Tjjlivek Cwist.
Samfundsroman
—af.--..
Charles Dicketts.
(Fortfat )
»Saa anser jeg det for nødvendigt!« faade Doktoren
al Fald er Leg ganske vis paa, at De bagefter oilde for
e, om De ikte haode gjort det. Hatt er fuldstændig ro
nu. Tillader De, Frøken, maa jeg byde Dein Armen?
·forsikrer Dem, der er ille fjcernefte Grund til at vcere
nleltg!«
, Under mange Ceremonier bød han begge Damer Ar
Hsty og fette dem galant op ad Trappen —— ,,Saa! nu
Bibl horc, hvad De fynes om ham!« hdiflede ban og lut
Iagte Sovekammerdøren op. »Hm er tiaiianol iike
Icvet barberet fornoliqx tnen han fer alliztevel flet ikke vild:
--Uandsagtia ud." Dertned trat lian Ecnaeemltcknaet til
« ,Cide, og Damerne saa i Siedet for dct flnxnle Bandit-Fjæ5
fpm de ventede at finde, —- et forpint on udmattet Da so
Veude Barn! Den saarede Arm, der tut: l«leoe: forhundet
, pg lagt i Stinne, laa tvaerg oder bang Brtrftx hang- Hooed
Y; hvilte paa den anden Arm, der nackten stiaitesz If bang lau-z
se Haar-.
Den brave Doktor ftod no-.:!e «.I."Linu!:er, ftadia nied
, Sengeomhænaet i Haanden oa stärkere til-is Daa fin til-et
, Patient. Saa qled Frøken ijssj sagte for-ei hinn, satte fikt
paa en Stol ned Hooedacerdet, Use-de sig ind over Llioer on«
sttpg Haaret bort fta hang- Pawxsiy - - on der falDt Vist en
Taare paa den i det samtne. Trenaen rette sia liot okt!
konnte i Sonne. fom om digfe Tenn vaa ZUledlidenhed ogl
edfslelse havde laldt fretn i hatn en Drem om ulendt
Mildhed on Venliglseo Eaadan kan Linden fra spd Musik,
rislende Band paa et ensornt Sted, eller Triften af en
Blomst, eller endoq blot xltæonelsen af et kært Naon Mut-se
lig ocekke undertiden utndeliae Minder om Lplevelfer fra
en anden Tilvcrrelse, - — Minder, der lomtner oa aaar iaen
lig et Aandepust, og sont ingen mennestelig Magt fortnaar
at lalde tilbaae.
»Men hvad ital det sian« spurate den aantle Dame
hvistende. »Der stalkels Barn lan jo dog utnuligt have
været i et Tyoe-Romnlot.«
Doktoren rnftede paa Hooedet oa fnktede. »L-15ten,«
sharede han ,,er til Hilfe i manat et Tempel. Odem tor fixie,
at den itle kan sijule sia baq en fmut Zlal Z« Stratii efter
iilføjede han noget om, at de kunde nemt forsmrre Patien
ten, og han forte saa Tamerne ind i et Værelse ned Ei
den af.
. »Ja men,« saade Frolen Rofa Weben-A »felo otn ban
er siejet ud, faa hufk paa, book una, lian er, oa at han mass
fte aldria dar haft et ordentliat Hjemk —--- Bode, sede Tan:
te, betcenl det, før du ladet den inge lille Etattel exakte i et
FeengfeL bvor jo etlwert Htab er fort-i ein, at hatt ian
forbedre sig! Hav Medlidenhed med hat-i, for ket et fortl
sent!" »
»Min eaen Piae,« foarede den aamle Dame, »trot»
U, jea kunde krumme blot faa meaet fom et Haar paaH
hans Hodele Mit Liv laller mod Enden, og saa dist sont
Jeg haaber at finde Bat-m jertiatyed selo, sag oift oil jea
vife den mod andre. Hoad kan jeg gere, Doktor for an
helfe Drengen ?«
Losberne siak Hasnderne i Lorntnerne, vanorede tanle
fuldt nogle Gange on oa ned ad Nulveh ftan:5ede nxt oas
set og ftod og ballancerede paa Tatspidierne, tnntcde Pan
se noget ganike forskrætteliktt oa inuntlede: »Na bat gea(
det!« og ftraks efter: »Nei! Det Haar ilte!« Fern eiter en«
Hel Del Traben og Rnnken Bande og All-Unten spare-de bit-u«
·Jo. jeg tror nok, jeg ital klare det, bott- Te Di! aioe mia
uindsirænket Fuldmaat til at jage Nile-J en Zfral i Biss
det og ogsaa ham Deres lille Biene-« Dritten-. Ich ned
sol, at Giles er et gammelt oa trofait Tirende Men der
er jo saa mange Maader, De kan aore det apot Daa i:en,
De san jo belønne him, fordi han er sent-in en tidmaertet
Skytte. Naa, gaar de ind paa det?«
»Ja, hvis der flet ingen anden lädt-Es er, --« be
gyndte Fru Maylie.
»Saa giver Tante Dem Hamb: oza :?)-.:l2ret!« fort
satte Frøken Rosa oa fniilte nenne-n Taster. ,,«.Uten iaq
nu ikle haardere paa de to stattelö Mennesler, end det er
Isdvendigt.«
»De ladet til at tro,« saade Doktoren, »a: alle, nnd
fagen De selo, hat Lyst til at være haarobjextede i Tit-»t.
Jeg vil for den opvoksende mandlige Slaatö Ekyld entle,
It den forste nette unge Karmen som henoender sig til
Der-es Medlidenhed, maa træsse Dem i en liztesaa blid
Stemning, —- ja og for min egen Sknld oilde jea Mike-, at
g- felv var saadan en net ung Kavaler, der firakg lunde
ytte mig af Lejligheden!«
,,Aah,« fagd Frsken Rosa og bleo rød i Hat-eben »Te
er da ogfaa ligesaa stor en Drena sont Brittle5!«
Doktoren lo hjerteliat. »Det betet endda itle saa
seget til!« mente han. ,,Naa men for at komme til Pati
Ittem jeg tænker, han vaagner ont en Time-Z Tit-. Lg
Kint jeg bar sagt til den tythodede Betjent dernede, at
det gjalt Livet, hvis man bare talte til, endsige flnttede ham,
Iaa jcg tror nok, at di ganfke roliat kan fnalle lidt med dein
sg forhnre hat-n. La ler De, saa forlanaer jea, at boig våi
komme-e til den Overbeoisnina Chr-ad der er meaet entrinnti
sc han er kun en snavs Person, saa flal hatt uden videre
Sizii og Snak overlades til sin Slæbne.«
- ,Tl;a nei, nei, Tante!« bad Freien Rose-; « «
, »Na jo, io, Tante!« abede Doktoren hende efter-· ,,Hvis
Jan umuligt kan vcere i Bund og Grund pdelagtz taa kan
De jv saa meget roliaere gaa ind paa mine Betmgel Er."
De to Damers Taalmodigbed blev sact itnidlerttlffat
paa en sttrre Prove, end Doktoren havde givet dem Gkitnd
97 M Cl vente. Thi Time gik efter Time, og Olioer laa ftadig
« si dyb Ssvn. Fsrft efter at Msrket var begyndt at falde
F Iaa meddelte Doktoren, at Drengen var vaagnet, og at det
Ost bebst, de talte med ham straks.
ijlev en lang Samtale. Thi Oliver fortalte hele
Hi Ltvs hist-wie og tit nsdte Matheden og Smerterne
m til at holde inde. Hvor det lsd hsjtideliqt her I det
lvmtrke Beetelse at hsre den fyge Stallels Stemme be
reite ern alle de Sorger og Lidelser, som onde Mennester
havde paafsrt haml Men — den Aften blev hans tPude
Icattet as Kvindehander. og Mennestelighed og Mildhed
de ved hans Side, da han sov ind. Hatt fslte en sa
I- ed, han kunde vcere dtd uden at kny. «
, ,Strats esier at han var falden i Sevn tgen, tprte
f W siue Oer (idet han« sont han pleIede, brummede
Mk Ii de blev aa svage med Miene) og begav sig derpaa
MXW or at ask-ne Felttoget mod r. G·tles. ·J
« Ase Folketinek sinnen var forsam t Tiere-skept
de W Gle- og Brittles, Kedelsitkeren (fom of
M sine udvtste Tjenestet hat-de modtaket en særltg
- - M Italien-sent Westen as Degen samt PM
Skdstntevnte Heere var udeustet need en stets
« , Direk, credestsvlehl
FIT- M uaktMtntvccteustdoerenteccntum Ale,
has-.
M W
WMME
ft
- m, m M tust
ej- We, men M med
, sie use-Hex end-m fiel
I
I
«Bliv Date siddende!« bad Dottoren og flog ud med«
Hänndew
»Mange Tat, Dr. Dottor,« svarede Giles. «Fruen«
fagde, at der stulde stæntes noget Ale, og da jeg slet itte
var oplagt til at sidde alene oppe paa mit Verelse, saa
dritter jeg min Pkrtion her nede.« l
Brittles fette an til en dæmvet Mumlen, hvortned
de tilfiedeværende Damer og Herrer Udtrytte deres Gliede
over Giles Nedladenbed. Og Giles faa sig bestyttende
om i Kredsen, forn for at tiltendegive, at saa lcenge de op
fprte ftg pcent, stulde han aldrig forlade dem. Derefter
spurgte han: »Hvordan er det med Patienten i Aften, Or.
Doktor?«
»Auf-, — saa la-la!« svarede Doktor Losbernr. »Jeg
er bange for, Giles, De har redet Dem ind i en tedelig Hi
storie verl«
Giles begyndte at stcelvr. ,,Det er da vel itte Dotte
rens Mening, at han gaar he- og der?« spurgte han. »Seit
fit jeg aldtig en glad Time mer i Livet! Jeg forfttrer
Dem, He. Doktor, jeg tunde itte tage Livet af en Dreng,i
itte en Gang af Brittles der, for alt det Sslvt-j, her er;
i Distrittet!'« «
»Ja, det er nu itte det, det tommer an paa.« bemer
tede Doktoren demmelighedsfuldt »Sig mig, Gile5. De
er jo Proteftant.« ,
Giles blev meget blen. »Jo, Or. Dottor,« mumlede
hart, ,,det haaber jeg da!«
»Lg hvad er du, Dreng?« spurgte Doktoren og vendte
siq pludfelig ont mod Brittle5.
Det gav et Soet i Britttekz ,,Jeg?! — Jeg —- jeg er
det samme, sont Hr· Giles er."
»Ein fdar mig ttegge to begge to, forftoar J.«
sagde Doktoren strcrnzn »w: J note jet Ed paa, at Tren
gen deropve er den famme Trenn, som blev stuitet ind
gennem det lille Vindu i Nat? Naadak ud med Sprogett
Hvorlcrnge ital J betcente Jer?!«
Stent Dottoren ellers almindeligt ansaas for nt vasre
et af de ftitteligste Mennester paa Jorden, talte han i en
iaa Tirættelig truendc Tone, at Giles og Brittles tiorn i
Forvejen Var en Del fortumtet af baade Ale og Ophigselse)
gloede aldeles manlleie daa hinanden.
»An, Or. Betjent, tor jen bede Dem læaae nøje Mastte
til Sonret!« fagde Doktoren og løstede hpjtidetigt Bege
singeren og pritlede siq daa Banden med den« for at od
fordre Leidens Mand til at anspcende al sin Ovmærtsont
ded. »Det tan maner blide as ftorfte Vintighed!«
Politibetjenten faa saa tloqtia ud, forn det var batn
snnligt, og tog fin Politiitot, der hidtil havde faaet Lov til
at staat og dankte i Storstengtrogew
»Som De ser, er det et ganfte siknpelt Jdentitets
Epsrgsmaal,« sagde Dotter-Im
»Bei er, hvad det er!« ivarede Betjenten on sit et
ftcrrtt Hofteanfald, for hart havde villet stitte Reiten nf sin
Ale ud i en Fart on dadde san faaet noget af den i den
gale Haks.
»Der bliver gjort Jndbrud i et Hus,« sortlarede Tot:
toren, »Da et Var Llltcrnd fer --- qennesn FirudtrøkL Mer
tet, midt under deresx Forftrcrltelie et Ljelslit et Uilimt
If en III-eng Neste Morqu tomtner en Drena ind i bei
samme Hug, og da han titfætdigvis bar Bind om Armen,
lægger de to Mir-nd voldelig Haand vaa bam shvorved de
stdirrtier htms Lin for ftor Faret og fvcerger paa, at tun
er Zypern Nu er Zwrnsmaaleh om de iurlpaattdenvætettde
Fest-hold berettiqede de to Mcend til at otsircede saalede5,
og hvis itte, i hnad Stillinq de altsaa bar braqt ssg fetdk«
Betienten nittede dvbsindint oq ertlærede. at bot-:- itte
dette hersens var Jean san gad han not vide, hvad der var
det.
»Li; san fvørqer jeq iqen,« butdrede Doktoren, »Ur
J gøre jer Ed paa, at drt er den samme Preuss-«
Brittleg fna menet betænteliq von Giles, oq Gilei
iaa mextet betcrntetig vaa Vrittles. Betjenten holdt Hann
den od for Tret for at opfemge Eis-tret Tjeneftepiaerne
ca Ftedetflitteren los-jede si; forover for at ltkttr. Doktoren
im ssq om med et hinkt Bitt Da lsd der i det famme
Vognrttllen, og stratg efter blev der ringet paa Gabe
dpren. .
»Der er Lpdagerne!« udbred Brittles, anbenbart
Taare leitet.
,,Hvem er det?« spurnte Tottoren, der ntt pag fin Si
de blev benauet.
»Opdngelsesbeijcntene inde fra London!« svcrede
Vrittleg Da tog Lyiet »Im ftittede Bud efter dem met
Diligencen, saa jeg tan itte beqribe, de itte er tommet sein«
»New faa det ajorde du?! Gid dine tangsomme Di
ligencer iad Paa Blotgbj- brummede Dottoren og stynds
te ftg ud.
-« H.-’-j-I
Lk0.
Vansielige Farben-.
,,.93vem er det?« scsnrote Beim-re Hatt hovde ladet!
Zitterbedgtakden bitt-e for, enthalte tun Toren paa ZtlemJ
og tiqzieoe ud, medeng tun itt)a;1ede meo Hoanden for Lnfet »
»L11t op!« sagde en Man-J unenfor. »Du er Betjen j
tene f- 1 Lcnd: :1 sum Tel)arls:BuDefte1-« ;
-oare bekoxlixet ved dem-e -Eo!tls rtnq oabnede Beitr-»
les Toren belt for en for Mond i Rot-sah som sitt ind udenl
ot siqe et er og »aus-s sig til at torre sine Sto of faa leid-«
biodigt, som om hcn var hierinne.
»Man Te me cg fende en uo oq tote min Kammemt
af, unge Mk1nd78« sxgoe endeliq Bctjrnten. »Don siddek
og passe-r pact Tsorei. oi hat for Gigquh Her er oel not
en Statis, hook oi ton sætte den ind en hold Sneg Mi
muter?«
Da Brittles havde saqt »Ja« oa oaavist Stolden, git
den spre Mond igen ud og hjotp fm Rommerat at foa Ko
tetojet ind, medeng Brittle5, i dybefte Beundring, lyste for
dem. Sau totn de to Betjente otter ov i Forftuen og tog
Hat og Kovoj of. Den fore Mond vifte sig at væte vel
et holt bundrede Aar, middelhoj, Haut-et stinnende fort og
toet aftliopet, smaa Whistetg, rundt Anstgt, et Poe starpe
Øjnr. Den onden var roohaaret oq mager, hodde Kram
stovlet paa, soa noget frostodende ud og udmærtede sig ved
en uhyggelig Ovstopvernoefr.
»Man De sige til Deres Herstab, at Blothers og Duss
et her?« sagde den« føre Mand, glattede sit Haar, tog et
Por Haandjern frem og lagde dem paa Botdet. ,,Aah!
God Atten, Hsjftætedet Jeg tutde maofte tole et Par Ord
med Dem under site Øjne?!«
Det sidste var henvendt til Doktor Losbetne, som i
det somme tom til. Doktoren betydede med et Nil Dritt
les, at han stulde goo, heutede saa de to Damer tnd i Stu
en, book Betjentene opholdt sig, og luktede Deren. »Det
et Fruen t HutetX sogde han og pegede poa Fru Wohlle
Blathets buttede, satte sm Hat fka sig pao Gulvet,
tog en Stol og betydede Dass, at hon stulde gote lige soo
don. Men Dr Duss vor enten itte vant til at være i saa
siut Selstab eller ojoa vor han itte rigtig i sit Es; for
han- Ben gjorde en Mengde krampagtige Stpabud, for
hausotte sign o? hon puttede temmelig fotlegen Knoppen
ofstnStot d Mundw.
»Man ja —- det vor altfao dette hetsens Jndbrud,
stZZedef sogde Muthes-. »Gott-on vor det, det gtt
ttotety der oubenbart vtlde vtnde Std, fortalte
N
vderst omsteendeligt. De to Opdagete saa umaadelig sue
dige nd og nittede engang imelletn til hinanden l
»Ja « sagde saa Blathets, ,,jeg tan natutligvis itle
sige noget asgjort spt jeg hat beset Stedet. Men sote
ledig et det min Mening, naat jeg stal sige det tent ud,
at det Jndbtud et itle begaaet as nogen Daudi-Svend,
html-behagen du?"
»Nei, det et det itle!« ettlcetede Dass.
»De menet." sagde Doktoren smilende, »at det et ad
lxtte Fall, der hat begaaet det?'· (Blathets niltede.) »Ja,
jeg hat sagt Dem alt, hvad det vat at sige!«
»Hm, ja del! Men hdad var del saa nied den Dteng,
som Tjenestesoltene snaltede om Z«
»Aa, det et slet « gen Ting!« svatede Doktor Los
betne. ,,Et as de sot kamstede Mennestet hadde sat sig i
Liovedet, at Dtengen havde vcetet med til Jndbtudet. Men
det et dog noget tent Snit- Snat!«
»Ja, det vat nu svcert hurtigt tlatet!« bemartede
Duff
»Duss hat Ret!« sagde Blathets og niltede til ham
dg legede med Haandjetnene, som det tunde have von-et et
Pat Kastaanetter .,.s2dot et den DrenaZ Hvad Fortla
ting givet han? Hvot tonnnet han sta? Han tan da itle
tæte dumpet ned sra Himlem ved jeg, Højstcetede?« l
»Nej natutligdig!« soatede Doktoren og saa lidt netv
t-? hen paa Tametne. »Jeg et inde i hele bang Historie
- — — men det tan vi nu altid tale om baaestetl Te øn
slet timeliavies alletsotst at se Stedet, hvot Invene ptødede
paa at btnde ind?« s
»Meaet tiatigt!« ettlætede Blathets. »Fotst inspi
ter vi Lolalitetetne, og saa fothøter vi Tjenestesoltene.
let et den M aade di plejet at taae en Fortetnina paa
Det blevsaltsaa stasset LUS. Oa snlgt as Landde
t;,enten Brittle5, Nile-Z da tort sagt alle de andte ail de«
txetret Blathetg da Tuss sotst ind i det lille Btnagetg for
lenden as Ganan dg saa nd ad Lsinduet Detpaa ail de
ndensot ag saa ind ad Vinduet, sit saa hentet en Lyate,
lpdormed de nndetsøgte Vinduegstoddet og Fodspotene,
samt en Ostnv, hvotmed de stal ind i Vnstene. Estet at
det vac besorgen under de Tilstedevcttendeö aandelose
Edænding, begav de sia attet ind, oa Giles oa Brittles
inaatte give en meladtamatist Ftetnstillinq as detegs Deltas
aelse i den straetleliae Rate Hamdelsen De aentoa Fortla:
tinaen sets Gange da modsaade hinanden den sotste Gang
tun daa eet vigtiat Puntt, Inen den sidste Gang modsagde
de hinanden paa en bald Snes Punlter. Ta man vat
naaet saa vidt, lod de Hettet Blatherg ä- Dnsi alle andre(
setlade Vettelset, Da de holdt nn en lang Raadslaanina
Eainnenlianet med den i Henseende til Heiiicneliahedg:
s: ldlied ca .s)-.jtideliqhed dilde de lsetøxnteste Lctzietg Rand-s
laanina ont et ndeist indvillet Zisadomsxstilscrlde daste det"
tene Botnevcttt
Jtnidlettid ait Tsdttdr Ldibetne utolia op aa ned ad
stilvet inde i Einen ved Eiden ai, ca »Hu Manlie ozal
Irr-ten klitsa saa asnafteliat daa h-.1:n. »Hm,«' saade lians
fszs lsged sindselia staaenr3. Jxezt dcd snatt hvetten nd ellet
ind! Oderten Tldlitiet ellet leseiksoren .-il aadenlsatt lage
»ein-On- ,,71Rtit.,« tu gar
»Ja. me J trat jo doa paa denk« saldt Ftoten
zltosa hurtig ind.
»Ja, jea ttcst iaa den hdot leijetlia den saa end ln
det, da Lea et man-te et aannnelt »a-, at jea aøt de t!«« sva
Jede Tattnten Wen «llnlitinirend?! Trenqen tan tun
perise det as Fortlatinxiem det set daatliat nd, Inen ingen
tin) as det son set acdt nd. La Juristetne, de spøtaetj
a tid ocn hddtsdr oa hdotdan oa dil lude Beseit- J !
Pei, « da ha n stat i .en Handenæ i Ldisnietne da beanndle
at aaa lintti at stem Da tilbaae, ,,jez1 er di:- daa del dil date-(
blite meget Vertre, hdisJ diese tu Lpdaaete iaar Dtengeng
LIisiotie at heite«
,,«.«lt!« saade Ftølen 9iosa, »at det oasaa blev sendt
Bnd estet detn!«
»Ja Und give, det aldtia dar stet!« siittede Ftu
Mart ie
»Hm tin itte sinde paa andet,« saade pludselia Dot
tcten via satte sia ned med en Elaag dekpetat Ro, ,,end at
ca maa se at sete det iaennem ved Ftæthed Dtengen hat
Jeder. liae i 8 jedliltet lan der itte snatteg til hatn det
-:t altid een Trost. Vi maa benhtte og detas, saa godt vi
Lin, ca s- -- —. Korn ind!«
»Ja, Hejstcttede,« sagde Blatlietg, der sktaadte ind
Eztlat as fm stammenl oa luttede Daten omhyggeligt estet
«-.«.i. »det bat itle dætet astalt Sdil!«
Htad sot en Znat?« spntate Toltoten utaalmodigt.
,,Vi plejet at lalde del astalt Zdil,« saade Blathetg
»Ja hendendte sig til Dainetne, som om han bat over med
tsetes Uvidenhed, men fotagtede Dottotens dhbt, ,,naai
Tjenestesoltene hat Vcetet med i det.«
»Men dem et det jo slet ingen, det hat hast mig
::enlt!« indstnd Ftn Mahlie.«
»Meget muligt, Ftue.« soatede Blathets; ,,men deesoe
Hunde de godt have vatet nied i det.«
»De5to timeligere var det, at de haode vætet med i
Heil« tettede Dass ham.
Blathets sortsatte: »Vi et enige ow· at det hat vertet
Jondonnetr. For Atbejdet et nydeligt gjort.'«
»Ganste overotdentlig nhdeligt!'« sagde Dass. (
,,De hat vcetet to om det,« vedbleo Blathets. »og de;
hat hast en Dteng med dem, det er llatt as Vinduets Stor
relse. Mete et der itte at sige i Ziel-litten Nu vil vi med
Detes Tilladelse se lidt op til Inten, De hat het ovenpaa.«;
Dotioteng Ansigt vat llatet op, som orn det vat sal
det hani noaet ind —- »Men Betjentene ttænget vist forst
til en lille Zorstistning, Ftu Maylie,« saade han.
»Aa ja natntligvis!« saldt Ftsten Rosa huttigl ind.
»Na stal der lige stralg, — — — hvad maa jeg bi de
Dem?«
»Tusmd Tat, Ftolen,« sagde Blathets og tsttete sia
om Munden med Frattecetmet, »det et jo et tott Stalle At-;
beide, saadant et Fothotl Hvad De hat ded Haanden,
Fristen De maa endelig ille gote Dem Ulejlighed sot vot
Styld!«
»Ja, hvad maa jea stænle?« svutgte Dottoten, der
var sulat med Ftolen Rosa hen til Antettetbotdet. !
»f;ivis det et Dem lige meget, saa — en Snaps Benen
devin!" svarede Blathers. ,,Det var en told Tut heeud
sta London, Ftue, og jeg synes nu altid, at Brandevin
vatmer saa dejligt op paa et Mennesles indvendige Delel«
Denne interessante Meddelelse henvendte han til Ftu
Mahlie, som tog meaet sorelommende imod den. Inte
dens smuttede Doktoren ud as Stuen.
»Tja, " sagde Blathees og holdt sit Glas on soran
Bthstet lmed venstre Haands Tommel- og Pegesingee am
tting Foden), »Dametne tan tro, at jeg hat set mangt et
iSthtte Arbejde i mine Dagel«
l »Foe Etsempel Jnddeuddet deenede i Baggaden i
lEdFiontom Dul« ssgte Duss at hicelpe paa han« hutoms
Mc c
s »Ja, itte sandt? det var noget i samme Smag!« sag
;de Blathets. »Bei var nu ham, Eonleh Stodsladydee
That-de ladet det.«
I »Jeg ved nol, det er din Mening!« bemeeelede Dass.
sMen feg siger nu, at det var Dæggelammet, der gjptde
;det. Skavstaden havd·e ilte hast met med det at bestille
’end som jegl«
s »An Bett-M svaeede Blsheth »det oed jeg heder.
IMen tan du huste, da Pengene blev stjaalet sea Eonteytt
Naada, sillen et hallsjt Jeg hat aldeig set det vierte i
nagen Roman-Bog.«
,,hvad var det?« spuegte seiten Rosa, som gerne
oilde holde de uveltomne W ved godt humor. .
»Det var et Tyveri. Festen, som itte ret mange andre
tunde have hittet paa!" begyndte Blathers »Denne het
sens Contey — —«
»Ja se, Eontey betydek nn den langncesede, Frtten!«
indstpd Dnss
»Tror du itte, Ftstenen selv ved det?!« bemerkede
Blathers »Und nu veer og tag og asbryd mig Kammeratl
sNej denne hersens langnaesede Stovslade, Festen, han hav
de en Bedartning ovre paa den anden Side as Battle-Bro
en, og der vat en Kerlder, og der toin mange nnge erer
og saa paa baade Hanetampe og Grævlingejagter og al den
Slags, og det git nydeligt sor sig alt sammen, sor jeg har
selo oasret der. Paa den Tid var han ellers itte i Inve
Laget endnu, og saa en Nat blev der stjaalet 5887 Kr i
en Sesldugspose sra hans Soveværelse as en th Mund
med et sort Plaster over det ene Øje, sotn havde gernt stg
under Sengen, og saa dag ester sprang ud as Vinduet med
Pengene, sor det var i Stneetagen, stal jeg sige Dem. Og
han var weget gesvindt as sig Men se Stodstaden var
ogsaa gesvindt as sig; sor han vaagnede as Stsjen og tsg
ud as Sengen og sind sin Mustedonner as ester ham, og
saa vaagnede han jo alle Naboerne. ca de toa og satte
ester ham og da de saa tom og stulde se til, saa saa de at
Stovstaden hadde trusset dani, so"r der var Spor as Blod
liele Vejen lige den til et Statit, der var, men saa blev det
dorte. Saa han var da sluppet vcrt med Novet, oa altsaa
sit jo Stodsiaden, priveleaeret Viertshngholder, sit Navn i
Avisen blandt de andre Fallitspillere, og der bled sat Bene
sicer oa Substriptioner on jea ved itte hvad i Gang sor det
stattelg Mennelte, og han var jo meaet fortnnt over det Tab
sotn lian havde hast, og han lob op on ned ad lttaderne en
tre, sire Dage og rev sia i Haaret rent desperat, saa der var
mange, der deanndte at blioe danae sor, at han slnlde aaa
hen og ta’e og aore en tllntte paa sia selo. Men saa en
Daa tom lsan rendende on paa tiannneret oa dande en lang
Kotiareg med Jnspettvren, oa saa ester at de lmdde snattet
lcrnae, saa rinaede Jnspettøren og lod talde paa Tjim
Svrnt than dar nu en slint Lpdager, dar Tjiint og saade,
at Tjim stulde folge med Stovstaden oa se oa ta’e den Fur,
fom liavde stjaalet has l)am. ,,Jeg saa bain a.1a sorbi
mit Hns i Gaar Morae5, Sprnt!« saade Stoostaden.
»O favorsor toa dn ham saa itte?'« spnrate Sprut. - »Nei,
jea bled saa skør i ULJovedet saa de tnnde gerne have slaaet
Stallen itn paa inia med en Iandstitter,« saade Statlen.
»Men di er sitre not paa l)am, sor i Astes mellem l« da ll
ait ban sokbi iaen.« Naa, Sprnt toa saa oa stat lidt
Lintøj oa en Kam i Lomnien, sor det Tilsaelde, at lian stnls
de blive nødt til at blive slere Daae dorte, oa han snlate jo
med oa satte sia ind ved Vindnet daa det lille rede Gardin
i Bedasrtningen Da holdt sia parat til at sare nd, naar det
stnlde veere Lg som hin saa sidder sent paa Mienen on
rnaer sin W de, saa linker lnn paa een Gang Sindstaden
straa!e: »Der er han! Wort-! Mord! ftop Turmk« Tjim
rnaer so nd, oa ltan ser Stodsladen steil e ned ad Waden alt
ddad tmn tm. Sprnt rei«der, oa .- tonthd: n render, ca
Jclt dender iia om da raade1·: »Zum Ti1ven.« txt Stav
staden diiver ded at rende da straale ljaeinm non er to-: set
-aa tnber Sirut tin tas Snne et Ljebtit nenne di- d et Ha
deltjernex men dan drejer jo om Hjornet - ao ser en lille
vsilnnae der staar, --- oa trasnaer sia ind i den. »Ho« er
Indenk'« -- »Eaa, siger saa Sitzt-finden »nn slip han sra
mia iaen!«
Blatlietg sortalte videre otn, bvordan det tttana ester
lttana dar aaaet atturat paa samme Mande. »Men lyoad
saade Tjim Sprnt til alt det3« smirate Doktor Lozderne,
sont Var tomrnet ind, ort cster at Historie-n var bennndt
«Tji!n Sprut,« sarede Planan »sagde en lana Tid
itte et Miit, han bare harte rster oa havde Øjnene med sin,
for han var en Mand, der sorstod sine Ting, var han. Men
saa en Moraen tom han ind i Stæntestnen oa toa tin
Snitstobatgdaase srem oa fande: »Hm nn, Stovftade.«
saade han, »nn bar seg bittet dani, der lavede dette dersens
Jndbrnd doc- dial« ,,Nee!« saade Sloosladen, ,,l)ar Des
Aa, tcereste Snrut, stas mig bare Hann, faa sial sen saa
ntaknd rolia lange mig til at do.« ,,Slndder!" saade
Sprut og dod ham en PrisJ as Taasm ,,l)old nn ov med
den! for det er jo Dem selv, der har ajort det.« Qa det
var det ogsaa. og han havde tjent sig en peen Ztillina paa
den Historie, oa der var aldria noaen, der var tommet es
ter den, boiH han itte haode Vcrret saa odsat paa at aøre det
saa natnrliat altsammen,« slnttede Mathem og tog sig
igen en Slnrt as sit Glas.
»Ja, det var jo meaet marteliat!« saade Doltoren.
»Naa, men—--l)dis De saa snnes, tnnde oi nu qaa ovenpaa!«
Lia med Giles i Spidsen, sont dar et tcrndt Lag, deaav
man sia op i Varelset, hvor Olioer laa. —- Drengen havde
sooet, nien saa daarlia nd og haode stcert Feder. Dokto
ren hialp ham over Ende i Senaen et Par Minutterg Tid:
og han saa paa de sremmede Mennester, sont om han slet
itte begreb, hdad der soregit, og slet itte hustede mer, hvad
der var stet.
»Denne Dreng her altsaa,« sagde Doktoren sagte, men
indircenaende, »blev tilsaldigvig i Morges saaket as et
Seldstud inde paa Naboens Matt, hvor ingen har Lov at
aaa, og han sogte saa herhen om Hjalp. Men i Siedet
blev han esebliltelig arebet og mighandlet as den sissige
Far, som staat der med Lnset i Haanden, hvorved tdet tan
jeg bevidne som Lage) bang Liv dled ndsat sor Fare!«
De Herrer Blatberg og Dnss saa paa Or. Giles, som
var blevet anbesalet saaledes til deres Bevaagenhed. Gi
leg selv stirrede med utrolia besippet oa sorsckrdet Ansiat
sorst hen paa Oliver og derester op paa Doktoren. »Jeg
-—— gjorde det virtelia i den bedste Hensigt!« stammede ban
.,Jeg sotsitrer Dem sor, jeq troede, det var Drengen, ellers
havde det aldrig tnnnet salde mig ind at. . ..
,,Hnad sor en Dreng troede De, det var?« asbrød
Blathers ham.
,,Tyvetneegtenes Dreng, ht. Betjent!« svarede Giles.
»Fo: de hadde — ganste bestemt — en Dreng ined.·
»Nun —- og tror De det endnu?« spnrgte Blathers.
,,Hoad sor nogei?«
»At det er den Dreng,« brnmmede Blathets utaal
modigi.
»Jeg ved virtelig itte,« mutnlede den stattels Giles.
»Jeg tror snarest, at det itie er dam; ja, jeg er næsten gan
ste vis paa, at det ltte er dam· De tan jo selv begribe,
at det tan itte verre hamt'«
s »Har- han saaet sor meget at drttte?« spurgte Blathers
Doktoren
d . Mens Duss saa haanligt paa Giles og sagde: »Flynk
er.« L
Doktoren havde imidlertid sslt Patientens Puls. Nn
rejste han sig sra Stolen ved Sengen og sagde, at, dersnm
Betsentene endnn itte var klare over Sammenhængen, vilde
han bede dem gaa ind i Vereiset ved Stden as og sorhsre
»Brtttles.
? Det stete, og Brittles indvttlede stg selv og sin werde
Foresatte i et vidunderltgt Verv as nye Modsigelser og Urt
rneligheder. De eneste sttre Oplysntngen han gar-, nar,
lot han dilde umuligt tunne tende den rtgttge Dteng igen,
selv otn han saa dam. anhat-de bare antaget Oliver sor
at date Drengen, sordt tlet havde sagt, at han var det.
Men nu sor sein Minntter stden hat-de thes ttlsiaaet nede
i ejKItteneh at han var sveert bange- sor, at han hadde taget
, » , « » · (Foetseettet).
