq tan da den proteftanti
sie Kirte staa tvivlende, da den aner
kender, at Kulturlivet med Rette be
væger sig frit og efter sine egne Love.
Dei turde derfor vcete naturligt at
anders-ge, hvorledes Luther selv stil
lede sig til sin Tids sociale Forvitlin
get, selv om vi ikke er bundne til nd
vortes at kopiere, og felv om Tidekne
hat forandret sig: J Reformations
ttden var ogsaa udvottes betragtet de
religisfe Spstgsmaal de centralex de
spciale stod mere i Baggrunden. Det
var ikte svm nu Storinduftrien, der
sotaarsagede Vansielighederne, mei
det uhyre Opfving paa hanMens
Omtaadr. Politist Frihed og Ret
tax ttie for de lavere Als-sieh Og
end-läg teudte man den Gang gemu
Ac Ist M, at ogsaa Samfnndsltvet
Hi Hut Levez Natiouatstonomi i
"« Just-end existetede llkr. For
W er Seeheld-ne enqu
WWt.tsut-scheti
- , its-III sit II af