Din Broders Blod.
Fra syst ved
Pastor N. P. ZNadsen.
(Fo tsat.)
,,Nej, Hagob ilte i Daa «— itte nu —- en anden
Gang, hvis det er Herren-z Villie.«
,,Saa bliver det maaste aldria, Mariam. Hogen er
paa Jagt efter Diierne som dn hat mir-riet.
»Das-sind -- sia mig —-—— tror dn paa Fliistilg?«
»Im ved itle,« svakede han tøvende, --— ,,i Aste-n mere
end spr, snnes jca.«
»Jesng Kristus er Verdeng Forsoner og Frelser —
ogsaa din, Haaob.«
Det foritod Haqob itte.
»Min Fader maatte doq flvate --— oa dø,« svarede han,
»ein din Fader er i Firngsel.«
»Min Fader er i sin Frelserg Haand Hans Leaeme
tan Hagen sonder-rieth inen baan Sich tan inaen Rovfnal
naa. Den tilliprer Kristan on lian er en stcerl Wird«
Haaob syntess at forstaa, at LIJtariam tnnde gnre mere
sor dani, end han for l)endc. Da hun ratte hani Haanden
sagde ban:
,,Mariam, jea tan nist aldria blive som Adinadzadnr
og sont du. Men Vil dn tcente lidt paa niia.'«
»Im vil altid bede for dia, Hannb ---- at tiristng man
blive din stcerte Gnd.
Scm en Drmnnier ait Haner qennem Gaderne. Han
havde saaet Lov til at redde Assntadiadnrs Datter. Tet
var for hain en større Lytte, end nogen anden. Og book
ledeg var det eaentliq gaaet til? Hdnr havde han faaet
Krcefter fra? On hvotdan var det qaaet til, at ban var
kommen Mariam saa nasr on bavde talt saa fortrolin nied
bende? Han vidste det itle. - - LUtaaste Var det Krist115, soni
havde dist sig som den stasrte Hind.
« Ill.
Dank sorløb, oa thande Hierte var hoc- Mariam oa
hoc- hendeii lidende Faden
Kunde ban itte redde Ilswadistnrk Bilde Zttistncs
nion onsaa her vise ssn soin den stærte Gild?
Han trrnttc og tirntte, men han saa inaen ildvej. Han
beslnttede at at opsoae Ascharn on tale nied lmin oin det,
stønt han endnn tcenlte ined A7rgrelse paa dereg sidste
Mode.
Llschain niodion liain venlia, nien iovriat Var lian menet
taus. Anaaaende Assivadiadnrg Josua-stinkt havde ban et
helt andet Zim, end Haksan Den aanile Mand var jo
siltert en stor Forbrnder, ellerss havde inan doa itte fundet
Dynamit bog liain og heller ikte feengslet hom- Var Fan
gen nstnldizi - , ja, da tnnde Asebam seldsølgelig not aøre
noget for dani, nien sont Zaaen sorlsoldt sin, var det nmn
ligt.
Oder antensz Antigt laa nonet inørtt, oa i hans sorte
Ljne slannnede det ofte som Jld. Men det vnrede tnn tort,
saa sinilede Vlschani igen — - sont en Ven siniler til en Ven.
,,«,’forlann ellerg as inig, hdad du vil. Mit Hnss et dit
Hug, min Hund er din Haand, Aschain vil gøre for sine
Venner, livad han tan'«.
Og dirlelia toni der en Dan, da Ascham ajorde noaet
sor Sage-h noaet, smn endog tostede liam itte saa ringe
Mose. —- Hagod tnrde i Aschaing Ncrkdasrelse desøge sm
sanane Messen . ;
Du ded, min Fader har Jndflndelse,« saade ban, da»
ban nieddelte Hanle denne alcedeliae lssterretninkL ,,eller«:«?
havde jea aldria tnnnet gøre det.«
tst tnrtist Fcknasel er sortærdeligt. Haaob vidste
det godt, oa doa kmste han uviltaarlig tildage, da Ferner
selsdøeen aabnede5.
»Nun siemad,« pnamindede Aschain, idet han stødte
til Haaod, »der sidder han inidt sor Biengen med Lenker
om Handerne.«
Haaob, der ncesten ttte lnnde stelne noget i det nwrte
Rum, git lnn sorsiatia sre1nad. Lasten var tung og was
lende. .
Da liørte han den tendte, leere Stemme raabe: ,.H,a
grob, Inin Diener, tasnter du oaa din ganile Mesfer?«
Oa Oaaod ilede hurtig den til den garnle Mand, idet
han saade med basvende Sternme:
»O, Messer-, Mester, hvordan tnnde det ste?«
Derpaa vendte ban sig til sin Ben og saqde sortvivlett
,,Ascham, se don, hvor de pine ham. Los des-; hans
Hemden han er dog intet vildt Dyr. Agwadzadur hat
intet ajort.«
Ascham smilede blot medlidende.
,,Mestek, sig·, hvad tan jeg gsre for eder?«
»Es-te sor mig? Kristns hat gsort alt for mig. Større
Mænd i GndH Rige end jeg havde ligget i Lænter, og man
hat martret og pint dem.«
»Dir Aristng s-- gjorde han ilke noget sor dem?« sinng
te Hagob aairdel-s.
»Jo, vist, min Hagolx Ved Midnatstid harte de
andre Zangen hvotledes Fængslet genlod as Lovsange. Je
sus bessgte sine Tjeneee, og hans hellige Nceehed gioede, at
de tunde stemme deres Harper til Herens Pris. At lunne
synge Lovsange midt i Trængslens Nat, det er det, den
Heere Jesus giver alle sine.«
Hagob vilde have svaret, men han tunde itke. Der
var et Udtryt i Aswadzadnes Ansigt, sorn han itte knnde
begribe, og som dog syldte ham med hellig Æresrygt.
Aswadzadnr sortsatte med sleelvende Steinrne og lige
sont talende til sig selv:
»Von hat altid vieret mig mer-, men aldtig saaledes
sont her. Han vil ogsaa vogte paa edet, J, mine leere —
paa dig, Max-kam min lille Due — Gud destytte dig mods
Digens Ast-. Sig, Hagel-, ved du noget om dem? Oboe-»
et mtn Dust-en og Mariam og Nasaret, mtn lille Dreng?«
Aschenn remmede sig. Spsegsmaalet var saeligt at!
svaee paa soe Hagob i Junge vogterens Narr-Euch san
Den-de staaet og talt nied denne ved Jndganasdsrenx nuj
teaadte han nogle Strtdt met-mete. Paa hanc Leeber lau»
et Smtl, og i hanö Oer luede en seelsom Jld.
»Kom, based-' sagde han og gteb Bennens Arn-,
men case-b vtlde tkke nied.
»Dir-er du Me, Ascham, hvad han spitgee onst Han»
W—
vil have noget at vide om dem, han elsler højerse end sit
Liv.«
»Det er snart sagt,« saade Fangevogteren, mens han
sorte Øjne sit-d Lon: ,,Nasaret er bog Mollah VII-kalten
han bliver snart llogere end du, Astvadzadut Jeg sag
ham sidde og lcese Koranen blandt de andre Disciple Din
Hustru oa den elslelige Mariam saa jeg i Coldalernez
Hander.« «
' Jaennem del mørle Fængsel lod et Jammerstria, desy
sorste og del sidste Slrig, der lom fra den sorpinte Mande
Lseber. Som en slarp Pil trcengte del ind i Hagobs Sjcel.
Ogsaa Aschamg Hjerte blev beim-get. Hnn havde liae
staaet oa hart Paa Fangevogteren sortaelle noaet om Pinei
bcenl, da det havde bragt hcnn til at anse, sinnt del tillige
fnldte hani med et vist Behag· J den unge Tyrls Hierte var
mange cedlere Følelser, men der boede oasaa Tyrlens vilde
Fanatigine, der tprster estet Blod da som lvæler ser de
bedste Felleisen saa snari del dreier sig om deite, Mnhamed
Heller Kristrts, anl eller Armenier.
l »Bei er ille sandt, Mester, jeg ded, l)an lnver,« raabte
sHaaoh idet han areb sm Mesterg lcenlede Hcender. »Ma
iriam dar i Soldaternes Hemden men hnn er del ille niere.
! Saa sandt Gud leder, linn er reddei oa paa et sillert Sied«
l Agivadzadur lnrvede sit bleae Ansigt on saa hjcrlpløst
sog talnemlinl paa sin unae Ven.
l »Hdoras ved du det?« spnrgte han.
! »Im - jea selv har bestiet l)ende. Jea ved ille,
lhvorledes del gil til· Dei maa have berstet litristug seld,
ider var ined mig, men reddet blev hun«
»Han lnder,« stieg Ascham plndselia i vildi Raseri.
»Tro liani ille han lnver ——, han ved ille, hvad han
siger. siom med, Hanobl Lænae nol bar du ladet min
vente. Korn stratsz, siger jea.«
Forbavset saa Haaob paa Vennen. Saa vred hadde
ban aldria set ham.
Nu sor Aschani lien niod Fangen
»Ein ster, lidad Ret er s— dia og din Familie, dn sor
stollede Giaur dantrd. Hvorfor slriger dir? Hat du
ilte seid brant nl Elendiahed over dia on dine. Du slal
ille tro et Ord af, lwad Hagob saade. Han loj niere, end
der nonen Sinde i det fiele tnrliste Iliiae er dleden løjet ded
Vlllah og ned Profeteng Strea.«
! Hanob saa at han nmatle aaa. lIFndnn en Gana grels
han sin Mesters Oasnden
»Haaob«, hdislede denne med tdalt Ztesnme, »Herr«
lønne dia, ilristucs lonne din, min Drena«.
Da de lom ndensor, laade Vlscharn sin Haand paa Ven
neng Arm:
»Ha«aob: saa dn ille Faiiqevoqterens Blit? Hvdr
lnnde du take iaalede5, naar han ltorte dan det? Dei lan
blive din Dod«.
Hanle dar bleden meael blen. Han splie pliidselig.
lwor sinilende blaa Hinilen dar. da dan tasntte paa det
sluinle Faansei. lidori Ilsmadmdnr lan, iivori saa manaen
en Armenier indisc- !ik1net, og lidori lan niaaflc seld - — —
»Hellere sin, end der ind,« ninmtcde inn.
Hat vidfte, at lian ille lnnde tinae derinde sont han«
Edle-, steerle, ndmnne Messer-. Han solle i detie Liedlil lla
rere end noaen Linde, at Kristuszi itte dar for Vani, linar
han var for Aswadzadnr. Fernaflet dilde sor hani illc
dlive syldt as Gudg Sons Herlinhed Tilliae tasnlte han
paa sin Moders og sine Vordre-J tasre «.)lnsiater. Hsan grels
Vlschatn i Armen.
,,Ascham, min Ven, er der oirlelia Fnre daa Færde
sor mig, da hjælp mig sia mia, ins-ad jeq stal anre.«
Alchains Ulnsigt var mørlt. Han ital ilte sin Arm ind
i Hande Arm, sont han ellerg Plejede.
»Gaa lijein,« saade han tort, »der stal du faa nt vide,
hvorledes din Sag staat, og hvad dn flal gore.«
Derpaa hilste lian paa Haaod oa sorfvandt.
—- -—— « Den ene Daa ait ester den anden, nien Ha
aob høtte intet sra Aschani. Haaod ail op oa ned ad lija
den i Haab oin ai mode han1, nien lian niddte hant ilte.
Han gil til Aschanig Faderg Hug, men Deren var lnllet,
on inaen lnllede op, naak han banlede paa. Han haddc
fortalt sin Moder alt. Hnn hadde ilte sdarei nogel derpaa.
men lnn rysiet betegnede pan Haue-del Caa hadde hnn sat
sia stille ned. Men da Hagob alter dar gaaet nd, var du
bleoen Travlhed i Hufei.
Neinsar dar en Praktisl Kone Hnn besalede Bornene
bestandia at holde sia hjemme, hun pallede zilæder oa Lin
ned sannnen, stoppede Strome-er oa sendte de slidte Slo ti!
Slomaneren -- — Stulde det virlelin lotnine saa vidi
at Hagoli innatte dort, da slulde lian ille drane alene over
Biernenr. Nei, de vilde alle nied. Hnn tendte del Farerne
ved en saadan Reise —- doa, hellere finde en stille Grad der
oppe i den glindsende Sire, under Gndg fri Himmel end
dele Slcebne med Agmadzadnr -—— da blioe inarirei i Tor
tnrlamret.
J- Renisers Hierte sødies en levende Leenasel efter
Landet hinsides Biergenr. Hvor lvtlelig havde hun ille
verei, den Gang lnm med sin Mond boede der dppe i den
lille Lands-by, ille langt sra Marasch En Lerhytle havde
været deres Hieni, nien dette Hjein var snld as Solslin
Jndtil — ja, indtil en Daa Kurderne lom oa stjal alt sra
dem — deres Lylle med. —- Ja, saaledes tcenlte hun da.
Hendes Mand leenlte ille saadan. Han loa Lyllen — sin
leere Bibeldog — under Armen, den lille Hagob paa sine
Sluldre, og saa oandrede de til Marasch, til Nemsers Srn
germoder.
Nemsar saa paa Bibelen, der laa opslaaet paa Dion
nen. —- haaob havde liest i den. for han gil nd. De havde
taget den med, da de drog sra Marasch til Konstantinopel
Nu stulde den maasie folge med sra Konstantinopel til Ma
talch- s
Og dog —- det var da ille hell asgjort, at Faren var
saa stor.
—- — »Moder,« sagde hagob en Asten, »her er Brev
sra Ascharn." han slriver:
»Enhver, som hat staaet -i Forbindelse med Aöwad
dadur, er mistcenlelig. Seelg hvad J have, og singt.
Jeg er din Ven
Ascham.«
«Saa maa vi gsre alt feerdtg, Moder.«
Alt er særdig. mtn Sin, jeg er beredt.«
Entfaltet )
Taarnfalkcn.
izoritat frn Sitze Its
Gainle Ole talte qansle rnliaix men
Taarnsalten tunde not slønne, hvors
dan det var sat.
»Farsa’er« sagde hern, »du sial ilke
vcere bange for mig. Nu Haar fett-ind
over chelvingerne, --— jeg ned gooi,
lwor jeg sial passe Paa scsr de løse
Sten, hvor Murfvenden faldi ned
for hundrede Aur sioen, -« In san
iriiber jeg hen til Trnppen i det lille
Tonku, og aaar jiae ned i Ligkcelde
ten under Jnelernez Kapel. Der
finar Linien altid and-rn, ok: der kein
jeg nok san stillei nogei »ti, saa jen Pan
nein op og lrybe ind nd Links-»ein der er
iijnlt bug de store Bufle i Zorn-It »
La, nanr jeg førsi er i det fri, san!
Eint jeg snnri viere i Vejln).« s
»Du er en rast Dreim, Taarnfnli,«
finde den namle eq tlappede lJam med
sin benede Haand, »men pag aodt staa
pa tceni din Uni! Og naar du er
ioininet belsiindet ud til Brynner Jen
len, sna sig til horn, at han sial sceite
ei Lys op i det ostre Gavlvindue!
Jan ved jen at du er over det værste,
irr den an over de sidsie Horch-in
nr vg. den lille Trnpve holder jeg ikte
if. Nan, non ined Gudl Men taki
Ltlændlyqten rned oa noale Fnrstitter,
Tiin Foldeiniv on et Stvlie Reb! Man
eed aldriq, hvad man faar brua sor.
- Se nu lilngser det rødt derude! Jo
oist er det dein.«
Fern Minititer senere var Ole nede
ma Hvrelvinaerne og liegyndte fin
Itsoentyrlige Furt over deres Høje da
D.ile. Merit var der fom i Gravenx
sisen lian lrnvlede Da nil usorirødent
iremad· Ein Lunte turde han itie
««1-nde for ille at opskroemme de utal
Akte Ugler on Flageriiiiis, soin holdi
til herinde on Reininqen holdt hnn
sen Hjcelp asttilugnerne i Tagei. Non
e Siedet var der lagt Planken lige
finn en Bro, sra Top til Top, andre
Lieder inantte han helt ned og op
E-ieti, vg, da han toin til den syvende
Lwælving med de løse Sten, helt uden
,’lll.
Endelig naaede han den sidste on
rllevte chelvinq og sprst nit tændte
fian sin Lygte og sandt Hullet i Mu
en til den lille Taarntrnppe.
Dei var ineaet iedeligt, hnn lunde
Eile slippe forbi; Pladsen var Mia
1et. Der sad en stor Hornugle og
siirrede bistert paa harn.
»Hm Forladelse, Deres Gescerligs
hedl Kunde De iite slytte Dem lidt?«
sngde Ole on lastede en Murfienzbrol
paa tiløerne as den, hvorpaa han klo
gelig holdt Blcendliigten op sor sit An
sigt, medens llglen svrsvandt nied et
lanatrutient Hol.
Nu i Taarnet ou ned ad Trappen!
Trin var der ilte inanqe as; thi her
faskdedes aldrig noget Mennesle; men
Lle gjvrde soin Skorstensfejerne,
steminede Rynqcn iinod paa den ene
Zide oa Knieerne paa den anden, oa
san ioin han endelia ned til Døren, sorn
qil ind til Fiiriem Her standsede
han lidt og pustede.
Du aode Gild, hvor var hnn tor
siigl Hans Hals var indvendig soin
et Viert ng hand- Timge srm tør snm
en gaminel SiosaaL Han tunde iite
holde det nd sor Støvx »s— hvem der
blot tnrde aabne Døren et Dieblik og
faa en Smule srisk, kølig Lust!
Ole Var nrer ved nt lvæleö; til sidst
kunde han ilie modstaa. Han aabne
de faaie Døren og iiitede nd i Kor
kundinaen.
Dei var vansteliat at sicelne, hvad
lian saa; men esier Lyden tunde han
nomine-, at der taki ved laa en Mazngde
Mennesier da sov. Tunat tral de
Vejrei, som Folk, der var dygtiq tret
te; tnn langt nedc i Kirlen hørte han
dcetnpet Samtale. Men hvad var det!
Der hang jo en Feltflasie —- Ole fit
Hieriebanienz hvor vilde en Lcesle
drit ilte sinnge! —- Turde han? Ja,
visi iurde han. 1 — 2 --— 3 sagte
som en Kai ned paa Gulvet og over
til den loltende Flastr. Hvad var det?
Var der noaen, der talte2 Nei, alt
var stille — Ole greb Flaskereinmem
den var tnapvet fast paa Uniformen
,,Saa tager vi Unisorrnen og Huen
med!« tcenite Ole; og uden en Lyd
var han inde i Taarnet igen.
Nu gil det videre, ned i Kælderenl
under Juelernes Kapel. Kiste stod
ved Kiste, og Ole trat Vejret lidt in
den han gik ind.
»Er det noget ondt, du geri«
pludselig til sig felv, trat sin Trøje af
min Pligt, jeg ger; —- saa der et iike
noget at viere bange for.« '
Der var Lugen ud til Kirkeplad
sen. Jo den stod aaben. Saa var
det verste overstaaet. Ole satte Felt
flaslen for Munden. — Føj hvor det
smagtel Ligesotn Brcendevin og Øl
og Band paa een Gang. Naa, men
Støvet blev slyllet af Halsen og det
Var det vigtigste. Og saa begyndte
Ole at spekulere.
,,Det var en god Jdel« sagde han
pludselig til sig felv, trak sm Trøje af
og llniformen paa. Jo, det gik, den
var itle ineget sor stor. Oa Preusser
knien den passede ogsaa. Hurra!
Nu op paa Kisten ncermest ved Lau
gen, det aik. Han nnaede op i Kar
men, kan kravlede ud og stod i nieste
Øjeblit som tysl Soldat bag Buskene i
Hist-net ved FiapelleL
,,J-e«q er rigtianok sin,« tcenkte han,
»og hvide Bulser hat jea Paa; inen de
er riatignot hvide as Støv. — Nu
Milde Farfar se niia.«
Han tiaedcs ud niellem anlene, da, da’
der inaen var at se, slentrede han
lanasemt og liaeayldigt op over Tor
vet og ned til Fiste:«broen. Paa Vef
en Ins-die lsan manae tyske Soldater;
entelte raubte til ham; nien han fleu
trede Videre og tom til sidst ned.til
Beden. I
Der var ganste stille og ncestenl
niørkt. Ole stod lidt og ventede, saa
sprang han ned i en as Baadene, las-«
nede den og gav sig til at ro ind ad
Mølledammen til. Men, da han var
lommet i Sljul inde under den store
Bro, ajorde han Baaden fist igen, trak
Unifotinen oa Hxien as og puttede dem
aodt ned i Baaden, og saa rocde han
didere i Skiortecermer nd under Mel
lebroen, hvor de tysle Stildvagter git
da passede paa Vejen og itle saa meget
som saa ester ham, og ud til Brygi
Hier Jenseng Habe, hvor han sortøjede
Baaden oa ait i Land.
Ti Minntter senere ail Brnggerens
celdste Datter op oq satte et Lys i Vin
duet i Gavlen, medens Lyden af en
Hests hurtige Hovslag efterhaanden
tabte sig nd ad Landevejen mod Nord.,
Og en Time senere lød Trompeterneb
klare Toner ud over Vejby og kaldte
de sovende, danste Soldater under Ge
vcer.
Da Solen stod op, vare de paa Vej
nd paa Halvøm
Lidt ester Solen stod op forsvandt
en Mand i tvsl Unifokm sporløst bog
Bestene ved Jueletnes Kapel. Mens
den løftede sia bøicre oa lioiere over
Havet, stinnede den aenncm de høje
sinalle Korvinduer i Kirlen Paa de
sovende Soldater o·q ind ad den est
lige Vægterkurv i Taarnet, hvor Ole
stod da saa ud over Søen.
Men inde paa Torvet ved Paraden
sit en iyst Soldat otte Timers Eistret
vaat, sordi hans llniforin var saa for
scerdelig trøllet oa hans Feltslasle var
dorte. Og det tunde han slet iike be
aribe; thi han havde hcengt den Pcent
op bag Alteret, inden han lagde sin.
Og niedens der blev holdt Fothør over
Feltflasten, og alle Mund lom i Bei
voegelse i den Anlednina, gik de Dan
sie i Land og slog Fjenden ved Fiede:
ricia.
Og Ole sad oppe i Taarnet hog
sin Farfa’er og spiste sin Middagss
mad, som Bysogeden hat-de sendt op i
en Kunz den Dag Sejersbudslabet
kom. Og paa Flaslen stod der:
»Dansien hat Seiten vundet,
Hure-a, Hurra!«
»Det hat vi,« sagdc ganile Ole, ,,oa
Staal sot det! Og du har din Part i
det, bitte Ole. Men det var ingen
Stade til, oin det slete et Par Gange
endnu, —- Skaal for det!«
El storartct Tillind!!!
»Hu-tadelt oq Lucnnucst
m Mut »Im x H.J« du hu kr i im
ik nn« mi« Nil k«
Zutu- ( Entf.u« us -..· »H- Lilumsihuir
l11st«»kuinnht( bit tsni Ha Urtstiltkm
Un Izu-N hir 1 Lust Tsti Inw- äri
« nl Weist-ohcptssucmntu isu)««t"1lsxnttsm
holt ffunnlnsth Iln um Pidut ai strlmllm
moqu Vmua tm Plutus :Yii«lmlls!t«,
Mi- TM wann stknt ; IN Mem-«
Nur-n» « nl MUII usw« nx Jls Optik-J
m Am. »in um n lllmn m stsuhu
vol VXHIJRH all vi im Inabaqu
Lkricns Stumm-(- nmnckrhskus Tiltmku b
. I - ' i Finchsth umfan nn
F«or so («cts· ist-m- «.’l!n-:tt-:s«snn«nt for Isl.
Institut-, Inlmlksvucsdcr»Nun-NutI-4.dh111:11k-t'«uq
Vogt Wunsme it War Un r» rs u d i« n , Numan ou
Mut-unt is XIi«1-11nmstnt«, »Warum- us 1Istsjisumsnw
Zwaan H innen-tu- Elssmsnmkur uq l Imth
Provi- Nxsnnnkr sr j I. Ekrio itmtsi til
»Ur-sahen og Nematus-, Cmns Musik-, Ja.
holst-s sen-in- Gomit-infor
NU Ihr. Rom-l- Billig
Tmc Udsmr ·vil re
tvnnsmnmskc W itslv
N cnhvkk Mund-,
Rom im nagen Thi
("-» cn II .I n l un kk
lobt-l of hvldths
tat og nat- ISocil
en Naalcpnde, 4
Hokus-dulden :
Fingerlwlholdks
ns on most for
Seit-. Inst-ve,
Heran- o. f. v. »Nimm- Jnshold er as bkdskr Avalitet
m II- imm- nf same-ishr sjjckattsnalicsn 2 Zurller Erz-Bitte,
mo Wurde tun-r, 2 Stirn-c Brot«-r Sitte-· l Asumimtm
qunth 1 Sake, 1 Brett Um brbstc Naa1e, et Tom
nusnumL Drin- kstmaute mismr Iomulct vtl blive sendt
puktoftit sol- 50 Tuns Til Aas-mer M pr· Dufin.
miss· M so « III-J- igskzkwsss
! Dunste
Stcrcofkopbillcdcr
’ Von- asgtc inmymsrede originer Steno
rvibtusde1, »in Inikklli « Umn- m «’ minnt-M
»si·ve m unt-stumm » gen inm- hm vask
"tl folge hkr i Amsqu siun Bis-U pr. Tus.
Med ct udnmsrkck Mag 2.W. Ponomt
kincnbt
Agenter onst-es one-kalt, hvor der er Dunste-.
Shir- cfm Fa tegnelje og «Be"t1::ge!set.
Ismnvolt Publishsng Heu-J
H «- unmboLt Sk., Uhicagm Jll
Damcvcftc. o- a s
Init- BIJona Te ml ist-holde vortosrik tslsesubt en
Immka ein-r Trnss Maul N· fin stc m vcdfti Mo.
Vrn Judusndkslsc afci ZEntl(«-71( lustmrki sum Vrwmise
»Hm Brot-rem- N tfonQ
Uedvares ou Gatstkforteminm
H UT Ede Auc» - Mist-kennzle
Tct Kgl Tanskc
Kunst-sah
Ritunl VII-— -—«IH R« XII BRUNO DICH
Hi as Tisknlmkn tut «-i:1:!1s11’l! Ei . (chicago« XfL
Ouils Monfirr.
Tini ssii Iliinilstuidis II· rn
1k r LI: Ums, nun Pius-r
Ucldi hu Hm »Es-Ia usiIn M
» Mini-, nnd-Hmwa de
sum-i m, iinssisin.n·7is, misst
s snktmois w nmdnc Ists-n
i« sen i1i11n«i-l««jz·.sbmkic
Ins-in- m ; u«I-- NHInftrtIJ
ciiksiiiwisliws ist huntki.i1:v
I·«.’fnlli·«di" Illd «r.«sz) Sm
O.-sk. Zum-J portohit soc
it« Wut-I
Lsoscs- Ans. co.. 74n.s1- Louss »so.
O-« O For at nibsose ons- Kata
s- JIOIt lrg over Viwstx Attiuthö
Cz . ow» 5m·19«l, vtl vi
su de- frit u dick-unwert
as »Tai-»e- Hanq oaxs is bog«nl isnlyun sont
IiI del Navne Og JldustT «il "«) illek sich
Bein-ein
J. Leachman Fc Son,
MINNEAPOLI3. MlNN.
Iris Tit Livmve Kviuder.
« i In r ( hin 1 Ille Kisn rei ken( sm
in HIItnlns Fltktlsi1, l«I I iqek »li»
linrlni ums «.kiil·;1!k. Msrhmin »
hilli i i I uljiulacsl1.i m alle Stil-is W-:
niistisinqrpunnk ji«-! hu iultmd kute
tu uin Ekur pac- ekasitnmvub
Its-. Du Breite-,
Thiin Alles
Tals the genas-se oklclttsl .
ROCKV MOUNTAIN Tcs
Music only by Modisotl Mosis
cinc co» Musiker-m Wis
keeps ynu well. Our tkctis
mark cui on roch pscleskoi
Pkice. zs rein-. Novel- nah
- In dum- Accept no subsu
ucosssqsukpuu tate. «’-Hl( vour dunkel-h
—« sI — --7
Fil Brut-L
Armut-»n- Vlimi cq Linn Tln - I11·«i-1-Vlvdcf, kursi
!"i«: klimp mztturi ZMksI-1:c(11i,-srnl :1s«n» nkahIthtz
pmimn:!-, Hin-! tlur Likstiu ji«-« Etiik Um M
·1’s1.m«lic ON- Im in L.i «c usicndt Murm
un - s s« wi II « si: vtiiint.s. Unk- bin-e
iiLi ff un.Inli- M ru Un siiinnx most C««-«iistttö,
Munu LI««!I·1.I11M unan- Nu
s"l’l-Lx LNSHNS .U’l)"l·l· Ic.
III-Cis sstlr 51.h"·i.. )lts-Its-·«s(-Ult-. Flinn
OAVEATS, TIADS MAKK8,
cOPYKICHTs Alls osslcuss
Samt ) out- Iiuslnoss Jst-tust do Ifmunnnoiy
san-s tim- , sen-its lcwsh holte-· set-siec
Uy ums-o closs w U. s. Fadens Disco- PKZIJ prelimin
sty stamimtwns mit-de. Arn-'s ice not Jus-. stutzt teuf
« søsslirøil PTRRMVAL ATTFIITION GleLN-— 19 - EMS
ACTUAL ZXPEIUENCE book «l(1·1w to IMJUU Pudel-DR
soc» nat tros. kämmt Prowod «hkm.ch E C. Ascme
tscetvs spsclsl ne t co. Kuh-mi- ddng ld tdo
INVENTBVE AOE
illa-stund movth1y— Eli-ur- us yoat—tems.s II. II M-.
Las-: of c. A. snnw s- cd
E a ABBES 918 s ST» N. w..
.s I IWASIFHVCYON· o- c-«
WJ
Dis-sue smucse
M c a h f f c n
blot 8!).."-0.
FK:-Ii!i «I.i»:!." Mille
xu is «:.-’«i«: ist-nir
t· »i: J tirinis hum
di sti- !«ii III-Un mi :·.
.«.i « «.«.« ·-nmnr
luI in inzni luItt
Ä ’1’ Luni-J
Hks Jst ’.')l llnt
« i I: "." "!1"Ic
1 MI- umt.
(s- its-sing
n «: wo ne iv
ists-sum II« Stoßt-,
M ;:I(·.-«ItiI1-«L«1j
n 11 ii mini- Entk
l(lkcl««
l-- u Ynshsr lus«1h:u««« tun-U « ylksklls
u Ums-»n- HIIt k. Nimm-II uns-l ros
ho f lI«sI«-—. cttteuspsnh lirhl cluds Latein-s
,
kciis UEwan
IIOUIATOK
—
END-—- k-...
»F-: «- I» »
.· le Tsl
Man-titul- tn u-« n-- Hins- —«. «
;- sum. («s«.w»-- r. »nu« «- .
Glis-. IUTP"1-(’(I.. Col-try. Ill
qkal De rcjfe ;
til Stcdcr oft . f
aller iyd for Ghjcago, saa bed Den-s
totale Agent give Dem BiIet fta Omcsll
he til Chicago meo . . . JH
O
chlcsgo ä Milwsukeo (
ä st. Paul Benen.
den Iorteste mellem bisse to Bim. TDJ
paa denn- populske Baue fort-Id- Ums-(
Depot, Omaha, hvek Dag, og bat Jot-j
bindelie med Tos, sum komme ind pas.
Union Paciflc Bauen, Butliagtoty J-!
c. s- M·«V. etc.«" .
yrcgtisi udsiykm Tos med Pol-bl
Sooevogne, VassetsBiblIoteksvogne, IJ
Prisen er ille hsjen end andre BanekIJ
Anstaende nat-neu Optysntmger me
duqu til Bauen, Pkiia M. stuv til
J. U. Isid
Seaenl Westen- Ase-h
IVHKSUILTHJFZLVPFYLZLIS